Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2018-19 (1. samling)
EFK Alm.del Bilag 234
Offentligt
2040283_0001.png
Miljø- og Fødevareudvalget 2018-19
(Omtryk - 12-03-2019 - Berigtigelse af svar vedlagt) MOF Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 265
Offentligt
AARHUS
UNIVERSITET
DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG
Til Landbrugsstyrelsen
Levering på bestillingen ” Bidrag til oplysning af MOF spm. 265-267”
Landbrugsstyrelsen har i bestilling sendt d. 4.
januar 2019
bedt DCA – Nationalt
Center for Fødevarer og Jordbrug – om at bidrage til oplysning af MOF-spørgsmå-
lene 265-267, herunder vurdere om LCA-tallene fra virkemiddelkataloget fra 2018 er
relevante for besvarelsen af MOF-spørgsmålene.
Besvarelsen i form af vedlagte notat er udarbejdet af forsker Marie Trydeman Knud-
sen, lektor Lisbeth Mogensen, seniorforsker Troels Kristensen, seniorforsker Anne
Grete Kongsted og professor Jørgen E. Olesen fra Institut for Agroøkologi ved Aarhus
Universitet. Professor Peter Lund fra Institut for Husdyrvidenskab ved Aarhus Uni-
versitet har været fagfællebedømmer, og notatet er revideret i lyset af hans kommen-
tarer.
Besvarelsen er udarbejdet som led i ”Rammeaftale om forskningsbaseret myndigheds-
betjening mellem Miljø- og Fødevareministeriet og Aarhus Universitet” under ID 2.13
i ”Ydelsesaftale Planteproduktion 2018-2021”.
DCA - Nationalt Center for
Fødevarer og Jordbrug
Lene Hegelund
Specialkonsulent
Dato 10. januar 2019
Direkte tlf.: 8715 7441
Mobiltlf.: 9350 8931
E-mail:
[email protected]
Afs. CVR-nr.: 31119103
Journal 2018-760-000948
Venlig hilsen
Lene Hegelund
DCA - Nationalt Center for
Fødevarer og Jordbrug
Aarhus Universitet
Blichers Allé 20
8830 Tjele
Tlf.: +45 8715 6000
E-mail: [email protected]
http:// dca.au.dk
 EFK, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 234: Kopi af svar om klimaaftrykket fra økologisk hhv. konventionel landbrugsproduktion, fra energi-, forsynings- og klimaministeren
2040283_0002.png
DCA – Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug
10.01.2019
Bidrag til oplysning af MOF spm. 265-267
Af
Marie Trydeman Knudsen, Lisbeth Mogensen, Troels Kristensen, Anne Grete Kongsted og Jørgen E.
Olesen, Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet
Baggrund
MOF spørgsmål 265-267 er stillet 3. december 2018, og besvaret af Miljø- og fødevareministeren d. 20.
december 2018.
Spørgsmål nr. 265
”Vil ministeren redegøre for, hvor stor drivhusgasudledningen er fra produktionen af henholdsvis 1
kg. økologisk produceret svinekød og 1 kg. konventionelt produceret svinekød? Ministeren bedes
også sætte mængderne af drivhusgasudledning i forhold til hinanden.”
Spørgsmål nr. 266
”Vil ministeren redegøre for, hvor stor drivhusgasudledningen er fra produktionen af 1 liter mælk fra
henholdsvis en økologisk og en konventionel ko? Ministeren bedes også sætte mængderne af
drivhusgasudledningen i forhold til hinanden.”
Spørgsmål nr. 267
”Vil ministeren redegøre for, hvor stor drivhusgasudledningen er pr. kilo fra henholdsvis en økologisk
slagtekylling og en konventionel slagtekylling? Ministeren bedes også sætte mængderne af
drivhusgasudledning i forhold til hinanden.”
