EFK, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 284: Samlenotat om rådsmødet (telekommunikation) den 7/6-19

Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2018-19 (1. samling)
EFK Alm.del Bilag 284
Offentligt

Samlenotat

Dato

21. maj 2019

Rådsmøde (telekommunikation) den 7. juni 2019

Dagsorden

Rådskonklusioner om EU’s digitale dagsorden fra 2020 og frem

Politisk drøftelse

Vedtagelse af rådskonklusioner

Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forord-

ning vedrørende respekt for privatlivets fred og beskyttelse af per-

sondata ved elektronisk kommunikation

Fremskridtsrapport

Side

Side 1/25

EFK, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 284: Samlenotat om rådsmødet (telekommunikation) den 7/6-19

Rådskonklusioner om EU’s digitale

dagsorden fra 2020 og

frem

Nyt notat

Resume

Formandskabet har fremlagt et udkast til rådskonklusioner om EU’s digitale dags-

orden fra 2020 og frem. Konklusionerne ventes drøftet med henblik på vedtagelse

på rådsmødet. Rådskonklusionerne har ikke i sig selv lovgivningsmæssige eller

økonomiske konsekvenser, men udlægger Rådets samlede visioner for videreud-

viklingen af den digitale dagsorden

–

navnlig det digitale indre marked - i den kom-

mende institutionelle cyklus med ny Kommission og et nyt Europa-Parlament.

Rådskonklusionerne forventes at lægge vægt på behovet for en horisontal tilgang

til det digitale indre marked, at understrege behovet for at understøtte innovation og

udvikling af kunstig intelligens, og at pege på behovet for bedre muligheder for

virksomheder for at skalere på tværs af det indre marked og en styrket europæisk

datastrategi.

Regeringen støtter udkastet til rådskonklusioner, herunder en horisontal tilgang til

det digitale indre marked, fokus på at understøtte innovation samt forbedrede mu-

ligheder for skalering på tværs af det indre marked. Regeringen lægger vægt på, at

der kommer et større fokus på at fremme dataetik, herunder som potentielt konkur-

renceparameter for europæiske virksomheder.

Rådskonklusionerne er sat på dagsordenen for telerådsmødet den 7. juni 2019 til

vedtagelse og politisk drøftelse.

Baggrund

Rådskonklusionerne skal ses i lyset af arbejdet frem mod at fastlægge de kommende

prioriteter for det digitale indre marked for den kommende Kommission. Rådskonklu-

sionerne skal derudover ses i lyset af

Kommissionens meddelelse ”En

strategi for et

digitalt indre marked i EU”

(KOM(2015) 192) fra maj 2015 og Kommissionens med-

delelse ”om

midtvejsevalueringen af gennemførelsen af strategien for det digitale

indre marked

–

et forbundet digitalt indre marked for alle”

(KOM(2017) 228) fra maj

2017.

Rådskonklusionerne vedtages med enstemmighed og udlægger således rådsformati-

onens samlede visioner for EU’s digitale dagsorden fra 2020,

herunder det digitale

indre marked.

Formål og indhold

Rådskonklusionerne er Rådets visioner for Kommissionens videreudvikling af det

digitale indre marked. Konklusionerne indeholder den overordnede ambition at sikre

en konkurrencedygtig og innovativ europæisk digital økonomi, der er præget af tillid og

Side 2/25

EFK, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 284: Samlenotat om rådsmødet (telekommunikation) den 7/6-19

sikkerhed, og hvor hele økonomien og samfundet får gavn af den digitale transforma-

tion.

Udkastet til rådskonklusioner fokuserer på en bred række indsatser og anbefalin-

ger, herunder kan fremhæves:



at tilgangen til videreudviklingen af det digitale indre marked skal være ho-

listisk, herunder skal der være fokus på at undgå fragmentering på det in-

dre marked ved at sikre simple, gennemsigtige og sammenhængende reg-

ler;

at der er et stort vækstpotentiale i udviklingen af kunstig intelligens og an-

dre nye teknologier, samt at de kan bidrage til at løse centrale samfunds-

mæssige udfordringer, hvorfor der er behov for europæisk politik, der un-

derstøtter innovation og udviklingen af etisk og ansvarlig kunstig intelligens;

at Kommissionen og medlemsstaterne skal styrke europæiske virksomhe-

ders muligheder for at skalere på tværs af det indre marked, bl.a. med

henblik på at hjælpe innovative mindre virksomheder til at vokse og gøre

de digitale virksomheder konkurrencedygtige på globalt plan;

at den europæiske dataøkonomi skal fremmes gennem en styrket europæ-

isk datastrategi, herunder skal der udvikles sammenhængende europæiske

rammer for frivillig deling og genbrug af data;

at der er et behov for at sikre den nødvendige infrastruktur, herunder 5G-

netværk;

at EU’s

cybersecurity kapacitet skal styrkes bl.a. med henblik på at kunne

beskytte Europas digitale infrastruktur og strategiske autonomi;

at der er behov for at fremme digitale kompetencer og adressere kompe-

tencekløften, hvortil det anbefales, at der initieres tiltag for deling af bedste

praksis.



Europa-Parlamentets udtalelser

Ikke relevant.

Nærhedsprincippet

Ikke relevant.

Gældende dansk ret

Ikke relevant.

Side 3/25

EFK, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 284: Samlenotat om rådsmødet (telekommunikation) den 7/6-19

Konsekvenser

Lovgivningsmæssige konsekvenser

Rådskonklusionerne har ikke i sig selv lovgivningsmæssige konsekvenser.

Økonomiske konsekvenser

Rådskonklusionerne har ikke i sig selv statsfinansielle, samfundsøkonomiske eller

erhvervsøkonomiske konsekvenser.

Andre konsekvenser og beskyttelsesniveauet

Rådskonklusionerne har ikke i sig selv administrative konsekvenser for erhvervsli-

vet eller konsekvenser for beskyttelsesniveauet.

Høring

Et udkast til rådskonklusionerne har været sendt i høring i EU-specialudvalget for

konkurrenceevne, vækst og forbrugerspørgsmål med frist for bemærkninger den

fredag den 10. maj 2019. Der er indkommet høringssvar fra Kommunernes Lands-

forening (KL), Dansk Erhverv, Danske Rederier og Finans Danmark. De indkomne

bemærkninger sammenfattes nedenfor.

ser gode takter i formandsskabets udkast til rådskonklusioner og bemærke, at

man i organisationen i lighed med Rådet ser frem til den kommende udrulning af

5G og følger de konkrete muligheder dette giver. KL vil dog opfordre til, at 5G-

udrulningen suppleres af undersøgelser af de sundhedsmæssige risici, da man

oplever, at den manglende klarhed på området giver usikkerhed hos borgerne.

KL støtter ligeledes op om Rådets understregning af behovet for at overvinde ulig-

hed i adgang til digital infrastruktur og arbejde for at sikre alle borgere og virksom-

heder adgang til tidssvarende digitale services uanset geografisk placering. I den

forbindelse opfordrer man Kommissionen til en fleksibel fortolkning af statsstøtte-

reglerne til udrulning af digital infrastruktur, sådan at myndighederne har mulighed

for at understøtte adgangen til digital infrastruktur, hvor markedet ikke formår at

levere.

Dansk Erhverv

ser det som positivt, at Rådet i sit udkast til rådskonklusioner sæt-

ter fokus på fremtiden for et digitalt Europe efter 2020. Her understreger man, at

digitalisering og brug af data øger konkurrenceevnen og produktiviteten og giver

bedre velfærd, større tryghed og flere valgmuligheder for forbrugere. Det gælder

inden for servicesektoren, men også i fremstillingsindustrien og bl.a. på sundheds-

området. Danmark er et af de mest digitaliserede lande i verden, hvilket giver et

godt udgangspunkt for at udnytte mulighederne og sørge for, at erhvervslivet bliver

førende i den digitale revolution.

Dansk Erhverv støtter derfor op om, at man på EU-niveau arbejder for at håndtere

udfordringer og muligheder forbundet med digitaliseringen og udviklingen af den

digitale økonomi, herunder at skabe de bedste muligheder for innovation og vækst,

Side 4/25

EFK, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 284: Samlenotat om rådsmødet (telekommunikation) den 7/6-19

sikre fair og lige konkurrence for virksomheder på det indre marked og ift. tredje-

lande samt investere i forskning og digitale evner. I forlængelse heraf bemærkes

det, at det digitale indre marked i Dansk Erhvervs optik bør anses som en integre-

ret del af det indre marked for varer, tjenesteydelser, personer og kapital.

