Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2018-19 (1. samling)
EFK Alm.del Bilag 70
Offentligt
1971917_0001.png
Tilskud til industrielle kraftvarmeværker (grundbeløb 3)
Dette notat skal ses som baggrundsmateriale til medlemmerne af Energi-
Forsynings- og Klimaudvalget til brug for Foreningen af Danske
Kraftvarmeværker og Dansk Gartneris udvalgsforetræde den 22. november
2018 om ordningen med tilskud til industrielle kraftvarmeværker (grundbeløb
3).
Ordningen med tilskud til industrielle kraftvarmeværker blev indført med
virkning fra 2013 og skulle være gældende indtil udgangen af 2020.
Ordningen blev suspenderet den 1. oktober 2017 og ophævet den 7. marts
2018.
Formålet med ordningen (grundbeløb 3)
Formålet med ordningen var både at dække virksomhedernes ekstra udgift til
NOx-afgift samt at fastholde kapaciteten til produktion af elektricitet på de
industrielle kraftvarmeværker.
Ordningen har ikke virket efter hensigten. Specielt to forhold er årsag hertil:
1) Beregningen af tilskud tog reelt ikke udgangspunkt i det grundlag, som
fremgik af loven og EU-godkendelsen.
2) Ordningen blev ophævet som følge af, at politikerne havde et forkert
faktuelt grundlag at træffe beslutningen på.
Resultatet er at de 30 virksomheder, der har fået udbetalt tilskuddet, skal
tilbagebetale det hele eller en væsentlig del heraf, uanset at
3) Lovgrundlaget for ordningen fra starten var uklart.
4) Virksomhederne havde indrettet sig i god tro i forhold til den modtagne
støtte.
Ad 1) Grundlaget for beregning af tilskuddet jf. loven og EU-
godkendelsen vs. den reelt udførte beregning
1
Det fremgår af loven, Kommissionens EU-godkendelse og vejledninger til
virksomhederne, at tilskuddet til de industrielle kraftvarmeværker skal
beregnes på baggrund af værkernes produktion i 2011. Derfor indrettede
værkerne deres produktion herefter.
1
Se bilag 1 for uddybning af dette afsnit.
 EFK, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 70: Henvendelse af 20/11-18 fra Foreningen Danske Kraftvarmeværker og Dansk Gartneri i forbindelse med foretræde for udvalget den 22/11-18
1971917_0002.png
Energistyrelsen har ved opgørelse af overkompensation anvendt
produktionen af elektricitet i tilskudsåret som beregningsgrundlag. Efter
Energistyrelsens beregninger er grundlaget således reelt ikke den mængde
elektricitet, som værket har produceret i 2011, hvilket ellers var hensigten
med ordningen og som fremgår af Energistyrelsens nyhedsbrev
2
til
virksomhederne.
Herved skal en stor del af virksomhederne som nævnt tilbagebetale hele eller
en væsentlig del af det udbetalte tilskud.
Virksomhedernes udregning af kip-pris, der danner grundlag for den daglige
drift, ville i nærværende periode have været ca. 100 kr. lavere, hvis værkerne
havde været bekendt med, at Energistyrelsen ville anvende tilskudsårets
elproduktion som grundlag for den senere beregning af overkompensation og
ikke som virksomhederne var blevet informeret om, produktionen for 2011.
Som ved mange andre tilskudsordninger fremgår det af loven, at lovgiver
ønsker, at det skal være en historisk elproduktion (2011 produktion), der er
grundlaget for beregning af tilskuddet. Herved sikres, at det ikke er tilskuddet,
der er afgørende for, om der produceres elektricitet på de industrielle
kraftvarmeværker.
Ad 2) Ordningen blev ophævet som følge af, at politikerne havde et
forkert faktuelt grundlag at træffe beslutningen på
3
I forbindelse med lukning af ordningen har ministeren ved brev af 26. februar
2018 oplyst til Energi- Forsynings- og Klimaudvalget, at Energistyrelsen har
opgjort, at virksomhederne er overkompenseret med 95% af det tilskud, som
virksomhederne har fået udbetalt for 2013
–
2016.
Da Kammeradvokaten og Energistyrelsen mener, at værkerne kun i
udetydelig omfang kan nedbringe overkompensationen i perioden fra medio
2017
–
ultimo 2020, anbefaler Kammeradvokaten derfor, at ordningen
ophører ...
På den baggrund er ordningen suspenderet pr. 1. august 2017, og der er ikke
udbetalt yderligere støtte under ordningen siden.
Af notat fra Energistyrelsen dateret 7. marts 2018 fremgår, at virksomhederne
for perioden 2013
–
medio 2017 har fået udbetalt 195 mio. kr., hvoraf
virksomhederne skal tilbagebetale 185 mio. kr.
–
dvs. at de alene kan
beholde 10 mio. kr.
Ifølge de seneste oplysninger fra Energistyrelsens partshøringsbreve viser
det sig nu, at virksomhederne
”kun”
skal tilbagebetale 81% af det beløb, de
har fået udbetalt for perioden 2013 til medio 2017. Virksomhederne kan
2
3
Se bilag 6
–
Energistyrelsens nyhedsbrev af 26. januar 2016.
Se bilag 2 for uddybning af dette afsnit.
side 2
 EFK, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 70: Henvendelse af 20/11-18 fra Foreningen Danske Kraftvarmeværker og Dansk Gartneri i forbindelse med foretræde for udvalget den 22/11-18
1971917_0003.png
således beholde 4 gange mere end først antaget af Energistyrelsen
–
ca. 39
mio. kr.
Tilskudsbeløb som virksomhederne kan beholde iflg. Energistyrelsens opgørelse 2018
Periode
2013 -2016
2017
Samlet beløb som ikke skal
tilbagebetales
Opgjort af ENS
september 2018
31.497.077
7.564.321
39.061.398
kr.
kr.
kr.
