Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2018-19 (1. samling)
EFK Alm.del Bilag 86
Offentligt
1977858_0001.png
Bekendtgørelse om obligatorisk energisyn i store virksomheder
1
I medfør af § 2a, § 16, stk. 1, og § 21, stk. 3, i lov om fremme af besparelser i energiforbruget, jf.
lovbekendtgørelse nr. 1065 af 12. november 2012, som ændret ved lov nr. 345 af 8. april 2014, fastsættes
efter bemyndigelse:
Kapitel 1
Anvendelsesområde og definitioner
§ 1.
Bekendtgørelsen omhandler følgende:
1) Præcisering af definitionen af store virksomheder samt de enkelte elementer af energisynet.
2) Krav til energisyn samt energi- og miljøledelsessystemer, herunder indhold, omfang, udarbejdelse,
rapportering, kontrol og anvendelse af relevante standarder, og om hel eller delvis undtagelse for
elementer af energisyn, der er dækket af anden lovgivning.
3) Krav til eksperter, der sikrer nødvendige kvalifikationer og udførelse af energisyn på en uafhængig
måde.
§ 2.
I denne bekendtgørelse forstås ved:
1) Stor virksomhed: En virksomhed, der globalt har mindst 250 ansatte opgjort som fuldtidsstillinger og
en årlig omsætning på mindst 50 millioner euro eller en årlig balance på mindst 43 millioner euro
opgjort efter aflagt årsregnskab. Definitionen gælder også for offentlige virksomheder, der fungerer
på markedsvilkår. Det totale antal ansatte, den samlede omsætning og balance for selskabet
inklusive datterselskaber og andre virksomheder, hvor virksomheden har over 25 pct. af ejerskabet
eller stemmerettighederne, regnes med i virksomhedens størrelse. Beregningen skal foretages i
overensstemmelse med Kommissionens henstilling 2003/361/EF, bilag 1, artikel 3-6.
2) Energisyn: En systematisk fremgangsmåde, der har til formål at opnå tilstrækkelig viden om den
eksisterende energiforbrugsprofil for en bygning eller gruppe af bygninger, en industri- eller
handelsvirksomheds drift eller anlæg eller en privat eller offentlig tjeneste, at identificere og
kvantificere omkostningseffektive energisparemuligheder og at aflægge rapport om resultaterne.
3) Energi: Alle former for energiprodukter, brændsel, varme, vedvarende energi, elektricitet og andre
former for energi som defineret i artikel 2, litra d), i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF)
nr. 1099/2008 af 22. oktober 2008 om energistatistik.
4) Energieffektivitet: Forholdet mellem resultat i form af ydeevne, tjenesteydelser, varer eller energi og
tilførsel i form af energi.
5) Forbedring af energieffektiviteten: En forøgelse af energieffektiviteten som følge af teknologiske,
adfærdsmæssige eller økonomiske ændringer.
6) Energiledelsessystem: En samling af elementer, der er indbyrdes forbundne eller påvirker hinanden,
og som indgår i en plan med et fastsat mål for energieffektivitet og en strategi til at opnå dette mål.
7) Europæisk standard: En standard, der er vedtaget af Den Europæiske Standardiseringsorganisation,
Den Europæiske Komité for Elektroteknisk Standardisering eller Det Europæiske
Standardiseringsinstitut for Telekommunikation og stillet til rådighed for offentlig brug.
8) International standard: En standard, der er vedtaget af Den Internationale
Standardiseringsorganisation og gjort offentlig tilgængelig.
9) Energipræstation: Målbare resultater for energieffektivitet, energiudnyttelse og energiforbrug.