Dansk Erhverv mener, at man i fællesskab i EU skal forberede sig på de ændrin-

ger, udvikling af dataøkonomien medfører. Det mener man skal ske via etablerin-

gen og den fortsatte udvikling af det digitale indre marked. Konkret er man af den

opfattelse, at det skal vurderes, om eksisterende lovgivning passer til den nye digi-

tale virkelighed, samtidig med at ny lovgivning skal være teknologineutral, så der

ikke sættes en stopper for væksten og innovative virksomheder, og der sikres lige

konkurrencevilkår. Udvikling af dataøkonomien skal endvidere ske med øje for de

sikkerhedsmæssige, etiske og konkurrencemæssige udfordringer, der følger med

de nye muligheder.

Som led i videreudviklingen af den digitale økonomi mener Dansk Erhverv, at man

bør opskalere teknologier ud fra et princip om teknologineutralitet. Derfor støtter

man ikke, at der på EU-niveau identificeres såkaldte nøgleteknologier, som får

særlig prioritet. Derudover mener man, at digital beskatning bør ske i regi af WTO

samt fokus på effektiv håndhævelse og implementering bør fastholdes. Endelig

understreger man behovet for, at der på EU-niveau investeres i kunstig intelligens

og lægger vægt på, at EU-landenes regulering fremmer udrulning af 5G.

Danske Rederier

er glade for, at Europa-Kommissionen med udkastet til rådskon-

klusion om EU’s digitale indre marked understreger digitalisering som en væsentlig

faktor for fremtiden, især set i forhold til virksomhedernes konkurrenceevne og

værdiskabelse, cybersikkerhed og grøn omstilling. Overordnet set er det for Dan-

ske Rederier en prioritet, at der er fokus på forskning inden for området, og det er

først og fremmest udviklingen af nye digitale løsninger, der kan hjælpe på disse

områder.

Danske Rederier mener, at grænseoverskridende innovation og handel, fokus på

centrale teknologier samt digitalisering i den globale handel bør have prioritet. Kon-

kret mener man, at der skal investeres i sektorspecifik forskning inden for digitale

løsninger for skibsfarten, og nye teknologier skal hjælpes frem og ikke bremses af

uhensigtsmæssig lovgivning og andre tiltag. Derimod kan den rette regulering,

samt anbefalinger og vidensdeling, være med til at fremme Danmarks og Europas

position som digitalt kraftcenter.

Danske Rederier vurderer, at den globale konkurrence inden for handel og skibsfart

vil spidse til på det digitale område. Handel og skibsfart er globale erhverv, der ikke

kan ses isoleret i forhold til det indre marked, men som i højere grad er påvirket af

globale tendenser. Konkurrencen kommer i fremtiden til at blive en kamp om, hvem

der leverer de mest effektive, brugervenlige og transparente løsninger, og hvis de

danske (og europæiske) virksomheders stærke position på verdensmarkedet skal

Side 5/25

EFK, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 284: Samlenotat om rådsmødet (telekommunikation) den 7/6-19

fastholdes og forbedres, kræver det, at vi er foran

–

og ikke bag

–

vores konkurren-

ter fra de øvrige kontinenter, hvor man er langt fremme med denne dagsorden.

Derudover støtter Danske Rederier rådskonklusionernes fokus på cybersikkerhed,

da man mener, at indsatsen på cybersikkerhedsområdet skal styrkes, uden at det

går ud over virksomhedernes behov for fortrolighed og evne til at handle og skabe

værdi. Man understreger, at truslen ikke er den samme for alle brancher og at der

bør arbejdes med sektorspecifikke indsatser.

Danske Rederier mener, at digitale løsninger er en uomgængelig del af svaret på

klima og miljøudfordringerne. Derfor skal der investeres i forskning i digitalisering

som værktøj til automatisering, grøn omstilling og effektivisering i værdikæder.

Finans Danmark

støtter op om udkastet til rådskonklusioner. Man mener, at sær-

ligt fokusset på cybersikkerhed, den digitale forbruger samt fintech og innovation er

vigtigt.

Finans Danmark understreger, at cybertrusler er grænseoverskridende, hvorfor

man ønsker et stærkt europæisk værn mod cyberkriminalitet og dermed fortsætter

samarbejdet i ENISA (European Union Agency for Network and Information Securi-

ty). Finans Danmark ønsker derudover, at Danmark aktivt arbejder for en EU-

certificering i forhold til cybersikkerhed af produkter (IoT

–

Internet of Things), der

er koblet til internettet. Endvidere bør der indføres en europæisk mærkningsordning

på samme måde, som fødevarer har mærkningsordninger, bør det også være mu-

ligt at få et it-sikkerhedsmærke.

Finans Danmark er enig i, at der er et problem med tabte skatteindtægter fra store

digitale virksomheder i Europa. Der er imidlertid væsentlige udfordringer med den

foreslåede model, som primært går ud på at fravige det grundlæggende princip om,

at al beskatning skal baseres på nettoindtægter og ikke bruttoindtægter. Ideelt set

ville vi foretrække en ensidig tilgang via OECD, hvor der i øjeblikket arbejdes på at

udvikle modeller, der vil behandle disse spørgsmål under BEPS-handlingsplanens

aktion og håndtering af den digitale økonomis skattemæssige udfordringer.

Finans Danmark er positivt indstillet over for EU-kommissionens generelle ambitio-

ner om at styrke anvendelse af nye digitale teknologier samt at styrke teknologian-

vendelsen hos SMV’er, scale-ups

og start-ups. I forhold til udviklingen og udbredel-

sen af kunstig intelligens er det vigtigt, at man på EU-niveau får etableret en balan-

ceret tilgang til kunstig intelligens. På den ene side skal borgernes bekymringer i

forhold til fx misbrug of personlige data og manglende viden og gennemsigtighed i

forhold til konkrete løsninger tilgodeses. På den anden side skal der fastlægges

nogle rammer, som fortsat vil give plads til innovation og udvikling til gavn for den

overordnede ambition om, at EU opnår en førende position inden for kunstig intelli-

gens.

Side 6/25

EFK, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 284: Samlenotat om rådsmødet (telekommunikation) den 7/6-19

Generelle forventninger til andre landes holdninger

Udkastet til rådskonklusioner har været drøftet i rådsarbejdsgruppen for it og tele-

kommunikation. Der er generelt opbakning blandt medlemsstaterne til rådskonklu-

sionerne, idet de understregede væsentligheden af at vedtage rådskonklusioner for

EU’s digitale dagsorden

på nuværende tidspunkt med henblik på at udstikke ret-

ning for en ny Kommission. Vægtningen og retningen af enkelte emner varierer

blandt medlemsstaterne, men der er generel opbakning til de større linjer, herunder

de ovenfor fremhævede indsatser og anbefalinger.

10.

Regeringens generelle holdning

Regeringen støtter overordnet udkastet til rådskonklusioner om videreudviklingen

af EU’s digitale dagsorden.

Regeringen arbejder for, at det digitale indre marked kendetegnes ved åbenhed over

for digital innovation og konkurrence, hvorved der bør være fokus på at sikre lave

adgangsbarrierer for nye digitale virksomheder, samt på at undgå protektionistiske

tiltag. Endvidere bør det sikres, at der ikke indføres unødige byrder for erhvervslivet

eller det offentlige i forbindelse med bestræbelserne på at fremme det digitale indre

marked.

Regeringen støtter, at der i videreudviklingen af det digitale indre marked fokuseres

på en holistisk tilgang, hvor barrierer fjernes, kompleksiteten mindskes og hidtidig

silotænkning mellem eksempelvis markederne for varer og tjenesteydelser eller det

digitale og det ’klassiske’ indre marked nedbrydes. Regeringen lægger derfor vægt

på, at der sikres juridisk klarhed og generel sammenhæng på tværs af lovforslag på

det digitale område.

Regeringen hilser særligt konklusionernes fokus på at gøre det lettere for de mindre

digitale virksomheder at skalere deres forretning i EU velkomment.

Regeringen arbejder for, at der som grundlag for videreudviklingen af det digitale indre

marked holdes fokus på udviklingen af den digitale infrastruktur, herunder at der sæt-

tes fokus på udbygningen af den næste generation af mobilnet, 5G, under hensynta-

gen til nationale sikkerhedsinteresser.

Regeringen mener endvidere, at der bør sættes fokus på at skabe gode muligheder

for nye digitale forretningsmodeller. I den sammenhæng ser regeringen positivt på

konklusionernes fokus på at fremme innovation og udvikling af de nye teknologier

blandt europæiske virksomheder.

Regeringen støtter konklusionernes fokus på at fremme den europæiske dataøko-

nomi, idet regeringen arbejder for en bredere anvendelse af data med henblik på at

kunne udnytte det digitale indre markeds fulde potentiale. Regeringen lægger i den

forbindelse vægt på et større fokus på at fremme dataetik på europæisk niveau i

forlængelse af regeringens nationale dataetiske initiativer, der har til formål at sikre,

Side 7/25

EFK, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 284: Samlenotat om rådsmødet (telekommunikation) den 7/6-19

at borgerne kan have tillid til den digitale økonomi, samtidig med at danske virk-

somheder kan opnå en konkurrencefordel på det europæiske og globale marked.

