EFK, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 60: Lovudkast: Udkast til forslag til lov om ændring af lov om fremme af vedvarende energi (Støtteordninger til forsøgsvindmøller, ophør af støtteordning for husstandsvindmøller i 2020 og udvidelse af den kommunale indsigelsesret m.v.).

Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2018-19 (1. samling)
EFK Alm.del Bilag 60
Offentligt

Udkast til

Forslag til

Lov om ændring af lov om fremme af vedvarende energi

(Støtteordninger til forsøgsvindmøller, ophør af støtteordning for husstandsvindmøller i

2020 og udvidelse af den kommunale indsigelsesret m.v.)

§1

I lov om fremme af vedvarende energi, jf. lovbekendtgørelse nr. 1194 af 28. september 2018, som ændret

ved § 1 i lov nr. 1705 af 23. december 2016 og § 1 i lov nr. 504 af 23. maj 2018, foretages følgende ændrin-

ger:

§ 5, stk. 1, nr. 6,

udgår », jf. dog regler fastsat efter § 35 e, stk. 4«.

§ 22 b, stk. 1,

ændres »8 km« til: »15 km«.

§ 35 c, stk. 1,

indsættes efter »omhandler«: »pristillæg for«, og »og opnår tilsagn om pristillæg senest

den 31. december 2019« udgår.

§ 35 c, stk. 2,

indsættes efter »pristillæg«: »senest den 31. december 2019«.

§ 35 c

indsættes efter stk. 2 som nye stykker:

Stk. 3.

Energi-, forsynings- og klimaministeren kan forud for et projekts påbegyndelse og efter ansøgning

give tilsagn om pristillæg i perioden fra den 1. januar 2020 til og med 31. december 2024 for elektricitet fra

vindmøller omfattet af stk. 1.

Stk. 4.

Energi-, forsynings- og klimaministeren fastsætter puljernes størrelse og antal for perioden 2020-

2024, jf. stk. 3.

Stk. 3 og 4 bliver herefter stk. 5 og 6.

§ 35 c, stk. 3, 1. pkt.,

der bliver § 35 c, stk. 5, 1. pkt., indsættes efter »længde«: »jf. stk. 2 og 3«.

§ 35 c, stk. 4, 1. pkt.,

der bliver § 35 c, stk. 6, 1. pkt., indsættes efter »puljen«: »jf. stk. 2 og 3«.

§ 35 d, stk. 1,

indsættes efter »omhandler«: »pristillæg for«, »og opnår tilsagn om pristillæg senest den

31. december 2019,« udgår, og efter »Thisted Kommune« indsættes: », jf. § 35 c«.

§ 35 d, stk. 2,

indsættes efter »pristillæg«: »senest den 31. december 2019«.

10.

§ 35 d

indsættes efter stk. 2 som nye stykker:

EFK, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 60: Lovudkast: Udkast til forslag til lov om ændring af lov om fremme af vedvarende energi (Støtteordninger til forsøgsvindmøller, ophør af støtteordning for husstandsvindmøller i 2020 og udvidelse af den kommunale indsigelsesret m.v.).

»Stk.

Energi-, forsynings- og klimaministeren kan forud for et projekts påbegyndelse og efter ansøgning

give tilsagn om pristillæg i perioden fra den 1. januar 2020 til og med 31. december 2024 for elektricitet fra

vindmøller omfattet af stk. 1.

Stk. 4.

Energi-, forsynings- og klimaministeren fastsætter puljernes størrelse og antal for perioden 2020-

2024, jf. stk. 3.«

Stk. 3 og 4 bliver herefter stk. 5 og 6.

11.

§ 35 d, stk. 3,

der bliver § 35 d, stk. 5, indsættes efter »længde«: »jf. stk. 2 og 3«.

12.

§ 35 d, stk. 4, 1. pkt.,

der bliver § 35 d, stk. 6, 1. pkt., indsættes efter »puljen«: »jf. stk. 2 og 3«.

13.

§ 40

ophæves.

14.

§ 41, stk. 4, 1. pkt.,

ændres »2020« til: »2019«.

15.

§ 41, stk. 4, 2. pkt.,

udgår: »og 2«.

16.

§ 41, stk. 4, nr. 2,

ophæves.

17.

§ 43, stk. 3, nr. 2,

udgår »§ 40 eller«.

18.

§ 51, stk. 5, 1. pkt.

udgår », 40«.

19.

§ 51, stk. 5, 2. pkt.

udgår »§ 40 og«.

§2

I lov nr. 504 af 23. maj 2018 om ændring af lov om fremme af vedvarende energi, lov om elforsyning og lov

om Energinet (Afholdelse af udbud af pristillæg, særordning for forsøgsmøller og overgangsordning for

landmøller samt udvidelse af værditabsordningen, køberetsordningen og garantifonden for visse solcellean-

læg m.v.), foretages følgende ændring:

1, nr. 51,

for så vidt angår

§ 35 e,

ophæves.

§3

Stk. 1.

Loven træder i kraft den 1. juli 2019, jf. dog stk. 2.

Stk. 2.

Energi-, forsynings- og klimaministeren fastsætter tidspunktet for ikrafttræden af § 1, nr. 3-12 Mini-

steren kan herunder fastsætte, at bestemmelserne træder i kraft på forskellige tidspunkter.

Stk. 3.

§ 1, nr. 2, finder ikke anvendelse for ansøgninger om forundersøgelsestilladelser modtaget før den 1.

juli 2019. For sådanne ansøgninger finder de hidtil gældende regler anvendelse.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Indholdsfortegnelse

1. Indledning

2. Lovforslagets hovedpunkter

2.1. Støtteordning for forsøgsvindmøller inden for de nationale testcentre for store vindmøller

2.1.1. Gældende ret

2.1.2. Energi-, Forsynings- og Klimaministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

2.2. Støtteordning for forsøgsvindmøller uden for de nationale testcentre for store vindmøller

2.2.1. Gældende ret

2.2.2. Energi-, Forsynings- og Klimaministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

2.3. Ophør af støtteordning for husstandsvindmøller fra og med 2020

2.3.1. Gældende ret

2.3.2. Energi-, Forsynings- og Klimaministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

2.4. Udvidelse af den kommunale indsigelsesret

2.4.1. Gældende ret

2.4.2. Energi-, Forsynings- og Klimaministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

5. Administrative konsekvenser for borgerne

6. Regionale konsekvenser, herunder for landdistrikter

7. Miljømæssige konsekvenser

8. Forholdet til EU-retten

9. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

10. Sammenfattende skema

1. Indledning

Lovforslaget indeholder forslag til ændringer af lov om fremme af vedvarende energi jf. lovbekendtgørelse

nr. 1194 af 28. september 2018 (i det følgende benævn VE-loven) og i lov nr. 504 af 23. maj 2018 om æn-

dring af lov om fremme af vedvarende energi, lov om elforsyning og lov om Energinet.

Forslaget er en udmøntning af energiaftalen af 29. juni 2018 mellem regeringen (Venstre, Liberal Alliance

og Det Konservative Folkeparti) og Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Enhedslisten, Alternativet, Det

Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti og vedrører forslag til støtteordninger for forsøgsvindmøller i

2020 til 2024, ophør af direkte støtte til husstandsvindmøller for nye anlæg fra og med 2020 og udvidelse af

den kommunale indsigelsesret.

Regeringen ønsker med lovforslaget bl.a. at fastlægge det fremtidige grundlag for støtte til forsøgsvindmøl-

ler. Med lovforslaget foreslås det, at de to ordninger for støtte til forsøgsvindmøller, der blev indført med

stemmeaftale af 26. september 2017 mellem regeringen (Venstre, Liberal Alliance, Det Konservative Folke-

parti) og Dansk Folkeparti om ny støttemodel for vind og sol i 2018-2019 med senere ændringer foretaget i

februar 2018 (herefter benævnt Stemmeaftalen), videreføres i årene 2020-2024. De to støtteordninger til

forsøgsvindmøller foreslås videreført for at udbygge Danmarks position som globalt førende inden for ud-

viklings- og demonstrationsprojekter på vindområdet.

Den ene støtteordning omfatter forsøgsvindmøller, der etableres på de nationale testcentre for store

vindmøller i Høvsøre i Lemvig Kommune og Østerild i Thisted Kommune (herefter benævnt testcentrene).

Den anden støtteordning omfatter forsøgsvindmøller, der etableres uden for testcentrene.

Det foreslås, at der i forbindelse med udstedelse af bekendtgørelserne for de to ordninger fastsættes årlige

støttepuljer for de to støtteordninger. Med energiaftalen af juni 2018 er der afsat sammenlagt 4,2 mia. kr.

til udbygningen med vedvarende energi, og det er parterne bag energiaftalens ønske, at støtten til for-

søgsmøller finansieres heraf.

Endvidere ønskes det med lovforslaget, at støtteordningen til nye husstandsvindmøller ophører fra og med

2020. Den foreslåede ændring vil medføre, at der ikke kan gives tilsagn om pristillæg til husstandsvindmøl-

ler i 2020. Baggrunden for ophøret af støtteordningen til husstandsvindmøller er, at regeringen ønsker at

understøtte en omkostningseffektiv og markedsbaseret grøn omstilling. Ophævelsen af støtteordningen

foreslås at gælde for direkte støtte til nye anlæg fra og med 2020.

Derudover ønskes det med lovforslaget at udvide den kommunale indsigelsesret fra 8 km til 15 km. Indsi-

gelsesretten indebærer i dag, at kommuner får mulighed for at fremsætte indsigelse mod opstilling af åben

dør-havvindmøller, hvis den ansøgte placering af vindmøllerne er op til 8 km fra kommunens kyststrækning.

I takt med, at der udvikles større havvindmølletyper, ønskes kommunernes mulighed for indsigelse mod

havvindmøller tæt på kysten tilsvarende udvidet. På denne måde kan der tages øget hensyn til lokalbefolk-

ningen, og der kan opnås øget sikkerhed for lokal opbakning til kystnære havvindmølleprojekter. Den fore-

slåede ændring vil indebære, at kommunalbestyrelser vil få indflydelse på, om der skal opstilles havvind-

møller op til 15 km. fra kommunens kyststrækning.

