Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2018-19 (1. samling)
EFK Alm.del Bilag 5
Offentligt
Fra:
Else Dideriksen og Ole Hemmer-Hansen [mailto:[email protected]]
Sendt:
3. oktober 2018 16:49
Til:
EFK | Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget <[email protected]>
Emne:
Protest mod ændring i solcelleejeres vilkår
Til medlemmerne af Folketingets Klima-, Energi- og Bygningsudvalg (tidligere
Energi-, Forsynings- og Klimaudvalg)
I 2012 vedtog Folketinget en ny lov om afregningen for bl.a. private solcelleanlæg (L 86, 108
stemte for, 5 imod).
Lovændringen betød, at der fremover skulle afregnes efter den såkaldte flexordning (time-for-time-
afregning) og ikke, som hidtil, efter nettoafregning pr. år.
I forbindelse med dette energiforlig (alle partier undtagen Liberal Alliance deltog) blev det aftalt (se
bilag nedenfor), at de ca. 80.000 private personer, der havde investeret i solcelleanlæg efter den
gamle ordning (nettoafregning pr. år) kunne forblive på denne ordning de næste 20 år.
Dermed sikrede Folketinget, at de mennesker, der havde investeret 100-125.000 kr. i et privat
solcelleanlæg, fortsat kunne være underlagt de betingelser, de havde investeret under forudsætning
af og i tillid til.
Det var meget vigtigt, bl.a. for Venstres daværende energi- og klimaordfører Lars Christian
Lilleholt, at der ikke blev lovgivet med tilbagevirkende kraft. Netop Lilleholt var med til at få
gennemført en 20-årig overgangsperiode. Se Lilleholts ordførertale fra den 20.11.2012. Daværende
klima- og energiminister Martin Lidegaard garanterede også uændrede vilkår i 20 år.
Nu er der gået 6 år. Og Energistyrelsen er i færd med
lige netop
at tvinge de godt 80.000
solcelleejere over på flexordningen med omgående virkning.
Det er et klart løftebrud og ændringer med tilbagevirkende kraft.
Dette handler ikke om, hvorvidt flexafregning eller nettoafregning er rimeligst. Det handler om, at
vi som borgere skal kunne stole på de løfter, politikerne giver os, og at politikerne står ved de
aftaler, som de indgår.
Er vi borgere i en retsstat?
Venlig hilsen
Else Dideriksen
Ole Hemmer-Hansen
Bygvænget 8
8800 Viborg
..som i god tro i 2012 investerede over 100.000 kr. af vores egne midler i grøn omstilling.
Sendes også til nuværende minister Lars Christian Lilleholt og daværende minister Martin
Lidegaard.
EFK, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 5: Henvendelse af 3/10-18 fra Else Dideriksen og Ole Hammer-Hansen, Viborg, om afregning for solcelleanlæg
1947734_0002.png
Se bilag:
Kl. 13.30, Den 15. november 2012
Aftale mellem regeringen (Socialdemokraterne, Det Radikale Venstre, Socialistisk
Folkeparti) og Venstre, Dansk Folkeparti, Enhedslisten og Det Konservative
Folkeparti om strategi for solcelleanlæg og øvrige små vedvarende energi (VE)-anlæg
Citat fra aftalen: ”I overgangsperioden kan de omfattede anlæg uændret fortsætte med den
årsbaserede nettomålerordning”.
https://finans.dk/incoming/article9691844.ece/BINARY/2012-aftale%20om%20solcelleindgreb