Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2018-19 (1. samling)
EFK Alm.del Bilag 60
Offentligt
Til høringsparterne på vedlagte liste
Kontor
Energikontor 1
J nr.
2018-2617
Dato
9. november 2018
Kontor i styrelse
Center for Energiressourcer
J nr.
2017-6464
Høring over forslag til Lov om ændring af lov om fremme af vedvarende energi
Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet sender hermed vedlagte lovforslag om ændring af
lov om fremme af vedvarende energi (Støtteordninger til forsøgsvindmøller, ophør af støtte-
ordning for husstandsvindmøller i 2020 og udvidelse af den kommunale indsigelsesret mv.) i
høring.
Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet skal venligst anmode om at modtage eventuelle
høringssvar senest den 7. december 2018.
Høringssvaret bedes sendt til
med kopi til
samt angivelse af jour-
nalnummer 2017-6464.
Baggrund og indhold
Baggrunden for lovforslaget er energiaftalen af 29. juni 2018 mellem regeringen (Venstre,
Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti) og Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti,
Enhedslisten, Alternativet, Det Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti.
Med det formål at sikre, at der fortsat kan testes og forskes på vindmølleområdet, foreslås
det med lovforslaget at fastlægge det fremtidige grundlag for støtte til forsøgsvindmøller, der
etableres henholdsvis inden for og uden for de nationale testcentre. Med lovforslaget fore-
slås det, at de to ordninger for støtte til forsøgsvindmøller, der blev indført med stemmeaftale
af 26. september 2017 mellem regeringen (Venstre, Liberal Alliance, Det Konservative Fol-
keparti) og Dansk Folkeparti om ny støttemodel for vind og sol i 2018-2019 med senere
ændringer foretaget i februar 2018 (herefter benævnt Stemmeaftalen), videreføres i årene
2020-2024. De to støtteordninger til forsøgsvindmøller foreslås videreført for at udbygge
Danmarks position som globalt førende inden for udviklings- og demonstrationsprojekter på
vindområdet.
Den ene støtteordning omfatter forsøgsvindmøller, der etableres på de nationale testcentre
for store vindmøller i Høvsøre i Lemvig Kommune og Østerild i Thisted Kommune. Den an-
den støtteordning omfatter forsøgsvindmøller, der etableres uden for de to testcentre.
Med energiaftalen af juni 2018 er der afsat sammenlagt 4,2 mia. kr. til udbygningen med
vedvarende energi, og støtten til forsøgsmøller i 2020-2024 finansieres heraf. Det foreslås,
at der i forbindelse med udstedelse af bekendtgørelserne for de to ordninger fastsættes
årlige støttepuljer for de to støtteordninger.
Endvidere ønskes det med lovforslaget, at støtteordningen til nye husstandsvindmøller op-
hører fra og med 2020. Den foreslåede ændring vil medføre, at der ikke kan gives tilsagn om
Side 1/2