Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2018-19 (1. samling)
EFK Alm.del Bilag 278
Offentligt
Grund- og nærhedsnotat til Folketingets Europaudvalg
Dato
3. maj 2019
Kommissionens meddelelse om den fjerde og sidste rapport om sta-
tus over Energiunionen
KOM(2019) 175
Resumé
Kommissionen har den 9. april 2019 fremsat en meddelelse om Kommissionens
fjerde og sidste rapport om status over Energiunionen. Meddelelsen redegør for de
væsentligste politiske tendenser og udviklinger på energiområdet og summerer op
på de resultater, som Kommissionen har opnået i løbet af Energiunionens fireårige
levetid. Den fjerde statusrapport fokuserer særligt på, hvordan de indførte lovgiv-
ningsmæssige
rammer muliggør en omstilling af EU’s energisystem.
Til sidst peges
på en række forhold for, hvilken vej den kommende Kommission skal gå for at vide-
reføre arbejdet.
Meddelelsen har ingen lovgivningsmæssige eller økonomiske konsekvenser.
Regeringen hilser Kommissionens fjerde statusrapport over Energiunionen vel-
kommen.
1. Baggrund
Den 25. februar 2015 lancerede Kommissionen som én af deres fem strategiske
prioriteter en strategi for Energiunionen, KOM(2015) 80. Strategien bygger på fem
gensidigt afhængige dimensioner: 1) Forsyningssikkerhed, solidaritet og tillid, 2) et
fuldt integreret indre energimarked, 3) reduktion af energiforbruget via energieffek-
tivitet, 4) reduktion af CO
2
-udledninger og 5) forskning, innovation og konkurrence.
Herudover indeholder strategien et afsnit om et forvaltningssystem for Energiunio-
nen, hvori den årlige status over Energiunionen indgår som et centralt element.
Den første statusrapport, der blev fremsat i november 2015 (KOM(2015) 572),
gennemgik den fremdrift, der var sket i perioden efter lanceringen af strategien for
Energiunionen. Derudover udpegede Kommissionen centrale udfordringer og
kommende, forventede initiativer til implementering af Energiunionen. Den anden
statusrapport, der blev fremsat i februar 2017 (KOM(2017) 688) beskriver den
fremdrift, der var sket i løbet af 2016, samt fremhævede de udfordringer, der frem-
adrettet krævede opmærksomhed. Den tredje statusrapport, der blev fremsat den
Side 1/4