Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2018-19 (1. samling)
EFK Alm.del Bilag 247
Offentligt
2044176_0001.png
Folketingshøring
Onsdag d. 10. april 2019 kl 10.00-12.00
Bæredygtig transport i et
bæredygtigt energisystem
 EFK, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 247: Materiale fra høring om bæredygtig transport i et bæredygtigt energisystem den 10/4-19 i Landstingssalen
2044176_0002.png
Program
Den 10. april 2019 kl 10.00-12.00 (adgang fra 8.45)
Høringen drøfter scenarier og virkemidler for bæredygtighed, sammenholdt med nuværende politik.
8.45-10.00 Registrering
9.00 Fremvisning af Times-DK
modellen
10.00 Høring begynder - Vel-
komst
Morgenkaffe
Kenneth B. Karlsson
og
Mikkel B. Simonsen,
DTU Management Engineering
Model anvendt til scenarierne, der integrerer transport- og energisystem
Thomas Danielsen,
Formand for Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget (V)
10.10 Hvor står vi teknologisk?
Brian Vad Mathiesen,
AAU
Hvilke teknologiske forudsætninger kan man tillade sig at sætte ind i modelberegninger
•
•
10.30 Energi- og transports-
cenarier
Hvor langt er teknologierne og hvor konkurrencedygtige er de?
Biomassebegrænsningen og veje frem, f.eks. ”Power-to-X”
Kenneth B. Karlsson,
DTU Management Engineering
Sammenligning af
a)
”Frozen policy” scenarie
b)
Scenarier baseret på partiernes politik
c)
Scenarier, der overholder CO2-budget og reduktionsmålene.
Oplægget vil fokusere på scenariernes resultater og de elementer, der er mest betydende/
karakteristiske for de enkelte scenarier.
Politikerne udspørger.
11.15 Dialog mellem politikere
Hvordan får vi energi- og transportpolitik til sammen at blive
bæredygtige?
og ekspert-panel
Kenneth B. Karlsson,
DTU og COMETS-projektet
Marie Münster,
DTU og COMETS-projektet
Lærke Flader,
Dansk Elbil Alliance
Henrik Gudmundsson,
CONCITO og COMETS-projektet
Brian Vad Mathiesen,
AAU
11.55 Opsamling
12.00 Høring slut
12.00-13.00 Fremvisning af
Times-DK modellen
Ved udvalgets formand
Korte oplæg fra panelet, derefter dialog
.
Kenneth B. Karlsson og Mikkel B. Simonsen,
DTU Management Engineering
Introduktion til model, der integrerer transport- og energisystem
Høringen er arrangeret af:
 EFK, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 247: Materiale fra høring om bæredygtig transport i et bæredygtigt energisystem den 10/4-19 i Landstingssalen
2044176_0003.png
Baggrundsnotat til
Folketingshøring om bæredygtig transport i et bæredygtigt
energisystem
Den 10. april 2019 i Landstingssalen, Christiansborg.
Om beregningsmodellen TIMES-DK, dens anvendelse, COMETS-projektet og beregninger der fremlægges på
høringen.
Energimodellen TIMES-DK
TIMES-DK
er et avanceret beregningsværktøj, der anvendes til at beregne scenarier for energi-systemet i
Danmark, inklusiv alle forbrugsområder. Modellen dækker alle sektorer i Danmark. Den har en detaljeret
repræsentation af el- og fjernvarme sektoren, bygninger, industri samt transport og kan dermed belyse
målsætninger og politiske virkemidler på tværs af alle sektorer. Desuden kan modellen analysere det
danske energiafgiftssystem, så ændringer og det tilhørende provenu kan beregnes. Baseret på input om
brændselspriser, teknologipriser og politiker (f.eks. støtte, afgifter, havvind udbud, begrænsning af dieselbiler
etc.), finder modellen den billigste kombination af teknologier i alle sektorer, som respekterer brugerens input.
