EFK, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 79: Analyser under initiativet Energieffektive og Intelligente bygninger

Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2018-19 (1. samling)
EFK Alm.del Bilag 79
Offentligt

ENERGISTYRELSEN

Den energieffektive og intelligente bygning i det smarte

energisystem

Baggrundsrapport 2 – Analyse af potentiale for samspil mellem

bygninger og forsyningssystem

2018-10-09

PROJEKTNUMMER 30.9240.01

Udarbejdet:

Godkendt:

Johnny Iversen, Kasper Qvist, Andreas Kristiansen

Johnny Iversen

EFK, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 79: Analyser under initiativet Energieffektive og Intelligente bygninger

Resumé

Bruttolister for energifleksibilitetstiltag relateret til bygninger er udarbejdet med hensyn til såvel

el- som varmeforbrug. Fleksibilitetstiltagene er overordnet kategoriseret i grupperne:

- Forskydning af forbrug, typisk via smart styring (load shift)

- Brændselsskift, f.eks. fra brændsel til el eller varmepumpe (kombi- og hybridanlæg) (fuel

shift)

- Reduceret forbrug i f.eks. spidslast (load shedding)

- Lagring (valley filling).

Inden for hver bygningskategori (stuehuse, parcelhuse, række- og kædehuse, etageboliger,

handel og service samt institutioner) er potentialerne for hhv. el- og varmefleksibilitet vurderet

relateret til de givne anvendelsesområder.

Potentialerne for elfleksibilitet er i overvejende grad korttids (timer) og relaterer sig hovedsage-

ligt til anvendelsesområderne køl/frys, rumvarme og ventilation. Det samlede estimerede flek-

sibilitetspotentiale er opgjort til ca. 5,8 TWh/år, svarende til lidt mindre end 1/3 af det samlede

elforbrug. Fordelingen mellem husholdninger og erhverv er hhv. 3,5 TWh/år i husholdningerne

og ca. 2,3 TWh/år i erhverv.

På varmesiden vurderes det, at mere end 50 % af det samlede varmebehov kan gøres fleksi-

belt korttids (timer). For husholdningerne findes det største potentiale i parcelhus-segmentet

og for erhverv i handel og service. Potentialerne findes primært gennem tiltag med brændsels-

skift, hvor el helt eller delvis erstatter andet brændsel i kombi- og hybridanlæg til produktion af

såvel rumvarme som varmt brugsvand.

2 (17)

EFK, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 79: Analyser under initiativet Energieffektive og Intelligente bygninger

INDHOLDSFORTEGNELSE

2.1

2.2

2.3

2.4

3.1

3.2

4.1

4.2

INDLEDNING

STUDIE AF BAGGRUNDSRAPPORTER

Smart energi – barriere- og løsningskatalog (Rambøll, 2016)

Varmebesparelse i eksisterende bygninger – Potentiale og økonomi (SBi, 2017)

Andre rapporter

Andre datakilder

FORDELING AF ENERGIFORBRUG

Varme

BRUTTOLISTER FOR EF-TILTAG I BYGNINGER

Varme

REFERENCER

SIDE

Bilag

Bilag 1 – Bruttoliste for varmefleksibilitetspotentiale

Bilag 2 – Bruttoliste for elfleksibilitetspotentiale

Bilag 3 – Fleksibilitetspotentiale El

Forkortelser

EE - Energieffektivisering

EF – Energifleksibilitet

GAF – Graddage afhængigt forbrug

GUF – Graddage uafhængigt forbrug

3 (17)

EFK, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 79: Analyser under initiativet Energieffektive og Intelligente bygninger

INDLEDNING

Nærværende baggrundsrapport skal ses i sammenhæng med den anden del af Baggrunds-

rapport 1 – Samspilspunkter, som er et led i samme projekt.

Baggrundsrapporten her redegør kort for arbejdet med udarbejdelse af bruttolister og potentia-

ler for energifleksibilitetstiltag.

STUDIE AF BAGGRUNDSRAPPORTER

Der er bl.a. taget udgangspunkt i nedenstående baggrundsmateriale.

2.1

Smart energi – barriere- og løsningskatalog (Rambøll, 2016)

Rapporten er udarbejdet af Rambøll for Energistyrelsen og omhandler en række scenarier

vedr. de kommende udfordringer forbundet med etableringen af et smart energisystem.

Særligt afsnittene omkring gashybrid varmepumper og individuelle varmepumper samt hybrid-

anlæg er taget i betragtning i anvendelsen af VE-resurser i det fleksible energisystem.

2.2

Varmebesparelse i eksisterende bygninger – Potentiale og økonomi (SBi, 2017)

Rapporten er udarbejdet af SBi for Energistyrelsen. I rapporten opdeles den danske byg-

ningsmasse i underkategorier ift. BBR-anvendelseskoder samt alder, og derfra analyseres mu-

lige energibesparende tiltag. Tiltagene dækker klimaskærmen, dvs. terrændæk, ydervægge,

vinduer / døre, loft og tagkonstruktioner etc.