Endelig indeholder lovforslaget forslag om ophævelse af en bestemmelse vedrørende en støtteordning for

elværksfinansierede vindmøller, der er udløbet samt ophævelse af en bestemmelse vedrørende en støtte-

ordning for landvindmøller, der endnu ikke er sat i kraft.

2. Lovforslagets hovedpunkter

2.1. Støtteordning for forsøgsvindmøller inden for de nationale testcentre for store vindmøller

2.1.1. Gældende ret

VE-lovens kapitel 6 indeholder regler om pristillæg for elektricitet produceret på anlæg, som anvender ved-

varende energikilder.

Det fremgår af VE-lovens § 35 c, stk. 1, at bestemmelsen omhandler elektricitet produceret på forsøgs-

vindmøller på land, der opstilles på de nationale testcentre for store vindmøller i Høvsøre i Lemvig Kommu-

ne og Østerild i Thisted Kommune og opnår tilsagn om pristillæg senest den 31. december 2019.

Forsøgsmøller er vindmøller, der opstilles med henblik på at udvikle nye vindmølletyper eller til test og

afprøvning af ændringer af forhold, der optimerer møllens design og kan forbedre vindmøllens driftssikker-

hed og udnyttelse af vindenergien. Forsøgsvindmøller har enten et prototypecertifikat efter § 5 eller et

certifikat til fabriksnye vindmøller, der ombygges til forsøg og demonstration, og hvor der foreligger en

forsøgsplan efter § 8 i bekendtgørelse om teknisk certificeringsordning for vindmøller, jf. bekendtgørelse

nr. 73 af 25. januar 2013 med senere ændringer.

Det fremgår af § 35 c, stk. 2, at energi-, forsynings- og klimaministeren forud for et projekts påbegyndelse

og efter ansøgning kan give tilsagn om pristillæg for elektricitet fra vindmøller omfattet af stk. 1 inden for

en pulje på 100 mio. kr.

Undlader en kommende ejer at ansøge og opnå tilsagn om pristillæg fra energi-, forsynings- og klimamini-

steren forud for projektets påbegyndelse, fortabes muligheden for at få pristillæg for elektricitet fremstillet

på den eller de pågældende vindmøller.

Af § 35 c, stk. 3, fremgår det, at energi-, forsynings- og klimaministeren fastsætter pristillæggets størrelse

og støtteperiodens længde. Herudover fremgår det af bestemmelsen, at ministeren endvidere kan fastsæt-

te regler om loft for den samlede støtte pr. virksomhed pr. projekt.

Pristillæggets størrelse og støtteperiodens længde fremgår af bekendtgørelse nr. 932 af 27. juni 2018 om

pristillæg til elektricitet fremstillet på forsøgsvindmøller på land. Det fremgår af bekendtgørelsens § 5, at

pristillægget til vindmøller, som senest den 31. december 2018 opnår tilsagn om pristillæg, fastsættes til 13

øre pr. kWh, som ydes i en periode på tre år fra nettilslutningen. Pristillægget for tilsagn meddelt i 2019 er

endnu ikke fastsat, da støttesatsen herfor afhænger af resultatet af det teknologineutrale udbud med vind

og sol, der er igangsat i september 2018.

Det fremgår af § 35 c, stk. 4, at energi-, forsynings- og klimaministeren fastsætter regler om ansøgning om

tilsagn og udbetaling af pristillæg og regler om kriterier for udvælgelse, herunder eventuel lodtrækning,

hvis antallet af ansøgninger overstiger budgettet for puljen. Ministeren kan endvidere fastsætte regler om

det maksimale antal vindmøller pr. ansøgt projekt.

De nærmere regler for administration af støtteordningen er udmøntet i bekendtgørelse nr. 932 af 27. juni

2018 om pristillæg til elektricitet fremstillet på forsøgsvindmøller på land.

2.1.2. Energi-, Forsynings- og Klimaministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Der er med energiaftale af 29. juni 2018 mellem regeringen (Venstre, Liberal Alliance og Det Konservative

Folkeparti) og Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Enhedslisten, Alternativet, Det Radikale Venstre og So-

cialistisk Folkeparti indgået aftale om at etablere en støtteordning for forsøgsvindmøller etableret inden for

testcentrene. Forslaget til støtteordningen for forsøgsvindmøller er en fortsættelse af den ordning, der blev

indført med stemmeaftale af 26. september 2017 mellem regeringen (Venstre, Liberal Alliance, Det Konser-

vative Folkeparti) og Dansk Folkeparti om ny støttemodel for vind og sol i 2018-2019 med senere justerin-

ger foretaget i februar 2018.

Med forslaget om støtteordningen for forsøgsvindmøller kan energi-, forsynings- og klimaministeren yde

tilsagn om støtte i perioden 2020-2024. Det forventes, at der oprettes årlige puljer, som kan søges efter

først-til-mølle-princippet. Puljernes størrelse vil fremgå af bekendtgørelsen for støtteordningen. Det for-

ventes, at der vil kunne modtages støtte igennem ordningen i en treårig periode, svarende til den maksima-

le levetid for et prototypecertifikat. Støtteperioden vil ikke kunne forlænges ud over tre år, selv om møllen

recertificeres inden udløbet af det oprindelige prototypecertifikat.

Det forventes, at størrelsen på pristillægget, som der vil blive givet tilsagn om, vil blive ændret løbende i

takt med afholdelse af teknologineutrale udbud, der forventes afholdt i perioden 2019-2024. Det pristillæg

som ansøger har modtaget tilsagn om, vil dog ikke kunne ændre sig på grund af udkommet af de teknologi-

neutrale udbud. Det første teknologineutrale udbud er igangsat i september 2018, og med energiaftalen er

det aftalt, at de teknologineutrale udbudsrunder skal fortsætte til og med 2024. Det forventes, at pristil-

lægget for støtteordningen til forsøgsvindmøller skal følge gennemsnittet af de vindende bud i den foregå-

ende udbudsrunde for teknologineutrale udbud. Pristillæggets størrelse fremgår derfor ikke direkte af lov-

forslaget, men vil fremgå af en bekendtgørelse for ordningen. Endvidere forventes det, at der ved bekendt-

gørelse bl.a. vil blive fastsat frist for ansøgning om hhv. tilsagn om pristillæg og udbetaling af pristillæg.

Det forventes, at støtten gives som et fast pristillæg oven i elprisen.

Den foreslåede støtteordning vil udgøre statsstøtte og vil skulle anmeldes til Europa-Kommissionen i over-

e sste

else ed EU’s statsstøtteregler.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets afsnit 8 om forholdet til EU-

retten.

2.2. Støtteordning for forsøgsvindmøller uden for de nationale testcentre for store vindmøller

2.2.1. Gældende ret

Det fremgår af VE-lovens § 35 d, stk. 1, at § 35 d omhandler elektricitet produceret på forsøgsvindmøller på

land, der opnår tilsagn om pristillæg senest den 31. december 2019, bortset fra vindmøller, som er nettil-

sluttet i egen forbrugsinstallation, jf. § 41, og vindmøller, der opstilles på de nationale testcentre for store

vindmøller i Høvsøre i Lemvig Kommune og Østerild i Thisted Kommune.

Forsøgsmøller er vindmøller, der opstilles med henblik på at udvikle nye vindmølletyper eller til test og

afprøvning af ændringer af forhold, der optimerer møllens design og kan forbedre vindmøllens driftssikker-

hed og udnyttelse af vindenergien. Forsøgsvindmøller har enten et prototypecertifikat efter § 5 eller et

certifikat til fabriksnye vindmøller, der ombygges til forsøg og demonstration og hvor der foreligger en for-

søgsplan efter § 8 i bekendtgørelse om teknisk certificeringsordning for vindmøller, jf. bekendtgørelse nr.

73 af 25. januar 2013 med senere ændringer.

Der kan i medfør af § 41 under visse betingelser ydes pristillæg til vindmøller, der er nettilsluttet i egen

forbrugsinstallation, og har en installeret effekt på 25 kW eller derunder. Støtteordningen i medfør af § 35

d omfatter dog ikke vindmøller, der leverer elektricitet til ejerens eget forbrug uanset vindmøllens effekt.

Det følger af § 35 d, stk. 2, at energi-, forsynings- og klimaministeren efter ansøgning forud for et projekts

påbegyndelse kan give tilsagn om pristillæg for elektricitet fra vindmøller omfattet af stk. 1 inden for en

pulje på 10 MW i 2018 og en pulje på 25 MW i 2019.

Undlader en kommende ejer at ansøge og opnå tilsagn om pristillæg fra energi-, forsynings- og klimamini-

steren forud for projektets påbegyndelse, fortabes muligheden for pristillæg for elektricitet fremstillet på

den eller de pågældende vindmøller.

Af § 35 d, stk. 3, fremgår det, at energi-, forsynings- og klimaministeren fastsætter pristillæggets størrelse

og støtteperiodens længde.

Pristillæggets størrelse og støtteperiodens længde fremgår af bekendtgørelse om pristillæg til elektricitet

fremstillet på forsøgsvindmøller på land uden for de to nationale testcentre. Det fremgår af bekendtgørel-

sen, at pristillægget til vindmøller, som senest den 31. december 2018 opnår tilsagn om pristillæg, fastsæt-

tes til 11 øre pr. kWh, som ydes i en periode på 20 år fra nettilslutningen. Pristillægget for tilsagn meddelt i

2019 er endnu ikke fastsat, da støttesatsen afhænger af det teknologineutrale udbud med vind og sol i

2018.

Det fremgår af § 35 d, stk. 4, 1. pkt., at energi-, forsynings- og klimaministeren fastsætter regler om ansøg-

ning om tilsagn og udbetaling af pristillæg og regler om tilsagn og om kriterier for udvælgelse, herunder

eventuel lodtrækning, hvis antallet af ansøgninger overstiger mængden af megawatt i puljen.

Det fremgår af § 35 d, stk. 4, 2. pkt., at ministeren endvidere kan fastsætte regler om det maksimale antal

vindmøller pr. ansøgt projekt.

