Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2018-19 (1. samling)
EFK Alm.del Bilag 276
Offentligt
2054286_0001.png
Til Folketingets Europaudvalg og Folketingets Udvalg for Energi-, Forsyning
og Klima
Kontor/afdeling
Energikontor II
Dato
2. maj
J nr.
2019-518
/
Den danske regerings svar på Europa-Kommissionens
åbningsskrivelse nr. 2018/2346 vedrørende direktiv nr. 2012/27/EU af
25. oktober 2012 om energieffektivitet
Kommissionens Generaldirektorat for Energi har den 25. januar 2019 fremsendt
åbningsskrivelse nr. 2018/2346 til Danmark vedrørende implementeringen af et
antal bestemmelser i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv nr. 2012/27/EU af
25.
oktober
2012
om
energieffektivitet
(energieffektivitetsdirektivet).
Kommissionens åbningsskrivelse er en opfølgning på danske myndigheders svar af
6. april 2018 og 14. november 2018 på Kommissionens pilotskrivelse nr.
2017/9274.
Det fremgår af Kommissionens åbningsskrivelse, at Kommissionen finder de
danske myndigheders besvarelse af pilotskrivelse nr. 2017/9274 overvejende
tilfredsstillende, og at Kommissionens tjenestegrene på den baggrund har kunnet
konkludere, at energieffektivitetsdirektivets bestemmelser som udgangspunkt er
gennemført korrekt. Kommissionen anfører dog også i åbningsskrivelsen, at
Kommissionen fortsat har et antal kritikpunkter, og at Kommissionen finder, at den
danske implementering af energieffektivitetsdirektivet på fire overordnede punkter
er mangelfuld. Kommissionen anfører i åbningsskrivelsen bl.a., at Danmark ikke
har overholdt sine forpligtelser i forhold til implementering af direktivets artikel 8 om
energisyn i store virksomheder, direktivets artikel 5 og 24 om statens
energispareindsats og rapportering heraf, og direktivets artikel 6 om køb af
bygninger.
Det er vurderingen, at Kommissionens kritikpunkter i forhold til nævnte
bestemmelser skal imødekommes.
Kommissionen meddeles, at den danske regering vil indlede en proces med
henblik på at gennemføre de bestemmelser i direktivet, der ikke er fuldt ud
gennemført i dansk ret. Endvidere meddeles Kommissionen at udstedelse og
ikrafttrædelse af retsforskrifter, der er nødvendige for at gennemføre de nævnte
bestemmelser, vil ske snarest muligt.
Energi-, Forsynings- og
Klimaministeriet
Stormgade 2-6
1470 København K
T: +45 3392 2800
E: [email protected]
Side 1/2
www.efkm.dk
EFK, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 276: Svar på åbningsskrivelse nr. 2018/2346 om energieffektivitet
2054286_0002.png
Regeringen har besvaret Kommissionens åbningsskrivelse i overensstemmelse
med det ovenfor anførte.
Side 2/2