Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2018-19 (1. samling)
EFK Alm.del Bilag 275
Offentligt
2053533_0001.png
BEK r 4
af
/ 4/
Gælde de
Udskriftsdato:
.
aj
Mi isteriu :
E ergi-, Forsy i gs- og Kli a i isteriet
Jour al u
er: E ergi-, Forsy i gs- og Kli a i .,
E ergistyrelse , j. r.
9-
Se ere æ dri ger
til forskriften
I ge
Bekendtgørelse om adgang til det åbne internet, detailtakster for reguleret EU-
intern kommunikation og international roaming
I medfør af § 80 i lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester, jf. lovbekendtgørelse nr. 128 af
7. februar 2014, fastsættes:
§ 1.
Bestemmelserne i denne bekendtgørelse finder anvendelse på tilsyn med overholdelse af Det Euro‐
pæiske Fællesskabs forordninger om adgang til det åbne internet og detailtakster for reguleret EU-intern
kommunikation og om roaming på offentlige mobiltelefonnet i Fællesskabet, på sanktioner, som pålægges
i forbindelse med dette tilsyn, samt på påklage af afgørelser, som træffes i forbindelse hermed.
§ 2.
Energistyrelsen fører tilsyn med og træffer afgørelser om udbydere af offentlige elektroniske kom‐
munikationsnet eller -tjenesters overholdelse af bestemmelser i Det Europæiske Fællesskabs forordninger
om adgang til det åbne internet og detailtakster for reguleret EU-intern kommunikation og om roaming på
offentlige mobiltelefonnet i Fællesskabet.
Stk. 2.
I forbindelse med afgørelser efter stk. 1 kan Energistyrelsen meddele påbud om overholdelse af
bestemmelser i Det Europæiske Fællesskabs forordninger om adgang til det åbne internet og detailtakster
for reguleret EU-intern kommunikation og om roaming på offentlige mobiltelefonnet i Fællesskabet.
§ 3.
Energistyrelsen kan pålægge udbydere af offentlige elektroniske kommunikationsnet eller -tjene‐
ster, som et påbud retter sig imod, tvangsbøder med henblik på at gennemtvinge efterkommelse heraf,
hvis parten har undladt at efterkomme påbuddet.
Stk. 2.
Adgangen til at pålægge tvangsbøder, jf. stk. 1, gælder ikke i forhold til udbydere af offentlige
elektroniske kommunikationsnet eller -tjenester, der er hjemmehørende i et andet EU-land end Danmark
eller et EØS-land.
§ 4.
Klager over Energistyrelsens afgørelser i henhold til § 2, stk. 1, kan indbringes for Teleklagenævnet
i overensstemmelse med § 76, stk. 1, i lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester og i overens‐
stemmelse med bekendtgørelse om Teleklagenævnets virksomhed.
§ 5.
Bekendtgørelsen træder i kraft den 15. maj 2019.
Stk. 2.
Bekendtgørelse nr. 324 af 31. marts 2016 om adgang til det åbne internet og international roa‐
ming ophæves.
Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet, den 29. april 2019
Lars Christian Lilleholt
/ Janni Torp Kjærgaard
1