EFK, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 88: Samlenotat om rådsmødet (energi) den 19/12-18

Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2018-19 (1. samling)
EFK Alm.del Bilag 88
Offentligt

Dato

29. november 2018

Samlenotat til Folketingets Europaudvalg

Rådsmøde (energi) den 19. december 2018

Dagsorden

Side

Ren energi-pakken

a. Forordningsforslag om et forvaltningssystem for Energiunio-

nen

b. Forslag til revision af energieffektivitetsdirektivet

Direktivforslag om fremme af anvendelse af vedvarende

energikilder (revision af VE-direktivet)

Orientering fra formandskabet

d. Forordningsforslag om det indre marked for elektricitet

e. Direktivforslag om fælles regler for det indre marked for elek-

tricitet

Forordningsforslag om beredskab i elsektoren (elforsynings-

sikkerhedsdirektivet)

g. Forordningsforslag om oprettelse af et EU-agentur for sam-

arbejde

Orientering fra formandskabet om status

Forordningsforslag om oprettelse af Connecting Europe-faciliteten

(CEF)

Orientering fra formandskabet om status

Strategi for lavemissionsstrategi

Præsentation

Udveksling af synspunkter

Energi-, Forsynings- og

Klimaministeriet

Stormgade 2-6

1470 København K

T: +45 3392 2800

E: [email protected]

Side 1/89

www.efkm.dk

EFK, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 88: Samlenotat om rådsmødet (energi) den 19/12-18

1.a. Forordningsforslag om et forvaltningssystem for Energi-

unionen

KOM(2016) 759

Revideret notat. Ændringer er markeret med streg i margenen.

1. Resumé

Kommissionen fremsatte den 30. november 2016 et forslag til en forordning om et

forvaltningssystem for Energiunionen som en del af Kommissionens såkaldte Vin-

terpakke.

Ifølge Kommissionen er formålet med forslaget at:

strømline og integrere eksisterende planlægnings-, rapporterings- og moni-

toreringsforpligtelser inden for energi og klima.

ii.

fastlægge en robust politisk proces mellem medlemsstaterne og Kommis-

sionen for at sikre at Energiunionens målsætninger, særligt 2030-målene

indenfor energi og klima, opnås.

iii.

give Kommissionen bemyndigelse til at foretage videre foranstaltninger, så-

fremt målene for 2030 ikke ser ud til at blive nået i 2024.

I forslaget fokuserer Kommissionen på, at medlemsstaterne skal udarbejde færdige

nationale energi- og klimaplaner for perioden 2021-2030 senest 1. januar 2019, og

at der herefter skal udarbejdes en opdateret plan hvert tiende år. Et udkast skal

ifølge forslaget leveres senest den 1. januar 2018. Medlemsstaterne forpligtes lige-

ledes til at udarbejde statusrapporter for implementeringen af disse nationale pla-

ner. Kommissionens instrumenter for vurdering og monitorering af medlemsstater-

nes planer er ligeledes indeholdt i forslaget.

Regeringen hilser formålet med Kommissionen forslag om et forvaltningssystem for

Energiunionen velkommen og støtter etableringen af et forvaltningssystem, der kan

bidrage til implementering af et indre marked for energi i EU og til opfyldelse af

EU’s klima-

og energipolitiske pejlemærker og målsætninger under Energiunionens

fem dimensioner.

Forslaget vurderes ikke at påvirke dansk ret. Forslaget vurderes at have mindre

statsfinansielle omkostninger.

Der blev indgået en foreløbig aftale mellem Europa-Parlamentet, Rådet og Kom-

missionen i juni 2018 om forslaget. Europa-Parlamentet har den 13. november

2018 godkendt aftalen.

Det østrigske formandskab forventes at sætte

”ren

energi”-pakken på dagsordenen

på energirådsmødet den 19. december 2018 til orientering. Der vil for dette forslag,

forslaget om energieffektivitet og forslaget om fremme af vedvarende energi alene

være tale om en orientering, idet der er indgået endelige aftaler om alle tre forslag

med Europa-Parlamentet.

Side 2/89

EFK, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 88: Samlenotat om rådsmødet (energi) den 19/12-18

2. Baggrund

Kommissionen har ved KOM (2016) 759 af den 30. november 2016 fremsat forslag

til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om et forvaltningssystem for energi-

unionen. Forslaget er den 10. januar 2017 oversendt til Rådet i dansk sprogversion.

På mødet i Det Europæiske Råd den 26.-27. juni 2014 blev det besluttet at etablere

en ”modstandsdygtig Energiunion med en fremadskuende klimapolitik”, som er en

af fem strategiske hovedprioriteter for den nuværende Kommission.

Den 25. februar 2015 lancerede Kommissionen en strategi for Energiunionen,

KOM(2015) 80. Strategien bygger på fem gensidigt afhængige dimensioner: 1)

Forsyningssikkerhed, solidaritet og tillid, 2) et fuldt integreret indre energimarked, 3)

reduktion af energiforbruget via energieffektivitet, 4) reduktion af udledning af CO2

og andre drivhusgasser og 5) forskning, innovation og konkurrence. Herudover

indeholder strategien et afsnit om et forvaltningssystem for Energiunionen.

Forslaget om et forvaltningssystem for Energiunionen har til formål at etablere en

monitorerings- og planlægningsmekanisme, der sikrer, at relevante energirelatere-

de aktiviteter i Europa samlet set bidrager til EU’s overordnede mål i regi af Energi-

unionen. Dette vil hovedsageligt blive udmøntet via nationale energi- og klimapla-

ner, som skal dække Energiunionens fem dimensioner.

Forslaget er fremsat med hjemmel i artikel 191, 192 og 194 i Traktaten om den

Europæiske Unions Funktionsmåde (TEUF) og skal behandles efter den almindeli-

ge lovgivningsprocedure i TEUF artikel 294. Rådet træffer afgørelse med kvalifice-

ret flertal.

Det østrigske formandskab har sat forslaget på dagsordenen for energirådsmødet

den 19. december 2018 til orientering fra formandskabets side.

3. Formål og indhold

Ifølge Kommissionen er forordningsforslagets overordnede formål at sikre, at der

etableres et forvaltningssystem for Energiunionen, som hviler på to grundpiller:



Strømlining og integrering af eksisterende planlægnings-, rapporterings- og

monitoreringsforpligtelser indenfor energi og klima, og

fastlæggelse af en robust politisk proces mellem medlemsstaterne og

Kommissionen

–

med tæt inddragelse af øvrige EU-institutioner

–

med det

formål at nå Energiunionens målsætninger, særligt 2030-målene indenfor

energi og klima.

Det væsentligste indhold af forordningsforslaget er følgende:

Strømlining og ophævelse af mere end 50 eksisterende individuelle plan-

lægnings-, rapporterings- og monitoreringsforpligtelser indenfor energi og

klima (31 lægges sammen og 23 ophæves).

Side 3/89

EFK, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 88: Samlenotat om rådsmødet (energi) den 19/12-18

ii.

Fastsættelse af målsætning om, at medlemsstaterne skal udarbejde færdi-

ge nationale energi- og klimaplaner for perioden 2021-2030 senest 1. janu-

ar 2019. Herefter skal der udarbejdes en opdateret plan hvert tiende år,

som ligeledes skal være gældende for en tiårig periode. Bilag 1 indeholder

en bindende skabelon for, hvordan planerne skal udarbejdes, og som foku-

serer på en række elementer, såsom politikker, tiltag og det analytiske fun-

dament. Udarbejdelsen af planerne skal ligeledes gennemgå en konsulte-

rende proces mellem Kommissionen og medlemsstaterne på baggrund af

udkast til disse, som skal leveres til Kommissionen senest 1. januar 2018.

Andre medlemsstater vil også kunne kommentere på udkast til planer in-

denfor rammerne af den regionale konsultation. Planerne skal opdateres

senest 1. januar 2024 (stadig med et 2030-perspektiv).

En forpligtelse for medlemsstaterne til at udarbejde og rapportere langsig-

tede lavemissionsstrategier i et 50 års-perspektiv til Kommissionen. Her-

med videreføres og udbygges den gældende forpligtelse til 2050 i monite-

ringsmekanismeforordningen (artikel 4 i 525/2013/EC).

En forpligtelse for medlemsstaterne til hvert andet år at udarbejde status-

rapporter for implementeringen af de nationale energi- og klimaplaner

–

fordelt på de 5 dimensioner i Energiunionen

–

gældende fra 2021 og frem-

ad. I statusrapporterne er medlemsstaterne ligeledes forpligtet til at rappor-

tere hvert andet år på deres nationale klimatilpasning, planlægning og stra-

tegier, hvilket er i overensstemmelse med Parisaftalen.

En beskrivelse af de monitorerings- og vurderingsinstrumenter, som Kom-

missionen har til at følge medlemsstaternes fremskridt i relation til de mål,

der sættes i de nationale energi- og klimaplaner. Herunder beskrives pro-

cessen for Kommissionens anbefalinger til medlemsstaterne for så vidt an-

går ambitionsniveauet i og implementering af planerne, således at de fast-

satte mål kan opnås. Ydermere etableres en ramme for en samlet vurde-

ring af de første nationale planer for at identificere en eventuel manglende

opfyldelse af EU-målene som helhed. Denne skal muliggøre, at Kommissi-

onen kan komme med anbefalinger, tage handling på EU-niveau eller an-

mode om foranstaltninger fra medlemsstaterne, hvis vurderingen af frem-

skridtet indikerer,

at EU’s 2030-energi-

og klimamål ellers ikke vil blive op-

fyldt.

En forpligtelse for medlemsstaterne til at etablere nationale systemer for

drivhusgasopgørelser, politikker, tiltag og fremskrivninger senest pr. 1. ja-

nuar 2021. Med forslaget er Kommissionen forpligtet til at etablere tilsva-

rende systemer på EU-niveau. Disse krav er en videreførsel af tilsvarende

krav i moniteringsmekanismeforordningen (artikel 5, 6 og 12 i

525/2013/EC).

Mekanismerne og principperne for samarbejde og støtte imellem med-

lemsstaterne og EU samt en beskrivelse af Det Europæiske Miljøagenturs

iii.

iv.

vi.

vii.

Side 4/89

EFK, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 88: Samlenotat om rådsmødet (energi) den 19/12-18

rolle ift. at støtte op om Kommissionens arbejde. Der er tilsvarende be-

stemmelser i den gældende moniteringsmekanismeforordning (artikel 23

og 24 i 525/2013/EC).

viii.

Etablering af en energiunionskomité, som erstatter den klimakomité (Cli-

mate Change Committee), der blev etableret i artikel 8 i beslutning

93/389/EEC, artikel 9 i beslutning 280/2004/EC og artikel 26 i forordning

(EU) 525/2013.

Kommissionen bemyndiges til at vedtage delegerede retsakter i relation til:

1) at foretage ændringer i bilag 1 for at tilpasse dette til ændringer af bl.a.

EU’s energi-

og klimapolitiske rammer, 2) ændre i dele i bilag 3, ved at tilfø-

je eller slette substanser på listen over drivhusgasser, samt supplere den-

ne forordning ved at vedtage værdier for de medregnede drivhusgassers

globale opvarmningspotentiale samt angive de opgørelsesretningslinjer,

der gælder i overensstemmelse med relevante beslutninger vedtaget under

FN’s klimakonvention eller Parisaftalen,

3) fastsætte de nødvendige be-

stemmelser for at medlemsstater kommer med finansielle bidrag til opret-

telse og drift af en finansieringsplatform på EU-niveau, 4) fastsætte regler

om indhold, struktur, format og indsendelsesproces for de oplysninger, som

relaterer sig til de nationale systemer for drivhusgasopgørelser, samt krav

om oprettelse, drift og funktion af de nationale og EU’s systemer for driv-

husgasopgørelser, 5) oprette og føre registre, som skal redegøre præcist

for de nationalt fastsatte bidrag i henhold til artikel 4(13), og for de interna-

tionalt overførte kvoter og kreditter i henhold til artikel 6 i Paris-aftalen.

Det forslås i henhold til den Interinstitutionelle Aftale (IIA) af 13. april 2016

om brug af delegerede retsakter, bl.a. at eksperter udpeget af medlemssta-

terne skal konsulteres, inden en delegeret retsakt vedtages. Beføjelserne til

at vedtage delegerede retsakter kan ligeledes til enhver tid tilbagekaldes af

Europa-Parlamentet og Rådet.

Forslaget lægger op til, at der skal vedtages implementerende retsakter i

relation til: 1) fastsætte regler om struktur, format, tekniske detaljer og ind-

sendelsesproces for de oplysninger, som relaterer sig til den toårige status-

rapportering vedrørende de integrerede nationale energi og klimaplaner, 2)

fastsætte regler om struktur, format og indsendelsesproces for de oplys-

ninger som relaterer sig til den toårige rapportering vedrørende klimatilpas-

ning, klimabistand til ulande og anvendelse af auktioneringsprovenuet fra

salg af kvoter under kvotedirektivet eller tilsvarende beløb, 3) fastsætte

regler om struktur, tekniske detaljer, format, indsendelsesproces samt de

tidsmæssige rammer for samarbejde og koordinering for de oplysninger

som relaterer sig til den årlige rapportering vedrørende tilnærmede driv-

husgasopgørelser for det forudgående kalenderår samt drivhusgas- og

LULUCF-opgørelser for det forrige kalenderår, 4) fastsætte regler om de

tidsmæssige rammer, procedurer og konsultations-bestemmelser for gen-

nemførelse af grundige evalueringer af medlemsstaternes drivhusgasopgø-

ix.

xi.

Side 5/89

EFK, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 88: Samlenotat om rådsmødet (energi) den 19/12-18

relser, 5) fastsætte den samlede drivhusgasudledning for hver medlems-

stat for relevante år efter grundig evaluering af opgørelsen fordelt på ETS,

non-ETS og LULUCF, 6) fastsætte regler om struktur, format og indsendel-

sesproces for de oplysninger som relaterer sig til de nationale systemer for

politikker, tiltag og fremskrivninger.

xii.

Kommissionen skal senest 28. februar 2028 aflægge rapport til Europa-

Parlamentet og Rådet om forvaltningssystems anvendelse, bidrag til sty-

ring af Energiunionen og overensstemmelsen mellem forvaltningssyste-

mets planlægnings-, rapporterings- og monitorerings bestemmelse og øvrig

regulering fra EU, UFCC og Parisaftalen.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet er i henhold til den almindelige lovgivningsprocedure i TEUF

artikel 294 medlovgiver. Der blev indgået en foreløbig aftale mellem Europa-

Parlamentet, Rådet og Kommissionen i juni 2018 om forslaget. Europa-Parlamentet

har den 13. november 2018 godkendt aftalen.

5. Nærhedsprincippet

Kommissionen anfører, at da flere elementer i Energiunionen vedrører målsætnin-

gerne på EU-niveau, er det på EU-niveau, at der behov for en indsats for at sikre

gennemførelsen af disse mål. Det er ligeledes på EU-niveau nødvendigt at sikre en

sammenhæng i energi- og klimapolitikken i EU og på tværs af medlemsstaterne,

samtidig med at der sikres tilstrækkelig fleksibilitet for medlemsstaterne.

Kommissionen anfører endvidere, at de fleste af de energiudfordringer, som EU

står overfor, ikke kan imødekommes gennem ukoordinerede nationale foranstalt-

ninger. Det samme gælder for klimaændringer, som er naturligt grænseoverskri-

dende, og dermed ikke kan løses ved lokale, nationale eller endda EU-indsats ale-

ne.

Endelig anfører Kommissionen, at det er nødvendigt med en indsats på EU-niveau

for at strømline eksisterende planlægnings-, rapporterings- og monitoreringsforplig-

telser, da de eksisterende krav er etableret i EU-regulering, hvorfor disse kun kan

ændres og/eller ophæves gennem et lovforslag på EU-niveau.

Regeringen deler Kommissionens vurdering og finder på det grundlag, at nær-

hedsprincippet er overholdt.

6. Gældende dansk ret

Forordningsforslaget berører ikke umiddelbart gældende dansk lovgivning.

7. Konsekvenser

Lovgivningsmæssige konsekvenser

En vedtagelse af forslaget vurderes ikke at have lovgivningsmæssige konsekven-

ser.

Side 6/89

EFK, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 88: Samlenotat om rådsmødet (energi) den 19/12-18

Økonomiske konsekvenser

Statsfinansielle konsekvenser

Vedrørende rapporteringskrav og monitorering lægges der op til at samle, udvide

og strømline gældende rapporteringskrav under Energiunionen. Udvidelsen omfat-

ter især et nyt krav om udarbejdelse af integrerede nationale energi- og klimapla-

ner. Dette kan medføre statsfinansielle og administrative konsekvenser i størrel-

sesorden 4 årsværk og 2 mio. kr. til konsulenter. Omfanget af et øget ressource-

træk kan først endeligt vurderes, når forslaget er endeligt fastlagt. De rapporte-

rings- og monitoreringskrav, der indgår i forslaget vurderes at være uundgåelige.

Man vil imidlertid fra dansk side forsøge at tilpasse gældende nationale rapporte-

ringer, så de svarer til kravene i forvaltningssystemet for derved at minimere for-

øgelsen af det samlede ressourceforbrug. Administrative og statsfinansielle udgif-

ter vedrørende EU-sager afholdes som det klare udgangspunkt indenfor ressortmi-

nisteriets egne rammer,

jf. Budgetvejledningen 2.4.1.

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Kommissionen vurderer, at forslaget vil kunne få positive samfundsøkonomiske

konsekvenser. Kommissionen vurderer bl.a., at forslaget vil påvirke virksomheder,

og i særdeleshed små og mellemstore virksomheder positivt, da planlægning for

Energiunionen frem mod 2030 vil forbedre investorsikkerhed og -gennemsigtighed.

Gevinsterne herved er dog svære at kvantificere.

Erhvervsøkonomiske konsekvenser

Forslaget vurderes ikke at medføre erhvervsøkonomiske konsekvenser.

Andre konsekvenser og beskyttelsesniveauet

Forslagets skønnes ikke at have betydning for beskyttelsesniveauet.

8. Høring

Kommissionens forslag for et forvaltningssystem for Energiunionen har været sendt

i høring i Specialudvalget for Energi-, Forsynings- og Klimapolitik. Der er indkom-

met høringssvar fra:

Dansk Byggeri (DB) er positive overfor forslaget om integrerede energiplaner ift.

energiunionens 5 dimensioner, at der fastsættes retningslinjer, så medlemslande-

nes planer bliver sammenlignelige, og at planerne er integrerede, da de forskellige

dimensioner indbyrdes påvirker hinanden.

DB mener, at det er vigtigt, at energieffektivisering ikke linkes til ”dekarbonisering”,

da fokus bør være på alle omkostningseffektive energibesparelser, og ikke kun de,

som giver en CO2-fortrængning. DB finder det beklageligt, at medlemslandene i

deres fastsættelse af mål for energieffektivitet kan tage højde for deres andel af

vedvarende energi, a-kraft og CO2-lagring i energiforsyningen, og opfordrer Dan-

mark til at arbejde for, at dette ikke bør spille en rolle i forhold til energieffektivitets-

målet. DB ser ligeledes gerne bindende nationale mål, og ikke alene vejledende

mål, som foreslået af Kommissionen.

Side 7/89

EFK, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 88: Samlenotat om rådsmødet (energi) den 19/12-18

DB finder det positivt, at det sikres, at offentligheden skal have effektiv mulighed for

at deltage i forberedelsen af udkast til energiplaner. DB finder det ligeledes fornuf-

tigt, at der er indlagt skabeloner til planer ind, samt at der skal laves opdateringer af

planerne. DB støtter, at Kommission vil fremsætte forslag indenfor øget energief-

fektivisering i bygninger mv. i 2024, hvis det vurderes, at EU samlet set ikke vil nå

2030-målet for energieffektivitet. DB havde i tillæg også gerne set, at Kommissio-

nen havde indgået forhandlinger med de medlemslande, som vurderes ikke at bi-

drage nok til det fælles mål.

Dansk Energi (DE) bakker op om en mere strømlinet tilgang til udarbejdelse af

nationale energi- og klimaplaner, som kan skabe investorsikkerhed, såfremt disse

bliver tilstrækkeligt detaljerede og sammenlignelige. DE finder det derfor fornuftigt,

at der skal udarbejdes planer for udbygningen af VE, delt op på de enkelte sektorer

og teknologier.

DE så gerne, at der havde været indarbejdet et historisk element i planerne. Her

foreslår de, at Kommissionen kunne udarbejde en vurdering af nationale potentialer

for de forskellige VE-teknologier og offentliggør disse, hvilket kunne gøre det nem-

mere for Europa-Parlamentet og medlemsstaterne at evaluere ambitionsniveauet i

de nationale planer.

DE mener, at det ift. energieffektivitet vil være gavnligt at inkludere et krav om, at

medlemslandene skal vurdere effekten af energibesparelser på EU’s bidrag til op-

fyldelse af det overordnede CO2-reduktionsmål i 2030. DE mener ligeledes, at

medlemslandene ift. sikring af et velfungerende indre marked bør redegøre for,

hvordan man vil sikre øget regionalt samarbejde mellem TSO’er. Her vil særligt

fremdriften i udvikling af de nye regionale operationscentre (ROC) være relevante.

Dansk Industri (DI) hilser overordnet Vinterpakken velkommen og vil gerne opfor-

dre til, at der afholdes en række dialogmøder om pakkens forskellige initiativer efter

nytår.

DI bakker op om at styrke sammenhængen på tværs af indsatsområderne i EU’s

energi- og klimapolitik, og er enige i, at dette gøres bedst i en forordning i stedet for

et direktiv. DI finder det endvidere positivt, at der kommer en samlet gennemsigtig

opfølgning på EU’s 2030-mål

og instrumenter. Dertil mener DI, at der bør være en

balance mellem detailstyring på den ene side og rum til markedsbaseret energipoli-

tik på den anden. DI vil ligeledes gerne opfordre til, at der opstilles nogle parametre

for at redegøre for den energimæssige konkurrenceevne.

DI er glade for, at der sigtes på en hurtig proces for udformning af de nationale

energi- og klimaplaner, og ser derfor gerne, at man fra dansk side relativt hurtigt

sikrer en god proces for arbejdet, som sammentænkes med arbejdet om en kom-

mende dansk energiaftale. DI finder det vigtigt, at man fra dansk side vil kunne

redegøre for, hvordan evt. supplerende mål understøtter ønsket om en fælles EU-

koordineret indsats og optimering på tværs af EU-landenes grænser for at sikre

Side 8/89

EFK, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 88: Samlenotat om rådsmødet (energi) den 19/12-18

størst mulig omkostningseffektivitet og klimaeffekt for ressourceindsatsen. Det er

ligeledes vigtigt, at kommende initiativer baseres på tekniske og økonomiske po-

tentialer samt vurdering af sammenhænge til de omkringliggende landes energisy-

stemplanlægning.

Ift. energieffektivisering, er det vigtigt for DI, at de enkelte elementer tænkes ekspli-

cit ind i energisystem-konsekvenser. Hertil er DI positive overfor, at der lægges op

til, at medlemslandene kan medtage hensyn til omkostningseffektive potentialer,

forventede økonomisk udvikling, energimæssig samhandel, teknologiudvikling og

hidtidig indsats. Vedrørende forsyningssikkerheden foreslår DI, at der redegøres

for, om tiltagene i forordningsforslaget sikrer omkostningseffektiv og konkurrence-

dygtig energiforsyning. Ift. det indre energimarked, er det vigtigt for DI at fastholde

dansk pres på interconnectivity mv. DI støtter, at Kommissionen får mandat til aktiv

opfølgning og konkret rådgivning omkring medlemsstaternes nationale planer.

DI mener, at der skal være en tæt indsatskoordinering mellem EU-niveau og natio-

nalt niveau, når det gælder den langsigtede klimaindsats.

Det Økologiske Råd (DØR) støtter, at alle rapporteringskrav samles i en selvstæn-

dig forordning, hvor gyldigheden strækkes udover året 2030, om end det kunne

gøres mere konsekvent på alle parametre. DØR støtter ydermere, at der fokuseres

på, at nationale delmål på de fem dimensioner i energiunionen skal flugte med

IPCC og EU’s mål for 2050, samt at Kommissionen får mandat til at identificere,

hvor medlemsstaters planer, handlinger og status ikke samlet set og hver for sig

fører til en overholdelse af fælles mål for EU og nationale målsætninger. DØR me-

ner, at EU bør påtage sig en reduktionsforpligtelse i den høje ende af Parisaftalens

80-95 pct.

DØR mener, at der mangler en stærkere konsekvens ved manglende opfyldelse af

målsætninger, og mener, at Danmark bør arbejde for at forbedre handlemuligheder

–krav.

Dette gælder f.eks. i henhold til sikre, at medlemsstaternes nationale

bidrag når mindst 27 pct. VE i 2030.

DØR mener, at der burde tænkes mere i, hvordan de absolutte eller relative mål i

de fem dimensioner understøtter hinanden, således at regulering indrettes efter

dette. De mener ydermere, at diversificeret energimiks kan føre til nye afhængig-

heder, herunder bl.a. i form af øget brug af biomasse.

Forbrugerrådet TÆNK (FT) hilser Vinterpakken velkommen og er positive over for,

at Kommissionen i sine forslag sætter forbrugeren i centrum for overgangen til et

renere og mere bæredygtigt energimarked, men siger samtidig, at det er vigtigt, at

forbrugeren reelt bliver aktive og involverede medspillere.

FT er positive overfor forordningsforslaget om et forvaltningssystem og ser især de

nationale energi- og klimaplaner som værdifulde samt mener, at medlemsstaterne

bør bruge disse til at fastsætte de vigtigste målsætninger ift. 2030 energieffektivi-

tetsmål. FT savner dog eksplicitte krav om rapportering af de leverede fordele for

Side 9/89

EFK, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 88: Samlenotat om rådsmødet (energi) den 19/12-18

forbrugere gennem den energieffektivitet, der kræves af forordningsforslaget. FT

savner ligeledes sanktionsmuligheder ved manglende opfyldelse af nationale mål

og fælles EU-mål. FT mener, at Danmark bør gå ind i forhandlingerne med det

klare sigte at forbedre EU’s sanktionsmuligheder for at opnå fælles EU-

målsætninger. FT så ydermere gerne, at medlemsstaterne definerer kriterier for

energifattigdom og for eventuel afbrydelse af el til disse kunder i kritiske perioder.

Medlemsstaterne kunne med fordel rapportere disse i de nationale energi- og kli-

maplaner.

FT støtter, at Europa-Kommissionen presser på for udrulningen af intelligente må-

lere. FT mener, at specifikationen af smart-meter funktionaliteterne er et positivt

skridt, men forvaltningssystemet kunne med fordel indeholde flere kontrolforpligtel-

ser.

NOAH Friends of the Earth Denmark har nævnt, at de ikke har mulighed for at for-

holde sig til høringer, som gennemføres med den givne korte frist (her menes ift.

hele Kommissionens samlede energilovgivningspakke).

VedvarendeEnergi (VE) mener, at det er vigtigt, at energiunionen sikrer en hurtige-

re omstilling til vedvarende energi, og de mener derfor, der skal stilles vidtgående

krav til de lande, der ikke omstiller til vedvarende energi eller gennemfører energi-

besparelser i tiltrækkeligt tempo. Dette gælder ligeledes for manglende overholdel-

se af mål om energieffektivisering og reduktion af drivhusgasser.

VE mener, at de foreslåede nationale energi- og klimaplaner samt de langsigtede

planer skal opdateres hvert 5. år for at stemme overens med Paris-aftalens be-

stemmelser, og de mener, at EU bør påtage sig en reduktionsforpligtelse i den høje

ende af Paris-aftalens 80-95 pct.

Vindmølleindustrien (VMI) mener, at en integreret og horisontal tilgang til forvalt-

ning og indrapportering er afgørende for opnåelse af 2030-målene. VMI mener, at

Kommissionens virkemidler i denne henseende skal styrkes og bør være en blan-

ding af dialogbaseret incitamenter og mere håndfaste instrumenter. VMI mener, at

de foreslåede gap-filler virkemidler skal iværksættes i tide, så manglende indsats

kan rettes op.

VMI mener, at det er vigtigt, at rammerne for indholdet i medlemsstaternes nationa-

le planer og medlemsstaternes rapportering iværksættes hurtigst muligt, og er der-

for positive overfor den tidsplan der er indeholdt i forordningsforslaget. VMI er lige-

ledes positive overfor, at planerne sigter ud over 2030.

VMI mener, at den regionale koordinering af medlemsstaternes indsats er vigtig.

De finder, at rapportering om målsætningen for forskning og udvikling bør tillægges

høj prioritet. Derudover mener VMI, at det er positivt, at medlemsstaterne skal tage

højde for kapacitet, der er nær ’end-of.life’ i deres planer for fremtidig udbygning og

potentialet for re-powering. Ydermere finder VMI indregning af indsatsen på EE i de

nationale indsatser for VE vigtig.

Side 10/89

EFK, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 88: Samlenotat om rådsmødet (energi) den 19/12-18

WWF Verdensnaturfonden (WWF) bemærker, at man finder det fornuftigt at samle

alle rapporteringskrav i en selvstændig forordning, og finder det ligeledes rigtigt at

lade forordningens gyldighed og rapporteringskrav gå længere end 2030.

WWF mener, at 2050-mål bør fremgå eksplicit af forordningen, og vil i den sam-

menhæng opfordre regeringen til at arbejde for, at energi- og klimaplaner opdate-

res på baggrund af Paris-aftalen,

således at der skabes et overblik over, om EU’s

mål flugter med Paris-aftalen.

WWF opfordrer regeringen til at arbejde for, at redskaberne bliver så stærke som

muligt til at sikre, at EU’s medlemslande rent faktisk leverer nationale bidrag til, at

EU-målene for vedvarende energi og energieffektivitet nås. Ikke mindst i form af

stærkere sanktionsforanstaltninger, end der lægges op til i forslaget.

Sagen har den 8. juni 2017 været sendt i skriftlig høring i Specialudvalget for Ener-

gi-, Forsynings- og Klimapolitik. Der er modtaget høringssvar fra Det Økologiske

Råd, VedvarendeEnergi og WWF Verdensnaturfonden.

Det Økologiske Råd (DØR) henviser som supplement til deres tidligere hørings-

svar, at det er vigtigt, at der afsættes tid til en stakeholderhøring på de nationale

klima- og energiplaner og de langsigtede lavemissionsstrategier.

VedvarendeEnergi har generelt henvist til deres tidligere høringssvar. Vedvaren-

deEnergi har desuden fremhævet, at kravet om diversificering af energimikset kun

bør opfyldes ved energieffektivisering og VE, og at import af biomasse ikke svæk-

ker forsyningssikkerheden.

WWF Verdensnaturfonden

støtter DØR’s bemærkninger.

9. Generelle forventninger af andre landes holdninger

Der er indgået en foreløbig aftale mellem Europa-Parlamentet, Rådet og Kommis-

sionen om forslaget i juni 2018. Europa-Parlamentet har formelt godkendt aftalen

den 13. november 2018. Rådets godkendelse finder formelt sted på energirådsmø-

det den 19. december 2018.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen hilser de overordnede formål med forslaget velkommen og støtter etab-

leringen af et solidt forvaltningssystem, der kan bidrage til implementering af et

indre marked for energi i EU og til opfyldelse af EU’s klima-

og energipolitiske pej-

lemærker under Energiunionens fem dimensioner og de vedtagne mål for 2030 for

vedvarende energi og energieffektivitet. Regeringen støtter i den forbindelse op om

de målsætninger, der er fastsat i forhold til alle fem dimensioner i energiunionen.

Regeringen finder det positivt, at der sættes fokus på,

at EU’s medlemsstater sam-

let set bidrager til at opfylde målene med energiunionen, samt blotlægger, hvor

Side 11/89

EFK, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 88: Samlenotat om rådsmødet (energi) den 19/12-18

EU’s medlemsstater kan samarbejde mere om den energipolitiske udvikling i højere

grad end tilfældet er i dag, og samtidig identificere eventuelle problemområder.

Regeringen finder, at det er i dansk interesse, at forvaltningssystemet sikrer indfri-

else af de kollektive EU-mål på energi- og klimaområdet, og at alle medlemsstater

bidrager hertil på rimelig vis. Det vil både bidrage til indfrielsen af VE-målet og sam-

tidig mindske risikoen for, at der senere vil skulle fordeles en regning for at dække

en eventuel manko.

Regeringen lægger i den forbindelse betydelig vægt på, at der tages højde for en

ambitiøs tidlig indsats

–

dvs. medlemsstater, som overopfylder deres VE-mål for

2020, har et ambitiøst 2030-mål og/eller en tidlig implementering af det nationale

bidrag til EU’s mål for den samlede VE-andel

for 2030. Regeringen lægger ligele-

des vægt på mekanismer, som sikrer, at alle lande på fair vis bidrager til indfrielsen

af det fælles VE-mål

–

og arbejder for, at det er lande, som ikke har leveret et til-

strækkeligt ambitiøst bidrag, der skal levere yderligere bidrag, såfremt der opstår

en eventuel manko.