De nærmere regler for administration af støtteordningen er udmøntet i bekendtgørelse om pristillæg til

elektricitet fremstillet på forsøgsvindmøller på land uden for de to nationale testcentre.

2.2.2. Energi-, Forsynings- og Klimaministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Der er med energiaftale af 29. juni 2018 mellem regeringen (Venstre, Liberal Alliance og Det Konservative

Folkeparti) og Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Enhedslisten, Alternativet, Det Radikale Venstre og So-

cialistisk Folkeparti indgået aftale om at etablere en støtteordning for forsøgsvindmøller etableret uden for

testcentrene. Støtteordningen vil være en fortsættelse af den ordning, der blev indført med stemmeaftale

af 26. september 2017 mellem regeringen (Venstre, Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti) og Dansk

Folkeparti om ny støttemodel for vind og sol i 2018-2019 med senere justeringer foretaget i februar 2018.

Med forslaget om støtteordningen til forsøgsvindmøller kan energi-, forsynings- og klimaministeren yde

tilsagn om støtte i perioden 2020-2024. Det forventes, at der oprettes årlige puljer, som vil kunne søges

efter først-til-mølle-princippet. Puljernes størrelse vil fremgå af bekendtgørelsen for støtteordningen.

Det forventes, at størrelsen på pristillægget, som der vil blive givet tilsagn om, vil blive ændret løbende i

takt med afholdelse af teknologineutrale udbud, der forventes afholdt i 2019-2024. Det pristillæg, som

ansøger har modtaget tilsagn om, vil dog ikke kunne ændre sig på grund af udkommet af de teknologineu-

trale udbud. Det første teknologineutrale udbud er igangsat i september 2018, og med energiaftalen er det

aftalt, at de teknologineutrale udbudsrunder skal fortsætte til og med 2024. Det foreslås, at pristillægget

ikke bliver indsat i loven, men vil blive fastsat ved udstedelse af en bekendtgørelse. Dette skyldes bl.a., at

pristillægget vil skulle ændres løbende, da pristillæggets størrelse vil skulle følge gennemsnittet af de vin-

dende bud i den foregående teknologineutrale udbudsrunde, der løber i perioden 2019-2024. Støtten for-

ventes at blive givet som et fast pristillæg oven i elprisen i 20 år. Endvidere foreslås det, at der ved be-

kendtgørelse bl.a. fastsættes frist for ansøgning om tilsagn om pristillæg og ansøgning om udbetaling af

pristillæg. De endelige rammer for støtteordningen vil blive udarbejdet i overensstemmelse med Europa-

Kommissionens godkendelse af ordningen.

Den foreslåede støtteordningen vil udgøre statsstøtte og vil skulle anmeldes til Europa-Kommissionen i

overensstemmelse med de EU-retlige statsstøtteregler. Der henvises i øvrigt til lovforslagets afsnit 8 om

forholdet til EU-retten.

2.3. Ophør af støtteordning for husstandsvindmøller fra og med 2020

2.3.1. Gældende ret

VE-lovens § 41 omhandler elektricitet, som leveres til elforsyningsnettet fra en vindmølle med en installeret

effekt på 25 kW eller derunder, og som er tilsluttet i egen forbrugsinstallation.

I medfør af VE-lovens § 41, stk. 4, nr. 2, kan der ydes pristillæg for elektricitet fremstillet på husstandsvind-

møller i 2020.

Det fremgår af § 41, stk. 2-4, hvilket pristillæg der kan ydes i forskellige perioder, herunder fremgår det af

stk. 4, at energi-, forsynings- og klimaministeren forud for et projekts påbegyndelse kan yde tilsagn om

pristillæg i perioden 2016-2020 for elektricitet fra vindmøller, som er tilsluttet i egen forbrugsinstallation.

Af § 41, stk. 4, nr. 2, fremgår det, at der i 2020 kan ydes tilsagn om pristillæg for elektricitet fra vindmøller,

hvor den samlede installerede effekt af vindmøller tilsluttet forbrugsinstallationen udgør 25 kW eller der-

under. Derudover fremgår det, at for elektricitet fremstillet på sådanne vindmøller ydes et pristillæg, som

fastsættes således, at pristillægget og den efter § 51, stk. 2, nr. 1, fastsatte markedspris tilsammen udgør

60 øre pr. kWh. Pristillægget ydes i 12 år fra nettilslutningstidspunktet med det på tidspunktet for tilsagnet

fra energi-, forsynings- og klimaministeren gældende pristillæg.

I § 51, stk. 1, fremgår det, at netvirksomhederne på timebasis indberetter mængden af den elektricitet, der

er produceret på anlæg omfattet af §§ 35 a-35 f, 36-43, 43 a, 44-77, 49 og 50, til Energinet. Energinet fast-

sætter retningslinjer for opgørelse og indberetning af elproduktionen.

Af § 51, stk. 2, nr. 1, fremgår det, at markedsprisen for elektricitet produceret på anlæg omfattet af §§ 35 b-

35 f, 37 og 39-41, § 43 a, stk. 2 og 7, § 44, stk. 2, og §§ 46 og 47 fastsættes på timebasis som spotprisen, jf.

stk. 3, for elektricitet i det pågældende område.

Støtten til husstandsvindmøller trådte i kraft den 11. februar 2015 efter, den var blevet godkendt af Euro-

pa-Kommissionen ved Kommissionen. Støtteordningen til husstandsvindmøller blev for 2016 ændret, og for

perioden 2017-2020 blev støtteordningen den 27. januar 2017 ændret igen. Ændringerne indebar en af-

trapningsordning for nye husstandsvindmøller for perioden 2016-2020, som dels består af en støtteordning

med puljer på 1 MW pr. år i perioden 2016-2019 og dels består af en åben støtteordning for 2020, som ikke

er begrænset af en pulje. Herudover blev støtteperioden nedsat fra 20 til 12 år.

De nærmere betingelser for støtteordningen er udmøntet ved bekendtgørelse nr. 1185 af 25. september

2018 om pristillæg for vindmølleproduceret elektricitet m.v. I bekendtgørelsen er bl.a. fastsat tidspunktet

for ansøgningsrunderne og nærmere regler for administration af puljerne.

2.3.2. Energi-, Forsynings- og Klimaministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Forslag om ophør af støtteordningen til husstandsvindmøller fra og med 2020 er en udmøntning af Energi-

aftalen af 29. juni 2018. Regeringen ønsker at understøtte en omkostningseffektiv grøn omstilling drevet af

markedet, hvor og når dette er muligt. Det foreslås derfor med dette lovforslag, at støtteordningen for hus-

standsvindmøller ophæves for at understøtte en udbygning med vedvarende energi på konkurrencevilkår.

Ophævelsen af støtteordningen foreslås at gælde for nye anlæg fra og med 2020.

Lovændringen vil medføre, at der fra 1. januar 2020 ikke kan gives tilsagn om støtte efter § 41, stk. 4, nr. 2.

De anlæg, der er omfattet af § 41, stk. 4, nr. 2, er vindmøller, hvor den samlede installerede effekt af vind-

møller tilsluttet forbrugsinstallationen udgør 25 kW eller derunder.

Lovændringen vil ikke få betydning for de, der allerede modtager støtte til en husstandsvindmølle og de,

der inden 2020 har opnået tilsagn om støtte til en husstandsvindmølle.

2.4. Udvidelse af den kommunale indsigelsesret

2.4.1. Gældende ret

Tilladelse til udnyttelse af energi fra vind på søterritoriet og i den eksklusive økonomiske zone gives efter

reglerne i VE-lovens §§ 22-29.

I Danmark gives tilladelser til opstilling af havvindmøller efter to forskellige procedurer: ved udbud eller

ude for ud ud efter a søg i g også e æv t ”åben

dør-pro

edure” . Ude for ud ud er det projektud-

vikleren selv, der tager initiativ til at etablere havvindmøller på en selvvalgt lokalitet ved at indsende en

ansøgning om tilladelse til at foretage forundersøgelser på lokaliteten. Den nuværende åben dør-procedure

blev indført med elforsyningsloven i 1999.

Det fremgår af VE-lovens § 22, stk. 1, at adgangen til at udnytte energi fra vand og vind på søterritoriet og i

den eksklusive økonomiske zone alene tilkommer den danske stat, og at forundersøgelser og efterfølgende

udnyttelse af energi kun kan finde sted efter tilladelse fra energi-, forsynings og klimaministeren. Det frem-

går af VE-lovens § 22, stk. 2, at tilladelse til at foretage forundersøgelser enten gives efter indkaldelse af

ansøgninger ved et udbud eller efter modtagelse af ansøgning.

Ved ansøgning uden for udbud gives tilladelse til at foretage forundersøgelser efter VE-lovens § 22 og § 23,

stk. 4. Det fremgår af § 23, stk. 4, 1. pkt., at ved ansøgning uden for udbud kan energi-, forsynings- og kli-

maministeren give tilladelse til forundersøgelser til områder, hvor udnyttelse af energi vurderes relevant, jf.

§ 22, og ansøgeren skønnes at have den fornødne tekniske og finansielle kapacitet til at gennemføre forun-

dersøgelserne. Det beror på en konkret vurdering, hvorvidt udnyttelse af energi er relevant. Der kan ikke

gives tilladelse, hvis etablering af produktionsanlæg på forhånd må anses for udelukket, f.eks. pga. hensyn

til miljø, sikkerhed, skibsfart, fiskeri m.v., jf. bemærkningerne til § 22, stk. 10 og 11 i forslaget til lov nr. 641

af 12. juni 2013, jf. Folketingstidende 2012-2013, tillæg A, side 40-41.

Det fremgår af § 23, stk. 4, 2. pkt., at hvis flere søger tilladelse for samme område, gives tilladelse til den,

som først fremsender en ansøgning, der dokumenterer opfyldelse af betingelserne herfor.