I forbindelse med besvarelsen af MOF 265-267 er Landbrugsstyrelsen blevet opmærksomme på AU
sammenstilling af LCA-tal i klimavirkemiddelkataloget fra 2018.
Landbrugsstyrelsen har derfor bedt AU om et kort bidrag til oplysning af spørgsmålene, herunder en
vurdering af, om tallene fra virkemiddelkataloget er relevante for besvarelse af spørgsmålene. Endvidere
bedes AU henvise til de mest relevante og nyeste studier fra litteraturen, der kan bidrage til besvarelsen. Der
skal ikke udarbejdes nye tal til besvarelsen.
Besvarelse
Det forudsættes i besvarelsen, at der ønskes værdier for drivhusgasudledningen per kg mælk samt per kg
svine- og kyllingekød produceret i Danmark under standard produktionsforhold. For hvert af de tre
spørgsmål er der derfor vist de foreliggende danske undersøgelser baseret på LCA metoden og som
supplement efterfølgende en kort omtale af udenlandske studier.
Ved beregninger af drivhusgasudledningen er produktionsdata og de anvendte emissionsfaktorer, samt den
funktionelle enhed (se forklaring herunder) de mest afgørende elementer. I de refererede studier er
produktionsdata baseret på data fra private bedrifter, opstillede systemer eller nationale statistikker. De
anvendte emissionsfaktorer er med få undtagelser baseret på IPCC (dog med den variation, der er i disse
over årene).
Den funktionelle enhed udtrykker, hvilket produkt der er tale om og hvor i kæden, at beregningerne er
afsluttet. I de nedenstående tabeller er der standardiseret til at kæden slutter ’ab gård’, dvs. at alle
 EFK, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 234: Kopi af svar om klimaaftrykket fra økologisk hhv. konventionel landbrugsproduktion, fra energi-, forsynings- og klimaministeren
2040283_0003.png
emissioner indtil dyrene forlader gården er medregnet. For kød er der omregnet fra kg levende slagtedyr til
kg ’kød’ (her slagtevægt) med en faktor 0,76 for grise og 0,79 for kyllinger. I mælkeproduktionen produceres
både mælk og kød. Den samlede klimabelastning fra systemet fordeles mellem mælk og kød med allokering.
Dvs. noget af klimabelastningen er allokeret til kødproduktionen, så der kun medtages den belastning, som
alene skyldes mælk.
Spørgsmål nr. 265; Drivhusgasudledningen fra 1 kg økologisk produceret versus 1 kg
konventionelt produceret svinekød
Der findes os bekendt ikke studier, der direkte sammenligner dansk økologisk produceret versus dansk
konventionelt produceret svinekød under de samme forudsætninger og med samme metode, og man skal,
som allerede nævnt af MFM i besvarelsen af spørgsmålet, være varsom med sammenligning på tværs af
studier. I nedenstående tabel er der sammenstillet resultater for to studier, der undersøger
drivhusgasudledningen fra dansk økologisk produceret svinekød og tre studier, der undersøger
drivhusgasudledningen fra dansk konventionelt produceret svinekød.