Regeringen arbejder desuden for at fremme digitaliseringsklar og fremtidssikret

lovgivning på EU-plan, så EU-reguleringen svarer til den digitale virkelighed, mulig-

gør brugervenlige digitale offentlige løsninger og fremmer innovation og nye forret-

ningsmodeller.

11.

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Rådskonklusionerne har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

Side 8/25

EFK, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 284: Samlenotat om rådsmødet (telekommunikation) den 7/6-19

2. Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets

forordning vedrørende respekt for privatlivets fred og beskyt-

telse af persondata ved elektronisk kommunikation

KOM (2017) 10

Revideret notat. Ændringer er markeret med streg i margenen.

1. Resumé

Kommissionen har den 10. januar 2017 fremsat forslag til revision af e-

databeskyttelsesdirektivet (2002/58/EF). Formålet med forslaget er at opdatere reg-

lerne i forhold til den teknologiske og markedsmæssige udvikling samt tilpasse regel-

sættet til de generelle regler i databeskyttelsesforordningen, som finder anvendelse fra

maj 2018.

De væsentligste ændringer vedrører udvidelsen af reglerne til at gælde udbydere af

såkaldte Over-The-Top-tjenester (OTT-tjenester) og reglerne om behandling af elek-

tronisk kommunikationsdata, hvor der bl.a. åbnes for flere muligheder for brug af data.

Beskyttelsen af brugerens terminaludstyr (”cookie-reglen”) videreføres, men lempes

fsva. dataindsamling til statistik, og åbner op for muligheden for samtykke via soft-

ware-indstillinger. Den særlige pligt for teleselskaber til at underrette om brud på data-

sikkerheden ophæves. Det foreslås, at tilsynet med forordningen skal varetages af

samme myndighed, som er ansvarlig for at føre tilsyn med den generelle databeskyt-

telsesforordning.

Forslaget vurderes at have lovgivningsmæssige konsekvenser. Forslaget kan have

erhvervsøkonomiske konsekvenser for danske virksomheder, både i form af lettelser

og byrder.

Regeringen støtter overordnet formålet med en revision af det gældende regelsæt i e-

databeskyttelsesdirektivet, men lægger vægt på, at reglerne ikke overlapper med

eksisterende lovgivning, f.eks. den generelle databeskyttelsesforordning. Regeringen

finder det vigtigt at sikre en balanceret tilgang på dette område, der både tilgodeser

privatlivsbeskyttelse og den digitale tillid uden samtidig at begrænse mulighederne for

innovation og udnyttelse af nye teknologier, der kan skabe fortsat digital vækst.

Regeringen støtter ligeledes Kommissionens forslag vedrørende uanmodet kommuni-

kation, men lægger dog vægt på, at muligheden for nationale ordninger på området

opretholdes. Regeringen lægger desuden vægt på, at abonnenter fortsat kan indgå i

offentligt tilgængelige abonnentfortegnelser på en måde, hvor forbrugerne let og om-

kostningseffektivt kan tage stilling til, hvorvidt deres data skal indgå.

Forslaget til revision af de gældende regelsæt har fået en overvejende positiv modta-

gelse i Rådet. Flere medlemsstater har dog udtrykt bekymring for forslaget i forhold til

Side 9/25

EFK, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 284: Samlenotat om rådsmødet (telekommunikation) den 7/6-19

potentielt negative konsekvenser for virksomheder og den digitale vækst samt mulige

overlap med reglerne i den generelle databeskyttelsesforordning.

Forslaget er sat på dagsordenen for telerådsmødet den 7. juni 2019 til fremskridtsrap-

port uden en politisk drøftelse.

2. Baggrund

Den 10. januar 2017 fremsatte Kommissionen forslag til ny forordning vedrørende

respekt for privatlivets fred og beskyttelse af persondata ved elektronisk kommunikati-

on .

Forslaget fremsættes som opfølgning på Kommissionens meddelelse ”En strategi

for et digitalt indre marked i EU”

fra maj 2015, som udstikker Kommissionens strategi

for at styrke det digitale indre marked. Et centralt element i strategien er tiltag, der skal

styrke tillid og sikkerhed i digitale tjenester og håndteringen af persondata. I den for-

bindelse annoncerede Kommissionen en revision af det europæiske regelsæt for e-

databeskyttelse som opfølgning på vedtagelsen af den generelle databeskyttelsesfor-

ordning (GDPR) i foråret 2016.

Kommissionens forslag er et oplæg til revision af det eksisterende regelsæt i e-

databeskyttelsesdirektivet , som senest blev opdateret i 2009 . Direktivet indeholder

særregler for elektronisk kommunikation i forhold til de generelle databeskyttelsesreg-

ler , som blev erstattet af den nye generelle databeskyttelsesforordning, der fandt

anvendelse fra maj 2018.

Forud for fremsættelsen af forslaget har Kommissionen i foråret 2016 bl.a. afholdt en

bred offentlig høring vedrørende det eksisterende regelsæt og været i dialog med

relevante interessenter. Regeringen afgav høringssvar til Kommissionen i juli 2016.

Kommissionen har endvidere inden for rammerne af den europæiske strategi for

”Bedre Regulering” udført en såkaldt REFIT-evaluering

af det gældende direktiv med

henblik på at vurdere reglernes fortsatte relevans. Det er på baggrund heraf Kommis-

sionens samlede konklusion, at reglerne i det gældende direktiv fortsat er relevante,

og at der stadig er behov for særregler om privatlivs- og persondatabeskyttelse ved

elektronisk kommunikation.

Forslaget er fremsat med hjemmel i både artikel 16 om retten til beskyttelse af per-

sonoplysninger og artikel 114 om harmonisering af medlemsstaternes lovgivninger

vedr. det indre markeds funktion i Traktaten om den Europæiske Unions funktion

(TEUF) og skal behandles efter den almindelige lovgivningsprocedure i TEUF artikel

294.

KOM (2017) 10

KOM (2015) 192

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/679 af 27. april 2016 om beskyttelse af fysiske

personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysnin-

ger og om ophævelse af direktiv 95/46/EF (generel forordning om databeskyttelse)

Direktiv 2002/58/EF

Direktiv 2009/136/EU

Direktiv 95/46/EF

2012/C 326/01(TEUF)

Side 10/25

EFK, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 284: Samlenotat om rådsmødet (telekommunikation) den 7/6-19

Ifølge forslaget skulle det nye regelsæt have fundet anvendelse fra den 25. maj 2018

–

det vil sige samtidig med den generelle databeskyttelsesforordning.

3. Formål og indhold

Med forslaget lægger Kommissionen op til en revision af de gældende regler i e-

databeskyttelsesdirektivet, hvor de grundlæggende elementer videreføres. Med revi-

sionen ønsker Kommissionen at opnå et højt niveau af privatlivsbeskyttelse for bruge-

re af elektroniske kommunikationstjenester og lige vilkår for alle markedsaktører. Dette

søges bl.a. opnået ved at:



opdatere reglerne i forhold til den teknologiske og markedsmæssige udvik-

ling;



tilpasse regelsættet til de generelle regler i databeskyttelsesforordningen; og



yderligere harmonisere reglerne på tværs af medlemsstaterne.

Den yderligere harmonisering søges særligt opnået ved at erstatte det gældende e-

databeskyttelsesdirektiv med en forordning, der vil gælde umiddelbart i alle medlems-

stater, og som derved vil medvirke til ens vilkår for både forbrugere og for virksomhe-

der.

I det følgende gennemgås de centrale elementer i Kommissionens forslag.

Tilpasning af reglerne til nye virksomheder på markedet

For at opdatere reglerne i lyset af den teknologiske og markedsmæssige udvikling

lægger Kommissionen bl.a. op til at lade forordningen omfatte nye virksomheder på

markedet for elektroniske kommunikationstjenester, der ellers hidtil har været præget

af de traditionelle teleselskaber. Nye digitale internetbaserede kommunikationstjene-

ster, de såkaldte Over-The-Top-tjenester (OTT-tjenester), som f.eks. WhatsApp, Fa-

cebook Messenger, Skype, Gmail og iMessage, vil blive omfattet af reglerne i det

omfang, der sker behandling af elektronisk kommunikationsdata. En tilsvarende udvi-

delse af anvendelsesområdet er foreslået i Kommissionens forslag til det europæiske

kodeks for elektronisk kommunikation , der indeholder en revision af EU-regelsættet

på teleområdet. Forslaget i nærværende forordning betyder, at sådanne kommunika-

tionstjenester fremover vil være underlagt samme krav til fortrolighed og behandling af

data samt pligt til at sikre en række rettigheder for brugerne af de elektroniske kom-

munikationstjenester.

