Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2018-19 (1. samling)
EFK Alm.del Bilag 49
Offentligt
1962462_0001.png
Bekendtgørelse om godkendelse af projekter for kollektive varmeforsyningsanlæg
1)
I medfør af § 2 a, § 3, stk. 2, § 4, stk. 2, § 5, § 9, stk. 1, § 15, § 20, stk. 2, 2. pkt., § 26 a og § 34, stk. 2, i lov
om varmeforsyning, jf. lovbekendtgørelse nr. 1211 af 9. oktober 2018, fastsættes efter bemyndigelse i
henhold til § 4, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 1512 af 15. december 2017 om Energistyrelsens opgaver og
beføjelser:
Kapitel 1
Anvendelsesområde og definitioner
§ 1.
Bekendtgørelsen omhandler kommunalbestyrelsens planlægning for varmeforsyningen,
forudsætninger for kommunalbestyrelsens godkendelse af projekter for kollektive varmeforsyningsanlæg
og kommunalbestyrelsens behandling af sager efter §§ 3, 4 og 9 i lov om varmeforsyning.
§ 2.
I denne bekendtgørelse forstås ved:
1) Kollektivt varmeforsyningsanlæg: Virksomhed, der driver et anlæg, som er omfattet af § 2 i lov om
varmeforsyning, herunder distributionsnet til fremføring af naturgas.
2) Centralt kraft-varme-anlæg: Et anlæg, der er omfattet af § 17 i bekendtgørelse om tilladelse til
etablering og ændring af elproduktionsanlæg.
3) Kraft-varme-anlæg: anlæg til samtidig produktion af termisk energi og elektrisk eller mekanisk energi i
en og samme proces.
4) Blokvarmecentral: En varme- eller kraft-varme-central, der er etableret i forbindelse med et større
byggeri, hvis formål er at forsyne en lukket kreds eller et forudbestemt antal brugere med energi til
bygningers opvarmning og forsyning med varmt vand.
5) Produktionsform: Varme- eller kraft-varme-produktion.
6) Kraft-varme-produktion: Samtidig produktion af termisk energi og elektrisk eller mekanisk energi i en
og samme proces.
7) Forsyningsform: Fjernvarme eller individuel naturgasforsyning.
8) Energiform: Brændsel eller anden energikilde.
9) Samfundsøkonomiske analyser: Beregninger foretaget i overensstemmelse med Energistyrelsens
vejledning i samfundsøkonomiske analyser på energiområdet med de dertil hørende senest opdaterede
forudsætninger for samfundsøkonomiske analyser på energiområdet (Samfundsøkonomiske
beregningsforudsætninger for energipriser og emissioner).10) Varmedistributionsvirksomhed: Enhver
fysisk eller juridisk person, der driver anlæg til fremføring af opvarmet vand eller damp som omfattet af
§ 2, stk. 1, nr. 2, i lov om varmeforsyning.
11) Naturgasdistributionsselskab: Enhver fysisk eller juridisk person, der varetager distributionsfunktion
vedrørende naturgas som omfattet af § 6, nr. 4, i lov om naturgasforsyning.
12) Forsyningsselskab: Enhver fysisk eller juridisk person, der driver et kollektivt varmeforsyningsanlæg
eller et naturgasdistributionsanlæg.
13) Ejendom: Et matrikelnummer eller flere matrikelnumre, som ifølge notering i matriklen skal holdes
forenet, jf. lov om udstykning og anden registrering i matriklen. En ejendom omfatter de bygninger, som
står på matrikelnummeret eller -numrene.
EFK, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 49: Høringsbrev og udkast til bekendtgørelse om godkendelse af projekter for kollektive varmeforsyningsanlæg
14) Effektiv fjernvarme og fjernkøling: Et fjernvarme- eller fjernkølesystem, der anvender mindst 50 %
vedvarende energi, 50 % spildvarme, 75 % kraftvarme eller 50 % af en kombination af sådan energi og
varme.
§ 3.
Projekter for kollektive varmeforsyningsanlæg, der er omfattet af bilag 1, skal forelægges
kommunalbestyrelsen til godkendelse.
Stk. 2.
Stk. 1 gælder tilsvarende for vedligeholdelses- og reparationsarbejder, der i væsentlig grad
indebærer en forbedring af kollektive varmeforsyningsanlægs drifts- og energiøkonomi eller levetid. Dette
er der i hvert fald tale om, hvis arbejdernes omkostninger overstiger 50 pct. af investeringsomkostningerne
for en ny lignende enhed.
Stk. 3.