Notat fra ENS 7.
marts 2018
8.700.000
1.300.000
10.000.000
kr.
kr.
kr.
Diff
22.797.077
6.264.321
29.061.398
kr.
kr.
kr.
Dif i %
262,04%
481,87%
290,61%
Hvis ordningen ikke var ophævet ville virksomhederne kunne have opnået
tilskud fra medio 2017 og frem til udgangen af 2020. Da grundbeløb 1
ophører med udgangen af 2018 kunne virksomhederne have opnået et
meget støre tilskud i grundbeløb 3 i årene 2019 og 2020.
Ad 3) Lovgrundlaget for ordningen fra starten var uklart
Det følger af Kommissionens godkendelse af ordningen, at de danske
myndigheder har givet tilsagn om, at de vil reducere eller suspendere støtten,
hvis forskellen mellem prisen på el og naturgas ændrer sig i en sådan grad, at
der er risiko for overkompensation. Der er med andre ord kun tale om en
fremadrettet
nedsættelse eller suspension af støtten; ikke tilbagebetaling eller
modregning for at kompensere for allerede udbetalte beløb.
I tilfælde af overkompensation er ministeren i elforsyningsloven
bemyndiget til at fastsætte regler om nedsættelse eller suspension af
tilskuddet, dvs. en
fremadrettet
regulering af tilskuddet. Intet sted nævnes
muligheden for at kræve tilbagebetaling eller modregning for at
kompensere for en
bagudrettet
overkompensation.
Det er først i tilskudsbekendtgørelsen, at der findes bestemmelser, der muliggør
en bagudrettet regulering af udbetalte tilskudsbeløb ved tilbagebetaling eller
modregning. Det er derfor vores opfattelse, at der ikke er hjemmel i loven til at
kræve en
bagudrettet
regulering af tilskuddet i form af tilbagebetaling eller
modregning.
Ad 4) Virksomhederne havde indrettet sig i god tro i forhold til den
modtagne støtte
4
Fremstillingen ovenfor under pkt. 2, viser at ordningen over ganske kort tid
(mindre end et år) har været udsat for en voldsom forandring, som fører til
kravet om tilbagebetaling af ca. 81% at støtten. En sådan udvikling må siges at
være ekstrem og må gøre det nærliggende at komme til den slutning, at
risikoen for udviklingen bør lægges på Energinet /Energistyrelsen
4
Se bilag 3 for uddybning af dette afsnit.
side 3
 EFK, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 70: Henvendelse af 20/11-18 fra Foreningen Danske Kraftvarmeværker og Dansk Gartneri i forbindelse med foretræde for udvalget den 22/11-18
1971917_0004.png
En støtteordning af den pågældende karakter, der implementeres og
administreres, som det har været tilfældet, er egnet til at advare potentielle
modtagere af statsstøtte mod at modtage støtte, da de efter omstændighederne
kan blive påført store, uforudseelige tab
5
og miste troværdighed i forhold til
eksterne investorer i deres virksomhed
6
. I nærværende sag er der tale om, at
støttemodtagerne, der undervejs har leveret alle de oplysninger, som
myndighederne har bedt om, kan se frem til at kunne blive udsat for et
tilbagebetalingskrav, der ligger langt hinsides det, de på nogen rimelig måde
kunne påregne eller burde have forudset
7
.
Konklusion
Virksomhedernes tilskud er ikke beregnet på det grundlag (produktion 2011)
som politikerne ønskede, som ligeledes klart fremgår af loven og EU´s
godkendelse af ordningen.
Da virksomhederne har fået oplyst, at grundlaget for beregning af tilskuddet
var produktion af elektricitet i 2011, har de ikke haft mulighed for at indrette
sig optimalt.
Tilskudsordningen er efter vores opfattelse ophævet på baggrund af et forkert
eller mangelfuldt grundlag. Herved afskæres virksomhederne for at beholde
en væsentlig del af det betalte tilskud, som de i god tro har indrettet sig efter.
Vi anmoder derfor politikerne om at finde en løsning for de virksomheder, der
i god tro har fået udbetalt tilskuddet for 2013 til medio 2017, og som har
udsigt til ultimo 2018 at skulle tilbagebetale hele eller en væsentlig del af de
tilskudsbeløb som virksomhederne har fået udbetalt for perioden 2013
–
medio 2017.
5
Se bilag 4, mail af 14. november 2018 fra Arla Foods.
6
Se bilag 5, mail af fra Akzo Nobel Salt A/S & Maricogen A/S
.
7
Se bilag 7, afgørelse om tilskud af 26. september 2016 til Gartneriet Thoruplund v/Jørgen K.
Andersen.
side 4
 EFK, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 70: Henvendelse af 20/11-18 fra Foreningen Danske Kraftvarmeværker og Dansk Gartneri i forbindelse med foretræde for udvalget den 22/11-18
1971917_0005.png
side 5
 EFK, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 70: Henvendelse af 20/11-18 fra Foreningen Danske Kraftvarmeværker og Dansk Gartneri i forbindelse med foretræde for udvalget den 22/11-18
1971917_0006.png
Bilag 1: Uddybning af pkt. 1 i notatet:
Beregningen af tilskud tog reelt ikke udgangspunkt i det grundlag, som
fremgik af loven og EU-godkendelsen.
Uddrag af loven
Lov om tilskud til industrielle kraftvarmeværker blev første gang indsat i
elforsyningsloven ved lov nr. 576/2012.
Der fremgår følgende af loven:
Ӥ
58 c.
Denne bestemmelse omhandler tilskud til elektricitet til industrielle kraftvarmeværker,
som er tilsluttet elforsyningsnettet senest den 21. marts 2012. Tilskuddet ydes fra og med den 1.
januar 2013 til og med den 31. december 2020.
Stk. 2.