2.3

Andre rapporter

Diverse analyse- og baggrundsrapporter fra Ea Energianalyse fra år 2011-2014 vedrørende

fleksibelt elforbrug er inddraget i udarbejdelsen af baggrundsdata for denne baggrundsrapport.

Se under referencer i afsnit 5.

2.4

Andre datakilder

Følgende datakilder er anvendt som baggrund for energiforbruget i den danske bygningsmas-

se:

- Energistyrelsens Energistatistik 2015 (Energistyrelsen, 2016)

- SBi’s rapport

”Varmebesparelse i eksisterende byggeri – potentiale og økonomi”

(Wittchen,

Kragh, & Aggerholm, 2017).

FORDELING AF ENERGIFORBRUG

For at identificere hvor det største energimæssige potentiale ligger, er forbruget af hhv. varme

og el opgjort efter BBR-anvendelseskode. Varmeforbruget er endvidere fordelt efter forsy-

ningsform.

Den danske bygningsmasse er opdelt i kategorier ud fra bygningstype (BBR-

anvendelseskode):

110 Stuehus til landejendom

4 (17)

EFK, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 79: Analyser under initiativet Energieffektive og Intelligente bygninger

120 Fritliggende enfamiliehus (parcelhus)

130 Række-, kæde- & dobbelthus

140 Indeholder BBR-koderne 140, 150, 160, 190. Etageboliger

300 Indeholder BBR-koderne 320, 330, 390. Bygninger, der anvendes til kontor, handel, of-

fentlig administration, hotel, restaurant og andre servicevirksomheder.

400 Indeholder BBR-koderne 410, 420, 430, 490. Bygninger der anvendes til underholdning,

undervisning, sygehuse, daginstitution, fængsel og kaserne.

3.1

Varme

Det danske varmeforbrug fordelt efter bygningstype fremgår af nedenstående tabel.

Bygningstype

Stuehuse 110

Parcelhuse 120

Række-/kædehuse 130

Etageboliger 140

Handel- og service 300

Institutioner 400

Samlet

Varmeforbrug

[TWh/år]

2,05

20,60

4,54

11,02

7,32

4,12

49,64

Samlet areal

[mio. m

]

22,00

162,20

37,10

92,30

84,40

38,30

436,30

Tabel 1: Varmeforbruget i Danmark opdelt efter BBR-anvendelseskode (Wittchen, Kragh, & Aggerholm, 2017) kor-

rigeret på baggrund af (Energistyrelsen, 2016).

Summen af husholdningernes varmeforbrug (BBR-koderne 110-140) beløber sig til 38,2

TWh/år, svarende til 137,6 PJ/år. Dette er nogenlunde samstemmende med basisfremskriv-

ningens angivelse på 135,8 PJ/år for 2016.

Det samlede forbrug til varme fordelt på opvarmningsform fremgår herunder.

Opvarmningsform

Olie

Naturgas

Fjernvarme

Varmepumpe

Biomasse

Andet

Sum

Varmeforbrug

[TWh/år]

2,92

7,81

25,49

1,30

10,03

1,60

0,50

49,64

Tabel 2: Varmeforbruget i Danmark opdelt efter opvarmningsform (Wittchen, Kragh, & Aggerholm, 2017) korrigeret

på baggrund af (Energistyrelsen, 2016).

Nedenfor ses forbruget fordelt efter både bygningstype og opvarmningsform, (Wittchen,

Kragh, & Aggerholm, 2017) korrigeret på baggrund af (Energistyrelsen, 2016).

5 (17)

EFK, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 79: Analyser under initiativet Energieffektive og Intelligente bygninger

Olie

Naturgas Fjernvarme

Biomasse

Andet

Sum

[TWh/år] [TWh/år] [TWh/år] [TWh/år] [TWh/år] [TWh/år] [TWh/år] [TWh/år]

Stuehuse

0,54

0,06

0,04

0,30

0,96

0,11

0,03

2,05

Parcelhuse

1,34

4,20

6,03

0,86

7,10

0,85

0,23

20,60

Række-/kædehuse

0,07

0,71

1,84

0,04

1,62

0,19

0,05

4,54

Etageboliger og lign.

0,42

1,02

9,37

0,03

0,00

0,13

0,04

11,02

Handel og service

0,24

1,18

5,50

0,04

0,01

0,23

0,13

7,32

Institutioner

0,32

0,64

2,71

0,02

0,32

0,09

0,01

4,12

Samlet

2,92

7,81

25,49

1,30

10,03

1,60

0,50

49,64

16%

51%

20%

100%

Bygningskategori

42%

22%

15%

100%

Tabel 3: Varmeforbruget opdelt efter både bygningstype og opvarmningsform.

Det ses specielt, at fjernvarmen udgør lidt over 50 % af varmeforbruget, og måske ikke over-

raskende er det parcelhuse, etageboliger samt handel og service, som udgør de væsentligste

grupper tilsluttet fjernvarmen.

Direkte elopvarmning udgør ca. 1,6 TWh/år. Det er især parcelhuse, som er elopvarmede. El

til opvarmning udgør således ca. 3 % af det samlede nettovarmebehov.

Fordeling af elopvarmning fremgår af figuren herunder.