I den forbindelse arbejder regeringen for, at det bliver klarere defineret, hvordan

Kommissionen konkret skal anvende de af formandskabet forslåede objektive krite-

rier i sine henstillinger til medlemsstaterne.

Regeringen lægger betydelig vægt på, at medlemsstaterne sikres mest mulig flek-

sibilitet ift. indfrielsen af VE-mål. I den forbindelse arbejdes der for, at Danmark ikke

som følge af forvaltningssystemet forpligtes til en mere ambitiøs VE-udbygning,

end hvad der ville følge af en fremskrivning af den nuværende byrdefordeling for

VE-målet for 2020.

Som et led i ønsket om at sikre medlemsstaterne mest mulig fleksibilitet lægger

regeringen derudover betydelig vægt på, at Kommissionen i statusrapporter og

løbende vurderinger af medlemsstaternes ikke stiller krav om en lineær indfasning

af VE-andele frem mod 2030, men at vurderingerne tager højde for, at medlems-

staterne på passende troværdig vis kan sandsynliggøre en målopfyldelse, herunder

med henvisning til reguleringsmæssige tiltag og/eller planlagt VE-udbygning.

I forhold til

EU’s fælles energieffektiviseringsmål på 30 pct. i 2030,

som også er

omfattet af forvaltningssystemet, arbejder regeringen for, at forvaltningssystemet

bidrager til, at EU når sine mål for energieffektivitet, herunder det overordnede mål i

2030. Endvidere kan regeringen tilslutte sig, at Kommissionen undervejs skal eva-

luere fremskridt og kan tage nye initiativer, såfremt EU ikke ser ud til at nå det

overordnede EE-mål.

Regeringen lægger generelt vægt på udbygning af energiinfrastruktur i Europa, da

det kan være med til fremme det indre marked, øge forsyningssikkerheden og

fremme integration af vedvarende energi. Regeringen støtter derfor en forøgelse af

EU’s interkonnektionsmål fra 10 pct. i 2020 til 15 pct. i 2030. En forøgelse af målet

lægger i forlængelse af Det Europæiske Råds beslutning fra 2014 om EU’s klima-

Side 12/89

EFK, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 88: Samlenotat om rådsmødet (energi) den 19/12-18

og energipolitik for 2030, hvor der blev lagt op til, at der skulle ses på en forøgelse

af målet. Den danske interkonnektionsniveau, der pt. er på 50,6 pct. lægger højt

over EU’s nuværende 2020-mål

og det foreslåede 2030-mål.

Regeringen lægger endelig vægt på, at det sikres, at forslaget får en passende

balance mellem de administrative omkostninger ved øget monitorering og rapporte-

ring samt behovet for at kunne sikre implementeringen af de fem dimensioner i

energiunionen, således at meromkostninger som følge af forslaget reduceres mest

muligt.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Forslaget har senest været forelagt for Folketingets Europaudvalg på mødet den

15. december 2018 til til forhandlingsoplæg.

Side 13/89

EFK, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 88: Samlenotat om rådsmødet (energi) den 19/12-18

1.b. Forslag til revision af energieffektivitetsdirektivet

KOM(2016) 761

Revideret notat. Ændringer er markeret med streg i margenen.

1. Resumé

Kommissionen har den 30. november 2016 offentliggjort forslag til ændring af Eu-

ropa-Parlamentets og Rådets direktiv, 27/2012/EU om energieffektivitet (energief-

fektivitetsdirektivet), som en del af Kommissionens såkaldte Vinterpakke. Der er

tale om en begrænset revision af energieffektivitetsdirektivet, hvor kun enkelte af

artiklerne er omfattet. Et væsentligt element i revisionen er forslaget om et nyt mål

om 30 pct. forbedring af energieffektivitet i 2030, der skal være bindende på EU-

niveau. Forslaget indeholder ikke en byrdefordeling mellem medlemslandene. Et

andet centralt element i revisionen er en forlængelse af energispareforpligtelsen til

efter 2020. Forslaget vurderes umiddelbart at ville have konsekvenser for dansk ret

samt erhvervsøkonomiske konsekvenser.

Regeringen hilser Kommissionens revision af energieffektivitetsdirektivet velkom-

men og er overordnet set positiv overfor en revision af direktivet, der kan bidrage til,

at EU når sine klima- og energipolitiske mål for 2030. Forhandlingssituationen indi-

kerer klart, at det bærer mod et højere, men vejledende, EU-mål for forbedring af

energieffektivisering i 2030. Regeringens prioritet i lyset heraf er at arbejde aktivt

for et så højt vejledende EU-mål, som der kan samles flertal for i Rådet. Skulle

forhandlingerne mod forventning munde ud i et bindende mål, vil regeringen også

kunne støtte dette. Hertil støtter regeringen op om en forlængelse af energispare-

forpligtelsen efter 2020.

Der blev indgået en foreløbig aftale mellem Europa-Parlamentet, Rådet og Kom-

missionen i juni 2018 om forslaget. Europa-Parlamentet har den 13. november

2018 godkendt aftalen.

Det østrigske formandskab forventes at sætte

”ren energi”-pakken

på dagsordenen

på energirådsmødet den 19. december 2018 til orientering. Der vil for dette forslag,

forslaget om et forvaltningssystem for Energiunionen og forslaget om fremme af

vedvarende energi alene være tale om en orientering, idet der er indgået endelige

aftaler om alle tre forslag med Europa-Parlamentet.

2. Baggrund

Kommissionen har den 30. november 2016 fremsat forslag om ændring af Europa-

Parlamentets og Rådets direktiv 27/2012/EU om energieffektivitet (KOM(2016)

761), som er en del af Kommissionens såkaldte Vinterpakke, hvis officielle navn er

”Clean energy for all Europeans”.

Forslaget er fremsat med hjemmel i TEUF artikel

114 og skal behandles efter den almindelige lovgivningsprocedure i TEUF artikel

294. Rådet træffer afgørelse med kvalificeret flertal. Forslaget er oversendt til Rå-

det den 30. november 2016 i dansk sprogversion.

Side 14/89

EFK, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 88: Samlenotat om rådsmødet (energi) den 19/12-18

Baggrunden for revisionen er, at Kommissionen, jf. artikel 24 i direktivet, er forplig-

tet til at evaluere og justere en række artikler, ligesom der er behov for, at energief-

fektivitetsdirektivet opdateres i overensstemmelse med 2030-rammen

for EU’s

klima- og energipolitik. Da medlemslandene først havde frist for implementering af

direktivet i juni 2014, har Kommissionen vurderet, at det endnu er for tidligt at åbne

op for mere end en begrænset revision.

EU’s

2030-ramme blev vedtaget i oktober 2014 af Det Europæiske Råd, som lige-

ledes endosserede strategien for Energiunionen i marts 2015. Som en del af 2030-

rammen vedtog de europæiske stats- og regeringsledere, at EU skulle forbedre

energieffektiviteten i 2030 med mindst 27 pct. Her var der imidlertid også enighed

om, at målet skulle tages op til revision senest i 2020 med udgangspunkt i et EU-

mål på 30 pct. (jf. DER-konklusioner, oktober 2014). Energiunionen udstikker lige-

ledes retningen for fremtidens europæiske energi- og klimapolitik, som skal sikre, at

EU når sin langsigtede målsætning om en fossiluafhængig økonomi i 2050. Energi-

effektivitet er én af energiunionens i alt 5 dimensioner. Tilsammen skal 2030-

rammen og Energiunionens målsætninger ifølge Kommissionen føre til forøget

forsyningssikkerhed, konkurrenceevne og bæredygtighed for Europa.

I 2007 forpligtede EU sig første gang til et mål for energieffektivitet, hvor man ved-

tog et mål på 20 pct. forbedret energieffektivitet i 2020.

EU’s 2020-mål

og 2030-mål

er defineret i primærenergiforbrug, der udgør det samlede energiforbrug inkl. tab fra

produktion, konvertering og distribution, men 2020-målet i energieffektivitetsdirekti-

vet er også reflekteret ud fra endeligt energiforbrug, der er det forbrug, der leveres

til slutbrugerne. I sin konsekvensanalyse anfører Kommissionen, at EU allerede i

2014 nåede en reduktion af energiforbruget svarende til 18,7 pct. i det primære

energiforbrug og 21,8 pct. i det endelige energiforbrug. Kommissionen regner såle-

des med, at EU når sit mål for 2020, hvis det nuværende niveau for energieffektivi-

tet holdes.

Kommissionen konkluderer derimod

–

på baggrund af de seneste beregninger af

EU’s fremskridt på energieffektivitet –

at EU, med nuværende tiltag og politikker

alene, vil opnå en reduktion af energiforbruget svarende til 23,9 pct. i 2030, hvilket

betyder, at EU ikke ser ud til at nå sit nuværende mål på 27 pct. Der er således

bl.a. behov for nye tiltag med henblik på at sikre, at energieffektiviseringsindsatsen

er tilstrækkelig for perioden frem til 2030. Kommissionen anfører i sin konsekvens-

analyse, at der er et problem med, at mange omkostningseffektive investeringer i

energieffektivitet ikke foretages på grund af markeds- og reguleringsfejl, som ikke

er løst i den eksisterende lovgivning. Det er blandt andet disse problemstillinger,

der ligger bag den foreslåede revision af energieffektivitetsdirektivet, men også de

øvrige energieffektivitetselementer i Vinterpakken hhv. revisionen af direktivet for

bygningers energimæssige ydeevne (bygningsdirektivet), samt Kommissionens

initiativ om smart finansiering af smarte bygninger.

Det østrigske formandskab har sat forslaget på dagsordenen for energirådsmødet

den 19. december 2018 til orientering fra formandskabets side.

Side 15/89

EFK, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 88: Samlenotat om rådsmødet (energi) den 19/12-18

3. Formål og indhold

Direktivforslagets overordnede formål er at bidrage til øget energieffektivitet i EU

med henblik på at nå EU’s 2030-målsætning

for energieffektivitet, som vedtaget i

2014 af Det Europæiske Råd.

Det nuværende direktiv fastlægger alene

EU’s mål for energieffektivitet

frem til

2020, og Kommissionen foreslår derfor

at tilføje EU’s 2030-mål,

samt at forhøje

dette fra det nuværende vejledende mål om 27 pct. forbedring af energieffektivite-

ten til et bindende 30 pct. mål på EU-niveau. Der er således ikke lagt op til en byr-

defordeling, men et overordnet EU-mål. Kommissionen lægger også op til, at udvi-

de medlemslandenes nuværende rapporteringsforpligtelser på energiforbrug i 2020

til også at inkludere energiforbrug i 2030.

Det andet centrale element i forslaget er, at energispareforpligtelsen, hvor med-

lemslandene årligt skal opnå nye energibesparelser på 1,5 pct. af det endelige

energiforbrug, som i det gældende direktiv udløber ved udgangen af 2020, forlæn-

ges til at gælde for perioden efter 2020. De eksisterende muligheder for at medtæl-

le op til 25 pct. af energibesparelser, der ikke er opnået i slutforbruget, fastholdes,

og der tilføjes en mulighed for at medregne lokale vedvarende energianlæg på

bygninger, som en del af denne reduktion. Kravet om nye årlige energibesparelser

på 1,5 pct. kan fortsat opfyldes via en ordning for energispareforpligtelser for distri-

butions- eller handelsselskaber, alternative foranstaltninger eller en kombination

deraf. Der ændres således ikke på medlemslandedes fleksibilitetsmuligheder i for-

hold til, hvordan energibesparelserne opnås. Kommissionen foreslår desuden, at

medlemsstaterne skal medtage krav om socialt sigte i energispareforpligtelser,

herunder ved at kræve at en del af foranstaltningerne gennemføres i husholdnin-

ger, der er berørt af energifattigdom og i socialt boligbyggeri.

Endeligt foreslår Kommissionen at ændre de nuværende bestemmelser om målere

og fakturering af energiforbrug hos slutkunder. Ændringerne omhandler fjernvarme,

fjernkøling og varmt vand, mens el- og gasdelen skal inkorporeres i anden lovgiv-

ning. For så vidt angår målere skal medlemslandene sikre, at kunder til fjernvarme,

fjernkøling og varmt vand udstyres med målere, som viser forbrugernes aktuelle

energiforbrug. Kommissionen foreslår, at ny-installerede målere skal være fjernaf-

læste fra 1. januar 2020, mens alle målere skal være fjernaflæste fra 1. januar

2027, undtaget hvor medlemslandene dokumenterer, at dette ikke er omkostnings-

effektivt. For så vidt angår faktureringsoplysninger til slutkunder af deres faktiske

forbrug lægger Kommissionen op til, at det ikke længere skal være muligt at fravige

denne forpligtelse i tilfælde, hvor det ikke anses som teknisk muligt eller økonomisk

begrundet. Det foreslås desuden, at der, hvor fjernaflæste målere er blevet installe-

rede, skal være faktureringsoplysninger til rådighed for slutkunden 12 gange årligt i

2022.

Kommissionen foreslår, at artikel 23 vedrørende delegerede retsakter tilpasses den

seneste Interinstitutionelle Aftale mellem Rådet, Europa-Parlamentet og Kommissi-

onen af 13. april 2016 om brugen af delegerede retsakter. Den involverer bl.a. at

eksperter udpeget af medlemsstaterne skal konsulteres inden en delegeret retsakt

Side 16/89

EFK, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 88: Samlenotat om rådsmødet (energi) den 19/12-18

vedtages. Beføjelserne til at vedtage delegerede retsakter kan ligeledes til enhver

tid tilbagekaldes af Europa-Parlamentet og Rådet.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet er i henhold til den almindelige lovgivningsprocedure i TEUF

artikel 294 medlovgiver. Der blev indgået en foreløbig aftale mellem Europa-

Parlamentet, Rådet og Kommissionen i juni 2018 om forslaget. Europa-Parlamentet

har den 13. november 2018 godkendt aftalen.

5. Nærhedsprincippet

Det er Kommissionens vurdering, at nærhedsprincippet er overholdt. Dette begrun-

des med, at målene for energieffektivitet ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af med-

lemsstaterne alene, og at der derfor er behov for en indsats på EU-plan, der kan

lette og støtte udbredelsen af aktiviteter på nationalt plan.

Derudover vurderer Kommissionen, at nærhedsprincippet overholdes, idet med-

lemslandene bevarer deres mulighed for selv at vælge deres policy-mix og tilgang,

når det kommer til at opnå de nødvendige energibesparelser frem mod 2030.

Regeringen deler Kommissionens vurdering og finder også, at nærhedsprincippet

er overholdt.

6. Gældende dansk ret

Forslaget vil berøre følgende dansk lovgivning:



Lov om ændring af lov om fremme af besparelser i energiforbruget, lov om

varmeforsyning, lov om kommunal fjernkøling og forskelige andre love, nr. 345

af 8. april 2014

Lov om elforsyning, nr. 418 af 25. april 2014

Lov om varmeforsyning, nr. 1307 af 24. november 2014

Lov om naturgasforsyning, nr. 1331 af 25. november 2013

Bekendtgørelse om energivirksomheder og bygningsejeres oplysningsforplig-

telser overfor slutkunder om energiforbrug og fakturering, nr. 1395 af 25. no-

vember 2016

Bekendtgørelse om individuel måling af el, gas, vand, varme og køling, nr. 563

af 2. juni 2014



7. Konsekvenser

Lovgivningsmæssige konsekvenser

Såfremt forslaget vedtages i sin oprindelige udformning, vil det have lovgivnings-

mæssige konsekvenser i form af en tilpasning af bekendtgørelse om energivirk-

somheder og bygningsejeres oplysningsforpligtelser overfor slutkunder om energi-

forbrug og fakturering, nr. 1395 af 25. november 2016, vedrørende hyppige fakture-

ringsoplysninger til slutkunder. Forslaget kræver blandt andet en hyppigere fakture-

ring fra 2022, hvilket vil skulle afspejles i bekendtgørelsen.

Side 17/89

EFK, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 88: Samlenotat om rådsmødet (energi) den 19/12-18

Ligeledes kan forslaget få konsekvenser i forhold til bekendtgørelse om individuel

måling af el, gas, vand, varme og køling, nr. 563 af 2. juni 2014, dog kun hvad an-

går vand, varme og køling. Med Kommissionens forslag om en række nye tidsfri-

ster for fjernaflæste målere, vil disse skulle indsættes i bekendtgørelsen om måle-

re.

Ydermere kan forslaget om udformning og forlængelse af energispareforpligtelsen

få konsekvenser i dansk ret, da man endnu ikke har vedtaget en ordning i Dan-

mark, som gælder efter 2020. Særligt forventes et evt. krav om at inkludere sociale

formål i energispareforpligtelsen at få lovgivningsmæssige konsekvenser, hvis det

vedtages i den form, som er foreslået af Kommissionen. Den resterende del af

forslaget om at forlænge energispareforpligtelsen til efter 2020 læner sig i høj grad

op af den nuværende forpligtelse, og forventes derfor ikke at kræve større lovgiv-

ningsmæssige ændringer.

Økonomiske konsekvenser

Statsfinansielle konsekvenser

Forslaget vurderes ikke at få væsentlige statsfinansielle konsekvenser, om end

energibesparelser forventes at føre til et provenutab, der følger af færre indtægter

fra energiafgifter. For så vidt angår yderligere energieffektivitetstiltag vil det afhæn-

ge af de konkrete virkemidler i implementering, hvorvidt sådanne tiltag er forbundet

med statsfinansielle konsekvenser.

Samfundsøkonomiske konsekvenser

På EU-niveau vurderer Kommissionen, at forslaget om at øge energieffektivise-

ringsmålet i 2030 fra 27 pct. til 30 pct. vil føre til et forøget BNP i EU på 70 mia.

Euro og skabe 400.000 jobs i 2030, herunder særligt i byggesektoren.

Forslaget om et 30 pct. bindende mål for energieffektivitet i 2030 byrdefordeles ikke

mellem medlemsstaterne, men nås via bindende virkemidler på EU-niveau og nati-

onale indsatser. Ved at gøre målet bindende styrkes Kommissionens eksisterende

kompetence i forhold til at planlægge nye politiske forslag, såfremt der er udsigt til,

at målet for 2030 ikke nås. Underopfyldelse af det samlede EU-mål kan derfor indi-

rekte medføre konsekvenser i form af nye tiltag på området med potentielle øko-

nomiske omkostninger. Nye forslag vil skulle vedtages af Rådet og Europa-

Parlamentet. Såfremt der bliver tale om et vejledende mål vil dette alt andet lige

være mindre forpligtende, hvorfor det også vil give et svagere ophæng til Kommis-

sionen i forhold til at fremlægge nye politiske forslag, som kan bidrage til at nå må-

let.

En teoretisk beregning baseret på, at Danmark skal tage sin forholdsmæssige an-

del af det fælles mål svarende til, at Danmark skal nå en 30 pct. reduktion af ener-

giforbruget i 2030, viser (i et frozen policy scenarium), at der vil være en hypotetisk

manko på 174 PJ i 2030. Indregnes energibesparelser som følge af en fortsættelse

af energispareforpligtelsen, reduceres mankoen til ca. 102 PJ. Der vil således sta-

dig være en manko for Danmark, hvis man skulle tage en forholdsmæssig andel af

målet. En opfyldelse af regeringens mål om mindst 50 pct. VE i 2030 kan, sammen

Side 18/89

EFK, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 88: Samlenotat om rådsmødet (energi) den 19/12-18

med udbygning med VE, ske via en reduktion i bruttoenergiforbruget i 2030, som i

så fald vil føre til en reduktion af mankoen. Det bemærkes, at et mål over 30 pct. vil

betyde, at mankoen vil være tilsvarende større.

Forslaget om installering af fjernaflæste målere vurderes ikke at få samfundsøko-

nomiske konsekvenser, da medlemslandene kan undtages kravet, hvis dette ikke

viser sig omkostningseffektivt og teknisk muligt. Forslaget vurderes ikke at have

væsentlig betydning i Danmark.

Ift. forslaget om hyppige fakturerings- og forbrugsoplysninger vurderes de sam-

fundsøkonomiske gevinster til at være 5 millioner kr. fsva. fjernvarme i parcelhuse

og 92 millioner kroner fsva. fjernvarme i etageejendomme.

Erhvervsøkonomiske konsekvenser

Bestemmelsen om målere (artikel 9) vurderes ikke at have erhvervsøkonomiske

konsekvenser, da omkostningerne, der følger af bestemmelsen, påhviler forbruger-

ne.

Der vurderes ikke at være erhvervsøkonomiske konsekvenser forbundet med for-

pligtelsen ang. hyppige fakturerings- og forbrugsoplysninger, da kravet i dette til-

fælde vil ramme fjernvarmeselskaber, som ikke er konkurrenceudsatte.

Andre konsekvenser og beskyttelsesniveauet

En vedtagelse af forslaget skønnes at have positiv virkning for Danmark ift. miljø og

sundhed, da det må forventes, at en forøget energieffektivitet vil føre til et fald i

udledning af drivhusgasser. Kommissionen vurderer, at omkostningerne ved foru-

reningsbekæmpelse og omkostningerne ved forringet sundhed vil blive reduceret

med mellem 4,5 til 8,3 milliarder Euro for hele EU. Derudover vil forsyningssikker-

heden i EU blive betydelig forbedret ved en ifølge Kommissionen forventet redukti-

on i gasimporten på 12 pct. i 2030. Ydermere må det forventes, at øget energieffek-

tivitet vil føre til en forbedret forsyningssikkerhed og begrænse energiafhængighe-

den af eksterne leverandører.

8. Høring

Forslaget har været sendt i høring i Specialudvalget for Energi, Forsyning og Kli-

mapolitik.

Der er modtaget høringssvar fra Rockwool, Dansk Byggeri, Dansk Fjernvarme, Det

Økologiske Råd, IDA, Vindmølleindustrien, Dansk Industri, Energisparerådet,

Dansk Energi, Dansk Erhverv, Bygherreforeningen, WWF, VELTEK, Landbrug &

Fødevarer, VedvarendeEnergi, Energi & Olieforum, Foreningen af Rådgivende

Ingeniører, CO-Industri, Forbrugerrådet Tænk og Danmarks Almene Boliger.

Rockwool er generelt set tilfredse med Kommissionens forslag og bifalder forslaget

om et bindende mål for 2030, men mener, at ambitionsniveauet bør hæves til 40

pct. Rockwool støtter Kommissionens forslag til forlængelse af energispareforplig-

telsen samt ambitionsniveauet, men efterlyser et mandat til Kommissionen med

Side 19/89

EFK, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 88: Samlenotat om rådsmødet (energi) den 19/12-18

henblik på at kunne justere forpligtelsen afhængigt af medlemslandenes fremskridt.

Rockwool finder det afgørende, at forpligtelsen i videst muligt omfang realiseres

hos slutbrugerne og ser således helst, at muligheden for at medregne besparelser

uden for slutforbruget fjernes. Rockwool er positiv over for at inkludere et socialt

mål i energispareforpligtelsen. Rockwool peger ligeledes på, at der er behov for

justering af artikel 8 om energisyn, som ikke er en del af Kommissionens forslag,

og efterlyser krav om implementering af anbefalingerne fra energisynene.

Dansk Byggeri er som udgangspunkt positive over for direktivforslaget og mener, at

der generelt er behov for, at energieffektivisering og energibesparelser får en langt

mere fremtrædende rolle i energipolitikken. Dansk Byggeri støtter op om et binden-

de EU-mål og ser gerne et mere ambitiøst mål på 40 pct. energieffektivitet i 2030,

da dette vil bidrage til en mere omkostningseffektiv grøn omstilling samt gavne

vækst og beskæftigelse i Danmark. Dansk Byggeri ser ligeledes gerne, at de natio-

nale energieffektivitetsmål gøres bindende, herunder at man fjerner muligheden for

at knytte andelen af vedvarende energi til fastsættelsen af målet. Dansk Byggeri

støtter desuden op om, at medlemslandene inkluderer deres energieffektivitetsmål i

de integrerede nationale klima- og energiplaner. Dansk Byggeri støtter en forlæn-

gelse af energispareforpligtelsen, da det er afgørende med langsigtede rammebe-

tingelser og finder det positivt, at Kommissionen vil fremme de mere langsigtede

energibesparelser med lange levetider. Derimod mener Dansk Byggeri ikke, at

reduktionerne fra etableringen af VE på bygninger bør kunne indregnes i energi-

sparemålet og ser generelt gerne, at grænsen for at opnå besparelser uden for

slutforbruget sættes markant ned. Derudover ser Dansk Byggeri gerne, at regerin-

gen undersøger nærmere, hvad bestemmelsen om energifattigdom vil have af be-

tydning for den danske energispareindsats, da det er uklart, i hvor høj grad det er

en problemstilling af relevans for Danmark. Dansk Byggeri ser desuden gerne, at

regeringen arbejder for, at artikel 8 om energisyn medtages i revisionen af direkti-

vet, herunder at man arbejder for at ændre bestemmelsen, så kravet kun vedrører

virksomheder med et stort energiforbrug.

Dansk Fjernvarme har med henvisning til den korte høringsfrist givet en række

overordnede kommentarerer og forbeholder sig ret til supplerende kommentarer på

et senere tidspunkt. Dansk Fjernvarme støtter op om den generelle ambition om at

effektivisere energiforbruget og anser fjernvarme- og køling som effektivisering i sig

selv. Det er vigtigt, at man forfølger de samfundsøkonomiske billigste virkemidler

snarere end at have et ensidigt fokus på slutforbruget. Derudover mener Dansk

Fjernvarme ikke, at energifattigdom skal løses i energisektoren. Dansk Fjernvarme

finder yderligere, at energispareforpligtelsen bør give mulighed for at indregne

energibesparelser ved brændselsfri VE, da det har vist sig som et samfundsøko-

nomisk billigt instrument. Hvad angår målere, finder Dansk Fjernvarme det vigtigt at

sikre, at der ikke pålægges fjernvarmeforsyninger yderligere omkostninger i form af

bygningsintern distribution, måling eller afregning af varme.

Det Økologiske Råd (DØR) støtter et bindende 2030-mål for energieffektivitet på

EU-niveau, men ønsker et forhøjet mål på 40 pct. DØR finder ligeledes, at der bør

fastlægges bindende nationale energisparemål som supplement til direktivets bin-

Side 20/89

EFK, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 88: Samlenotat om rådsmødet (energi) den 19/12-18

dende virkemidler. DØR peger på, at Danmark bør arbejde for at få fjernet kravet

om at medregne udviklingen i VE, når medlemslandene skal fastsætte deres natio-

nale, vejledende mål for energieffektivitet. Derudover opfordres regeringen til at

arbejde for, at Kommissionen skal kunne indlede forhandlinger med medlemslan-

dene, hvis den samlede indsats fra landene ikke ser ud til at kunne opfylde EU’s

mål for energieffektivitet. DØR så gerne et fokus på energirenovering af kommuna-

le og regionale bygninger. DØR støtter op om en forlængelse af energispareforplig-

telsen, med Kommissionens mulighed for review i 2027 og ønsker, at det klargøres,

at dette review kan justere i energisparekravet på 1,5 pct., hvis man finder det pas-

sende. DØR støtter desuden, at energiforbrugere skal have gratis adgang til data

om deres energiforbrug, og at de primære energifaktorer fortsat skal tillade med-

lemslande at tage hensyn til nationale omstændigheder. Slutteligt efterlyser DØR

en fastsættelse af en fælles europæisk definition af de virksomheder, som er omfat-

tet af energisynsforpligtelsen i artikel 8, som bør fastsættes ud fra nationale kriteri-

er, og at energisynsforpligtelsen bør tilpasses på baggrund af erfaringerne med

ordningen.

IDA

er positive over for Kommissionens fremhævning af ”energieffektivitet først”, og

mener, at energieffektivitet bør have en langt mere fremtrædende rolle i energipoli-

tikken, da dette vil åbne op for europæiske markeder, hvor danske virksomheder

har styrkepositioner. IDA støtter desuden op om et bindende 2030-mål og ønsker

det forhøjet til 40 pct.

Vindmølleindustrien støtter op om et forhøjet 2030-mål på 30 pct. energieffektivitet

på EU-niveau og bemærker, at der bør gives forrang til intelligent energieffektivitet i

form af besparelser på den mest CO2-intensive form. Vindmølleindustrien påpeger

desuden, at den primære energifaktor bør være endnu lavere end den foreslåede,

for, at en udnyttelse af den grønne strøm prioriteres i en EE-sammenhæng. Vind-

mølleindustrien mener derudover, at en klar prioritering for EE-målsætningen frem-

for et årligt mål på 1,5 pct. vil være at foretrække.

Dansk Industri (DI) har med henvisning til den omfattende Vinterpakke og korte

høringsfrist givet en række foreløbige bemærkninger. DI er overordnet set positiv

over for Kommissionens syn på EU’s klima-

og energipolitik og bakker op om

Kommissionens forslag om at hæve EU’s 2030-mål

til et bindende 30 pct. mål.

Desuden

finder DI det hensigtsmæssigt at ændre EU’s nuværende energisparemål

til et såkaldt energiintensitetsmål, for at kunne måle afkoblingen mellem energifor-

brug og økonomisk output. DI bakker op om en automatisk forlængelse af energi-

spareforpligtelsen til 2050, så længe der løbende vurderes, om der fortsat er behov

for kravet, og så længe forpligtelsen fortsat har fokus på omkostningseffektive og

additionelle energieffektivitetstiltag i slutforbruget. DI er ligeledes åbne over for

muligheden for at medregne besparelser genereret fra VE på og i bygninger, så

længe det understøtter en omkostningseffektiv udrulning af VE i energisystemet. DI

kan ikke støtte op om et krav om målrettede energibesparelser i energifattige hus-

tande, da dette bør være op til det enkelte medlemsland. Hvad angår målere og

fakturering finder DI det centralt, at udrulningen af fjernaflæste målere fortsat vur-

deres i forhold til deres omkostningseffektivitet. Derudover anbefaler DI, at artikel 8

Side 21/89

EFK, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 88: Samlenotat om rådsmødet (energi) den 19/12-18

om energisyn medtages i revisionen, da der er forskelligartet implementering blandt

medlemslandene. Slutteligt fremhæver DI artikel 14 om fremme af energieffektivitet

under opvarmning og kølig, som DI ønsker en styrket indsats på.

Energisparerådet har afgivet høringssvar, med undtagelse af Dansk Energi, KL,

Landbrug & Fødevarer, TEKNIQ og Gasselskaberne, som ikke har ønsket at delta-

ge i det fælles høringssvar. De resterende medlemmer støtter et bindende 2030-

mål for energieffektivitet på EU-niveau, herunder støtter en række af medlemmerne

et mål på 30 pct. (DI, Dansk Erhverv, EOF og Dansk Fjernvarme), mens andre

ønsker et forhøjet mål på 40. pct. (Det Økologiske Råd, Energiforum Danmark og

Dansk Byggeri). Et flertal af Energisparerådet bakker op om, at medlemslandene

fortsat skal udarbejde indikative nationale målsætninger for energieffektivitet, mens

et mindretal ønsker nationalt bindende mål (Det Økologiske Råd og Dansk Bygge-

ri). Energisparerådet opfordrer regeringen til at arbejde for, at Kommissionen sam-

mentæller de nationale indikative mål med mulighed for at initiere skærpede krav

eller fornyede forhandlinger med medlemslandene, hvis disse mål ikke forventes at

opfylde EU’s mål for energieffektivitet. Energisparerådet støtter en forlængelse af

energispareforpligtelsen frem til 2050, med Kommissionens mulighed for i 2027 og

2037 at evaluere forpligtelsen, hvorunder der ønskes klarhed over, hvorvidt evalue-

ringen kan åbne op for en justering af energisparekravet. Direktivet bør have fokus

på de omkostningseffektive energieffektiviseringer, hvad enten disse findes hos

energifattige eller socialt boligbyggeri. Energisparerådet bakker ligeledes op om, at

varme- og køleforbrug skal ske efter individuel måling, og at energiforbrugerne skal

have gratis adgang til forbrugsoplysninger. Hvad angår den primære energifaktor,

støtter Energisparerådet, at denne fortsat skal tage hensyn til nationale situationer

og energisystemer. Slutteligt anbefales det, at der fastsættes en europæisk definiti-

on af de virksomheder, som er omfattet af det obligatoriske energisyn i artikel 8, og

at der arbejdes for fælles europæiske guidelines for minimumskrav til et energisyn.

Ligeledes bør energisynsordningen evalueres og tilpasses på baggrund af de op-

nåede erfaringer.

Dansk Energi hilser Kommissionens forslag på 30 pct. energieffektivitet i 2030 vel-

kommen og støtter generelt set op om en ambitiøs og langsigtet plan for energief-

fektivisering, hvorunder det er vigtigt, at energieffektiviseringsindsatsen er tilrette-

lagt således, at den supplerer de øvrige tiltag på området. Dansk Energi finder det

således vigtigt, at der skabes sammenhæng mellem energieffektivisering, målet for

VE og målet for CO2, således at indsatsen kan gå hånd i hånd med kvotesystemet.