10) Små og mellemstore virksomheder eller SMV'er: Virksomheder som defineret i afsnit I i bilaget til
Kommissionens henstilling 2003/361/EF af 6. maj 2003 om definitionen af mikrovirksomheder og små
og mellemstore virksomheder; Kategorien mikrovirksomheder, små og mellemstore virksomheder
1
Bekendtgørelsen indeholder bestemmelser, der gennemfører dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2012/27/EU af 25. oktober 2012 om energieffektivitet, om ændring af direktiv 2009/125/EF og 2010/30/EU samt om
ophævelse af direktiv 2004/8/EF og 2006/32/EF, EU-Tidende 2012, nr. L 315, side 1, som ændret ved Rådets direktiv
2013/12/EU af 13. maj 2013 om tilpasning af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2012/27/EU om energieffektivitet
på baggrund af Republikken Kroatiens tiltrædelse, EU-tidende 2013, nr. L 141, side 28.
EFK, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 86: Orientering om ændring af bekendtgørelse om obligatorisk energisyn i store virksomheder
omfatter virksomheder, som beskæftiger under 250 personer, og som har en årlig omsætning på
højst 50 mio. euro og/eller en samlet årlig balance på højst 43 mio. euro.
Kapitel 2
Obligatorisk energisyn
§ 3.
Store virksomheder, herunder alle danske virksomheder i en dansk koncern og alle danske
datterselskaber af en stor, udenlandsk virksomhed skal senest den 5. december 2015 foretage et
energisyn, som derefter foretages minimum hvert fjerde år beregnet fra datoen for det foregående
energisyn, jf. dog § 7. En virksomhed, der først efter den 5. december 2015 falder indenfor denne
bekendtgørelses definition af en stor virksomhed, skal foretage et energisyn senest to år efter, at den er
defineret som værende en stor virksomhed. Energisynet skal overholde følgende krav:
1) Bygge på ajourførte, målte, sporbare driftsdata om energiforbrug herunder belastningsprofiler for
elektricitet.
2) Omfatte en detaljeret gennemgang af energiforbrugsprofilen for bygninger eller grupper af
bygninger, industrielle aktiviteter eller anlæg, herunder transport.
3) Bygge på en livscyklusomkostningsanalyse i stedet for simple tilbagebetalingsperioder for at tage
hensyn til langsigtede besparelser, langsigtede investeringers restværdier og kalkulationsrenter, når
det er muligt.
4) Være forholdsmæssige og tilstrækkeligt repræsentative til at gøre det muligt at tegne et troværdigt
billede af den samlede energipræstation og pålideligt identificere de betydeligste muligheder for
forbedringer.
5) Give mulighed for detaljerede og validerede beregninger af de foreslåede foranstaltninger, således at
der tilvejebringes præcise oplysninger om potentielle besparelser.
6) De data, der anvendes i energisyn, skal opbevares af virksomheden med henblik på historisk analyse
og udvikling i energipræstation.
Stk. 2.
Energistyrelsen offentliggør en liste over standarder, der er godkendt for energisyn på sin
hjemmeside www.ens.dk. Standarderne ligger til gennemsyn i Energistyrelsen. Andre metoder til
gennemførelse af energisyn kan anvendes, såfremt der indsendes dokumentation for, at den valgte
metode overholder kravene til energisyn, jf. stk. 1. Energistyrelsen kan fastsætte krav til
dokumentationen.
§ 4.
Med forbehold for tidsfristerne angivet i § 3, stk. 1, kan udførelsen af et energisyn fordeles over en
fireårig periode. Benyttes denne mulighed, skal det af energisynsrapporten fremgå, hvornår de enkelte
dele af energisynet er gennemført.
§ 5.
En stor virksomhed kan undtage følgende fra energisynet:
1) Mindre eller ubetydelige energiforbrugende enheder eller systemer, hvor summen af disse enheders
energiforbrug udgør højest 10 pct. af virksomhedens samlede energiforbrug.
2) Elementer af virksomheden, der er omfattet af BAT-konklusioner i forbindelse med en
miljøgodkendelse i henhold til miljøbeskyttelsesloven, når BAT-konklusioner relaterer sig til
energieffektivitet.
3) Skibe under 5.000 bruttotons.
4) Bygge- og anlægsprojekter.
Stk. 2.
Virksomheder omfattet af § 3 med et samlet energiforbrug på under 1.000.000 kWh/år er
fritaget for forpligtelsen til at gennemføre energisyn.
Stk. 3.
