Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2018-19 (1. samling)
EFK Alm.del Bilag 231
Offentligt
2038458_0001.png
Samråd i Folketingets Energi-, Forsynings- og Klima-
udvalg d. 26. marts 2019 vedr. konkurrencen på bred-
båndsmarkedet
Kontor
Forsyningskontor II
Dato
4. marts 2019
J nr.
2019-966
/ PEMAD
Samrådsspørgsmål S
I Folketingets Energi-, Forsynings- og Klimaudvalg har Ka-
rin Gaardsted (S) stillet ministeren følgende samråds-
spørgsmål S:
”Vil
ministeren redegøre for, hvad ministeren har gjort og
agter at gøre for at højne konkurrencen på teleområdet?
Det gælder særlig
med henblik på TDC’s kabel-tv-net
og
energiselskabernes fibernet, jf. artiklen i finans.dk den 3. fe-
bruar 2019: ”1 mio. husstande får dyrere bredbånd”.
Ministerens svartale:
Jeg vil gerne starte med at takke for spørgsmålet,
som er meget relevant, og som jeg på bedste vis vil
forsøge at besvare i det følgende.
Prisudviklingen
Prisstigninger på markedet for højhastighedsbred-
bånd er selvfølgelig noget, vi følger tæt. Men det er
vigtigt at holde sig for øje, at prisstigninger kan have
mange andre årsager end dårlig konkurrence. Pris-
stigninger kan fx også have baggrund i øgede inve-
steringer.
Side 1/7
EFK, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 231: Talepapir fra åben samråd den 26/3-19 om styrket konkurrence på teleområdet (samrådsspm. S)
2038458_0002.png
Hvis man ser på prisudviklingen over en længere
periode end blot de seneste par måneder, så har
der været betydelige prisfald på højhastighedsfor-
bindelserne. De avisartikler, spørgeren henviser til,
nævner en række selskaber. Siden starten af 2014
og frem til midten af 2018 er gennemsnitsprisen hos
de nævnte selskaber faldet med ca. 25 procent.
Priskonkurrencen på det danske bredbåndsmarked
skyldes blandt andet, at nye teleselskaber, som for
eksempel Hiper, har udfordret de større selskaber i
jagten på kunder. Dette har i en årrække været med
til at presse prisen på bredbåndsmarkedet.
Fornyet konkurrence på bredbåndsmarkedet
I de sidste måneder er konkurrencen på bredbånds-
markedet kommet i mediernes søgelys. Det er sket
efter TDC’s opkøb af Hiper
og prisstigninger, som
TDC og andre selskaber har udmeldt derefter. Men
siden da har vi allerede set to nye spillere på bred-
båndsmarkedet. Det er Fastspeed og det SE-ejede
Boxer, som annoncerer, at de vil tilbyde bredbånd
via TDC’s kabel-tv-net.
Derudover har mobilselskabet 3 introduceret en ny
løsning, der skal levere bredbånd til hjemmet via
mobilnettet.
Side 2/7
EFK, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 231: Talepapir fra åben samråd den 26/3-19 om styrket konkurrence på teleområdet (samrådsspm. S)
2038458_0003.png
Endelig har GlobalConnect annonceret, at de vil til-
byde bredbånd til private i København via Global-
Connects eget fibernet.
Mindre end to uger efter den artikel, som spørgeren
henviser til
men inden dette samråd blev indkaldt
- kunne man derfor i ITWatch den 15. februar 2019
læse artiklen,
”Konkurrencen på bredbåndsmarke-
det gløder”.
For mig vidner alt dette om, at det danske bred-
båndsmarked er dynamisk. Der er begrænsede ad-
gangsbarrierer, og det giver plads til nye selskaber
med nye forretningsmodeller. Det danske bred-
båndsmarked er et marked, hvor nye aktører står
klar i kulissen, når andre mindre selskaber bliver op-
købt.
Jeg mener ikke, at man på baggrund af en enkelt
generel prisstigning i markedet kan konkludere, at
der mangler konkurrence på det danske bredbånds-
marked.
Prisstigningerne kan også ses som et udtryk for en
korrektion efter en lang periode med faldende pri-
ser. Og vi må vente og se, hvordan markedet udvik-
ler sig, især med indtoget af nye aktører på bred-
båndsmarkedet som Fastspeed og Boxer.
Side 3/7
EFK, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 231: Talepapir fra åben samråd den 26/3-19 om styrket konkurrence på teleområdet (samrådsspm. S)
2038458_0004.png
Udviklingen i telesektoren sker blandt andet på
grundprincippet om markedsdrevet udvikling, og at
markedet selv åbner op og skaber den nødvendige
konkurrence. Et enigt Folketing indgik sidste år en
politisk aftale, der bl.a. hviler på princippet om mar-
kedsbaseret udrulning.