Figur 1: Fordeling af elopvarmning på bygningstype.

3.2

Forbrug og fordeling er baseret på data fra Energistyrelsens Energistatistik 2015. I Energistati-

stikken er forbruget ikke opgjort efter bygningstyper, men efter sektorer, hvorfor det har været

nødvendigt at gøre følgende antagelse:

BBR-koderne 110, 120 og 130 antages at udgøre enfamilieboliger i Energistyrelsens energi-

statistik. For at kunne fordele forbruget på de tre BBR-koder er forbruget divideret med det

samlede areal for de tre BBR-koder for at finde forbruget pr. m

. Det antages dermed, at m

forbruget er ens for de tre BBR-koder. Derefter er forbruget fordelt på de tre BBR-koder ved at

gange m

-forbruget med areal for den pågældende BBR-kode.

6 (17)

EFK, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 79: Analyser under initiativet Energieffektive og Intelligente bygninger

Handel og service samt offentlig administration hører til BBR-kode 300, mens offentlig service

(hospitaler, daginstitutioner, skoler m.v.) hører til BBR-kode 400.

Elforbrug fordelt efter bygningstyper fremgår af tabellen herunder.

Bygningstype

Stuehuse 110

Parcelhuse 120

Række-/kædehuse 130

Etageboliger 140

Handel og service 300

Institutioner 400

Samlet

Elforbrug

[TWh/år]

0,77

5,65

1,29

2,52

7,57

2,34

20,15

Samlet areal

[mio. m

]

22,00

162,20

37,10

92,30

84,40

38,30

436,30

Tabel 4: Elforbrug opdelt efter BBR-anvendelseskode (Energistyrelsen, 2016) koblet med Sweco antagelser.

Summen af husholdningernes elforbrug (BBR-koderne 110-140) beløber sig til 10,2 TWh/år,

svarende til 36,8 PJ/år.

Elvarme fra varmepumper i husholdninger udgør i dag (2015) ca. 7 %, svarende til et elforbrug

på ca. 0,9 TWh/år (COP på 3 antaget).

BRUTTOLISTER FOR EF-TILTAG I BYGNINGER

I de følgende afsnit er oplistet EF-tiltag for hhv. varme og el opdelt efter BBR-

anvendelseskoderne. En mere detaljeret beskrivelse af de enkelte tiltag samt et estimat på

deres respektive besparelsespotentialer fremgår af Bilag 1.

4.1

Varme

I afsnittet her fremhæves nogle generelle og grundlæggende tanker om varmefleksibilitet.

Grundlæggende tanker om fleksibilitet mht. varmeforsyning:

Forskydning

af rumvarme (termisk inerti/kapacitet i bygninger) – Load shift

Fjernvarme

Gas

Olie

Varmepumper (el)

Varmeforsyningen reduceres i temperatur eller afbrydes kortvarigt. Rest varmeenergi

lagret i vand og konstruktioner afgives uden eller med lille gene for forbrugerne.

Det kræver tunge konstruktioner i bygningerne, for at der kan lagres lidt varme i bygnin-

gerne.

- Hybridanlæg (brændselsskift) – kollektive systemer (fjernvarme og gas) – Fuel shift

Fjernvarme vs. varmepumpe (kilde: luft eller fjernvarme) (kræver udvikling af kombian-

læg

Skifter til varmepumpe, når opvarmning med varmepumpe er billigere end fjernvarme.

7 (17)

EFK, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 79: Analyser under initiativet Energieffektive og Intelligente bygninger

Gas vs. varmepumpe (kilde: luft eller gas)

Skifter til varmepumpe, når opvarmning med varmepumpe er billigere end gaskedel.

Dvs. elpris divideret med vejrafhængig COP-faktor.

Ventilationsanlæg kombineret med varmepumpe (f.eks. ventilationsunit, som også kan

lave brugsvand)

Gas / olie / fjernvarme vs. elpatron

Skifter til elpatron, når opvarmning med el er billigere end hhv. gas, olie eller fjernvarme.

Dette er billigere at etablere og ikke pladskrævende, men kræver meget lav elpris, da el

anvendes 1:1 til opvarmning.

- Decentrale

bufferbeholdere og lagring

– Valley-filling, Load shift

Bufferbeholdere til varmepumpe

Akkumuleringstanke/beholdere (til rumvarme) vil gøre varmepumpedrift mere fleksibel,

da varmepumpen f.eks. kan styres til, at akkumuleringsbeholderen opvarmes i perioder

med overkapacitet i elnettet (f.eks. om natten). Så er det kun pumpedriften, der bruger

strøm i dagtimerne, hvor der er størst efterspørgsel på strøm. Det medfører fleksibelt

forbrug, og varmepumpen vil køre optimalt under disse forhold og dermed have en læn-

gere levetid.

Kan anses som en billigere, men mere pladskrævende måde at lagre energi på end bat-

terier.

Decentral

lagring

(akkumuleringstanke) (mindre relevant, da central lagring i kollektive

forsyningsnet er mere kosteffektivt).