Tilskuddet fastsættes og udbetales månedligt til værker omfattet af stk. 1 med
udgangspunkt i en tolvtedel af grundbeløbet som nævnt i stk. 3. Når den gennemsnitlige månedlige
markedspris som nævnt i § 59, stk. 2, nr. 2, er 13,453 øre pr. kWh eller derunder, indekseres
grundbeløbet med faktoren 1,7122. Grundbeløbet reduceres lineært ved en markedspris over 13,453
øre pr. kWh, således at det bortfalder, når markedsprisen er 41,582 øre pr. kWh.
Stk. 3.
Grundbeløbet udgør 3 øre pr. kWh på baggrund af værkets elproduktion i 2011
med fradrag af det nødvendige egetforbrug til elproduktionen. Hvis der ikke har været elproduktion i
mere end 4 uger i 2011, fastsættes grundbeløbet på grundlag af elproduktionen i 2010, hvis værket
anmoder om dette.” (vores fremhævning)
Der fremgår følgende af bemærkninger til loven:
”
2.3. Ny støtte til eksisterende industrielle kraft-varme-værker
Lovforslaget indeholder bestemmelser om tilskud til industrielle kraft-varme-værker.
For at
opretholde disse værkers incitament til at være i drift indføres et tilskud på 3 øre pr. kWh,
som beregnes med udgangspunkt i værkets elproduktion i 2011.
Tilskuddet reguleres i forhold
til elprisen og udfases med udgangen af 2020.”
”
3.3. Ny støtte til eksisterende industrielle kraft-varme-værker
…………………. Der er store miljømæssige fordele ved en fortsat samproduktion af el og varme på de
industrielle kraft-varme-værker.
For at opretholde disse værkers incitament til at være i drift,
selvom økonomien i disse er under pres, indføres et tilskud på 3 øre pr. kWh, som beregnes
med udgangspunkt i værkets elproduktion i 2011.
Tilskuddet justeres nedad ved stigende
elpriser, jf. de specielle bemærkninger til bestemmelsen.
………………………….” (vores fremhævninger)
”Forslaget til den nye § 58 c indeholder bestemmelser om tilskud til industrielle kraft-varme-værker.
Tilskuddet finansieres af statskassen. De fleste af disse værker er etableret midt i 90-erne og står
foran udskiftning eller hovedreparation i perioden frem til 2020. Samtidig er disse værker, der som
oftest er baseret på naturgas, under pres af, at elprisen ikke er steget lige så meget som prisen på
naturgas. Desuden har disse værker fået øgede omkostninger som følge af stigende NO
X
-afgifter. For
at opretholde disse værkers incitament til at være i drift og producere el, når det er hensigtsmæssigt
i forhold til elmarkedet, indføres et nyt tilskud på 3 øre pr. kWh,
som beregnes med udgangspunkt
i værkets elproduktion i 2011.
Ved industrielle kraft-varme-værker omfattet af
stk. 1
forstås værker, som har produktion på et
kraft-varme-anlæg, hvor varmen nyttiggøres til procesformål eller til hovedsagligt erhvervsbygningers
opvarmning og forsyning af varmt vand. Der er typisk tale om kraft-varme-anlæg i industri og
gartnerier. Derimod er værker, som har decentral kraft-varme-produktion på et kraft-varme-værk, som
er godkendt som et kollektivt varmeforsyningsanlæg i henhold til lov om varmeforsyning, og hvor der
sker nyttiggørelse af varmeproduktionen, samt kraft-varme-anlæg med en varmekapacitet under 0,25
MW, hvis formål er at levere energi til bygningers opvarmning og forsyning, ikke støtteberettiget efter
forslaget. Denne forståelse af industrielle kraft-varme-anlæg svarer til den, som blev anvendt i den nu
ophævede bekendtgørelse nr. 512 af 16. juni 2003 om tilskud til elproduktion.
side 6
 EFK, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 70: Henvendelse af 20/11-18 fra Foreningen Danske Kraftvarmeværker og Dansk Gartneri i forbindelse med foretræde for udvalget den 22/11-18
1971917_0007.png
Tilskuddet efter stk. 1 er betinget af, at værket er nettilsluttet senest den 21. marts 2012. Tilskuddet
ydes fra og med den 1. januar 2013 til og med den 31. december 2020, hvilket er i overensstemmelse
med den energipolitiske aftale, som er optrykt som bilag 1 til dette lovforslag. Det bemærkes, at
tilskuddet vil skulle notificeres for Europa-Kommissionen efter statsstøttereglerne og derfor først kan
træde i kraft, når ordningen er statsstøttegodkendt.
Stk. 2
omhandler fastsættelsen og udbetalingen af stilskuddet. Dette beregnes individuelt for hvert
industrielt anlæg omfattet af stk. 1 og fastsættes månedligt med udgangspunkt i en tolvtedel af
grundbeløbet, som fastsættes efter forslagets stk. 3. Grundbeløbet er konstant for det enkelte anlæg,
men beløbet reguleres afhængigt af udviklingen i den gennemsnitlige månedlige markedspris, som
fremgår af § 59, stk. 2, nr. 2. Når denne markedspris er 13,453 øre pr. kWh eller derunder, indekseres
grundbeløbet med faktoren 1,7122. Det fremgår endvidere, at grundbeløbet reduceres lineært ved en
markedspris over 13,453 øre pr kWh og bortfalder ved en markedspris på 41,582 øre pr. kWh. Ved
markedspriser på 41,582 pr. kWh og derover kan der således ikke længere opnås støtte. De nævnte
elpriser svarer til dem, der følger af § 58, stk. 5, efter at disse er indekseret efter § 58, stk. 6.
I
stk. 3
fastlægges hvorledes grundbeløbet skal fastsættes. Det fremgår af stk. 3, at
grundbeløbet udgør 3 øre pr. kWh for værkets faktiske elproduktion i 2011 med fradrag
af det nødvendige egetforbrug til elproduktionen. Hermed fastsættes grundbeløbet en
gang for alle, uanset hvordan værkets produktionsmønster senere måtte udvikle sig.