Modellen er udviklet i samarbejde mellem DTU, COMETS projektet og Energistyrelsen. Der er et fortsat
samarbejde om den løbende udvikling og forbedring af modellen.
Læs mere om TIMES-DK
http://www.esymodels.man.dtu.dk/times-dk
Modellens anvendelse
Modeller til analyse af energisystemer
har deres vigtigste formål i at give indsigt i, hvordan politik, systemer
og teknologier kan spille sammen i fremtiden. De er altså værktøjer til at teste forskellige muligheder for
forandring (scenarier) og beregne konsekvenserne af disse, f.eks. hvad koster de, hvor meget forurener de
og hvor hurtigt kan der skiftes teknologier og brændsler i dem. Hvis modellen, som i tilfældet TIMES-DK,
indeholder alle sektorer, så kan vigtige sammenhænge og muligheder på tværs af sektorer naturligvis også
undersøges.
Ofte er modeller ”sorte bokse”, som er svære at gennemskue, fordi en enkelt forsker/institution har lagt et sæt
af forudsætninger ind i modellen - og med mindre man bliver grundigt oplyst om dem, er det meget svært at
gennemskue, hvorfor den netop kommer til et givet resultat.
I COMETS projektet er der derfor arbejdet på at åbne modelarbejdet op for mere demokratiske og
transparente processer, så brugere selv kan definere forudsætningerne for modellens beregninger (f.eks.
begrænsning i mængde landvind, indførsel af CO
2
-afgift, stigningstakt i forøgelse af havvind, etc.). I praksis
kan det eksempelvis ske gennem en mindre workshop, hvori man først udvikler sine krav og forudsætninger
til modelberegningen gennem drøftelse af holdninger og ønsker til, hvordan energisystemet og dets
rammebetingelser skal se ud. Så lader man modellen regne, hvorefter man drøfter resultaterne. Er man utilfreds
med dem, kan man blot køre en runde til.
Ud af en sådan proces får man flere typer resultater:
1)
Man forstår bedre forudsætningerne og hvordan de fungerer i praksis
2)
Man kan skyde sig ind på et scenarie, som lever op til ens visioner/mål
3)
Man får indsigt i, hvilke politikker der er nødvendige for at realisere scenariet
Tiden vil på nogle områder løbe fra ens scenarie, så når holdninger eller teknologier ændres, må man justere sit
scenarie og dermed formentlig også sin politik.
3
 EFK, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 247: Materiale fra høring om bæredygtig transport i et bæredygtigt energisystem den 10/4-19 i Landstingssalen
2044176_0004.png
COMETS projektet
2) At udvikle
processer til inddragelse
i definition af scenarier. Målet har været, at man på �½-1 dag kan
udvikle et fuldt scenarie.
1) At
integrere den danske transportsektor i modellen,
så den kan beregne scenarier for afvikling af fossile
brændsler i et samfund, der går mod en netto-nul CO
2
-udledning inden 2050.
Denne åbning af modelværktøj og inddragelse er gjort muligt i forskningsprojektet COMETS (www.
cometsproject.dk)
finansieret af Innovationsfonden og som har flere formål:
3) At åbne op for drøftelse af de ”scenarier”, som
de politiske partiers energi- og transportpolitik
udgør.
Derfor har projektet regnet på regeringens og partiernes udspil, så de kan sammenlignes og diskuteres i disse
tider, hvor en ny energiaftale/klimaaftale udformes.
4) At
give flere adgang til at få beregnet scenarier,
selvom man ikke har et embedsværk eller er forsker.
Projektet har derfor tilbudt alle partier (via energiudvalget og transportudvalget) at få regnet på deres egen.
Tilbuddet er også åbent for andre, inkl. NGO’er.