Det fremgår af VE-lovens § 24, at når forundersøgelserne er afsluttet, indsendes en forundersøgelsesrap-

port til energi-, forsynings og klimaministeren, som tager stilling til, om rapporten kan godkendes. Det

fremgår endvidere af bestemmelsen, at hvis forundersøgelsesrapporten godkendes, har ansøgeren ret til

udnyttelse af den godkendte rapport efter bestemmelserne i § 24, stk. 2-4, til at ansøge om etableringstil-

ladelse efter § 25. Af stk. 2 fremgår det, at ansøgeren inden for 3 måneder efter godkendelse af forunder-

søgelsesrapporten skal meddele, om denne ønsker at opføre et produktionsanlæg på lokaliteten. Inden for

samme frist, kan retten overdrages til en anden. Af stk. 3 fremgår det, at hvis energi-, forsynings- og klima-

ministeren modtager et rettidigt tilsagn som angivet i stk. 2, fastsættes en frist for modtagelse af ansøgning

om etableringstilladelse efter § 25. Der kan stilles krav om sikkerhedsstillelse for gennemførelse af projek-

tet. Det fremgår af § 24, stk. 4, at hvis energi-, forsynings- og klimaministeren ikke modtager et rettidigt

tilsagn omfattet af stk. 2, eller hvis en frist efter stk. 3 ikke overholdes, kan ministeren uden vederlag til

ansøgeren stille forundersøgelsesrapporten til rådighed for andre, der herefter har mulighed for at søge om

etableringstilladelse efter § 25.

Det fremgår af VE-lovens § 25, stk. 2, at der meddeles tilladelse til etablering af elproduktionsanlæg til an-

søgere, der har ret til at udnytte en forundersøgelsestilladelse efter § 24, stk. 1, 2 eller 4, og som skønnes at

have den fornødne tekniske og finansielle kapacitet.

Med lov nr. 1705 af 23. december 2016 blev der indført en kommunal indsigelsesret for at øge kommunal-

bestyrelsernes indflydelse ved vurderingen af, hvornår der skal etableres havmøller ud for kommunens

kyststrækning. Den kommunale indsigelsesret skal ses i sammenhæng med, at energi-, forsynings- og kli-

maministeren ved indførelsen af den kommunale indsigelsesret tilbagekaldte sin delegation af beslutnings-

kompetence vedrørende tildeling af forundersøgelsestilladelse til Energistyrelsen således, at det nu er mini-

steren, der træffer afgørelse om tilladelse til at foretage forundersøgelser.

Det fremgår af VE-lovens § 22 b, stk. 1, at en kommunalbestyrelse kan gøre indsigelse mod, at der gives

tilladelse til forundersøgelse efter § 23, stk. 4, jf. § 22, for så vidt angår havvindmøller, der planlægges pla-

ceret op til 8 km fra kommunens kyststrækning. Indsigelse skal gives i forbindelse med høring af relevante

myndigheder, inden der træffes afgørelse om forundersøgelsestilladelse.

Indsigelsesretten medfører, at kommunalbestyrelser har mulighed for at fremsætte en betinget indsigelse

mod opstilling af havvindmøller etableret uden for udbud i en afstand af 8 km fra kommunens kyststræk-

ning. At den kommunale indsigelsesret er betinget indebærer, at klima- og miljømæssige samt samfunds-

økonomiske hensyn, herunder eksempelvis hensyn med henblik på at nedbringe afhængigheden af fossile

brændstoffer, reducere udledning af CO2 i den kvoteomfattede sektor og hensynet til forsyningssikkerhe-

den i det konkrete tilfælde kan være så afgørende, at et projekt gennemføres trods kommunal indsigelse.

Det fremgår endvidere af § 22 b, stk. 1, at en indsigelse skal frembringes, inden der gives tilladelse til for-

undersøgelser. Kommunalbestyrelsen skal fremsætte sin eventuelle indsigelse senest i forbindelse med

myndighedshøringen af ansøgningen. Baggrunden herfor er, at det på et så tidligt stadie som muligt afkla-

res, hvorvidt en kommunalbestyrelse ikke er interesseret i et vindmølleprojekt. Dette sikrer, at projektud-

vikleren ikke gennemfører forundersøgelser, hvorefter projektet senere bremses. En forundersøgelsestilla-

delse er dog ikke en garanti for, at projektet senere modtager en etableringstilladelse, da forundersøgel-

serne kan vise, at projektet ikke kan lade sig gøre, eksempelvis pga. miljøhensyn.

Af § 23, stk. 4, 3. pkt., fremgår det, at hvis en kommunalbestyrelse gør indsigelse efter § 22 b, stk. 1, kan

energi-, forsynings- og klimaministeren meddele afslag på ansøgning om forundersøgelsestilladelse, med-

mindre der foreligger klima- og miljømæssige eller samfundsøkonomiske hensyn, der afgørende taler for

udnyttelse af energi i det pågældende område.

I tilfælde af, at der foreligger en kommunal indsigelse, beror det endvidere på en konkret vurdering, om der

foreligger tungtvejende klima- og miljømæssige eller samfundsøkonomiske hensyn, herunder hensyn med

henblik på at nedbringe afhængigheden af fossile brændstoffer og hensynet til forsyningssikkerheden, at et

projekt bør gennemføres på trods af den kommunale indsigelse.

Den kommunale indsigelsesret blev indført med henblik på at sikre, at kommunalbestyrelser får mulighed

for at få indflydelse på, om der skal opstilles havvindmøller langs kommunens kyststrækning.

Det fremgår af VE-lovens § 22 b, stk. 2, at kommunalbestyrelsen skal fremsætte deres indsigelse over for

energi-, forsynings- og klimaministeren.

Det fremgår af VE-lovens § 22 b, stk. 3, at Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget skal orienteres om en

kommunalbestyrelses indsigelse inden energi, forsynings-, og klimaministeren giver tilladelse til forunder-

søgelser efter § 23, stk. 4, jf. § 22.

Hvis udvalget ikke kan tilslutte sig ministerens beslutning om enten at give forundersøgelsestilladelse på

trods af den kommunale indsigelse eller afvise ansøgningen om forundersøgelsestilladelse, er ministeren

ikke bundet heraf.

2.4.2. Energi-, Forsynings- og Klimaministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Parterne bag energiaftalen af 29. juni 2018 mellem regeringen (Venstre, Liberal Alliance og Det Konservati-

ve Folkeparti) og Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Enhedslisten, Alternativet, Det Radikale Venstre og

Socialistisk Folkeparti vil øge kommunalbestyrelsernes indflydelse ved etablering af kystnære havvindmøller

yderligere. Det foreslås derfor med dette lovforslag, at den kommunale indsigelsesret udvides fra 8 km til

15 km. Dette vil give kommunalbestyrelser en øget indflydelse ved vurderingen af, om der skal gives tilla-

delse til etablering af kysnære havvindmøller i nærhed til kommunens kyststrækninger.

Som det er tilfældet med den gældende kommunale indsigelsesret, så vil Folketingets Energi-, Forsynings-

og Klimaudvalg blive orienteret om ansøgningen, inden der træffes afgørelse, hvis en kommunalbestyrelse

har gjort brug af indsigelsesretten.

Det, at den kommunale indsigelsesret er betinget, indebærer som hidtil for den gældende kommunale ind-

sigelsesret, at klima- og miljømæssige samt samfundsøkonomiske hensyn, herunder eksempelvis hensyn

med henblik på at nedbringe afhængigheden af fossile brændstoffer, reducere udledning af CO2 i den kvo-

teomfattede sektor og hensynet til forsyningssikkerheden i det konkrete tilfælde kan være så afgørende, at

et projekt gennemføres trods kommunal indsigelse.

Det foreslås, at udvidelsen af den kommunale indsigelsesret til 15 km skal gælde i tilfælde, hvor en ansøg-

ning om forundersøgelsestilladelse er modtaget efter den 1. juli 2019.

3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige

Det følger af den foreslåede ændring om videreførelse af de to støtteordninger til forsøgsvindmøller, at det

vil øge de statslige udgifter til støtte til vedvarende energi. Med energiaftalen af 29. juni 2018 er der samlet

afsat 4,2 mia. kr. til udbygningen med vedvarende energi, og det er aftalt, at støtten til forsøgsvindmøller

finansieres herfra.

Puljernes størrelse vil senest blive fastlagt i forbindelse med udstedelse af bekendtgørelserne for ordnin-

gerne.

Det forventes, at for forsøgsvindmøller omfattet af støtteordningen inden for de nationale testcentre vil

støtten blive givet til den faktiske elproduktion i op til tre år fra vindmøllerne nettilsluttes. Det forventes, at

påbegyndelsen af de første udbetalinger igennem ordningen vil ske i 2020. Tidspunktet for påbegyndelsen

af støtteudbetalinger er dog behæftet med usikkerhed, da det afhænger af nettilslutningstidspunktet.

Det forventes, at for forsøgsvindmøller omfattet af støtteordningen uden for de nationale testcentre vil

støtten blive givet til den faktiske elproduktion i op til 20 år fra tidspunktet for nettilslutning. Det forventes,

at påbegyndelsen af de første udbetalinger igennem ordningen vil ske i 2020. Tidspunktet for påbegyndel-

sen af støtteudbetalinger er dog behæftet med usikkerhed, da det afhænger af nettilslutningstidspunktet.

Den foreslåede ændring skønnes ikke at øge omfanget af Energistyrelsens opgaver væsentligt, da forslaget

er en fortsættelse af to hidtidigt gældende ordninger. Den eventuelle forøgelse af opgaver, forventes af-

holdt inden for de eksisterende rammer.

Den forslåede ændring om ophøret af støtteordningen til husstandsvindmøller i 2020 vurderes at ville med-

føre en mindre lettelse i de administrative byrder, idet Energistyrelsens sagsbehandling i tilknytning til ord-

ningen vil bortfalde.

I de foregående år inden 2020 har der været udbudt støtte til husstandsvindmøller gennem årlige puljer på

op til 1 MW. Det fremgår af gældende ret, at støtten til husstandsvindmøller i 2020 ikke er begrænset i en

pulje, men er en åben støtteordning. Dette indebærer, at husstandsvindmøller optaget på støtteordningen

i 2020 ville kunne egetforbruge den producerede elektricitet direkte og dermed opnå fritagelse for afgifter,

PSO og tariffer. Det vil ifølge gældende ret være muligt at opnå en fast afregningspris for elektricitet leveret

til det kollektive elnet på 60 øre/kWh i en støtteperiode på 12 år.