Forenkling af reglerne om virksomhedernes indberetningspligt

Med Kommissionens forslag ophæves de gældende regler i e-databeskyttelses-

direktivet om, at brud på persondatasikkerheden, der sker som led i et udbud af en

offentlig elektronisk kommunikationstjeneste, skal indberettes til tilsynsmyndig-heden

under iagttagelse af særlige formkrav. Fremover vil sådanne brud på persondatasik-

kerheden skulle indberettes efterreglerne i den generelle databeskyttelsesforordning.

KOM (2016) 590

Side 11/25

EFK, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 284: Samlenotat om rådsmødet (telekommunikation) den 7/6-19

Tilsynsmyndighed

En nyskabelse i forslaget omhandler tilsynsstrukturen, der søges ensrettet på tværs af

medlemsstaterne. Kommissionen lægger med forslaget op til, at det skal være den

(eller de) samme uafhængige nationale tilsynsmyndighed(er), der er ansvarlig for at

føre tilsyn med den generelle databeskyttelsesforordning, som også skal være ansvar-

lig for at føre tilsyn med nærværende forordning.

I Danmark vil det derfor være Datatilsynet, som efter forslaget vil skulle føre tilsyn med

reglerne i den kommende forordning.

Forslaget ændrer således reglerne i det gældende direktiv, hvorefter det er overladt til

den enkelte medlemsstat at træffe beslutning om, hvilken eller hvilke myndigheder,

der skal varetage tilsynet med regelsættet. For Danmarks vedkommende varetages

tilsynet i dag af Erhvervsstyrelsen, der er uafhængig myndighed på teleområdet, bort-

set fra reglerne om abonnentfortegnelser og uanmodet kommunikation (spam), hvor

tilsynet varetages af hhv. Energistyrelsen og Forbrugerombudsmanden.

I forslaget henvises endvidere til, at Det Europæiske Databeskyttelsesråd, der etable-

res på baggrund af den generelle databeskyttelsesforordning, også tildeles kompeten-

cen til at sikre en ensartet anvendelse af den nye forordning.

Sikre fortroligheden ved elektronisk kommunikation

Kommissionens forslag har samme formål og sigte som det eksisterende regelsæt,

nemlig at beskytte brugerens privatliv og personlige data ved elektronisk kommunika-

tion samt at sikre den frie udveksling af elektronisk kommunikationsdata og -

tjenesteydelser i EU. Kommissionen fastholder et stærkt fokus på at sikre fortrolighe-

den ved elektronisk kommunikation, herunder udstrækningen af privatlivsbeskyttelsen

til brugerens terminaludstyr (f.eks. computer, tablet, mobiltelefon), der giver adgang til

data om brugerens færden i den digitale verden.

Kommissionen viderefører principperne i e-databeskyttelsesdirektivet om fortrolighed i

forbindelse med elektronisk kommunikation, der omfatter et overordnet forbud mod

enhver behandling af kommunikationsdata, ved f.eks. aflytning, aflæsning, lagring,

overvågning eller scanning af samtaler, e-mails og tekstbeskeder m.m., af andre end

slutbrugerne.

Regler for databehandling i forbindelse med elektronisk kommunikation

Forslaget indeholder i tråd med det gældende direktiv dog en række specifikke regler

om, hvornår behandling af elektronisk kommunikationsdata alligevel er tilladt, herun-

der regler om behandling på grundlag af samtykke fra brugeren.

Elektronisk kommunikationsdata omfatter ifølge forslaget både indholdsdata (f.eks.

tekstbeskeder, talebeskeder, video, billeder, lyd m.m.) samt metadata (f.eks. informa-

tion om tidspunkt, varighed, adressater og lokaliseringen af et opkald samt informatio-

ner om opkobling til internettet og besøg på hjemmesider).

Side 12/25

EFK, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 284: Samlenotat om rådsmødet (telekommunikation) den 7/6-19

Ifølge Kommissionens forslag er behandling af elektronisk kommunikationsdata, dvs.

både indholds- og metadata, umiddelbart tilladt som led i selve transmissionen af den

elektroniske kommunikation (opkoblingen og fastholdelsen til tele- eller internettet),

som led i sikkerhedsforanstaltninger (f.eks. sikkerhedsbrud eller for at undgå svig og

misbrug), eller fejlretning (f.eks. i netværket). Behandling af elektronisk metadata er

endvidere tilladt, hvis det er nødvendigt for opfyldelsen af kvalitetskrav eller til brug for

fakturering.

Behandling af elektronisk kommunikationsdata er herudover alene tilladt, hvis bruge-

ren af den elektroniske kommunikationstjeneste har givet sit samtykke til, at data be-

handles til nærmere bestemte formål, og formålet ikke kan opnås ved brug af anony-

miserede data. Brugerne skal hvert halve år af udbyderne påmindes om muligheden

for at trække samtykket tilbage.

Kommissionens forslag vil indebære, at traditionelle teleselskaber får øgede mulighe-

der for at behandle metadata, herunder lokationsdata, til brug for levering af forskellige

ydelser til deres kunder.

Al elektronisk kommunikationsdata vil som i dag skulle anonymiseres eller slettes, når

de ikke længere er nødvendige for leveringen af den elektroniske kommunikationstje-

neste, medmindre opbevaring er nødvendig af faktureringsmæssige eller sikkerheds-

mæssige årsager o.lign., eller der er givet samtykke.

Beskyttelse af brugerens terminaludstyr

Kommissionens forslag omfatter også beskyttelse af oplysninger lagret i slutbrugerens

terminaludstyr (dvs. computer, tablet, mobiltelefon m.m.), og dermed viderefører

Kommissionen den såkaldte ”cookie-regel” fra det gældende direktiv i en ændret ud-

gave. Reglen er fortsat møntet på alle, der interagerer med brugeres terminaludstyr

via offentligt tilgængelige netværk (f.eks. brugere på internettet), og er ikke begrænset

til udbydere af elektroniske kommunikationstjenester.

Adgang til og brug af data fra en brugers terminaludstyr vil fortsat som udgangspunkt

være betinget af brugerens samtykke. Hertil gælder dog i tråd med det gældende

direktiv undtagelser for behandling af terminaldata, hvor behandlingen ikke vurderes

at udgøre en risiko for privatlivsbeskyttelsen, idet behandlingen alene sker for at sikre

brugerens forbindelse, eller som er nødvendig for leveringen af en tjeneste, som bru-

geren udtrykkeligt har bedt om. Kommissionen tilføjer endnu en undtagelse, hvor coo-

kies og andre metoder til brug for statistik for udbyderen af en informationssamfunds-

tjeneste (f.eks. en hjemmesideejer) vil kunne anvendes uden brugerens samtykke.

I relation til samtykke ved indsamling af data fra brugerens terminaludstyr åbner

Kommissionen for, at samtykke kan indhentes ved brug af privatlivsindstillinger i for-

bindelse med installering af software, der muliggør elektronisk kommunikation (som

f.eks. en internet-browser), i det omfang dette er teknisk muligt. Der er tale om en

nyskabelse i forhold til det gældende direktiv, der dog nævner muligheden i betragt-

Side 13/25

EFK, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 284: Samlenotat om rådsmødet (telekommunikation) den 7/6-19

ningerne. For at understøtte dette, foreslår Kommissionen, at producenterne af soft-

ware til elektroniske kommunikationstjenester forpligtes til at tilbyde løsninger, der

blokerer for adgang til brugerens terminaludstyr samt sikrer, at brugeren tager stilling

til sine privatlivs-indstillinger ved installeringen af softwaren.

En bredere beskyttelse af brugeren online

Ud over reglerne om cookies o.l. teknologier foreslår Kommissionen regler for indsam-

ling af data, der udsendes fra brugerens terminaludstyr, når udstyret forbindes til inter-

nettet eller andre elektroniske enheder. Det kan være data, der udsendes i forbindelse

med telefoners kontakt til Wi-Fi-net. Sådanne data kan indsamles uden samtykke fra

brugeren, enten når det er nødvendigt for at sikre opkoblingen til nettet, eller, hvis der

er tale om persondata, når der er givet fyldestgørende information herom efter de

generelle databeskyttelsesregler, herunder information om muligheder for at begræn-

se indsamlingen af data. Denne bestemmelse er bl.a. relevant for løsninger, der bru-

ges til trafiktælling eller andre smart city-løsninger.

Øvrige bestemmelser

Særlige brugerrettigheder

De gældende bestemmelser om bl.a. visning af det kaldende A-nummer, når man

ringer op, samt mulighed for blokering af indkomne opkald er i vidt omfang videreført i

forslaget. Formålet med disse bestemmelser er bl.a. at sikre, at der kan foretages

anonyme opkald til diverse hjælperådgivningslinjer samt blokeres for modtagelse af

visse typer af opkald.

