Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2018-19 (1. samling)
EFK Alm.del Bilag 59
Offentligt
1966021_0001.png
Samråd i Folketingets Energi-, Forsynings- og
Klimaudvalg d. 8. november vedr. regeringens klima-
og luftudspil
Kontor
Klimakontoret
Dato
26. oktober 2018
J nr.
2018-3419
/ LSPRH
Samrådsspørgsmål E
I Folketingets Energi-, Forsynings- og Klimaudvalg har
Jens Joel (S), Søren Egge Rasmussen (EL), Ida Auken
(RV), Rasmus Nordqvist (ALT) og Pia Olsen Dyhr (SF)
stillet ministeren følgende samrådsspørgsmål E:
Samrådsspørgsmål E:
”Vil
ministeren redegøre for, hvorfor regeringens fremlagte
klima- og luftudspil ikke lever op til de krav om CO2-
reduktion, som EU har pålagt Danmark?”
Side 1/10
 EFK, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 59: Talepapir fra det åbne samråd den 8/11-18 om regeringens klima- og luftudspil (samrådsspm. E)
1966021_0002.png
Ministerens svartale:
Tak for spørgsmålet, som giver mig lejlighed til at
uddybe tankerne bag regeringens klima- og
luftudspil.
Lad mig først notere, at det i al beskedenhed er
første gang, at en regering har fremlagt et så
gennemarbejdet oplæg til at håndtere Danmarks
klimaforpligtelser - og svar på de alvorlige
klimaudfordringer, som verden står over for.
Det er uden sammenligning det mest omfattende og
konkrete politiske udspil på klimaområdet til dato i
Danmark. 38 konkrete initiativer, der blandt andet
sandsynliggør, at Danmark kan opfylde sit klimamål
i EU i 2030 for biler, bønder og boliger. Og som
fuldt ud lever op til reglerne i EU.
Og det er første gang, at en regering, allerede inden
en forpligtelsesperiode starter, sandsynliggør, at
målet kan nås.
Det er rettidig omhu. Og det er det eneste rigtige,
for forskningen er krystalklar: Der skal handles nu.
Hvilket bringer mig videre til mit andet vigtige
budskab til jer: Klimaudfordringen kræver politisk
samling. Vi kan kun komme videre med at løse
klimaudfordringen, hvis vi står sammen. Og
sammen finder konkrete løsninger, der kan skabe
reel handling.
Side 2/10
 EFK, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 59: Talepapir fra det åbne samråd den 8/11-18 om regeringens klima- og luftudspil (samrådsspm. E)
1966021_0003.png
Politiske løfter er vigtige, men det vigtigste er, at de
resulterer i gennemtænkte klimatiltag, der er mulige
at føre ud i virkeligheden.
[Regeringen vil sikre, at Danmark lever op til EU-
forpligtelsen]
Regeringens klima- og luftudspil kan forventes at
levere et meget stort bidrag til Danmarks EU-mål i
2030.
Udspillets initiativer og transportmål kan give et
bidrag til målopfyldelsen på 32 mio. ton CO2 med
effekterne af regeringens mål for omstillingen af
personbiler og busser.
Det samlede reduktionsbehov vurderes at være 32-
37 mio. ton CO2. Vi når altså rigtig langt i forhold til
at opfylde målet.
Og regeringen vil i sagens natur sikre, at vi når helt i
mål. Regeringen vil løbende følge op på
reduktionsbehovet med stocktake i 2022, -24 og -
27.
Regeringen vil også sammen med energiaftalens
parter tilvejebringe yderligere finansiering til
klimaområdet i 2026-2030.
[Regeringens udspil sikrer omstilling af
sektorerne]
Og nu til, hvordan regeringen konkret vil løse
udfordringerne i de enkelte sektorer.
Side 3/10
 EFK, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 59: Talepapir fra det åbne samråd den 8/11-18 om regeringens klima- og luftudspil (samrådsspm. E)
1966021_0004.png
Udspillets initiativer på transportområdet vil bringe
os langt i reduktionen af udledninger fra sektoren.
Regeringens mål er, at der ikke sælges flere nye
traditionelle benzin- og dieselbiler efter 2030. Fra
2035 skal der heller ikke sælges nye plug-in
hybridbiler.
Med målet sender regeringen og en række andre
ambitiøse lande et klart signal til bilindustrien og
resten af verden om, at vi vil have rene grønne biler
på vejene.
Regeringen vil støtte op om udbredelsen af elbiler
med en række tiltag herhjemme, blandt andet
afgiftslempelser, krav til taxier, hurtigere opladning
til elbiler og større sikkerhed for opladning.