Dansk Energi finder det nødvendigt, at målet for energispareforpligtelsen justeres

oftere, end Kommissionens forslag om revision i 2027 og 2037 og påpeger, at re-

guleringen af VE-udbygningen bør finde sted i VE-direktivet, hvorfor man ikke støt-

ter op om forslaget om medregning af besparelser fra VE i energispareforpligtelsen.

Dansk Energi opfordrer ligeledes til at den primære energifaktor for el bedre afspej-

ler VE-andelen i produktionsmikset, således at faktoren nærmer sig 1. Dansk Ener-

gi støtter overordnet kravet om måling og fakturering og finder det vigtigt, at der

tillades størst mulig fleksibilitet for energileverandørerne, således at markedet bliver

drivkraften for informationsservices.

Side 22/89

EFK, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 88: Samlenotat om rådsmødet (energi) den 19/12-18

Dansk Erhverv støtter, at der på europæisk plan fastlægges et bindende mål for

energieffektivisering, og at målet fastlægges ud fra Kommissionens foreslåede

niveau på 30 pct. i 2030. Dansk Erhverv efterlyser en revision af bestemmelserne

om det obligatoriske energisyn i artikel 8 i energieffektivitetsdirektivet med henblik

på at fastsætte en fælles europæisk definition af de omfattede virksomheder base-

ret på nationale kriterier. Samtidigt lægges der vægt på, at forpligtelsen evalueres

og tilpasses på baggrund af erfaringerne med ordningen.

Bygherreforeningen ser EU-direktiverne som vigtige instrumenter i at nå de nød-

vendige resultater for CO2-reduktion og energieffektivisering i både national og

europæisk sammenhæng. Grundlæggende finder Bygherreforeningen det vigtigt, at

VE-produceret energi i energisparemålene ikke medfører en forringelse af byg-

ningsmassen og hilser en ambitiøs og øget målsætning for reduktion af energifor-

bruget velkomment.

WWF finder det positivt, at Kommissionen lægger op til en forhøjelse af 2030-målet

på energieffektivitet og anbefaler, at målet hæves yderligere fra de foreslåede 30

pct. til 40 pct. Regeringen opfordres til at arbejde for, at det fælles EU-mål udmøn-

tes i bindende nationale mål. WWF finder det fornuftigt, at Kommissionen senest i

december 2023 skal vurdere fremdriften i at nå de fastsatte mål for 2030 og finder

det positivt, at artikel 7 vedr. energispareforpligtelsen forlænges efter 2020, for at

EU når sine langsigtede klimamål. WWF finder det vigtigt at 1,5 pct. målet ikke

udvandes og ser gerne, at undtagelsesmulighederne i energispareforpligtelsen

reduceres eller helt fjernes.

VELTEK er overordnet set positiv over for Kommissionens bestræbelser for at

fremme ”energieffektivitet først”-princippet

og støtter op om et bindende 2030-mål

for energieffektivitet på EU-niveau, hvor man gerne ser, at reduktionsmålet øges til

40 pct. VELTEK støtter op om forslaget om at kunne indregne VE-produktion i de

opgjorte energibesparelser og støtter op om en forlængelse af energispareforplig-

telsen til efter 2030, da langsigtede rammebetingelser er afgørende for investorer.

Det anbefales desuden, at Kommissionens evaluering af forpligtelsen i 2027 også

bør indeholde mulighed for at justere energisparekravet på 1,5 pct. Slutteligt støtter

VELTEK op om forslaget om individuel måling samt forbrugeres ret til adgang til

egne forbrugsoplysninger.

Landbrug & Fødevarer (L&F) støtter generelt set op om indsatsen for øget energi-

effektivitet, herunder et bindende 2030-mål på EU-niveau og peger på vigtigheden

i, at det specifikke målniveau vurderes samfundsøkonomisk omkostningseffektivt

for EU. L&F støtter ikke bindende nationale mål og finder det afgørende, at danske

virksomheder har lige konkurrencevilkår med de resterende EU-medlemslande.

L&F mener, at den nationale energispareindsats bør indrettes så omkostningseffek-

tivt, fleksibelt og gennemsigtigt som muligt. L&F finder det vigtigt, at man opnår en

fælles EU-tilgang til det obligatoriske energisyn for store virksomheder, som bør

tilpasses de allerede opnåede erfaringer med ordningen, herunder at energisyns-

reglerne indrettes fleksibelt og tilpasses de enkelte virksomheders behov.

Side 23/89

EFK, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 88: Samlenotat om rådsmødet (energi) den 19/12-18

VedvarendeEnergi støtter et bindende mål for energieffektivitet på mindst 30 pct. i

2030 og ønsker, at målet hæves til 40 pct. VedvarendeEnergi mener derudover, at

der så vidt muligt bør fastlægges bindende nationale mål, som supplement til de

bindende krav i direktiverne. Der foreslås ligeledes, at kravet om 3 pct. årlig reno-

vering af statslige bygninger udvides til at omfatte andre offentlige bygninger. Slut-

teligt anbefaler VedvarendeEnergi, at der fastsættes en fælleseuropæisk definition

af, hvilke virksomheder der er omfattede af det obligatoriske energisyn i artikel 8,

samt europæiske guidelines for minimumskravet til indholdet af et energisyn.

Energi- og Olieforum (EOF) støtter op om Kommissionens forslag til energieffektivi-

tetsmålet samt de fortsatte krav i energispareforpligtelsen. EOF finder det desuden

vigtigt med en justering af definitionen af hvilke virksomheder, der er omfattede af

ordningen for energisyn, jf. artikel 8 i energieffektivitetsdirektivet.

Foreningen af Rådgivende Ingeniører (FRI) finder det positivt, at Kommissionen

fremhæver energieffektivitet som en ressource i sig selv og støtter op om bindende

2030-mål på EU-niveau, med et ambitionsniveau der er samfundsøkonomisk an-

svarligt, og som løbende kan opjusteres i forhold til den teknologiske udvikling. FRI

opfordrer ligeledes regeringen til at arbejde for, at EU-kommissionen sammenlæg-

ger de nationale, vejledende mål på energieffektivitet med henblik på at kunne stille

indskærpede krav eller initiere forhandlinger med medlemslandene, hvis indsatser-

ne ikke ser ud til at opfylde EU-målet. FRI støtter derudover op om en forlængelse

af energispareforpligtelsen til efter 2030 og finder det positivt, at Kommissionen

evaluerer indsatsen i 2027 og 2037. Mht. evalueringen anbefales det at åbne op for

justering af energisparekravet på 1,5 pct. FRI støtter op om, at varme- og kølefor-

brug skal ske efter individuel måling, og at fastsættelsen af primære energifaktorer

fortsat skal tage hensyn til medlemslandenes nationale situationer og energisyste-

mer. FRI ser ligeledes gerne, at der arbejdes for inkludering af artikel 8 om energi-

synet i revisionen af direktivet, således at der fastsættes en fælles europæisk defi-

nition af de omfattede virksomheder samt guidelines for minimumskrav til energisy-

net.

CO-industri finder det positivt, at Kommissionen har fokus på en langsigtet og hold-

bar klima- og energiregulering og bakker op om et 30 pct. mål for energieffektivitet i

2030 på EU-niveau.

Forbrugerrådet Tænk (Tænk) er overordnet positiv over, at Kommissionen i sine

forslag ønsker, at sætte forbrugeren i centrum. Det er imidlertid en forudsætning

for, at energipakken kan blive en succes, at forbrugerne reelt bliver aktive og invol-

verede medspillere, der også får mærkbare fordele af pakken. Tænk mener desu-

den, at 2030-målet bør forhøjes til 40 pct. energieffektivitet i 2030. Tænk henviser

til Det Økologiske Råds høringssvar.

Danmarks Almene Boliger (BL) finder det vigtigt, at revisionen af energieffektivi-

tetsdirektivet ikke ændrer den måde, hvorpå Danmark har implementeret direktivet,

hvad angår målere og fakturering, nemlig med en skelnen mellem 1. led, som ved-

rører energiselskaber, og 2. led, som vedrører alle boligselskaber og det forhold de

Side 24/89

EFK, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 88: Samlenotat om rådsmødet (energi) den 19/12-18

har til deres lejere. Det er afgørende for BL, at der generelt set tages udgangspunkt

i en totaløkonomisk rentabel tilgang. BL finder det positivt, at direktivets ordlyd giver

mulighed for at benytte sig af varmefordelingsmålere i de situationer, hvor individu-

elle målere ikke kan installeres. BL ønsker i den forbindelse at få afklaret, om kra-

vet om at redegøre for den tekniske mulighed/økonomiske rentabilitet kun vedrører

de situationer, hvor varmefordelingsmålere ikke kan installeres, eller om det ligele-

des gælder situationer, hvor individuelle målere ikke kan installeres, og varmefor-

delingsmålere derfor installeres i stedet. BL finder det vigtigt, at der fra dansk side

arbejdes for at få individuelle målere og varmefordelingsmålere sidestillet.

LO finder det positivt, at Kommissionen har fokus på at sikre en balanceret klima-

og energipolitik, der både tager højde for konkurrenceevnen, energiintensive ar-

bejdspladser, omkostningseffektiviseringer og udviklingen af ny grøn teknologi. LO

bakker ligeledes op om Kommissionens forslag til at øge målet for energieffektivitet

i 2030 til et 30 pct. mål på EU-niveau. Det er derudover oplagt at lægge op til langt

flere omkostningseffektive renoveringer i bygningsmassen, samt at arbejde for at

virksomheder og forbrugere sparer energi i slutforbruget, på en markedsdrevet

måde, samtidig med at medlemslandene gives fleksibilitet ift. nationale forhold.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der er indgået en foreløbig aftale mellem Europa-Parlamentet, Rådet og Kommis-

sionen om forslaget i juni 2018. Europa-Parlamentet har formelt godkendt aftalen

den 13. november 2018. Rådets godkendelse finder formelt sted på energirådsmø-

det den 19. december 2018.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen hilser Kommissionens forslag om en revision af energieffektivitetsdirek-

tivet velkommen og finder det vigtigt, at EU samlet set når sine energi- og klimapoli-

tiske målsætninger for 2030.

Forhandlingssituationen indikerer klart, at det bærer mod et højere, men vejleden-

de, EU-mål for forbedring af energieffektivisering i 2030. Regeringens prioritet i

lyset heraf er at arbejde aktivt for et så højt vejledende EU-mål , som der kan sam-

les flertal for i Rådet. Skulle forhandlingerne mod forventning munde ud i et bin-

dende mål, vil regeringen også kunne støtte dette. Regeringen lægger dog samti-

dig vægt på, at målet ikke byrdefordeles, således at det fortsat vil være op til med-

lemslandene selv at fastsætte de nationale bidrag.

Regeringen støtter ligeledes op om forslaget om en forlængelse af energisparefor-

pligtelsen med fortsatte nye, årlige besparelser på 1,5 pct. i slutforbruget frem til

2030, der sikrer, at alle medlemsstater bidrager til det fælles 2030-mål, men at

energispareforpligtelsen indeholder størst mulig fleksibilitet i forhold til medregning

af energibesparelser og virkemidler for medlemsstaterne. Regeringen finder, at en

evt. forlængelse af energispareforpligtelsen efter 2030 ikke bør vurderes af Kom-

missionen alene, men sker med inddragelse af medlemsstaterne.

Side 25/89

EFK, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 88: Samlenotat om rådsmødet (energi) den 19/12-18

Regeringen finder, at energieffektivitetsdirektivet fortsat skal give fleksibilitet og

råderum for medlemslandene, således at energibesparelser fortsat kan opnås på

den mest omkostningseffektive måde, og være forbundet med færrest mulige ad-

ministrative byrder. Regeringen lægger vægt på et slankt og effektivt EU, der ikke

regulerer unødigt, og lægger derfor vægt på, at medlemsstaterne fortsat skal have

fleksibilitet til at vælge, om der skal fastsættes krav om fjernaflæste målere, og at

man kan undlade dette, hvis det ikke vurderes at være omkostningseffektivt og

teknisk muligt.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Forslaget har senest været forelagt Folketingets Europaudvalg på mødet den 22.

juni 2018 til forhandlingsoplæg.

Side 26/89

EFK, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 88: Samlenotat om rådsmødet (energi) den 19/12-18

1.c. Direktivforslag om fremme af anvendelsen af vedvarende

energikilder (revision af VE-direktivet)

KOM(2016) 767

Revideret notat. Ændringer er markeret med streg i margenen.

1. Resumé

Kommissionen har den 30. november 2016 fremsat forslag til revision af VE-

direktivet som en del af Kommissionens såkaldte Vinterpakke, hvis officielle navn

er ”Clean Energy for all Europeans”.

Formålet med forslaget er at tilpasse rammerne for vedvarende energi i EU’s med-

lemsstater frem mod 2030. Herunder fastsætter revisionen et bindende mål for VE-

andelen for EU som helhed på minimum 27 pct. i 2030, mens de gældende natio-

nale mål for VE-andelen i 2020 fastholdes som nationale minimumsandele efter

2020.

Forslaget indeholder bl.a. principper for støtte til elektricitet fra vedvarende energi-

kilder samt et krav om åbning af støtte til elektricitet fra vedvarende energikilder for

anlæg i andre medlemsstater. Dertil kommer krav vedrørende forbrugeres ret til

egetforbrug og salg af elektricitet, herunder igennem såkaldte energifællesskaber.

Forslaget medfører, at de nationale krav om 10 pct. VE i transportsektoren erstat-

tes af et iblandingskrav til brændstofleverandører. Derudover indeholder forslaget

bæredygtighedskriterier for bioenergi.

Forslaget vurderes at have lovgivningsmæssige konsekvenser, ligesom det forven-

tes at kunne få væsentlige økonomiske konsekvenser, særligt i kraft af forslaget om

leverandørkrav på transportområdet og et fælleseuropæisk VE-mål.

Regeringen hilser det overordnede formål med forslaget til revideret VE-direktiv

velkommen. Regeringen ønsker en ambitiøs og klar europæisk ramme, som kan

sikre opfyldelsen af EU’s mål for vedvarende energi i energiforbruget i 2030.

Der blev indgået en foreløbig aftale mellem Europa-Parlamentet, Rådet og Kom-

missionen i juni 2018 om forslaget. Europa-Parlamentet har den 13. november

2018 godkendt aftalen.

Det østrigske formandskab forventes at sætte

”ren energi”-pakken

på dagsordenen

på energirådsmødet den 19. december 2018 til orientering. Der vil for dette forslag,

forslaget om et forvaltningssystem for Energiunionen og forslaget om energieffekti-

vitet alene være tale om en orientering, idet der er indgået endelige aftaler om alle

tre forslag med Europa-Parlamentet.

Side 27/89

EFK, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 88: Samlenotat om rådsmødet (energi) den 19/12-18

2. Baggrund

Kommissionen har ved KOM (2016) 767 af 30. november 2016 fremlagt forslag til

en revision af Europa-Parlamentets og rådets direktiv om fremme af anvendelsen

af vedvarende energikilder (revision af VE-direktivet).

Det gældende VE-direktiv indeholder et bindende mål om, at andelen af vedvaren-

de energi i energiforbruget i EU i 2020 skal være minimum 20 pct. Det gældende

VE-direktiv fastsætter endvidere nationale mål for 2020 og fastlægger rammerne

for at opfylde disse mål.

Det reviderede VE-direktiv skal på samme måde fastlægge rammerne for opfyldel-

se af EU’s bindende mål for andelen af vedvarende energi for EU som helhed på

minimum 27 pct. i 2030, men uden at fastsætte bindende nationale mål. Det frem-

går dog af forordningsforslaget om et forvaltningssystem for Energiunionen, at

medlemsstaterne kollektivt skal sikre, at summen af deres VE-bidrag samlet set

indfrier EU-målet.

EU’s bindende mål for andelen af vedvarende energi for EU som

helhed på minimum 27 pct. i 2030 blev vedtaget af Det Europæiske Råd i oktober

2014.

Forslaget er fremsat med hjemmel i TEUF artikel 194, stk. 2, og skal behandles

efter den almindelige lovgivningsprocedure i TEUF artikel 294. Rådet træffer afgø-

relse med kvalificeret flertal.

3. Formål og indhold

Direktivets primære formål er at understøtte opfyldelse af EU’s bindende mål for

andelen af vedvarende energi for EU som helhed på minimum 27 pct. i 2030.

For så vidt angår målopfyldelsen henviser Kommissionen i forslaget til en meka-

nisme i forslaget til forordning om et forvaltningssystem for Energiunionen, der skal

sikre en accelereret VE-udbygning, såfremt medlemsstaternes samlede bidrag i

2023 ikke vurderes at være tilstrækkelige til at opfylde målet om minimum 27 pct. i

2030. Ved fastlæggelsen af mekanismerne, som skal tilvejebringe den nødvendige

additionelle VE-udbygning, anfører Kommissionen, at der vil blive taget højde for

medlemsstaternes individuelle bidrag til 2030-målet.

El-sektoren

Forslaget indeholder principper for tildeling af støtte til vedvarende energi, herunder

at støtte skal tildeles på konkurrencelignende vilkår, og at støttetypen skal sikre, at

VE-producenter reagerer på el-markedspriserne. Dertil kommer et krav om åbning

af støtte til elektricitet fra vedvarende energi for anlæg i andre medlemsstater. Det-

te gælder for 10 pct. af medlemsstaternes tildelte støtte i perioden 2021-2025 og 15

pct. i perioden 2026-2030. Forslaget indeholder også et forbud mod at ændre på

vilkår for støtte, der allerede er tildelt til vedvarende energianlæg, og som vil påvir-

ke projektet negativt.

Med forslaget sikres forbrugere ret til selv at forbruge egenproduceret elektricitet

og/eller sælge den til en rimelig pris, hvilket allerede er tilfældet i Danmark. Forsla-

Side 28/89

EFK, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 88: Samlenotat om rådsmødet (energi) den 19/12-18

get giver desuden ret til kollektivt egetforbrug for forbrugere i bygninger med flere

lejligheder, ligesom såkaldte energifællesskaber får ret til at producere, forbruge,

lagre og sælge vedvarende energi.

Varme- og kølesektoren

Kommissionen foreslår, at hver medlemsstat skal tilstræbe at øge andelen af ved-

varende energi i varme og køling med 1 pct.point årligt frem til 2030. Målet er ikke

bindende, men direktivet stiller krav til medlemsstaterne om at sikre, at rammer og

virkemidler er implementeret, så de giver varme- og køleaktørerne mulighed for og

incitament til at øge andelen af vedvarende energi i energimixet.

Fjernvarme og fjernkøling, der ikke lever op til nærmere angivne effektivitetskrav,

ønskes begrænset med forslaget. Derfor gives ejere af bygninger, som har en for-

syning, der ikke lever op til de angivne krav, ret at skifte til energieffektiv produktion

af varme og køling. Den ny forsyning kan være anden kollektiv forsyning, over-

skudsvarme eller individuelle VE-anlæg. For at understøtte forbrugernes valg ind-

går det i forslaget, at leverandører af fjernvarme og -køling skal informere forbru-

gerne om deres energieffektivitet og andel af vedvarende energi.

Oprindelsesgarantier

Kommissionen foreslår at udvide reglerne for oprindelsesgarantier

til at omfatte

alle vedvarende energikilder. Efter det gældende direktiv skal medlemsstaterne

have systemer for oprindelsesgarantier for elektricitet og højeffektiv kraftvarme,

mens landene kan vælge at etablere oprindelsesgarantier for varme og køling. Med

forslaget bliver det obligatorisk for medlemsstaterne også at udstede oprindelses-

garantier for varme, køling og biogas.

Oprindelsesgarantier skal efter forslaget ikke længere kunne udstedes til producen-

ten, hvis energiproduktion samtidig modtager støtte. I disse tilfælde foreslår Kom-

missionen i stedet et krav om, at staten auktionerer oprindelsesgarantierne og an-

vender provenuet til at dække en del af omkostningerne til støtten.

Proces for tilladelser til VE-produktion

Forslaget indeholder et krav om, at der etableres et koordinerende kontaktpunkt

som ved ansøgninger om etablering af VE-anlæg skal vejlede ansøgeren igennem

tilladelsesprocedureren hos myndighederne. Der kan oprettes flere af sådanne

kontaktpunkter, men målet med forslaget er at sikre, at hvert projekt kun har én

administrativ indgang.

Oprindelsesgarantier udstedes for produktion af vedvarende energi og kan anvendes af

forbrugere til at dokumentere, at deres forbrug dækkes af vedvarende energi. Producenter,

der får udstedt oprindelsesgarantier for produktionen, kan således sælge oprindelsesgaran-

tier til forbrugere, der ønsker at dokumentere, at deres forbrug dækkes af vedvarende ener-

gi. Handel med oprindelsesgarantier har ikke betydning for opgørelsen af landenes nationale

andel af vedvarende energi.

Side 29/89

EFK, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 88: Samlenotat om rådsmødet (energi) den 19/12-18

I Danmark er en tilsvarende ordning indført på havmølleområdet. Med forslaget

begrænses ansøgningsprocedurerne for VE-anlæg som udgangspunkt til ikke at

tage mere end tre år.

Transport

På transportområdet skal hver medlemsstat ifølge det gældende VE-direktiv sikre,

at der anvendes mindst 10 pct. VE i transport i 2020. Med forslaget videreføres

dette overordnede mål ikke efter 2020. Derimod sættes der nye 2030-mål for be-

stemte typer biobrændstoffer samt nye minimumsgrænser for drivhusgasfortræng-

ning. De væsentligste transportrelaterede elementer i forslaget er:



Der indføres et krav til brændstofleverandører om, at de i 2021 iblander en

andel på mindst 1,5 pct. VE-brændstoffer. Andelen skal stige til mindst 6,8 pct. i

2030 efter en fastlagt gradvis stigning. Fødevarebaserede biobrændstoffer (ofte

benævnt 1. generation biobrændstoffer) kan ikke bidrage til denne målopfyldel-

se.

Det fremgår af forslaget, at bidraget fra VE anvendt i luftfart og skibsfart skal

tælle 1,2 gange energiindholdet, når det opgøres, om de krævede andele af VE

i transport er opnået.

Andelen af biobrændstoffer baseret på visse former for affald (bl.a. animalsk

fedtaffald og brugt friturefedt) kan maksimalt udgøre 1,7 pct.-points af de 6,8

pct. VE-brændstoffer.

Avancerede biobrændstoffer og biogas baseret på visse, nærmere angivne

råvarer skal udgøre mindst 0,5 pct. i 2021 og stige til mindst 3,6 pct. af de 6,8

pct. VE-brændstoffer i 2030 efter en fastlagt gradvis stigning.

Ved beregning af den enkelte medlemsstats forbrug af vedvarende energi kan

bidraget fra biobrændstoffer, flydende biobrændsler og biomassebrændstoffer,

som er produceret af fødevareafgrøder eller foderafgrøder (1.generation bio-

brændstoffer), maksimalt udgøre 7 pct. af energiforbruget til vej- og jernbane-

transport i medlemsstaten. Maksimumsgrænsen reduceres til 3,8 pct. i 2030 ef-

ter en fastlagt gradvis reducering.

Alle medlemsstater skal oprette et system, som muliggør, at en brændstofleve-

randør kan overføre sin forpligtelse til en anden/andre brændstofleverandører.

Drivhusgasfortrængningen for biobrændstoffer og biogas, der kan anvendes til

opfyldelse af den krævede andel af VE-brændstoffer, skal være mindst 70 pct.

fra 1. januar 2021. For øvrige biobrændstoffer, som bidrager til medlemsstatens

VE-andel, skal drivhusgasfortrængningen være mindst 50 pct. for biobrænd-

stoffer produceret på anlæg, som var i drift 5. oktober 2015, 60 pct. for bio-

brændstoffer produceret på anlæg, som er taget i drift efter 5. oktober 2015, og

70 pct. for biobrændstoffer, som er taget i anvendelse efter 1. januar 2021.



Bæredygtighedskriterier

Kommissionens forslag til nyt VE-direktiv indeholder bæredygtighedskriterier, som

skal gælde alle typer bioenergi, dvs. både fast biomasse, flydende biobrændstoffer

og biogas. Bæredygtighedskriterierne tager udgangspunkt i samme tilgang, som

anvendes for flydende biobrændstoffer i de eksisterende VE-direktiv, og som også

Side 30/89

EFK, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 88: Samlenotat om rådsmødet (energi) den 19/12-18

ligger til grund for den frivillige danske brancheaftale, der omfatter træpiller og træ-

flis. Overordnet består forslaget til bæredygtighedskriterier i tre komponenter:



For det første er der foreslået kriterier for bæredygtig udnyttelse hhv. af land-

brugsland, græsområder og skove. Formålet med disse kriterier er bl.a. at be-

skytte biodiversitet og undgå reduktion af naturlige kulstofpuljer, bl.a. i skove og

vådområder. Desuden skal kriterierne sikre, at biomassen er lovligt høstet, at

der sker genplantning og at skovenes produktivitet fastholdes over tid. Der er

herudover krav om opgørelse af biomassehøst i LULUCF-sektoren, samt at det

producerende land har ratificeret Parisaftalen.

For det andet er der fastsat krav for reduktion af drivhusgasser fra bioenergiens

forsyningskæde. Der lægges op til en gradvis skærpelse af reduktionskravene,

som afhænger af tidspunktet for idriftsættelse af produktionsenheden.

For det tredje stilles der krav om, at produktion af elektricitet på kraftværker

over 20 MW (indfyret effekt), som brænder biomasse, opfylder kravene for hø-

jeffektiv kraftvarme som defineret i artikel 2(34) i Energieffektivitetsdirektivet

(2012/27/EU).



I forslaget lægges endvidere op til, at medlemsstaterne kan fastsætte yderligere

nationale bæredygtighedskrav.

Kommissionens bemyndigelse til vedtagelse af delegerede retsakter og gennemfø-

relsesretsakter

Kommissionen bemyndiges til at vedtage gennemførelsesretsakter i relation til, 1)

at fastsætte tekniske specifikationer for nationale databaser til sporing af transport-

brændsler, 2) at fastsætte kriterier for hvilke naturarealer med græs, der indenfor

reglerne om bæredygtighed kan høstes og anvendes biomasse fra og retningslinjer

for, hvordan opfyldelse af kravene til bæredygtighed kan dokumenteres, 3) at fast-

sætte standarder for pålidelighed, transparens og uafhængig kontrol, som skal

sikre at overholdelse af kravene til bæredygtighed og drivhusgasreduktioner bliver

verificeret på en effektiv og harmoniseret måde, 4) at anerkende rapporter fra med-

lemslande eller territorier uden for unionen om typiske udledninger af drivhusgasser

fra produktion af landbrugsbiomasse, 5) at vedtage detaljerede tekniske specifikati-

oner for beregning af drivhusgasemissioner.

Kommissionen bemyndiges til at vedtage delegerede retsakter i relation til, 1) at

foretage ændringer i del A og B af bilag 9 for at tilføje råmaterialer til listen i dette

bilag og justere energiindholdet i transportbrændsler, som angivet i bilag 3, til vi-

denskabelige og tekniske fremskridt, 2) at håndhæve aftaler og etablere regler med

tredjelande om gensidig anerkendelse og overvågning af oprindelsesgarantier, 3)

at specificere metoden til at fastsætte andelen af biobrændstof fra en proces, hvor

biomasse behandles sammen med fossile brændsler i en fælles proces, specificere

metoden til at fastsætte drivhusgasbesparelsen fra en række angivne vedvarende

transportbrændstoffer samt fastlægge minimums drivhusgasreduktioner som kræ-

ves for, at disse typer af brændstoffer kan tælles med i opfyldelse af leverandørkra-

vet for transportsektoren, 4) at foretage ændringer af bilag 5 og 6 vedrørende for-

trængningsværdier for produktionsveje for fremstilling af biobrændstoffer, flydende

Side 31/89

EFK, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 88: Samlenotat om rådsmødet (energi) den 19/12-18

biobrændsler og biomassebrændstoffer og ændringer af metodologien fastsat i

bilag 5, del C og bilag 6, del B.

Det foreslås i henhold til den Interinstitutionelle Aftale (IIA) af 13. april 2016 om

brug af delegerede retsakter bl.a., at eksperter udpeget af medlemsstaterne skal

konsulteres, inden en delegeret retsakt vedtages. Beføjelserne til at vedtage dele-

gerede retsakter kan ligeledes til enhver tid tilbagekaldes af Europa-Parlamentet og

Rådet.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet er i henhold til den almindelige lovgivningsprocedure i TEUF

artikel 294 medlovgiver. Der blev indgået en foreløbig aftale mellem Europa-

Parlamentet, Rådet og Kommissionen i juni 2018 om forslaget. Europa-Parlamentet

har den 13. november 2018 godkendt aftalen.

5. Nærhedsprincippet

Direktivet har hjemmel i TEUF artikel 194, som fastslår nødvendigheden af udvik-

ling af nye og vedvarende energikilder.

Kommissionen anfører i forslaget, at der er behov for handling på EU-niveau for at

sikre, at medlemslandene bidrager til det bindende mål om minimum 27 pct. vedva-

rende energi, og at målet opnås kollektivt og omkostningseffektivt.

Det er Kommissionens vurdering, at handling på EU-niveau vil levere investorsik-

kerhed, en konsistent og omkostningseffektiv udbredelse af vedvarende energi på

tværs af EU og en effektiv drift af det indre energimarked, mens forslaget respekte-

rer landenes forskellige potentialer for vedvarende energi og retten til at vælge

energimix.

Kommissionen vurderer endvidere, at medlemsstaterne med forslaget bevarer flek-

sibilitet til at fremme vedvarende energi i de sektorer og på den måde, som bedst

passer til deres nationale forhold.

Regeringen er enig i Kommissionens vurdering og finder således, at nærhedsprin-

cippet er overholdt.

6. Gældende dansk ret

Forslaget vil hovedsageligt berøre følgende dansk lovgivning:



Lov om elforsyning, jf. lovbekendtgørelse nr. 418 af 25. april 2016

Lov om fremme af vedvarende energi, jf. lovbekendtgørelse nr. 1288 af 27.

oktober 2016

Lov om varmeforsyning, jf. lovbekendtgørelse nr. 1307 af 24. november 2014

Lov nr. 468 af 12. juni 2009 om bæredygtige biobrændstoffer og om reduktion

af drivhusgasser fra transport

Side 32/89

EFK, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 88: Samlenotat om rådsmødet (energi) den 19/12-18

Forslaget vil desuden berøre de bekendtgørelser, der er udstedt i medfør af den

ovenfor nævnte lovgivning. Der er bl.a. tale om følgende bekendtgørelser:



Bekendtgørelse nr. 1323 af 30. november 2010 om oprindelsesgaranti for VE-

elektricitet og bekendtgørelse nr. 447 af 20. maj 2016 om oprindelsesgaranti for

elektricitet fra højeffektiv kraftvarmeproduktion (oprindelsesgarantier).

Bekendtgørelse om godkendelse af kollektive varmeforsyningsanlæg nr. 825 af

24. juni 2016 (anvendelse af brændsler i kollektiv varmeforsyning).

Bekendtgørelse om offentliggørelse af bygningsreglement 2015 (BR15) nr.

1028 af 30. juni 2016 (individuel varmeforsyning med bl.a. oliefyr og naturgas-

fyr).

Bekendtgørelse om tilslutning m.v. til kollektive varmeforsyningsanlæg nr. 904

af 24. juni 2016 (tilslutning til fjernvarme).



7. Konsekvenser

Lovgivningsmæssige konsekvenser

Forslaget vurderes at ville medføre ændringer på lov- og bekendtgørelsesniveau, jf.

ovenfor. Det forventes, at der ved implementeringen af direktivet i dansk ret vil væ-

re tale om tilpasninger af gældende ret samt behov for udarbejdelse af supplerende

regler i forhold til gældende ret.

Økonomiske konsekvenser

Statsfinansielle konsekvenser

Forslaget vurderes at medføre potentielle statsfinansielle konsekvenser. Indfrielsen

af VE-målet vil potentielt medføre væsentlige statsfinansielle og samfundsøkono-

miske omkostninger.

De statsfinansielle konsekvenser ved indfrielse af forslaget om et VE-mål i trans-

portsektoren vil variere afhængigt af, hvordan forslagene implementereres. Fsva.

transportmålet gælder det, at de statsfinansielle konsekvenser vurderes til at være

positive i 2021, mens de i 2030 vil være negative. Dette gælder både ved en mini-

mumsimplementering af Kommissionens forslag samt i forhold til en minimumsind-

frielse af Rådets forslag, en minimumsindfrielse af Rådets forslag kombineret med

fastholdelse af iblandingskrav på 0,9 pct. avancerede biobrændstoffer frem til 2029

og ved en fastholdelse af begge nuværende iblandingskrav, indtil Rådets forslag

overstiger disse i 2030. Rådets forslag vurderes dog

–

set i forhold til Kommissio-

nens forslag og uafhængig af implementeringsscenarierne

–

at medføre de højeste

positive konsekvenser i 2021 og de laveste negative konsekvenser i 2030.

