EFK, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 278: Grundnotat og nærhedsnotat om Kommissionens meddelelse om den fjerde rapport om status over Energiunionen

Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2018-19 (1. samling)
EFK Alm.del Bilag 278
Offentligt

Grund- og nærhedsnotat til Folketingets Europaudvalg

Dato

3. maj 2019

Kommissionens meddelelse om den fjerde og sidste rapport om sta-

tus over Energiunionen

KOM(2019) 175

Resumé

Kommissionen har den 9. april 2019 fremsat en meddelelse om Kommissionens

fjerde og sidste rapport om status over Energiunionen. Meddelelsen redegør for de

væsentligste politiske tendenser og udviklinger på energiområdet og summerer op

på de resultater, som Kommissionen har opnået i løbet af Energiunionens fireårige

levetid. Den fjerde statusrapport fokuserer særligt på, hvordan de indførte lovgiv-

ningsmæssige

rammer muliggør en omstilling af EU’s energisystem.

Til sidst peges

på en række forhold for, hvilken vej den kommende Kommission skal gå for at vide-

reføre arbejdet.

Meddelelsen har ingen lovgivningsmæssige eller økonomiske konsekvenser.

Regeringen hilser Kommissionens fjerde statusrapport over Energiunionen vel-

kommen.

1. Baggrund

Den 25. februar 2015 lancerede Kommissionen som én af deres fem strategiske

prioriteter en strategi for Energiunionen, KOM(2015) 80. Strategien bygger på fem

gensidigt afhængige dimensioner: 1) Forsyningssikkerhed, solidaritet og tillid, 2) et

fuldt integreret indre energimarked, 3) reduktion af energiforbruget via energieffek-

tivitet, 4) reduktion af CO

-udledninger og 5) forskning, innovation og konkurrence.

Herudover indeholder strategien et afsnit om et forvaltningssystem for Energiunio-

nen, hvori den årlige status over Energiunionen indgår som et centralt element.

Den første statusrapport, der blev fremsat i november 2015 (KOM(2015) 572),

gennemgik den fremdrift, der var sket i perioden efter lanceringen af strategien for

Energiunionen. Derudover udpegede Kommissionen centrale udfordringer og

kommende, forventede initiativer til implementering af Energiunionen. Den anden

statusrapport, der blev fremsat i februar 2017 (KOM(2017) 688) beskriver den

fremdrift, der var sket i løbet af 2016, samt fremhævede de udfordringer, der frem-

adrettet krævede opmærksomhed. Den tredje statusrapport, der blev fremsat den

Side 1/4

EFK, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 278: Grundnotat og nærhedsnotat om Kommissionens meddelelse om den fjerde rapport om status over Energiunionen

23. november 2017 (KOM(2017) 688) redegjorde for fremdriften i løbet af 2017 og

undersøgte de udfordringer, der ville være i 2018.

Som led i udmøntningen af Energiunionsstrategien lancerede Kommissionen den

30. november 2016 en større lovgivningspakke, der formelt er navngivet ”Clean

Energy for all Europeans”. I daglig tale er den omtalt som ”Vinterpakken” eller ”ren

energi-pakken”.

Pakken indeholder otte

lovgivningsforslag på energiområdet inden

for fire områder: 1) Energieffektivitet samt energieffektivitet i bygninger, 2) vedva-

rende energi, 3) et nyt el-markedsdesign og 4) et forvaltningssystem for Energiuni-

onen. Alle otte lovgivningsforslag er i dag blevet vedtaget.

Kommissionen har den 9. april 2019 fremsat en meddelelse om Kommissionens

fjerde og sidste rapport om status over Energiunionen, KOM(2019) 175.

2. Formål og indhold

Formålet med meddelelsen er at gennemgå status for de mål og ambitioner, som

Juncker-Kommissionen fremsatte ved opstarten af projektet om Energiunionen, nu

hvor Kommissionens mandatperiode udløber til sommer. I rapportens indledning

fremhæver Kommissionen, at Energiunionen her fire år efter fremsættelsen nu er

en realitet, samt at realiseringen af Energiunionen sikrer, at alle medlemsstater vil

færdiggøre deres nationale energi- og klimaplaner ved slutningen af 2019. Herud-

over indeholder rapporten følgende elementer: 1) Tendenser og policy observatio-

ner, 2) status for den lovgivningsmæssige ramme for energi- og klimapolitik i EU, 3)

status over tiltag udover de lovgivningsmæssige, 4) Energiunionen fremadrettet.

I meddelelsen gør Kommissionen status over de væsentlige tendenser på energi-

og klimaområdet. På flere områder er der gjort store fremskridt. Status for det indre

marked for energi er, at energi nu kan handles mere (men ikke helt) frit over natio-

nale grænser.

Herudover er EU’s CO

-kvotehandelssystem gjort mere robust mod

økonomiske stød, forskningsprogrammet Horizon 2020 har bidraget positivt til

forsknings- og innovationsinvesteringer, og det er lykkedes at forbedre luftkvaliteten

gennem reducering af udledninger fra luftforurening (med undtagelse af ammoni-

ak). Kommissionen fremhæver dog områder, hvor der er behov for at intensivere

anstrengelserne. Der er sket en stigning i andelen af VE siden 2014, men med en

ulige udnyttelse i sektorerne. Det er usikkert, om alle medlemsstater når 2020-

målene for VE. Desuden er en stigning i energiforbruget årsag til, at der er risiko

for, at 2020-målet for energieffektivitet ikke nås. Kommissionen har nedsat en task

force til at undersøge problemet. Kommissionen understreger dog samlet, at EU er

godt på vej til at imødekomme sine forpligtelser i Parisaftalen og sine 2020-mål om

reduktion af CO

-udledninger på 20 pct. sammenlignet med niveauet i 1990. Siden

1990 er det kun transportsektoren, der ikke samlet har reduceret sine udledninger.

