EFK, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 277: Henvendelse af 3/5-19 fra Jane Slott, Foreningen Stop Vesterhav Nord, om opfølgning på åbent samråd den 30/4-19 om konsekvenserne af en udskydelse af havvindmølleparkerne Vesterhav Syd og Nord

Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2018-19 (1. samling)
EFK Alm.del Bilag 277
Offentligt

Åbent brev til Ida Auken – En reaktion på åbent samråd den 30.04.2019 i

Folketingets Energi-, Forsynings- og Klimaudvalg

I forlængelse af åbent samråd i Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget om

konsekvenser af en udskydelse af havvindmølleparkerne Vesterhav Syd og

Vesterhav Nord ønsker vi som bestyrelse for foreningen Stop Vesterhav Nord

at knytte nogle kommentarer til de synspunkter, der fra din side blev fremført i

mødet.

Det kan undre, at du ikke synes at være klar over, at opstilling af de to kyst-

nære havvindmølleparker er udskudt som følge af afgørelse af 20. december

2018 fra Energiklagenævnet, der ophæver og hjemviser den del af Energisty-

relsens afgørelse af 22. december 2016, der angår vurderingen af virkninger-

ne på miljøet, til fornyet behandling. Afgørelsen indebærer, at Energistyrelsen

skal udarbejde et VVM-tillæg, der omfatter det konkrete projekt, og først heref-

ter kan træffe endelig afgørelse i sagen under inddragelse af den berørte of-

fentlighed og med mulighed for klageadgang.

Ovenstående er årsag til, at ibrugtagning af de to kystnære havvindmøllepar-

ker først kan finde sted i 2023.

Der er med andre ord ikke tale om, at regeringen eller de lokale (ven-

stre)politikere ikke står ved den i 2012 indgåede energiaftale og forsøger at

udskyde opstilling og ibrugtagning af Vesterhav Syd og Nord, men tale om, at

berørte borgere har klaget over den VVM-proces, der har fundet sted i forbin-

delse med projektets gennemførelse, og har fået medhold i deres klage.

Allerede her burde alle røde lamper lyse, når du taler om demokratiske pro-

cesser og folkelig opbakning til den grønne omstilling. Vi har repræsentativt

demokrati i Danmark, og det indebærer, at vi vælger politikere til at repræsen-

tere vores synspunkter i folketinget. Desværre virker det som om, at nogle af

de valgte politikere meget hurtigt glemmer, at det er sådan, det forholder sig.

Det bliver politikernes dagsorden, der fremmes, og ikke vælgernes.

Du pointerede flere gange i samrådet, at overvejende del af den danske be-

folkning går ind for grøn omstilling og vindkraft. Du pointerede desuden, at

størsteparten af lokalbefolkningen i Vestjylland går ind for kystnære havvind-

mølleparker, og at kommunalbestyrelserne i Ringkøbing-Skjern, Lemvig og

Thisted kommuner har sagt god for de kystnære havvindmølleparker.

Man får svar, som man spørger, og der er nok ikke mange borgere i Dan-

mark, der adspurgt, ikke går ind for grøn omstilling og grøn energi, men det er

ikke ensbetydende med, at de samme borgere også går ind for kystnære

havvindmølleparker og den ødelæggelse af naturen, de indebærer.

Det giver ingen mening at forsøge at omstille verden til grøn energi ved at

ødelægge den natur og det miljø, vi forsøger at redde.

EFK, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 277: Henvendelse af 3/5-19 fra Jane Slott, Foreningen Stop Vesterhav Nord, om opfølgning på åbent samråd den 30/4-19 om konsekvenserne af en udskydelse af havvindmølleparkerne Vesterhav Syd og Nord

Der er rigtig mange, der har ejendomme i Vestjylland, og danskere og turister,

der holder ferie i Vestjylland, der ikke ønsker kystnære havvindmølleparker i

Vesterhavet. Det viser de mange klagesager, der er blevet behandlet i Ener-

giklagenævnet, og det viser det stadigt stigende medlemstal i de foreninger,

der er stiftet med henblik på at få flyttet havvindmølleparkerne Vesterhav Syd

og Nord længere ud på havet, hvor de ikke kan ses fra land. Det er i øvrigt ik-

ke kun i Vestjylland, at der er modstand mod kystnære havvindmølleparker.

Det er der stort set alle steder, hvor disse havvindmølleparker truer med at

ødelægge de kystnære landskaber i Jammerland Bugt, Mejlflak, Lillebælt Syd

og Omø Syd.