Forslaget giver dermed ikke mulighed for senere at ændre dette grundbeløb, hvis værket
eksempelvis udvider sin produktionskapacitet.
Hvis værket ikke har produceret i op til 4 uger, så følger det af stk. 3, at
ejeren af værket kan
vælge, om grundbeløbet skal basere sig på elproduktionen i 2011 eller 2010. Ejeren kan
derimod ikke vælge 2010, alene fordi den faktiske elproduktion var højere i 2010 end i
2011. Når ejeren første gang anmoder om udbetaling af stilskuddet hos Energinet.dk, jf.
stk. 5, oplyses om eventuelt ønske om at anvende 2010 til beregningen
samtidig med, at
ejeren fremsender relevant dokumentation for, at værket ikke har produceret i op til 4 uger i 2011.
Eftersom tilskuddet ikke er betinget af, at værket leverer en bestemt elproduktion i de
år, hvor tilskuddet udbetales, er der efter
stk. 4
i forslaget krav om, at værket skal være
driftsklart og til rådighed for driften af det sammenhængende elforsyningsnet. Herved
sikres det, at værket reelt er i stand til at levere elektricitet.
Der vil ikke kunne ydes tilskud i
perioder, hvor et anlæg er ude af drift pga. havari, revision og andre ekstraordinære
driftsstandsninger. Tilsvarende gælder, hvis et anlæg reelt må anses for at have indstillet
elproduktionen.
Det foreslås også i stk. 4, at den elektricitet, som værket vælger at producere, skal være fremstillet
ved en højeffektiv kraft-varme-produktion. Dette skal forstås i overensstemmelse med de til enhver
tid
fastsatte
referenceværdier
for
effektiviteten
ved
kraft-varme-produktionen
og
primærenergibesparelser, som følger af kraftvarmedirektivet, jf. Europa-Parlamentets og Rådets
direktiv nr. 2001/8/EF af 11. februar 2004 om fremme af kraft-varme-produktion på grundlag af en
efterspørgsel efter kraftvarme på det indre energimarked og om ændring af direktiv 92/42/EØF, EU-
tidende 2004, nr. L 52, s. 50, og Kommissionens seneste gennemførelsesafgørelse af 19. december
2011 om fastsættelse af harmoniserede referenceværdier for effektiviteten ved separat produktion af
el og varme, jf. Europaparlamentets og Rådets direktiv 2004/8/EF, og om ophævelse af
Kommissionens beslutning 2007/74/EF, EU-tidende 2011, nr. L 343, s. 91. Kravet om højeffektiv kraft-
varme-produktion vil Energinet.dk blandt andet påse i forbindelse med ansøgning om tildelingen af
tilskuddet. Det foreslås også i stk. 4, at tilskuddet kun kan ydes, hvis der betales afgift efter lov om
afgift af elektricitet for elproduktionen fra værket.
Endelig fremgår det af stk. 4, at tilskuddet ydes, uanset om værket også modtager støtte
efter andre bestemmelser i lov om elforsyning eller VE-loven.
Det foreslås i
stk. 5
, at det er Energinet.dk, som også administrerer pristillæggene efter §§ 58, 58 a
og 58 b, der
skal forestå administrationen af denne statstilskudsordning. Energinet.dk’s
administrationsomkostninger med videre udgør en del af de samlede omkostninger til tilskuddet.
Ifølge
stk. 6
kan ministeren efter forelæggelse for det i § 3 nævnte udvalg fastsætte regler om, at
stilskuddet skal nedsættes eller bortfalde. Nedsættelse kan ske ved at reducere tilskuddets størrelse
eller varighed og for at sikre, at værket ikke bliver overkompenseret.
Efter
stk. 7
kan der fastsættes regler om beregningsmetoder efter stk. 2 og 3, herunder om den
dokumentation, som skal sendes til Energinet.dk til brug for dokumentation for produktion i 2011.
Endelig kan der fastsættes regler om de krav til anlægget, som skal være iagttaget af ejeren for at
denne kan modtage tilskuddet, jf. stk. 4. Der kan herunder fastsættes bestemmelser om, hvad der
forstås ved, at værket skal holde sig driftsklart og til rådighed for det sammenhængende
side 7
 EFK, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 70: Henvendelse af 20/11-18 fra Foreningen Danske Kraftvarmeværker og Dansk Gartneri i forbindelse med foretræde for udvalget den 22/11-18
1971917_0008.png
elforsyningsnet og producere en højeffektiv kraft-varme og regler om, hvorledes dette kan
dokumenteres.
Forslaget til
stk. 8
indebærer, at de statslige udgifter til tilskud og administrationsomkostningerne
forbundet med ordningen finansieres inden for en bevillingsramme fastsat på finansloven. Energinet.dk
varetager administrationen af det statslige tilskud,
herunder beregning og udbetaling af disse.” (vore
fremhævninger)
Ved lov 903/2013 foretages der en ændring af loven. I bemærkninger til loven
fremgår følgende (uddrag):
”Med forslaget suppleres det årlige tilskud til industrielle kraft-varme-værker
pr. 1. januar 2014 med
4 øre pr. kWh, så det samlede tilskud herefter udgør 7 øre pr. kWh,
som beregnes med
udgangspunkt i værkets elproduktion i 2011.
(vores fremhævning)
Ved lov 1283/2015 sker der igen en ændring. Af lovbemærkninger fremgår
(uddrag):
”…..
den 31. december 2020.
Tilskuddet beregnes på grundlag af værkets elproduktion i
2011.
Tilskuddet er i hele tilskudsperioden bl.a. betinget af, at anlægget er nettilsluttet senest den 21.
marts 2012,
at der var en elproduktion i 2011,
at der foretages afskrivningen på anlægget, og at
elektriciteten er fremstillet ved en højeffektiv kraft-varme-produktion.”