Tabel 1. Drivhusgasudledningen (GHG) fra dansk økologisk og konventionelt produceret
svinekød
Reference
GHG udledning, kg CO
2
-
ækv. per enhed
1)
Økologisk
Konventionel
3,4
2,88
Funktionel
enhed (FU)
1 kg slagtevægt
1 kg slagtevægt
Bemærkninger
Dalgaard et
al., 2007
Nguyen et al.,
2011
Dorca-Preda
et al., 2019
1)
(Foreløbige
resultater)
Halberg et al.,
2010
1)
Ab gård,
Gennemsnitlig produktions data fra 2005
Ab gård,
Gennemsnitlig produktions data fra 2010
3)
To produktionsår:
2005
2016
Ab gård,
Gennemsnitlige produktions data
4)
Tre produktionssystemer:
Søer på kløvergræs, slagtesvin inde (standard)
Søer og slagtesvin på kløvergræs
Søer og slagtesvin i enhedstelte med adgang
til kløvergræs
Ab gård
Tre produktionssystemer:
Søer på kløvergræs, slagtesvin inde (standard)
Søer og slagtesvin på kløvergræs
Søer og slagtesvin på kløvergræs og
alternative fourageringsafgrøder (lucerne og
jordskokker)
Gennemsnitlige produktionsdata fra 2013
2)
,
Ab gård
1 kg slagtevægt
3,67
3,02
1 kg slagtevægt
3,30
3,81
2,89
Jakobsen et
al., 2015
1)
1 kg slagtevægt
3,31
3,31
2,79
1)
2)
3)
Klimabidrag fra ændringer i jordens kulstofpulje indregnet men ikke bidrag fra LUC (Land Use Change)
SEGES, 2014. Nøgletal for økologiske sohold og slagtesvinebesætninger. Data fra 10 sobesætninger og 12 slagtesvinebesætninger i 2013, i
alt 3.679 årssøer og 52.582 slagtesvin.
Produktionsdata fra 2010 er baseret på data fra de lokale rådgivningscentre. Der indgår 749 sobesætninger med i alt 460.000
årssøer, 637 smågrisebesætninger med i alt 9,4 millioner producerede smågrise og 815 slagtesvinebesætninger med i alt 4,8
millioner producerede slagtesvin (SEGES, 2011, Notat nr. 1114).
2
 EFK, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 234: Kopi af svar om klimaaftrykket fra økologisk hhv. konventionel landbrugsproduktion, fra energi-, forsynings- og klimaministeren
2040283_0004.png
4)
Produktionsdata fra 2016 er baseret på data fra de lokale rådgivningscentre. Der indgår i alt 570 sobesætninger med i alt 435.000
årssøer, 541 smågrisebesætninger med i alt 12,6 millioner producerede smågrise og 714 slagtesvinebesætninger med i alt 5,6
millioner producerede slagtesvin (SEGES, 2017, Notat nr. 1716).
Spørgsmål nr. 266; Drivhusgasudledningen fra 1 liter økologisk produceret versus 1 kg
konventionelt produceret mælk
Der findes os bekendt primært to studier, der direkte sammenligner dansk økologisk produceret versus
dansk konventionelt produceret mælk. I nedenstående tabel er der sammenstillet resultater fra disse to
studier.
Tabel 2. Drivhusgasudledningen (GHG) fra dansk økologisk og konventionelt produceret
mælk
Reference
GHG udledning, kg CO
2
-
ækv. per enhed
Økologisk
Konventionel
0,90
0,91
(0,59-1,19)
(0,75-1,22)
0,95
1,01
Funktionel enhed
(FU)
4)
1 kg mælk
1)
1 kg mælk
Bemærkninger
Kristensen et
al., 2011
2)
Knudsen et
al., 2019
1)
2)
Produktionsdata fra 2001-2003
3)
Typisk dansk produktion
3)
Biologisk allokering der følger IDF, som også er den metode PEF anbefaler
I Klimavirkemiddelkataloget er der refereret hhv. 1,2 og 1,27 kg CO
2
/kg mælk for hhv. konventionel og økologisk mælk. Det er beregnet
som den samlede GHG udledning fra mælkeproduktionssystemet (mælk og kød), delt med produceret mængde mælk. Når GHG
udledningen her er højere per kg ECM før allokering men ikke efter allokering i det økologiske system, skyldes det især, at der i det
økologiske system producers mere kød per kg ECM (hhv. 24,3 g kød/kg ECM i øko og 21,8 g kød/kg ECM i konv) og mere af
klimabelastningen trækkes ud til kødet med allokeringen.