Hvis der antages en udbygning på 1 MW på støtteordningen for husstandsvindmøller i 2020, ville staten

ved et ophør af ordningen få en samlet besparelse af støtteudgifter på ca. 5,9 mio. kr. over den 12-årige

støtteperiode. Derudover ville det statslige mindreprovenu fra elafgiften reduceres med ca. 1,6 mio. kr. i

perioden 2021-2032.

Hvis støtteordningen i 2020 svarede til 1 MW på ordningen forventes det ikke at have nogen effekt på fi-

nanslovsåret 2020. I finanslovsåret 2021 forventes det, at støtteudgifterne reduceres med ca. 0,63 mio. kr.,

mens det reducerede mindreprovenu forventes at udgøre ca. 0,17 mio. kr.

Kvantificeringen af sparede støtteudgifter og det reducerede mindreprovenu ovenfor er udregnet under

forudsætning af en udbygning på 1 MW. Da støtteordningen for husstandsvindmøller i 2020 ikke er be-

grænset i en pulje, ville der reelt kunne forekomme en højere udbygning end 1 MW. Dermed kan ophævel-

sen af støtteordningen reelt give større besparelser af støtteudgifter og et større reduceret mindreprovenu.

Lovforslagets yderligere elementer vurderes ikke at have økonomiske konsekvenser for staten.

Lovforslaget vurderes ikke at have implementeringskonsekvenser for staten.

Den kommunale indsigelsesret på 8 km blev indført pr. 1. januar 2017. Gør en kommunalbestyrelse brug af

den betingede indsigelsesret, kan det medføre øget eller ændret administration i kommunerne. Den fore-

slåede ændring om udvidelsen til 15 km vil kunne medføre, at flere kystnære havvindmølleprojekter vil

blive omfattet af den kommunale indsigelsesret. Som det er tilfælde efter gældende regler, vil kommunal-

bestyrelserne dog ikke blive pålagt at bruge indsigelsesretten og kan dermed frit afveje, om den eventuelt

øgede administration opvejer eventuel effekt af indsigelsen. Indsigelsesretten vurderes derudover ikke at

være væsentligt mere byrdefuldt for kommunalbestyrelsen end afgivelse af høringssvar, som kommunalbe-

styrelsen har mulighed for efter de gældende regler. Lovforslagets yderligere elementer vurderes ikke at

have økonomiske eller implementeringsmæssige konsekvenser for regioner og kommuner.

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

De økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet som følge af de foreslåede bemyndigelser

til at udforme regler for to støtteordninger til forsøgsvindmøller vil blive undersøgt i forbindelse med udar-

bejdelsen af bekendtgørelser. De økonomiske og administrative konsekvenser forventes udelukkende at

berøre virksomheder, der søger støtte gennem ordningerne.

Den foreslåede ændring om ophøret af støtteordningen til husstandsvindmøller i 2020 vurderes ikke at få

væsentlige økonomiske omkostninger for erhvervslivet, idet støtten primært gives til husstandsanlæg.

Et ophør af støtteordningen for husstandsvindmøller i 2020 vil give forbrugerne færre økonomiske incita-

menter til at investere i husstandsvindmøller. Virksomheder, der producerer eller forhandler husstands-

vindmøller, må derfor forvente en lavere efterspørgsel som følge heraf. Et ophør af ordningen vil fjerne den

direkte støtte, men vil ikke afskære forbrugerne fra at investere, hvorfor en kvantificering af effekten for

producenter og forhandlere af husstandsvindmøller er vanskelig at vurdere.

Den foreslåede ændring om udvidelse af den kommunale indsigelsesret fra 8 km til 15 km vil udgøre en

øget risiko for projektudviklere af åben dør-havvindmøller, der planlægger projekter op til 15 km fra kysten,

da kommunens indsigelse kan få betydning for projektets gennemførelse. Kommunen skal dog fremsætte

en eventuel indsigelse i forbindelse med myndighedshøringen, inden der meddeles forundersøgelsestilla-

delse. Indsigelsesmuligheden falder dermed tidligt i projektforløbet, og forslaget vurderes derfor ikke at

have væsentlige økonomiske konsekvenser for opstilleren.

De foreslåede ændringer vurderes ikke at påvirke virksomhedernes mulighed for at udvikle, teste og an-

vende digitale teknologier og forretningsmodeller. Energistyrelsen vurderer derfor ikke, at principperne for

agil erhvervsrettet lovgivning er relevant for lovforslaget.

5. Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget vurderes ikke at have administrative konsekvenser for borgerne.

6. Regionale konsekvenser, herunder for landdistrikter

Det vurderes, at lovforslaget har væsentlige regionale konsekvenser

–

herunder for landdistrikter, i det

omfang forsøgsvindmøller primært opstilles i det åbne land i landdistrikter. Det vurderes, at de foreslåede

ændringer vil kunne fremme opsætningen af forsøgsvindmøller i landdistrikter, og dette kan medføre øget

økonomisk aktivitet de pågældende steder. Konsekvenserne kan dog også være negative, da etablering af

møller kan karambolere med andre interesser, fx naturturisme, eller områdets attraktivitet som bosted.

7. Miljømæssige konsekvenser

Lovforslaget vurderes ikke at have væsentlige miljømæssige konsekvenser.

8. Forholdet til EU-retten

Den foreslåede ordning for forsøgsmøller inden for de nationale testcentre udgør statsstøtte, jf. EUF-

Traktatens artikel 107, stk. 1, og skal derfor anmeldes til Europa-Kommissionen. Den foreslåede ordning

forventes at blive anmeldt til Europa-Kommissionen i henhold til Europa-Kommissionens generelle gruppe-

fritagelsesforordning for statsstøtte (Kommissionens forordning (EU) Nr. 651/2014 af 17. juni 2014 om visse

kategorier af støttes forenelighed med det indre marked i henhold til traktatens artikel 107 og 108). For-

ordningen er tidsbegrænset til udgangen af 2020, hvorefter Europa-Kommissionen vil udstede en ny for-

ordning, som vil træde i stedet. Det forventes, at den foreslåede ordning også vil kunne blive omfattet af

den kommende forordning. Hvis den foreslåede ordning mod forventning ikke kan anmeldes efter forord-

ningen, vil ordningen blive anmeldt i medfør af Europa-Kommissionens meddelelse om Retningslinjer for

statsstøtte til miljøbeskyttelse og energi 2014-2020 (2014/C 200/01). I givet fald vil ordningen først kunne

træde i kraft, når og i det omfang Europa-Kommissionen godkender ordningen. Det forventes, at ordningen

vil kunne træde i kraft den 1. januar 2020.

Den foreslåede ordning for forsøgsmøller uden for de nationale testcentre udgør statsstøtte, jf. EUF-

Traktatens artikel 107, stk. 1, og skal derfor anmeldes til Europa-Kommissionen. Den foreslåede ordning

forventes at blive anmeldt i medfør af Europa-Kommissionens meddelelse om Retningslinjer for statsstøtte

til miljøbeskyttelse og energi 2014-2020 (2014/C 200/01) eller de kommende retningslinjer, som vil træde i

stedet herfor efter 2020. Ordningen vil først kunne træde i kraft, når og i det omfang Europa-Kommissionen

godkender ordningen. Der tages således blandt andet forbehold for, at Europa-Kommissionen kan stille

vilkår i forhold til indretning af støtteordningen, herunder hvilke anlæg som kan omfattes af ordningen og

beregningsgrundlaget for støttesatsen. Det foreslås derfor, at energi-, forsynings- og klimaministeren fast-

sætter tidspunktet for ordningens ikrafttræden. Det forventes, at ordningen vil kunne træde i kraft den 1.

januar 2020.

9. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 9. november til den 7. december 2018 været i høring hos ne-

denstående myndigheder og organisationer:

Advokatrådet

–

Advokatsamfundet, Ankenævnet på Energiområdet, Antenneforeningen Vejen, Arbejder-

bevægelsens Erhvervsråd, Biofos A/S, Brancheforeningen for Decentral Kraftvarme, Brancheforeningen for

Husstandsvindmøller, Branchen Forbrugerelektronik, Brintbranchen, Bygge-, Anlægs- og Trækartellet

(BATT-kartellet), Byggecentrum, Byggeskadefonden, CO-industri, Copenhagen Merchants, Chevron Dan-

mark, Dana Petroleum, DANAK (Den Danske Akkrediterings- og Metrologifond), DANICA RESOURCES APS,

Danmarks Almene Boliger (BL), Danmarks Jægerforbund, Danmarks Naturfredningsforening, Danmarks

Rederiforening, Danmarks Tekniske Universitet (DTU), Danmarks Vindmølleforening, Danoil Exploration

A/S, Dansk Affaldsforening, Dansk Arbejdsgiverforening (DA), Dansk Biotek, Dansk Byggeri, Dansk Ejen-

domsmæglerforening, Dansk Energi, Dansk Erhverv, Dansk Facilities Management (DFM), Dansk Fjernvar-

me, Dansk Gartneri, Dansk Gas Distribution, Dansk Gas Forening, Dansk Gasteknisk Center (DGC), Dansk

Geotermi Aps, Dansk Miljøteknologi, Dansk Shell A/S, Dansk Solcelleforening, Dansk Standard, Dansk

Transport og Logistik (DLTL), Dansk Varefakta Nævn, Dansk Ventilation, Danske Advokater, Danske Arki-

tektvirksomheder, DANSKE ARK, Danske Energiforbrugere (DENFO), Danske Maritime, Danske Regioner,

Datatilsynet, De frie Energiselskaber, Debra

–

Energibranchen, DELTA Dansk Elektronik, Det Økologiske Råd,

–

Organisation for erhvervslivet, DONG Energy A/S, DTU

–

Institut for Vindenergi, DTU

–

Myndighedsbe-

tjening, E.ON Danmark A/S, Energi- og olieforum.dk, Energiforbrugeren, Energiforum Danmark, Energinet,

Energisammenslutningen, Energitjenesten, Eniig, Eurowind Energy A/S, EWE Energie AG, Fagligt Fælles For-

bund (3F), Finansrådet, Realkreditforeningen og Realkreditrådet - FinansDanmark, Fonden Kraka, Forbru-

gerrådet Tænk, Foreningen Biogasbranchen, Foreningen af Rådgivende Ingeniører (FRI), Foreningen for