Retlige og faktiske dispositioner til gennemførelse af et projekt må først foretages, efter at
projektet er godkendt.
Kapitel 2
Den kommunale varmeplanlægning
§ 4.
Kommunalbestyrelsen skal udføre en planlægning for varmeforsyningen i kommunen, bl.a. til brug
for kommunalbestyrelsens behandling og godkendelse af projekter for kollektive varmeforsyningsanlæg.
Denne varmeplanlægning skal ske i samarbejde med forsyningsselskaber og andre berørte parter, f.eks.
virksomheder med særlige energi- og varmebehov eller med særlige muligheder for at foretage el- og
varmeproduktion.
Stk. 2.
Det påhviler kommunalbestyrelsen, at
1) planlægge varmeforsyningen og den omlægning af eksisterende produktionsanlæg, der er angivet i §
9 i lov om varmeforsyning,
2) drage omsorg for, at der udarbejdes projekter herfor, jf. § 8 i lov om varmeforsyning,
3) behandle og godkende projekter, der opfylder gældende betingelser m.v., og
4) påse, at projekter gennemføres inden for de gældende frister, eventuelt i form af påbud.
§ 5.
Kommunalbestyrelsen drager omsorg for, at planlægningen efter § 4 inddrages i forbindelse med
den fysiske planlægning samt kommune- og lokalplanlægningen, bl.a. i forbindelse med revision eller
ændring af kommuneplaner eller ved vedtagelse af lokalplaner. Kommunalbestyrelsen drager desuden
omsorg for, at varmeplanlægningen i øvrigt er koordineret med planlovningen og anden lovgivning,
herunder med reglerne om vurdering af større anlægs virkning på miljøet (VVM), byggelovgivningen og
miljøbeskyttelseslovgivningen.
Kapitel 3
Forudsætninger for kommunalbestyrelsens godkendelse af projekter for kollektive varmeforsyningsanlæg
§ 6.
Kommunalbestyrelsen skal anvende forudsætningerne i dette kapitel ved behandling af projekter for
kollektive varmeforsyningsanlæg. Kommunalbestyrelsen skal desuden i overensstemmelse med § 1 i lov om
varmeforsyning og § 26, stk. 2, i denne bekendtgørelse sørge for, at projektet ud fra en konkret vurdering
er det samfundsøkonomisk mest fordelagtige projekt, jf. dog § 11, stk. 2, og § 18, stk. 5-7.
§ 7.
I mindre fjernvarmeområder finder bestemmelserne i § 12, stk. 1, 1. og 2. pkt., og § 13 ikke anvendelse
ved kommunalbestyrelsens godkendelse af projektforslag for etablering af produktionsanlæg til levering af
opvarmet vand eller damp til et fjernvarmenet.
Stk. 2.
I mindre fjernvarmeområder, der forsynes med naturgasbaseret kraft-varme eller varme, finder
bestemmelserne i § 18, stk. 2, 3, 4 og 7, og § 21, stk. 3, 1. og 2. pkt., ikke anvendelse ved
EFK, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 49: Høringsbrev og udkast til bekendtgørelse om godkendelse af projekter for kollektive varmeforsyningsanlæg
kommunalbestyrelsens godkendelse af projektforslag for etablering af produktionsanlæg til levering af
opvarmet vand eller damp til et fjernvarmenet.
Stk. 3.
Ved mindre fjernvarmeområder i stk. 1 og 2 forstås geografiske områder, der af
kommunalbestyrelsen er udlagt til fjernvarme, som ikke er tilknyttet et centralt kraft-varme-anlæg, og hvor
det kan dokumenteres,
1) at den leverede mængde varme an net i kalenderårene 2015-2017 ikke oversteg 500 terajoule
gennemsnitligt per år eller,
2) at områder uden varmeleverance i 2015-2017 i henhold til et godkendt projektforslag har en
dimensioneret varmeleverance, der ikke overstiger 500 terajoule an net per år.
Stk. 4.
Hvor to eller flere separate mindre fjernvarmeområder, jf. stk. 3, sammenkobles via en
transmissionsledning, vil fjernvarmenettene efter tilslutningen udgøre et samlet fjernvarmenet omfattet af
stk. 3.
Projekter for distributionsnet og transmissionsnet
§ 8.
Bortset fra de tilfælde, der er nævnt i § 9, kan kommunalbestyrelsen kun godkende projekter for
naturgasdistributionsnet eller fjernvarmedistributionsnet, hvis projektet ikke ændrer
områdeafgrænsningen mellem naturgasforsyningen og fjernvarmeforsyningen, jf. dog stk. 2-4.