5) At
udvikle et web-værktøj,
så brugeren selv kan ændre forudsætninger og politikker og se resultatet med
det samme. Dette er under løbende udvikling og forbedring og kan ses på
www.klimaaftalen.tokni.com
6) At
give andre fuld adgang til modeller og data,
hvilket vi er ved at forberede. Den danske
konsulentvirksomhed Cowi har allerede benyttet sig af dette og kan nu også bruge TIMES-DK modellen. Kontakt
DTU Management, hvis det kunne have interesse at arbejde med modellen selv.
4
 EFK, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 247: Materiale fra høring om bæredygtig transport i et bæredygtigt energisystem den 10/4-19 i Landstingssalen
2044176_0005.png
Scenarier, der fremlægges på høringen
På de næste sider fremlægges beregninger for:
1)
2)
3)
4)
”Frozen policy” – dvs. de konkrete beslutninger, der allerede er taget.
Regeringens og partiernes politik
Et scenarie, der kan opfylde IPCC’s 1,5 graders målsætning
Et scenarie, skabt på en workshop med Den grønne studenterbevægelse
Herunder ses alle partiers og regeringens udspil sammenlignet på CO
2
-udledningsprofil og akkumuleret udledning
fra 2018 til 2050. 1,5 grads scenariet viser et forløb, der overholder et dansk CO
2
-budget på lidt under 500Mt.
Partierne følges næsten ad frem til 2030.
Når det kommer til udbygning med vind og
sol samt omstilling af transportsektoren, så
er der stort overlap mellem regeringen og
næsten alle partier. Set alene ud fra udled-
ningsprofilen frem til 2030 er der altså stor
enighed. Men der er store udfordringer efter
2030.
Scenarierne rummer ikke målsætning, men kun veldefinerede politikker/virkemidler i form af skatter/afgifter,
regulering og støtte. Derfor når partierne i vores analyse ikke nødvendigvis deres målsætninger. Dette valg er
truffet for at synliggøre, når der skal flere konkrete politikker til at sikre at målsætningerne indfries.
Hvis man fordeler verdens resterende CO
2
-
budget (svarende til 2/3-del chance for at
blive under 1,5 grads temperaturstigning) i
forhold til befolkning og CO
2
udledning i 2015
med 50 pct. vægt til hver, så giver dette et
budget for Danmark på knapt 500Mt fra 2018
og frem. Alternativet holder sig lige præcis
inden for dette CO
2
-budget, mens de øvrige
partier går pænt over.
Dette skyldes først om fremmest at partierne kun har udmeldt politikker frem til 2030 og det er derfor naturligt,
at de ikke når det sidste stykke i mål. Scenarieanalysen viser med andre ord, at der er områder, hvor der er brug
for yderligere politiske virkemidler, især for at sikre omstillingen efter 2030 og for at holde sig indenfor CO
2
-
budgettet. På grund af problemerne med at overholde CO
2
-budgettet er det vigtigt at reducere udledningerne
hurtigt for at give mere tid til at løse de store udfordringer med at omstille visse sektorer, såsom skibe, fly, tung
vejtransport og tung industri.
5
 EFK, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 247: Materiale fra høring om bæredygtig transport i et bæredygtigt energisystem den 10/4-19 i Landstingssalen
2044176_0006.png
Partiernes udspil
På hjemmesiden
http://klimaaftalen.tokni.com/beskrivelser
er partiernes udspil vist med en kort beskrivelse
samt deres målsætninger og politikker i punktform. Ikke alle politikker kan lægges ind i modellen og derfor er de
politikker, vi har kunne inkludere i beregningerne, markeret med ”fed”.
Herunder gives et en kort oversigt over de enkelte partiers klimapolitik, i alfabetisk rækkefølge.
Alternativet
Alternativet har en overordnet målsætning om, at Danmark skal være fossilfrit senest i 2040. De foreslår yderligere
en række delmål: Mindst 60 pct. reduktion i 2025, mindst 80 pct. reduktion i 2030 og mindst 95 pct. reduktion i 2035.