Fleksibilitetstiltag for varmeforbrug er oplistet i tabellen herunder. Endvidere er angivet, hvilke

bygningstyper der vil være relevante for de givne tiltag. Se også Bilag 1.

Tiltag

110 Stuehuse

120 Parcelhuse

Bygningstype

130 Rækkehuse

140 Etageboliger

300 Handel & service

400 Institutioner

Load shift af rumvarme

Elpatron

Etablering af hybrid VP-anlæg

Større bufferbeholder på varmepumper

Konvertering fra oliefyr til varmepumpe

(X)

Tabel 5: Fleksibilitetstiltag (varme) med angivelse af relevans for bygningstyper.

Fleksibilitetspotentialet er vurderet ved fastsættelse af en %-andel, som ville kunne flyt-

tes/skiftes m.v., og tidsperspektivet heri (timer/dage). Se Bilag 1.

I figuren herunder ses det vurderede fleksibilitetspotentiale for varme fordelt på de forskellige

bygningskategorier.

8 (17)

EFK, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 79: Analyser under initiativet Energieffektive og Intelligente bygninger

Figur 2: Opgjort fleksibilitetspotentiale på varmesiden opdelt på bygningstype og tiltag.

Det vurderes som udgangspunkt, at mere end 50 % af det samlede varmeforbrug har potentia-

le for at være fleksibelt.

4.2

I dette afsnit fremhæves nogle generelle og grundlæggende tanker om elfleksibilitet.

Afbrydelse af el er langt mere følsomt end afbrydelse af varme. Ventilation og udsugning kan

kun meget kortvarigt afbrydes på tidspunkter, hvor der er behov for det, ligesom el til proces-

ser generelt ikke kan undværes/afbrydes.

Grundlæggende tanker om fleksibilitet mht. elforsyning kan overordnet opdeles i kategorierne:

Forskydning, Reduktion, Lagring og Brændselsskift:

Forskydning

af elforbrug via smart styring (inerti/kapacitet i systemer, timing) – Load-shift

Elvarme

Køl/frys

Kan afbrydes i spidsbelastningsperioder og køles lidt ekstra ned i perioder med overka-

pacitet i elnettet. Forudsætter køle-/fryseanlæg, der understøtter dette og starter med

ekstra køling før en afbrydelse.

Varme via varmepumper (VP)

Vask/opvask

Ventilation

Reduceret

elforbrug – Load shedding

Lys

Kan afbrydes på visse udendørsarealer, veje o.l. i spidsbelastningsperioder. Kræver sty-

ring, stillingtagen og prioritering af belysningsanlæg.

Lagring

brændselsskift

– Valley-filling, Fuel-shift

9 (17)

EFK, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 79: Analyser under initiativet Energieffektive og Intelligente bygninger

(Li-ion) batteripakker

Varme hybridanlæg (gas-VP, fjernvarme-VP)

Combi varmtvandsbeholdere (VVB)

fjernvarme vs. VP (kilde: luft eller fjernvarme)

gas vs. VP (kilde: luft eller gas)

Fleksibilitetstiltag for elforbrug er oplistet i tabellen herunder. Endvidere er angivet, hvilke byg-

ningstyper der vil være relevante for de givne tiltag. Se også Bilag 2.

Tiltag

110 Stuehuse

BBR-anvendelseskode

120 Parcelhuse

130 Rækkehuse

140 Etageboliger

300 Handel & service

400 Institutioner

Intelligent styring af belysning

Intelligent styring af pumpning

Køl/frys

EDB og elektronik

Vaskeapparater

Ventilation

Tabel 6: Fleksibilitetstiltag (el) med angivelse af relevans for bygningstyper.

Et overblik over opgjorte fleksibilitetstiltag på el, opdelt på kategorierne ”husholdninger” og

”handel og service samt institutioner slået sammen”, ses af tabellen herunder, jf. også EA.

Delrapport 1 – Samspilsmuligheder.

Der forskes intensivt i nye, billigere og mere effektive batteriteknologier drevet af udviklingen inden for elbiler og

mobil elektronik. Det er derfor vanskelig at sige, hvordan dette vil påvirke energilagring i 2030, 2040 eller 2050.

Allerede fra 2020 vurderes f.eks. ’Solid state’ batterier at være på gaden, så i løbet af 20’erne vil Li-ion forment-

lig blive udfordret.

10 (17)

EFK, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 79: Analyser under initiativet Energieffektive og Intelligente bygninger

Husholdninger

Forbrug [GWh]

Belysning

Pumpning

Køl / frys

EDB og elektronik

Anden elanvendelse

Madlavning

Vaskeapparater

TV/video

Rumvarme

Combi VVB

Ventilation og udsugning

Total

Handel og service inkl. institutioner

(GWh)

Belysning

Pumpning

Køl / frys

EDB og elektronik

Anden elanvendelse

Ventilation og blæsere

Trykluft og procesluft

Øvrige elmotorer

Combi VVB

Rumvarme

Total

Forbrug [GWh]

4.219

495

1.455

844

553

1.135

204

466

8,5

440

8.953

Potentiale [%]

10%

25%

70%

30%

15%

80%

32%

Samlet

potentiale for

fleksibilitet

Potentiale [%]

50%

70%

15%

25%

80%

15%

31%

272

1.817

3.494

Samlet

potentiale for

fleksibilitet

[GWh]

403

118

972

242

163

352

2.266

Timer

Dage

Heraf

Timer

Dage

Permanent

[GWh]

223

1.013

1.599

576

1.975

282

835

941

1.411

846

1.900

645

11.067

Heraf

Permanent

Tabel 7: Opgjorte fleksibilitetstiltag (el) for kategorierne ”husholdninger” og ”handel og service inkl. institutioner”.