Data fra 32 økologiske og 35 konventionelle bedrifter
Spørgsmål nr. 267; Drivhusgasudledningen fra 1 kg økologisk produceret versus 1 kg
konventionelt produceret slagtekyllinger
Der findes os bekendt ingen studier, der direkte sammenligner dansk økologisk produceret versus dansk
konventionelt producerede slagtekyllinger. Der findes et enkelt LCA studie af dansk konventionel
kyllingeproduktion og resultater fra dette studie er vist i tabel 3.
Tabel 3. Drivhusgasudledningen (GHG) fra dansk produceret konventionel
slagtekylling
Reference
GHG udledning, kg CO
2
-
ækv. per enhed
Økologisk
Konventionel
-
2,07
Funktionel enhed
(FU)
1 kg slagtevægt
1)
Bemærkninger
Rasmussen &
Jørgensen,
2011
1)
2)
Ab gård
2)
Inklusiv kød, knogler, lever, hjerte, nyrer, fødder, hals, slagtet vægt 1670 g, heraf 181 g biprodukter (hjerte, lever, fødder, nakke), levende
vægt 2127 g
Her er kun medtaget GHG emissioner, indtil slagtekyllingerne forlader gården. Hvis hele kæden inklusiv bidrag fra slagteriet medtages er
der et klimaaftryk på 2,31 kg CO
2
/kg kød ab slagteri, dvs. 10,1% af det samlede aftryk stammer fra slagteprocessen
3
 EFK, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 234: Kopi af svar om klimaaftrykket fra økologisk hhv. konventionel landbrugsproduktion, fra energi-, forsynings- og klimaministeren
Virkemiddelkataloget (Olesen et al., 2018)
I Virkemiddelkataloget blev der taget udgangspunkt i fire LCA studier (tabel 26), der indeholdt en direkte
sammenligning mellem økologi og konventionel, hvilket betød, at der for svine- og fjerkræproduktionen blev
anvendt to udenlandske studier. Desuden var det sidstnævnte et studie om æg- og ikke
kylligekødsproduktion. Som det fremgår af ovenstående er der ikke i mellemtiden kommet sammenlignende
danske studier, men der er kommet nogle nyere danske studier inden for henholdsvis økologisk og
konventionel svinekød, der umiddelbart viser en mindre forskel end det udenlandske studie (Dourmad et al.,
2014) i virkemiddelkataloget. Virkemiddelkataloget arbejder desuden udelukkende med effekt af omlægning
på emissionen fra landbrugssektorer i Danmark og ikke effekt i et produktperspektiv som ved LCA-
analyserne.
Udenlandske studier
Meier et al. (2015) har gennemført et review af 34 livscyklusvurderingsstudier, der har en direkte
sammenligning af drivhusgasudledningen fra økologiske og konventionelle fødevarer primært i Europa.
Meier et al. (2015) har for kyllingekød fundet, at drivhusgasudledningen fra 1 kg økologisk kyllingekød
spænder fra at være 24% lavere til 46% højere end 1 kg konventionelt kyllingekød. Der kan altså heller ikke
for kyllingekød konkluderes at være nogen forskel i drivhusgasudledningen af økologiske og konventionelle
fødevarer (Meier et al. 2015). Ligeledes rapporterer Meier et al. (2015), at for 1 kg svinekød viser nogle
udenlandske studier lidt lavere værdier og andre lidt højere værdier for økologisk sammenlignet med
konventionelt svinekød. Der er således en vis usikkerhedsmargen i beregningerne, som bør tages med i
betragtningen. Tilsvarende variationer i drivhusgasudledning findes i et senere review af Wagenberg et al
(2017), som desuden påpeger behovet om yderligere repræsentative data og en vis usikkerhedsmargen i
beregningerne, som bør tages med i betragtning ved vurderingen af forskelle mellem systemerne.
Litteratur
Dalgaard, R., Halberg, N., Hermansen, J.E. 2007. Danish pork production – An environmental assessment.
Rapport fra DJF Animal Science No 82.