Stk. 2.
Kommunalbestyrelsen kan ikke godkende etablering af individuel naturgasforsyning i eksisterende
mindre bysamfund uden for kollektivt forsynede områder.
Stk. 3.
Kommunalbestyrelsen kan ikke godkende projekter for naturgasdistributionsnet, hvis projektet
vedrører et område, hvor 75 pct. eller mere af bygningsmassen er omfattet af forbuddet mod installation af
naturgasfyr i bygningsreglementet, jf. dog stk. 4. Ved bygningsmassen forstås det opvarmede antal
kvadratmeter.
Stk. 4.
Stk. 3 gælder ikke for
1) projekter for distributionsnet, der transporterer biogas eller anden forgasset biomasse eller
2) projekter for etablering af naturgasledninger til forsyning af bygninger, der har fået dispensation fra
forbuddet mod installation af naturgasfyr i bygningsreglementet.
§ 9.
Kommunalbestyrelsen kan godkende projekter, der ændrer et områdes forsyningsform fra individuel
naturgasforsyning til fjernvarme, under forudsætning af, at varmedistributionsvirksomheden yder en
økonomisk kompensation til naturgasdistributionsselskabet, jf. dog stk. 5. Kommunalbestyrelsen træffer
afgørelse om kompensationens grundlag på baggrund af de kriterier, der er fastlagt i stk. 2 og 3 samt bilag
2.
Stk. 2.
Der betales kompensation for ejendomme, som naturgasdistributionsselskabet forsyner på det
tidspunkt, hvor projektet modtages af kommunen til godkendelse, og som skifter fra individuel
naturgasforsyning til fjernvarme. Der betales desuden kompensation for ejendomme, der ikke skifter
direkte til fjernvarme, men hvor skiftet til fjernvarme finder sted inden for tre år efter opsigelsen af
naturgasleverancen. Kompensation betales for ejendomme, der er beliggende i det område, der har
ændret forsyningsform, og for ejendomme, der kan nås med en stikledning fra fjernvarmenettet i dette
område.
Stk. 3.
Kompensation beregnes fra det tidspunkt, hvor opsigelsen af naturgasleverancen får virkning.
Varmedistributionsvirksomheden betaler naturgasdistributionsselskabet kompensation for en ejendom, når
fjernvarmeleverance til denne ejendom påbegyndes.
Stk. 4.
Naturgasdistributionsselskabet og varmedistributionsvirksomheden skal give hinanden de
nødvendige oplysninger for beregning og betaling af kompensation.
Stk. 5.
Kommunalbestyrelsen kan godkende et projekt, der er omfattet af stk. 1, uden økonomisk
kompensation, hvis
EFK, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 49: Høringsbrev og udkast til bekendtgørelse om godkendelse af projekter for kollektive varmeforsyningsanlæg
1962462_0004.png
1) projektet vedrører et område uden etableret naturgasdistributionsnet,
2) naturgasdistributionsselskabet ikke ønsker kompensation eller
3) projektet modtages af kommunen til godkendelse efter den 31. december 2020.
§ 10.
En varmedistributionsvirksomheds eller naturgasdistributionsselskabs ret til at forsyne et område
som følge af godkendelse af et projekt efter §§ 8 eller 9 medfører forsyningspligt over for de ejendomme,
der er beliggende i området, fra tidspunktet for kommunalbestyrelsens godkendelse, jf. dog stk. 2 og 3.
Stk. 2.
En varmedistributionsvirksomhed eller et naturgasdistributionsselskab, der er forsyningspligtigt
efter stk. 1, kan udskyde forsyningen af en ejendom i sit forsyningsområde, når bruger-, selskabs- eller
samfundsøkonomiske hensyn tilsiger det. Forsyningen af ejendommen skal i så fald finde sted fra det
tidspunkt, hvor der er forsyningsmulighed fra anlægget, dog senest fem år efter kommunalbestyrelsens
godkendelse af projektet.
Stk. 3.
Stk. 1 gælder ikke i områder, hvor kommunalbestyrelsen har pålagt tilslutnings- eller
forblivelsespligt efter varmeforsyningsloven eller planloven.
§ 11.
Projekter for transmissionsnet kan godkendes af kommunalbestyrelsen uanset
områdeafgrænsningen.
Stk. 2.