(vores fremhævninger)
”
I
stk. 3
fastlægges hvorledes grundbeløbet skal fastsættes.
Grundbeløbet opgøres på
baggrund af anlæggets elproduktion i 2011
med fradrag af det nødvendige egetforbrug til
elproduktion.
Hermed fastsættes grundbeløbet en gang for alle, uanset hvordan
anlæggets produktionsmønster senere måtte udvikle sig. Bestemmelsen giver dermed
ikke mulighed for senere at ændre dette grundbeløb, hvis anlægget eksempelvis udvider
sin produktionskapacitet.”
(vores fremhævninger)
EU-godkendelse
EU godkendelse af ordningen fremgår af brev til Udenrigsministeren den 14.
juli 2015. Af godkendelsen fremgår bl.a.:
”(12) Støtten ydes i form af et pristillæg på 0,03 DKK/kWh beregnet for perioden fra den 1. januar
2013 til den 31. december 2020 og et ekstra pristillæg på 0,04 DKK/kWh beregnet for perioden fra
den 1. januar 2014 til den 31. december 2020. Det betyder, at pristillægget udgør 0,07 DKK/kWh pr.
1. januar 2014.
Støttemodtagerne modtager støtte på grundlag af deres elproduktion i
kraftvarmeværker i 2011.”
(vores fremhævning)
”(47)
De danske myndigheder har bekræftet, at den overskydende el, der produceres på de
industrielle kraftvarmeværker, sælges på markedet. Støtten ydes derfor som et tillæg til
markedsprisen. Fra den 1. november 2015 vil alle elproducenter fra industrielle kraftvarmeværker i
Danmark være underlagt almindelige balanceringsforpligtelser uanset deres elproduktionskapacitet
8
.
De danske myndigheder har desuden forklaret, at støtten udbetales som et
produktionsuafhængigt grundbeløb. Der er derfor ingen forbindelse mellem
produktionen og støttebeløbet. Værkerne har således udelukkende incitament til at
producere el, når markedsprisen er fordelagtig.
Kommissionen kan derfor konkludere, at
støtten er i overensstemmelse med betingelserne i punkt 124 i miljø- og energiretningslinjerne.”
(vores fremhævning)
side 8
 EFK, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 70: Henvendelse af 20/11-18 fra Foreningen Danske Kraftvarmeværker og Dansk Gartneri i forbindelse med foretræde for udvalget den 22/11-18
1971917_0009.png
Bekendtgørelse
Ministeren udsteder en bekendtgørelse i medfør af loven
–
1299/2015. Af
bekendtgørelsens § 2, stk. 4 og 5 fremgår følgende:
”Stk. 4.
Tilskuddet opgøres på baggrund af anlæggets elproduktion i 2011
med fradrag
af det nødvendige egetforbrug af el til elproduktionen, jf. dog stk. 5.
Stk. 5.
Hvis der ikke har været elproduktion i mere end 4 uger i 2011,
fastsættes
elproduktionen på grundlag af elproduktionen i 2010, hvis ansøger anmoder om dette.”
(vore
fremhævninger)
Vejledning til virksomheder med industrielle kraftvarmeværker
Vejledning til virksomhederne da ordningen er blevet godkendt i EU og
virksomhederne skulle til at ansøge. Brevet er dateret den 26. januar 2016.
”
Der kan som hovedregel gives støtte til IKV´ets elproduktion
opgjort i 2011,
dog med fradrag
af det nødvendige egetforbrug til elproduktion. En undtagelse hertil er, hvor der ikke i 2011 har
været elproduktion i mere end 4 uger, fastsættes grundbeløbet på baggrund elproduktion i 2010,
hvis anlægsejeren anmoder om dette.
Det betyder dermed dels, at den elmængde/elproduktion, der i tilskudsperioden fra 1. januar
2013 til 31. december 2020 kan gives tilskud til,
er fastsat på grundlag af historisk
elproduktion og ikke den egentlige elproduktion i tilskudsåret
og dels betyder det, at
elproduktionen skal opgøres ved at fratrække den elmængde, der anvendes til selve
elproduktionen.” (vores
fremhævninger)
Nedenfor vises to typiske eksempler på, hvilken betydning det har, at der
reelt ikke tages udgangspunkt i de produktionsmængder, værket havde i
2011
–
og som det er lovens forudsætning
–
men at der tages afsæt i
elproduktionen i tilskudsåret.
side 9
 EFK, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 70: Henvendelse af 20/11-18 fra Foreningen Danske Kraftvarmeværker og Dansk Gartneri i forbindelse med foretræde for udvalget den 22/11-18
1971917_0010.png
Eksempler
Forudsætninger:
Vi tager udgangspunkt i data og satser for 2016.
Virksomheden har i 2011 produceret 1 mio. kWh (tilskudsgrundlaget efter loven)
Virksomheden har i 2016 produceret 0,1 mio. kWh
Tilskudssatsen har i 2016 været ca. 9,4 øre pr. kWh (beregnet ud fra data fra en virksomhed)
Virksomhedens produktionsomkostninger udgjorde 0,50 kr. pr. kWh
Markedsprisen var i 2016 - 0,20 kr. pr. kWh
Ved udbetaling af tilskuddet beregnes tilskuddet på baggrund af produceret elektricitet i 2011
Overkompensationen beregnes ud fra produktion af elektricitet i 2016 og omkostninger i 2016
Eksempel 1
Beregning af tilskud (2016)
Elproduktion - 2011
Tilskudssats - 2016
Samlet tilskud
Beregning af overkompensation
Elproduktion 2016
Produktionsomkostninger
Markedspris
Nettoproduktionsomkostninger
Nettoproduktionsomkostninger
Overkompensation
1)
kWh
kr. pr. kWh
kr.
1.000.000
0,094
94.000
2)
1 - 2)
kWh
kr. pr. kWh
kr. pr. kWh
kr. pr. kWh
kr.
kr.