Det forventes, at implementering og lovgivning, som følger af forslaget vil medføre

statsfinansielle konsekvenser i form af administrative omkostninger hos de relevan-

te myndigheder. Det gælder blandt andet i forhold til den administrative håndtering

af en åbning af nationale støtteordninger, de administrative kontaktpunkter, samt

administration af nye bæredygtighedskriterier for fast biomasse. Administrative og

statsfinansielle udgifter vedrørende EU-sager afholdes som det klare udgangspunkt

indenfor ressortministeriets egne rammer,

jf. Budgetvejledningen 2.4.1.

Side 33/89

EFK, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 88: Samlenotat om rådsmødet (energi) den 19/12-18

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Forslaget har ifølge Kommissionen til formål at tilpasse rammerne for vedvarende

energi i EU’s medlemsstater frem mod 2030.

Dette kan potentielt føre til gevinster

for danske energiproducenter grundet øget konkurrence og udbygning med vedva-

rende energi.

De samfundsøkonomiske konsekvenser ved indfrielse af forslaget om et VE-mål i

transportsektoren vil variere afhængigt af, hvordan forslagene implementereres.

Overordnet gælder det, at de samfundsøkonomiske konsekvenser i 2021 vil være

positive, mens de i 2030 vil være negative. Rådetsforslag vurderes dog at medføre

de højeste positive konsekvenser i 2021 og de laveste negative konsekvenser i

2030

–

uafhængig af de tre implementeringsscenarier

–

end Kommissionens oprin-

delige forslag. De tre scenarier er hhv. en minimumsindfrielse af Rådets forslag, en

minimumsindfrielse af Rådetsforslag kombineret med fastholdelse af iblandingskrav

på 0,9 pct. avancerede biobrændstoffer frem til 2029 og en fastholdelse af begge

nuværende iblandingskrav, indtil formandskabets forslag overstiger disse i 2030.

I Kommissionens konsekvensanalyse fra 30. november 2016 er der opgjort øko-

nomiske gevinster på tværs af EU ved dele af direktivforslaget. Det vurderes såle-

des, at en åbning af støtteordninger på tværs af medlemsstaterne vil medføre ge-

vinster på samlet 1 mia. EUR årligt i form af lavere systemomkostninger. Lavere

administrative barrierer for opstilling af ny VE forventes af Kommissionen at bidrage

til flere private job og øget vækst.

Erhvervsøkonomiske konsekvenser

Forslaget vurderes ikke at medføre administrative konsekvenser for erhvervslivet

eller i så fald kun minimale meromkostninger. Flere af elementerne i forslaget

vurderes at medføre positive erhvervsøkonomiske konsekvenser.

Udbredelsen af bæredygtighedskriterier for fast biomasse kan i et vist omfang

medføre administrative merudgifter for visse industrier og energiselskaber. Om-

vendt, vil skovejere og energiselskaber få gavn er et harmoniseret EU-marked for

bæredygtig biomasse.

Forslaget vurderes endvidere at kunne medføre erhvervsøkonomiske lettelser for

projektudviklere, som følge af en mere simpel ansøgningsproces.

Ligeledes vurderes de forslåede iblandingskrav på transportområdet at medføre

positive erhvervsøkonomiske konsekvenser i form af øget omsætning for danske

råvareleverandører og producenter af andengenerations- og avancerede bio-

brændstoffer. Det forventes desuden, at forbrugerbelastningen primært vil ramme

husholdningerne, da både Kommissionens oprindelige forslag og Rådets forslag i

særlig grad vil resultere i stigende benzinpriser. Erhvervet vil qua, at de kun i

begrænset omfang benytter benzin, blive mindre ramt af stigende brændstofpri-

ser.

Side 34/89

EFK, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 88: Samlenotat om rådsmødet (energi) den 19/12-18

Tilsvarende vurderes det, at forslaget generelt vil gavne danske teknologileve-

randører inden for såvel VE som fjernvarme og -køling.

Andre konsekvenser og beskyttelsesniveauet

Forslaget skønnes ikke at berøre beskyttelsesniveauet i Danmark.

8. Høring

Kommissionens forslag til revision af direktivet har i december 2016 været sendt i

høring i Specialudvalget for Energi-, Forsynings- og Klimapolitik. Der indkom ne-

denstående høringssvar.

Biorefining Alliance finder det meget positivt, at der foreslås et separat mål for

avancerede biobrændstoffer. Det samlede niveau for VE i transport i 2030 ligger

dog stort set på linje med målet i 2020, hvilket er meget uambitiøst i betragtning af

non-ETS målene i 2030 og de langsigtede mål for 2050. Biorefining Alliance er i

tvivl om, hvorvidt iblandingskravet er nok til at initiere produktion af avancerede

biobrændstoffer og foreslår, at de første anlæg får en særlig first-mover støtte, fx.

via udbud, prisstøtte eller lånegarantier.

CO-industri støtter forslaget om at harmonisere VE-støttesystemer i EU med hen-

blik på mindsket markedsforvridning og øget omkostningseffektivitet. CO-industri

finder det positivt med øget samarbejde mellem medlemslandene, så integration af

VE i energisystemet styrkes og implementeres effektivt. CO-industri mener ikke, at

der er behov for skærpede krav, der modvirker et effektivt marked for bæredygtig

biomasse.

Dansk Byggeri finder, at fraværet af nationale mål er en svækkelse af det gælden-

de direktiv og ønsker at målet øges til 30 pct. Dansk Byggeri støtter, at direktivet

styrker mulighederne for VE på bygninger, at egen-forbrugere sikres mulighed for

at producere og sælge VE-elektricitet og at energiforbrugere kan vælge at koble sig

af fjernvarmenettet.

Dansk Energi mener, direktivet bør være mere ambitiøst, at bestemmelser om

statsstøtte bør skitseres mere klart, og at vedvarende energikapacitet bør opføres

der, hvor naturressourcerne er bedst. Dansk Energi støtter desuden krav om bæ-

redygtighed for biomasse, der dog skal være ens for alle EU-lande. Dansk Energi

støtter desuden ambitionen om at øge andelen af vedvarende energi i varme-, kø-

ling- og transportsektoren, hvor direktivet dog mangler fokus på elektrificering.

Dansk Fjernvarme støtter forslaget om mere VE, men ønsker at incitamenter og

regler for anvendelse af overskudsvarme skal ligestilles med VE. Oprindelsescerti-

fikater anses for en administrativ byrde, og direktivet bør levne mest mulig plads for

national implementering af disse regler, ikke mindst i lyset af at VE-andelen i dansk

fjernvarme i forvejen er høj, og sektoren ihærdigt arbejder på at forøge den. Der

ønskes også national implementering af muligheden for at afkoble fjernvarme- og

fjernkøleforbrugere efter grundige analyser. Dansk Fjernvarme mener i den sam-

menhæng, at konsekvenserne for fjernvarmen i de øvrige medlemslande og særligt

Side 35/89

EFK, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 88: Samlenotat om rådsmødet (energi) den 19/12-18

Østeuropa bør analyseres nøje for at undgå uhensigtsmæssig svækkelse af fjern-

varmen i disse lande. Endelig pointeres vigtigheden af harmoniserede kriterier for

bioenergis bæredygtighed.

Dansk Industri støtter de initiativer, der understøtter mere marked og omkostnings-

effektivitet, herunder åbne VE-udbud på tværs af landegrænser. Dansk Industri

finder desuden, at krav om VE i bygninger bør være fleksibelt for lande med en høj

andel af VE i energisystemet, mens Kommissionen bør gøre mere for at fremme

paritet mellem overskudsvarme og ny vedvarende energi i fjernvarme og -køling.

Dansk Industri er tilfreds med forslaget vedrørende transportsektoren, og at krave-

ne til bæredygtighed lægger sig op ad frivillige aftaler som den danske.

Dansk Skovforening finder det meget relevant, at fælles EU-bæredygtigheds-

kriterier anvender en risikobaseret tilgang. Der kan dog være krav i Kommissionens

forslag, som er vanskelige at dokumentere i praksis. Det bør anerkendes, at skov-

forvaltningen i EU generelt er velfungerende, og samtidigt varierer mellem landene.

Ny EU-lovgivning bør ikke diktere medlemslandenes skovpolitik.

Det Økologiske Råd ønsker et højere EU-mål for VE i 2030 på minimum 30 pct.

Åbning af støttesystemer introduceres for tidligt, da transmissions- og handelssy-

stemer ikke er etableret fuldt ud. DØR finder, at VE-produktion på bygninger bør

regnes med i VE-målopfyldelsen, men at medlemsstater med mindst 50 pct. VE i

elsystemet, når de opstiller totalenergikrav til bygninger, skal kunne undlade at

medregne VE produceret på bygning eller matrikel, som om det var energieffektivi-

sering. Denne type VE bør ikke kunne tælle både som opfyldelse af VE-målet og

EE-målet. Der skal tages stilling til, hvilken rolle oprindelsesgarantier skal spille, da

det foreslåede design ikke er hensigtsmæssigt, bl.a. i forhold til kraftvarmeområdet.

DØR støtter krav i varmesektoren, dog ikke med øget biomasseforbrug. DØR me-

ner, at fødevarebaserede biobrændstoffer skal udfases hurtigere, og at avancerede

biobrændstoffer skal fremmes, samt at Kommissionen skal have et større fokus på

elektrificering af transportsektoren. Støtter desuden bæredygtighedskriterier for

bioenergi med inkludering af ILUC, og hvor grænsen for dokumentation sættes ved

anlæg på 5 MW, men biogas fra naturplejegræs bør dog altid tillades.

Energi- og Olieforum (EOF) ærgrer sig over, at den samlede andel af biobrændstof-

fer stort set ikke ændrer sig fra 2020 til 2030. Man bør øge mængden af bæredyg-

tige 2. generations biobrændstoffer og samtidig prioritere anvendelsen af bæredyg-

tige 1. generation biobrændstoffer. EOF er tilfreds med Kommissionens prioritering

af avancerede biobrændstoffer, men medlemsstaterne bør sikre tilstrækkelige

rammebetingelser for produktion af disse, f.eks. økonomisk støtte eller lånegaranti.

EOF påpeger, at det vil få uhensigtsmæssige økonomiske konsekvenser for bran-

chen og forbrugerne, hvis det nuværende danske iblandingskrav ikke fortsættes

efter 2020, og EOF ønsker en afklaring heraf hurtigst muligt.

Landbrug og Fødevarer støtter ambitionen om at øge VE-udbygning og støtter et

øget ambitionsniveau på 30 pct. 2030 under den forudsætning, at lande med en

allerede særlig høj VE-andel ikke påføres ekstraordinære omkostninger. Fordelin-

Side 36/89

EFK, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 88: Samlenotat om rådsmødet (energi) den 19/12-18

gen af VE-målet bør være ligeligt på tværs af medlemsstaterne. Der bakkes op om

afbureaukratisering og øget VE i varmesektoren. EU-bæredygtighedskriterier for

biobrændstoffer og fast biomasse støttes, dog uden øgede omkostninger for pro-

ducenter og under en nærmere analyse af konsekvenserne for biomasseproduktion

på tørvejord. Landbrug og Fødevarer opfordrer regeringen til at arbejde for et høje-

re VE-krav i transport, herunder et højere iblandingskrav for avancerede biobrænd-

stoffer og et højere loft for fødevare- og foderbaserede biobrændstoffer. Ligeledes

skal regeringen arbejde for et højere loft for biobrændstoffer baseret på animalsk

fedt m.v., mhp. at sikre en optimal omkostningseffektiv indsamling og udnyttelse af

animalske restprodukter. Landbrug & Fødevarer opfordrer regeringen til at være

kritiske overfor, at restprodukter fra palmeolieproduktion indregnes som ”avanceret

biobrændstof”, da det vil motivere til yderligere ekspansion og udvikling af palme-

oliearealer.

NOAH henviser til en artikel, hvoraf det fremgår, at et nyt VE-direktiv ikke er brug-

bart, hvis det kan give anledning til en storstilet anvendelse af bioenergi.

Novozymes

anfører, at forslaget ikke opfylder EU’s ambition om øget VE-andel

transport, da målet er reduceret til 6,8 pct. i 2030 mod 10 pct. i 2020. Novozymes

hilser forslaget om et bindende mål for avancerede biobrændstoffer i 2030 vel-

kommen. Niveauet på 3,6 pct. herfor er passende men bør ikke være lavere. Det er

problematisk, at alle konventionelle biobrændstoffer foreslås udfaset, da nogle af

dem, herunder konventionel ethanol, er bæredygtige og kan bidrage til at reducere

afhængigheden af fossile brændstoffer og billiggøre opfyldelsen af non-ets målet.

VedvarendeEnergi finder målet om 27 % vedvarende energi for uambitiøst, og at

det er en svækkelse af direktivet ikke at have faste målsætninger for hvert land.

VedvarendeEnergi finder det vigtigt at kunne give national støtte, men frygter at

krav om åbning af støtte for udenlandske projekter vil forringe den folkelige støtte til

vedvarende energi og til EU. VedvarendeEnergi støtter, at der er fokus på bære-

dygtighed af biomasse og de foreslåede muligheder for egetforbrug, mens Vedva-

rendeEnergi finder, at andelen af VE i varme og køling bør stige mindst 5 pct. pr.

år. VedvarendeEnergi fremhæver desuden, at retten til at koble sig fra fjernvarme

kun skal være muligt, hvis fjernvarme erstattes med egen VE-forsyning.

Vindmølleindustrien ønsker målet for andelen af vedvarende energi øget til mindst

30 pct. Vindmølleindustrien støtter en mere europæiseret og markedsbaseret til-

gang til udbygning med vedvarende energi, hvor danske vindressourcer udnyttes

både til omstilling af det danske energisystem og til opfyldelse af andre landes VE-

behov. Vindmølleindustrien støtter derfor en gradvis åbning af støttesystemer for

projekter i andre lande. Vindmølleindustrien støtter endvidere forslagets fokus på

investorsikkerhed. Vindmølleindustrien finder det derudover vigtigt med simplere

godkendelsesprocedurer og støtter forslaget om én koordinerende myndighed.

Endelig bakker vindmølleindustrien op om direktivets forslag til øget åbenhed om

medlemslandenes udbygningsplaner.

Side 37/89

EFK, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 88: Samlenotat om rådsmødet (energi) den 19/12-18

WWF fremhæver,

at ambitionsniveauet bør hæves for EU’s 2030-mål,

så regerin-

gen arbejder for minimum 30 pct. VE i 2030 på linje med Parlamentets ønske.

WWF ønsker et VE-mål på 45 pct. i 2030. Landene skal fortsat kunne støtte vedva-

rende energi, og der bakkes op om, at ændringer af støtte ikke må have negative

implikationer for investorer. Der bakkes op om fælles EU-bæredygtighedskriterier

for bioenergi med mulighed for skærpelse over tid.

Sagen har den 8. juni 2017 været sendt i skriftlig høring i Specialudvalget for Ener-

gi-, Forsynings- og Klimapolitik. Der er modtaget høringssvar fra biorefining Allian-

ce, Energi- og Olieforum, Greenpeace, VedvarendeEnergi, Verdens Skove og

WWF Verdensnaturfonden.

Biorefining Alliance har fremhævet behovet for, at Danmark anlægger en ambitiøs

kurs med hensyn til produktion og anvendelse af biobrændstoffer og spiller ud med

et højere minimumskrav end det, der er foreslået i REDII for avancerede biobrænd-

stoffer. Biorefining Alliance finder det vigtigt at sikre, at det er muligt at yde

igangløbnings-støtte til de første anlæg, så stilstanden på området kan brydes.

Det Økologiske Råd (DØR) har henvist til, at de er skeptiske og bekymrede over

for, at CCU-fuels indgår som VE i målopfyldelse, og at der som minimum skal fast-

lægges klare regler for at undgå dobbelttælling og CO2-lækage ud af ETS. DØR

finder, at hvis begrænsningen på 1,7 pct. for visse former for affald fsva. 6,8 pct.-

målet for avancerede biobrændstoffer til transport også inkluderer biogas, som er

delvist baseret på slagteriaffald, vil det være en alvorlig begrænsning på brug af

biogas i transportsektoren. DØR finder, at VE-målet

–

trods forhandlingssituationen

–

er uambitiøst, og at det er tvivlsomt, om EU kan nå sit mål, uden at det fordeles

på medlemsstaterne. DØR henviser til, at kriterierne for bæredygtighed af biomas-

se bør udformes som minimumsregler.

Energi- og Olieforum støtter Biorefining Alliances supplerende kommentarer og

opfordrer til, at Danmark anlægger en ambitiøs kurs i forhandlingerne med et høje-

re minimumskrav for avancerede biobrændstoffer frem mod 2030 i kombination

med et samlet højere mål i såvel 2021 og frem mod 2030. Energi- og Olieforum

fremhæver desuden behovet for en hurtig afklaring af målene for iblanding af bio-

brændstoffer i 2021 og frem mod 2030.

Greenpeace støtter generelt kommentarerne fra Det Økologiske Råd, WWF og

VedvarendeEnergi. Greenpeace finder, at VE-målet på mindst 27 pct. er uambiti-

øst, da kun medfører en marginal opjustering ift. det forventede business-as-usual

scenarie (24 pct.) og blot vil levere 1/5 af den VE-udbygning i perioden 2020-2030,

som er set i indeværende årti. Greenpeace finder ikke, at EU’s nuværende mål-

sætninger er i tråd med de forpligtelser, som man har påtaget sig under Parisafta-

len.

VedvarendeEnergi har generelt henvist til deres tidligere høringssvar. Vedvaren-

deEnergi har desuden fremhævet, at det ikke er gavnligt for udbygningen af VE, at

oprindelsescertifikater skal omfatte effektiv kraftvarme, at EU-landene fortsat skal

Side 38/89

EFK, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 88: Samlenotat om rådsmødet (energi) den 19/12-18

udvikle elsystemet til at kunne indpasse en stigende mængde VE, at forbrugernes

rettigheder som egenproducenter og sælgere skal sikres, at lokale organisationer

skal sikres muligheder for at være vedvarende energiproducenter, og at VE i trans-

port bør medregne el fra VE med en faktor 4 for både biler, tog og andre transport-

midler.

Verdens Skove støtter op om, at der etableres bæredygtighedskriterier for biomas-

se i hele EU, og at disse skal være væsentligt stærkere end den danske brancheaf-

tale. Verdens Skove finder, at træfældning ikke må påvirke jordens kvalitet eller

biodiversiteten negativt, hvis biomassehøsten skal anses som bæredygtig, og at

udtagning af biomasse til energiformål skal understøtte en samlet indsats for at

forbedre skovenes biodiversitet. Verdens Skove ser gerne, at Kommissionen kom-

mer med nøjere instrukser om, hvordan afsnit 5 skal efterleves, da det på grund af

den skarpe stigning i biomasseforbruget er for længe at vente til 2023 for at vurde-

re, om der er problemer med bæredygtigheden af den benyttede biomasse. Ver-

dens Skove anfører, at det bør indarbejdes i forslaget, at det er en realitet, at der er

behov for at øge økosystemernes ophobning af kulstof, og at dette behov kunne

sameksistere med vores forbrug af biomasse til energi.

WWF Verdensnaturfonden henviser til sit tidligere høringssvar og henviser til, at de

deler de synspunkter, som Det Økologiske Råd har fremført.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der er indgået en foreløbig aftale mellem Europa-Parlamentet, Rådet og Kommis-

sionen om forslaget i juni 2018. Europa-Parlamentet har formelt godkendt aftalen

den 13. november 2018. Rådets godkendelse finder formelt sted på energirådsmø-

det den 19. december 2018.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen hilser Kommissionens forslag om en revision af direktivet for fremme af

vedvarende energi velkommen og støtter det overordnede formål med forslaget til

revision af VE-direktivet.

Regeringen kan støtte et mere ambitiøst VE-mål end 27 pct. i 2030, såfremt der

sikres en rimelig fordeling af målet og bred opbakning hertil i Rådet. Drøftelserne

om målet skal ses i tæt sammenhæng med forhandlingerne om forordningsforsla-

get om forvaltningssystemet for Energiunionen, hvor de nærmere rammer for opfyl-

delse af VE-målet fastlægges.

Regeringen er positiv over for initiativer i EU, der kan støtte en omkostningseffektiv

indfasning af vedvarende energi. Regeringen anerkender, at EU generelt har et

fornuftigt statsstøtteregime. Regeringen finder derfor også, at det fortsat bør være

Kommissionens statsstøtteretningslinjer, som fastlægger de overordnede statsstøt-

teretningslinjer

–

herunder til VE

–

og at det som udgangspunkt ikke bør ske via

sektorlovgivning, herunder VE-direktivet. Det er i den forbindelse centralt, at prin-

cipper for statsstøtte i VE-direktivet ikke går videre end de nuværende retningslin-

jer.

Side 39/89

EFK, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 88: Samlenotat om rådsmødet (energi) den 19/12-18

Regeringen er kritisk over for forslaget om obligatorisk åbning af støtteordninger for

VE-anlæg i andre medlemsstater. Regeringen er af den opfattelse, at åbning af

støtteordninger i visse tilfælde kan bidrage til en mere omkostningseffektiv udbyg-

ning. Omvendt vurderes det, at en tvungen åbning i praksis vil bremse udbygnin-

gen af ny VE. Dertil kommer, at danske forbrugere kan komme til at betale for

udenlandske VE-investeringer.

Regeringen støtter forslaget om koordinerende kontaktpunkter for tilladelser til VE-

produktion, som skal gøre det nemmere og hurtigere for investorer og projektudvik-

lere inden for vedvarende energi at få behandlet deres ansøgninger. Danmark har

allerede etableret én administrativ indgang for havvindprojekter, og regeringen

bakker op om at udvide konceptet med én indgang til at dække andre VE-

ansøgninger, og at dette sker på tværs af Europa, idet forslaget potentielt kan være

til gavn for danske energivirksomheders adgang til markeder i andre EU-lande.

Regeringen vil i forlængelse heraf arbejde for, at der sikres mulighed for en fleksi-

bel national implementering.

Regeringen støtter forslaget om oprindelsesgarantier. Regeringen arbejder i den

forbindelse for, at medlemsstaterne selv har fleksibilitet til at bestemme, hvilke

energiformer, som skal inkluderes, samt hvordan koblingen mellem oprindelsesga-

rantier og VE-støtte skal håndteres.

Regeringen støtter, at der i forslaget indgår forslag, som på tværs af Europa styrker

og sikrer forbrugernes rettigheder som egenproducenter, samt mulighederne for at

danne lokale VE-fællesskaber. Regeringen lægger vægt på, at forslagene bør in-

deholde tilstrækkelig fleksibilitet, til at tage højde for nationale forhold, og på at

lokale VE-fællesskaber skal have samme rettigheder og pligter som andre produ-

center. Derudover lægger regeringen vægt på at sikre, at forslagene ikke påvirker

medlemsstaternes mulighed for selv at definere egne skatter og afgifter.

Regeringen støtter Kommissionens forslag om at fremme VE i varme- og kølesek-

toren. Danmark er blandt de lande i EU med den højeste VE-andel i varme- og

kølesektoren. Yderligere initiativer for at øge andelen vurderes at være omkost-

ningsfulde, hvorfor regeringen støtter op om kompromisforslaget fra formandskabet

om, at medlemsstater med en VE-andel på over 60 pct. i varme- og kølesektoren

undtages at implementere yderligere krav. Regeringen lægger desuden vægt på, at

der skabes fleksibilitet for medlemsstaterne i forhold til at sikre, at det er op til med-

lemsstaterne selv at lægge en konkret plan for, hvordan omstillingen mod øget

vedvarende energi og overskudsvarme gennemføres i praksis i den gældende

medlemsstat.

Regeringen lægger i forhold til spørgsmålet om VE-mål for transportsektoren vægt

på, at de typer førstegenerations-biobrændstoffer, som ikke er bæredygtige, ikke

kan anvendes til opfyldelse af transportmål. Samtidig arbejder regeringen for, at der

sikres størst mulig fleksibilitet for medlemsstaterne til at opfylde delmålet i trans-

portsektoren omkostningseffektivt. I relation til avancerede biobrændstoffer lægger

Side 40/89

EFK, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 88: Samlenotat om rådsmødet (energi) den 19/12-18

regeringen vægt på, at der skal indgå en revisionsklausul, således at aftalen kan

tages op igen, såfremt der er sket væsentlige ændringer i teknologiske eller mar-

kedsmæssige forhold, der påvirker medlemsstaternes mulighed for at opfylde må-

lene eller målenes fortsat relevans og hensigtsmæssighed. Regeringen støtter på

den baggrund formandskabets forslag for så vidt angår avancerede biobrændstof-

fer.

Regeringen støtter forslaget om fælles bæredygtighedskriterier for fast biomasse i

EU og finder i den forbindelse et højt ambitionsniveau med udgangspunkt i kriterier,

som bl.a. fines i den danske brancheaftale, vigtigt. Fælles bæredygtighedskriterier

vil kunne skabe stabilitet for brug af biomasse til energiformål samt understøtte et

effektivt og transparent internationalt marked for handel med biomassebaserede

brændsler.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Forslaget har senest været forelagt for Folketingets Europaudvalg på mødet den

18. maj 2018 til forhandlingsoplæg.

Side 41/89

EFK, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 88: Samlenotat om rådsmødet (energi) den 19/12-18

1.d. Forordningsforslag om det indre marked for elektricitet

KOM(2016) 861

Revideret notat. Ændringer er markeret med streg i margenen.

1. Resumé

Kommissionen har den 30. november 2016 fremsat forslag om en forordning om

det indre marked for elektricitet som en del af Kommissionens såkaldte Vinterpak-

ke, hvis officielle navn er ”Clean Energy for All Europeans”.

Formålet med forslaget er at fastsætte grundlæggende principper for et velfunge-

rende indre el-marked, herunder med henblik på at muliggøre en effektiv integrati-

on af vedvarende energi i det europæiske el-system, fastsætte regler for handel

med el på tværs af landegrænser samt fremme udviklingen af et transparent el-

marked med et højt forsyningssikkerhedsniveau for elektricitet.

I forslaget fokuserer Kommissionen særligt på at øge konkurrencen, fremme fleksi-

bel produktion og fleksibelt forbrug, bedre udnyttelse af det europæiske transmissi-

onsnet, rammebetingelser for sikring af tilstrækkelig produktionskapacitet på tværs

af Europa og et styrket regionalt samarbejde om systemdrift.

Mange af ændringsforslagene er en tilnærmelse af den europæiske regulering til

den eksisterende markedsregulering i Norden. Forslaget vurderes ikke at medføre

væsentlige økonomiske konsekvenser. Forslaget vurderes dog at ville medføre en

række lovgivningsmæssige ændringer.

Regeringen deler Kommissionens vurdering af, at et velfungerende indre marked

for elektricitet er af afgørende betydning for den europæiske økonomi og for at

sikre en omkostningseffektiv omstilling til vedvarende energi.

Rådet opnåede en generel indstilling på forslaget den 18. december 2017.

Det østrigske formandskab forventes at sætte

”ren energi”-pakken

på dagsordenen

på energirådsmødet den 19. december 2018 til orientering. Fsva. dette forslag og

de tre øvrige el-markedsdesignforslag forventes formandskabet desuden at give en

status for forhandlingerne.

2. Baggrund

Kommissionen har ved KOM (2016) 861 af den 30. november 2016 fremsat forslag

til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om det indre marked for elektricitet.

Forslaget er en omarbejdning af forordning (EF) nr. 714/2009 om betingelserne for

netadgang i forbindelse med grænseoverskridende elektricitetsudveksling Forsla-

get er oversendt den 9. januar 2017 til Rådet i en dansk sprogversion.

Forslaget har baggrund i Kommissionens vurdering af, at nye teknologiske og poli-

tiske udviklinger har ført til grundlæggende ændringer i det indre el-marked. Ande-

Side 42/89

EFK, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 88: Samlenotat om rådsmødet (energi) den 19/12-18

len af vedvarende energi i elsystemet er kraftigt forøget og vil udgøre en stadigt

større del af elforsyningen i fremtiden. Elproduktion fra vedvarende energi som vind

og sol er mere fluktuerende end konventionelle produktionsteknologier. Samtidig

vurderer Kommissionen, at ukoordinerede nationale indgreb ift. at sikre el-

forsyningssikkerheden har haft negative konsekvenser for investeringer i el-

markedet og grænseoverskridende handel.

En omkostningseffektiv integration af vedvarende energi i elsystemet forudsætter

derfor en tilpasning af markedsreglerne, så markedet giver de rette signaler til mar-

kedsaktørerne, herunder forbrugerne, til at sikre den nødvendige fleksibilitet til el-

systemet. Markedsreglerne i forordningen - i kombination med el-infrastrukturen -

skal sikre, at elektriciteten kan afsættes der, hvor efterspørgslen på tværs af græn-

ser er størst. Investorerne skal i den forbindelse have de rette kort- og langsigtede

prissignaler til at investere i ny transmissions- og produktionskapacitet.

Forslaget er fremsat med hjemmel i artikel 194 i Traktaten om den Europæiske

Unions Funktionsmåde (TEUF) og skal behandles efter den almindelige lovgiv-

ningsprocedure i TEUF artikel 294. Rådet træffer afgørelse med kvalificeret flertal.

Det østrigske formandskab har sat

”ren energi”-pakken

på dagsordenen på energi-

rådsmødet den 19. december 2018 til orientering. Fsva. forslaget og de tre øvrige

el-markedsdesignforslag forventes formandskabet at give en status for forhandlin-

gerne.

3. Formål og indhold

Forordningsforslagets overordnede formål er at sikre,

at EU’s medlemsstater indfø-

rer markedsregler, der fremmer et velfungerende, fleksibelt indre el-marked.

Det væsentligste indhold i forordningsforslaget er:

Udvidede markedsregler, der skal sikre fleksibilitet, bedre konkurrence og

klare prissignaler for markedsaktører. Dette sikres bl.a. ved at fjerne pris-

regulering på engrosmarkedet, samt ved at overføre et større økonomisk

ansvar til VE-anlæg for de omkostninger, som de påfører elsystemet, her-

under øgede omkostninger til at balancere produktion og forbrug.

Rammebetingelser, der skal fremme en bedre udnyttelse af det europæi-

ske transmissionsnet. Dette sikres bl.a. ved en effektiv priszoneinddeling i

el-markedet, tilpasning af regler for grænseoverskridende handel, håndte-

ring af fysiske begrænsninger (flaskehalse) i elnettet, ensretning af nettil-

slutningstariffer i transmissions- og distributionsnettet, herunder krav om

omkostningsægte tariffer.

Regulering af tiltag til sikring af et tilstrækkeligt niveau af produktionskapa-

citet på tværs af Europa, uden at nationale kapacitetsmekanismer tilgode-

ser national produktionskapacitet på bekostning af markedsaktører i andre

medlemsstater.

ii.

iii.

Side 43/89

EFK, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 88: Samlenotat om rådsmødet (energi) den 19/12-18

iv.

Ændringer i forhold til

transmissionsselskabernes (TSO’ernes)

muligheder

for anvendelse af indtjening fra internationale elforbindelser (såkaldte fla-

skehalsindtægter).

Et styrket regionalt samarbejde om drift af det europæiske transmissions-

net ved oprettelse af regionale driftscentre (ROCs).

Oprettelse af en sammenslutning af europæiske distributionsselskaber.

vi.

Kommissionens bemyndigelse til vedtagelse af delegerede retsakter og gennemfø-

relsesretsakter

Kommissionen bemyndiges til at vedtage delegerede retsakter i relation til, 1) æn-

dringer, der vedrører regionerne for transmissionssystemoperatørernes samarbej-

de, 2) fastsættelse af beløb for betalinger mellem transmissionssystemoperatører-

nes for omkostninger til håndtering af grænseoverskridende elektricitetsstrømme,

3) at udarbejde og foretage ændringer af netværksregler, der danner de overord-

nede tekniske rammebetingelser for en sikker og ensartet drift af de forskellige

elsystemer i Europa og 4) at udarbejde retningslinjer for midlertidige undtagelser fra

bestemmelserne fsva. nye samkøringsforbindelser.

Det foreslås i henhold til den Interinstitutionelle Aftale (IIA) af 13. april 2016 om

brug af delegerede retsakter bl.a., at eksperter udpeget af medlemsstaterne skal

konsulteres inden en delegeret retsakt vedtages. Beføjelserne til at vedtage dele-

gerede retsakter kan ligeledes til enhver tid tilbagekaldes af Europa-Parlamentet og

Rådet.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet er i henhold til den almindelige lovgivningsprocedure (TEUF

artikel 294) medlovgiver. Forordningsforslaget om det indre marked for elektricitet

var den 21. februar til afstemning i Europa-Parlamentets Udvalg for Industri, Forsk-

ning og Energi.