Dertil vil regeringen give kommunerne mulighed for
at give rabat på parkering og tilladelse til kørsel
med elbiler i busbaner.
Og endelig nedsætter regeringen en kommission,
der skal komme med forslag til en samlet strategi
for udbredelsen af grønne biler i stor skala i
Danmark.
Kommissionen vil se på, hvordan reguleringen
konkret skal skrues sammen, og hvordan
omstillingen skal finansieres.
Resultatet af kommissionens arbejde skal danne
grundlag for den videre indsats efter 2020.
Side 4/10
 EFK, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 59: Talepapir fra det åbne samråd den 8/11-18 om regeringens klima- og luftudspil (samrådsspm. E)
1966021_0005.png
Det er den eneste seriøse tilgang, når vi skal
nytænke et område, hvor staten hvert år får ca. 50
mia. kr. i indtægter til velfærdssamfundet.
Regeringen presser samtidig massivt på for at
fremme den teknologiske udvikling i
transportsektoren gennem EU.
Det sker blandt andet i de igangværende
forhandlinger med Europa-Parlamentet, hvor vi
arbejder målrettet for så ambitiøse CO2-krav til biler
og varevogne som overhovedet muligt.
Samtidig vil regeringen sammen med ligesindede
lande presse på for, at EU får en plan for udfasning
af benzin- og dieselbiler.
Det er nødvendigt, for Danmark har ingen
bilproduktion, og vi er nødt til at samle alle gode
kræfter i EU for at presse bilindustrien.
Regeringen har altså en samlet pakke for, hvordan
vi skal omstille personbilerne.
Og regeringen sætter selvfølgelig også ind for at
omstille rutebusserne. Regeringens mål er, at det
skal være helt slut med CO2-udledning og
luftforurening fra busserne i byerne fra 2030. Det
skal vi nu drøfte nærmere med kommunerne.
Jeg kan ikke huske, at nogen tidligere regering har
præsenteret noget, der kommer nær denne pakke
for omstilling af transportsektoren.
Og nu til bønderne.
Side 5/10
 EFK, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 59: Talepapir fra det åbne samråd den 8/11-18 om regeringens klima- og luftudspil (samrådsspm. E)
1966021_0006.png
Danmark har i dag et af de mest miljøvenlige og
effektive landbrug i Europa. Men vi mangler
klimaløsninger til den videre indsats. I
energisektoren har vi vindmøller, der kan erstatte
kulkraft, men i landbruget kan vi ikke bare skifte de
metan-udledende køer ud.
Vi er altså nødt til at forske og udvikle nye
løsninger, der for alvor kan gøre noget ved
drivhusgasudledningen i landbruget.
Derfor vil regeringen iværksætte en ambitiøs
klimaforskningsindsats i landbruget til 90 mio. kr.
Og så vil vi igangsætte de konkrete tiltag, der giver
drivhusgasreduktioner her og nu. Det gælder for
eksempel forbedring af biogasanlæg, udbredelse af
luft- og klimavenlig staldteknologi og etablering af
en jordfordelingsfond.
Det nytter ikke noget, at vi sætter så høje krav, at
landbruget flytter deres produktion til andre lande
med mere lempelige rammer. Det vil både være
dårligt for den danske økonomi og for klimaet.
Derfor fremlægger klima- og luftudspillet den helt
rigtige vej på landbrugsområdet.
Og endelig er der boligerne.
Energiaftalen fra foråret sætter bredt ind for at
sænke CO2-udledninger fra vores boliger.
Side 6/10
 EFK, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 59: Talepapir fra det åbne samråd den 8/11-18 om regeringens klima- og luftudspil (samrådsspm. E)
1966021_0007.png
Aftalen lægger op til en helt ny og moderne model
for energieffektivitet:
Vi etablerer en udbudsmodel, der skaber mere
konkurrence, og hvor markedet leverer de bedste
og billigste løsninger.
Samtidig målretter vi udbuddene, så pengene går til
de områder, hvor der er størst effekt pr. krone. Det
synes jeg er både ambitiøst og ansvarligt.
Energiaftalen betyder derfor et opgør med
støttelogikken, som kun giver begrænsede effekter,
og som kan risikere at støtte besparelser, der ville
være kommet ad anden vej.
Danmark er et foregangsland på verdensplan i
forhold til indsatsen i boliger, og energiaftalen
sikrer, at vi fortsat er i front. Også med en
gasstrategi, som blandt andet skal se på potentialet
i biogas og andre grønne gasser.
