Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2018-19 (1. samling)
EFK Alm.del Bilag 233
Offentligt
Redegørelse efter § 6 i lov om anvendelse af Danmarks undergrund om
tilladelse efter undergrundsloven
–
Aalborg og Aarhus
Kontor/afdeling
Center for Energiressourcer
Dato
26. marts
J nr.
2019-1444
/LFC/BIR
1
Indledning
Denne redegørelse afgives i henhold til § 6, stk. 1 i lov om anvendelse af
Danmarks undergrund, jf. lovbekendtgørelse nr. 1190 af 21. september 2018, til
energi-, forsynings- og klimaministeren. Det fremgår heraf, at tilladelser til
efterforskning og indvinding af råstoffer meddeles, efter at sagen har været forelagt
for Folketingets Energi-, Forsynings- og Klimaudvalg.
Der kan ansøges om tilladelse til efterforskning og indvinding af geotermisk energi
med henblik på fjernvarmeforsyning ved to årlige ansøgningsfrister, hhv. den 1.
februar og den 1. september, jf. § 18 a. i undergrundsloven.
Tilladelserne vil blive givet med en efterforskningsperiode på 6 år. Hvis selskabet
giver tilsagn om indvinding af geotermisk energi til fjernvarmeforsyning, har de ret
til en forlængelse af tilladelsen i op til 30 år for et afgrænset område.
2
Indkomne ansøgninger
Energistyrelsen modtog fem ansøgninger om tilladelse til efterforskning og
indvinding af geotermisk energi for specificerede arealer ved den halvårlige frist per
1. februar 2018. Ansøgerne er Geotermisk Operatørselskab A/S (Geoop A/S) for
arealer ved Tønder, Aalborg og Aarhus og APMH Invest IV for overlappende
arealer ved Aalborg og Aarhus.
Energistyrelsen er 14. december 2018 blevet meddelt af Geoop A/S, at ansøgning
om tilladelse til efterforskning og indvinding af geotermisk energi for arealer ved
Tønder ikke ønskes opretholdt.
Ansøgninger om tilladelser for arealer ved hhv. Aalborg og Aarhus er således i
konkurrence med hinanden.
Efter modtagelsen af ansøgningerne har Energistyrelsen holdt møder med begge
ansøgere, hvorunder ansøgninger og eventuelle tvivlsspørgsmål blev gennemgået.
Møderne havde også til formål at få afklaret, i hvilket omfang et samarbejde mellem
de to ansøgere kunne erstatte de konkurrerende ansøgninger. Der har dog blandt
de to ansøgere ikke været et gensidigt ønske om at etablere et samarbejde ift.
tilladelserne for de to områder ved hhv. Aalborg og Aarhus.
Energistyrelsen
Amaliegade 44
1256 København K
T: +45 3392 6700
www.ens.dk
Side 1/6