De væsentligste ændringsforslag fra udvalget vedrører regler for priszoneinddel-

ling, tilpasning af regler for grænseoverskridende handel, principper for kapacitets-

mekanismer og regionalt samarbejde.

Udvalgets betænkning om regler for priszoneinddeling indeholder en mulighed for,

at medlemsstater, som har strukturelle begrænsninger i elnettet, kan undgå at æn-

dre deres priszoneinddeling ved i stedet at lave en handlingsplan for fx netudbyg-

ning. Dette skal afhjælpe de strukturelle begrænsninger i elnettet. Vedrørende til-

pasning af regler for grænseoverskridende handel på elforbindelser mellem priszo-

neområder er udvalget i deres forslag mere tydelig omkring princippet om varernes

fri bevægelighed, og deres betænkning indeholder kun enkelte, klart afgrænsede

undtagelser. Sammenlignet med Kommissionens forslag giver undtagelserne alt

Side 44/89

EFK, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 88: Samlenotat om rådsmødet (energi) den 19/12-18

andet lige øget mulighed for at begrænse handel på tværs af priszoner ved udfor-

dringer med elnettet.

Udvalget lægger i deres betænkning op til strengere krav for implementering af

kapacitetsmekanismer. Udvalget støtter Kommissionens forslag om, at behovet for

oprettelse af kapacitetsmekanismer skal baseres ud fra en europæisk effekttil-

strækkelighedsanalyse. Derudover formuleres strengere krav til selve udformning

af kapacitetsmekanismer. I udvalgets betænkning skelnes der endvidere mellem

strategiske reserver og kapacitetsmarkeder, og der kræves hurtigere udfasning af

eksisterende kontrakter, der ikke lever op til de foreslåede CO2-emissionskrav.

Endvidere foreslår udvalget krav om, at kun 5 procent af kapaciteten på interkon-

nektorer må reserveres til balancekapacitet.

Udvalget læner sig tæt op ad Kommissionens oprindelige forslag, hvad angår et

betydeligt tættere regionalt samarbejde mellem transmissionssystemoperatørene.

Herunder støtter udvalget, at de regionale koordinationscentre skal varetage opga-

ver som bl.a. regional dimensionering af reserver.

5. Nærhedsprincippet

Forordningen har hjemmel i TEUF artikel 194, som fastslår nødvendigheden af et

vist niveau af koordinering, gennemsigtighed og samarbejde for at sikre energimar-

kedets funktion, forsyningssikkerheden i Energiunionen og fremme sammenkobling

af energiinfrastruktur.

Kommissionen anfører, at et integreret el-marked i EU ikke effektivt kan opnås på

nationalt niveau, og at isolerede nationale strategier vil føre til yderligere forsinkel-

ser i gennemførelsen af det indre el-marked. Kommissionens evaluering viser, at

nationale tilgange og statslige indgreb i markedet har resulteret i ineffektiv og ufor-

enelig regulering og forsinkelser i at korrigere markedsforvridninger.

Det er Kommissionens vurdering, at den stigende sammenkobling af el-markeder i

Europa kræver tættere koordinering mellem nationale aktører, idet nationale politi-

ske indgreb i elsektoren har direkte indvirkning på nabolandene.

Regeringen er enig i Kommissionens vurdering og finder således, at nærhedsprin-

cippet er overholdt.

6. Gældende dansk ret

Forslaget vil berøre følgende dansk lovgivning:



Lov om elforsyning (LBK nr. 1009 af 27/06/2018)

VE-loven (LBK nr. 1194 af 28/09/2018)

Bekendtgørelse om økonomisk regulering af Energinet.dk (BEK nr. 816 af

27/06/2016)

Bekendtgørelse om foranstaltninger til opretholdelsen af elforsyningssik-

kerheden (BEK nr. 1296 af 10/12/2014)

Bekendtgørelse om nettilslutning af vindmøller (BEK nr. 864 af 25/06/2018)

Side 45/89

EFK, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 88: Samlenotat om rådsmødet (energi) den 19/12-18



Bekendtgørelse om systemansvarlig virksomhed og anvendelse af el-

transmissionsnettet m.v. (BEK nr. 891 af 17/08/2011)

I øvrigt omhandler forslaget Energinet’s markedsforskrifter, der er vedtaget med

hjemmel i lov om elforsyning.

7. Konsekvenser

Lovgivningsmæssige konsekvenser

Forslaget vurderes at ville medføre en række ændringer på lov- og bekendtgørel-

sesniveau. Det forventes, at der ved gennemførelsen af forordningen i dansk ret, vil

være tale om tilpasninger af gældende ret samt behov for udarbejdelse af supple-

rende regler i forhold til gældende ret.

Økonomiske konsekvenser

Statsfinansielle konsekvenser

Forslaget vurderes ikke at medføre væsentlige statsfinansielle konsekvenser, da

forslaget hovedsageligt indebærer en tilnærmelse af den europæiske regulering til

den eksisterende markedsregulering i det nordiske el-marked. Det vurderes dog, at

lovgivning og regulering som følge af forslaget vil medføre statsfinansielle konse-

kvenser i form af administrative omkostninger for de relevante myndigheder. Admi-

nistrative og statsfinansielle udgifter vedrørende EU-sager afholdes som det klare

udgangspunkt indenfor ressortministeriets egne rammer,

jf. Budgetvejledningen

2.4.1.

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Forslaget har ifølge Kommissionen til formål at fjerne handelsbarrierer i det euro-

pæiske elsystem. Dette kan potentielt føre til gevinster for danske el-forbrugere

grundet øget konkurrence og for danske el-producenter i form af forbedrede vilkår

for handel med el på tværs af grænser.

I Kommissions konsekvensanalyse fra 30. november 2016 blev de økonomiske

gevinster på tværs af EU, ved revidering af markedsdesign, estimeret til at være

9,5 mia. euro frem til 2030. Gevinsterne forventes indfriet gennem bl.a. en styrkelse

af de korte markeder for elektricitet (intraday og balancering), afskaffelse eller re-

duktion af markedsforvridende foranstaltninger, en bedre udnyttelse af interkonnek-

torer, regional samarbejde mellem transmissionsselskaber, bedre rammer for flek-

sibelt forbrug og en optimering og omkostningsreduktion af de nødvendige reserver

i EU.

Erhvervsøkonomiske konsekvenser

Forslaget vurderes ikke at medføre væsentlige erhvervsøkonomiske konsekvenser.

Andre konsekvenser og beskyttelsesniveauet

Generelt vurderes forordningsforslaget om det indre marked for elektricitet gennem

bedre markedsvilkår at bidrage til en mere effektiv integration af høje andele vedva-

rende energi i energisystemet samtidig med opretholdelse af en fortsat høj forsy-

ningssikkerhed.

Side 46/89

EFK, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 88: Samlenotat om rådsmødet (energi) den 19/12-18

Forslaget skønnes ikke at berøre beskyttelsesniveauet i Danmark.

8. Høring

Forslaget har været i høring i Specialudvalget for Energi-, Forsynings- og Klimapoli-

tik. Der er modtaget nedenstående høringssvar.

Branchefællesskab for Intelligent Energi hilser forslagets regler om forbrugerfleksi-

bilitet velkommen. Der er behov for at sikre den fulde deltagelse af efterspørgsels-

fleksibilitet i el-markedet.

CO-industri støtter forordningens bestræbelse på at reducere ukoordineret mar-

kedsregulering, der medfører forstyrrelser i engrosprisen, samt hensigtsmæssige

vilkår for investeringer og handel på tværs af medlemslandene. Samtidig støtter

CO-industri forslaget om en mere markedsbaseret elpris.

Dansk Energi (DE) er enig med Kommissionen i, at produkter, der handles i kapaci-

tetsmarkeder, bør være til rådighed frem for energi, da man dermed undgår pro-

blematikker omkring kapacitetsreservation på udlandsforbindelser og uhensigts-

mæssig påvirkning af prisdannelsen i engrosmarkedet for el. DE mener, at det er

fornuftigt at sikre en mere harmoniseret tilgang til vurdering af el-

forsyningssikkerhed, hvor DE dog bemærker, at dette stiller meget høje krav til

metoden ift. at tage højde for lokale forhold, mens der også er en risiko for, at med-

lemsstaterne afgiver en stor grad af selvbestemmelse. DE er enige med Kommissi-

onen i, at balanceenergi og balancekapacitet skal købes hver for sig, og at margi-

nalprissætning bør være gældende på markederne. DE mener, at alle aktører i el-

systemet bør have finansielt ansvar for den ubalance, som de forårsager. DE er

enige i, at prioriteret adgang til el-nettet skal afskaffes. DE mener ikke, at reservati-

oner til udveksling af systemydelser skal reducere handelskapaciteterne i de kom-

mercielle markeder uforholdsmæssigt meget. DE mener, at Kommissionens forslag

om højere prislofter er fornuftigt, og at loftet bør afspejle forbrugernes Value of Lost

Load. DE er enige i, at strategiske reserver kun må aktiveres efter day-ahead- og

intra-daymarkederne, og at aktiveringsprisen bør være på niveau med Value of

Lost Load. DE er enige i, at der er behov for et styrket samarbejde

mellem DSO’er

og TSO’er og finder det positivt, at Kommissionen vil oprette en ny, fælles europæ-

isk DSO-enhed.

DE er bekymret for Rådet og Europa-Parlamentets forslag om, at hvis 75 pct. af

interkonnektorers kapacitet er tilgængelig for markedet, er principperne om varer-

nes frie bevægelighed i princippet overholdt. DE anderkender dog, at dette ser ud

til at blive en del af den endelige aftale, men påpeger vigtigheden i, at der sikres

maksimal gennemsigtighed over, hvordan de 75 pct. udregnes. DE støtter forslaget

om oprettelse af EU DSO og kvitter for regeringens arbejde for at sikre, at DSO’er

er repræsenteret med ét medlem per medlemsstat.

Dansk Fjernvarme er generelt tilfreds med forslaget. Dog finder Dansk Fjernvar-

me, at forslaget gør for lidt ud af forbrugsaspektet omkring de produkter, der be-

Side 47/89

EFK, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 88: Samlenotat om rådsmødet (energi) den 19/12-18

skrives. I flere tilfælde tages særlige hensyn til små anlæg, hvor Dansk Fjernvar-

me anfører, at det ikke er størrelsen af anlægget, der er afgørende for, om de kan

deltage i de enkelte markeder, men snarere hvorledes de er tilsluttet, kan regule-

res og er sammenstykket rent teknisk. Det kan derfor forekomme uhensigtsmæs-

sigt med faste grænser.

Dansk Fjernvarme anfører, at forslaget fastlægger principper for tariffer som langt

hen af vejen synes fornuftige og indlysende, uanset at der er mange og til tider

modstridende hensyn, som skal balanceres. Dansk Fjernvarme finder, at princip-

perne har en tendens til ikke i tilstrækkelig grad at inddrage forbrugsaspektet.

Kravet om ens indfødningstariffer er tilsyneladende fornuftig, men bryder med

princippet om, at systemet skal være omkostningsægte. Dansk Fjernvarme angi-

ver, at der i forslaget indgår et princip om, at flaskehalsindtægter skal anvendes

til at sikre og udbygge kapaciteten. Da Danmark er et udpræget transitland med-

fører udbygninger af udlandsforbindelser langt hen ad vejen behov for udbygning

og forstærkning af interne forbindelser, således at elektriciteten kan flyde gennem

landet. Dansk Fjernvarme mener, at disse udbygninger og forstærkninger bør

være en del af grundlaget for investeringerne i udlandsforbindelserne, og at fla-

skehalsindtægter herefter skal kunne anvendes til finansiering af samme udbyg-

ninger og forstærkninger af transmissionssystemet. Dansk Fjernvarme bemær-

ker, at EU har lagt sig fast på, at det eksisterende tarifsystem, hvor omkostninger

for det overordnede elnet sendes ned i systemet mod forbrugerne, skal være

gældende, uanset at der kan være meget produktion og forbrug, som ikke relate-

rer sig til en tilsvarende transportmængde i det overordnede elnet (transit og ek-

sport). Der mangler en analyse af, om det ikke er mere hensigtsmæssigt, at det

overordnede elnet anskues som et transmissions- og transitsystem, hvor aktører

som indføder fra underliggende net, aktører som trækker elektricitet ud samt fla-

skehalsindtægter tilsammen skal dække omkostningerne. En sådan løsning giver

større transparens samt et mere omkostningsægte system, idet de reelle udgifter

og indtægter for det overordnede elnet synliggøres. Dansk Fjernvarme har det

synspunkt, at et integreret energisystem med konkurrence mellem energiarterne

kræver et fuldt ud omkostningsægte tarifsystem, idet forvridninger og omfordelin-

ger vil få karakter af at være ”skat” eller ”statsstøtte”. Dermed bliver

tariferingen

en politisk sag, hvilket kan blive meget vanskeligt på EU-niveau.

DI er enig i, at ukoordineret markedsregulering har hørt til forstyrrelser i engrospri-

sen på tværs af medlemslandene, hvilket har negative konsekvenser for investerin-

ger og handel på tværs af grænserne. DI støtter, at elprisen bør sættes ud fra ud-

bud og efterspørgsel og så vidt muligt bestemmes af markedet. Det er derfor vigtigt

at sikre, at administrative og implicitte prisforstyrrelser fjernes. DI mener, at det er

positivt, at alle markedsdeltagerne fremover skal have balanceansvar eller skal

kompensere økonomisk for de ubalancer i systemet, som de forårsager. DI mener

imidlertid ikke, at generatorer på under 500 kV bør undtages fra at betale for de

ubalancer, som de skaber. DI støtter forslag om, at markedet skal være åbent for

bud tættere på driftsøjeblikket, i kortere tidsintervaller, og at minimumsgrænsen for

budene bør sættes ned. DI anser forslag om prisrestriktioner som problematisk, da

det rent teoretisk er nødvendigt med et prisloft, og fordi forslaget er konstrueret

Side 48/89

EFK, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 88: Samlenotat om rådsmødet (energi) den 19/12-18

således, at medlemslandene ikke behøver at have samme prisloft, da prislofter

bestemmes af de enkelte medlemslandes Value of Lost Load

.DI roser forslaget

om at udfase priority dispatch. DI er omvendt ikke enig i, at generatorer under 500

kW fortsat skal have forgangsret, da dette ikke er i overensstemmelse med princip-

perne om lige vilkår for alle og et mere markedsdrevet marked. Dog mener DI, at

det er fornuftigt at bibeholde priority dispatch for gamle generatorer, der allerede i

dag har forgangsret, for at undgå at ændre markedsvilkår for investeringer, der

allerede er foretaget. DI bemærker, at der generelt er el-overkapacitet i EU, og at

det er af yderste vigtighed, at medlemslandene viser, at der rent faktisk er brug for

kapacitetsmekanismer ud fra et forsyningssikkerhedsperspektiv. Det er samtidig

positivt at grænseoverskridende kapacitet fremadrettet skal kunne deltage i kapaci-

tetsmekanismer for at fremme samhandlen og binde markederne bedre sammen.

På sigt ønsker DI, at man skal arbejde frem mod et tæt samarbejde og et overve-

jende ”energy-only” el-marked.

Der lægges vægt på, at kapacitetsmekanismer ikke

må skabe unødige markedsforstyrrelser eller begrænse handel på tværs af græn-

serne. DI stiller spørgsmålstegn ved, om kravet om, at ny kapacitet ikke må udlede

mere end 550 g CO2/kWh, hvis det skal kunne byde ind som kapacitetsmekanis-

me, vil give en fordel for f.eks. gamle kulfyrede værker, da disse ikke vil være un-

derlagt samme regulering. Samtidig bemærkes det også, at disse typer anlæg alle-

rede vil være underlagt EU’s kvotesystem. DI er positive over for, at eksisterende

kapacitetsmekanismer skal opfylde de samme krav, som der lægges op til, at nye

kapacitetsmekanismer skal.

Det Økologiske Råd (DØR) støtter generelt, at der opstilles klare fælles regler med

respekt for nationale forskelligheder i energisystemer for EU’s el-marked.

DØR

støtter de foreslåede bestemmelser om, at alle markedsaktører skal medvirke til og

være økonomisk ansvarlige for de ubalancer, de påfører det samlede energisy-

stem, samt at alle markedsaktører skal have adgang til balancemarkedet. DØR

støtter, at små producenter (mindre end 500 kW) og demonstrationsprojekter kan

undtages for balanceansvar. DØR mener, at der skal ses på, om el fra effektiv

kraftvarme baseret på afbrænding af fossile brændsler fortsat skal kunne opnå

fortrinsret. DØR finder det ikke tilstrækkeligt velbegrundet helt at fjerne muligheden

for maksimums- og minimumspriser, og at eventuelle flaskehalsindtægter i trans-

missionsnettet bør kunne bruges til at nedsætte transmissionstariffer og til betaling

for vedligehold af infrastruktur, samt til at reducere forekomsten af flaskehalse.

DØR mener, at betalingen for anvendelse af både transmissions- og distributions-

systemer skal fastlægges efter, hvilke krav der driver omkostningen ved disse el-

net, såsom netbelastning og effektbehov. DØR mener, at behovet for et kapaci-

tetsmarked skal begrænses mest muligt gennem tiltag, som styrker el-transmission

mellem forskellige produktionsformer for el, samt gennem nationale fleksibilitets- og

lagringstiltag. DØR mener, at anvendelsen af kapacitetsmarkeder skal udformes,

så de fremmer indfasning af kapacitetsskabende produktion baseret på vedvarende

energi eller på så lavt CO2-udledende produktionsformer som overhovedet muligt.

DØR finder, at den foreslåede grænse på 550 gram CO2 pr. kWh er alt for høj. Et

forslag til krav kunne være 400 gram CO

pr. kWh i 2023. DØR støtter under visse

Betegnelse for forbrugernes betalingsvillighed for at undgå at blive afkoblet fra el-

forsyningen på et givet tidspunkt.

Side 49/89

EFK, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 88: Samlenotat om rådsmødet (energi) den 19/12-18

betingelser, at der etableres et stærkere regionalt samarbejde mellem nationale

TSO’er, og, at der skal ske en bred konsultationsproces, når ENTSO-E

eller de

regionale driftscentre for TSO’er fastlægger initiativer efter forordningen.

International Network for Sustainable Energy (INFORSE-Europe) mener, at kapaci-

tetsmekanismer bør være sidste udvej ift. at sikre effekttilstrækkelighed, og at eksi-

sterende kapacitetsmekanismer også bør overholde kravet om CO2-grænse på

550 gram CO2 per kWh. INFORSE fremhæver, at Danmark bør have en klar posi-

tion ift. forslaget om en CO2-grænse for kapacitetsmekanismer på 550 gram CO2

per kWh.

Landbrug & Fødevarer støtter forordningens indsats for øget integration af det eu-

ropæiske el-marked og støtter ambitionen om velfungerende el-markeder med lige

konkurrencevilkår på tværs af grænserne for at sikre grundlaget for en lav elpris i

Danmark. Landbrug & Fødevarer mener, at der på sigt skal stilles data om energi-

forbrug til opvarmning, varmt brugsvand og køling til rådighed for forbrugerne for at

understøtte udviklingen af markedet og teknologier for smart energi.

Vedvarende Energi (VE) støtter forordningens formål om det indre marked for el,

som understøtter en hurtigere omstilling til vedvarende energi. VE er uenig med

forordningens forslag om ændringer af krav for balanceansvar. VE mener, at min-

dre producenter af vedvarende energi (under 500 kW) altid bør undtages fra balan-

ceansvar. VE er kritisk over for afskaffelse af prislofter, da dette ifølge VE kan føre

til udnyttelse af markedsmagt i markeder med utilstrækkelig konkurrence. VE me-

ner, at der fortsat bør være prioritet i lastfordelingen (priority dispatch) til vedvaren-

de energianlæg op til samme grænse som lokale energifællesskaber (18 MW i

stedet for 500 kW). VE mener, at flaskehalsindtægter fortsat skal kunne bruges til

reduktion af transmissionstariffer og vedligeholdelse af eksisterende net. VE fore-

slår en lavere grænse for CO

-emissioner for elproduktionsanlæg ved deltagelse i

kapacitetsmekanismer fra 550 g/kWh til fx 400 g/kWh. Endelig bemærker VE, at

national forsyningssikkerhed i højere grad skal tages højde for i de regionale drifts-

centre for eltransmissionsnettet.

Vindmølleindustrien mener, at en modernisering af el-markedets funktion til at af-

spejle en mere decentraliseret produktion, som i højere grad er baseret på fluktue-

rende vedvarende energi, er central for, at den grønne omstilling kan ske på den

mest omkostningseffektive måde. El-markedet skal gøres mere fleksibelt, og der

skal etableres et ”level playing field” for derved at sikre, at VE kan indgå på

lige

vilkår på markedet. VE’s forpligtelse til at medvirke til balancering af markedet på

lige fod med øvrige producenter er derfor også en naturlig del af et nyt markedsde-

sign. Vindmølleindustrien kan støtte begrænsning af rettigheden til prioriteret ad-

gang for VE i en kontekst med velfungerende el-markeder. Denne forrang bør ale-

ne opretholdes i særlige tilfælde for ny kapacitet, når der er tale om mangel på

velfungerende kort tids-markeder, og i disse tilfælde for en tidsbegrænset periode

med fokus på udbedring af de markedsfejl, der har nødvendiggjort en midlertidig

forrang for VE. Vindmølleindustrien bemærker i forbindelse med begrænsningen af

prioriteret adgang, at det er afgørende med øget transparens om TSO’ers kontrak-

Side 50/89

EFK, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 88: Samlenotat om rådsmødet (energi) den 19/12-18

ter med konventionelle kraftværker, der skal være i drift for at opretholde system-

sikkerheden. Disse bør begrænses til det teknisk nødvendige absolutte minimum,

og Kommissionen skal sikre, at konventionelle kraftværker ikke disproportionalt får

adgang til nettet på basis heraf, mens VE begrænses. I forlængelse heraf støtter

Vindmølleindustrien afskaffelse af støtte til kraftværkerne i form af markedsforvri-

dende kapacitetsmekanismer. Tilgangen til kapacitetsmekanismer i forslaget støt-

tes, idet det indebærer, at etablering af kapacitetsmekanismer skal være den abso-

lutte undtagelse efter en afsøgning af alle alternativer ud fra et regionalt sigte. I de

tilfælde kapacitetsmekanismer ikke kan undgås, støtter Vindmølleindustrien, at

mekanismerne etableres på regionalt plan og på den mindst markedsforvridende

måde for en tidsbegrænset periode. Vindmølleindustrien støtter ligeledes, at forsla-

get lægger op til en begrænsning af afkortning af VE-produktion, herunder særligt

for VE, og at der sættes klare regler for kompensation i de tilfælde TSO’en ikke

kan

undgå dette.

Sagen har den 8. juni 2017 været sendt i skriftlig høring i Specialudvalget for Ener-

gi-, Forsynings- og Klimapolitik. Der er modtaget høringssvar fra Dansk Fjernvar-

me, Det Økologiske Råd, VedvarendeEnergi og WWF Verdensnaturfonden:

Dansk Fjernvarme har henvist til, at der bør være ens indfødningstarif for produkti-

on, uanset hvilket spændingsniveau der er indkoblet på, dvs. at princippet også bør

omfatte ens tarif for forbrug i lagre og spidslastanlæg (elpatroner) uanset spæn-

dingsniveau.

Det Økologiske Råd (DØR) henviser generelt til deres tidligere høringssvar. DØR

fremhæver desuden, at de kan bakke op om, at kapacitetsmekanismer skal be-

grænses mest muligt, at den metodologi, der skal udvikles for at analysere med-

lemsstaternes ressourcebehov fuldt ud inkluderer alle niveauer af energisystem-

elementer såsom energieffektivitet, lagring og forbrugerreaktioner, og at kapaci-

tetsmekanismer, hvis de vurderes nødvendige, skal være midlertidige, åbne for

aktører i andre lande og designes, så alle aktører kan deltage. I den sammenhæng

finder DØR, at der skal sættes en CO2-grænse for, hvilken produktion der skal

have adgang til ekstra betaling uden om markedet. Fsva. ROC’s hæfter DØR sig

ved, at det virker noget løst og usikkert, hvor meget transparens der vil være om-

kring beslutningstagen, og hvorvidt og ift. hvilke elementer interessenter vil blive

inddraget.

VedvarendeEnergi har henvist til deres tidligere høringssvar samt tilkendegivet, at

de kan tilslutte sig Dansk Fjernvarmes bemærkninger om, at transmissionstariffer

skal afspejle transmissionsnettenes anvendelse til transmission (svarende til road-

pricing for biler), så el betaler efter brug af transmissionsnettene, og at el, der ikke

passerer transmissionsnettene ikke betaler transmissionstarif.

WWF Naturfonden

støtter op om DØR’s bemærkninger.

Side 51/89

EFK, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 88: Samlenotat om rådsmødet (energi) den 19/12-18

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Rådet blev den 18. december 2017 enig om en fælles holdning til forslaget. Trilog-

forhandlingerne med Europa-Parlamentet blev påbegyndt i juni 2018. De igangvæ-

rende drøftelser vedrører især regler for priszoneinddelling, tilpasning af regler for

grænseoverskridende handel, principper for kapacitetsmekanismer og regionalt

samarbejde.

Der er generelt enighed mellem Europa-Parlamentet og Rådet omkring processen

for priszoneinddeling, hvor medlemsstater med strukturelle begrænsninger i deres

elnet kan undgå at ændre deres priszoneinddeling, hvis de udarbejder en 5-årig

handlingsplan, som giver dem mulighed for at løse udfordringerne i deres elnet.

Ligeledes er der opnået enighed om at udvide samarbejde mellem transmissions-

selskaberne (TSO’erne)

igennem Regional Coordination Centres (RCC), som vil

have alle de af Kommissionen forslåede kompetencer, herunder til regional dimen-

sionering af reserver, men uden bindende beslutningskompencer.

Der udestår fortsat at opnå enighed omkring spørgsmålet om kapacitetsmekanis-

mer, hvor en gruppe medlemsstater støtter Kommissionen og Europa-Parlamentets

forslag om, at prissignaler alene skal drive investeringer i energimarkedet, og at

anvendelse af kapacitetsmekanismer skal være en midlertidig løsning. En anden

gruppe af medlemsstater holder dog fortsat fast i kapacitetsmekanismer som en

integreret del af el-markedet, hvilket også er afspejlet i Rådets generelle indstilling.

Europa-Parlamentet og Rådet står desuden fortsat langt fra hinanden, hvad angår

principper og emissionsgrænser for kapacitetsmekanismer.

Derudover mangler der at blive opnået et kompromis om, hvorvidt delegerede rets-

akter kan anvendes til fremadrettede nye og ændrede netregler. Europa-

Parlamentet og Kommissionen støtter, modsat Rådet, brugen af delegerede retsak-

ter.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen hilser Kommissionens forslag om en revision af forordning om det indre

marked for elektricitet velkommen og finder det vigtigt at arbejde for et velfunge-

rende liberaliseret indre marked for energi med det sigte at reducere energiom-

kostningerne for virksomhederne og forbrugerne og at muliggøre en omkostnings-

effektiv integration af vedvarende energi og sikring af energiforsyningssikkerhed i

Danmark og i Europa.

Danmark og Norden er langt fremme ift. udviklingen af et velfungerende el-marked,

som muliggør omfattende handel på tværs af grænser. Kommissionens forslag er

tydeligt inspireret af den nordiske indretning af el-markedet, og regeringen vil i for-

handlingerne arbejde for et fortsat stærkt nordisk aftryk.

Regeringen støtter op om, at Kommissionens forslag sikrer udvidelse af markeds-

regler, der skal sikre fleksibilitet, bedre konkurrence og klare prissignaler for mar-

kedsaktører. Specifikt arbejder regeringen for, at balanceansvar udvides til flere

Side 52/89

EFK, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 88: Samlenotat om rådsmødet (energi) den 19/12-18

markedsaktører, prioriteret adgang til nogle former for produktion bliver afskaffet

eller reduceret i takt med at andelen af vedvarende energi øges, og at politiske,

men ikke tekniske, prisgrænser på engrosmarkedet afskaffes.

Regeringen lægger vægt på, at forordningsforslaget om det indre marked for elek-

tricitet indeholder rammebetingelser, der skal fremme en bedre udnyttelse af det

europæiske transmissionsnet, herunder en effektiv prisområde-inddeling. Regerin-

gen anerkender det politiske element i en prisområde-ændring og arbejder for at

etablere en proces, der afspejler dette samt sikrer en hensigtsmæssig inddragelse

af medlemsstaterne i beslutningen om prisområde-ændringer. Regeringen lægger

desuden vægt på, at der i forslaget indgår regler for grænseoverskridende handel

med elektricitet, kapacitetsberegning og håndtering af fysiske begrænsninger, som

følger princippet om fri bevægelighed af varer i EU. Regeringen finder, at undtagel-

ser hertil skal begrænses til et minimum og skal være begrundet i hensyn til sy-

stemsikkerheden og langsigtet omkostningseffektivitet, der tager betydningen for

hele EU med i vurderingen.

Regeringen lægger endvidere vægt på, at behovet for kapacitetsmekanismer base-

res på en europæiske analyse, så det sikres, at fordelene ved at kunne handle med

elektricitet på tværs af grænser medregnes. Regeringen anerkender samtidig, at en

sådan analyse kan suppleres af regionale og nationale analyser, idet disse har et

mere detaljeret informationsniveau. Regeringen støtter Kommissionens forslag om

en emissionsstandard på 550 gram per kWh for produktionsenheder i kapacitets-

mekanismer. Regeringen anerkender imidlertid, at der kan være behov for fleksibili-

tet i forhold til strategiske reserver, da de kun aktiveres i nødstilfælde, hvor forsy-

ningssikkerheden ellers ikke vil være garanteret, og fordi de er mindst markedsind-

gribende.

Regeringen er opmærksom på, at Kommissionens forslag indeholder ændringer i

forhold til

transmissionsselskabernes (TSO’ernes) muligheder for anvendelse af

indtjening fra internationale elforbindelser, de såkaldte flaskehalsindtægter. Rege-

ringen lægger i den forbindelse vægt på, at den nuværende mulighed for at anven-

de flaskehalsindtægter til at nedsætte nettariffer fortsat skal være mulig.

Regeringen støtter øget regionalt samarbejde mellem transmissionsselskaber, da

det sikrer en tættere sammenhæng mellem markedet og fysikken (systemdriften)

øget transparens i transmissionsselskabernes beslutninger, og derigennem bidra-

ger til de ønskede effektiviseringer i de europæiske elsystemer. Regeringen støtter

at der sker øget regionalt samarbejde om bl.a. regional dimensionering af reserve-

kapacitet. Regeringen støtter af den grund etablering af regionale driftscentre (kal-

det ROCs), men finder samtidig, at der bør tages højde for behovet for fleksibilitet i

forhold til, hvilke opgaver som de regionale driftscentre bør varetage, samt hvor

bindende karakter de regional driftcentres anbefalinger bør være.

Regeringen støtter oprettelsen af en sammenslutning af europæiske distributions-

selskaber. Herunder arbejder regeringen for, at distributionsselskaber er repræsen-

Side 53/89

EFK, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 88: Samlenotat om rådsmødet (energi) den 19/12-18

teret med ét medlem per medlemsstat i beslutningsorganen for sammenslutningen

af europæiske distributionsselskaber.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Forslaget har senest været forelagt for Folketingets Europaudvalg på mødet den 1.

december 2017 til forhandlingsoplæg.

Side 54/89

EFK, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 88: Samlenotat om rådsmødet (energi) den 19/12-18

1.e. Direktivforslag om fælles regler for det indre marked for

elektricitet

KOM (2016) 864

Revideret notat. Ændringer er markeret med streg i margenen.

1. Resumé

Kommissionen har den 30. november 2016 fremsat forslag om et direktiv om fælles

regler for det indre marked for elektricitet som en del af Kommissionens såkaldte

Vinterpakke, hvis officielle navn er ”Clean Energy for All Europeans”.

Formålet med forslaget er at fastsætte fælles regler for produktion, transmission,

distribution, lagring og handel med el med det formål at etablere et integreret, for-

brugerorienteret og fleksibelt el-marked i EU.

Mange af ændringsforslagene er en tilnærmelse af europæisk regulering til den

eksisterende markedsregulering i Norden og eksisterende regulering af detailmar-

kedet i Danmark. Forslaget vurderes ikke at have væsentlige statsfinansielle kon-

sekvenser. Forslaget vurderes at have visse erhvervsøkonomiske konsekvenser,

afhængigt af den endelige udformning af reglerne, samt lovgivningsmæssige kon-

sekvenser, som forventes at bestå i tilpasninger af gældende dansk ret og behov

for udarbejdelse af supplerende regler i forhold til gældende ret.

Regeringen deler Kommissionens vurdering af, at et velfungerende indre marked

for elektricitet er af afgørende betydning for den europæiske økonomi og for at

sikre en omkostningseffektiv omstilling til vedvarende energi.

Rådet opnåede en generel indstilling på forslaget den 18. december 2017.