I det følgende kommenteres antagelserne om hvor stor en del af det samlede forbrug er flexi-

belt:

Belysning:

Belysning er ikke særlig fleksibelt, idet der oftest kun er lys, når der er behov

herfor. Belysning er i høj grad automatiseret.

Pumpning:

Pumpearbejdet er i en vis udstrækning fleksibelt, idet varme/køling og vand

kan forskydes i kortere tidsrum uden gene for komfort og/eller behov.

Køl/frys:

En stor del af el til køl/frys vil i praksis være fleksibelt, idet der er en stor inerti i

disse systemer, og de derfor vil kunne afbrydes i kortere tidsperioder.

EDB, TV/video og elektronik:

Disse elanvendelser vurderes ikke at være særlig fleksible

– systemerne skal køre, når der er behov for det.

Anden elanvendelser

og madlavning: Elforbrug hertil er generelt ikke fleksibelt – el an-

vendes, når behov/beslutning herom indtræder.

Husholdningers vaskeapparater:

Disse er i en vis udstrækning fleksible – en udskydelse

af vasken kan i mange tilfælde accepteres.

Ventilation, udsugning og blæsere:

Anvendelsesområdet her er meget begrænset fleksi-

belt – afbrydelse kan ikke ske i længere perioder.

Rumvarme:

Der er som for køl/frys meget inerti i bygningskonstruktionen, hvorfor for-

skydning af elforbruget til varme i høj grad vil være fleksibelt.

Combi VVB:

Varmtvandsbeholdere med elstav vil i stor udstrækning være fleksibel, idet

elstaven her er et supplement til varmtvandsproduktionen og derfor vil kunne afbrydes i

perioder.

11 (17)

EFK, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 79: Analyser under initiativet Energieffektive og Intelligente bygninger

For yderligere kommentarer til ovennævnte skøn for procentvist potentiale henvises til en æl-

dre rapport fra EA Energianalyse udført for Energinet.dk ”Kortlægning af potentialet for fleksi-

belt elforbrug i industri, handel og service”, juni 2011.

Det samlede potentiale for fleksibelt elforbrug er estimeret til ca. 5,8 TWh/år, svarende til ca.

1/3 af det samlede elforbrug. Heraf udgør potentialet i boliger ca. 3,5 TWh/år, mens handel og

service inkl. institutioner udgør ca. 2,3 TWh/år.

Særligt interessant er fleksibilitetspotentialet på el til køl/frys og rumvarme for eksempelvis

husholdninger samt køl/frys for handel og service. Det er her, det største potentiale findes.

Vask i boligsektoren må indledningsvist opdeles i stuehuse / parcelhuse og etageboliger, da

mange etageboliger enten har fællesvaskerier (’vasketur’) eller forbud mod at starte vaskema-

skiner om natten pga. støj i bebyggelsen. For dem er der således ikke fuld fleksibilitet.

Med indbyggede batterier i routere, bærbare computere, tablets m.v. ville netforsyning hertil

også kunne afbrydes.

På figurerne herunder ses eksempelvis fleksibilitetspotentialerne for el til hhv. rumvarme og

produktion af varmt brugsvand.

Figur 3: Opgjort fleksibilitetspotentiale for el til rumvarme for de 6 bygningskategorier.

12 (17)

EFK, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 79: Analyser under initiativet Energieffektive og Intelligente bygninger

Figur 4: Opgjort fleksibilitetspotentiale for el til brugsvand for de 6 bygningskategorier.

Det opgjorte fleksibilitetspotentiale på el (ekskl. el til opvarmning) for de 6 bygningstyper ses i

en sammenstilling i nedenstående figur. Figuren fremgår i større og mere læseligt format i Bi-

lag 3.

Figur 5: Opgjort fleksibilitetspotentiale for el (ekskl. el til opvarmning) for de 6 bygningskategorier og opdelt på an-

vendelse.

13 (17)

EFK, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 79: Analyser under initiativet Energieffektive og Intelligente bygninger

For hver af de 6 BBR-bygningskategorier er fleksibilitetspotentialet for el (ekskl. el til opvarm-

ning) vist i figurerne herunder, jf. ovenstående samlede figur.

Figur 6: Opgjort fleksibilitetspotentiale for el (ekskl. el til opvarmning) for stuehuse opdelt på anvendelse

Figur 7: Opgjort fleksibilitetspotentiale for el (ekskl. el til opvarmning) for parcelhuse opdelt på anvendelse.

14 (17)

EFK, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 79: Analyser under initiativet Energieffektive og Intelligente bygninger

Figur 8: Opgjort fleksibilitetspotentiale for el (ekskl. el til opvarmning) for rækkehuse opdelt på anvendelse.