Inden for transportområdet foreslår alternativet at udfase salg af fossilbiler inden 2025 og at den kollektive vej- og
søtransport skal være fossilfri senest i 2025. Inden for boligområdet er deres målsætning, at dansk byggeri skal
energieffektivisere med 40 pct. i 2030. Industrien skal være fossilfri i 2030. Reduktion af landbrugets klimabelastning
foreslås at nå 66 pct. i 2035 sammenlignet med i dag. Inden for energiområdet ønsker Alternativet Danmarks
indvinding af fossile brændsler afviklet over en 10-årig periode, samt at udfase førstegenerations-biobrændsel inden
2025. Alternativet har også en række forslag, der skal bidrage til en adfærdsændring for den enkelte dansker.
Enhedslisten
Med klimaudspillet ’En Social Retfærdig Vej Til Det Grønne Samfund’ lægger Enhedslisten op til en
overordnet målsætning om at reducere Danmarks CO
2
-udledning med 70 pct. i 2030 og 100 pct. i 2040
(ift. 1999). Som et centralt element foreslår Enhedslisten at udarbejde en klimalov, som gennem bindende
målsætninger skal sikre, at Danmark holder sig på kursen mod 70 pct. og 100 pct. reduktion i hhv. 2030 og
2040. Inden for transportområdet foreslår Enhedslisten at forbyde salg af diesel- og benzinbiler i hhv. 2022
og 2025, kørselsafgift på biler og afgifter på flyrejser. Inden for landbrugsområdet foreslår Enhedslisten at
drivhusgasudledningen bør reduceres til mindst en tredjedel i 2030. Enhedslisten har et mål om, at vi i 2030
ikke importerer mere el, end vi gør i dag. For at understøtte dette, ønsker Enhedslisten at investere i vindenergi
og andre vedvarende energikilder og samtidig nedsætte brugen af biomasse.
Liberal Alliance
Liberal Alliance ønsker at fjerne afgifter på alle grønne biler, og at fjerne elafgiften fuldstændigt. De afsætter
3,7 mia.kr. om året til forskning inden for energi og klima. Da registreringsafgiften sløjfes helt på grønne
biler (el, hybrid og brintbiler) ender det med en lidt anden sammensætning af bilparken end hos de øvrige
partier. I den effektivitetsafhængige registreringsafgift, som vi har i dag, klarer brintbilerne sig ikke så godt
pga. en lavere effektivitet end el- og hybridbiler, men hvis registreringsafgiften fjernes helt, bliver brintbilerne
konkurrencedygtige omkring 2035. Fjernelsen af elafgiften betyder først og fremmest et hurtigere skift til
varmepumper i fjernvarmesektoren. Liberal Alliances forløb ligger samlet set stort set oveni regeringens.
Radikale Venstre
Med klimaplanen ’Klimaet Kalder. Fremad’ fremsætter Radikale Venstre en overordnet målsætning om
at reducere udledningen af drivhusgasser med 60 pct. i 2030 (ift. 1999). I samme år skal danskernes
energiforsyning være helt fri for fossile brændsler. Dette skal understøtte en fuldstændig omlægning til
vedvarende energi i 2050. Inden for transportsektoren er målsætningen 1 mio. elbiler i Danmark i 2030, hvilket
skal understøttes af en række tiltag. Yderligere foreslås det at gøre al offentlig transport eldrevet. Radikale
Venstre foreslår desuden at udtage en tredjedel af opdyrket land i Danmark til naturarealer, og samtidig arbejde
for et giftfrit landbrug i 2050. Inden for energiområdet ønsker Radikale Venstre at satse på produktion samt
eksport af vindenergi, og foreslår at etablere 3 havvindmølleparker ud over dem, der allerede er vedtaget med
energiaftalen. Endelig fremsætter de et mål om at halvere CO
2
-aftrykket fra nybyggeri af huse i 2030.