Det østrigske formandskab forventes at sætte

”ren energi”-pakken

på dagsordenen

på energirådsmødet den 19. december 2018 til orientering. Fsva. dette forslag og

de tre øvrige el-markedsdesignforslag forventes formandskabet desuden at give en

status for forhandlingerne.

2. Baggrund

Kommissionen har ved KOM(2016) 864 af den 30. november 2016 fremsat forslag

til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om fælles regler for det indre marked for

elektricitet. Forslaget er en omarbejdning af direktiv 2009/72/EF.

Forslaget har baggrund i Kommissionens vurdering af, at nye teknologiske og poli-

tiske udviklinger har ført til grundlæggende ændringer i det indre el-marked.

Kommissionen henviser til, at andelen af vedvarende energi i elsystemet er kraftigt

forøget og vil udgøre en stadigt større del af elforsyningen i fremtiden. Elproduktion

fra vedvarende energi som vind og sol er bl.a. karakteriseret ved at være mere

fluktuerende og decentralt placeret i forhold til konventionelle produktionsteknologi-

Side 55/89

EFK, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 88: Samlenotat om rådsmødet (energi) den 19/12-18

er. I den forbindelse er der i dag et mindre skarpt skel mellem producentrollen og

forbrugerrollen end tidligere. Den teknologiske udvikling inden for bl.a. fjernaflæste

timemålere har åbnet nye muligheder for forbrugernes aktive deltagelse i el-

markedet, herunder at såkaldte aggregatorer

kan pulje el-forbrugernes forbrug

med henblik på at tilbyde fleksibilitet til el-markedet.

En omkostningseffektiv integration af vedvarende energi i elsystemet forudsætter

derfor ifølge Kommissionen en tilpasning af markedsreglerne, så markedet giver de

rette signaler til markedsaktørerne, herunder forbrugerne, til at sikre den nødvendi-

ge fleksibilitet til el-systemet.

Forslaget er fremsat med hjemmel i artikel 194 i Traktaten om den Europæiske

Unions Funktionsmåde (TEUF) og skal behandles efter den almindelige lovgiv-

ningsprocedure i TEUF artikel 294. Rådet træffer afgørelse med kvalificeret flertal.

Det østrigske formandskab har sat

”ren energi”-pakken

på dagsordenen på energi-

rådsmødet den 19. december 2018 til orientering. Fsva. forslaget og de tre øvrige

el-markedsdesignforslag forventes formandskabet at give en status for forhandlin-

gerne.

3. Formål og indhold

Forslagets overordnede formål er at sikre, at EU’s medlemsstater indfører mar-

kedsregler, der fremmer et velfungerende, fleksibelt indre el-marked, hvor forbru-

gerne spiller en større rolle, og hvor forbrugerne samtidig sikres en række rettighe-

der.

Det væsentligste indhold i forslaget er:

Indførelse af regler, som skal fremme markedsbaseret prisdannelse, herunder

ved at udfase regulerede priser for el-forbrugere. Medlemsstater kan fastholde

eller implementere foranstaltninger, der beskytter særlige udsatte husstande i

en begrænset periode efter direktivets ikrafttræden.

Krav om, at forbrugere er berettiget til at have og skifte elhandelsselskab. Dertil

kommer mindstekrav for kontraktforhold mellem forbrugere og elhandelssel-

skaber. Der skal etableres værktøjer, der muliggør sammenligning af elhan-

delsselskabernes produkter, og der fastsættes minimumskrav for el-regningers

udformning og indhold. Forbrugere sikres ret til dynamiske prisprodukter, der

relateres til elprisen på engrosmarkedet (fx via afregning på timebasis) og ad-

gang til at indgå aftale med en aggregator. Forslaget sikrer etablering af så-

kaldte energifællesskaber

–

og deres adgang til at kunne købe og sælge strøm

også til det offentlige net.

ii.

En aggregator er en kommerciel aktør, der samler en tilstrækkelig volumen ved at mobilise-

re og aktivere elforbrug og -produktion fra mindre kunder ved, at kunder mod betaling æn-

drer forbrugs- og produktionsadfærd for at imødekomme et behov fra elsystemet.

Side 56/89

EFK, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 88: Samlenotat om rådsmødet (energi) den 19/12-18

iii.

Krav til medlemsstater om at sikre udrulning af fjernaflæste timemålere til alle

forbrugere (pba. en cost-benefit-analyse) samt krav til målernes funktionalitet.

Der opstilles endvidere minimumskrav til håndtering af data samt krav om at

udarbejde en fælles europæisk datastandard.

Krav til medlemsstaterne om at definere energifattigdom samt rapportere til

Kommissionen herom.

Krav til medlemsstaterne om at udarbejde regulering, der tilskynder distributi-

onsselskaber (DSO’er) til effektiv drift af distributionsnettet. DSO’er skal udar-

bejde en netudviklingsplan, der indeholder planlagte investeringer over de

kommende fem til ti år med særlig vægt på den vigtigste distributionsinfrastruk-

tur. Netudviklingsplanen skal bl.a. vise anvendelsen af prisfleksibelt elforbrug,

energieffektivitet og energilageranlæg.. Forslaget fastslår også, at distributions-

selskaber kun under særlige omstændigheder må eje lagringsfaciliteter som fx

batterier og udrulle ladestationer til elbiler.

Krav om, at transmissionsselskaber (TSO’er) skal købe systemydelser

fra

markedsaktører, og at TSO’er som udgangspunkt ikke må eje lagringsfaciliteter

eller anlæg, der leverer systemydelser. Kravene om unbundling, dvs. sikring af

uafhængighed af transmission fra produktion og handel, er uændrede.

Regulatorerne forpligtes til at samarbejde på tværs af grænser, bl.a. ved at

koordinere og overvåge de nationale, regionale og europæiske effekttilstrække-

lighedsanalyser, som forslås indført, jf. forslaget til forordning for det indre mar-

ked for elektricitet (KOM (2016) 861). Ydermere beskriver forslaget regulato-

rernes forpligtelse i forhold til oprettelse af regionale driftscentre (ROCs).

Kommissionens bemyndigelse til vedtagelse af delegerede retsakter og gennemfø-

relsesretsakter

Kommissionen bemyndiges til at vedtage delegerede retsakter i relation til: 1) at

udarbejde retningslinjer for samarbejde mellem nationale regulatorer, og 2) at ud-

arbejde retningslinjer for procedurerne forbundet med at sikre, at nationale regula-

torers beslutninger er i overensstemmelse med netværksregler og retningslinjer.

Det foreslås i henhold til den Inter-institutionelle Aftale (IIA) af 13. april 2016 om

brug af delegerede retsakter bl.a., at eksperter udpeget af medlemsstaterne skal

konsulteres, inden en delegeret retsakt vedtages. Beføjelserne til at vedtage dele-

gerede retsakter kan til enhver tid tilbagekaldes af Europa-Parlamentet og Rådet.

iv.

vi.

vii.

Systemydelser er et samlebegreb for de produktions- og forbrugsreduktionsressourcer,

som står til rådighed i driftstimen, og som aktiveres automatisk eller på anmodning fra den

systemansvarlige aktør.

Side 57/89

EFK, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 88: Samlenotat om rådsmødet (energi) den 19/12-18

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet er i henhold til den almindelige lovgivningsprocedure (TEUF

artikel 294) medlovgiver. Europa-Parlamentets udvalg for industri, forskning og

energi (ITRE) har vedtaget sin betænkning den 21. februar 2018.

I Udvalgets betænkning understreges det, at et fungerende indre energimarked

skal bidrage til udbredelsen af vedvarende energi og sætte EU i stand til at opnå

sine mål for vedvarende energi samt at opfylde EU’s internationale forpligtelser i

forbindelse med Parisaftalen.

Udvalget lægger særlig vægt på, at der både skal indbygges mekanismer, der på

den ene side beskytter kunderne og på den anden understøtter dem i at træffe valg

på elmarkedet. Udvalget ønsker endvidere, at kunderne sikres et højt niveau af

databeskyttelse og beskyttelse mod diskrimination, og at der defineres særligt del-

taljerede krav vedrørende energifattigdom. Udvalget vil ligeledes sikre kunder en

særlig beskyttelse med henblik på introduktionen af dynamiske priskontrakter.

For at aktivere kunderne lægger udvalget op til, at kunder, der ikke har skiftet kon-

trakt i længere tid, gøres opmærksom på mulighederne på markedet. Dette skal

forhindre, at især kunder med færre ressourcer forbliver på ufordelagtige kontrak-

ter. Også forskrifterne vedr. regninger og prissammenligningsværktøjer er væsent-

ligt udvidet i udvalgets ændringsforslag.

Et central element i betænkningen er formålet om at fremme, at kunderne skifter til

vedvarende energi bl.a. ved at fremme princippet om egenproduktion. Der lægges

samtidig vægt på, at egenproduktion skal kunne deles inden for lokale energifælle-

skaber, hvorfor kunder skal have ret til frit valg af op til flere elleverandører (bl.a.

eksempelvis et energifælleskab).

5. Nærhedsprincippet

Direktivet har hjemmel i TEUF artikel 194, som fastslår nødvendigheden af et vist

niveau af koordinering, gennemsigtighed og samarbejde for at sikre energimarke-

dets funktion, forsyningssikkerheden i Energiunionen og fremme sammenkobling af

energiinfrastruktur.

Kommissionen anfører, at et integreret el-marked i EU ikke effektivt kan opnås på

nationalt niveau, og at isolerede nationale strategier vil føre til yderligere forsinkel-

ser i gennemførelsen af det indre el-marked. Kommissionens evaluering viser, at

nationale tilgange og statslige indgreb i markedet har resulteret i ineffektiv og ufor-

enelig regulering og forsinkelser i at korrigere markedsforvridninger.

Det er Kommissionens vurdering, at den stigende sammenkobling af el-markeder i

Europa kræver tættere koordinering mellem nationale aktører, idet nationale politi-

ske indgreb i elsektoren har en direkte indvirkning på nabolandene.

Regeringen er enig i Kommissionens vurdering og finder således, at nærhedsprin-

cippet er overholdt.

Side 58/89

EFK, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 88: Samlenotat om rådsmødet (energi) den 19/12-18

6. Gældende dansk ret

Forslaget vil berøre følgende dansk lovgivning:



Lov om elforsyning (LBK nr. 418 af 25/04/2016)

VE-loven (LBK nr. 1288 af 27/10/2016)

Samt en række relevante bekendtgørelser, herunder:



Bekendtgørelse om energivirksomheder og bygningsejeres oplysningsforplig-

telser overfor slutkunder om energiforbrug og fakturering m.v. (BEK nr. 1395 af

25/11/2016))



Bekendtgørelse om elhandelsvirksomhedernes indberetning af standardpriser,

tariffer, rabatter og vilkår på prisportalen elpris.dk (BEK nr. 1279 af 25/10/2016)



Bekendtgørelse om nettoafregning for egenproducenter af elektricitet (BEK nr.

999 af 29/06/2016)



Bekendtgørelse om elhandelsvirksomheders fakturering af omkostninger over

for elforbrugere (BEK nr. 1400 af 03/12/2015)



Bekendtgørelse om elhandelsvirksomhedernes opgaver og forpligtelser i for-

bindelse med levering af elektricitet til elkunder (BEK nr. 1233 af 06/11/2015)



Bekendtgørelse om fjernaflæste elmålere og måling af elektricitet i slutforbruget

(BEK nr. 1358 af 03/12/2013)



Bekendtgørelse om Energitilsynets overvågning af det indre marked for el og

naturgas m.v. (BEK nr. 1002 af 20/10/2011)



Bekendtgørelse om systemansvarlig virksomhed og anvendelse af eltransmis-

sionsnettet m.v. (BEK nr. 891 af 17/08/2011)

7. Konsekvenser

Lovgivningsmæssige konsekvenser

Forslaget vil medføre en række ændringer på lov- og bekendtgørelsesniveau. Det

forventes, at der ved implementeringen af direktivet i dansk ret, vil være tale om en

række større tilpasninger af gældende ret samt behov for udarbejdelse af supple-

rende regler i forhold til gældende ret.

Økonomiske konsekvenser

Statsfinansielle konsekvenser

Forslaget vurderes ikke at medføre væsentlige statsfinansielle konsekvenser ved,

da mange af ændringsforslagene er en tilnærmelse af europæisk regulering til den

eksisterende markedsregulering i Norden og eksisterende regulering af detailmar-

kedet i Danmark. Det forventes dog, at regulering og lovgivning som følge af for-

slaget vil medføre statsfinansielle konsekvenser i form af administrative omkostnin-

ger hos de relevante myndigheder. Administrative og statsfinansielle udgifter ved-

rørende EU-sager afholdes som det klare udgangspunkt indenfor ressortministeri-

ets egne rammer,

jf. Budgetvejledningen 2.4.1.

Samfundsøkonomiske konsekvenser

I Kommissionens konsekvensanalyse fra 30. november 2016 blev de økonomiske

gevinster på tværs af EU, ved revidering af markedsdesign, estimeret til at være

Side 59/89

EFK, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 88: Samlenotat om rådsmødet (energi) den 19/12-18

9,5 mia. euro frem til 2030. Det forventes blandt andet gennem en styrkelse af de

korte markederne for elektricitet (intraday og balancering), afskaffelse eller redukti-

on af markedsforvridende foranstaltninger, en bedre udnyttelse af interkonnektorer,

regional samarbejde af transmissionsselskaber, bedre rammer for fleksibelt forbrug

og en optimering og omkostningsreduktion af de nødvendige reserver i EU.

Erhvervsøkonomiske konsekvenser

Forslaget vurderes samlet set at have overvejende positive erhvervsøkonomiske

konsekvenser.

I Kommissionens forslag stilles der imidlertid krav om udrulning af smarte målere

og specifikke funktionelle krav til de smarte målere, herunder krav om at målingen

og udvekslingen af forbrugsdata skal kunne gøres i samme tidsopløsning som i

balancemarkedet, som forventes at blive ændret fra timebasis til 15 minutters ud-

veksling. Forslag om 15-minuttes måledataudveksling vurderes på nuværende

tidspunkt at kunne medføre erhvervsøkonomiske omkostninger, da udgangspunktet

i Danmark pt. er udveksling på timebasis. En præcisering i forslaget af, at måleda-

taudveksling kun skal ske pr. 15 minut, hvor det vurderes rentabelt, vil dog minime-

re de erhvervsøkonomiske konsekvenser hos netvirksomhederne, Energinet og

elhandelsvirksomhederne betydeligt.

I Kommissionens forslag stilles der desuden krav om, at netvirksomhederne mindst

hvert andet år skal udarbejde og offentliggøre en netudviklingsplan. Det vurderes,

at dette kan medføre omkostningerne for alle netvirksomheder på op til ca. 9 mio.

kr. hvert andet år. Hvis Danmark vælger at gøre brug af muligheden for at undtage

små netvirksomheder med færre end 100.000 kunder fra dette krav, vil omkostnin-

gerne kunne mindskes til ca. 2 mio. kr. hvert andet år. Netvirksomhederne er un-

derlagt indtægtsrammer og må opkræve nettariffer under indtægtsrammen til dæk-

ning af netvirksomhedens omkostninger. Øgede omkostninger i netvirksomhederne

grundet nye krav vil alt andet lige betyde, at nettarifferne øges.

Andre konsekvenser og beskyttelsesniveauet

En øget andel fluktuerende vedvarende energi øger værdien af og behovet for flek-

sibilitet i el-systemet. Forslaget har fokus på at fremme forbrugsfleksibilitet ved at

sætte rammerne for, at kunderne har mulighed at reagere på prissignaler i marke-

det, og at mindre produktionsanlæg og forbrugssiden i højere grad kan deltage i

markedet for el og i markeder for fleksibilitet. Forslaget understøtter derfor, at de

europæiske klimamål opnås ved at fremme en omkostningseffektiv grøn omstilling,

der fleksibelt integrerer stadigt større mængder fluktuerende vedvarende energi.

Forslaget skønnes ikke at berøre beskyttelsesniveauet i Danmark.

8. Høring

Forslaget har været i høring i Specialudvalget for Energi-, Forsynings- og Klimapoli-

tik. Det er modtaget nedenstående høringssvar:

Side 60/89

EFK, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 88: Samlenotat om rådsmødet (energi) den 19/12-18

Branchefællesskab for Intelligent Energi (iEnergi) understreger særligt betydningen

af, at der lægges op til, at medlemsstaterne i love og regler definerer rammerne for

aggregatorer og fleksibelt forbrug i markedsforskrifter mhp. at sikre den fulde delta-

gelse af efterspørgselsfleksibilitet i el-markedet. iEnergi påpeger et behov for at

ændre en række artikler, som skaber alvorlige markedsfejl. iEnergi ser i den forbin-

delse en risiko for, at der skabes incitament til spekulation mod markedet, som

underminerer prisdannelsen. På den baggrund foreslår iEnergi, at artikel 17.3.a.,

17.3.d og 17.4. udgår af direktivteksten og overlades til medlemsstaternes nationa-

le regulering.

Dansk Energi (DE) støtter forslaget om, at TSO’erne skal købe systemydelser fra

markedsdeltagerne og tilslutter sig Kommissions forslag om, at

TSO’er ikke må eje

anlæg til produktion af systemydelser aht. at sikre en ligeværdig konkurrence ift.

kommercielle markedsaktører. DE støtter desuden, at lagringsydelser, som kan

leveres af markedet, som udgangspunkt ikke bør ejes eller drives af monopolsel-

skaber. DE anbefaler, at i tilfælde hvor der ikke er konkurrence og hvor der er mo-

nopolejerskab, skal der løbende ske en markedstest. DE støtter forslaget om ener-

gifællesskaber i tilfælde, hvor det lokale netselskab ikke kan levere den nødvendige

ydelse, men finder det vigtigt, at de lokale energifællesskaber underlægges de

samme regler som øvrige aktører. DE mener, at det er afgørende, at kompetencen

til at tildele net-bevillinger ikke fratages medlemsstaterne. DE er positiv over for

Kommissionens forslag om at styrke netsel-skabernes incitamenter til at udnytte

fleksibelt forbrug gennem aggregatorer. DE anbefaler, at der laves en passende

implementeringsperiode, såfremt der indføres nye tekniske krav til fjernaflæste

elmålere og tilhørende systemer. DE støtter ikke kravet om minimumsinformation

vedr. regning og regningsoplysninger, da det ifølge DE kan være en hæmsko ift.

udvikling af nye former for kundekommunikation og produkter på markedet. Endvi-

dere er DE kritisk over for en introduktion af et fælles EU dataformat med henvis-

ning til, at den danske elbranche de seneste 3-4 år har brugt ressourcer på at im-

plementere engrosmodellen. DE støtter forslaget om afskaffelse af regulerede slut-

kundepriser. Endvidere støtter DE den foreslåede udfasning af regulerede priser

over for sårbare elkunder. DE støtter kravet om garanteret leverandørskifte inden

for 3 uger. DE mener, at aggregatorer skal behandles på lige fod med øvrige aktø-

rer.

Dansk Fjernvarme hæfter sig ved, at EU garanterer forbrugeres ret til at producere

elektricitet til eget forbrug og sælge overskud til nettet. Dansk Fjernvarme hæfter

sig ved, at distributionsselskaber skal have tilladelse til at løse problemer med fluk-

tuerende elektricitet lokalt, hvor EU tager fat på en barriere for mere integrerede

energimarkeder i Danmark, og som kun kan løses via en gentænkning af tarifsy-

stemet. Dansk Fjernvarme nævner, at det er vigtigt, at den lagring, der kan ske i et

fjernvarmesystem ved en kombination af elforbrug og -produktion ligestilles med fx

lagring i vandmagasiner. Opnås denne ligestilling ikke, forpasser Danmark mulig-

heden for at kunne få værdi ud af denne lagringsmulighed, som allerede er etable-

ret, og som vore nabolande mod syd og evt. vest kunne have behov for. Dansk

Fjernvarme savner et tidsperspektiv i forbindelse med lagring.

Side 61/89

EFK, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 88: Samlenotat om rådsmødet (energi) den 19/12-18

Det Økologiske Råd (DØR) fremhæver, at det fortsat skal være muligt for medlems-

landene at fremme etablering af nationale forbrugerreaktionsmuligheder, energilag-

re, elektrisk baseret transport m.m. DØR savner bestemmelser om, at medlemssta-

terne først og fremmest skal afhjælpe energifattigdom ved at sikre, at de berørte

forbrugeres energibehov reduceres. DØR mener, at det er vigtigt at give forbruger-

ne muligheden for både at vælge el-produkter efter f.eks. klimakvalitet samt mulig-

hed for at reagere på prissignaler, og at det bør skrives ind i direktivet, at adgang

for tredjepartsaktører ikke forhindrer, at tariffer for transmission og distribution fx.

fastlægges efter belastning af elnettet, og at fastsættelsen af netbetaling sker efter

el-effekt-behov. DØR savner fortrinsret for VE-baseret produktion i kapacitetsme-

kanismer, og at det forud for afgivelse af tilladelse til ny produktion skal overvejes,

om det er muligt at reducere elforbruget eller, fx etablere lokale lagringsinitiativer.

DØR anfører, at der bør være mulighed for at afvise yderligere elproduktion enten

produceret via private husholdninger eller i energifællesskaber, såfremt det forven-

tes at udgøre et problem for det lokale, regionale eller nationale el-nets funktion,

eller det vil udgøre en betydelig samfundsøkonomisk omkostning. DØR anfører, at

El-distributionsselskaber ikke bør hindres i at opstille el-ladere til elbiler. DØR fore-

slår, at der efter vedtagelse af et fornyet el-markedsdirektiv nedsættes nationale

implementeringsråd med bred repræsentation af interessenter.

Dansk Industri

(DI)

er positive over for, at Kommissionen ønsker at fremme fleksi-

belt forbrug, men ser problemer i, at aggregatorer fritages for almindeligt markeds-

ansvar, hvis en aggregator, der skaber ekstraomkostninger for andre, ikke kan

pålægges at skulle dække disse omkostninger. DI finder det positivt, at regler, der

omhandler smartmåleres funktionalitet, er flyttet til el-markedsdirektivet. DI mener

ikke, at forbrugerne skal friholdes fra de faktiske omkostninger til udrulning af smar-

te målere, som der lægges op til i direktivet, da det i sidste ende vil være forbruger-

ne, der får en økonomisk gevinst. DI er i tvivl om, hvorvidt den danske datahub,

som på grund af datasikkerhed har begrænsninger på adgangen til data, stemmer

overens med direktivforslaget. DI mener dog, at persondatasikkerheden bør gå

forud for adgangen til data.

Forbrugerrådet Tænk er positiv over for ønsket om at sætte forbrugeren i centrum.

Forslaget indeholder gode takter omkring øget forbrugerbeskyttelse, men kan på

visse punkter forbedres. Fx bør krav til forbrugeres skiftetid på kort eller mellem-

langt sigt være 24 timer. Forbrugerrådet Tænk anfører, at hvis fjernelse af prisregu-

lering skal fungere uden at skade udsatte forbrugere, forudsætter det først og

fremmest, at markederne kommer til at fungere effektivt. Derudover skal der være

prisovervågning, og myndigheder skal kunne gribe ind, hvis grupper af forbrugere

stilles urimeligt. Forbrugerrådet Tænk mener, at den foreslåede styrkelse af ind-

samling af data og overvågning af situationen for udsatte forbrugere bør indeholde

hyppigere indberetning af data om forsyningsafbrydelser. Forbrugerrådet Tænk

støtter forslagets fokus på energifattigdom, men savner konkrete bestemmelser

om, at medlemsstaterne først og fremmest skal afhjælpe energifattigdom ved at

sikre, at de berørte forbrugeres energibehov reduceres. Forbrugerrådet Tænk me-

ner, at en understøttelse og præcisering af forbrugernes muligheder for at agere i

fællesskab på markedet er en forbedring af regelsættet.

Side 62/89

EFK, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 88: Samlenotat om rådsmødet (energi) den 19/12-18

International Network for Sustainable Energy (INFORSE-Europe) mener, at det bør

sikres, at energifællesskaber bliver lokalt funderet og at mellemstore og større virk-

somheder ikke bør have bestemmelse indflydelse i fællesskaberne.

Landbrug & Fødevarer støtter direktivets indsats for øget integration af det europæ-

iske el-marked og støtter ambitionen om velfungerende el-markeder med lige kon-

kurrencevilkår på tværs af grænserne for at sikre grundlaget for en lav elpris i

Danmark. Landbrug & Fødevarer mener, at der på sigt skal stilles data om energi-

forbrug til opvarmning, varmt brugsvand og køling til rådighed for forbrugerne for at

understøtte udviklingen af markedet og teknologier for smart energi.

NOAH Friends of the Earth Denmark har nævnt, at de ikke har mulighed for at for-

holde sig til høringer, som gennemføres med den givne korte frist (her menes ift.

hele Kommissionens samlede energilovgivningspakke).

Vedvarende Energi (VE) mener, at det er vigtigt, at det indre el-marked sikrer en

hurtigere omstilling til VE både ved at sikre rettigheder og muligheder for VE-

producenter og ved at sikre, at markedsudviklingen ikke bidrager til at øge energi-

fattigdom. Med henblik på at opnå støtte til omstillingen mener VE, at det er vigtigt,

at mindre forbrugere og lokale energifællesskaber får de bedst mulige betingelser

for at producere VE og deltage i markedet. VE mener, at kravet om, at elpriser ikke

skal reguleres, bør begrænses til velfungerende markeder med effektiv konkurren-

ce. VE mener, at lokal el-produktion fra ikke-VE kilder skal belastes med de samme

miljøkrav og afgifter som anden ikke-VE elproduktion. VE mener ikke, at distributi-

onsselskaber bør hindres i at opstille el-ladere til elbiler af konkurrencehensyn. VE

foreslår endvidere, at det kræves, at offentlige elladestandere kan benyttes uden

abonnement, som det i dag er praksis i Danmark. VE anfører, at forslaget om at

eldistributionsselskaber ikke må eje energilagre ikke også bør gælde energifælles-

skaber. VE foreslår, at der etableres et interessentforum, som skal høres om

spørgsmål, der er relevant for implementering af direktivet. VE foreslår, at tariffer

for eldistribution fastlægges dynamisk (tidsvarierende) efter belastning af elnettet

lokalt, samt at transmissionsbetaling så vidt muligt sker dynamisk efter andelen af

VE, så elforbrug fremmes, når der er størst produktion af varierende VE.

Verdensnaturfonden (WWF) mener, at distributionsselskaber under alle omstæn-

digheder skal have muligheden for at opstille ladestationer til elbiler. Der bør der-

udover være et krav om, at alle typer af elbiler kan lade fra laderne. WWF bemær-

ker, at prioriteret adgang for VE bør fortsættes, og at de nuværende grænseværdi-

er for værker, der fortsæt kan beholde prioriteret adgang er for restriktive. WWF

støtter den restriktive tilgang til kapacitetsmekanismer men bemærker, at de fort-

satte muligheder for kapacitetsmekanismer burde begrænses hurtigere.

Sagen har den 8. juni 2017 været sendt i skriftlig høring i Specialudvalget for Ener-

gi-, Forsynings- og Klimapolitik. Der er modtaget høringssvar fra Det Økologiske

Råd, Vedvarende Energi og WWF Verdensnaturfonden.

Side 63/89

EFK, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 88: Samlenotat om rådsmødet (energi) den 19/12-18

Det Økologiske Råd (DØR) finder, at der burde være et bedre link mellem energi-

fattigdom i dette forslag og de to energieffektivitetsforslag, da energifattigdomen

kun kan udryddes effektivt i EU ved at mindske energibehovet i udsatte forbrugeres

boliger. DØR finder, at det er positivt, at flere lande ser værdien af en større aktive-

ring af fleksibelt forbrug, og finder, at forbrugerne bør gøres til en del af den grønne

omstilling ved at give transparens og information ift. klimakvaliteten af deres ener-

giprodukter.

VedvarendeEnergi henviser til deres tidligere høringssvar.

WWF Verdensnaturfonden støtter

DØR’s bemærkninger.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Rådet blev den 18. december 2017 enig om en fælles holdning til forslaget. Trilog-

forhandlingerne med Europa-Parlamentet blev påbegyndt i juni 2018. De igangvæ-

rende drøftelser vedrører især regler for forbrugernes rettigheder, aktivering af for-

brugerne samt fremme af egenproduktion f.eks. inden for energifællesskaber.

Der er generelt enighed om forslagene om fremme af forbrugernes rettigheder. Helt

specifikt gælder det forbrugernes grundlæggende kontraktlige rettigheder, el-

regningen, krav til, at elleverandører med en vis antal kunder skal tilbyde forbru-

gerne et prisdynamisk produktion, samt krav om interoperabilitet og procedurer for

adgang til data.

Der er ligeledes opnået enighed om flere forslag, som har til formål at aktivere for-

brugerne, herunder at bestemmelserne vedrørende aggregatorer samt bestemmel-

serne om prissammenligningsværktøjer.

Der er fortsat enkelte udeståender om vilkår for leverandørskift, og hvorvidt leve-

randørskifte skal muliggøres inden for 24 timer.

Spørgsmålene vedrørende prisregulering, energifattigdom, energifælleskaber, intel-

ligente målere og transmissions- og distributionssystemoperatører er der endnu

ikke opnået enighed om.

Hvad angår prisregulering lægges der i Rådets generelle indstilling op til, at med-

lemsstater som en undtagelse må anvende prisregulering under en række forud-

sætninger. Europa-Parlamentet lægger omvendt op til, at medlemsstaterne de føl-

gende fem år efter ikrafttræden må anvende prisregulering, og at de frem til ti år

efter ikrafttræden af forordningen må anvende prisregulering for sårbare forbruge-

re.

Hvad angår forslagene, som har til formål at aktivere et fleksibelt forbrug, er det

især bestemmelserne om energifællesskaber, der fortsat skiller Rådet og Europa-

Parlamentet. Europa-Parlamentet lægger vægt på, at energifællesskaberne ikke

nødvendigvis vil skulle opfylde de samme krav som professionelle spillere på mar-

kedet, hvorimod Rådet lægger op til, at energifællesskaber skal have de samme

Side 64/89

EFK, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 88: Samlenotat om rådsmødet (energi) den 19/12-18

rettigheder og forpligtelser som andre markedsaktører. Herudover er det vigtigt for

Europa-Parlamentet, at det skal være muligt at dele produceret elektricitet inden for

et energifælleskab, hvilket der ikke er lagt op til i Rådets generelle indstilling. Der

tegner sig dog et kompromis om, at der sandsynligvis vil være mulighed for at over-

lade det til medlemsstaterne, om der skal være mulighed for ejerskab af distribti-

onsnet samt græsneoverskridende deltagelse i energifælleskaber.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen hilser Kommissionens forslag om en revision af el-markedsdirektivet

velkommen og finder det vigtigt, at EU samlet set etablerer et velfungerende libera-

liseret indre marked for energi med det sigte at reducere energiomkostningerne for

virksomhederne og forbrugerne og at sikre en omkostningseffektiv integration af

vedvarende energi og sikring af energiforsyningssikkerhed i Danmark og i Europa.

Regeringen støtter i den forbindelse initiativer, som kan sikre de rette prissignaler,

og anser i den sammenhæng udvikling og implementering af fælles regler som

afgørende for at fremme konkurrencen og fleksibiliteten i energisektoren.

Regeringen støtter en styrkelse af forbrugerne gennem implementering af et gen-

nemsigtigt og velfungerende detailmarked med aktiv deltagelse fra elforbrugere,

som fører til større konkurrence mellem leverandører og andre markedsdeltagere,

og mulige gevinster for forbrugerne. Regeringen støtter endvidere initiativer og

krav, der kan gøre det nemmere at være forbruger, og som kan lette byrder for

elselskaberne.

Forslaget har fokus på at aktivere flere deltagere i markedet, herunder slutkunder

og sammenslutninger af slutkunder, og at fjerne barrierer for, at forbrugere og nye

former for teknologier kan deltage i markedet. Regeringen støtter generelt initiati-

ver, der fremmer markedsadgang og handel med ydelser, der understøtter fleksibi-

litet i elsystemet. Regeringen lægger i den forbindelse vægt på, at medlemsstater-

ne selv har fleksibilitet til at etablere rammerne for, at markedet kan udvikle og til-

byde forbrugere adgang til dynamiske prisprodukter (dvs. et produkt, hvor forbruget

afregnes til priserne i spotmarkedet

–

fx time for time), som forudsætning for at

kunne deltage aktivt i el-markedet.

Regeringen lægger desuden vægt på, at medlemsstaterne har den nødvendige

fleksibilitet til at vælge, hvor forbrugeren skal kunne tilgå informationer om priser og

forbrug, dvs. om informationerne skal fremgå af selve elregningen som i dag, eller

om oplysningerne i stedet skal kunne tilgås digitalt, hvis dette vurderes mere om-

kostningseffektivt.