[Brugen af kvoteannullering og LULUCF]
Så vidt indsatsen i sektorerne herhjemme.
Nu vil jeg forklare lidt om brugen af annullering af
CO2-kvoter og LU-LU-CF, som regeringens udspil
også beskriver. Og her må jeg desværre konstatere,
at kritikken af udspillet fra nogles side er helt
forfejlet.
Danmark har til opfyldelsen af klimamålet i EU i
2030 fået særlig adgang til at bruge annullering af
CO2-kvoter fra EU's kvotehandelssystem.
Side 7/10
 EFK, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 59: Talepapir fra det åbne samråd den 8/11-18 om regeringens klima- og luftudspil (samrådsspm. E)
1966021_0008.png
Vi har også fået særlig adgang til at bruge kreditter
fra kulstofoptag i jord og skove i Danmark, de
såkaldte LU-LU-CF-kreditter.
Det har vi, fordi vi har fået et meget højt klimamål,
men allerede har gjort en stor indsats for at
reducere udledningerne i boligerne gennem
energibesparelser og fjernvarme.
Og fordi vi har en stor landbrugssektor, hvor det
anerkendes, at udledningerne er svære at
nedbringe.
Skulle dansk landbrug for eksempel reducere
drivhusgasudledningen med 39 pct. i 2030, ville det
i grove træk svare til, at man enten sløjfede
kvægproduktion eller stoppede med at gøde
markerne. Det er ikke realistisk.
Regeringen vælger at anvende kvoteannullering og
LU-LU-CF-kreditter, fordi det giver mening.
Kvoteannullering vil bidrage til at mindske CO2-
udledningerne i kvotesektoren i EU på lang sigt. Og
LULUCF-kreditter vil være et udtryk for en reel
forbedring af kulstofbalancen i jorder og skove.
Regeringen er opmærksom på usikkerhederne i LU-
LU-CF-fremskrivninger og opgørelser. Derfor indgår
det også i klima- og luftudspillet, at vi vil igangsætte
analyser, så vi kan blive mere præcise i vores
opgørelser og forudsigelser.
Side 8/10
 EFK, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 59: Talepapir fra det åbne samråd den 8/11-18 om regeringens klima- og luftudspil (samrådsspm. E)
1966021_0009.png
Alt i alt er det altså gennemtænkt og fornuftigt at
bruge fleksibilitetsmekanismerne
–
og jeg har svært
ved at se, hvordan vi på en forsvarlig måde skal
opnå vores klimamål i 2030 ad andre veje.
[Et klimaneutralt Danmark i 2050]
Med energiaftalen er der enighed i Folketinget om,
at vi skal arbejde mod en netto-nuludledning senest
i 2050.
Jeg er glad for, at vi er så enige om målet, for det er
helt afgørende for, at vi kan svare på videnskabens
forudsigelser.
Der vil formentlig være drivhusgasudledninger, der
er svære at fjerne helt frem mod 2050. Derfor vil
regeringen igangsætte en forskningsindsats i CO2-
optag og lagring til 100 mio. kr.
Indsatsen skal gøre det muligt at nå Folketingets
mål, og jeg synes, det er lovende, at vi på den
måde åbner op for nye veje i klimaindsatsen.
Hvis vi skal lykkes med klimaudfordringen, er det
også vigtigt, at alle er med. Alle kan gøre en forskel.
Men det kan være svært at overskue, hvad der er
det rette at gøre.
Derfor vil regeringen også igangsætte en
adfærdsindsats, der skal gøre det lettere at træffe
de rette klimavenlige valg.
Side 9/10
 EFK, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 59: Talepapir fra det åbne samråd den 8/11-18 om regeringens klima- og luftudspil (samrådsspm. E)
1966021_0010.png
[Regeringen er på forkant]
Det var altså indsatserne i regeringens udspil. De er
ambitiøse, og de er mange. Og de sikrer, at
Danmark kan leve op til vores EU-forpligtelser i fuld
overensstemmelse med reglerne i EU.
Samlet set når regeringen med klima- og
luftudspillet meget langt i forhold til at sænke
drivhusgasudledningerne i Danmark og levere på
vores EU-mål i 2030.
Det er meget ambitiøst at have lagt en plan for så
store reduktionsbidrag allerede 3 år inden,
forpligtelsesperioden går i gang.
Klimaudfordringen er alvorlig og en stor opgave for
alle i samfundet.
Jeg håber, at alle partier i Folketinget støtter op om
den ambitiøse linje, der er lagt med klima- og
luftudspillet. Både i de igangværende forhandlinger
og fremover.
Tak for ordet.
Side 10/10