Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2018-19 (1. samling)
EFK Alm.del Bilag 55
Offentligt
[Kommentarer]
Energistyrelsen
Amaliegade 44
1256 København K
kopi til Evelyn Kozak
Dok. ansvarlig: MSC
Sekretær:
Sagsnr: s2015-671
Doknr: d2018-12250-1.1
06-08-2018
Høringssvar til udkast til ændring af bekendtgørelse om systemansvarlig
virksomhed og anvendelse af eltransmissionsnettet mv
Dansk Energi takker for muligheden for at afgive kommentarer til bekendtgørelsen, der
fastsætter bestemmelser om styrkede rammer for overvågning af elforsyningssikkerhed og
for fastsættelse af niveauet for elforsyningssikkerhed.
Dansk Energi støtter i udgangspunktet forslaget og ser frem til at der skabes en klarere roll-
og ansvarsfordeling i opretholdelsen af den høje danske forsyningssikkerhed. Dansk Energi
har gentagne gange rettet kritik af Energinets kasketforvirring i varetagelsen af dette ansvar
og hilser renere linjer velkomne.
Vi har følgende forslag til ændringer i bekendtgørelsen:
Indhold i vurderingen af den fremtidige forsyningssikkerhed
Energinet skal i henhold til bekendtgørelsen udarbejde en prognose for effekttilstrækkelighed
for hvert år og mindst ti år frem. Ifølge § 30, stk. 2. nr. 2. kan Energinet dog undlade at
udarbejde den årlige vurdering med begrundelse i at effekttilstrækkeligheden ikke ventes at
ændre sig væsentligt. Vi mener ikke, at Energinet skal på denne måde skal gives fripas til
kun at analysere på udvalgte år, særligt fordi Energinets begrundelse er svær at efterprøve
for andre interessenter og fordi det kan bidrage til sløre forventninger til udviklingen i
forsyningssikkerheden. Energistyrelsen bør derfor udelade denne mulighed i den endelige
bekendtgørelse.
Til belysning af usikkerheder skal Energinet, ifølge § 30, stk. 3, udarbejde et antal
følsomhedsanalyser, som viser konsekvenserne af usikre antagelser for forudsætninger, der
ligger til grund for prognosen. Dansk Energi mener, at arbejdet med fastsættelse af disse
forudsætninger og følsomhedsanalyser bør ske med konsistent interessentinddragelse,
eksempelvis gennem en formel høring, således at Energinets antagelser valideres. Det er af
afgørende betydning for vurderingens troværdighed, at der er sektorkonsensus om
antagelser og følsomheder. Derfor bør bekendtgørelsens bestemmelser eksplicit forpligte
Energinet til interessentinddragelse tidligt i analyseprocessen. Den i bekendtgørelsens § 35