EFK, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 49: Høringsbrev og udkast til bekendtgørelse om godkendelse af projekter for kollektive varmeforsyningsanlæg

Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2018-19 (1. samling)
EFK Alm.del Bilag 49
Offentligt

Til Høringsparterne

Kontor/afdeling

Center for Forsyning

Dato

2. november 2018

J nr.

2018-19531

/NVK/MHR/LOBJE

Høring om udkast til ændring af bekendtgørelse om godkendelse af projekter

for kollektive varmeforsyningsanlæg

Energistyrelsen sender vedlagte udkast til ændring af bekendtgørelse nr. 825 af 24.

juni 2016 om godkendelse af projekter for kollektive varmeforsyningsanlæg i

høring. Ændringerne i udkastet til bekendtgørelsen er fremhævet i forhold til den

gældende bekendtgørelse. Der er frist for at afgive høringssvar den

26. november

2018 kl. 12.00.

Høringen

dag

http://www.hoeringsportalen.dk/.

offentliggjort

på

Høringsportalen,

Baggrund og indhold

Den 29. juni 2018 indgik regeringen (Venstre, Liberal Alliance og Det Konservative

Folkeparti) og Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Enhedslisten, Alternativet,

Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti en ny energiaftale. Ændringerne i

projektbekendtgørelsen gennemfører dele af energiaftalen.

Med energiaftalen af 29. juni er parterne enige, at enige om at sætte et stop for nye

forbrugerbindinger i form af tilslutnings- og forblivelsespligt fra 1. januar 2019. Dette

sker med lovforslag om ændring af lov om varmeforsyning og lov om planloven

(ophævelse af adgangen til at pålægge ny tilslutningspligt, indregning af overskud

for varmepumper m.v.), som fremsættes den 14. november 2018.

På forligskredsmødet den 7. september 2018 er parterne endvidere enige om, at

en ophævelse af nye forbrugerbindinger også omfatter den såkaldte aftagepligt for

nye blokvarmecentraler i nye forsyningsområder. Aftagepligten for nye

blokvarmecentraler skal ophæves ved ændring af projektbekendtgørelsen og

ligeledes træde i kraft 1. januar 2019.

Herudover er det i energiaftalen besluttet

i ”mindre fjernvarmeområder”

at ophæve

produktionsbindinger i form af brændselsbindingen til naturgas og

kraftvarmekravet.

Energistyrelsen

Amaliegade 44

1256 København K

T: +45 3392 6700

E: [email protected]

www.ens.dk

Side 1/7

EFK, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 49: Høringsbrev og udkast til bekendtgørelse om godkendelse af projekter for kollektive varmeforsyningsanlæg

Aftaleparterne er endvidere enige om at skærpe den kommunale

godkendelsesproces ved at stille yderligere krav til biomasseprojekter, før de kan

godkendes. Biomasseprojekter vil derfor i en midlertidig periode på tre år skulle

opfylde både kravet om positiv samfundsøkonomi og give en besparelse for

varmekunderne på mindst 1.500 kr. per år per standardhusstand inkl. moms.

Kombinerede løsninger med eldrevne varmepumper og biomassekedler, hvor

biomassekedlen har en mindre varmekapacitet end varmepumpen, er undtaget

kravet om brugerøkonomi. Metoden for beregning af den brugerøkonomiske

besparelse skal som udgangspunkt følge samme tilgang som ved beregning af

samfundsøkonomien.

Endelig er aftaleparterne enige om, at Energistyrelsen skal monitorere

udbygningen med biomasse. Derfor skal kommunen fremover registrere

oplysninger om godkendte projekter i Plandata.dk.

Ændringer i bekendtgørelse om godkendelse af projekter for kollektive

varmeforsyningsanlæg

Aftagepligten for blokvarmecentraler

Det følger af projektbekendtgørelsen, at blokvarmecentraler skal tilsluttes

fjernvarme- eller naturgasnettet og er forpligtede til at aftage varmen/gassen. Fra

og med 1. januar 2019 ophæves denne forpligtelse.

Ændringen sker som led i ophævelsen af muligheden for generelt at pålægge nye

forbrugerbindinger i varmeforsyningsloven og planloven, der for blokvarmecentraler

er reguleret i projektbekendtgørelsen.