Slutbrugere af Energi , Frederiksberg Kommune, FSR - Danske revisorer, Green Network, Greenpeace, Gre-

enTech Advisor, GreenWays, GTS (Godkendt Teknologisk service), Havarikommissionen, Hess ApS, HOFOR

Vind A/S, Håndværksrådet, Ingeniørforeningen i Danmark (IDA), Institut for produktudvikling (IPU), Intelli-

gent Energi, Ineos Danmark, IT-Branchen, Kamstrup A/S, Kjærgaard A/S, KlimaEnergi A/S, Kommunernes

Landsforening, Københavns Kommune - Teknik- og Miljøforvaltningen, Københavns Kommune - Økonomi-

forvaltningen, Københavns Kulturcenter, Københavns Universitet, Landbrug & Fødevarer, Landsbyggefon-

den, Landsforeningen af Solcelleejere, Landsforeningen Naboer til Kæmpevindmøller, LCA Center, Mærsk

Olie og Gas A/S, Maabjerg Energy Center

–

MEC, NEAS Energy A/S, NGF Nature Energy, NOAH Energi og

Klima, Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi, Noreco, Nævnenes Hus, Offshoreenergy.dk, Olie Gas

Danmark, Plastindustrien, Realkreditforeningen, Realkreditrådet og Finansrådet

–

FinansDanmark, Reel

Energi Oplysning (REO), SE, Solar Elements A/S, Solar Lightning Consultants ApS, Solaropti, Solenergi Dan-

mark A/S, Spirit Energy, Spyker Energy ApS, Statens ByggeforskningsInstitut, Statoil A/S, Syd Energi, Tekniq,

Teknologisk Institut, TREFOR, Varmepumpefabrikantforeningen, Vattenfall A/S, Vedvarende Energi, VELTEK

–

VVS- og El-Tekniske Leverandørers Brancheforening, Verdens Skove, Vestas Wind systems A/S, Vindenergi

Danmark, Vindmølleindustrien, Wind Estate A/S, WWF Verdensnaturfonden, Økologisk Landsforening, Øst-

kraft, Ørsted, Aalborg Portland A/S, Aalborg Universitet, Aarhus Universitet

10. Sammenfattende skema

Positive konsekven-

ser/mindreudgifter

(hvis ja, angiv omfang)

Hvis der antages en udbygning på

1 MW på støtteordningen for

husstandsvindmøller i 2020, ville

staten ved et ophør af ordningen

få en samlet besparelse af støtte-

udgifter på ca. 5,9 mio. kr. over

den 12-årige støtteperiode. Der-

udover ville det statslige mindre-

provenu fra elafgiften reduceres

med ca. 1,6 mio. kr. i perioden

2021-2032.

Ingen

Negative konsekven-

ser/merudgifter

(hvis ja, angiv omfang)

Videreførelsen af de to støtte-

ordninger til forsøgsvindmøller vil

øge de statslige udgifter til VE-

støtte. Med energiaftalen af 29.

juni 2018 er der samlet afsat 4,2

mia. kr. til udbygningen med ved-

varende energi i 2020-2024, og

der er aftalt, at støtten til for-

søgsvindmøller finansieres herfra.

Økonomiske konsekvenser for

stat, kommuner og regioner

Implementeringskonsekvenser

for stat, kommuner og regioner

Økonomiske konsekvenser for

erhvervslivet

Ingen

Lovforslaget skønnes ikke at øge

omfanget af Energistyrelsens

opgaver væsentligt, da forslaget

er en fortsættelse af to hidtidigt

gældende ordninger. Den even-

tuelle forøgelse af opgaver for-

ventes afholdt inden for de eksi-

sterende rammer.

Et ophør af støtteordningen for

husstandsvindmøller i 2020 vil

give forbrugerne færre økonomi-

ske incitamenter til at investere i

husstandsvindmøller. Virksomhe-

der, der producerer eller forhand-

ler husstandsvindmøller, må der-

for forvente en lavere efterspørg-

sel som følge heraf. Et ophør af

ordningen vil fjerne den direkte

støtte, men vil ikke afskære for-

brugerne fra at investere, hvorfor

en kvantificering af effekten for

producenter og forhandlere af

husstandsvindmøller er vanskelig

at vurdere.

Den foreslåede ændring om udvi-

delse af den kommunale indsigel-

sesret fra 8 km til 15 km vil udgø-

re en øget risiko for projektudvik-

lere af åben dør-havvindmøller,

der planlægger projekter op til 15

km fra kysten, da kommunens

indsigelse kan få betydning for

Administrative konsekvenser for

erhvervslivet

Ingen

Administrative konsekvenser for

borgerne

Regionale konsekvenser, herun-

der for landdistrikter

Ingen

Det vurderes, at de foreslåede

ændringer vil kunne fremme op-

sætningen af forsøgsvindmøller i

landdistrikter, og dette kan med-

føre øget økonomisk aktivitet de

pågældende steder.

Ingen

projektets gennemførelse. Kom-

munen skal dog fremsætte en

eventuel indsigelse i forbindelse

med myndighedshøringen, inden

der meddeles forundersøgelses-

tilladelse. Indsigelsesmuligheden

falder dermed tidligt i projektfor-

løbet, og forslaget vurderes der-

for ikke at have væsentlige øko-

nomiske konsekvenser for opstil-

leren.

De administrative konsekvenser

forventes udelukkende at berøre

virksomheder, der søger støtte

gennem de to støtteordninger for

forsøgsvindmøller.

Ingen

Det vurderes, at de foreslåede

ændringer vil kunne fremme op-

sætningen af forsøgsvindmøller i

landdistrikter og derfor vil kunne

have konsekvenser for fx naturtu-

risme, eller områdets attraktivitet

som bosted.

Ingen

Miljømæssige konsekvenser

Forholdet til EU-retten

Den foreslåede ordning for forsøgsmøller inden for de nationale test-

centre udgør statsstøtte, jf. EUF-Traktatens artikel 107, stk. 1, og skal

derfor anmeldes til Europa-Kommissionen. Den foreslåede ordning

forventes at blive anmeldt til Europa-Kommissionen i henhold til Eu-

ropa-Kommissionens generelle gruppefritagelsesforordning for stats-

støtte (Kommissionens forordning (EU) Nr. 651/2014 af 17. juni 2014

om visse kategorier af støttes forenelighed med det indre marked i

henhold til traktatens artikel 107 og 108). Forordningen er tidsbe-

grænset til udgangen af 2020, hvorefter Europa-Kommissionen vil

udstede en ny forordning, som vil træde i stedet. Det forventes, at

den foreslåede ordning også vil kunne blive omfattet af den kommen-

de forordning. Hvis den foreslåede ordning mod forventning ikke kan

anmeldes efter forordningen, vil ordningen blive anmeldt i medfør af

Europa-Kommissionens meddelelse om Retningslinjer for statsstøtte

til miljøbeskyttelse og energi 2014-2020 (2014/C 200/01). I givet fald

vil ordningen først kunne træde i kraft, når og i det omfang Europa-

Kommissionen godkender ordningen. Det forventes, at ordningen vil

kunne træde i kraft den 1. januar 2020.

Den foreslåede ordning for forsøgsmøller uden for de nationale test-

centre udgør statsstøtte, jf. EUF-Traktatens artikel 107, stk. 1, og skal

derfor anmeldes til Europa-Kommissionen. Den foreslåede ordning

forventes at blive anmeldt i medfør af Europa-Kommissionens medde-

Er i strid med de fem

principper for

implementering af

erhvervsrettet

EU-regulering/Går videre

end minimumskrav i EU-

regulering

lelse om Retningslinjer for statsstøtte til miljøbeskyttelse og energi

2014-2020 (2014/C 200/01) eller de kommende retningslinjer, som vil

træde i stedet herfor efter 2020. Ordningen vil først kunne træde i

kraft, når og i det omfang Europa-Kommissionen godkender ordnin-

gen. Der tages således blandt andet forbehold for, at Europa-

Kommissionen kan stille vilkår i forhold til indretning af støtteordnin-

gen, herunder hvilke anlæg som kan omfattes af ordningen og bereg-

ningsgrundlaget for støttesatsen. Det foreslås derfor, at energi-, for-

synings- og klimaministeren fastsætter tidspunktet for ordningens

ikrafttræden. Det forventes, at ordningen vil kunne træde i kraft den

1. januar 2020.

NEJ

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Det fremgår af den gældende § 5, stk. 1, nr. 6, at projektets påbegyndelse defineres som enten påbegyn-

delse af arbejdet på investeringsprojektet eller det første bindende tilsagn om køb af udstyr eller indgåelse

af andre forpligtelser, som gør investeringen irreversibel, alt efter hvad der indtræder først, jf. dog regler

fastsat efter § 35 e, stk. 4.

Det foreslås, at », jf. dog regler fastsat efter § 35 e, stk. 4« udgår af

§ 5, stk. 1, nr. 6.

Baggrunden for forslaget til ændringen skal ses i sammenhæng med forslaget om ophævelse af § 35 e i VE-

loven, jf. lovforslagets § 2, nr. 1. Med forslaget om ophævelse af § 35 e, vil henvisningen til § 35 e, stk. 4, i §

5, stk. 1, nr. 6, ikke længere være relevant.

Til nr. 2

Det fremgår af den gældende § 22 b, stk. 1, at en kommunalbestyrelse kan gøre indsigelse mod, at der gives

tilladelse til forundersøgelse efter § 23, stk. 4, jf. § 22, for så vidt angår havvindmøller, der planlægges pla-

ceret op til 8 km fra kommunens kyststrækning. Indsigelse skal indgives i forbindelse med høring af relevan-

te myndigheder, inden der træffes afgørelse om forundersøgelsestilladelse.