100.000
0,50
0,20
0,30
30.000
64.000
Inklusive grundbeløb 1
Da alle værker har fået udbetalt grundbeløb 1 skal dette tilskud også modregnes.
Så bliver regnestykke således:
Grundbeløb 1 (som normalt er større end grundbeløb 3)
Grundbeløb 3
Samlet tilskud
1)
Nettoproduktionsomkostninger
Overkompensation
2)
1 - 2)
150.000
94.000
244.000
30.000
214.000
Virksomheden skal tilbagebetale hele beløbet.
side 10
 EFK, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 70: Henvendelse af 20/11-18 fra Foreningen Danske Kraftvarmeværker og Dansk Gartneri i forbindelse med foretræde for udvalget den 22/11-18
1971917_0011.png
Eksempel 2
Samme situation som før, men hvor produktion af elektricitet har været det samme
i både 2011 og 2016
–
1 mio. kWh.
Beregning af tilskud (2016)
Elproduktion - 2011
Tilskudssats - 2016
Samlet tilskud
Beregning af overkompensation
Elproduktion 2016
Produktionsomkostninger
Markedspris
Nettoproduktionsomkostninger
Nettoproduktionsomkostninger
kWh
kr. pr. kWh
kr.
1.000.000
0,094
94.000
1)
2)
kWh
kr. pr. kWh
kr. pr. kWh
kr. pr. kWh
kr.
kr.
-
1.000.000
0,50
0,20
0,30
300.000
206.000
Ingen overkompensation
–
da
1 - 2)
nettoproduktionsomkostninger overstiger tilskud
Inklusiv grundbeløb 1
Da alle værker har fået udbetalt grundbeløb 1 skal dette tilskud også modregnes.
Så bliver regnestykke således:
Grundbeløb 1 (som normalt er større end grundbeløb 3)
Grundbeløb 3
Samlet tilskud
1)
Nettoproduktionsomkostninger
2)
nettoproduktionsomkostninger overstiger tilskud
Ingen overkompensation
1 - 2)
-
150.000
94.000
244.000
300.000
56.000
Virksomheden skal ikke tilbagebetale tilskuddet.
Hvis virksomheden i eksempel 2 kun havde produceret 0,5 mio. kWh i 2011
skulle virksomheden have tilbagebetalt hele grundbeløb 3 på 47 t. kr. (94 t.
kr./2), idet grundbeløb 1 og 3 vil udgøre 197 t. kr. og nettoproduktions-
omkostningerne vil være 150 t. kr.
side 11
 EFK, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 70: Henvendelse af 20/11-18 fra Foreningen Danske Kraftvarmeværker og Dansk Gartneri i forbindelse med foretræde for udvalget den 22/11-18
1971917_0012.png
Bilag 2: Uddybning af pkt. 2 i notatet: Ordningen blev ophævet som
følge af, at politikerne havde et forkert faktuelt grundlag at træffe
beslutningen på.
I forbindelse med lukning af ordningen oplyste ministeren ved brev af 26.
februar 2018 til Energi- Forsynings- og Klimaudvalget, at Energistyrelsen har
opgjort, at virksomheder er overkompenseret med 95% af det tilskud som
virksomhederne har fået udbetalt for 2013
–
2016, hvorfor Kammeradvokaten
anbefaler at ordningen ophører.
Følgende fremgår af ministerens brev til udvalget:
”Energistyrelsen er efter ordningen forpligtet til at gennemføre overkompensationskontrol.
Energistyrelsen har i forbindelse med overkompensationsvurderingen efter IKV-bekendtgørelsen
konstateret, at ca. 95% af den udbetalte støtte for årene 2013-2016 under støtteordningen til
eksisterende naturgasfyrede industrielle kraftvarmeværker har oversteget støttemodtagernes
ekstraomkostninger ved produktionen af el, og dermed har udgjort overkompensation.
På den baggrund anbefalede Energistyrelsen og Kammeradvokaten, at støtten blev suspenderet fra
august 2017, indtil der var endelig afklaring om mulige løsninger og håndtering af problemstillingen.
På den baggrund fik Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget på møde d. 28. september 2017 forelagt
en bekendtgørelse om suspension af IKV-ordningen.
”Energistyrelsens
og Kammeradvokatens arbejde er nu afsluttet. På den baggrund anbefaler
Kammeradvokaten samlet set, at Energistyrelsen iværksætter tilbagebetaling af den udbetalte støtte,
som udgør overkompensation, og at energi-, forsynings- og klimaministeren efter forelæggelse for
Folketingets Energi-, Forsynings- og Klimaudvalg og i overensstemmelse med elforsyningslovens §
58 c, stk. 7, fastsætter regler om, at de fremadrettede tilskudsudbetalinger bortfalder, og at IKV-
støtteordningen ophører.”
I notat af 7. marts 2018 redegør Energistyrelsen nærmere om ordningen. I
notatet fremfører Energistyrelsen bl.a. følgende:
”Vurdering
af overkompensation
Energistyrelsen gennemførte i juni 2017 en overkompensationsvurdering og konstaterede, at ca. 95
% af den udbetalte støtte for årene 2013-2016 har oversteget støttemodtagernes ekstraomkostninger
ved produktionen af el, og dermed har udgjort overkompensation. Vurderingen viste ligeledes en
formodet overkompensation fremadrettet.
På den baggrund er ordningen suspenderet pr. 1. august 2017, og der er ikke udbetalt yderligere
støtte under ordningen siden.
Der er i alt udbetalt 168,2 mio. kr. i perioden 2013
–
2016, hvoraf 159,51 mio. kr. vurderes at udgøre
overkompensation. Derudover er der udbetalt midler i 2017 frem til 1. august, som formodes at
udgøre overkompensation.”