Konkret udgår bekendtgørelsens § 21, stk. 2, og § 22, stk. 2, der regulerer

blokvarmecentralers tilslutnings- og aftagepligt uden for kollektivt forsynede

fjernvarme- og naturgasområder.

Tilslutnings- og aftagepligten ophæves kun for blokvarmecentraler, der etableres

uden for allerede kollektivt forsynede områder. Ændringen får således ikke

betydning for eksisterende blokvarmecentraler eller nye blokvarmecentraler, der

etableres inden for områder, der inden 1. januar 2019 allerede er udlagt til kollektiv

forsyning. Sådanne projekter skal fortsat tilsluttes fjernvarme- eller naturgasnettet.

Ophævelse af kraftvarmekravet og brændselsbindingen til naturgas

Fra og med 1. januar 2019 ophæves produktionsbindinger i form af kraftvarmekrav

og brændselsbindingen til naturgas i

”mindre

fjernvarmeområder”.

Der indsættes en ny § 7, stk. 1 og 2, hvorefter kraftvarmekravet ophæves for alle

”mindre fjernvarmeområder”

(stk. 1). I

”mindre

fjernvarmeområder”, der forsynes

Opgøres som en bolig på 130 m3 med et årligt varmeforbrug på 18,1 MWh.

Side 2/7

EFK, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 49: Høringsbrev og udkast til bekendtgørelse om godkendelse af projekter for kollektive varmeforsyningsanlæg

med naturgasbaseret kraft-varme eller varme, ophæves brændselsbindingen til

naturgas (stk. 2).

I § 7, stk. 3-4, afgrænses

begrebet ”mindre fjernvarmeområder”.

Der arbejdes med

følgende afgrænsning fsva. mindre områder og øvrige (større) fjernvarmeområder:

1. Kategori 1 (stk. 3) omfatter fjernvarmenet, der i kalenderårene 2015-17

leverede mindre end 500 TJ varme an net i gennemsnit pr. kalenderår,

samt fjernvarmenet, der ikke i 2015-2017 leverede varme, men som i

henhold til et godkendt projektforslag har en dimensioneret

varmeleverance på under 500 TJ an net per kalenderår.

Disse fjernvarmenet vil være omfattet af kategorien ”mindre

fjernvarmeområder”, og anlæg tilkoblet sådanne fjernvarmenet er undtaget

produktionsbindinger i form af kraftvarmekrav og brændselsbindingen til

naturgas, men underlægges et brugerøkonomikrav ved udbygning af

biomasse.

Begrebet ”mindre fjernvarmeområder” dækker både over

områder, der er naturgasbaserede og områder, der ikke er

naturgasbaserede.

Kategori 2 omfatter ”øvrige

(større)

fjernvarmeområder” og fremgår ikke

direkte af bekendtgørelsen, men kan udledes heraf modsætningsvist. Her

omfattes fjernvarmenet, der i kalenderårene leverede mere end 500 TJ

varme an net, samt fjernvarmenet, der ikke i 2015-2017 leverede varme,

men som i henhold til et godkendt projektforslag har en dimensioneret

varmeleverance på over 500 TJ an net per kalenderår.

Anlæg

tilkoblet

sådanne

fjernvarmenet

omfattet

projektbekendtgørelsens hidtidige regler om produktionsbindinger.

I stk. 4 præciseres det, at hvis fjernvarmenet i to separate ”mindre

fjernvarmeområder”

sammenkobles via en transmissionsledning, vil de fortsat være

omfattet af kategori 1, uanset at

den leverede varme for de to ”mindre

fjernvarmeområder” tilsammen overstiger 500 TJ an net per

kalenderår. Den

tilgang vurderes hensigtsmæssig, da en evt. beslutning om sammenkobling af to

”mindre fjernvarmeområder”

ikke skal skyldes evt. ændring i rammevilkår.

Sammenkoblingen medfører ikke en bedre retsstilling, end områderne havde inden

sammenkoblingen.

Det følger modsætningsvist heraf, at hvis et ”mindre fjernvarmeområde”

tilkobles et

”større fjernvarmeområde” via en transmissionsledning, vil begge områder være

omfattet af kategori 2. Det skal således ikke være muligt for ”større

fjernvarmeområder” at opnå en bedre retsstilling ved at

slå sig sammen med et

”mindre fjernvarmeområde”.