Kommunalbestyrelsen skal uanset kravene i § 6 og § 26, stk. 2 og 4, godkende et projekt omfattet
af stk. 1, hvis
1) projektet vedrører en transmissionsledning mellem et fjernvarmenet, der er forsynet af et eller flere
biomassebaserede varmeproduktionsanlæg, og et fjernvarmenet, der drives af en virksomhed, der er
omfattet af bilag 3, og
2) de produktionsanlæg, der leverer biomassebaseret opvarmet vand, ikke tilsammen leverer mere end
8000 MWh årligt til det fjernvarmenet, der drives af en virksomhed, der er omfattet af bilag 3.
Projekter for varme- og kraft-varme-produktionsanlæg Produktionsform
§ 12.
Kommunalbestyrelsen kan kun godkende projekter for produktionsanlæg med en varmekapacitet
over 1 MW, hvis anlægget indrettes som kraft-varme-anlæg. Det er dog en forudsætning, at denne
produktionsform er den samfundsøkonomisk mest fordelagtige. Der kan godkendes et varmeproducerende
anlæg, hvis dette er samfundsøkonomisk mere fordelagtigt, jf. dog § 14.
Stk. 2.
Et projektforslag efter stk. 1 skal dimensioneres til en dækningsgrad på 90 pct. af værkets samlede
årlige varmeproduktion, medmindre en anden dækningsgrad er samfundsøkonomisk mere fordelagtig.
§ 13.
Kommunalbestyrelsen skal ved godkendelse af projekter for eksisterende biomassebaserede
varmeproduktionsanlæg stille krav om, at anlægget omstilles til biomassebaseret kraft-varme, hvis
omstillingen ud fra en teknisk og økonomisk vurdering vil være hensigtsmæssig, herunder at varmeprisen
på biomassebaseret kraft-varme ikke adskiller sig væsentligt fra varmeprisen på den forsyning, som
fjernvarmenettet har adgang til.
§ 14.
Ved etablering af produktionsanlæg med en varmekapacitet over 1 MW til levering af opvarmet
vand eller damp til et fjernvarmenet, der forsynes af et centralt kraft-varme-anlæg, kan
kommunalbestyrelsen kun godkende projektet, hvis anlægget indrettes som kraft-varme-anlæg, jf. dog §
15.
§ 15.
Ved etablering af spids- og reservelastanlæg kan kommunalbestyrelsen godkende anlæg, der kun
kan producere varme.
Brændsler Kollektive varmeforsyningsanlæg
EFK, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 49: Høringsbrev og udkast til bekendtgørelse om godkendelse af projekter for kollektive varmeforsyningsanlæg
§ 16.
Kommunalbestyrelsen kan ikke godkende kul eller produkter, der kan anvendes som fødevarer,
herunder fiske- og rapsolie, overskudssmør og korn og lign., som brændsler til kollektive
varmeforsyningsanlæg.
Kraft-varme-anlæg
§ 17.
Ved projekter for kraft-varme-anlæg kan kommunalbestyrelsen godkende projektet, hvis der
anvendes et eller flere af følgende brændsler:
1) Naturgas.
2) Biomasse.
3) Biogas, lossepladsgas eller anden forgasset biomasse.
4) Affald.
Stk. 2.
Kommunalbestyrelsen skal indpasse biogas, lossepladsgas eller anden forgasset biomasse til kraft-
varme-produktion i den kommunale varmeforsyning, hvis
1) der er lokalt ønske herom og
2) produktionsanlægget kan erhverve gassen til en pris, der ikke adskiller sig væsentligt fra prisen på den
forsyning, som anlægget ellers har adgang til.
Varmeproduktionsanlæg
§ 18.
Ved etablering af nye varmeproduktionsanlæg eller udvidelse af eksisterende
varmeproduktionsanlæg til levering af opvarmet vand eller damp til et fjernvarmenet, der forsynes af et
eksisterende decentralt naturgasbaseret kraft-varme-anlæg, kan kommunalbestyrelsen godkende
projekter, der opfylder kriterierne i stk. 2-6, jf. dog § 7, stk. 2 og § 19. Etablering af en transmissionsledning
til et eksisterende produktionsanlæg betragtes ikke som etablering af et nyt varmeproduktionsanlæg, hvis
det eksisterende produktionsanlægs kapacitet ikke udvides.
Stk. 2.
Ved etablering af varmeproduktionsanlæg efter stk. 1 kan kommunalbestyrelsen kun godkende
brændslerne naturgas og mineralsk olie, jf. dog stk. 3-6.
Stk. 3.
Ved etablering af varmeproduktionsanlæg efter stk. 1 kan kommunalbestyrelsen godkende
biogas, lossepladsgas eller anden forgasset biomasse forudsat, at brændslet anvendes på en kraft-varme-
producerende produktionsenhed baseret på et af disse brændsler.