Figur 9: Opgjort fleksibilitetspotentiale for el (ekskl. el til opvarmning) for etageboliger opdelt på anvendelse.

15 (17)

EFK, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 79: Analyser under initiativet Energieffektive og Intelligente bygninger

Figur 10: Opgjort fleksibilitetspotentiale for el (ekskl. el til opvarmning) for handel og service opdelt på anven-

delse.

Figur 11: Opgjort fleksibilitetspotentiale for el (ekskl. el til opvarmning) for institutioner opdelt på anvendelse.

16 (17)

EFK, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 79: Analyser under initiativet Energieffektive og Intelligente bygninger

REFERENCER

Danfoss. (u.d.). Note on Domestic Hot water and District Heating water Storage Tanks., (s. 4).

Danmarks Statistik. (21. november 2017).

BYGB40: BYGNINGER OG DERES OPVARMEDE AREAL

EFTER OMRÅDE, ENHED, OPVARMINGSFORM, ANVENDELSE OG OPFØRELSESÅR.

Hen-

tet fra Statistikbanken:

http://www.statistikbanken.dk/BYGB40

Ea Energianalyse et al. (2014).

Activating electricity demand as regulating power. Flexpower – testing a

market design proposal.

Ea Energianalyse, the Technical University of Denmark (DTU), Enfor,

Actua, Eurisco, EC Power,. Hentet fra

http://ea-

energianalyse.dk/reports/1027_flexpower_activating_electricity_demand_as_regulating_power.

pdf

Ea Energy Analyses. (2014).

Ready project - Summary of main findings.

Copenhagen: Ea Eneregy

Analyses.

Ea Energy Analyses. (2013).

Activating electricity demand as regulating power - Flexpower - testing a

market design proposal.

Copenhagen: Ea Energy Analyses.

Ea Energianalyse. (2012).

Det fremtidige behov for fleksibilitet i energisystemet – Med fokus på

integration af vindkraft.

Udarbejdet for Aahus Kommune.

Ea Energianalyse. (2011).

Kortlægning af potentialet for fleksibelt elforbrug i industri, handel og service.

Udarbejdet for Energinet.dk.

Elforbrugspanelerne. (u.d.).

Rapportering.

Hentet fra Elforbrugspanelerne:

http://www.elforbrugspanel.dk/Pages/Rapportering.aspx

Energistyrelsen. (2016).

Energistatistik 2015.

København: Energistyrelsen.

Energistyrelsen. (2017).

Basisfremskrivning 2017.

København K: Energistyrelsen.

Energistyrelsen. (22. November 2017).

Månedlig og årlig energistatistik.

Hentet fra ENS.dk:

https://ens.dk/sites/ens.dk/files/Statistik/tabeller2015.xlsx

SBi ved Søren Aggerholm. (2017:04).

ENERGIFAKTORER VED ENERGIBEREGNING.

Aalborg Uni-

versitet København.

Wittchen, K. B., Kragh, J., & Aggerholm, S. (2017).

Varmebesparelse i eksisterende bygninger - Poten-

tiale og økonomi.

17 (17)

EFK, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 79: Analyser under initiativet Energieffektive og Intelligente bygninger

Den intelligente bygning i det smarte energisystem

BILAG 1 - Fleksibilitet - Varme

09-10-2018

Fleksibilitetspotentiale på varme

BBR kode Tiltag

Rumvarme

Combi VVB

Gaskedel kombineret med en VP hybridanlæg

Bufferbeholder på VP

Konvertering fra olie til VP

Fjernvarme kombineret med VP hybridanlæg

110

Type fleksibilitet

[-]

Load shift

Fuel shift

Load shift

Fuel shift

Forbrug

MWh/år

Fleksibilitet-

potentiale

[%]

50%

80%

50%

85%

100%

50%

2.770.000

Årlig samlet

fleksibilitets-

Timer

potentiale

[MWh]

715.818

490.846

31.645

178.000

537.672

17.828

1.971.809

Dage

Permanent

Kommentar

[-]

Potentiale er estimeret, ud fr energibehovet til rumopvarmning,

Det er estimeres at 80 % af energiforbruget til varmt brugsvand kan fuel skift

Potentialet er estimeret

Ops på fordeling af varme og VBV

Fleksibilitetspotentiale på varme

BBR kode Tiltag

Rumvarme

Combi VVB

Gaskedel kombineret med en VP

Bufferbeholder på VP

Konvertering fra olie til VP

Fjernvarme kombineret med VP hybridanlæg

120

Type fleksibilitet

[-]

Load shift

Fuel shift

Load shift

Fuel shift

Forbrug

MWh/år

Fleksibilitet-

potentiale

[%]

50%

80%

50%

85%

100%

50%

20.500.000

Årlig samlet

Timer

fleksibilitets-

potentiale

[MWh]

7.210.516

4.944.354

2.099.066

512.295

1.335.411

3.013.754

19.115.396

Dage

Permanent

Kommentar

[-]

Ops på fordeling af varme og VBV

[-]