6
 EFK, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 247: Materiale fra høring om bæredygtig transport i et bæredygtigt energisystem den 10/4-19 i Landstingssalen
2044176_0007.png
Socialistisk Folkeparti
Socialistisk Folkeparti har som overordnet målsætning at reducere Danmarks udledning af drivhusgasser
med 60% i 2030 (ift. 1990). For at nå denne målsætning foreslår Socialistisk Folkeparti en række tiltag til at
reducere klimabelastning, særligt fra transport- og landbrugssektoren. Inden for transportsektoren har de en
overordnet målsætning om at elbiler udgør 50% af den danske bilpart i starten af 2030’erne. Samtidig sætter de
en målsætning om, at mindst 95% af den kollektive trafik skal køre på vedvarende energi i 2030. De foreslår at
nå disse målsætninger gennem en omstilling af beskatningen af fossildrevne køretøjer, samt investeringer i den
kollektive trafik. Den overordnede målsætning inden for landbrugssektoren er at nedbringe klimaforureningen
fra landbruget med op mod 25 pct. i 2030 i forhold til i dag (2019). For at nå denne målsætning, foreslår
Socialistisk Folkeparti at mindske det danske landbrugsareal og samtidig udvide skovarealet, fremme
klimavenlige afgrøder, husdyrsfoder og dyrkningsteknikker, samt elektrificere landbruget og sætte krav om at
efterbehandle staldgylle mm.
Socialdemokratiet
Socialdemokratiet foreslår i klimaudspillet ’Danmark Skal Igen Være En Grøn Stormagt’ en overordnet vision
om, at Danmark skal være fossilfrit i 2045. Som et centralt element ønsker Socialdemokratiet at oprette en grøn
fremtidsfond, der skal støtte udviklingen af nye teknologier og virksomheder inden for grøn energi, lagring
og bedre anvendelse af energi, vandknaphed og fødevareproduktion. Inden for transportområdet forslår
Socialdemokratiet en målsætning om 500.000 grønne biler i Danmark i 2030. Derudover foreslår de en række
tiltag der skal fremme vedvarende energi, herunder særligt vindenergi, og foreslår en målsætning om at 55
pct. af det danske energiforbrug i 2030 skal komme fra vedvarende kilder, herunder 2 ekstra havmølleparker
ift. Energiforliget. De fremsætter desuden en række tiltag med henblik på energibesparelser i bygninger og
industri. Endelig ønsker Socialdemokratiet at arbejde for at reducere CO
2
-udledningen fra landbruget og
samtidig udlægge 75.000 hektar af det danske areal til urørt skov.
Øvrige partier
Vi har ikke fundet udspil på energi- og klimaområdet specifikt fra følgende partier: Venstre, Det Konservative
Folkeparti og Dansk Folkeparti.
Den Grønne Studenterbevægelse, DGSB
DGSB adskiller sig fra de andre scenarier præsenteret ved at repræsenterer en NGO. Deres scenario er blevet
til på en heldags workshop på DTU hvor 10-12 personer fra DGSB deltog og diskuterede målsætninger og
politikker. De kom frem til nogle ambitiøse klimamål og fandt en række politikker, der kunne understøtte dette.
Samarbejdet mellem DTU og DGSB fortsætter for at få flere detaljer på plads for at se, hvordan de kan nå deres
målsætninger gennem raffinering af deres scenarie. En vigtig ide med TIMES-DK er netop at alle med interesse
for energi- og klima kan få testet deres ideer, udspil og mål.
Den grønne studenterbevægelse ønsker, at Danmark samlet set udleder maximalt 306 Mt CO
2
inden 2050, dvs.
et langt strammere budget end hvad der regnes med i 1,5 grad scenariet (490Mt). Dette betyder, at Danmark
skal være CO
2
-neutral i ca. 2045, med en langt hurtigere udfasning af kulkraftværker og fossile biler end hidtil
planlagt. Målsætning svarer til næsten en halvering af den forventede CO
2
udledning i regeringens udspil.