Forslaget indeholder nye krav til udbydere af offentligt tilgængelige databaser, herun-

der abonnentfortegnelser som f.eks. Krak eller De Gule Sider. Udbyderne af sådanne

abonnentfortegnelser skal herefter bl.a. indhente samtykke fra slutbrugere, der er

fysiske personer, til at inkludere pågældendes persondata i abonnentfortegnelsen.

Ifølge forslaget skal juridiske personer også have mulighed for at frasige sig, at data,

der relaterer sig til dem, inkluderes i en abonnentfortegnelse.

Regler om uanmodet kommunikation (”spam”)

I forslaget lægges der endvidere op til at gøre forbuddet imod uanmodet kommunika-

tion (spam) teknologineutralt, så forbuddet gælder alle elektroniske kommunikations-

former, der henvender sig til en eller flere identificerede eller identificerbare personer,

herunder e-mail, sms, telefonopkald eller anden målrettet annoncering. Ifølge forslaget

kan medlemsstaterne vælge en løsning, der giver brugerne mulighed for at gøre ind-

sigelser mod direkte markedsføring, der sker via taleopkald, ved f.eks. at lade sig regi-

strere på en ”do-not-call”-liste.

Forslaget indebærer desuden, at det kaldende telefon-

nummer skal vises ved ethvert markedsføringsopkald, eller at der alternativt skal an-

vendes et særligt præfiks, der angiver, at der er tale om et markedsføringsopkald.

Klageadgang, ansvar og sanktioner

Med henvisning til databeskyttelsesforordningens bestemmelser giver forslaget slut-

brugerne mulighed for at opnå kompensation

–

for materiel eller immateriel skade

–

Side 14/25

EFK, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 284: Samlenotat om rådsmødet (telekommunikation) den 7/6-19

ved manglende efterlevelse af forordningen. Herudover indføres der med forslaget

udførlige regler om sanktioner, der i visse tilfælde kan medføre en bøde på op til 20

mio. euro eller, hvis det drejer sig om en virksomhed, op til fire procent af den globale

omsætning.

Gennemførelsesforanstaltninger og delegerede retsakter

Efter forslaget tillægges Kommissionen beføjelser til at vedtage delegerede retsakter.

Dette kan ske med henblik på at fastsætte hvilke oplysninger, der skal fremgå samt

procedurerne for tilvejebringelsen af standardiserede ikoner til notifikation af brugere

om indsamling af oplysninger, der udsendes af terminaludstyr (f.eks. Wi-Fi tracking).

Kommissionen bemyndiges desuden til at udstede gennemførelsesforanstaltninger,

der specificerer telefonnummerpræfiks, som skal identificere et markedsføringsopkald

over for brugerne .

Anvendelsesdato

I forslaget var der oprindeligt lagt op til, at forordningen skulle få virkning fra 25. maj

2018, hvor også den generelle databeskyttelsesforordning fik virkning. En ny anven-

delsesdato er endnu ikke fastsat.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet er i henhold til den almindelige lovgivningsprocedure i TEUF art.

294 medlovgiver.

Forslaget er behandlet i LIBE-udvalget, som med et meget tæt afstemningsresultat

(31 for og 25 imod) vedtog sin betænkning den 19. oktober 2017. Den 26. oktober

2017 stemte Europa-Parlamentet deres forhandlingsmandat igennem med 318 stem-

mer for og 280 imod.

Blandt de væsentligste elementer i Europa-Parlamentets betænkning er et forbud mod

såkaldte ”cookie-walls”. En ”cookie-wall” indebærer, at en bruger ikke kan få adgang til

f.eks. en hjemmeside, uden at give samtykke til, at brugerens data må anvendes af

hjemmesiden. Endvidere er der i betænkningen vedtaget et forslag om, at software-

indstillinger

–

f.eks. indstillingerne i en internet-browser

–

som udgangspunkt skal

være indstillet, så de forhindrer brug af cookies el.lign., der ikke er teknisk nødvendige

(såkaldt privacy-by-default).

5. Nærhedsprincippet

Der er tale om revision af en eksisterende retsakt og Kommissionen fokuserer således

i sin vurdering af nærhedsprincippet på reglernes begrundelse i grundlæggende ret-

tigheder og det fortsatte behov for fælles regler for at sikre et højt niveau af sikkerhed

og digital tillid i EU, og derved grundlaget for det digitale indre marked.

I seneste kompromistekst af 5. december 2017 (doc 15333/17) fra det tidligere estiske formandskab, er

bestemmelse herom (art. 16, stk. 7) dog foreslået slettet.

Side 15/25

EFK, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 284: Samlenotat om rådsmødet (telekommunikation) den 7/6-19

Kommissionen har anført, at respekt for kommunikation er en grundlæggende ret-

tighed, som er anerkendt i den Europæiske Unions Charter og også reflekteret i de

fleste medlemsstaters forfatninger. Med henvisning til, at indholdet af elektronisk

kommunikation kan afsløre meget følsomme og personlige oplysninger om de perso-

ner, der er involveret i kommunikationen, herunder følsomme data fra terminaludstyr,

fastslår Kommissionen beskyttelseshensynet bag reglerne. Kommissionen understre-

ger behovet for fælles regler for at sikre et ensartet beskyttelsesniveau i EU, der ifølge

Kommissionen også er nødvendigt for at hindre begrænsninger for grænseoverskri-

dende strømme af data mellem medlemsstaterne. Endvidere anfører Kommissionen,

at det er nødvendigt at sikre konsistens og sammenhæng mellem reglerne for databe-

skyttelse i elektronisk kommunikation og reglerne i databeskyttelsesforordningen.

Kommissionen anfører videre, at den teknologiske udvikling har styrket behovet for

handling på EU-plan. EU´s ambitioner om et digitalt indre markeder er afhængig af,

hvor effektivt EU nedbringer nationale siloer og barrierer. Hertil kommer, at internettet

og digitale teknologier rækker ud over medlemsstaternes grænser, hvorfor Kommissi-

onen anfører, at medlemsstaterne ikke effektivt selv kan løse problemerne i den nu-

værende situation. Kommissionen vurderer endelig, at det er nødvendigt at sikre ens

konkurrencevilkår for alle tjenesteudbydere samt sikre en ensartet beskyttelse af slut-

brugere på EU-plan.

Regeringen er enig med Kommissionen i, at en manglende ensartet udformning og

anvendelse af databeskyttelsesregler på tværs af medlemsstaterne skaber visse van-

skeligheder navnlig for private virksomheder, der driver virksomhed i flere medlems-

stater. Det er på den baggrund regeringens vurdering, at forslaget er i overensstem-

melse med nærhedsprincippet. Det bemærkes i den forbindelse, at det gældende e-

databeskyttelsesdirektiv bl.a. har til formål at sikre indbyrdes tilnærmelse af medlems-

staternes lovgivninger med henblik på at fjerne hindringer for udveksling af elektronisk

kommunikationsdata i EU.

6. Gældende dansk ret

Forslaget berører følgende dansk lovgivning:



Lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester, jf. lovbekendtgørelse nr.

128 af 7. februar 2014 (teleloven)



Markedsføringsloven, jf. lov nr. 426 af 3. maj 2017



Bekendtgørelse af lov om Det Centrale Personregister, jf. lovbekendtgørelse nr.

646 af 2. juni 2017

Samt bekendtgørelser udstedt i medfør af denne lovgivning, herunder:



Bekendtgørelse nr. 715 af 23. juni 2011 om udbud af elektroniske kommunikati-

onsnet og -tjenester (Udbudsbekendtgørelsen)



Bekendtgørelse nr. 1148 af 9. december 2011 om krav til information og samtykke

ved lagring af eller adgang til oplysninger i slutbrugeres terminaludstyr (Cookiebe-

kendtgørelsen)

Side 16/25

EFK, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 284: Samlenotat om rådsmødet (telekommunikation) den 7/6-19



Bekendtgørelse nr. 462 af 23. maj 2016 om persondatasikkerhed i forbindelse

med udbud af offentlige elektroniske kommunikationstjenester

Bekendtgørelse nr. 435 af 9. maj 2011 om nummeroplysningsdatabaser.

Konsekvenser

Lovgivningsmæssige konsekvenser

Det følger af EUF-traktatens artikel 288, at en forordning er almengyldig, og at den

binder i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat. Forordnings-

forslaget har efter sit indhold bl.a. til formål at ophæve og erstatte det gældende e-

databeskyttelsesdirektiv. Forslaget vil derfor bl.a. medføre, at regler om behandling

af person- og nummeroplysningsdata, der følger af lov om elektroniske kommuni-

kationsnet og -tjenester (teleloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 128 af 7. februar 2014

med senere ændringer, og regler fastsat i medfør heraf og reglerne om uanmodet

henvendelse i markedsføringsloven, jf. lov nr. 426 af 3. maj 2017, efter omstændig-

hederne vil skulle ophæves eller ændres i overensstemmelse med ordlyden af den

endelige forordning.