Forslaget stiller krav om udrulning af smarte målere, hvilket regeringen støtter. Der

stilles desuden en række funktionelle krav til de smarte målere, herunder krav om

at målingen og udvekslingen af forbrugsdata skal ske i samme tidskadence som i

engrosmarkedet. Regeringen lægger i den forbindelse vægt på, at reglerne inde-

holder den nødvendige fleksibilitet for medlemsstaterne til at vælge, om afregnings-

frekvensen i detailmarkedet skal følge engrosmarkedet. Udgangspunktet for ud-

veksling af måledata i Danmark er pt. baseret på timemåling. Det er regeringens

Side 65/89

EFK, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 88: Samlenotat om rådsmødet (energi) den 19/12-18

holdning, at en eventuel reduktion til 15-minutters måling i engrosmarkedet alene

bør indføres i detailmarkedet, hvis det ud fra et omkostningseffektivt hensyn er

teknisk muligt, og der er efterspørgsel herom.

Regeringen støtter, at distributionsselskaberne (DSO’erne) skal spille en større

rolle i fremtidens fleksible elsystem, hvor øgede mængder af decentral produktion

skal tilsluttes distributionsnettet og transporteres til transmissionsnettet. Regeringen

støtter, at DSO’erne tilskyndes til effektiv drift af distributionsnettet ved, at

DSO’erne mindst hvert andet år skal udarbejde netudviklingsplaner, som indehol-

der planlagte investeringer over de kommende 5-10 år, dog med mulighed for at

undtage DSO med færre end 100.000 kunder. Netudviklingsplaner kan være med

til at sikre øget transparens, som vil være en forudsætning for, at der i fremtiden vil

være markedsaktører, der kan tilbyde fleksibilitetsydelser eller lagring, herunder til

håndtering af flaskehalse.

Regeringen finder, at det bør gøres muligt at tilslutte ladestandere til distributions-

nettet, om end regeringen samtidig lægger vægt på, at det ikke bør være

DSO’ernes

opgave at eje, udvikle, forvalte og drive lagringsfaciliteter som f.eks.

batterier og ladestandere til elbiler. Dette bør i stedet være en kommerciel opgave,

som markedet skal drive.

Regeringen lægger vægt på, at det skal være muligt at anvende markedsbaserede

mekanismer til levering af systemydelser for at sikre en fair prissætning for leveran-

cer af ydelser til el-nettet, som kan bidrage til at opretholde en stabil drift af el-

nettet. Det skal være muligt for markedsaktører at eje nye lagringsfaciliteter eller

anlæg, der leverer systemydelser. Regeringen vil desuden arbejde for, at nye inte-

grerede netkomponenter

(fx statiske kompensatorer) ikke undtages for kravet om,

at TSO’erne som udgangspunkt skal anvende markedsbaserede mekanismer til

levering af systemydelser, som også kan leveres af netkomponenter såsom HVDC

forbindelser.

Regeringen arbejder for, at en udfasning af regulerede priser i forbrugerledet bør

ske inden fem år efter vedtagelse af direktivet, og lægger vægt på, at andre EU-

landes brug af regulerede priser i detailmarkedet ikke må påvirke priserne i en-

grosmarkedet og i øvrigt skal påvirke andre forbrugere og markedsaktører mindst

muligt.

Danmark og Norden er langt fremme ift. udviklingen af et velfungerende el-marked,

især, hvad angår detailmarkedet. Kommissionens forslag er tydeligt inspireret af

den nordiske indretning af el-markedet, og regeringen vil i forhandlingerne arbejde

for et fortsat stærkt nordisk aftryk.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Forslaget har senest været forelagt for Folketingets Europaudvalg på mødet den 1.

december 2017 til forhandlingsoplæg.

Netkomponenter er en integreret del af transmissionsnettet, som kan levere visse systemydelser f.eks.

spændingsregulering.

Side 66/89

EFK, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 88: Samlenotat om rådsmødet (energi) den 19/12-18

1.f. Forordningsforslag om beredskab

forsyningssikkerhedsdirektivet)

KOM(2016) 862

elsektoren

(el-

Revideret notat. Ændringer er markeret med streg i margenen.

1. Resumé

Kommissionen har den 30. november 2016 fremsat forslag til forordning om bered-

skab i elsektoren som en del af Kommissionens såkaldte Vinterpakke, hvis officielle

navn er ”Clean energy for all Europeans”.

Forslaget har til formål at styrke det regionale samarbejde om el-

beredskabsplanlægning. Forslaget stiller krav til format og indhold af el-

beredskabsplaner, herunder om inddragelse af regionale og nationale forhold, risici

og sårbarheder. Dertil kommer regionale planer for nedbringelse af elforbruget i

krisesituationer. Forslaget indeholder regler, som medfører, at el-

forsyningssikkerheden så vidt muligt opretholdes via el-markedet (forhindrer su-

spendering pba. nationale hensyn) med henblik på at sikre en omkostningseffektiv

el-forsyningssikkerhed.

Forslaget vurderes ikke at medføre væsentlige økonomiske eller lovgivningsmæs-

sige konsekvenser.

Regeringen støtter det overordnede formål om at sikre, at el-markedet fungerer

under kriser med mangel på elektricitet, således at medlemsstaterne undgår unø-

dig aktivering af beredskabsfunktioner. Regeringen anser desuden forslaget som

væsentligt med henblik på at understøtte den overordnede udvikling af det europæ-

iske el-marked for at muliggøre integration af en stor mængde fluktuerende vedva-

rende energi.

Rådet opnåede en fælles holdning til forslaget på rådsmødet den 18. december

2017.

Det østrigske formandskab forventes at sætte

”ren energi”-pakken

på dagsordenen

på energirådsmødet den 19. december 2018 til orientering. Fsva. dette forslag og

de tre øvrige el-markedsdesignforslag forventes formandskabet desuden at give en

status for forhandlingerne.

2. Baggrund

Kommissionen har ved KOM (2016) 862 af den 30. november 2016 fremsat forslag

til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om beredskab i el-sektoren som en

del af Kommissionens såkaldte Vinterpakke, hvis officielle navn er ”Clean energy

for all Europeans”.

Forslaget erstatter det nuværende elforsyningssikkerhedsdirek-

tiv 2005/89/EF. Forslaget er oversendt den 9. januar 2017 til Rådet i en dansk

sprogversion.

Side 67/89

EFK, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 88: Samlenotat om rådsmødet (energi) den 19/12-18

Forslaget skal bidrage til at sikre el-forsyningssikkerheden i krisesituationer, idet

krisesituationer ofte har konsekvenser på tværs af landegrænser grundet de inte-

grerede el-systemer. Forslaget om at erstatte det nuværende direktiv med en ny

forordning har baggrund i Kommissionens vurdering af, at det nuværende direktiv

har været ineffektivt i forhold til at opnå dets målsætning om at bidrage til øget for-

syningssikkerhed i Europa. Ifølge Kommissionen vil bedre beredskab, gennemsig-

tighed og regler om krisehåndtering sikre den nødvendige tillid til det indre marked

fsva. sikring af ressourcetilstrækkelighed. Kommissionen påpeger endvidere, at

krav om samarbejde om el-beredskab vil gøre medlemsstaterne mindre tilbøjelige

til at overbeskytte sig selv mod mulige krisesituationer, hvorved forsyningssikker-

heden i Europa kan sikres med lavere omkostninger.

Forslaget er fremsat med hjemmel i artikel 194 i Traktaten om den Europæiske

Unions Funktionsmåde (TEUF) og skal således behandles efter den almindelige

lovgivningsprocedure. Rådet træffer afgørelse med kvalificeret flertal.

Det østrigske formandskab har sat

”ren energi”-pakken

på dagsordenen på energi-

rådsmødet den 19. december 2018 til orientering. Fsva. forslaget og de tre øvrige

el-markedsdesignforslag forventes formandskabet at give en status for forhandlin-

gerne.

3. Formål og indhold

Forslaget er en del af en række forslag, som skal sikre et velfungerende indre el-

marked, der er i stand til at integrere stadigt større mængder fluktuerende vedva-

rende energi. Forslagets overordnede formål er at sikre, at alle medlemsstater

etablerer passende foranstaltninger til at forebygge, forberede og håndtere krisesi-

tuationer i el-sektoren. Forordningsforslaget fastsætter rammer for samarbejde og

koordinering mellem medlemsstater vedrørende beredskabsplanlægning og skal i

den forbindelse sikre en sammenhængende og gennemsigtig tilgang til risiko- og

sårbarhedsanalyser på tværs af Europa. Forslaget skal samtidig sikre, at det fælles

el-marked kan bidrage til at håndtere kriser, hvorfor markedet skal fungere så læn-

ge som muligt. Forslaget rummer både definitioner på effektmangelsituationer og

beredskabsrelaterede scenarier.

Det væsentligste indhold af forslaget er:

Krav til medlemsstaterne om regional koordinering, fælles regler samt

standardisering af den nationale beredskabsplanlægning.

Krav til medlemsstaterne om udarbejdelse af regionale risiko- og sårbar-

hedsanalyser som grundlag for medlemsstaternes beredskabsplanlægning.

Landenes beredskabsplaner skal tage udgangspunkt i et standardiseret

skema og skal indeholde både en national del og en regional del.

Krav om, at medlemsstaterne udpeger én kompetent myndighed til at vare-

tage de beskrevne opgaver, herunder udarbejdelse af beredskabsplaner.

ii.

iii.

Side 68/89

EFK, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 88: Samlenotat om rådsmødet (energi) den 19/12-18

iv.

Krav om regionale planer for nedbringelse af energiforbruget i situationer

med effektmangel. Disse planer kræver forudgående enighed på tværs af

regionen om, hvilke forbrugere som først skal udsættes for forbrugsafkob-

ling. Dertil kommer krav til videndeling og varsling af nabolande og Kom-

missionen i forbindelse med kriser.

Styrkelse af embedsmandskomitéen Electricity Coordination Group (ECG) ,

som bl.a. skal evaluere medlemsstaternes beredskabsplaner, afgive anbe-

falinger og udvikle ”best practice”. ECG skal endvidere monitorere forsy-

ningssikkerheden i Europa, herunder hvordan kriser håndteres.

At Agenturet for Samarbejde mellem Energireguleringsmyndigheder

(ACER) skal involveres i situationer, hvor der ikke kan opnås enighed på

regionalt niveau.

vi.

Kommissionen bemyndiges til at vedtage delegerede retsakter i relation til ændrin-

ger i skabelon for beredskabsplanlægning.

Det foreslås i henhold til den Interinstitutionelle Aftale (IIA) af 13. april 2016 om

brug af delegerede retsakter bl.a., at eksperter udpeget af medlemsstaterne skal

konsulteres, inden en delegeret retsakt vedtages. Beføjelserne til at vedtage dele-

gerede retsakter kan ligeledes til enhver tid tilbagekaldes af Europa-Parlamentet og

Rådet.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet er i henhold til den almindelige lovgivningsprocedure i TEUF

artikel 294 medlovgiver. Europa-Parlamentets udvalg for industri, forskning og

energi (ITRE) har vedtaget sin betænkning den 21. februar 2018. Udvalget lægger

heri bl.a. vægt på følgende:

- At evalueringer af medlemslandenes mulighed for at assistere hinanden be-

grænses til tekniske aspekter, og at kompensationsmekanismer aftales forud

for en krise for at undgå efterfølgende uoverensstemmelser.

- At Kommissionen kan godkende eller kræve ændringer af medlemslandenes

beredskabsplaner, hvis de fx forstyrrer det interne marked, kompromitterer an-

dre landes forsyningssikkerhed eller ikke er tilstrækkelige.

- At der sikres fortrolighed omkring sensitiv information om energisystemers

funktion og beredskabsplaner.

- At Kommissionen kan foreslå en metode til at facilitere en regional aftale, hvis

medlemslandene ikke kan blive enige herom.

- At transmissions- og distributionsvirksomheder involveres ved identificering af

risici, udarbejdelse af planer og i evalueringer m.v., da de varetager det opera-

tive ansvar af forsyningssystemerne.

Europa-Parlamentet har endvidere under trilogforhandlingerne overordnet lagt

vægt på, at forordningen indeholder klare definitioner af fx den kompetente myn-

dighed, og at forordningen stiller krav til medlemsstaterne, der er nemme at admi-

nistrere, som fx anvendelse af skabeloner til udarbejdelse af beredskabsplaner.

Side 69/89

EFK, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 88: Samlenotat om rådsmødet (energi) den 19/12-18

5. Nærhedsprincippet

Forordningen har hjemmel i TEUF artikel 194, som fastslår nødvendigheden af et

vist niveau af koordinering, gennemsigtighed og samarbejde for at sikre energimar-

kedets funktion, forsyningssikkerheden i Energiunionen, og fremme sammenkob-

ling af energiinfrastruktur.

Kommissionen anfører, at den grænseoverskridende effekt, som en krise i elsekto-

ren kan have grundet øget integration af el-markedet i EU, kræver regional koordi-

nation af landenes beredskabsforanstaltninger. Kommissionen anfører endvidere,

at nationale tilgange til håndtering af krisesituationer ikke alene medfører mindre

optimale foranstaltninger til sikring af el-forsyningssikkerheden, men også kan med-

føre, at konsekvenserne af en krise bliver mere akutte, end hvis disse er koordine-

ret regionalt.

Regeringen deler Kommissionens vurdering af, at man samlet set kan reducere

omkostningerne og øge forsyningssikkerheden i EU med øget samarbejde, gen-

nemsigtighed og styrket koordinering på EU-niveau for så vidt angår grænseover-

skridende problemstillinger som effektmangelsituationer. Regeringen vurderer på

den baggrund, at nærhedsprincippet er overholdt.

6. Gældende dansk ret

Beredskab på elområdet er i dansk ret reguleret af følgende love:



Beredskabsloven jf. lovbekendtgørelse nr. 314 af 3. april 2017

Lov om elforsyning jf. lovbekendtgørelse nr. 428 af 25. april 2016

Samt bekendtgørelse nr. 1024 om beredskab for elsektoren af 21. august 2007

udstedt i medfør af denne lovgivning og bekendtgørelse nr. 425 af 1. maj 2018 om

it-beredskab for el- og naturgassektorerne.

7. Konsekvenser

Lovgivningsmæssige konsekvenser

Kommissionens forslag vurderes at have begrænsede konsekvenser for gældende

lovgivning med relevans for el-beredskabet. Forslaget vil medføre, at el-sektorens

virksomheder vil blive pålagt at forholde sig til en række risici og sårbarheder af

regionalt ophav i tillæg til de risici og sårbarheder af nationalt ophav, som de er

pålagt at forholde sig til i dag.

Økonomiske konsekvenser

Statsfinansielle konsekvenser

De nationale energimyndigheder bliver pålagt at koordinere beredskabsplanlæg-

ningen i en regional kontekst. Denne opgave vil medføre omkostninger for staten

og i nogen grad Energinet, da det internationale samarbejde vil skulle formaliseres,

og der i højere grad skal koordineres mellem medlemsstater om informationer ved-

rørende risici, sårbarheder og beredskabsplaner. Der forventes derfor mindre ad-

Side 70/89

EFK, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 88: Samlenotat om rådsmødet (energi) den 19/12-18

ministrative omkostninger i forbindelse med gennemførelse og håndhævelse af

forslaget. Disse udgifter afholdes inden for ministeriets egen ramme.

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Kommissionen har vurderet, at forslaget vil have en positiv effekt på elforbrugere,

fordi bedre regional koordination vil føre til færre strømforstyrrelser og derved færre

negative konsekvenser heraf for virksomheder og husholdninger. Dertil kommer, at

omkostningerne til sikring af el-forsyningssikkerheden alt andet lige kan forventes

at falde som følge af øget koordinering på tværs af grænser. Den økonomiske ge-

vinst vurderes imidlertid at være begrænset i Danmark, da der i forvejen er en høj

forsyningssikkerhed på el, der i vid udstrækning er baseret på import af el fra nabo-

landene.

Erhvervsøkonomiske konsekvenser

Forslaget vurderes ikke umiddelbart at medføre nye væsentlige erhvervsøkonomi-

ske konsekvenser.

Andre konsekvenser og beskyttelsesniveauet

Forslaget skønnes ikke at berøre beskyttelsesniveauet i Danmark.

8. Høring

Forslaget har været i høring i Specialudvalget for Energi-, Forsynings- og Klimapoli-

tik. Det er modtaget nedenstående høringssvar.

Dansk Energi finder det positivt med en regional tilgang til forsyningssikkerhed

samt klare rammer og planer for regional håndtering af kritiske situationer i elnettet.

Dansk Energi er positive over for at etablere et operationelt ansvar hos de foreslå-

ede ”Regional Operational Centres”.

VedvarendeEnergi finder det vigtigt, at den foreslåede forordning om forsyningssik-

kerhed ikke giver urimelige byrder til mindre elproducenter eller bremser omstillin-

gen til vedvarende energi. VedvarendeEnergi ytrer ønske om, at man vedholder

dialogen omkring forordningen, således at bl.a. mindre producenter af vedvarende

energi tages med på råd ved omstillingen omkring forordningen, samt at hidtidige

erfaringer inddrages i arbejdet med at sikre elforsyningssikkerheden.

Sagen har den 8. juni 2017 været sendt i skriftlig høring i Specialudvalget for Ener-

gi-, Forsynings- og Klimapolitik. Høringen har ikke givet anledning til flere bemærk-

ninger.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Rådet blev den 18. december 2017 enig om en fælles holdning til forslaget. Trilog-

forhandlingerne med Europa-Parlamentet blev påbegyndt i juni 2018. Der er indgå-

et en foreløbig aftale mellem Parlamentet, Rådet og Kommissionen om forslaget,

som forventes forelagt Rådet til godkendelse primo december.

Side 71/89

EFK, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 88: Samlenotat om rådsmødet (energi) den 19/12-18

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen hilser Kommissionens forslag velkommen og finder det vigtigt, at for-

slaget er med til at sikre etablering af et velfungerende liberaliseret indre marked

for energi, der har til formål at reducere energiomkostningerne for virksomhederne

og forbrugerne, at sikre en omkostningseffektiv integration af vedvarende energi og

sikring af energiforsyningssikkerheden i Danmark og i Europa.

Regeringen støtter, at der med forslaget lægges op til en regional koordinering af

el-beredskabet, at der sikres transparens i beredskabsplanlægningen, samt at det

sikres, at markedet kan fungere så længe som muligt i en krisesituation.

Regeringen støtter desuden, at der skal være klare regler og gennemsigtighed for,

hvornår medlemsstaterne anvender ikke-markedsbaserede tiltag, som f.eks. at

suspendere markedet i tilfælde af en elkrisesituation af nationale hensyn. Regerin-

gen lægger vægt på, at den konkrete regulering ikke afstedkommer mulighed for at

afbryde det internationale el-marked med henvisning til informationer, der ikke kan

deles f.eks. af sikkerhedspolitiske hensyn. Regeringen arbejder for, at kriterierne

for at afbryde el-markedet konkretiseres, og at behovet for inddragelse af fortrolige

oplysninger i beredskabsarbejdet minimeres så vidt muligt.

Hvad angår regional koordination af forbrugsbegrænsning i tilfælde af en elkrise i

en anden medlemsstat, herunder fastlæggelse af hvilke forbrugergrupper som skal

særligt beskyttes, vurderes det mest hensigtsmæssig, at det på regionalt niveau

alene aftales, at medlemsstater støtter hinanden ved at iværksætte forbrugsbe-

grænsninger i overensstemmelse med nationale procedurer. Dette synspunkt be-

grundes med, at medlemsstaternes energisystemer er forskelligt indrettet. Regerin-

gen lægger derfor vægt på, at planerne for forbrugsbegrænsning skal kunne base-

re sig på eventuelle eksisterende nationale procedurer. I det danske distributions-

system er der begrænset mulighed for at afbryde specifikke forbrugergrupper i en

krisesituation, og forbrugsbegrænsning vil foregå mere effektivt ved at etablere et

incitament for at begrænse forbruget. På det danske el-marked er der allerede ind-

gået kontrakter med enkelte virksomheder, som mod kompensation har accepteret

at blive afbrudt, såfremt der er mangel på el.

I forhold til den operative håndtering af beredskabsplanlægning lægger regeringen

vægt på, at lokale forhold ved de enkelte virksomheder effektivt inddrages i virk-

somhedernes beredskabsplanlægning. Regeringen arbejder derfor for, at den loka-

le beredskabsplanlægning ikke underlægges formatkrav, der begrænser mulighe-

den for at tilgodese lokale forhold, der kan effekivisere såvel planlægningen som

håndteringen af en beredskabssituation.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Forslaget har senest været forelagt for Folketingets Europaudvalg på mødet den 1.

december 2017 til forhandlingsoplæg.

Side 72/89

EFK, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 88: Samlenotat om rådsmødet (energi) den 19/12-18

1.g. Forordningsforslag om oprettelse af et EU-agentur for

samarbejde mellem energireguleringsmyndigheder

KOM(2016) 863

Revideret notat. Ændringer er markeret med streg i margenen.

1. Resumé

Kommissionen har den 30. november 2016 fremsat forslag til en omarbejdning af

forordningen om oprettelse af et EU-agentur for samarbejde mellem energiregule-

ringsmyndigheder. Forslaget er fremsat som en del af Kommissionens såkaldte

Vinterpakke, hvis officielle navn er ”Clean energy for all Europeans”.

Formålet med forslaget er at tilpasse den regulatoriske ramme for el-markedet med

henblik på at fremme et velfungerende indre marked for elektricitet. Ændringsfor-

slagene vil ifølge Kommissionen forenkle og centralisere regionale og europæiske

beslutningsprocedurer blandt de nationale energiregulerende myndigheder (Energi-

tilsynet i Danmark), herunder styrke Agenturet for Samarbejde mellem Energiregu-

leringsmyndigheders (ACER) beføjelser. Derudover tildeles ACER delvis tilsyns-

kompetence med regionale driftscentre (ROCs), som foreslås etableret med det

supplerende forordningsforslag om det indre marked for elektricitet. Forslaget vur-

deres ikke at ville have væsentlige økonomiske eller lovgivningsmæssige konse-

kvenser.

Regeringen deler Kommissionens vurdering af, at et velfungerende indre marked

for elektricitet er af afgørende betydning for den europæiske økonomi og for at

sikre en omkostningseffektiv omstilling til vedvarende energi. I den forbindelse er

regeringen enig i, at der er behov for klare regler for grænseoverskridende handel,

samt at reglerne håndhæves.

Rådet opnåede en fælles holdning til forslaget på rådsmødet den 11. juni 2018.

Det østrigske formandskab forventes at sætte

”ren energi”-pakken

på dagsordenen

på energirådsmødet den 19. december 2018 til orientering. Fsva. dette forslag og

de tre øvrige el-markedsdesignforslag forventes formandskabet desuden at give en

status for forhandlingerne.

2. Baggrund

Kommissionen har ved KOM (2016) 863 af den 30. november 2016 fremsat forslag

til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om oprettelse af et agentur for sam-

arbejde mellem energireguleringsmyndigheder (ACER). Forslaget er fremsat som

en del af Kommissionens såkaldte Vinterpakke, hvis officielle navn er ”Clean ener-

gy for all Europeans”. Forslaget er en omarbejdning

af forordning (EF) nr. 713/2009

om oprettelse af et agentur for samarbejde mellem energireguleringsmyndigheder.

Forslaget er oversendt til Rådet i en dansk sprogversion den 16. januar 2017.

Side 73/89

EFK, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 88: Samlenotat om rådsmødet (energi) den 19/12-18

Agenturet for Samarbejde mellem Energireguleringsmyndigheder (ACER) blev

oprettet i 2011 med det formål at bistå nationale energireguleringsmyndigheder ift.

håndtering af grænseoverskridende problemstillinger på el-markedet. ACER har i

dag primært mulighed for at håndtere grænseoverskridende problemstillinger via

juridisk ikke-bindende henstillinger og udtalelser og har i dag kun begrænsede be-

slutningsbeføjelser.

Forslaget har baggrund i Kommissionens vurdering af, at det indre marked for elek-

tricitet bør forstærkes ved at øge ACER’s

beføjelser og uafhængighed, hvorved

ACER i højere grad får mulighed for at udføre sin tilsynsfunktion på europæisk

niveau og overvåge udviklingen af det indre marked. Et stærkere agentur skal så-

ledes bidrage til at overvåge samt løse grænseoverskridende problemstillinger,

hvilket vurderes nødvendigt for at skabe et vedfungerende indre marked for handel

med el.

Forslaget er fremsat med hjemmel i artikel 194 i Traktaten om den Europæiske

Unions Funktionsmåde (TEUF) og skal behandles efter den almindelige lovgiv-

ningsprocedure i TEUF artikel 294. Rådet træffer afgørelse med kvalificeret flertal.

Det østrigske formandskab har sat

”ren energi”-pakken

på dagsordenen på energi-

rådsmødet den 19. december 2018 til orientering. Fsva. forslaget og de tre øvrige

el-markedsdesignforslag forventes formandskabet at give en status for forhandlin-

gerne.

3. Formål og indhold

Forslagets overordnede formål er at tilpasse den regulatoriske ramme for el-

markedet med henblik på at sikre et velfungerende grænseoverskridende marked.

Forslaget giver i den forbindelse ACER øgede kompetencer til at sikre den nød-

vendige koordination mellem nationale energiregulerende myndigheder.

Det væsentligste indhold af forordningsforslaget er:

ACER får direkte kompetence til at godkende vilkår, betingelser og meto-

der, der er udarbejdet i medfør af netværksregler og guidelines

. I dag skal

disse vilkår, betingelser og metoder godkendes af alle nationale energire-

gulerende myndigheder i Unionen eller i en bestemt region.

Afstemningsproceduren for de nationale energiregulerende myndigheder i

ACER’s Board of Regulators

(BoR) ændres. Afgørelser skal kunne træffes

med simpelt flertal i stedet for to tredjedeles flertal flertal, som der kræves i

dag.

ACER får kompetence til at udarbejde henstillinger og udtalelser på eget

initiativ. ACER kan i dag kun udarbejde henstillinger og anbefalinger, der

ii.

iii.

Netværksregler og guidelines er bindende markeds- og tekniske regler, som har til formål at sikre

operationalitet på tværs af landegrænser.

BoR består af repræsentanter fra de enkelte nationale energiregulerende myndigheder.

Side 74/89

EFK, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 88: Samlenotat om rådsmødet (energi) den 19/12-18

på forhånd er vedtaget i ACERs arbejdsprogram eller på baggrund af op-

fordringer fra Kommissionen.

iv.

ACER får valgfrihed ift. at udføre bestemte opgaver, såsom ikke-bindende

udtalelser om ENTSO-E

s årlige arbejdsprogram og ENTSO-Es tiårs net-

udviklingsplan, således at ACER i højere grad kan prioritere ressourcer.

ACER får tilsynskompetence over regionale driftscentre (ROCs), der skal

koordinere drift af el-systemerne på tværs af landegrænser, jf. forslag til

forordning om det indre marked for elektricitet (KOM(2016) 861).

ACER får tilsynskompetence over elektricitetsmarkedsoperatører

, som

blev udpeget som følge af forordning (EU) 2015/1222 af 24. juli 2015 om

fastsættelse af retningslinjer for kapacitetstildeling og håndtering af kapaci-

tetsbegrænsninger.

vi.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet er i henhold til den almindelige lovgivningsprocedure i TEUF

artikel 294 medlovgiver.

Europa-Parlamentets udvalg for industri, forskning og energi (ITRE) har vedtaget

sin betænkning den 26. februar 2018. Udvalget støtter generelt Kommissionens

forslag og den overordnede hensigt om at tildele agenturet en stærkere rolle i ud-

formningen og håndhævelse af europæiske regler for det indre marked for energi.

Udvalget har forskellige ændringsforslag til Kommissionens udspil og foreslår bl.a.

en ændret procedure for godkendelse af regionale vilkår, betingelser og metoder,

der er udarbejdet i medfør af netværksregler og guidelines. Derudover foreslår

udvalget,

at ACER’s ressourcer skal styrkes gennem introduktion af gebyrer for

nogle af ACER’s aktiviteter såsom markedsovervågning.

Udvalget er også fortaler for mere direkte kompetence til agenturet over for fælles-

skabsinstitutioner for transmissionssystemoperatører og distributionsselskaber.

5. Nærhedsprincippet

Forordningen har hjemmel i artikel 194 i TEUF, som fastslår nødvendigheden af et

vist niveau af koordinering, gennemsigtighed og samarbejde for at sikre energimar-

kedets funktion, forsyningssikkerheden i Energiunionen og fremme sammenkobling

af energiinfrastruktur.

Det er Kommissionens vurdering, at den stigende sammenkobling af el-markeder i

Europa forudsætter tættere koordinering mellem nationale aktører samt regio-

nalt/overnationalt regulatorisk tilsyn. Kommissionen anfører, at de foreslåede æn-

Den europæiske sammenslutning af transmissionsselskaber ”European Network of Transmission

System Operators for Electricity

Elektricitetsmarkedsoperatører er en aktør (typisk en el-børs), der af den kompetente myndighed er

blevet udpeget til at udføre opgaver i forbindelse med den fælles day ahead- og intradaykobling. I Dan-

mark har Energitilsynet udpeget el-børsen Nord Pool som elektricitetsmarkedsoperatører.

Side 75/89

EFK, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 88: Samlenotat om rådsmødet (energi) den 19/12-18

dringer er nødvendige for at opnå et integreret el-marked i EU, hvilket ikke kan

opnås effektivt på nationalt niveau.

Regeringen er enig i Kommissionens vurdering og finder således, at nærhedsprin-

cippet er overholdt.

6. Gældende dansk ret

Forslaget vurderes ikke at berøre dansk lovgivning

7. Konsekvenser

Lovgivningsmæssige konsekvenser

Forslaget vurderes ikke at have lovgivningsmæssige konsekvenser.

Økonomiske konsekvenser

Statsfinansielle konsekvenser

Forslaget vurderes ikke at have væsentlige statsfinansielle konsekvenser. Forsla-

get vil alene have økonomiske konsekvenser i form af indvirkningen på EU’s bud-

get. Forslaget medfører en udgift på EU’s budget på

280.000 euro i 2019 og 1.04

mio. euro i 2020. Idet Danmark betaler ca. 2 pct. af EU's udgifter svarer dette til en

statslig udgift på knap 42.000 DKK i 2019 og 155.000 DKK i 2020.

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Ifølge Kommissionen har forslaget til formål gennem et stærkere ACER at fjerne

handelsbarrierer i det europæiske el-system og føre til en hurtigere harmonisering

og åbning af de nationale og regionale el-markeder.

I Kommissionens konsekvensanalyse fra 30. november 2016 blev den økonomiske

gevinst på tværs af EU ved revidering af markedsdesign, estimeret til at være 9,5

mia. euro frem til 2030. Et stærkt, kompetent og velfungerende ACER skal ses som

en del af denne markedsdesign, som bidrager til et velfungerende marked og

håndhævelse af regler og dermed bidrager til de samlede gevinster.

Erhvervsøkonomiske konsekvenser

Forslaget vurderes ikke at have væsentlige erhvervsøkonomiske konsekvenser.

Andre konsekvenser og beskyttelsesniveauet

Forslaget skønnes ikke at berøre beskyttelsesniveauet i Danmark.

8. Høring

Forslaget har været i høring i Specialudvalget for Energi-, Forsynings- og Klimapoli-

tik. Der er modtaget høringssvar fra Dansk Energi, Det Økologiske Råd og WWF

Verdensnaturfonden.

Dansk Energi er enig i Kommissionens forslag om, at ACER i højere grad selv skal

kunne tage initiativ til anbefalinger, og at ACER’s tilsyn med de foreslåede regiona-

le driftscentre (ROCs) er et skridt i den rigtige retning. Dansk Energi finder, at en

Side 76/89

EFK, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 88: Samlenotat om rådsmødet (energi) den 19/12-18

markant regulatorisk stemme på tværs af grænser mellem medlemsstaterne er en

forudsætning for et velfungerede indre marked.

Det Økologiske Råd (DØR) støtter generelt flere kompetencer og ressourcer til

ACER. DØR finder, at ACER bør styrkes i kompetence til at arbejde med en grad-

vis fjernelse af de hindringer for et frit fælles europæisk energimarked, som skyldes

manglende udbygning af nødvendige transmissionsforbindelser internt i især EU’s

større medlemslande.

WWF Verdensnaturfonden

støtter DØR’s bemærkninger.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Europa-Parlamentets udvalg for industri, forskning og energi (ITRE) vedtog sin

betænkning den 26. februar 2018. Rådet opnåede en generel indstilling på forsla-

get den 11. juni 2018. Siden juli 2018 har der været trilogforhandlinger mellem Rå-

det og Europa-Parlamentet.

I trilogforhandlingerne med Europa-Parlamentet er der blandt andet fokus på ba-

lancen mellem agenturets direktør og repræsentantskab. Parlamentet har fokus på

en fortsat stærk og uafhængig direktør i tråd med gældende forordning og Kom-

missionens udspil. I Rådet har man givet repræsentantskabet flere muligheder for

at påvirke ACERs beslutninger, udtalelser etc. Der forventes et kompromis, hvor

direktøren fortsat har lignende kompetencer som i dag, dog med enkelte tilføjede

kompetencer til repræsentantskabet som f.eks. fremsendelse af ændringsforslag.