Erhvervsstyrelsen er den uafhængige telemyn-
dighed
Som uafhængig telemyndighed holder Erhvervssty-
relsen nøje øje med udviklingen på markedet og har
mulighed for at gribe ind, hvis styrelsen finder det
nødvendigt. Erhvervsstyrelsen har en række for-
skellige værktøjer til rådighed. Erhvervsstyrelsen
kan blandt andet pålægge en udbyder med en
stærk markedsposition at åbne sit net for andre ud-
bydere på regulerede vilkår.
Et sådant indgreb i en privat virksomhed, der inve-
sterer private midler i infrastruktur, kan have indfly-
delse på selskabernes lyst til at investere og inno-
vere. Det er derfor afgørende, at der kun gribes ind,
når det er nødvendigt og berettiget, og ikke når de
politiske vinde griber stemningen.
Erhvervsstyrelsen foretager vurderingen løbende,
og Erhvervsstyrelsen har oplyst mig om, at man så
sent som i december 2018 offentliggjorde en rap-
Side 4/7
EFK, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 231: Talepapir fra åben samråd den 26/3-19 om styrket konkurrence på teleområdet (samrådsspm. S)
2038458_0005.png
port om den aktuelle situation på bredbåndsmarke-
det. Rapporten fokuserede navnlig på højha-
stighedsforbindelserne.
Tilgangen med regulering af udbydere med en
stærk markedsposition har i årene siden liberalise-
ringen og privatiseringen af telemarkedet været ef-
fektiv til at sikre en god konkurrencesituation på de-
tailmarkederne. De danske priser for mobiltelefoni
og for lavere bredbåndshastigheder er blandt de al-
lerlaveste i Europa.
Når det kommer til prisen for de højere hastigheder
på fibernet og kabel-tv-net ligger Danmark i euro-
pæisk sammenhæng omkring gennemsnittet.
Energiselskabernes net
Årsagerne til denne placering kan være mange,
men skal måske findes i en anden markedsstruktur
på højhastighedsforbindelserne end for de lavere
hastigheder. På den del af markedet, der tilbyder
høje hastigheder, spiller selskaber, der hidtil ikke
har haft en stærk markedsposition, en større rolle.
Det gælder primært energiselskaberne, der har fo-
retaget betydelige investeringer i at udrulle fiber i
store dele af landet.
Selvom mange energiselskaber i flere år har arbej-
det med at åbne nettene for andre selskaber, er åb-
ningen endnu ikke realiseret i større omfang.
Side 5/7
EFK, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 231: Talepapir fra åben samråd den 26/3-19 om styrket konkurrence på teleområdet (samrådsspm. S)
2038458_0006.png
Da disse selskaber ikke har en stærk markedsposi-
tion, er de heller ikke i dag reguleret. Dette kan dog
ændre sig. Vi ser en udvikling, hvor kunderne søger
fra abonnementer med lavere hastighed, baseret på
TDCs kobbernet, over mod abonnementer med hø-
jere hastigheder, baseret på fiber eller kabel-tv-net.
Dermed styrkes energiselskabernes markedsposi-
tion, og der opstår risiko for lokale eller regionale
monopoler rundt om i landet. Dette kan begrænse
konkurrencen på bredbåndsmarkedet og forringe
valgmulighederne for forbrugerne.
Regeringens initiativ
I teleudspillet fra marts 2018 beskrev regeringen ri-
sikoen for, at markedsstrukturen med forskellige ne-
tejere i forskellige områder på sigt kan føre til lokale
eller regionale monopoler.
For at imødegå denne udfordring nedsatte regerin-
gen en arbejdsgruppe bestående af Energistyrelsen
og Erhvervsstyrelsen.
Arbejdsgruppen er med inddragelse af interessenter
i gang med at undersøge mulighederne for at ud-
vide Erhvervsstyrelsens muligheder for at åbne net-
tene hos andre udbydere end udbydere med stærk
markedsposition. Resultatet af arbejdet forventes at
Side 6/7
EFK, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 231: Talepapir fra åben samråd den 26/3-19 om styrket konkurrence på teleområdet (samrådsspm. S)
2038458_0007.png
foreligge i slutningen af 2019. Og jeg ser frem til at
drøfte anbefalingerne med forligskredsen derefter.
Regeringen fastholder teleforligets principper
Hvis jeg skal opsummere, så er bredbåndsmarkedet
i kraftig bevægelse i disse år. Det skulle gerne re-
sultere i mere konkurrence, højere hastigheder,
flere investeringer og lavere priser.
Hvis vi som politikere vil understøtte en sådan ud-
vikling, er det vigtigt, at de signaler, vi sender til
markedet, er konsistente og forudsigelige.
Regeringen fastholder principperne fra teleforliget.
Markedsbaseret udrulning og sund konkurrence
skal sikre borgere og virksomheder adgang til bred-
bånd i europæisk topklasse. Det opnår vi bedst ved
at opretholde den gældende regulering samtidig
med, at vi undersøger mulighederne for at udvide
Erhvervsstyrelsens værktøjskasse.
Tak for ordet.
Side 7/7