Potentialet er estimeret

Det er estimeres at 80 % af energiforbruget til varmt brugsvand kan fuel skift

Potentialet er estimeret

Fleksibilitetspotentiale på varme

BBR kode Tiltag

Rumvarme

Combi VVB

Bufferbeholder på VP

Gaskedel kombineret med en VP

Konvertering fra olie til VP

Fjernvarme kombineret med VP hybridanlæg

130

Type fleksibilitet

[-]

Load shift

Fuel shift

Load shift

Fuel shift

Forbrug

MWh/år

Fleksibilitet-

potentiale

[%]

50%

80%

85%

50%

100%

50%

4.050.000

Årlig samlet

Timer

fleksibilitets-

potentiale

[MWh]

1.587.411

1.088.511

26.507

248.302

69.521

920.538

3.940.791

Dage

Permanent

Kommentar

[-]

Potentialet er estimeret

Det er estimeres at 80 % af energiforbruget til varmt brugsvand kan fuel skift

Potentialet er estimeret

Fleksibilitetspotentiale på varme

BBR kode Tiltag

Rumvarme

Combi VVB

Bufferbeholder på VP

140, 150,

Gaskedel kombineret med en VP

160, 190

Konvertering fra olie til VP

Fjernvarme kombineret med VP hybridanlæg

Type fleksibilitet

[-]

Load shift

Fuel shift

Load shift

Fuel shift

Fleksibilitet-

potentiale

[%]

50%

80%

85%

50%

100%

50%

10.360.000

Årlig samlet

Timer

fleksibilitets-

potentiale

[MWh]

3.985.052

2.438.779

19.109

368.973

422.273

4.686.945

11.921.132

Dage

Permanent

Kommentar

[-]

Potentialet er estimeret

Det er estimeres at 80 % af energiforbruget til varmt brugsvand kan fuel skift

Potentialet er estimeret

Ops på fordeling af varme og VBV

Fleksibilitetspotentiale på varme

BBR kode Tiltag

Rumvarme

Combi VVB

Bufferbeholder på VP

Gaskedel kombineret med en VP

320, 330,

Konvertering fra olie til VP

390

Fjernvarme kombineret med VP hybridanlæg

Type fleksibilitet

[-]

Load shift

Fuel shift

Load shift

Fuel shift

Forbrug

MWh/år

Fleksibilitet-

potentiale

[%]

50%

80%

85%

50%

100%

50%

7.720.000

Årlig samlet

Timer

fleksibilitets-

potentiale

[MWh]

2.819.145

1.347.332

25.264

426.067

237.974

2.747.965

7.603.747

Dage

Permanent

Kommentar

[-]

Ops på fordeling af varme og VBV

[-]

Potentialet er estimeret

Det er estimeres at 80 % af energiforbruget til varmt brugsvand kan fuel skift

Potentialet er estimeret

Fleksibilitetspotentiale på varme

BBR kode Tiltag

Rumvarme

Combi VVB

Gaskedel kombineret med en VP

Konvertering fra olie til VP

410, 420,

Bufferbeholder på VP

430, 490

Fjernvarme kombineret med VP hybridanlæg

Type fleksibilitet

[-]

Load shift

Fuel shift

Load shift

Fuel shift

Forbrug

MWh/år

Fleksibilitet-

potentiale

[%]

50%

80%

50%

100%

85%

50%

3.970.000

* Grov potentialeoversigt, der tager udgangspunkt i data fra egne erfaringstal. Besparelsesforslagene er ikke nødvendigvis additionelle.

Årlig samlet

Timer

fleksibilitets-

potentiale

[MWh]

1.605.630

724.592

232.007

315.412

15.590

1.357.410

4.250.641

Dage

Permanent

Kommentar

[-]

Potentialet er estimeret

Det er estimeres at 80 % af energiforbruget til varmt brugsvand kan fuel skift

Potentialet er estimeret

Bruttoliste_Master_20180403_ankr - okt 2018 - Brutto fleks. varme

EFK, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 79: Analyser under initiativet Energieffektive og Intelligente bygninger

Den intelligente bygning i det smarte energisystem

BILAG 2 - Fleksibilitet - El

09-10-2018

BBR kode Tiltag

Belysning

Pumpning

Køl / frys

EDB og elektronik

Anden elanvendelse

Madlavning

Vaskeapparater

TV/video

Rumvarme

Combi VVB

Type fleksibilitet

[-]

Peak clipping

Load shift

Fleksibilitet-

potentiale

[%]

50%

70%

15%

25%

80%

110

Load shift

Fuel shift

Fleksibilitetspotentiale

Årlig samlet

Dage

fleksibilitets-

Timer

[MWh]

[-]

4.883

17.595

24.633

2.583

21.544

110.426

2.831

184.496

på EL

Permanent

Kommentar

[-]

Andelen er taget ud fra elforbruget til VP

Det er estimeret at 80 % af energiforbruget til varmt brugsvand kan fuel skift

Fleksibilitetspotentiale på EL

BBR kode Tiltag

Belysning

Pumpning

Køl / frys

EDB og elektronik

Anden elanvendelse

Madlavning

Vaskeapparater

TV/video

Rumvarme

Combi VVB

Type fleksibilitet

[-]