Stk. 4.
Kommunalbestyrelsen kan ved etablering af udvidet varmeproduktionskapacitet, som er
nødvendiggjort af et øget varmebehov, godkende anvendelse af de brændsler, der er nævnt i § 19, hvis
anlægget alene er dimensioneret til at dække et øget varmebehov, og det øgede varmebehov ikke kan
dækkes af den eksisterende produktionskapacitet.Stk.
5.
Ved etablering af et varmeproduktionsanlæg til
levering af opvarmet vand til et fjernvarmenet efter stk. 1 skal kommunalbestyrelsen uanset kravene i § 6
og § 26, stk. 2 og 4, godkende projektet, hvis
1) fjernvarmenettet drives af en virksomhed, jf. bilag 3, og
2) de produktionsanlæg, der leverer biomassebaseret opvarmet vand til det pågældende fjernvarmenet,
sammenlagt ikke leverer mere til nettet end 8000 MWh årligt, jf. dog stk. 6.
Stk. 6.
Hvis det varmeproduktionsanlæg, der etableres efter stk. 5, skal drives af en virksomhed, jf. bilag
3, kan kommunalbestyrelsen kun godkende projektet, hvis anlægget har en kapacitet på maksimalt 1 MW.
Stk. 7.
Stk. 1-6 finder tilsvarende anvendelse ved etablering af varmeproduktionsanlæg til levering af
opvarmet vand eller damp til et fjernvarmenet, der forsynes af et naturgasbaseret varmeanlæg, hvis der er
tale om et tidligere decentralt naturgasbaseret kraft-varme-anlæg, der har nedlagt kraft-varme-anlægget.
§ 19.
Ved projekter for varmeproduktionsanlæg til levering af opvarmet vand eller damp til et
fjernvarmenet, der ikke forsynes med naturgasbaseret kraft-varme eller varme, og for
varmeproduktionsanlæg til levering af opvarmet vand eller damp til et fjernvarmenet i mindre
fjernvarmeområder, jf. § 7, stk. 3, der forsynes med naturgasbaseret kraft-varme eller varme, kan
EFK, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 49: Høringsbrev og udkast til bekendtgørelse om godkendelse af projekter for kollektive varmeforsyningsanlæg
kommunalbestyrelsen godkende projektet, hvis der anvendes et eller flere af følgende brændsler, jf. dog §
20:
1) Biomasse.
2) Biogas, lossepladsgas og anden forgasset biomasse.
3) Affald.
§ 20.
Ved etablering af spids- og reservelastanlæg til levering af opvarmet vand eller damp til et
fjernvarmenet, der ikke forsynes med naturgasbaseret kraft-varme eller varme, kan kommunalbestyrelsen
tillige godkende brændslerne mineralsk olie eller naturgas.
Stk. 2.
Ved etablering af spids- og reservelastanlæg til levering af opvarmet vand eller damp til et
fjernvarmenet, der forsynes af et centralt kraft-varme-anlæg, kan kommunalbestyrelsen godkende alle
brændsler, jf. dog § 16.
Projekter for blokvarmecentraler
§ 21.
Ved projekter for blokvarmecentraler, der er beliggende i et fjernvarmeforsynet område, kan
kommunalbestyrelsen kun godkende projektet, hvis blokvarmecentralen forsynes med fjernvarme.
Stk. 2.
Bestemmelsen i stk. 1. finder ikke anvendelse ved projekter for blokvarmecentraler beliggende i
kollektivt forsynede områder, hvis området er udlagt til kollektiv forsyning efter 1. januar 2019.
§ 22.
Ved projekter for blokvarmecentraler, der er beliggende i et område, der er godkendt til individuel
naturgasforsyning, kan kommunalbestyrelsen kun godkende projektet, hvis blokvarmecentralen forsynes
med naturgas. Dette gælder dog ikke, hvis anlægget indrettes som kraft-varme-anlæg.
Stk. 2.
Bestemmelsen i stk. 1. finder ikke anvendelse ved projekter for blokvarmecentraler beliggende i
kollektivt forsynede områder, hvis området er udlagt til kollektiv forsyning efter 1. januar 2019.
Stk. 3.
Ved projekter for blokvarmecentraler med en varmekapacitet over 3 MW, der er forsynet med
naturgas, kan kommunalbestyrelsen kun godkende projektet, hvis blokvarmecentralen indrettes som et
kraft-varme-anlæg. Det er dog en forudsætning, at denne produktionsform er den samfundsøkonomisk
mest fordelagtige. Der kan godkendes et varmeproducerende anlæg, hvis dette er samfundsøkonomisk
mere fordelagtigt.