”Kammeradvokaten
har i den forbindelse sammenfattende udtalt:
”Energistyrelsens beregninger på baggrund af forventede el-
og naturgaspriser og
produktionsomkostninger viser, at det stort set ikke vil være muligt at nedbringe overkompensationen
gennem modregning i 2017 og 2018, fordi størstedelen af værkerne slet ikke vil være berettiget til at
modtage nogen støtte i disse år. I årene 2019 og 2020 vil det være muligt at nedbringe den samlede
overkompensation med blot ca. 10 % ved modregning, hvis ordningen fortsætter uændret.
……………..
Efter vores opfattelse vil det endvidere kun være muligt at udskyde et tilbagebetalingskrav til efter
ordningens udløb i 2020, hvis der for den enkelte virksomhed er rimelig udsigt til, at
tilbagebetalingskrav vil kunne udlignes fuldt ud ved modregning over ordningens levetid. Det kan
side 12
 EFK, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 70: Henvendelse af 20/11-18 fra Foreningen Danske Kraftvarmeværker og Dansk Gartneri i forbindelse med foretræde for udvalget den 22/11-18
1971917_0013.png
derimod ikke antages, at tilbagebetalingen kan udskydes i en situation som den foreliggende, hvor
det allerede nu er muligt at fastslå med stor sikkerhed, at det for langt
størstedelen af værkerne
kun være muligt at nedbringe den allerede udbetalte overkompensation med en
ubetydelig del.
Der er ikke på det foreliggende grundlag belæg for at antage, at prognoserne for
overkompensation og produktionsomkostninger er behæftet med væsentlig usikkerhed. Det
bemærkes, at det er forudsat i retsgrundlaget for støtteordningen, at der alene afholdes de
omkostninger og investeringer, som er nødvendige for at opretholde den forhenværende,
sædvanlige produktion.”
………………” (Vores fremhævning)
Ifølge de seneste oplysninger fra Energistyrelsen viser det sig nu, at
virksomhederne de facto alene skal tilbagebetale 81% af det beløb, de har
fået udbetalt for perioden 2013 til medio 2017. Virksomhederne kan således
beholde 4 gange mere end først antaget af Energistyrelsen.
Dette til trods for, at Energistyrelsen har haft samtlige oplysninger fra
virksomhederne for 2013
–
2016 fra primo 2017 og oplysninger for 2017 fra
primo 2018.
Ud fra beregninger på basis af data for 2016 er det vores vurdering, at
virksomhederne for hele tilskudsperioden
–
2013 til 2020
–
kunne have
oppebåret et tilskud på over 100 mio. kr. hvis ordningen ikke var blevet
ophævet. Omkring halvdelen heraf vil være tilskud i 2019 og 2020, hvor
grundbeløb 1 bortfalder. Vel at bemærke med udgangspunkt i elproduktionen
i tilskudsåret og ikke som loven ellers foreskriver, produktionsåret 2011.
Ud fra de oplysninger vi er i besiddelse af, har Energi- Forsynings- og
Klimaudvalget i forbindelse med ophævelse af ordningen i marts 2018 fået
oplyst, at virksomhederne kun kan beholde ca. 10 mio. kr. Nu fremgår det af
Energistyrelsens partshøringsbreve fra september 2018, at virksomhederne
kan beholde 39 mio. kr.
Nedenstående oplysninger er dels fra notat af 7. marts 2018 fra
Energistyrelsen og dels oplyst pr. mail fra Energistyrelsen på baggrund af de
partshøringsbreve, som er udsendt den 26. september 2018 til
virksomhederne.
Tilskudsbeløb som virksomhederne kan beholde iflg. Energistyrelsens
opgørelse 2018
Opgjort af ENS
Notat fra ENS 7.
Periode
september 2018
marts 2018
2013 -2016
2017
Samlet beløb som ikke
skal tilbagebetales
31.497.077
7.564.321
39.061.398
kr. 8.700.000
kr. 1.300.000
kr.
10.000.000
Diff
kr. 22.797.077
kr. 6.264.321
kr.
29.061.398
kr.
kr.
kr.
Dif i %
262,04%
481,87%
290,61%
side 13
 EFK, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 70: Henvendelse af 20/11-18 fra Foreningen Danske Kraftvarmeværker og Dansk Gartneri i forbindelse med foretræde for udvalget den 22/11-18
1971917_0014.png
På baggrund af data for 2016 har vi beregnet, at virksomhederne kunne have
beholdt 106 mio. kr. hvis ordningen ikke var blevet lukket.
Muligt tilskud for hele tilskudsperioden
2013 - 2016 *
januar - juli/september - 2017 *
Juli/september - december 2017 (halvdelen af jan - juli/sept.) **
2018 - er indsat med samme beløb som 2016 **
2019 og 2020 (basis er 2016 data) **
2013 - 2020 - med basis i fakta og 2016 data
I procent af udbetalt tilskudsbeløb
* er faktiske beløb oplyst af Energistyrelsen
** er beløb som er beregnet ud fra 2016 data og satser
31.497.077
7.564.621
3.782.311
6.622.947
56.589.920
106.056.875
54,15%
kr.
kr.
kr.
kr.
kr.
kr.
Vi mener derfor, at ordningen er blevet lukket på et forkert grundlag.
Energistyrelsen bør kompensere således virksomhederne, så de ikke skal
tilbagebetale det beløb, som allerede er udbetalt i tilskud til virksomhederne.
side 14
 EFK, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 70: Henvendelse af 20/11-18 fra Foreningen Danske Kraftvarmeværker og Dansk Gartneri i forbindelse med foretræde for udvalget den 22/11-18
1971917_0015.png
Bilag 3: Uddybning af pkt. 4 i notatet:
Virksomhederne havde indrettet
sig i god tro i forhold til den modtagne støtte
Energinet havde for årene 2013
–
2015 alle oplysninger om hvor meget
elektricitet virksomhederne havde produceret, dels fra indberetningerne fra
virksomhederne og dels fra datahub. Endvidere havde Energinet alle
oplysninger om hvilket grundbeløb, der var udbetalt til virksomhederne.