Dokumentation for, at en virksomhed kan anvende de i § 5, stk. 1-2 nævnte undtagelser,
indsendes til Energistyrelsen, jf. § 10, stk. 4 og § 11, stk. 3.
§ 6.
Energisyn af store virksomheder med bygninger, hvor der foreligger gyldigt energimærke baseret
på en bygningsgennemgang i henhold til reglerne om energimærkning af bygninger, herunder lov om
fremme af energibesparelser i bygninger og bekendtgørelse om energimærkning af bygninger, kan tage
udgangspunkt i datagrundlaget for energimærket. Et energimærke opfylder ikke i sig selv kravene til
energisyn. Et energimærke skal suppleres med et energisyn af virksomhedens øvrige energiforbrugende
elementer.
EFK, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 86: Orientering om ændring af bekendtgørelse om obligatorisk energisyn i store virksomheder
§ 7.
Store virksomheder opfylder kravene i kapitel 2, hvis de benytter og vedligeholder et
energiledelsessystem, der er certificeret i overensstemmelse med ISO 50001 eller tilsvarende relevante
europæiske eller internationale standarder. Energiledelsessystemets opbygning og implementering skal være
certificeret af et certificeringsorgan, der er akkrediteret til certificering af energiledelse.
Stk. 2.
Store virksomheder opfylder ligeledes kravene i kapitel 2, hvis de benytter og vedligeholder et
miljøledelsessystem, der er certificeret i overensstemmelse med ISO 14001 eller tilsvarende relevante
europæiske eller internationale standarder. Miljøledelsessystemet skal suppleres med en
energigennemgang, der som minimum svarer til den i energiledelsessystemet ISO 50001.
Miljøledelsessystemets opbygning og implementering skal certificeres af et certificeringsorgan, der er
akkrediteret til certificering af miljøledelse. Det er ikke et krav, at det certificerende organ er akkrediteret
til certificering af energiledelse for at auditere energigennemgangen.
Stk. 3.
Et energi- og miljøledelsessystem skal suppleres med et energisyn for de dele af
virksomheden, som ikke omfattes af energi- eller miljøledelsessystemet.
Stk. 4
. Undtagelserne i § 5 finder tilsvarende anvendelse for energi- og miljøledelsessystemer.
Stk. 5.
Såfremt en virksomheds certificering ophører, skal dette meddeles Energistyrelsen.
Kapitel 3
Kvalifikationer og krav til eksperter, der foretager energisyn
§ 8.
Virksomheden kan benytte sig af en eller flere eksterne eksperter til at foretage energisyn, såfremt
eksperten eller en gruppe af eksperter er kvalificeret til at foretage energisyn af virksomhedens
energipræstation, herunder bygninger eller grupper af bygninger, industrielle aktiviteter eller anlæg,
herunder transport, og
1) eksperten er ansat i en virksomhed, der er akkrediteret af DANAK eller tilsvarende organ til at
foretage energisyn efter internationale standarder, som er godkendte, jf. § 3, stk. 2,
2) eksperten er en registreret energisynskonsulent eller godkendt under tilsvarende ordninger, der
anerkendes af Energistyrelsen, eller
3) eksperten er en energikonsulent ansat i et certificeret energimærkningsfirma, og som minimum er
certificeret flerfamilieshuskonsulent for virksomheder indenfor handel og service.
Stk. 2.
Energistyrelsen offentliggør en liste over konsulentordninger, der er anerkendte i henhold til stk. 1
på sin hjemmeside www.ens.dk.
Stk. 3.
Adgangen for markedsdeltagere, der tilbyder energitjenester, baseres på gennemsigtige og ikke-
diskriminerende kriterier.
§ 9.
Virksomheden kan benytte sig af egne uvildige eksperter til at foretage energisyn, såfremt eksperten
eller en gruppe af eksperter opfylder kravene i § 8, eller virksomheden dokumenterer, at eksperten har
kvalifikationer svarende til de i § 8 nævnte, ved at indsende oplysninger om ekspertens stilling, uddannelse
og erfaring til Energistyrelsen. Eksperten må ikke være direkte involveret i den aktivitet, der underkastes
energisyn.