§ 23.
Ved projekter for blokvarmecentraler, der er beliggende uden for et kollektivt forsynet område,
kan kommunalbestyrelsen godkende alle typer brændsler, jf. dog § 16.
Stk. 2.
Ved etablering af
blokvarmecentraler med en varmekapacitet over 1 MW kan kommunalbestyrelsen som led i
projektbehandlingen kræve, at mulighederne for anvendelse af biobrændsel bliver belyst.
Kapitel 4
Kommunalbestyrelsens godkendelse m.v. af projektforslag
§ 24.
Ansøgning om godkendelse af projekter (projektforslag) for kollektive varmeforsyningsanlæg skal
være skriftlig og ledsaget af følgende oplysninger til brug for kommunalbestyrelsens vurdering af projektet:
1) Den eller de ansvarlige for projektet.
2) Forholdet til varmeplanlægningen, herunder forsyningsforhold og varmekilder, jf. § 4, og forholdet til
kommune- og lokalplaner.
3) Forholdet til anden lovgivning, herunder til lov om elforsyning og lov om naturgasforsyning.
4) Fastlæggelse af forsyningsområde og varmebehov, fastlæggelse af hvilke tekniske anlæg, herunder
ledningsnet, der påtænkes etableret eller ændret, og anlæggets kapacitet, forsyningssikkerhed og andre
driftsforhold samt for affaldsforbrændingsanlæg forholdet mellem forbrændingskapaciteten og
affaldsgrundlaget, jf. § 50 b i lov om miljøbeskyttelse eller regler udstedt i medfør heraf.
EFK, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 49: Høringsbrev og udkast til bekendtgørelse om godkendelse af projekter for kollektive varmeforsyningsanlæg
5) Tidsplan for etableringen eller ændringen og ved konverteringsprojekter en redegørelse for
varmegrundlaget og konverteringsforløbet.
6) Arealafståelser, servitutpålæg og evt. aftaler med grundejere m.v., der er nødvendige for anlæggets
gennemførelse.
7) Redegørelse for projektansøgers forhandlinger med, herunder evt. udtalelser fra berørte
forsyningsselskaber og virksomheder m.fl.
8) Økonomiske konsekvenser for forbrugerne.
9) Energi- og miljømæssige vurderinger samt samfunds- og selskabsøkonomiske vurderinger.
10) Samfundsøkonomisk analyse af relevante scenarier. For projektforslag, der vedrører etablering eller
udvidelse af varme- eller naturgasdistributionsnet, anses individuel forsyning for et relevant scenarium.
Stk. 2.
Økonomiske konksekvenser for forbrugerne, energi- og miljømæssige vurderinger, samfunds- og
selskabsøkonomiske vurderinger, samt samfundsøkonomisk analyse af relevante scenarier, som nævnt i
stk. 1, nr. 8-10, skal vedlægges projektforslaget i en form, der gør det muligt at se alle forudsætningerne for
beregningerne, herunder at genskabe beregningerne.
Stk. 3.
Ved de samfundsøkonomiske vurderinger og analyser nævnt i stk. 1, nr. 9 og 10, anvendes den
senest udmeldte diskonteringsrente fra Finansministeriet.
Stk. 4.
Kommunen kan på baggrund af projektforslagenes forskellige karakter og baggrund bestemme, at
oplysninger om et eller flere forhold nævnt i stk. 1, nr. 1-7, ikke skal foreligge, hvis oplysningerne skønnes
at være af uvæsentlig karakter for projektforslaget, ligesom kommunen kan kræve yderligere oplysninger.
Stk. 5.
For kommunalbestyrelsens godkendelse af ansøgninger efter § 11, stk. 2, og § 18, stk. 5-7, skal der
ikke foreligge oplysninger om forhold nævnt i stk. 1, nr. 10, 1. pkt.
Stk. 6.
Kommunalbestyrelsen kan træffe beslutning om en faseopdeling af projektbehandlingen således,
at der kan foretages en mere overordnet behandling før den tekniske behandling. En sådan
fremgangsmåde kan f.eks. anvendes i forbindelse med projekter, der berører flere kommuner.
§ 25.