Peak clipping

Load shift

potentiale

[%]

50%

70%

15%

25%

120

Load shift

fleksibilitets-

Timer

[MWh]

[-]

36.945

133.120

638.898

19.544

162.998

Dage

Permanent

Kommentar

[-]

Load shift

Fuel shift

80%

719.965

18.461

1.729.930

Andelen er tager ud fra elforbruget til VP

Det er estimeret at 80 % af energiforbruget til varmt brugsvand kan fuel skift

Fleksibilitetspotentiale på EL

BBR kode Tiltag

Belysning

Pumpning

Køl / frys

EDB og elektronik

Anden elanvendelse

Madlavning

Vaskeapparater

TV/video

Rumvarme

Combi VVB

Type fleksibilitet

[-]

Peak clipping

Load shift

Fleksibilitet-

potentiale

[%]

50%

70%

15%

25%

80%

130

Load shift

Fuel shift

Årlig samlet

fleksibilitets-

Timer

potentiale

[MWh]

[-]

8.552

30.815

147.894

4.524

37.731

154.515

3.962

387.994

Dage

Permanent

Kommentar

[-]

Andelen er tager ud fra elforbruget til VP

Det er estimeret at 80 % af energiforbruget til varmt brugsvand kan fuel skift

Fleksibilitetspotentiale på EL

BBR kode Tiltag

Belysning

Pumpning

Køl / frys

EDB og elektronik

140, 150, Anden elanvendelse

160, 190 Madlavning

Vaskeapparater

TV/video

Rumvarme

Combi VVB

Ventilation og udsugning

Type fleksibilitet

[-]

Peak clipping

Load shift

Fleksibilitet-

potentiale

[%]

50%

70%

15%

25%

80%

Load shift

Fuel shift

Peak clipping

15%

Årlig samlet

fleksibilitets-

Timer

potentiale

[MWh]

[-]

18.648

67.192

322.482

9.865

82.273

105.718

2.495

29.206

637.879

Dage

Permanent

Kommentar

[-]

Andelen er tager ud fra elforbruget til VP

Det er estimeret at 80 % af energiforbruget til varmt brugsvand kan fuel skift

DKANKR estimat

Fleksibilitetspotentiale på EL

BBR kode Tiltag

Belysning

Pumpning

Køl / frys

EDB og elektronik

320, 330,

Anden elanvendelse

390

Ventilation og blæsere

Trykluft og procesluft

Øvrige elmotorer

Combi VVB

Rumvarme

Type fleksibilitet

[-]

Peak clipping

Load shift

Fuel shift

Load shift

Fleksibilitet-

potentiale

[%]

10%

25%

70%

30%

15%

80%

Årlig samlet

fleksibilitets-

Timer

potentiale

[MWh]

[-]

308.253

90.350

744.058

184.952

124.364

7.441

3.571

182.751

Dage

Permanent

Kommentar

[-]

Det er estimeret at 80 % af energiforbruget til varmt brugsvand kan fuel skift

Andelen er tager ud fra elforbruget til VP

Fleksibilitetspotentiale på EL

BBR kode Tiltag

Belysning

Pumpning

Køl / frys

EDB og elektronik

410, 420,

Anden elanvendelse

430, 490

Ventilation og blæsere

Trykluft og procesluft

Øvrige elmotorer

Combi VVB

Rumvarme

Type fleksibilitet

[-]

Peak clipping

Load shift

Fuel shift

Load shift

Fleksibilitet-

potentiale

[%]

10%

25%

70%

30%

15%

80%

Årlig samlet

fleksibilitets-

Timer

potentiale

[MWh]

[-]

94.525

27.706

228.164

56.715

38.136

2.282

1.337

71.574

Dage

Permanent

Kommentar

[-]

Det er estimeret at 80 % af energiforbruget til varmt brugsvand kan fuel skift

Andelen er tager ud fra elforbruget til VP

* Grov potentialeoversigt, der tager udgangspunkt i data fra EA-energianalyse. Besparelsesforslagene er ikke nødvendigvis additionelle.

Bruttoliste_Master_20180403_ankr - okt 2018 - Brutto fleks. EL

EFK, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 79: Analyser under initiativet Energieffektive og Intelligente bygninger

BILAG 3

Samlet fleksibilitetspotentiale på el

800.000

700.000

600.000

500.000

MWh

400.000

300.000

200.000

100.000

Belysning

Pumpning

Køl / frys

EDB og elektronik

Anden elanvendelse

Madlavning

Vaskeapparater

TV/video

Ventilation og

udsugning

Ventilation og blæsere Trykluft og procesluft

Øvrige elmotorer

Stuehuse Fleksibilitetspotentiale

Parcelhuse Fleksibilitetspotentiale

Række-/kædehuse Fleksibilitetspotentiale

Etageboliger og lign. Fleksibilitetspotentiale

Handel og service Fleksibilitetspotentiale

Institutioner Fleksibilitetspotentiale

Bruttoliste_Master_20180403_ankr - okt 2018