Kapitel 4
Rapportering
§ 10.
En energisynsrapport skal opfylde følgende krav:
1) Indholdet i rapporten skal følge de formater, som fremgår af de godkendte standarder, jf. § 3 stk. 2
eller tilsvarende, og dokumentere overholdelsen af § 3, den eventuelle benyttelse af undtagelser i §§
4-6 samt overholdelse af §§ 8-9.
2) Det skal fremgå, hvilken ekspert eller gruppe af eksperter, der har udarbejdet rapporten.
3) Rapporten skal være udarbejdet på dansk eller engelsk.
4) Rapporten skal være underskrevet af en repræsentant fra virksomhedens ledelse.
Stk. 2.
Energisyn må ikke indeholde bestemmelser, der forhindrer, at resultaterne af energisynene
overføres til kvalificerede/akkrediterede leverandører af energitjenester, forudsat virksomheden ikke gør
indsigelse.
EFK, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 86: Orientering om ændring af bekendtgørelse om obligatorisk energisyn i store virksomheder
Stk. 3.
Såfremt virksomheden ikke ønsker at indsende selve energisynsrapporten, kan virksomheden
indsende en opsummering af denne, der dokumenterer, at bekendtgørelsens krav er opfyldt. Energistyrelsen
kan fastlægge krav til format og indhold.
Stk. 4.
Rapporten eller opsummering indberettes til Energistyrelsen første gang senest den 1. marts 2016
og derefter hvert fjerde år beregnet fra datoen for det foregående energisyn.
Stk. 5.
Indberetningen til Energistyrelsen skal foretages af virksomheden eller en repræsentant for
virksomheden på virk.dk. Energistyrelsen kan i særlige tilfælde fastsætte anden praksis for indberetning.
§ 11.
Virksomheder omfattet af § 7, stk. 1 skal indberette certificering eller re-certificering af
energiledelse til Energistyrelsen senest den 1. marts 2016 og derefter skal nyt certifikat indberettes ved
udløbet af gyldighedsperioden for certifikatet.
Stk. 2.
Virksomheder omfattet af § 7, stk. 2 skal indberette certificering eller re-certificering samt
auditrapport senest den 1. marts 2016 og derefter skal nyt certifikat samt auditrapport indberettes ved
udløbet af gyldighedsperioden for certifikatet.
Stk. 3.
Indberetningen til Energistyrelsen jf. stk. 1 og 2 skal foretages af virksomheden eller en
repræsentant for virksomheden på virk.dk. Energistyrelsen kan i særlige tilfælde fastsætte anden praksis for
indberetning.
§ 12.
Energistyrelsen offentliggør en liste over virksomheder, der lever op til kravene i kapitel 2 på
www.ens.dk, såfremt virksomheden har givet samtykke hertil.
Kapitel 5
Ikrafttræden m.v.
§ 13.
Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 2019.
Stk. 2.
Bekendtgørelse nr. 1212 af 19. november 2014 om obligatorisk energisyn i store virksomheder og
bekendtgørelse nr. 1383 af 1. december 2015 om ændring af bekendtgørelse om obligatorisk energisyn i
store virksomheder ophæves.
Stk. 3.
Energisyn udarbejdet og indberettet til Energistyrelsen før ikrafttrædelsen af denne bekendtgørelse
er gyldige i 4 år fra udarbejdelsen. Energi- og miljøledelsescertifikater udstedt og indberettet til
Energistyrelsen før ikrafttrædelsen af denne bekendtgørelse er gyldige indtil certifikatets udløb.
Stk. 4.
Virksomheder, der benytter og vedligeholder et miljøledelsessystem på tidspunktet for
ikrafttrædelsen af denne bekendtgørelse, skal senest overholde kravene til energigennemgang, jf. § 7, stk.
2, ved fornyelsen af certifikatet for at være undtaget fra krav om obligatorisk energisyn, jf. § 3.
Energistyrelsen, den
Kristoffer Böttzauw
/Marie Louise Hansen