Kommunalbestyrelsen drager omsorg for, at projektbehandlingen koordineres med den fysiske
planlægning samt kommune- og lokalplanlægningen, og at et godkendt projekt indgår ved revision af
kommuneplan og udarbejdelse af lokalplan i det omfang, dette er påkrævet. Kommunalbestyrelsen drager
omsorg for, at projektbehandlingen for et projekt, der vedrører et affaldsforbrændingsanlæg, koordineres
med lov om miljøbeskyttelse, herunder at affaldsgrundlaget forelægges til godkendelse efter § 50 b i lov
om miljøbeskyttelse.
§ 26.
Kommunalbestyrelsen skal skriftligt underrette berørte forsyningsselskaber, kommuner og
grundejere, der skal afgive areal eller pålægges servitut, om projektforslaget med henblik på, at eventuelle
bemærkninger til projektforslaget kan fremsendes til kommunalbestyrelsen inden for 4 uger. Ved ændring
af områdeafgrænsningen i forhold til det hidtidige plangrundlag, skal de berørte forsyningsselskaber m.v.
inddrages. Kommunalbestyrelsen kan tilsvarende underrette andre, f.eks. virksomheder og told- og
skatteforvaltningen.
§ 27.
Forinden kommunalbestyrelsen kan meddele godkendelse, skal kommunalbestyrelsen foretage en
energimæssig, samfundsøkonomisk og miljømæssig vurdering af projektet. Vurderingen skal ske på
baggrund af
1) planlægningen efter kapitel 2,
2) de bestemmelser, der er fastsat i kapitel 3,
3) de samfundsøkonomiske analyser, der er nævnt i § 24, stk. 1, nr. 10, og
4) de bemærkninger, der er modtaget efter § 26.
Stk. 2.
Kommunalbestyrelsen skal ved vurderingen påse, at projektet ud fra en konkret vurdering er det
samfundsøkonomisk mest fordelagtige projekt, jf. dog § 11, stk. 2, og § 18, stk. 5-7. Kommunalbestyrelsen
skal lægge de på ansøgningstidspunktet senest udmeldte forudsætninger for samfundsøkonomiske
EFK, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 49: Høringsbrev og udkast til bekendtgørelse om godkendelse af projekter for kollektive varmeforsyningsanlæg
1962462_0008.png
analyser på energiområdet til grund (Samfundsøkonomiske beregningsforudsætninger for energipriser og
emissioner).
Stk. 3.
Kommunalbestyrelsen skal anmode om, at de i projektansøgningen anvendte forudsætninger
opdateres, hvis der ikke foreligger et godkendt projektforslag senest ét år fra ansøgningstidspunktet.
Kommunalbestyrelsen kan desuden til hver en tid beslutte, at projektansøger skal opdatere de i
projektansøgningen anvendte beregningsforudsætninger.
Stk. 4.
Udover de i stk. 1 nævnte vurderinger skal kommunalbestyrelsen, ved godkendelse af
projektforslag for biomassebaseret varmeproduktionsanlæg i mindre fjernvarmeområder, jf. § 7, stk. 3,
tillige sikre, at den brugerøkonomiske vurdering, jf. § 24, stk. 1, nr. 8, viser en besparelse på mindst 1.500
kr. inkl. moms per år per standard-husstand, jf. dog stk. 5 og § 11, stk. 2, og § 18, stk. 5-7. 1. pkt. finder kun
anvendelse for projektforslag som godkendes af kommunalbestyrelsen inden den 1. januar 2022.
Stk. 5.
Bestemmelsen i stk. 4, 1. pkt., finder ikke anvendelse ved kommunalbestyrelsens godkendelse af
projektforslag for etablering af kombinerede el-drevne varmepumper og biomassekedler, hvor
biomassekedlen har en mindre varmekapacitet end varmepumpen.
Stk. 6.
Forudsætter projektet anvendelse af de regler, der er nævnt i § 6, stk. 3, og § 7 i lov om
varmeforsyning, skal kommunalbestyrelsen vurdere reglernes anvendelse i forhold til projektets økonomi
og opfyldelsen af energipolitiske målsætninger m.v.
§ 28.
Godkendelse omfatter følgende punkter, der er relevante for projektforslaget:
1) Anlægget, herunder dets kapacitet, placering og produktionsform.
2) Forsyningsform.
3) Energiform.
4) Forsyningsområde.
5) Tidsfølge for anlæggets etablering eller ændring.
6) Grundlag for beslutning om anvendelse af § 6, stk. 3, §§ 7 og 11-13 i lov om varmeforsyning.
Stk. 2.