Forordningsforslaget indeholder bestemmelser, som indebærer, at der som ud-

gangspunkt skal udstedes administrative bøder, for overtrædelse af forordningens

regler. Enkelte bestemmelser er undtaget herfra (art. 12-14 og 17), ligesom det er

op til medlemsstaterne at bestemme nationalt, om offentlige myndigheder skal

kunne pålægges bøder. Lande, hvis retssystem ikke tillader bindende administrati-

ve bøder (f.eks. Danmark), pålægges

–

som efter den generelle databeskyttelses-

forordning

–

at fastsætte regler, hvormed sanktioner med tilsvarende effekt og pro-

portionalitet som disse administrative bøder, kan udstedes

–

f.eks. af domstolene

efter indstilling fra rette tilsynsmyndighed(er).

Endvidere har medlemsstaterne efter forslaget som hidtil mulighed for via lovgiv-

ning at indskrænke rækkevidden af de rettigheder og forpligtelser, der følger af

forslagets regler om fortrolighed, behandling af elektroniske kommunikationsdata

og anvendelse af cookies o.lign., hvis en sådan indskrænkning respekterer kernen i

fundamentale frihedsrettigheder og er nødvendig, passende og forholdsmæssig i et

demokratisk samfund af hensyn til bl.a. den nationale sikkerhed, forsvaret, den

offentlige sikkerhed eller forebyggelse, efterforskning, afsløring og retsforfølgning i

straffesager.

Økonomiske konsekvenser

Statsfinansielle konsekvenser

Det er regeringens vurdering, at forslaget ikke vil have væsentlige statsfinansielle

konsekvenser. Udvidelsen af reglernes anvendelsesområde omfatter primært OTT-

virksomheder, der allerede i dag skal overholde de generelle databeskyttelsesreg-

ler og dermed er underlagt Datatilsynets tilsyn. Da det i Danmark netop er Datatil-

synet, der efter forslaget også skal være tilsynsmyndighed for e-

databeskyttelsesforordningens regler, vurderes det således ikke at medføre nye

væsentlige statsfinansielle byrder.

Side 17/25

EFK, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 284: Samlenotat om rådsmødet (telekommunikation) den 7/6-19

Erhvervsøkonomiske konsekvenser

En udvidelse af anvendelsesområdet for visse af forslagets bestemmelser om bl.a.

fortrolighed og behandling af elektronisk kommunikationsdata til at omfatte andre

elektroniske kommunikationstjenester end de traditionelle teleselskaber, vil kunne

medføre nye byrder for de virksomheder, der ikke hidtil har været omfattet af så-

danne regler, da de vil skulle tilpasse deres virksomhed til de nye krav, i det om-

fang disse afviger fra de generelle regler om databeskyttelse, som disse virksom-

heder i forvejen er underlagt.

Med Kommissionens forslag ophæves de gældende regler i e-

databeskyttelsesdirektivet om, at brud på persondatasikkerheden, der sker som led

i en offentlig elektronisk kommunikationstjeneste, skal indberettes til tilsynsmyndig-

heden under iagttagelse af særlige formkrav. Dette vurderes at være en administra-

tiv lettelse for de omfattede virksomheder, der herefter ikke skal indberette efter to

forskellige regelsæt, afhængigt af om bruddet på persondata sker i forbindelse med

deres aktivitet som udbyder eller om bruddet f.eks. relaterer sig til medarbejdernes

data. Med ophævelsen vil virksomhederne alene skulle indberette brud på person-

data efter reglerne herom, som følger af den generelle databeskyttelsesforordning.

Kommissionens forslag indebærer, at de traditionelle teleselskaber vil få flere mu-

ligheder for

–

med brugerens samtykke

–

at anvende elektronisk kommunikations-

data, herunder data om hvor brugerne befinder sig, til at tilbyde tillægstjenester og

udvikle nye forretningsmodeller.

Forslaget om regulering af cookies og lignende teknologier indebærer, at der i vidt

omfang

–

som hidtil

–

skal gives information til brugerne og indhentes samtykke i

forbindelse med brug af cookies og lignende. Samtykke vil med forslaget kunne

indhentes via privatlivsindstillinger i software til elektronisk kommunikation (f.eks.

internet-browsere). Hvis det er muligt, vil dette potentielt gøre det lettere for f.eks.

hjemmesideejerne, mens der så til gengæld påføres softwareudbydere forskellige

forpligtelser i relation til sådanne privatlivsindstillinger.

Kommissionens forslag indebærer

–

i modsætning til de nuværende regler

–

offentlige nummeroplysningsfortegnelser skal indhente samtykke fra både eksiste-

rende og nye abonnenter for at inkludere deres data i fortegnelserne. Et krav om

indhentelse af samtykke vurderes potentielt at kunne medføre administrative byrder

for de få virksomheder, som berøres heraf. Såfremt samtykkeforpligtelsen får be-

tydning for omfanget af data i den offentlige nummeroplysningsfortegnelse, kan

dette desuden potentielt have afledte konsekvenser for de virksomheder, som an-

vender nummeroplysningsdata i deres forretning.

Andre konsekvenser og beskyttelsesniveauet

Forslagets udvidelse af anvendelsesområdet for visse bestemmelser om bl.a. fortro-

lighed og behandling af elektronisk kommunikationsdata til i et vist omfang at gælde

Side 18/25

EFK, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 284: Samlenotat om rådsmødet (telekommunikation) den 7/6-19

andre elektroniske kommunikationstjenester end traditionelle teletjenester vil styrke

beskyttelsen af brugernes data.

Hvis reglerne kan udformes på en måde, så software-indstillinger (f.eks. browserind-

stillinger) reelt kan anvendes af brugerne til at bestemme, hvilke cookies og lign. de vil

acceptere, vil det potentielt kunne give brugerne en bedre oplevelse, når de færdes på

internettet, da de vil kunne undgå at skulle forholde sig til cookie-bannere på hjemme-

sider i samme omfang som i dag.

Forslaget lægger desuden op til, at forbuddet mod uanmodet kommunikation også

skal omfatte elektroniske henvendelser fra politiske partier og nonprofitorganisationer

for at fremme partiet eller hente støtte til partiets eller organisationens formål. I Dan-

mark anses foreninger, hvis formål udelukkende er velgørende, almennyttige, politisk

eller religiøst, normalt ikke som erhvervsdrivende for så vidt angår deres indsamlings-

og støtteaktiviteter. Det betyder bl.a., at sådanne foreningers indsamlinger, herunder

hvervning af medlemmer, i dag ikke er omfattet af forbuddet mod uanmodet henven-

delse, jf. markedsføringslovens § 10.

7. Høring

Kommissionens forslag har været sendt i høring i Specialudvalget for vækst og kon-

kurrenceevne med frist for bemærkninger den 23. januar 2017. Der er indkommet

høringssvar med indholdsmæssige bemærkninger fra Forbrugerrådet Tænk, Danske

Medier, Dansk Industri (DI digital), Dansk Erhverv, Teleindustrien, KL, Kreativitet &

Kommunikation (KREAKOM) og 3 (Hi3G Denmark). De indkomne bemærkninger

sammenfattes nedenfor.

Forbrugerrådet Tænk

anfører, at man generelt er tilfreds med, at reglerne er under

revision, men forslaget bør forbedres på vigtige områder. Ifølge Forbrugerrådet Tænk

er det skuffende, at forslaget ikke indeholder krav om privatlivsbeskyttelse som stan-

dard, hvorfor det i praksis kan blive op til den enkelte forbruger proaktivt at bremse

sporing. Forbrugerrådet Tænk finder det positivt, at anvendelsesområdet er udvidet til

OTT-tjenester, og at informationsforpligtelsen fokuseres til de tjenester, der anvender

sporingsteknologier i markedsføringsøjemed. Det er ligeledes positivt, at kravet om

forudgående samtykke til sporing af brugernes adfærd opretholdes, men det er dog

uklart, om forslaget er i overensstemmelse med persondataforordningen på en række

punkter. Endelig finder Forbrugerrådet Tænk det positivt, at bestemmelserne om spo-

ring er blevet udvidet således, at det ikke er begrænset til cookies eller teknologier, der

kræver adgang til oplysninger i en slutbrugers enhed.

