Dansk bølgekraft udvikles på et bredt teknologisk fundament
Teknologierne bag dansk bølgekraft, Sådan fungerer bølgekraft, Sådan udvindes energi af bølgerne
Kim Nielsen Formand for Partnerskabet for Bølgekraft 18 -04-2019
WWW.Wavepartnership.dk
Bølgekraft vurderes af Partnerskabet for Bølgekraft på sigt at kunne skabe 10.000 danske
arbejdspladser og at have et eksportpotentiale på 16
–
38 mia. kr. om året.
I dag foregår på verdensplan en parallel udvikling af mange forskellige typer bølgeenergimaskiner. I
Danmark har vi fulgt en grundig udviklingsmetodik med en gradvis op-skalering af de mest lovende
systemer. Bag udviklingen står vedholdende bølgekraftudviklere og universiteter kombineret med
gode danske test muligheder, samt en beskeden offentlig støtte sammenlignet med andre lande.
Med den succes vindmølleindustrien har i dag, er det dog blevet en stor udfordring for udviklere af
nye energiteknologier at finde danske støtteordninger og politisk opbakning, til en ny vedvarende
energiressource, der endnu har et stykke vej til en kommerciel succes.
Danske bølgekraftsystemer har siden den første oliekrise i 1973 været med i den internationale
front, og det enorme energipotentiale i havets bølger er fortsat en stærkt motiverende faktor.
I denne artikelserie om bølgekraft er sigtet at forklare om de principper der arbejdes med og
hvorledes den viden og erfaring der høstes i udviklingen af de forskellige danske bølgekraftsystemer
kan supplere hinanden med sigte på udvikling af de mest holdbare og driftsikre systemer.
I dag er der 11 danske bølgekraftudviklere, som arbejder på forskellige typer bølgekraftteknologier.
Fælles for dem alle er, at de producerer elektricitet til nettet
–
på samme måde som en vindmølle
placeret i havet. Elektriciteten produceres af en roterende generator, og dennes størrelse og
omløbstal kan variere fra den ene type bølgeanlæg til den anden.
De danske bølgekraftsystemer sigter på placering i området nearshore og offshore oftelangt fra
kysten på en vanddybde større end 20 meter. I andre lande ses også på onshore, dvs kystbaserede
anlæg f.eks. indbygget i havnemoler (se figur 1.)
Figur 1. Gruppering efter placerings
En bølgeenergifarm vil typisk bestå af mange bølgemaskiner
–
udlagt i et mønster. De enkelte
bølgemaskiner kan bestå af (a) point absorbere, små flyderenheder, (b) attenuators, langstrakte
strukturer der som skibe lægges med stævnene mod bølgerne eller (c) terminators, strukturer lagt
på tværs i bølgerne som vist på figur 2.
Figur 2 Placeringsgeometri