Kommissionen bekræfter, at EU med Energiunionen succesfuldt har adopteret en

helt ny lovgivningsramme for energi- og klimapolitik. Rapporten fremhæver, at Eu-

ropa-Parlamentet og Rådet er blevet enige om vigtige aftaler såsom revision af

Side 2/4

EFK, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 278: Grundnotat og nærhedsnotat om Kommissionens meddelelse om den fjerde rapport om status over Energiunionen

kvotehandelssystemet, en byrdefordelingsaftale og de otte lovgivningsforslag i Vin-

terpakken. Desuden er lovgivningen inden for specifikke sektorer som bygninger,

transport og ecodesign blevet opdateret. Kommissionen vurderer, at denne opdate-

rede lovgivningsramme skaber gode forudsætninger for, at EU når sine energi- og

klimamål for 2030 og målet om en klimaneutral økonomi i 2050. Kommissionen

henviser desuden til, at alle medlemslande har spillet ind med deres udkast til nati-

onale energi- og klimaplaner for perioden 2021-2030.

I den fjerde statusrapport fremhæves syv tiltag udover de lovgivningsmæssige, der

over de sidste fem år har støttet energi- og klimaomstillingen i EU. Tiltag inden for

infrastruktur har

øget EU’s forsyningssikkerhed og muliggjort en grøn

omstilling,

men der mangler stadig investeringer i sektorkobling for at integrere den stigende

andel af VE i energisystemet. Tiltag om at sikre social retfærdighed i omstillingen

har bidraget til 4 millioner ’grønne jobs’ i EU, men der er stadig behov

for tiltag, der

adresserer energifattigdom. Kommissionen har desuden indført tiltag, der øger

inddragelsen af lokale og regionale aktører, tiltag, der yderligere støtter investerin-

ger i forskning og innovation, samt tiltag, der styrker den industrielle konkurrence-

evne. Slutteligt har Kommissionen indført tiltag til at styrke den eksterne dimension

af Energiunionen med målsætningen om at fastholde og

styrke EU’s rolle som le-

der på energi og klima, hvor

EU’s partnerskaber med bl.a. Japan, Mexico, USA og

flere Nordafrikanske lande fremhæves.

Kommissionen peger i meddelelsen derudover på, at Energiunionens realisering

kun har været mulig pga. tæt samarbejde mellem EU’s institutioner og medlems-

lande, herunder ved at forbinde de nationale markeder, diversificere landenes

energikilder og implementere energieffektivitetskrav. For at levere på dets økono-

miske potentiale og fremme klimaneutralitet, skal Energiunionen nu implementeres

i medlemslandene, hvilket kræver investeringer og finansiering. Kommissionen vil

nu indgå i dialog med medlemslandene angående udkast til de nationale energi- og

klimaplaner om at finde kollektive løsninger, sådan at EU samlet leverer på sine

forpligtelser. Kommissionen fremhæver, at den foreslåede langsigtede lavemissi-

onsstrategi for en konkurrencedygtig og klimaneutral økonomi i 2050 skal være

rettesnor for den vej, som Energiunionen fremadrettet skal tage.

3. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke høres.

4. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant, idet der alene er tale om en

meddelelse fra Kommissionen.

5. Gældende dansk ret

Der redegøres ikke for dansk ret, idet der alene er tale om en meddelelse fra

Kommissionen.

Side 3/4

EFK, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 278: Grundnotat og nærhedsnotat om Kommissionens meddelelse om den fjerde rapport om status over Energiunionen

6. Konsekvenser

Lovgivningsmæssige konsekvenser

Meddelelsen vurderes ikke i sig selv at have lovgivningsmæssige konsekvenser. I

det omfang Kommissionens meddelelse udmøntes i konkrete initiativer, vil det skul-

le vurderes, om det vil medføre lovgivningsmæssige konsekvenser.

Økonomiske konsekvenser

Meddelelsen vurderes ikke i sig selv at have statsfinansielle, samfundsøkonomiske

eller erhvervsøkonomiske konsekvenser. I det omfang Kommissionens meddelelse

udmøntes i konkrete initiativer, vil det skulle vurderes, om det vil medføre statsfi-

nansielle, samfundsøkonomiske eller erhvervsøkonomiske konsekvenser.

Andre konsekvenser og beskyttelsesniveauet

Meddelelsen skønnes ikke at berøre beskyttelsesniveauet i Danmark.

7. Høring

Meddelelsen har ikke været sendt i høring.

8. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Det forventes, at der er generel opbakning til meddelelsen og Kommissionens in-

tention om at gøre løbende status for udmøntningen af Energiunionen.

9. Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen hilser Kommissionens fjerde og sidste statusrapport over Energiunio-

nen velkommen.

Regeringen lægger stor vægt på, at EU skal fastholde rollen som global foregangs-

region på det grønne område og sikre, at Parisaftalen gennemføres. EU skal priori-

tere ambitiøse mål for grøn omstilling på klima-, energi- og miljøområdet, der

fremmer vækst og beskæftigelse, herunder et fælles EU-mål om klimaneutralitet

senest i 2050 og ambitiøse indsatser i forhold til fx cirkulær økonomi. Den grønne

omstilling skal understøttes af investeringer fra den private sektor. Samtidigt er

indsatsen på EU-niveau central for at hindre konkurrenceforvridning.

Regeringen støtter derfor statusrapportens udformning, som både skaber retning

for EU’s energi-

og klimapolitik, sikrer fremdrift i forhold til målsætninger og synlig-

gør områder, hvor indsatsen skal styrkes, herunder det fortsatte fokus på styrkelse

og implementering af det indre energimarked.

10. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg.

Side 4/4