Danske Medier

støtter en udvidelse af reglerne til også at omfatte OTT-tjenester, men

er bekymret for andre dele af forslaget. Ifølge Danske Medier vil forslagets samtykke-

krav fjerne en vigtig del af digitale medier og tjenesters indtægtsgrundlag. Der bør i

stedet være et princip om, at de, der indsamler og anvender data, skal gøre dette

ansvarligt. Danske Medier foreslår endvidere at lempe reguleringen, således at sam-

tykkekravet erstattes af en oplysningspligt for den dataansvarlige ved behandling af

Side 19/25

EFK, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 284: Samlenotat om rådsmødet (telekommunikation) den 7/6-19

data, der ikke er persondata. Danske Medier finder det i øvrigt grundlæggende forkert,

at en forordning, hvis formål er at sikre fortrolighed i kommunikation, også søger at

regulere forhold omkring markedsføring. Danske Medier anfører i den forbindelse, at

forslaget forventes at betyde enorme etablerings- og driftsomkostninger til håndtering

af millioner af samtykker og medføre en nedgang i mængden og kvaliteten af data, og

herved vil det få en skadelig effekt på private medier fremadrettet. I relation til regule-

ring af opsøgende telefonsalg, støtter Danske Medier, at forslaget bevarer medlems-

landenes mulighed for at vælge, at det fortsat skal være tilladt med opsøgende salg

betinget af borgernes mulighed for at fravælge sådanne opkald lig den danske Robin-

sonliste. Danske Medier støtter endvidere, at forslaget åbner for at tillade samtykke via

browserindstillinger, men stiller sig undrende over for, at der skal indhentes samtykke

fra alle privatpersoner, der pt. er opført i telefonbøger og andre offentligt tilgængelige

databaser og peger desuden på, at det bør overvejes, om virksomheders mulighed for

at blive slettet er foreneligt med et generelt samfundsønske om at sikre transparens

om virksomhedsforhold.

Dansk Industri (DI Digital)

støtter op om Kommissionens mål om at sikre privatlivets

fred i forbindelse med elektronisk kommunikation, men ser i det store hele ikke behov

for at fastholde særregler i lyset af opdateringen af de generelle regler i persondata-

beskyttelsesforordningen. I lyset af, at Kommissionen nu er kommet med et forslag,

hilser DI Digital muligheden for samtykke via browser-indstillinger på cookie-området

velkommen, men finder det uhensigtsmæssigt med kravet om påmindelser om mulig-

heden for tilbagetrækning af samtykke/ændring af browser-indstillinger hvert halve år.

Det vil forvirre brugerne og medføre en unødig byrde for virksomhederne. For så vidt

angår uanmodet kommunikation (spam) understreges vigtigheden af at sikre klarhed

om og præcisering af reglerne om markedsføring på digitale platforme f.eks. i forhold

til definitionen af ”direkte markedsføring”, som ikke er elektronisk post. Det bør sikres,

at direkte markedsføring ikke omfatter bannerreklamer og pop-up-reklamer. DI Digital

anfører endvidere nødvendigheden af en præcisering af underretningspligten i relation

til slutbrugere i forbindelse med sikkerhedsbrud, der ifølge organisationen skal be-

grænses til højrisiko tilfælde. Endelig anfører DI Digital om det foreslåede bødeni-

veau, at de finder det ikke-proportionalt, navnlig med henvisning til, at virksomhederne

allerede er underlagt et højt bødeniveau under de generelle regler.

3 (Hi3G Denmark)

tilslutter sig høringssvaret fra

DI Digital.

Dansk Erhverv (DE)

sætter indledningsvis spørgsmålstegn ved behovet for særregler

for elektronisk kommunikation i lyset af vedtagelsen af den generelle persondatabe-

skyttelsesforordning. DE’s

specifikke bemærkninger skal ses i dette lys.

DE støtter

valg af retsakt og forslaget om tættere samarbejde mellem de håndhævende myndig-

heder, herunder forslaget om at lægge de nationale tilsyn over til medlemsstaternes

datatilsynsmyndigheder. Omvendt udtrykker DE skepsis i forhold til udvidelsen af

retsaktens anvendelsesområde til også at gælde OTT-tjenester, idet de påpeger, at

sigtet om at sikre lige konkurrencevilkår snarere opnås ved deregulering og tillid til, at

de generelle regler vil sikre tilstrækkelig beskyttelse af brugerne. For så vidt angår

Side 20/25

EFK, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 284: Samlenotat om rådsmødet (telekommunikation) den 7/6-19

cookies, hilser DE Kommissionens forslag om samtykke via browserindstillinger vel-

komment, men påpeger i øvrigt at forslaget kan have en negativ effekt i forhold til

virksomheders muligheder for at tilpasse deres hjemmesider til brugernes præferencer

eller gemme oplysninger fra tidligere besøg. DE efterlyser, at der indføres yderligere

undtagelsesmuligheder. DE fremhæver endvidere forslagets bestemmelser om und-

tagelser til meddelelseshemmeligheden, bl.a. begrundet i rigets sikkerhed, kombineret

med udvidelsen af anvendelsesområdet til OTT-tjenester som problematisk, idet det

kan kompromittere sikkerheden i forhold til i dag, hvor OTT-tjenester almindeligvis har

en høj grad af kryptering, som de forventeligt vil slække på, hvis forslaget gennemfø-

res, som det ser ud nu. De foreslåede ændringer til reglerne om uanmodet kommuni-

kation (spam) hilser DE velkomment, men ønsker mere klarhed om og præcisering af

reglerne på en række punkter. Endvidere ønsker DE, at forslaget ændres, således at

det fremadrettet vil være muligt at kontakte kunder med tilbud om alle virksomhedens

varer, frem for alene tilsvarende produkter, som det gælder i dag. DE finder det unød-

vendigt at kræve samtykke i forhold til registrering i telefonbøger vejvisere mm., idet

de ønsker at fastholde status quo, hvor man kan afmelde sig. Afslutningsvist påpeger

DE, at sanktionsniveauet som det foreslås i tråd med de generelle regler ikke er pro-

portionale.

Kommunernes Landsforening (KL)

ønsker en afklaring af udbyderbegrebet særligt i

forhold til offentlige myndigheder og en præcisering heraf i forordningen. KL har yder-

ligere ønsker til krav om browserindstillinger af hensyn til brugernes kontrol og adgang

til offentlige hjemmesider og selvbetjeningsløsninger.

Teleindustrien (TI)

anfører indledningsvis, at et højt beskyttelsesniveau på området

allerede er indfriet med de generelle regler i persondatabeskyttelsesforordningen, og

at det foreslåede regelsæt derfor er overflødigt. I det omfang Kommissionens forslag

opretholdes, støtter TI udvidelsen til OTT-tjenester for således at sikre samme konkur-

rencevilkår, som gælder de traditionelle teleselskaber på markedet. TI støtter opdate-

ringen af cookie-reglerne. For så vidt angår reglerne om uanmodet kommunikation

(spam), anfører TI særligt et behov for præcisering af reglerne på visse punkter. Ende-

ligt støtter TI en forenkling af administrationen af reglerne, herunder en reducering af

antallet af ressortansvarlige myndigheder på databeskyttelsesområdet, men udtrykker

behov for en nærmere præcisering af tilsynsmyndighedens rolle.

Kreativitet & Kommunikation (KREAKOM)

anfører indledningsvis, at Kommissio-

nens forslag vil medføre markante negative ændringer for reklame- og mediebureau-

branchen, der i høj grad baserer deres virksomhed på datadrevne forretningsmodeller.

KREAKOM finder Kommissionens forslag ikke-proportionelt og understreger behovet

for at sikre en rimelig balance mellem på den ene side beskyttelse af forbrugerne og

på den anden side muligheden for at udvikle og drage fordel af digitaliseringen. KRE-

AKOM understreger behovet for harmonisering af reglerne og er således positive over

for at erstatte det gældende direktiv med en forordning, men er kritisk over for indhol-

det i forslaget, der ifølge organisationen vil medføre betydelig konkurrenceforvridning

grundet akkumulering af data hos store,

globale virksomheder. I forhold til ”cookie-

Side 21/25

EFK, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 284: Samlenotat om rådsmødet (telekommunikation) den 7/6-19

reglen” havde man gerne set en lempelse af samtykkekravet til et krav om information

og let adgang til at fravælge cookies. Kommissionens forslag om samtykke via brow-

serløsninger er en yderligere gene for brugeren snarere end en lettelse. KREAKOM

anfører videre, at reglerne medfører en (ikke proportional) begrænsning af brugen af

data, og man opfordrer til, at forslaget genovervejes bl.a. i lyset af reglerne i den gene-

relle databeskyttelsesforordning. For så vidt angår reglen om uanmodet kommunikati-

on (spam),

ønsker organisationen en mere snæver definition af ”direkte markedsfø-

ring”, idet definitionen, som den er i forslaget, vil medføre udfordringer særligt i forbin-

delse med indhentelse af samtykke til reklamer på online platforme.

8. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Rådets arbejdsgruppe har forhandlet forslaget siden februar 2017. Det østrigske for-

mandskab præsenterede en fremskridtsrapport på telerådsmødet den 4. december

2018, hvor et flertal af medlemsstaterne gav udtryk for, at man fortsat så væsentlige

udeståender, samt at man ikke ønskede at ofre kvalitet fremfor fart. Således opfordre-

des på ny til yderligere behandling af sagen i arbejdsgrupperegi.

Det rumænske formandskab havde oprindeligt sat sagen på dagsordenen for tele-

rådsmødet den 7. juni 2019 til generel indstilling, men har grundet forhandlingssituati-

onen efterfølgende ændret dette til præsentation af en fremskridtsrapport.

Forslaget har fået en overvejende positiv modtagelse i Rådet. Kommissionens forslag

om at udvide reglerne til også at omfatte OTT-tjenester støttes umiddelbart bredt.

Flere lande har dog understreget et generelt behov for at tilpasse reglerne til den ge-

nerelle databeskyttelsesforordning for at sikre juridisk klarhed og praktisk fleksibilitet.

Nogle lande har i den forbindelse peget på, at man bør overveje om regulering af be-

handling af elektronisk kommunikationsdata i større omfang kan ske gennem reglerne

i den generelle databeskyttelsesforordning frem for gennem særregler.

Europa-Parlamentet har været parat til at indgå i trilogforhandlinger siden oktober

2017, mens forhandlingerne i Rådet har krævet mere tid. Da det ikke er lykkedes at

opnå enighed i Rådet under det rumænske formandskab, vil trilogforhandlinger tidligst

kunne indledes under det indkommende finske formandskab.

De længevarende forhandlinger i Rådet skyldes bl.a., at der er generel bekymring for,

at forslaget vil hæmme innovation og gøre det vanskeligere for europæiske virksom-

heder at konkurrere. Ligeledes savner flere medlemsstater stadig klarhed over de

potentielt store konsekvenser, forslaget kan have for en lang række aktører. Enkelte

lande har fremført, at man bør afvente virkningerne af den generelle databeskyttelses-

forordning, der fik virkning den 25. maj 2018. Endelig er der løbende rejst nye, uforud-

sete problemstillinger, som fx muligheden for at behandle elektronisk kommunikati-

onsdata til brug for sporing af børneporno og terror, der har krævet fornyede overve-

jelser, og som fortsat behandles.

Side 22/25

EFK, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 284: Samlenotat om rådsmødet (telekommunikation) den 7/6-19

Som det også fremgik af det østrigske formandskabs fremskridtsrapport fra december

2018, er der fortsat behov for yderligere overvejelser og drøftelser af mange af forsla-

gets centrale bestemmelser.

I forhold til bestemmelser om behandling af elektronisk kommunikationsdata drøftes

især reglernes forenelighed med den generelle databeskyttelsesforordning. Flere

medlemsstater efterlyser således yderligere tilpasning samt juridisk, praktisk og tek-

nisk klarhed og fleksibilitet. Herunder bl.a. muligheden for at kunne behandle elektro-

nisk kommunikationsdata fx til sporing af børnepornografi og terror, til identifikation og

afhjælpning af tekniske fejl i kommunikationstjenester og anden videre behandling til

formål, der er forenelige med de formål, oplysningerne oprindeligt blev indsamlet til.

Opretholdelsen af regler om beskyttelse af terminaludstyr (”cookie-reglen”) støttes af

størstedelen af medlemsstaterne. Som det foreliggende forslag er udformet, herunder

kravene til hvordan samtykke til cookies o.lign. kan gives, er det dog uklart, om forsla-

get til ændring af cookiereglerne reelt vil føre til en forbedret brugeroplevelse og -

beskyttelse, hvorfor flere medlemsstater har stillet spørgsmålstegn ved den praktiske

efterlevelse og håndhævelsen af samtykkekravene.

Det er på nuværende tidspunkt uklart, hvornår forordningen kan forventes at få virk-

ning.

9. Regeringens generelle holdning

Regeringen mener, at det digitale indre marked generelt bør kendetegnes ved åben-

hed over for digital innovation og konkurrence, hvorved der bør være fokus på at sikre

lave adgangsbarrierer for nye digitale virksomheder samt på at undgå protektionistiske

tiltag.

Regeringen støtter overordnet Kommissionens formål med en revision af det gælden-

de regelsæt i e-databeskyttelsesdirektivet med henblik på en opdatering i forhold til

den hastige teknologiske og markedsmæssige udvikling samt den digitale transforma-

tion.

Regeringen finder det vigtigt, at reglerne i forslaget tilrettes de retlige rammer i den

generelle databeskyttelsesforordning, herunder at det sikres, at reglerne ikke overlap-

per, hvor beskyttelsen skønnes tilstrækkelig ved de generelle regler. Det skal sikres,

at det er muligt på en overskuelig måde at navigere i det samlede regelsæt

–

den

generelle databeskyttelsesforordning og e-databeskyttelses-forordningen.

Regeringen vil arbejde for afbureaukratisering i forhold til de gældende regler, så der

skabes stabile, transparente og fremtidssikrede rammebestemmelser, der fungerer for

brugere og virksomheder i en virkelighed præget af hastig teknologisk og markeds-

mæssig udvikling. Som eksempel kan nævnes de centrale samtykkebestemmelser,

hvor det er vigtigt at sikre, at de fungerer i praksis i den digitale verden, så de sikrer

Side 23/25

EFK, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 284: Samlenotat om rådsmødet (telekommunikation) den 7/6-19

reel beskyttelse og ikke bliver unødigt forstyrrende for leveringen og brugen af en

elektronisk tjeneste.

Regeringen finder det således centralt at sikre en balanceret tilgang til reglerne, der

både tilgodeser privatlivsbeskyttelse og den digitale tillid, uden samtidig at begrænse

mulighederne for innovation og udnyttelse af nye teknologier til fortsat digital vækst.

Det bør tilstræbes, at unødige byrder undgås, og at principperne for bedre regulering

anvendes. Regeringen mener derfor, at regulering af behandling af elektronisk kom-

munikationsdata i større omfang bør ske gennem den generelle databeskyttelsesfor-

ordning. Dermed bør f.eks. sikring af lige konkurrencevilkår for de forskellige aktører

på markedet så vidt muligt ske gennem deregulering af særregler frem for en udvidel-

se af disses anvendelsesområde. Det sikrer brugerne samme beskyttelsesniveau,

som følger af den generelle databeskyttelsesforordning. Alternativt vil regeringen ar-

bejde for, at der indføres flere muligheder for at behandle data på området for elektro-

nisk kommunikation i overensstemmelse med den beskyttelse af brugerne, der følger

af den generelle databeskyttelsesforordning.

For så vidt angår uanmodet kommunikation (spam) finder regeringen det positivt, at

reglerne finder anvendelse, uanset hvilken form for elektronisk kommunikation, der

anvendes. Det er dog vigtigt for regeringen, at nationale ordninger i forhold til uanmo-

det kommunikation kan opretholdes.

For så vidt angår Kommissionens forslag om, at tilsynet med forordningen skal vare-

tages af den eller de myndigheder, der fører tilsyn med databeskyttelsesforordningen,

arbejder regeringen for, at det bør være overladt til den enkelte medlemsstat at beslut-

te, hvilken eller hvilke kompetente myndighed(er), der skal være ansvarlig for tilsynet.

Regeringen støtter, at forbrugerne let bør kunne sikre, at deres persondata i form af

nummeroplysningsdata ikke gøres offentligt tilgængelige. Regeringen vurderer dog, at

forbrugerne allerede i dag med den nuværende danske nummeroplysningsordning

har den beskyttelse. Regeringen mener derfor, at forslaget

–

som de nuværende EU-

regler

–

bør bibeholde medlemsstaternes valgfrihed i forhold til at indføre en samtyk-

keordning, eller på anden vis sikre forbrugerne mulighed for, at deres persondata ikke

gøres offentligt tilgængeligt. Dvs., at forslaget stadig bør give mulighed for at oprethol-

de den nuværende danske ordning, hvor abonnenter automatisk indgår i fortegnelser-

ne, men hvor abonnenterne let og omkostningseffektivt kan tage stilling til, hvorvidt

deres data skal indgå, og ligeledes har mulighed for at få dem slettet.

10. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Forslaget har senest været forelagt Folketingets Europaudvalg på mødet den 23.

november 2018 til orientering.

Grund- og nærhedsnotat blev oversendt til Folketingets Europaudvalg den 7. fe-

bruar 2017, og forslaget har endvidere været forelagt Folketingets Europaudvalg til

Side 24/25

EFK, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 284: Samlenotat om rådsmødet (telekommunikation) den 7/6-19

orientering den 2. juni, 1. december 2017 samt den 1. juni 2018 og til forhandlings-

oplæg den 2. marts 2018.

Side 25/25