Yderligere vil den grønne studenterbevægelse drastisk sænke CO
2
udledningen fra både industrielle anlæg og
el og varmesektoren inden 2025. I 2035 skal landtransport være fossilfri, mens skibsfart og luftfart, der kræver
høj energitæthed skal være fossilfri i 2045. I 2025 skal en tredjedel af bilparken være grønne biler og i 2040
skal bilparken primært bestå af emissionsfrie biler.
7
 EFK, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 247: Materiale fra høring om bæredygtig transport i et bæredygtigt energisystem den 10/4-19 i Landstingssalen
2044176_0008.png
Sammenligning af partiernes scenarier
Denne sammenligning af scenarierne kan man selv se på
http://klimaaftalen.tokni.com/
Som nævnt tidligere følges partiernes udspil i store træk frem til 2030. Dette skyldes ikke mindst den allerede
indgåede energiaftale. Hvis vi f.eks. kigger på el- og fjernvarmeproduktionen frem til 2030, så vipper det lidt
frem og tilbage mellem investeringer i solceller og havvind.
Elproduktion fordelt på energikilde
I grafen til venstre er Regeringens udspil (venstre søjle) sammenligning med Alternativets og i grafen til højre
er Regeringens udspil sammenlignet med Socialdemokratiets udspil.
De fleste af oppositionens partier foreslår ekstra havmølleparker ifht. Energiaftalen og derfor kommer en større
del af elproduktionen i deres scenarier fra havvind. Men i alle scenarier er fossile brændsler udfaset fra el- og
varmesektoren inden 2030 og dermed har de ingen udledning af fossil baseret CO
2
.
Når det gælder persontransport på landjorden er biler den altdominerende teknologi og det vil formentligt
forsætte sådan fremover. Bilerne dækker over 80% af transportarbejdet i dag og selv store investeringer i andre
transportformer kan ikke ændre dramatisk på dette. Men med de tiltag partierne har budt ind med bliver der
dog nogle forskelle.
8
 EFK, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 247: Materiale fra høring om bæredygtig transport i et bæredygtigt energisystem den 10/4-19 i Landstingssalen
2044176_0009.png
Bilbestand fordelt på typer
I grafen til venstre er Regeringens udspil (venstre søjle) sammenlignet med Enhedslistens og i grafen til højre er
Regeringens udspil sammenlignet med Liberal Alliances udspil.
Enhedslisten formår at flytte folk fra biler over i tog og til cykler ved at indføre kørselsafgifter. Dermed får de
også en mindre bilpark end Regeringen. Liberal Alliance vil derimod fjerne alle afgifter på grønne biler uden
at differentiere ifht. effektivitet. Dette betyder at brintbiler bliver konkurrencedygtige og dermed at de fylder
næsten halvdelen af bilparken i 2050.
Igen skal man ligge mærke til at forskellen i 2030 mellem partier og regering stort set ikke er til at få øje på.
9
 EFK, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 247: Materiale fra høring om bæredygtig transport i et bæredygtigt energisystem den 10/4-19 i Landstingssalen
2044176_0010.png
Provenu fra afgifter
Provenuet til statskassen varierer en hel del fra scenario til scenario og det skyldes partiernes forskellige ideer
til afgiftsændringer. I grafen til venstre sammenlignes Regeringens provenu (venstre søjle) med Enhedslistens
provenu (højre søjle) og i grafen til højre sammenlignes Regeringens provenu (venstre søjle) med Radikale
Venstres, som tilbagetrækker lettelsen på registreringsafgiften sammen med et forbud mod salg af fossile biler
fra 2025.
Enhedslisten indfører en stopdato for salg af fossile biler. Dermed kan de fortsat indkræve registreringsafgift fra
elbiler og derudover indfører de en kørselsafgift og en afgift på flybrændstof. Samlet set henter de godt 25 mia.
kr.
mere ind i provenu om året end regeringen.
Energiforbrug til transport
Venstre søjle er Regeringens udspil og højre søjle
Socialistisk Folkeparti.
