Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2018-19 (1. samling)
EFK Alm.del Bilag 87
Offentligt
1977873_0001.png
Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget
Christiansborg
1240 København K
Ministeren
Dato
28. november 2018
J nr.
2017-682
Orientering om nyudstedelse af bekendtgørelser om pristillæg til forsøgsmøl-
ler hhv. uden for og inden for nationale testcentre sendt i høring
Til udvalgets orientering er udkast til nyudstedelser af to bekendtgørelser vedrø-
rende forsøgsmøller, der etableres henholdsvis inden for og uden for de nationale
testcentre sendt i høring. Udkast til bekendtgørelserne og høringsbrev er vedlagt
indeværende brev.
Regeringen (Venstre, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti) og Dansk
Folkeparti indgik den 26. september 2017 stemmeaftale om ny støttemodel for vind
og sol i 2018-2019, herunder en særordning for forsøgsmøller på land.
I februar 2018 besluttede parterne at ændre stemmeaftalen med tilføjelse af en
særordning for forsøgsmøller uden for de to nationale testcentre for store vindmøl-
ler. Dermed er der aftalt to særordninger for forsøgsmøller på land.
Formålet med ordningerne er at understøtte og bidrage til at styrke forholdene for
forsøgsmøller i Danmark og fastholde Danmarks position som et globalt foregangs-
land på test og udvikling af vindmøller, der kan sikre den danske vindbranches
konkurrencedygtighed til gavn for danske arbejdspladser, eksport og klimaet.
Bekendtgørelserne for de to støtteordninger trådte i kraft hhv. den 1. juli og den 2.
november 2018. Disse bekendtgørelser indeholder kun regler for tilsagn meddelt i
2018. Bekendtgørelserne skal derfor nyudstedes med henblik på indsættelse af
pristillæggets størrelse for 2019.
Pristillæggenes størrelse er endnu ikke kendt, da pristillægget for støtteordningen
for forsøgsmøller, der etableres inden for testcentrene, fastsættes til det højeste
accepterede bud i det teknologineutrale udbud, mens pristillægget for støtteordnin-
gen for forsøgsmøller, der etableres uden for testcentrene, fastsættes efter gen-
nemsnittet af de vindende bud i samme teknologineutrale udbud. Det teknologineu-
trale udbud med vind og sol forventes afgjort primo december, hvorfor pristillægget
i begge bekendtgørelser indtil videre fremgår
med angivelse af ”X”.
Energi-, Forsynings- og
Klimaministeriet
For støtteordningen for forsøgsmøller, der etableres inden for testcentrene, fremgår
støttepuljens
størrelse for 2019 endvidere med angivelse af et ”X”. Dette skyldes, at
Stormgade 2-6
1470 København K
T: +45 3392 2800
E: [email protected]
www.efkm.dk
Side 1/2
EFK, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 87: Orientering om nyudstedelse af bekendtgørelser om pristillæg til forsøgsmøller hhv. uden for og inden for nationale testcentre sendt i høring
1977873_0002.png
der med stemmeaftalen mellem regeringen og Dansk Folkeparti af september 2017
er afsat sammenlagt 100 mio. kr., der kan søges efter først-til-mølle-princippet.
Puljen for 2019
herunder dens evt. størrelse
oprettes kun i det omfang, der er
midler tilbage fra 2018. Da fristen for ansøgning til støtteordningen i 2018 er den 7.
december, er det endnu uvist, om og i givet fald hvor mange midler, der overføres
til 2019.
I begge bekendtgørelser er der endvidere indsat en seneste frist for ansøgning om
tilsagn om tilskud, som for begge støtteordninger er den 18. november 2019.
Herudover er der foretaget lovtekniske ændringer i begge bekendtgørelser.
I bekendtgørelsen for forsøgsmøller inden for centrene, er betingelsen om, hvornår
der skal foreligge dokumentation for certificering i overensstemmelse med definitio-
nen af en forsøgsvindmølle ændret fra tidspunktet for ansøgning om tilsagn til tids-
punktet for udbetaling af støtte. Herudover er der udtaget en definition om, at til-
slutningspunkt skal forstås i overensstemmelse med pkt. 186 i EU-Kommissionens
FAQ til gruppefritagelsesforordningen. Dette skyldes, at henvisningen ikke vurderes
nødvendig, da der i bekendtgørelsen allerede henvises til, at støtteordningen admi-
nistreres i overensstemmelse med gruppefritagelsesforordningen.
Bekendtgørelserne er sendt i høring den 9. november, og fristen for fremsendelse
af høringssvar er den 7. december. Bekendtgørelserne forventes at træde i kraft 1.
januar 2019.
Med venlig hilsen
Lars Chr. Lilleholt
Side
2/2