I forhold til Parlamentets ændringsforslag for gebyrer er man fra Rådets side tilba-

geholdende over for at introducere en bred hjemmel til at udstede gebyrer. Flertal-

let af medlemslandene er enige om, at yderligere gebyrer kun bør indføres for

ACERs arbejde med specifikke og nærmere definerede opgaver som f.eks. regi-

strering af markedsaktører jf. REMIT-forordningen (Forordning (EU) Nr. 1227/2011

om integritet og gennemsigtighed på engrosenergimarkederne).

Endelig forhandler Europa-Parlamentet og Rådet om ACERs kompetencer over for

fællesskabsinstitutioner for transmissionssystemoperatører og distributionsselska-

ber. Parlamentet støtter en mere direkte rolle for agenturet, da nationale regulatorer

ikke har en klar og effektiv tilsynsrolle overfor fællesskabsinstitutionerne, hvis op-

gaver typisk har grænseoverskridende karakter. I Rådet har medlemslandene for-

skellige holdninger til emnet, hvor en del medlemslande er fleksible overfor Parla-

mentets forslag, mens andre medlemslande vil opretholde status quo.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen hilser Kommissionens forslag om en omarbejdning af forordning om

oprettelse af et EU-agentur for samarbejde mellem energireguleringsmyndigheder

velkommen og er positiv over for formålet om at forbedre den regulatoriske ramme

for et mere grænseoverskridende marked for handel med el.

Side 77/89

EFK, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 88: Samlenotat om rådsmødet (energi) den 19/12-18

Regeringen støtter et velfungerende liberaliseret indre marked for energi med det

sigte at reducere energiomkostningerne for virksomhederne og forbrugerne og at

sikre en omkostningseffektiv integration af vedvarende energi og energiforsynings-

sikkerhed i Danmark og i Europa. En forbedret regulatorisk ramme forventes at

bidrage til udviklingen af det indre marked for el-handel. Regeringen er derfor posi-

tiv over for øgede kompetencer til ACER, bl.a. med henblik på at sikre en stærkere

håndhævelse af fælles EU-regler.

Regeringen støtter op om en ensretning af stemmereglerne i ACER med den fælles

erklæring og en fælles tilgang til EU's decentraliserede agenturer, som Rådet, Eu-

ropa-Parlamentet og Kommissionen vedtog i juni 2012, dvs. et absolut flertal for

beslutninger i ACER’s repræsentantskab.

Regeringen støtter, at ACER bemyndiges direkte til at godkende vilkår, betingelser

og metoder, der er udarbejdet i medfør af netreglerne og guidelines. Regeringen

ser omarbejdningen som en strømlining af allerede eksisterende praksis og regler,

hvor nationale regulatorer løbende koordinerer deres beslutninger i ACER-regi, og

beslutningen træffes af ACER, hvis ikke alle nationale regulatorer kan blive enig.

Regeringen støtter endvidere, at regionale beslutninger overføres til ACER med

mulighed for, at et regionalt underudvalg bestående af de berørte medlemmer op-

rettes. Det anses som positivt, at ACER kan vurdere, om regionale beslutninger har

en væsentlig indvirkning på det indre marked og andre medlemsstater end den

pågældende region, eller om den primært har regional relevans. Ved en tættere

sammenkobling af både elektricitetsmarkederne og de fysiske el-transmissionsnet i

Europa vil regionale beslutninger i højere grad have en reel effekt på flere med-

lemsstater. Regeringen ser det som et rigtigt skridt at sikre fælles indflydelse på

beslutninger, som har relevans for store dele af EU eller for hele EU.

Endelig lægger regeringen vægt på, at ACER beholder den brede kompetence til at

træffe beslutninger i sager med grænseoverskridende karakter, herunder i tilfælde,

hvor de nationale regulatorer samstemmigt efterspørger ACER’s involvering, eller

hvor de nationale regulatorer ikke kan blive enige. Det indre marked for elektricitet

er i en løbende og hurtig udvikling. Det kan ikke forudses, hvilke specifikke sager

og spørgsmål der kan opstå i fremtiden, og som vil være relevant for ACER at træf-

fe beslutninger om. Derfor er det vigtigt at sikre en hjemmel, der er bred nok define-

ret, for at sikre en fremmedrettet kompetent agentur.

Fsva. de budgetmæssige implikationer af forslaget lægger regeringen vægt på, at

yderligere ressourcer til europæiske agenturer finansieres via omprioriteringer in-

den for EU's budget.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Forslaget har senest været forelagt for Folketingets Europaudvalg på mødet den 1.

juni 2018 til orientering. Sagen blev forelagt til forhandlingsoplæg den 1. december

2017.

Side 78/89

EFK, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 88: Samlenotat om rådsmødet (energi) den 19/12-18

2. Forordningsforslag om oprettelse af Connecting Europe-

faciliteten

KOM(2018) 438

Nyt notat

1. Resumé

Europa-Kommissionen har fremsat forslag til forordning om oprettelse af Connec-

ting Europe-faciliteten (CEF) og om ophævelse af forordning (EU) nr. 1316/2013 og

(EU) nr. 283/2014. Forslaget fastsætter retsgrundlaget for CEF for perioden efter

2020 (2021-2027). Programmets overordnede målsætning er at udvikle og moder-

nisere de transeuropæiske net inden for transport, energi og den digitale sektor og

at lette det grænseoverskridende samarbejde inden for vedvarende energi, samti-

dig med at der tages højde for de langsigtede dekarboniseringsforpligtelser og

lægges vægt på synergivirkningerne mellem sektorerne.

Med forslaget defineres for perioden 2021-2027 hvilke projekttyper inden for områ-

derne transport, energi og den digitale sektor, der er støtteberettigede, kriterierne

for evaluering, støtteprocentsatserne og kriterierne for den efterfølgende projekt-

administration for de projekter, der bliver udvalgt til støtte.

Regeringen lægger vægt på, at drøftelser vedrørende CEF ikke foregriber forhand-

lingerne om den kommende finansielle ramme for 2021-2027, idet regeringens

hovedprioritet for MFF-forhandlingerne er at realisere et samlet udgiftsniveau sva-

rende til 1,00 pct. af EU27's BNI. Inden for denne ramme forholder regeringen sig

positivt til forslaget. Med en ny CEF sikres det, at der i EU-budgetperioden 2021-

2027 (den flerårige finansielle ramme) fortsat kan tildeles EU-støtte til infrastruktur-

projekter med høj europæisk merværdi indenfor områderne transport, energi og

digitalt.

Regeringen forholder sig positivt til og støtter den reviderede forordning på energi-

området, herunder ændringen om, at det fremover vil være muligt at søge om støt-

te til grænseoverskridende VE-projekter.

Det østrigske formandskab forventes at sætte sagen på dagsordenen for energi-

rådsmødet den 19. december til orientering om status. Fokus for energirådet vil

være på energidelen af CEF. Fokus i dette notat er derfor også kun på de horison-

tale og konkrete elementer, der er relevante for CEF energi-delen.

2. Baggrund

Europa-Kommissionen har ved KOM(2018) 438 af 6. juni 2018 fremsat forslag til

forordning om oprettelse af Connecting Europe-faciliteten ("CEF"). Forslaget er

oversendt til Rådet den 18. juni 2018 i dansk sprogversion.

Side 79/89

EFK, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 88: Samlenotat om rådsmødet (energi) den 19/12-18

Forslaget er fremsat med hjemmel i TEUF artikel 170-172 og 194. Forslaget skal

behandles efter den almindelige lovgivningsprocedure i TEUF artikel 294. Rådet

træffer afgørelse med kvalificeret flertal.

Forslaget bygger videre på den eksisterende CEF ((EU) nr. 1316/2013), der gælder

for perioden 2014-2020. Siden det indre markeds oprettelse har der været en tæt

sammenhæng imellem på den ene side sektorretsakterne, der vedrører oprettelse

og udvikling af transeuropæiske net på transport-, telekommunikations- og energi-

infrastrukturområdet, og på den anden side den EU-retsakt, der definerer hvilke

konkrete projekttyper indenfor de tre sektorer, der kan opnå EU-støtte og på hvilke

betingelser

–

for nuværende Connecting Europe-faciliteten ("CEF").

Som led i forberedelsen af CEF-forslaget har Kommissionen foretaget en evalue-

ring af den nuværende CEF-forordning. Rapporten (KOM(2018) 66) blev vedtaget

af Kommissionen og blev fremlagt for Rådet og Europa-Parlamentet den 13. febru-

ar 2018. Den overordnede konklusion efter 3�½ års gennemførelse af CEF’en var,

at programmet var på rette spor, men at det dog var alt for tidligt at måle resultater-

ne i betragtning af, at programmet befandt sig i den tidligere gennemførelsesfase.

Det østrigske formandskab forventes at sætte sagen på dagsordenen for energi-

rådsmødet den 19. december til orientering om status. Da behandlingen på råds-

mødet alene vil fokusere på energidelen, fokuserer dette notat også kun på de

horisontale og konkrete elementer, der er relevante for CEF energi-delen.

3. Formål og indhold

Forslaget fastsætter retsgrundlaget for CEF for perioden efter 2020 (2021-2027).

Forslaget har til formål at fremme jobskabelsen og at opnå intelligent, bæredygtig

og inklusiv vækst. Med forslaget kan der ydes EU-støtte til infrastrukturprojekter

med europæisk merværdi indenfor områderne transport, energi og digitalt, der bi-

drager til en moderne og højeffektiv infrastruktur, og som understøtter jobskabelsen

og intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst.

CEF’en skal bidrage til at opnå EU's klimaforpligtelser mht. at gennemføre Parisaf-

talen. I Kommissionens overordnede forslag om en flerårig finansiel ramme for

perioden 2021-2027 opstilles et overordnet mål om, at mindst 25 pct. af EU's udgif-

ter skal bidrage til klimamålsætningerne. For CEF’en gælder, at 60 pct. af finansie-

ringsrammen skal bidrage til at opnå klimamålsætningerne. Kommissionen vil op-

rette et EU-klimamarkørsystem til at overvåge fremdriften mht. at opnå målsætnin-

gen.

Ifølge Kommissionen vil det fremtidige behov for dekarbonisering og digitalisering

af økonomien i EU medføre en stigende konvergens imellem de tre sektorer,

CEF’en dækker. Derfor lægges der med forslaget op til i stigende grad at støtte

projekter, hvor der er synergier imellem de tre sektorer. Det gælder fx netforbundet

og autonom mobilitet, alternative brændstoffer til transportsektoren og energilagring

og intelligente net.

Side 80/89

EFK, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 88: Samlenotat om rådsmødet (energi) den 19/12-18

Det understreges i forslaget, at infrastrukturen indenfor de tre hovedområder ikke

kun vil blive medfinansieret af CEF’en, men også af andre EU-programmer,

især

den Europæiske Fond for Regionaludvikling (EFRU), Samhørighedsfonden, Hori-

sont Europa, Invest EU og Life.

Der vil med forordningen blive gennemført forenklinger af omkostningsmodellerne,

medfinansieringssatserne, inddragelsen af interessenter, udformningen af pro-

grammets målsætninger samt overvågningen og rapporteringen.

Energidelen af forslaget

I Kommissionens forslag er der afsat 7,7 mia. EUR i 2018-priser (ca. 57,2 mia. kr.)

til energiinfrastruktur (CEF energi). Sammenlignet med det nuværende budget på

knap 4,8 mia. EUR i 2018-priser (35,8 mia.kr.) er det en forøgelse af budgettet på

omkring 60 pct. CEF-budgettet forhandles i regi af forhandlingerne om de overord-

nede finansielle rammer for 2021-2027 (MFF) og ikke i regi af CEF-forslaget.

På energiområdet er de primære ændringer en forenkling af kriterier for støtteberet-

tigelse, samt at grænseoverskridende vedvarende energiprojekter fremover vil få

mulighed for tildeling af midler.

Forslaget skal bidrage til at fremme projekter af fælles interesse i relation til øget

integration af det indre energimarked, interoperabilitet af grænseoverskridende

forbindelser, facilitering af CO2-reduktion og sikring af forsyningssikkerhed samt

facilitering af grænseoverskridende samarbejde om vedvarende energi.

For at energiinfrastrukturprojekter er berettiget til støtte under CEF, skal de være

defineret som projekter af fælles interesse. Kravene til projekter af fælles interesse

er fastsat i forordning om retningslinjer for den transeuropæiske energiinfrastruktur

EU (347/2013). Listen af projekter af fælles interesse opdateres hvert andet år og

vedtages ved delegerede retsakter.

Grænseoverskridende vedvarende energiprojekter skal udover de generelle kriteri-

er for energiinfrastrukturprojekter opfylde to supplerende kriterier for at være beret-

tiget til EU-støtte til anlægsarbejde. De supplerende kriterier er:

a) en cost benefit-analyse skal vise betydelige omkostningsbesparelser og/eller

fordele i form af systemintegration, forsyningssikkerhed eller innovation, og

b) dokumentation for, at projekter ikke ville blive gennemført eller kommercielt

levedygtigt uden støtten. Som en del af analyse skal der tages hensyn til even-

tuelle indtægter fra støtteordninger.

Det vil også være muligt at søge om støtte til udvikling og udpegning af grænse-

overskridende projekter inden for vedvarende energi. Derudover har Kommissionen

foreslået, at de præcise udvælgelseskriterier og proceduren for udvælgelse af

grænseoverskridende vedvarende energiprojekter skal vedtages i en delegeret

retsakt.

Side 81/89

EFK, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 88: Samlenotat om rådsmødet (energi) den 19/12-18

Forslaget fastsætter også de maksimale medfinansieringssatser. Den nuværende

maksimalle støttesats på 50 pct. til undersøgelser er viderebragt i forslaget. Der er

dog afvigelser fra den nuværende CEF mht. støttesatserne for anlægsarbejder. For

særlige energiinfrastrukturprojekter kan støttesatsen i det nye CEF-forslag hæves

til 75 pct.

Horisontale bestemmelser relevant for alle tre områder, herunder energi

Udover de direkte energirelaterede artikler indeholder forslaget også en række

horisontale artikler for alle tre områder. Da de fleste af artiklerne er af teknisk ka-

rakter og i høj grad følger den eksisterende CEF, gennemgås de ikke systematisk

her.

I artikel 13 fremgår det, at følgende aspekter, så vidt det er relevant, vil blive taget i

betragtning i forbindelse med støttetildelinger:

økonomiske, sociale og miljømæssige virkninger (fordele og omkostninger)

innovations-, sikkerheds-, interoperabilitets- og tilgængelighedsaspekter

den grænseoverskridende dimension

synergivirkninger mellem transportsektoren, energisektoren og den digitale

sektor

e) aktionens modenhed inden for rammerne af projektudviklingen

f) hvorvidt den foreslåede gennemførelsesplan er velfunderet

g) EU-støttens katalysatoreffekt på investeringerne

h) behovet for at overvinde finansielle hindringer såsom utilstrækkelig kommerciel

levedygtighed eller mangel på markedsfinansiering

i) sammenhæng med Unionens og nationale energi- og klimaplaner.

Det fremgår af artikel 13, at tildelingskriterierne fastlægges i arbejdsprogrammerne,

som udarbejdes af Kommissionen og godkendes af EU-medlemslandene i CEF-

komiteen, jf. artikel 19, og i de konkrete forslagsindkaldelser (ansøgningsrunder),

som Kommissionen er ansvarlig for.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet er i henhold til den almindelige lovgivningsprocedure (TEUF

artikel 294) medlovgiver.

Der foreligger ikke en endelig betænkning fra Europa-Parlamentet.

5. Nærhedsprincippet

Forslaget har hjemmel i artikel 170-172 og 194 i TEUF. Artikel 170-172 i TEUF

omhandler de transeuropæiske net.

Det er Kommissionens vurdering, at nærhedsprincippet er overholdt. Kommissio-

nen anfører i forslaget, at omfanget af de problemer, som CEF er rettet mod, kræ-

ver specifik handling fra EU, da de i sagens natur er grænseoverskridende og der-

ved bedst kan løses på europæisk niveau. Det gælder også vedvarende energipro-

jekter.

Side 82/89

EFK, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 88: Samlenotat om rådsmødet (energi) den 19/12-18

Kommissionen vurderer yderligere, at fælles løsninger vil føre til større over-

ordnede fordele, mere fremskyndet gennemførsel og nedbringelse af omkostnin-

ger. Investeringsbehovene i de transeuropæiske net efter 2020 er meget betydelige

og overstiger de disponible midler på medlemsstatsplan.

Regeringen deler Kommissionens vurdering og finder også, at forslaget er i over-

ensstemmelse med nærhedsprincippet.

6. Gældende dansk ret

Forslaget er en forordning og vil derfor have direkte retsvirkning i Danmark. Forsla-

get kræver ikke ændringer i dansk lovgivning.

7. Konsekvenser

Lovgivningsmæssige konsekvenser

Forslaget vurderes ikke at have lovgivningsmæssige konsekvenser.

Økonomiske konsekvenser

Statsfinansielle konsekvenser

Forslaget skal ses i lyset af Kommissionens forslag til EU's flerårige finansielle

ramme (MFF) for 2021-2027. Forslaget har statsfinansielle konsekvenser, idet det

samlede EU-udgiftsniveau for 2021-2027 har direkte betydning for størrelsen af

EU’s årlige budgetter og dermed det danske EU-bidrag.

Kommissionen foreslår et samlet udgiftsniveau for CEF på ca. 37,5 mia. EUR i

faste 2018-priser, svarende til ca. 279,3 mia. kr. Heraf foreslås ca. 27,2 mia. EUR

(ca. 202,3 mia. kr.) afsat til transportområdet, ca. 7,7 mia. EUR til energiområdet

(ca. 57,2 mia. kr.) og 2,7 mia. EUR (ca. 20,1 mia. kr.) til det digitale område. Forud-

sat en dansk finansieringsandel på ca. 2 pct. som i dag, vil Danmark finansiere ca.

5,6 mia. kr. til CEF-programmet over perioden 2021-2027.

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Der er ikke på det foreliggende grundlag mulighed for at fastslå de samfundsøko-

nomiske konsekvenser af forslaget.

Connecting Europe-faciliteten har siden 2014 støttet investeringer i de transeuro-

pæiske net (TEN) inden for transport, energi og telekommunikation. Kommissio-

nens forslag udvider CEF-programmet ud over 2020 med det formål at fremskynde

investeringerne inden for TEN og at udnytte finansiering fra både den offentlige og

den private sektor, hvilket kan bidrage danske investeringer, herunder særligt Fe-

mern Bælt-projektet.

Erhvervsøkonomiske konsekvenser

Som udgangspunkt vil tildelingen af støtte være forbundet med positive erhvervs-

mæssige konsekvenser. Som for andre EU-programmer gælder det, at der vil være

nogle ressourcemæssige omkostninger forbundet med udarbejdelse af ansøgnin-

ger om CEF-støtte. For ansøgere, der får tildelt støtte, vil der efterfølgende være

Side 83/89

EFK, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 88: Samlenotat om rådsmødet (energi) den 19/12-18

ressourcemæssige omkostninger forbundet med projektadministration i form af

afrapporteringer til Kommissionen. Det forventes dog, at disse udgifter til projekt-

administration også vil kunne være støtteberettigede under CEF’en, dvs. at en an-

del af udgifterne vil blive finansieret via EU-midler.

Samtidig bemærkes det, at Kommissionen lægger op til en forenkling af om-

kostningsmodellerne, overvågningen af projekterne og afrapporteringen.

Andre konsekvenser og beskyttelsesniveauet

Forslaget vurderes ikke at berøre beskyttelsesniveauet i Danmark.

8. Høring

Kommissionens forslag har været sendt i høring i EU-specialudvalget for transport,

bygning og bolig samt energi-, forsynings- og klimapolitik med frist for bemærknin-

ger den 21. juni 2018.

Der er modtaget høringssvar med indholdsmæssige bemærkninger vedrørende

energidelen fra Dansk Fjernvarme.

De indkomne bemærkninger er refereret nedenfor.

Dansk Fjernvarme har foreslået, at også grænseoverskridende handel med varme

og eventuelt køling også bliver faciliteret og støtte af CEF. Også sådanne projekter

vil stimulere jobskabelse og sikre smart, bæredygtig og inklusiv vækst. De vil hjæl-

pe med at skabe sammenhæng i Unionen og mellem dens regioner indenfor ener-

gisektoren og vil samtidig fremme økonomisk, social og territorial samhørighed og

bidrage til bekæmpelse af klimaændringer.

Dette er også relevant i en dansk kontekst. I Syddanmark etableres der for tiden

datacentre af en størrelsesorden, hvor der kan være behov for at knytte tyske byers

varmebehov sammen med disse centres massive produktion af overskudsvarme,

for at sikre en høj effektivitet i deres energianvendelse. Det har også tidligere været

undersøgt, om der kan være mulighed for at knytte varmemarkeder sammen på

tværs af Øresund.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der er oprettet en såkaldt ’’Friends of the Presidency’’-gruppe,

hvor forhandlingerne

skal varetages, idet forhandlingerne både dækker transport, energi og digitalt.

Forslaget er blevet godt modtaget i Rådet. Der er bred enighed om, at Connecting

Europe-faciliteten bidrager væsentligt til EU's målsætninger om færdiggørelsen af

de transeuropæiske net, fremme af økonomisk vækst og jobskabelse og fremme af

overgangen til et samfund med en lavemissionsøkonomi.

Der har også været bred opbakning til Kommissionens forslag om, at der skal kun-

ne tildeles CEF-midler til grænseroverskridende VE-projekter.

Side 84/89

EFK, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 88: Samlenotat om rådsmødet (energi) den 19/12-18

Derfor har en række af forslagets bestemmelser ikke givet anledning til diskussion.

Enkelte området har dog været genstand for drøftelse. For energidelen har det

særligt drejet sig om, hvor stor en del af CEF energi, der skal reserveres til støtte til

grænseoverskridende VE-projekter. Kommissionen har foreslået 10 pct., men en

række lande har forsøgt at hæve det til mellem 15 og 20 pct.

Derudover har det også været drøftet, hvilke typer af projekter der kan få del i de

midler, som er reserveret grænseoverskridende projekter. Det er blandt andet ble-

vet foreslået, at der skal kunne gives midler til sektorkoblingsprojekter og energilag-

ring.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen lægger vægt på, at drøftelser vedrørende CEF ikke foregriber forhand-

lingerne om den kommende finansielle ramme for 2021-2027, idet regeringens

hovedprioritet for MFF-forhandlingerne er at realisere et samlet udgiftsniveau sva-

rende til 1,00 pct. af EU27's BNI. Inden for denne ramme kan regeringen støtte

forslaget.

Regeringen lægger vægt på, at tildelingskriterierne i videst muligt omfang under-

støtter dansk hjemtag og bidrager med størst mulig EU-merværdi. Regeringen vil

derfor arbejde for, at CEF’en opretholder fokus

på de grænseoverskridende projek-

ter og projekter med grænseoverskridende betydning, der ofte har høj samfunds-

økonomisk værdi.

Regeringen finder det vigtigt, at CEF-midlerne ikke bliver spredt ud på for mange

underprioriteter og mindre projekter, idet det risikerer at udhule støttegrundlaget for

de grænseoverskridende projekter.

Regeringen forholder sig positivt til og støtter den reviderede forordning på energi-

området, herunder ændringen om, at det fremover vil være muligt at søge om støt-

te til grænseoverskridende VE-projekter. Rettidig udbygning af energiinfrastruktur i

Europa er centralt for at fremme det indre marked, øge forsyningssikkerheden og

fremme integration af vedvarende energi.

Regeringen vil overordnet arbejde for, at forslaget i videst muligt omfang målrettes

initiativer med reel EU-merværdi og tager mest muligt hensyn til den løbende udvik-

ling i forhold til teknologier og tjenester, f.eks. ved alene at gengive de overordnede

hensyn frem for teknologispecifikke krav.

Regeringen finder det positivt, at Kommissionen med forslaget lægger op til, at

CEF’en udelukkende bliver et instrument for direkte støtte. Det har i perioden 2014-

2020 indtil videre været meget lav efterspørgsel på CEF’ens såkaldte finansielle

instrumenter (lånegarantier). For projekter hvor det vil være relevant med lånega-

rantier eller direkte lån, vil det fortsat være muligt via ’’Invest EU’’ (afløseren for

Den Europæiske Fond for Strategiske Investeringer, EFSI) og Den Europæiske

Investeringsbank, EIB.

Side 85/89

EFK, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 88: Samlenotat om rådsmødet (energi) den 19/12-18

Regeringen støtter Kommissionens målsætning om at forsimple administrationen

på en række områder, herunder fx reglerne for støtteprocentsatser og afrapporte-

ringen fra projekterne til Kommissionen.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Det forventes, at sagen forlægges til forhandlingsoplæg den 30. november 2018 i

forbindelse med forelæggelsen af transportrådsmødet den 3. december 2018.

Side 86/89

EFK, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 88: Samlenotat om rådsmødet (energi) den 19/12-18

3. En europæisk strategisk langsigtet vision for en moderne,

konkurrencedygtig og klimaneutral økonomi

KOM(2018) 773

Nyt notat

1. Resumé

Kommissionen har den 28. novembe] 2018 offentliggjort en meddelelse med et

udspil til en europæisk strategisk langsigtet vision for en moderne, konkurrencedyg-

tig og klimaneutral økonomi.

Kommissionens udspil har til hensigt at sætte en retning og skabe en vision for,

hvordan EU på lang sigt skal gennemføre en grøn omstilling på linje med Parisafta-

len. Udspillet forventes at blive et analytisk grundlag for fremtidige politiske drøftel-

ser ved at fremvise forskellige scenarier for EU frem mod 2050. Det forventes, at

udspillet vil danne udgangspunkt for de kommende drøftelser af den langsigtede

strategi, som EU skal levere til UNFCCC i henhold til Parisaftalen senest i 2020.

Meddelelsen har ingen lovgivningsmæssige eller økonomiske konsekvenser.

Regeringen hilser Kommissionens meddelelse velkommen. Klimaforskningen viser,

at verden skal nå en balance mellem udledninger og optag af drivhusgasser i mid-

ten af århundredet, hvis vi skal have en chance for at holde de globale temperatu-

rer inden for Parisaftalens mål. Derfor har regeringen sat et nationalt mål om netto-

nuludledning i 2050 og vil arbejde for, at EU sætter et mål om netto-nuludledning af

drivhusgasser senest i 2050. Det er vigtigt, at EU er med til at lede vejen og viser,

at udviklingen mod et klimaneutralt samfund går hånd i hånd med en konkurrence-

dygtig og moderne økonomi.

Det østrigske formandskab har sat udspillet på dagsordenen for energirådsmødet

den 19. december til præsentation og udveksling af synspunkter.

2. Baggrund

Det Europæiske Råd opfordrede den 22. marts 2018 Europa-Kommissionen til

senest i første kvartal 2019 under hensyntagen til de nationale planer at fremlægge

et forslag til en strategi for langsigtet reduktion af drivhusgasemissioner i EU i over-

ensstemmelse med Parisaftalen.

Kommissionen har den 28. november 2018 offentliggjort en meddelelse med et

udspil til en europæisk strategisk langsigtet vision for en moderne, konkurrencedyg-

tig og klimaneutral økonomi, KOM(2018) 773.

Det østrigske formandskab har sat meddelelsen på dagsordenen for energiråds-

mødet den 19. december til præsentation og udveksling af synspunkter.

Side 87/89

EFK, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 88: Samlenotat om rådsmødet (energi) den 19/12-18

3. Formål og indhold

Kommissionens meddelelse med et udspil til en europæisk strategisk langsigtet

vision har til formål at sætte retning og skabe en vision for, hvordan EU på lang sigt

skal gennemføre en grøn omstilling på linje med Parisaftalen. Kommissionens ud-

spil sætter ikke nye mål eller konkrete politiske initiativer for EU. Den gennemgå-

ende linje i Kommissionens udspil er, at EU skal sætte retning mod at være netto-

nuludleder af drivhusgasser frem mod 2050. Ifølge Kommissionen er det ikke inten-

tionen, at strategien skal lancere nye politikker eller revidere 2030-målene.

Udspillet forventes desuden at blive et analytisk grundlag for fremtidige politiske

drøftelser ved at fremvise forskellige scenarier for EU frem mod 2050. På den må-

de forventes udspillet at danne udgangspunkt for de kommende drøftelser af den

langsigtede strategi, som EU skal levere til UNFCCC i henhold til Parisaftalen se-

nest i 2020. Det analytiske grundlag for udspillet rummer otte scenarier frem mod

2050. Scenarierne rangerer fra et scenarie med 80 pct. reduktion af drivhusgasser

til scenarier, hvor der nås en større reduktion af drivhusgasudledningen kombineret

med øget optag samt lagring af CO2, hvormed EU vil kunne nå netto-nuludledning i

2050.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke høres.

5. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant, idet der alene er tale om en

meddelelse fra Kommissionen.

6. Gældende dansk ret

Der redegøres ikke for dansk ret, idet der alene er tale om en meddelelse fra

Kommissionen.

7. Konsekvenser

Lovgivningsmæssige konsekvenser

Meddelelsen vurderes i sig selv ikke at have lovgivningsmæssige konsekvenser. I

det omfang Kommissionens meddelelse udmøntes i konkrete initiativer, vil det skul-

le vurderes, om det vil medføre lovgivningsmæssige konsekvenser.

Økonomiske konsekvenser

Meddelelsen vurderes i sig selv ikke at have statsfinansielle, samfundsøkonomiske

eller erhvervsøkonomiske konsekvenser. I det omfang Kommissionens meddelelse

udmøntes i konkrete initiativer, vil det skulle vurderes, om det vil medføre statsfi-

nansielle, samfundsøkonomiske eller erhvervsøkonomiske konsekvenser.

Andre konsekvenser og beskyttelsesniveauet

Meddelelsen skønnes ikke at berøre beskyttelsesniveauet i Danmark.

Side 88/89

EFK, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 88: Samlenotat om rådsmødet (energi) den 19/12-18

8. Høring

Meddelelsen er sendt i høring i EU-specialudvalget for Energi-, Forsynings- og

Klimapolitik.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Det forventes, at der er generel opbakning til meddelelsen og Kommissionens in-

tention om, at udspillet skal danne udgangspunkt for de kommende drøftelser af

den langsigtede strategi, som EU skal levere til UNFCCC i henhold til Parisaftalen

senest i 2020.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen hilser Kommissionens meddelelse velkommen. Klimaforskningen viser,

at verden skal nå en balance mellem udledninger og optag af drivhusgasser i mid-

ten af århundredet, hvis der skal være en realistisk chance for at holde de globale

temperaturer inden for Parisaftalens mål. Med energiaftalen er det besluttet, at

Danmark skal være klimaneutralt i 2050, og at der skal arbejdes for et tilsvarende

mål på EU-niveau. Regeringen vil derfor arbejde for, at EU fastlægger et mål om

netto-nuludledning senest i 2050. Regeringen finder, at det er vigtigt, at EU er med

til at lede vejen og viser, at udviklingen af et klimaneutralt samfund går hånd i hånd

med en konkurrencedygtig og moderne økonomi. Regeringen vil følge op på Kom-

missionens udspil og arbejdet med at sætte klar retning for EU mod et klimaneutralt

EU i 2050 gennem ambitiøse og omkostningseffektive politikker.

Regeringen finder endvidere, at et klimaneutralt samfund kræver, at alle sektorer

bidrager, og at Kommissionen identificerer en række relevante områder, hvor en

indsats er central i forhold til at bringe EU i retning af målet om netto-nuludledning. I

den forbindelse vil regeringen arbejde for, at EU går i spidsen for en massiv forsk-

nings- og innovationsindsats for at udvikle nye teknologier og processer samt un-

derstøtte omkostningsreduktioner af tiltag, der er nødvendige for at nå netto-

nuludledning, støttet af et markant skift i finansieringsstrømmene mod lav- og

nulemissionsteknologier. Regeringen arbejder derudover for, at EU understøtter en

omkostningseffektiv transition til et energisystem fuldt baseret på vedvarende ener-

gi, et bidrag fra landbruget, der undgår konkurrenceforvridning, udbredelsen af nul-

og lavemissionsteknologier i transportsektoren, en målrettet indsats for at mindske

udledningerne fra industrien samt en cirkulær og ressourceeffektiv økonomi. Rege-

ringen vil desuden arbejde for, at der på EU-niveau fastsættes en klar tidsplan for

udfasning af benzin- og dieselbiler. Endelig vil regeringen arbejde for, at EU udvik-

ler og øger incitamentet både for naturlige og teknologiske løsninger til at øge op-

tag og lagring af CO2, da netto-nuludledning kræver både optag og lagring i stor

skala.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg.

Side 89/89