Af § 23, stk. 4, fremgår det, at ved ansøgning uden for udbud kan energi-, forsynings- og klimaministeren

give tilladelse til forundersøgelser til områder, hvor udnyttelse af energi vurderes relevant, jf. § 22, og an-

søgeren skønnes at have den fornødne tekniske og finansielle kapacitet til at gennemføre forundersøgel-

serne. Søger flere tilladelse for samme område, gives tilladelse til den, som først fremsender en ansøgning,

der dokumenterer opfyldelse af betingelserne herfor. Gør en kommunalbestyrelse indsigelse efter § 22 b,

stk. 1, kan energi-, forsynings- og klimaministeren meddele afslag på ansøgning om forundersøgelsestilla-

delse, medmindre der foreligger klima- og miljømæssige eller samfundsøkonomiske hensyn, der afgørende

taler for udnyttelse af energi i det pågældende område.

Det foreslås, at »8 km« ændres til »15 km« i

§ 22 b, stk. 1.

Den foreslåede ændring vil indebære, at kommunalbestyrelser vil kunne gøre indsigelse mod, at der gives

tilladelse til forundersøgelse efter § 23, stk. 4, jf. § 22, for så vidt angår havvindmøller, der planlægges pla-

ceret op til 15 km fra kommunens kyststrækning. Indsigelse skal fortsat indgives i forbindelse med høring af

relevante myndigheder, inden der træffes afgørelse om forundersøgelsestilladelse.

At den kommunale indsigelsesret fortsat er betinget indebærer, at klima- og miljømæssige samt samfunds-

økonomiske hensyn, herunder eksempelvis hensyn med henblik på at nedbringe afhængigheden af fossile

brændstoffer, reducere udledning af CO2 i den kvoteomfattede sektor og hensynet til forsyningssikkerhe-

den i det konkrete tilfælde kan være så afgørende, at et projekt gennemføres trods kommunal indsigelse.

Baggrunden for at udvide den kommunale indsigelsesret er, at kommunernes mulighed for indsigelse mod

havvindmøller tæt på kysten ønskes udvidet i takt med, at der udvikles større havvindmølletyper. Med ud-

videlsen kan der tages øget hensyn til lokalbefolkningen, og der kan opnås øget sikkerhed for lokal opbak-

ning til kystnære havvindmølleprojekter.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.4 i lovforslagets almindelige bemærkninger om udvidelsen af den kommunale

indsigelsesret.

Til nr. 3

Det fremgår af den gældende § 35 c, stk. 1, at bestemmelsen omhandler elektricitet produceret på forsøgs-

vindmøller på land, der opstilles på de nationale testcentre for store vindmøller i Høvsøre i Lemvig Kommu-

ne og Østerild i Thisted Kommune og opnår tilsagn om pristillæg senest den 31. december 2019.

Det foreslås at ændre

§ 35 c, stk. 1,

således, at der efter »omhandler« indsættes »pristillæg for«, og »opnår

tilsagn om pristillæg senest den 31. december 2019« udgår af bestemmelsen.

Baggrunden for forslaget om ændring af bestemmelsen er, at det med energiaftale af 29. juni 2018 mellem

regeringen (Venstre, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti) og Socialdemokratiet, Dansk Folkepar-

ti, Enhedslisten, Alternativet, Det Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti blev besluttet, at den støtte-

ordning for forsøgsvindmøller inden for testcentrene, der blev indført med stemmeaftale af 26. september

2017 mellem regeringen (Venstre, Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti) og Dansk Folkeparti om ny

støttemodel for vind og sol i 2018-2019 med senere justeringer foretaget i februar 2018, videreføres til og

med 2024. Støtteordningen blev indført ved lov nr. 504 af 23. maj 2018 og sat i kraft den 1. juli 2018 ved

bekendtgørelse nr. 609 af 30. maj 2018 om ikrafttræden af visse bestemmelser i lov om ændring af lov om

fremme af vedvarende energi, lov om elforsyning og lov om Energinet.

Forslaget til ændring indebærer, at § 35 c, stk. 1, ikke tidsmæssigt begrænses til 31. december 2019. Æn-

dringen skal ses i sammenhæng med forslaget til ændring af § 35 c, stk. 2, jf. lovforslagets § 1, nr. 4, hvor

støtteordningen for forsøgsmøller frem til 31. december 2019 fremgår. Etablering af støtteordningen for

forsøgsvindmøller til og med 2019 er besluttet indført med stemmeaftale af 26. september 2017 mellem

regeringen (Venstre, Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti) og Dansk Folkeparti om ny støttemodel

for vind og sol i 2018-2019 med senere justeringer foretaget i februar 2018. Derudover skal forslaget til

ændring ses i sammenhæng med forslaget til § 35 c, stk. 3, jf. lovforslagets § 1, nr. 5, hvor støtteordningen

fra perioden 1. januar 2020 til og med 31. december 2024 fremgår. Etableringen af støtteordningen fra

2020 til og med 2024 er besluttet indført med energiaftalen fra juni 2018.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger om støtteordningen for forsøgs-

vindmøller inden for de nationale testcentre for store vindmøller.

Til nr. 4

Det fremgår af den gældende § 35 c, stk. 2, at energi-, forsynings- og klimaministeren forud for et projekts

påbegyndelse kan give tilsagn om pristillæg for elektricitet fra vindmøller omfattet af stk. 1 inden for en

pulje på 100 mio. kr. (2017-priser).

Af den gældende § 35 c, stk. 1, fremgår, at bestemmelsen omhandler elektricitet produceret på forsøgs-

vindmøller på land, der opstilles på de nationale testcentre for store vindmøller i Høvsøre i Lemvig Kommu-

ne og Østerild i Thisted Kommune og opnår tilsagn om pristillæg senest den 31. december 2019.

Det foreslås at ændre

§ 35 c, stk. 2,

således, at det fremgår, at der for vindmøller omfattet af stk. 1, kan

gives tilsagn om pristillæg senest til den 31. december 2019 indenfor en pulje på 100 mio. kr. (2017-priser).

Forslaget indebærer, at tidsbegrænsningen for den allerede udmøntede støtteordning for forsøgsvindmøl-

ler fremgår af § 35 c, stk. 2, fremfor som i den gældende § 35 d, hvor tidsbegrænsningen for støtteordnin-

gen fremgå af § 35 c, stk. 1. Støtteordningen for 2018-2019 er udmøntet ved bekendtgørelse nr. 932 af 27.

juni 2018 om pristillæg til elektricitet på forsøgsvindmøller på land.

Ændringen foreslås som en konsekvens af, at det med energiaftale af 29. juni 2018 mellem regeringen

(Venstre, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti) og Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Enhedsli-

sten, Alternativet, Det Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti blev besluttet, at den støtteordning for

forsøgsvindmøller inden for testcentrene, der blev indført med stemmeaftale af 26. september 2017 mel-

lem regeringen (Venstre, Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti) og Dansk Folkeparti om ny støtte-

model for vind og sol i 2018-2019 med senere justeringer foretaget i februar 2018, videreføres til og med

2024. Støtteordningen blev indført ved lov nr. 504 af 23. maj 2018 og sat i kraft den 1. juli 2018 ved be-

kendtgørelse nr. 609 af 30. maj 2018 om ikrafttræden af visse bestemmelser i lov om ændring af lov om

fremme af vedvarende energi, lov om elforsyning og lov om Energinet.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger om støtteordningen for forsøgs-

vindmøller inden for de nationale testcentre for store vindmøller.

Til nr. 5

Den gældende § 35 c omhandler en støtteordning for forsøgsvindmøller, der opstilles på de nationale test-

centre for store vindmøller i Høvsøre i Lemvig Kommune og Østerild i Thisted Kommune. Det følger af be-

stemmelsen, at støtteordningen er tidsbegrænset til 31. december 2019, som er seneste frist for at opnå et

tilsagn om støtte igennem ordningen.

Det foreslås at indsætte et nyt

stk. 3 og 4

i bestemmelsen.

Det følger af forslaget til

§ 35 c, stk. 3.,

at energi-, forsynings- og klimaministeren forud for et projekts på-

begyndelse og efter ansøgning kan give tilsagn om pristillæg i perioden fra den 1. januar 2020 til og med 31.

december 2024 for elektricitet fra vindmøller omfattet af stk. 1.

Forslaget indebærer, at støtteordningen til forsøgsvindmøller omfattet af forslaget til ændringen af § 35 c,

stk. 1, jf. lovforslagets § 1, nr. 3, udvides med perioden fra den 1. januar 2020 til og med den 31. december

2024.

Det vil være i denne periode, at energi-, forsynings- og klimaministeren med forslaget kan give tilsagn om

pristillæg. Det er endnu ikke fastlagt, om støtteordningen vil blive udmøntet som en årlig pulje, der er åben

for ansøgninger, indtil hele den årlige pulje er opbrugt, eller om den vil blive udmøntet i flere årlige puljer.

Det forventes, at der for hver pulje vil blive fastsat en frist for ansøgning om tilsagn om pristillæg.

Det følger af forslaget til

§ 35 c, stk. 4.,

at energi-, forsynings- og klimaministeren fastsætter puljernes stør-

relse og antal for perioden 2020-2024, jf. stk. 3.

Det følger af den foreslåede bestemmelse til stk. 4, at energi-, forsynings- og klimaministeren bemyndiges

til at fastsætte puljernes størrelse og antal ved bekendtgørelse. Hverken puljernes størrelse eller antal er

endnu fastlagt. Det foreslås derfor, at ministeren kan fastsætte disse i en bekendtgørelse for støtteordnin-

gen. Såfremt puljernes størrelse og antal fastlægges, inden lovforslaget fremsættes, vil lovforslaget blive

revideret i overensstemmelse hermed.

Forslaget foreslås som en konsekvens af, at det med energiaftale af 29. juni 2018 mellem regeringen (Ven-

stre, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti) og Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Enhedslisten,

Alternativet, Det Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti blev besluttet, at den støtteordning for forsøgs-

vindmøller inden for testcentrene, der blev indført med stemmeaftale af 26. september 2017 mellem rege-

ringen (Venstre, Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti) og Dansk Folkeparti om ny støttemodel for

vind og sol i 2018-2019 med senere justeringer foretaget i februar 2018, videreføres til og med 2024. Støt-

teordningen blev indført ved lov nr. 504 af 23. maj 2018 og sat i kraft den 1. juli 2018 ved bekendtgørelse

nr. 609 af 30. maj 2018 om ikrafttræden af visse bestemmelser i lov om ændring af lov om fremme af ved-

varende energi, lov om elforsyning og lov om Energinet.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger om støtteordningen for forsøgs-

vindmøller inden for de nationale testcentre for store vindmøller.