Med disse data kunne Energinet meget let beregne, om virksomhederne
var berettiget til at modtage grundbeløb 3.
Det kan oplyses at mange af virksomhederne havde en minimal produktion
af elektricitet i årene 2013
–
2016, idet elprisen var relativ lav.
Til trods for at Energinet havde alle oplysninger om virksomhedernes
produktion af elektricitet
–
eller nærmere manglende/minimal produktion af
elektricitet - udbetalte Energinet tilskudsbeløbene for 2013
–
2015 og
fortsatte med at udbetale tilskudsbeløb for 2016
–
medio 2017.
Energistyrelsen og Kammeradvokaten har på et møde oplyst, at det efter
deres opfattelse klart fremgår af loven, at det er en forudsætning for
udbetaling af grundbeløb 3, at virksomheden rent faktisk har produceret en
væsentlig mængde elektricitet i tilskudsåret.
Som den professionelle part burde Energinet derfor ikke have udbetalt
grundbeløb 3, når det så klart fremgår - dels af virksomhedernes
indberetninger og dels af de data som Energinet er i besiddelse af
–
at
virksomhederne alene har haft en minimal elproduktion og derfor efter
Energistyrelsens opfattelse ikke er berettiget til tilskud.
side 15
 EFK, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 70: Henvendelse af 20/11-18 fra Foreningen Danske Kraftvarmeværker og Dansk Gartneri i forbindelse med foretræde for udvalget den 22/11-18
1971917_0016.png
Bilag 4, mail af 14. november 2018 fra Arla Foods.
Fra:
Poul Erik Madsen <[email protected]>
Dato:
14. november 2018 kl. 15.14.52 CET
Til:
Foreningen Danske Kraftvarmeværker <[email protected]>
Emne: aftale med Erik Nørregaard
Hej Erik.
Nedenstående vil tilgå Energistyrelsen i kommende uge.
Arla Foods Energy A/S har besluttet at driftsstandse gasturbiner med virkning
fra december 2018.
Vi har fået ordret erstatnings dampkedler til at forsyne produktionen med energi.
Driftsstandsningen er udelukkende på grund af dårlig økonomi i anlæggene,
og desværre ville den beslutning være taget allerede ved udgangen af 2016,
hvis det på det tidspunkt, havde været kendt, at grundbeløb 3 skulle
tilbagebetales.
Arla foods har haft et negativt dækningsbidrag på kraftvarmedriften.
Energistyrelsens indhentede oplysninger giver ikke det fulde overblik over
driftsøkonomien.
Mvh. Poul Erik Madsen
side 16
 EFK, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 70: Henvendelse af 20/11-18 fra Foreningen Danske Kraftvarmeværker og Dansk Gartneri i forbindelse med foretræde for udvalget den 22/11-18
1971917_0017.png
Bilag 5, mail af fra Akzo Nobel Salt A/S & Maricogen A/S til Troels Ranis
(DI)
Administrerende direktør for Akzo Nobel Salt A/S og Maricogen A/S
–
Torben
Brændgaard - har udtalt følgende:
”Efter flere måneders uklarhed og rygter fremsendte
Energistyrelsen i sidste
uge krav til Maricogen A/S om tilbagebetaling af hele det modtagne IKV tilskud.
En ting er de interne ressourcer og eksterne midler, vi har brugt på at ansøge
om midlerne fra denne ordning, som vi med hjælp fra et eksternt revisionsfirma
har søgt
–
for netop at sikre, at vi fik støtten helt efter reglerne og intentionen i
ordningen. En anden og langt mere alvorlig konsekvens er det tab af tillid mine
hollandske ejere har fået til danske myndigheder og stabiliteten i de
rammevilkår, vi arbejder under i Danmark. Aftaler med danske nationale
myndigheder og styrelser kan man åbenbart ikke regne med!
Vi er i øjeblikket ved at beregne og planlægge en fremtidig kapacitetsudvidelse
på fabrikken i Assens ved Mariager. En kapacitetsudvidelse på mere end 50 %
- gennem en større investering. En investering, som vil fremtidssikre fabrikken i
Mariager
–
og som vil sikre, at vi kan producere damp til vores saltproduktion
med et energiforbrug, som kun er en tredjedel af vores nuværende anlæg
–
samtidigt med, at Akzo Nobel Salt i Mariager markant vil understøtte det
nationale ønske om elektrificering af energiproduktionen i Danmark. Jeg er
alvorligt bekymret for, at mine ejere i Holland ikke vil investere et stort beløb et
sted, hvor man ikke har tillid til myndighederne eller kan regne med indgåede
aftaler.”
side 17
 EFK, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 70: Henvendelse af 20/11-18 fra Foreningen Danske Kraftvarmeværker og Dansk Gartneri i forbindelse med foretræde for udvalget den 22/11-18
1971917_0018.png
Bilag 6: Energistyrelsens nyhedsbrev af 26. januar 2016
side 18
 EFK, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 70: Henvendelse af 20/11-18 fra Foreningen Danske Kraftvarmeværker og Dansk Gartneri i forbindelse med foretræde for udvalget den 22/11-18
1971917_0019.png
Bilag 7: Afgørelse om tilskud af 26. september 2016 til Gartneriet
Thoruplund v/Jørgen K. Andersen.
side 19
 EFK, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 70: Henvendelse af 20/11-18 fra Foreningen Danske Kraftvarmeværker og Dansk Gartneri i forbindelse med foretræde for udvalget den 22/11-18
1971917_0020.png
side 20
 EFK, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 70: Henvendelse af 20/11-18 fra Foreningen Danske Kraftvarmeværker og Dansk Gartneri i forbindelse med foretræde for udvalget den 22/11-18
1971917_0021.png
side 21