Side 3/7

EFK, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 49: Høringsbrev og udkast til bekendtgørelse om godkendelse af projekter for kollektive varmeforsyningsanlæg

Der anvendes faste årstal (gns. for 2015-17). Det indebærer, at når et område først

er omfattet af kategorien

”mindre

fjernvarmeområde”, kan det ikke på et senere

tidspunkt ændre kategori. Det gælder også, selvom mængden af leveret varme an

net i efterfølgende år stiger. Eneste undtagelse er situationer, hvor

”mindre

fjernvarmeområder” (kategori 1) slår sig sammen med et

”større

fjernvarmeområde”

(kategori 2). Dette vurderes hensigtsmæssigt, fordi der kan skabes skæve

incitamenter, hvis der gives mulighed for at skifte kategori (over/under 500 TJ) ved

at øge eller sænke varmeleveringen i kommende år.

Godkendelsesproces for biomasse og brugerøkonomikrav

Aftaleparterne er enige om at skærpe den kommunale godkendelsesproces ved at

stille yderligere krav til brugerøkonomien for biomasseprojekter, før de kan

godkendes. Biomasseprojekter vil derfor i en midlertidig periode på tre år både

skulle opfylde kravet om positiv samfundsøkonomi og give varmekunderne en

besparelse (god brugerøkonomi) på mindst 1.500 kr. inkl. moms per år per

standardhusstand inkl. moms (dvs. 1.500 kr. billigere per standardhusstand, end

hvis der i stedet installeres en varmepumpe eller andet næstbedste alternativ).

Derfor indføres der i projektbekendtgørelsens § 27, stk. 4, et krav om, at

kommunen ved godkendelse af projektforslag for biomassebaserede

varmeproduktionsanlæg i ”mindre fjernvarmeområder” skal sikre, at den

brugerøkonomiske vurdering viser en besparelse på mindst 1.500 kr. inkl. moms

per år per standardhusstand.

Kravet om brugerøkonomi er midlertidigt og afskaffes automatisk efter tre år. Det

indføres derfor i § 27, stk. 4, 2. pkt., at bestemmelsen i 1. pkt. kun finder

anvendelse for projekter, der indgives og godkendes af kommunen inden den 1.

januar 2022. Det brugerøkonomiske krav ophæver derved sig selv den 1. januar

2022. Projektforslag, der indgives til kommunen men ikke godkendes inden den 1.

januar 2022, vil efter skæringsdatoen således kun skulle opfylde kravet om positiv

samfundsøkonomi.

Metoden for beregning af den brugerøkonomiske besparelse vil som udgangspunkt

følge samme overordnede tilgang som beregning af samfundsøkonomien. Det vil

sige, at der gennemføres en nutidsværdiberegning over hele anlæggets levetid

(eks. 20 år), og at der regnes med de samme investerings- og driftsforudsætninger

som ved samfundsøkonomiske beregninger.

Kravet om brugerøkonomi finder kun anvendelse i

”mindre

fjernvarmeområder”, og

uanset om området er naturgasbaseret eller ej. Det vil sige, at

”større

fjernvarmeområder”

kan udbygge med biomasse i overensstemmelse med de hidtil

gældende regler.

Visse projekter

i ”mindre fjernvarmeområder”

er imidlertid undtaget fra kravet om

den brugerøkonomiske besparelse på 1.500 kr. inkl. moms per år per

standardhusstand ved udbygning af biomasse. Der skal således ikke foretages en

Side 4/7

EFK, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 49: Høringsbrev og udkast til bekendtgørelse om godkendelse af projekter for kollektive varmeforsyningsanlæg

brugerøkonomisk vurdering ved projektforslag for etablering af kombinerede

løsninger med eldrevne varmepumper og biomassekedler, hvor biomassekedlen

har en mindre varmekapacitet end varmepumpen.

Herudover gælder kravet om en brugerøkonomisk besparelse ikke for etablering af

kraft-varme-anlæg (som i sagens natur ikke kan basere sig på varmepumper) eller

for de 85 decentrale fjernvarmeværker med eksisterende tilladelse til at opføre en 1

MW biomassekedel (fritvalgsværker).

Øvrige ændringer

Energistyrelsens monitoreringsforpligtelse

For at sikre tidligt kendskab til udbygningen af biomasse skal Energistyrelsen

monitorere de varmeprojekter, der godkendes i kommunen. Kommunerne skal

derfor fremover registrere konkrete oplysninger om alle godkendte

varmeforsyningsprojekter. For at der ikke opstår parallelle systemer, som

kommunerne skal registrere i, vil registreringen skulle ske i Plandata.dk.