Til en godkendelse kan der knyttes vilkår vedrørende anlæggets etablering, ændring eller drift,
f.eks. om
1) tidsfrist for påbegyndelse af anlægsarbejder og tidsbegrænsning af godkendelsen,
2) forelæggelse inden for fastsatte frister af aftaler med anlægget om energileverancer og om salg af de
ydelser (opvarmet vand, damp, gas eller el), som anlægget vil producere,
3) opnåelse af et nærmere afgrænset varmegrundlag og
4) lavtemperaturdrift.
§ 29.
Kommunalbestyrelsen skal skriftligt underrette projektansøgeren, de berørte
forsyningsvirksomheder, kommuner og grundejere, der skal afgive areal eller pålægges servitut, om
afgørelsen med oplysning om klageadgang og klagefrist.
[Stk. 2.
Kommunalbestyrelsen skal inden rimelig tid indberette oplysninger om godkendte projektforslag
truffet i medfør af denne bekendtgørelse. Indberetningen skal ske digitalt i Plandata.dk, jf. bekendtgørelse
om det digitale planregister Plandata.dk. Indberetningen skal ske i overensstemmelse med planmodellen
[PlanDK3] for kollektiv varmeforsyning, som er tilgængelig på adressen http://plandata.dk.]
§ 30.
Energistyrelsen kan i særlige tilfælde beslutte, at afgørelse om projektgodkendelse træffes af
Energistyrelsen i stedet for af kommunalbestyrelsen.
Kapitel 5
Dispensation
§ 31.
Energistyrelsen kan i særlige tilfælde dispensere fra reglerne i bekendtgørelsen, eksempelvis ved
udviklings- eller demonstrationsprojekter.
EFK, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 49: Høringsbrev og udkast til bekendtgørelse om godkendelse af projekter for kollektive varmeforsyningsanlæg
Stk. 2.
Energistyrelsen underretter Kommissionen om en afgivet dispensation, hvis
1) projektet vedrører produktionsanlæg med en indfyret termisk kapacitet på over 20 MW eller
distributions- eller transmissionsnet, hvor de produktionsanlæg, der leverer til nettet, sammenlagt har
en indfyret termisk kapacitet på over 20 MW,
2) et relevant alternativ til projektet er et projekt med udnyttelse af overskudsvarme og
3) dispensationen medfører, at projektet kan gennemføres uden udnyttelse af overskudsvarme.
Kapitel 6
Klage m.v.
§ 32.
Energiklagenævnet behandler klager over afgørelser truffet efter denne bekendtgørelse.
Stk. 2.
Klage skal være indgivet skriftligt til Energiklagenævnet inden 4 uger efter, at afgørelsen er
meddelt. Energiklagenævnet orienterer den pågældende kommune om klagen. Orienteringen, herunder
fremsendelse af en kopi af klagen, sker hurtigst muligt og senest 7 dage efter klagen er modtaget.
Kommunalbestyrelsens afgørelser efter § 27, stk. 3, 2. pkt., kan ikke indbringes for Energiklagenævnet.
§ 33.
Afgørelser truffet af Energiklagenævnet i henhold til § 32 kan ikke indbringes for anden
administrativ myndighed.
Kapitel 7
Straf
§ 34.
Med bøde straffes den, der
1) undlader at indhente godkendelse efter § 3,
2) overtræder § 3 eller
3) tilsidesætter en godkendelse, herunder vilkår, fastsat i en godkendelse.
Stk. 2.
Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5.
kapitel.
Kapitel 8
Ikrafttræden m.v.
§ 35.
Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 2019
Stk. 2.
Bekendtgørelse nr. 825 af 24. juni 2016 om godkendelse af projekter for kollektive
varmeforsyningsanlæg ophæves, jf. dog stk. 3 og 4.
Stk. 3.
Bekendtgørelsen finder ikke anvendelse for ansøgninger om projektgodkendelse indgivet før den
1. januar 2019. For sådanne ansøgninger finder de hidtil gældende regler anvendelse.
Stk. 4.
Klager over afgørelser, truffet af kommunalbestyrelsen eller Energistyrelsen inden den 1. januar
2019, behandles efter de hidtil gældende regler.
Stk. 5.
Biomassebaserede blokvarmecentraler, der er etableret eller godkendt senest den 14. juni 1990,
kan uanset kravene i § 21, stk. 1, og § 22, stk. 1, fortsætte med biomasseanvendelsen på det pågældende
anlæg.
Energistyrelsen,
Martin Hansen
/ Mercan-Ellen Nielsen
EFK, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 49: Høringsbrev og udkast til bekendtgørelse om godkendelse af projekter for kollektive varmeforsyningsanlæg