Til nr. 6

Det fremgår af den gældende § 35 c, stk. 3, 1. pkt., at energi-, forsynings- og klimaministeren fastsætter

pristillæggets størrelse og støtteperiodens længde.

Den gældende § 35 c, stk. 3, 1. pkt., bliver med lovforslagets § 1, nr. 5, til § 35 c, stk. 5, 1. pkt.

Det forslås, at der i bestemmelsen indsættes en henvisning til stk. 2 og stk. 3.

Bestemmelsen foreslås ændret, så det tydeligt fremgår, at energi-, forsynings- og klimaministeren fastsæt-

ter pristillæggets størrelse og støtteperiodens længde både for støtteordningen i 2018-2019 og for støtte-

ordningen i 2020-2024.

Til nr. 7

Det fremgår af den gældende § 35 c, stk. 4, 1. pkt., at energi-, forsynings- og klimaministeren fastsætter

regler om ansøgning om tilsagn og udbetaling af pristillæg og regler om kriterier for udvælgelse, herunder

eventuel lodtrækning, hvis antallet af ansøgninger overstiger budgettet for puljen.

Den gældende § 35 c, stk. 4, 1. pkt., bliver med lovforslagets § 1, nr. 5, til § 35 c, stk. 6, 1. pkt.

Det forslås, at der i bestemmelsen indsættes en henvisning til stk. 2 og stk. 3.

Bestemmelsen foreslås ændret, så det tydeligt fremgår, at energi-, forsynings- og klimaministeren både

fastsætter regler om ansøgning om tilsagn og udbetaling af pristillæg og regler om kriterier for udvælgelse,

herunder eventuel lodtrækning, hvis antallet af ansøgninger overstiger budgettet for puljen for støtteord-

ningen i 2018-2019, og for støtteordningen for perioden 2020-2024, der foreslås indført med forslaget til §

35 c, stk. 3, jf. lovforslagets § 1, nr. 5.

Til nr. 8

Det fremgår af den gældende § 35 d, stk. 1, at bestemmelsen omhandler elektricitet produceret på forsøgs-

vindmøller på land, der opnår tilsagn om pristillæg senest den 31. december 2019, bortset fra vindmøller,

som er nettilsluttet i egen forbrugsinstallation, jf. § 41, og vindmøller, der opstilles på de nationale testcen-

tre for store vindmøller i Høvsøre i Lemvig Kommune og Østerild i Thisted Kommune.

Det foreslås at ændre

§ 35 d, stk. 1,

således, at der efter »omhandler« indsættes: »pristillæg for« og »opnår

tilsagn om pristillæg senest den 31. december 2019« udgår af bestemmelsen.

Det foreslås endvidere, at der indsættes en henvisning til § 35 c, så det tydeligt fremgår, at støtteordningen

til forsøgsvindmøller, der opstilles på hhv. testcenteret ved Høvsøre eller testcenteret ved Østerild, fremgår

af § 35 c.

Baggrunden for forslaget til ændring er, at det med energiaftale af 29. juni 2018 mellem regeringen (Ven-

stre, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti) og Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Enhedslisten,

Alternativet, Det Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti blev besluttet, at den støtteordning for forsøgs-

vindmøller uden for testcentrene, der blev indført med stemmeaftale af 26. september 2017 mellem rege-

ringen (Venstre, Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti) og Dansk Folkeparti om ny støttemodel for

vind og sol i 2018-2019 med senere ændringer foretaget i februar 2018, videreføres til og med 2024. Støt-

teordningen blev indført ved lov nr. 504 af 23. maj 2018 og sat i kraft den 17. september 2018 ved be-

kendtgørelse nr. 1136 af 14. september 2018 om ikrafttræden af visse bestemmelser i lov om ændring af

lov om fremme af vedvarende energi, lov om elforsyning og lov om Energinet.

De foreslåede ændringer vil indebære, at § 35 d, stk. 1, ikke tidsmæssigt begrænses til 31. december 2019.

Forslaget til ændring skal ses i sammenhæng med forslaget til ændring af § 35 d, stk. 2, jf. lovforslagets § 1,

nr. 7, hvor støtteordningen for forsøgsvindmøller frem til 31. december 2019 fremgår. Etablering af støtte-

ordningen for forsøgsvindmøller til og med 2019 er besluttet indført med stemmeaftale af 26. september

2017 mellem regeringen (Venstre, Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti) og Dansk Folkeparti om ny

støttemodel for vind og sol i 2018-2019 med senere justeringer foretaget i februar 2018. Derudover skal

forslaget til ændring ses i sammenhæng med forslaget til § 35 d, stk. 3, jf. lovforslagets § 1, nr. 8, hvor støt-

teordningen fra perioden 1. januar til og med 31. december 2024 fremgår. Støtteordningen, der gælder til

og med 2019, er udmøntet ved bekendtgørelse om pristillæg til elektricitet fremstillet på forsøgsvindmøller

på land uden for de to nationale testcentre.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger om støtteordningen for forsøgs-

vindmøller uden for de nationale testcentre for store vindmøller.

Til nr. 9

Det fremgår af den gældende § 35 d, stk. 2, at energi-, forsynings- og klimaministeren forud for et projekts

påbegyndelse og efter ansøgning kan give tilsagn om pristillæg for elektricitet fra vindmøller omfattet af

stk. 1 inden for en pulje på 10 MW i 2018 og en pulje på 25 MW i 2019.

Af den gældende § 35 d, stk. 1, fremgår, at bestemmelsen omhandler elektricitet produceret på forsøgs-

vindmøller på land, der opnår tilsagn om pristillæg senest den 31. december 2019, bortset fra vindmøller,

som er nettilsluttet i egen forbrugsinstallation, jf. § 41, og vindmøller, der opstilles på de nationale testcen-

tre for store vindmøller i Høvsøre i Lemvig Kommune og Østerild i Thisted Kommune.

Det foreslås at ændre

§ 35 d, stk. 2,

således, at det fremgår, at der for vindmøller omfattet af stk. 1, kan

gives tilsagn om pristillæg senest den 31. december inden for en pulje på 10 MW i 2018 og 25 MW i 2019.

Den foreslåede ændring vil indebære, at tidsbegrænsningen for den allerede udmøntede støtteordning for

forsøgsvindmøller vil fremgå af § 35 d, stk. 2, fremfor som i den gældende § 35 d, hvor tidsbegrænsningen

fremgår af § 35 d, stk. 1. Støtteordningen for 2018-2019 er udmøntet ved bekendtgørelse om pristillæg til

elektricitet fremstillet på forsøgsvindmøller på land uden for de to nationale testcentre.

Ændringen foreslås som en konsekvens af, at det med energiaftale af 29. juni 2018 mellem regeringen

(Venstre, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti) og Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Enhedsli-

sten, Alternativet, Det Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti blev besluttet, at den støtteordning for

forsøgsvindmøller uden for testcentrene, der blev indført med stemmeaftale af 26. september 2017 mel-

lem regeringen (Venstre, Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti) og Dansk Folkeparti om ny støtte-

model for vind og sol i 2018-2019 med senere justeringer foretaget i februar 2018, videreføres til og med

2024. Støtteordningen blev indført ved lov nr. 504 af 23. maj 2018 og sat i kraft den 17. september 2018

ved bekendtgørelse nr. 1136 af 14. september 2018 om ikrafttræden af visse bestemmelser i lov om æn-

dring af lov om fremme af vedvarende energi, lov om elforsyning og lov om Energinet.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger om støtteordningen for forsøgs-

vindmøller uden for de nationale testcentre for store vindmøller.

Til nr. 10

Den gældende § 35 d omhandler en støtteordning for forsøgsvindmøller, der opstilles på land uden for de

nationale testcentre for store vindmøller i Høvsøre i Lemvig Kommune og Østerild i Thisted Kommune. Det

følger af bestemmelsen, at støtteordningen er tidsbegrænset til 31. december 2019, som er seneste frist

for at opnå tilsagn om støtte igennem ordningen.

Det foreslås at indsætte et nyt

stk. 3 og 4

i bestemmelsen.

Det følger af forslaget til

§ 35 d, stk. 3,

at energi-, forsynings- og klimaministeren forud for et projekts påbe-

gyndelse og efter ansøgning kan give tilsagn om pristillæg i perioden fra den 1. januar 2020 til og med 31.

december 2024 for elektricitet fra vindmøller omfattet af stk. 1.

Forslaget indebærer, at støtteordningen til forsøgsvindmøller omfattet af forslaget til ændringen af § 35 d,

stk. 1, jf. lovforslagets § 1, nr. 6, udvides med perioden fra den 1. januar 2020 til og med den 31. december

2024.

Det vil være i denne periode, at energi-, forsynings- og klimaministeren kan give tilsagn om pristillæg. Det

er endnu ikke fastlagt, om støtteordningen skal være åben i hele perioden, eller om den vil blive udmøntet i

puljer, der kan søges inden for en begrænset periode. Det forventes dog, at der for hvert år vil blive fastsat

en frist for ansøgning om tilsagn om pristillæg, hvis man vil kunne forvente, at ansøgningen færdigbehand-

les i det indeværende år.

Det følger af forslaget til

§ 35 d, stk. 4,

at energi-, forsynings- og klimaministeren fastsætter puljernes stør-

relse og antal for perioden 2020-2024, jf. stk. 3.

Bemyndigelsen i stk. 4 bemyndiger energi-, forsynings- og klimaministeren til at fastsætte puljernes størrel-

se og antal ved bekendtgørelse. Hverken puljernes størrelse eller antal er endnu fastlagt. Det foreslås der-

for, at ministeren kan fastsætte disse i en bekendtgørelse for støtteordningen. Såfremt puljernes størrelse

og antal fastlægges, inden lovforslaget fremsættes, vil lovforslaget blive revideret i overensstemmelse

hermed.