Dorca-Preda, T., Mogensen, L., Kristensen, T, Knudsen, M.T. 2019. Development of the environmental impact
of Danish pork – focusing on improvement options (in prep)
Dourmad, J.Y., J. Ryschawy, T. Trousson, M. Bonneau, J. Gonzalez, H.W.J. Houwers, M. Hviid, C. Zimmer, TLT
Nguyen, L. Morgensen. 2014. Evaluating environmental impact of contrasting pig farming systems with life
cycle assessment. Animal. 8, 1-11.
Halberg, N., Hermansen, J.E., Kristensen, I.S., Eriksen, J., Tvedegaard, N., Petersen, B.M. 2010. Impact of
organic pig production systems on CO2 emission, C sequestration and nitrate pollution. Agron. Sustain. Dev.
30. 721–731
4
 EFK, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 234: Kopi af svar om klimaaftrykket fra økologisk hhv. konventionel landbrugsproduktion, fra energi-, forsynings- og klimaministeren
2040283_0006.png
Jakobsen, M., Preda, T., Kongsted, A.G., Hermansen, J.E. 2015. Increased Foraging in Outdoor Organic Pig
Production—Modeling Environmental Consequences. Foods, 4, 4, 622-644.
Knudsen, M.T., Dorca-Preda, T., Djomo, S.N., Peña, N., Padel, S., Smith, L.G., Zollitsch, W., Hörtenhuber, S.,
Hermansen,J.E. 2019. The importance of including soil carbon changes, ecotoxicity and biodiversity impacts
in environmental life cycle assessments of organic and conventional milk in Western
Europe, Journal of Cleaner Production (2019)
Kristensen, T., Mogensen, L., Knudsen, M.T., Hermansen, J. E. 2011. Effect of production system and farming
strategy on greenhouse gas emissions from commercial dairy farms in a life cycle approach.
Livestock Science, 140, 1-3, 136-148
Meier, M.S., Stoessel, F., Jungbluth, N., Juraske, R., Schader, C., Stolze, M., 2015. Environmental impacts of
organic and conventional agricultural products – are the differences captured by life cycle assessment?
Journal of Environmental Management 149, 193-208.
Nguyen, T.L.T, Hermansen, J.E., Mogensen, L. 2011. Environmental assessment of Danish pork. Rapport fra
Aarhus University, No 103.
Olesen, J.E., Petersen, S.O., Lund, P., Jørgensen, U., Kristensen, t., Elsgaard, L., Sørensen, P., Lassen, J. 2018.
Virkemidler til reduktion af klimagasser i landbruget. Aarhus Universitet. DCA rapport Nr. 130. 116 pp.
Rasmussen, I.K., Jørgensen, M. 2011. Drivhusgasudledningen ved dansk produktion af kyllingekød beregnet
via LCA metoden. Rapporten er et uddrag af den engelske rapport ”Greenhouse Gas Emission from the
Danish Broiler Production estimated via LCA Methodology” og er udarbejdet af: Videncentret for Landbrug,
Fjerkræ, Skejby.
SEGES, 2011. Landsgennemsnit for produktivitet i svineproduktionen 2010. Notat nr. 1114. 23 pp.
Online:
https://svineproduktion.dk/Publikationer/Kilder/notater/2011/1114.aspx
SEGES, 2014. Nøgletal for økologisk sohold. Økologi, Landbrugsinfo. online:
https://www.landbrugsinfo.dk/oekologi/svin
SEGES, 2017. Landsgennemsnit for produktivitet i svineproduktionen 2016. Notat nr. 1716. 23 pp.
Online: https://svineproduktion.dk/publikationer/kilder/notater/2017/1716
van Wagenberg, C. P. A. , de Haas, Y., Hogeveen, H., Krimpen, M.M., Meuwissen, M. P. M., van Middelaar, C.
E., Rodenburg, T. B. 2017. Animal Board Invited Review: Comparing conventional and organic livestock
production systems on different aspects of sustainability. Animal, 11 (10), 1839-1851.
5