Plandata.dk drives af Erhvervsstyrelsen. Kommunerne registrerer i forvejen bl.a.

oplysninger om tranmissions- og distributionsnet i dette system.

Energistyrelsen arbejder i samarbejde med Erhvervsstyrelsen for, at registreringen

bliver så simpel og nem at anvende som muligt. Der vil i den forbindelse kun blive

efterspurgt helt basale informationer, der i forvejen fremgår af projektforslaget. Det

er f.eks.:

1) Kontaktoplysninger (indtastning)

Kommune

Kontaktperson

E-mail

2) Stamdata (indtastning)

A. Dato for godkendelse

B. Dato for forventet igangsat

C. Sagsnummer (ved kommunen)

D. Adresse

E. Matrikelnummer

F. Ejerlav

G. Projektansøger

3) Projekttype (vælg et af følgende)

A. Nyt produktionsanlæg

B. Ændring af forsyningsområde (udvidelse, nedlæggelse, osv.)

C. Renovering eller anden ændring af eksisterende anlæg eller

distributionssystem

D. Ny transmissionsledning

E. Andet

4) Kapacitet (indtastning)

A. Produktionsanlæg (MW)

Side 5/7

EFK, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 49: Høringsbrev og udkast til bekendtgørelse om godkendelse af projekter for kollektive varmeforsyningsanlæg

B. Forsyningsområde (antal kunder)

5) Brændsel (indtastning)

A. Anlæg erstatter primært følgende brændsel

B. Skifte til følgende brændsel

C. Forventet årsproduktion (MWh/GJ) på nyt anlæg ved fuld indfasning

De efterspurgte oplysninger vurderes at være let tilgængelige informationer i et

projektforslag. Registreringen vurderes derfor at udgøre en minimal ekstra byrde

for kommunerne, ligesom det er nemt for Energistyrelsen at foretage den løbende

monitorering.

Samfundsøkonomiske beregningsforudsætninger og dokumentationsforpligtelse

Energistyrelsens udgivelse af samfundsøkonomiske beregningsforudsætninger

indgår som en del af Energistyrelsens vejledning i samfundsøkonomiske analyser

på energiområdet.

De samfundsøkonomiske beregningsforudsætninger skal bl.a. understøtte, at

samfundsøkonomiske analyser og projektforslag er sammenlignelige og foretages

på grundlag af kvalificerede og gennemsigtige grundforudsætninger om

energipriser m.v.

For at øge gennemsigtigheden stilles der fremover krav om tilgængeligheden af

dokumentation for de forudsætningsvalg, der foretages i forbindelse med

udarbejdelsen af projektforslaget. I § 24, stk. 2, indsættes der eksplicit krav om, at

økonomiske konsekvenser for forbrugerne, energi- og miljømæssige vurderinger,

samfunds- og selskabsøkonomiske vurderinger samt samfundsøkonomisk analyse

af relevante scenarier, skal vedlægges projektforslaget i en form, der gør det muligt

at se alle forudsætningerne for beregningerne, herunder at genskabe

beregningerne.

For at lette sagsbehandlingen og skabe større forudsigelighed i

ansøgningsprocessen præciseres det i bekendtgørelsens § 27, stk. 2, at det skal

være de på ansøgningstidspunktet senest udmeldte beregningsforudsætninger, der

skal lægges til grund i projektansøgningen og kommunens vurdering heraf.

Det tilføjes desuden i § 27, stk. 3, at kommunen skal anmode om, at en

projektansøgning

opdateres

på

baggrund

senest

udmeldte

beregningsforudsætninger, såfremt et projektforslag ikke er godkendt inden for ét

år fra ansøgningstidspunktet. Kommunen kan herudover til hver en tid beslutte, at

projektansøger skal opdatere de anvendte beregningsforudsætninger i

projektansøgningen, hvis det vurderes hensigtsmæssigt. Sidstnævnte beslutning

kan ikke indbringes for Energiklagenævnet.

Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser

Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 2019. Bestemmelserne finder dog ikke

anvendelse for projektansøgninger indgivet inden den 1. januar 2019, ligesom

Side 6/7

EFK, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 49: Høringsbrev og udkast til bekendtgørelse om godkendelse af projekter for kollektive varmeforsyningsanlæg