Det er derfor ikke særligt opløftende at høre et folketingsmedlem forsøge at

overbevise sig selv og andre om, at det eneste, der tæller, er grøn energi fra

kystnære havvindmølleparker, fordi det har vi nu engang vedtaget i 2012, og

det holder vi fast i, selvom den teknologiske udvikling i mellemtiden har gjort

det ikke alene muligt, men også at foretrække at placere havvindmølleparker

med meget større møller længere ude på havet, hvor de ikke ødelægger det

kystnære landskab, vi i årtier har arbejdet for at bevare for eftertiden. Du taler

meget om, hvad vi efterlader til vores børn, men det virker ikke som om, du

har forstået, at det vi efterlader til vores børn, hvis politikere som du kommer

til at råde, er vindmøller ligegyldigt, hvor du vender dig hen.

Vi skal forstå at bruge den teknologiske udvikling bedst muligt og ikke stædigt

holde fast i løsninger, der allerede nu har vist sig at være kortsigtede og for-

ældede. Vi skal forske og planlægge på en helt anden måde end tidligere. Vi

skal have en klimalov og energiaftaler, der ikke indgås i politiske forlig, hvor

konsekvenserne af forliget ikke er en del af beslutningsgrundlaget.

Vi er derfor også nødt til at have den fornødne fleksibilitet i vores beslutnings-

system og i vores embedsværk, der muliggør, at vi i fornødent omfang kan

justere og optimere allerede vedtagne energiprojekter i det omfang, det er

hensigtsmæssigt og muligt.

Det er derfor helt forfejlet at tro, at vi kommer i mål med en opfattelse af, at

når der en gang er taget beslutning om opstilling af kystnære havvindmølle-

parker, så kan der ikke ændres på det.

Vi skal naturligvis, hvis det viser sig, at beslutningen om at opstille kystnære

havvindmølleparker var en fejltagelse, kunne justere og optimere indgåede

forlig, hvis det er hensigtsmæssigt og muligt.

Det er derfor ikke specielt troværdigt at høre en miljøpolitiker stædigt fasthol-

de, at de kystnære vindmølleparker skal gennemføres som aftalt uanset hvad,

og nedgøre borgere og politikere, der har en anden opfattelse af, hvordan vi

bedst muligt sikrer grøn omstilling i Danmark uden at ødelægge den danske

natur og de kystnære områder.

Vi hørte en minister, der igen og igen understregede, at han og regeringen

står ved energiforliget fra 2012, men også, at det har gjort indtryk at erfare, at

befolkningen ikke ønsker de kystnære havvindmølleparker, og at det er en

misforståelse, at møllerne er planlagt opstillet så tæt på land, som tilfældet er.

At det i ministerens optik var oplagt nu, hvor projektet er udskudt, at forsøge

at tænke nyt og få møllerne flyttet længere ud på havet.

Det burde give anledning til eftertanke og overvejelser om, hvordan vi i fæl-

lesskab kan finde løsninger, der ikke kun følger ét spor. Der er ikke én løs-

ning, men mange løsninger på klimaproblemerne, og det skal vi være åbne

overfor.

Du hæfter dig meget ved, at det er vindenergi, der skal sikre den grønne om-

stilling i Danmark, og at det skal gå hurtigt med denne omstilling. Du og andre

politikere har også et stort ønske om, at Danmark skal være foregangsland for

den grønne omstilling, og at det derfor ikke må fremstå som om, vi ikke tror på

egne løsninger, og at vi derfor ikke må se tilbage, men kun frem.

Det er en farlig vej, fordi vi på den måde kan risikere at komme til at fremstå

som en nation, der mere går op i sit omdømme som verdens fremmeste in-

denfor grøn omstilling end tager sig tid til at overveje, om den vej, vi går, også

er den rigtige. Vi skal tænke os om, og vi må kunne forvente af vores politike-

re, at de er i stand til at tage pejling og forstå, når det er tid til at ændre fokus

og udvikle.

Det er ikke, som du forsøgte at få det til at fremstå, verdens undergang, at to

kystnære havvindmølleprojekter i Vesterhavet udsættes og forsøges revurde-

ret nu, hvor vi har muligheden for det. Og det er ikke dårligt lederskab hverken

hos ministeren eller de lokale politikere at udvise rettidig omhu, lytte til befolk-

ningen og finde nye og bedre løsninger.

Vi er mange tilhængere af grøn omstilling og energi i Vestjylland, men vi

skynder os langsomt for at få de rigtige løsninger for os, for vores børn og for

de kommende generationer. Det vil vi sætte pris på, at alle vores politikere

uanset politisk observans tager til efterretning og respekterer.

Samrådet var desværre et trist eksempel på manglende viden om sagens ret-

te sammenhæng og manglende fokus på, hvordan vi fremover sikrer bære-

dygtige processer herunder offentlighed i forbindelse med den grønne omstil-

ling.