Den største forskel i transportsektoren som helhed ses
i Socialistisk Folkepartis udspil i forhold til stort set alle
andre. På grund af
deres afgift på fossilt flybrændstof
begynder sektoren at iblande bio-brændsler (den
lyseblå del af søjlen) som i 2050 dækker 2/3 af
brændselsforbruget.
Også her er forskellen frem til 2030 næsten ikke til at få
øje på.
10
 EFK, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 247: Materiale fra høring om bæredygtig transport i et bæredygtigt energisystem den 10/4-19 i Landstingssalen
2044176_0011.png
Så frem til 2030 følger partiernes og regeringens udspil hinanden meget godt – men der er stadig store
udfordringer med at nå et 1,5 grads scenarier som aftalt under Paris-aftalen. Herunder præsenteres nogle af
udfordringerne.
Her er antallet af store havmølleparker i udspillene sammenlignet med, hvad der bliver nødvendigt.
I grafen til venstre er Regeringens udspil (søjlen til venstre) sammenlignet med den udbygning, der skal til i et
1,5 grads scenario. I grafen til højre er Socialdemokratiets udspil (søjlen til venstre) sammenlignet med et 1,5
grads scenario (søjlen til højre).
Regeringen halter efter 1,5 grads scenariet allerede fra 2025, mens Socialdemokratiet hænger på indtil 2035.
En anden stor udfordring er den store import af
biomasse, som følger de fleste scenarier. Hvis der ikke
fokuseres på certificering af biomasse eller anden
regulering risikerer man, at de øgede krav til udfasning
af fossile brændsler sker ved at importere biomasse.
Det er ikke en holdbar løsning, hvis resten af verden
også skal omstille, da danskerne allerede har dobbelt
så meget biomasse til rådighed per person end verden
i gennemsnit.
Andel importeret biomasse i Regeringens udspil
(søjlen til venstre) og Enhedslistens (søjlen til højre).
11
 EFK, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 247: Materiale fra høring om bæredygtig transport i et bæredygtigt energisystem den 10/4-19 i Landstingssalen
2044176_0012.png
Lidt mere om modellen TIMES-DK
Modellen er opbygget i et værktøj kaldet TIMES, som er udviklet gennem 30 år i et internationalt forum under
det Internationale Energy Agency i et såkaldt Technology Collaboration Program (TCP). Danmark har været
med i dette forum i mere en 20 år og det er Energistyrelsen som repræsenterer Danmark. DTU har haft rollen
som sekretær (Operating Agent) for dette samarbejde de sidste 2 år – det såkaldte Energy Technology Systems
Analyses program - ETSAP (https://iea-etsap.org/). Der er mere end 20 aktive lande i ETSAP og omkring 30
forskningsinstitutioner. Der bliver afholdt to årlige workshops i ETSAP hvor erfaring deles mellem forskerne og
selve koden i værktøjet udvikles i fællesskab til alles fordel.
Modellen rummer energiforbrug og –produktion, samt de afledte effekter. Den rummer ikke andre former for
klimabelastning, som f.eks. klimagasser fra husdyr, lossepladser, mv.
Organisationerne bag COMETS-projektet
Energisystemanalyse-gruppen er en del af afdelingen for Sustainability på DTU’s institut for Teknologi, Ledelse
og Økonomi (DTU Management)
http://www.man.dtu.dk/.
Gruppen udvikler energisystemmodeller med fokus
på en grøn omstilling, udvikler scenarier og samarbejdsformer i rummet mellem modeller og beslutningstagere
(og andre).
COMETS projektet er finansieret af Innovationsfonden og foruden DTU Management, der koordinerer projektet,
er de danske deltagere Fonden Teknologirådet, CONCITO og RUC. Projektet ledes af Kenneth B. Karlsson
keka@
dtu.dk
Se mere her:
http://www.sys.man.dtu.dk/research/energy-systems-analysis.
12