Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2018-19 (1. samling)
EFK Alm.del Bilag 24
Offentligt
1952659_0001.png
Til høringsparterne på vedlagte liste
Kontor
Dato
9.oktober 2018
Kontor i styrelse
Center for Energiressourcer
Undergrundsenheden
Høring over forslag til Lov om ændring af lov om anvendelse af Danmarks
undergrund
Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet sender hermed vedlagte lovforslag om
ændring af lov om anvendelse af Danmarks undergrund i høring.
Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet skal venligst anmode om at modtage
eventuelle høringssvar senest den 16. november 2018.
Høringssvaret bedes sendt til
[email protected]
med kopi til Jakob Levring på e-mail:
[email protected].
samt angivelse af journalnummer 2018-9183.
Baggrund og indhold
Den foreslåede lovændring gennemfører regeringens beslutning fra februar 2018
om at stoppe for efterforskning og indvinding af olie og gas på land og i de indre
farvande.
Lovforslaget indebærer, at der fremover kun vil kunne gives tilladelse til efterforsk-
ning og indvinding af olie og gas i Nordsøen i det markerede område på kortet i
bilag 1 til lovforslaget.
Det foreslås desuden, at undergrundsloven ændres, så det følger direkte af loven,
at indirekte overdragelser af visse tilladelser efter undergrundsloven vil medføre
subsidiært økonomisk ansvar for udgifter til afvikling af anlæg m.v. Indirekte over-
dragelser sker, når et selskab med en tilladelse til f.eks. efterforskning og indvin-
ding af olie og gas sælges til et andet selskab.
Bestemmelsen om subsidiær hæftelse gælder allerede i dag for direkte overdragel-
ser efter den gældende lovs § 29 a, stk. 1, dvs. hvor en tilladelse overdrages direk-
te til et andet selskab. Lovforslaget sikrer dermed en mere ensartet behandling af
direkte og indirekte overdragelser.
Fremover vil det overdragende selskab altid direkte efter loven have et subsidiært
økonomisk ansvar overfor de øvrige deltagere i tilladelsen og i visse tilfælde staten
for udgifter til afvikling af anlæg. At ansvaret er subsidiært betyder, at udgifterne
først skal søges dækket hos det selskab, der har tilladelsen, samt eventuelle ga-
ranter og først derefter hos det overdragende selskab.
På baggrund af de hidtidige erfaringer med subsidiært ansvar, foreslås det endvi-
dere, at det i særlige tilfælde og ud fra en konkret vurdering, skal være muligt at
dispensere fra det subsidiære ansvar.
J nr.
2018-9183
/jnl
Side 1/2
EFK, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 24: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om anvendelse af Danmarks undergrund (Stop for tilladelse til efterforskning og indvinding af kulbrinter på land og i de indre danske farvande samt subsidiært økonomisk ansvar for udgifter til afvikling af anlæg ved indirekte overdragelser)
1952659_0002.png
Endelig indeholder forslaget enkelte sproglige præciseringer af den gældende lovs
straffebestemmelser og en enkelt konsekvensrettelse som følge af ændringen af
kontinentalsokkelloven med lov nr. 1401 af 5. december 2017, der trådte i kraft den
1. januar 2018.
Herudover kan det oplyses, at energi-, forsynings- og klimaministeren i tillæg til
lovforslaget vil ændre bekendtgørelse nr. 169 af 24. februar 1997 om visse områ-
der i Danmark, der er åbne for løbende meddelelse af tilladelser til efterforskning
og indvinding af kulbrinter.
Lovforslaget er sendt i høring hos de høringsparter, der fremgår af vedlagte hø-
ringsliste.
Eventuelle spørgsmål til lovforslaget kan rettes til: Jakob Levring,
[email protected],
33
92 75 95.
Det foreslås, at loven skal træde i kraft d. 1. juli 2019.
De modtagne høringssvar vil blive offentliggjort på Høringsportalen. Ved afgivelse
af høringssvar samtykkes til offentliggørelse af høringssvaret, herunder afsenders
navn og mailadresse. Det bemærkes, at høringsvar vil blive oversendt til Folketin-
gets Energi-, Forsynings- og Klimaudvalg.
Med venlig hilsen
Jakob Levring
Fuldmægtig
tlf.
45 3392 7595
[email protected]
E-mail
Side 2/2