Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2018-19 (1. samling)
EFK Alm.del Bilag 229
Offentligt
Udkast til
bekendtgørelse om Håndbog for Energikonsulenter (HB2019)
i
I medfør af § 4, stk. 1 og § 28 a, stk. 1 og 2 i lov om fremme af energibesparelser i bygninger, jf.
lovbekendtgørelse nr. 636 af 19. juni 2012, fastsættes efter bemyndigelse i henhold til § 4, stk. 1, i
bekendtgørelse nr. 1512 af 15. december 2017 om Energistyrelsens opgaver og beføjelser:
§ 1.
Hermed offentliggøres Håndbog for Energikonsulenter (HB2019), som angivet i bilag 1-4 til denne
bekendtgørelse.
§ 2.
Bekendtgørelsens bilag indeholder henvisninger til tekniske specifikationer vedrørende krav til
udfærdigelse af energimærkningsrapporter, som ikke indføres i Lovtidende. Det drejer sig om DS 418, DS 439, DS
452, DS 469, DS 447, DS/EN 12464-1 og SBi-anvisning 213.
Stk. 2.
Oplysninger om indholdet af de tekniske specifikationer, som henvises til i stk. 1, kan fås til gennemsyn
ved henvendelse til Energistyrelsen.
§ 3.
Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. juli 2019.
Stk. 2.
Bekendtgørelse nr. 1759 af 15. december 2015 om Håndbog for Energikonsulenter (HB2016) ophæves.
Stk. 3.
Bekendtgørelsen gælder for energimærkninger, som indberettes til Energistyrelsen den 1. juli 2019 eller
senere.
Stk. 4.
Faglige og kvalitetsmæssige forhold vedrørende energimærkninger og andre ydelser udført af uvildige
eksperter eller af certificerede energimærkningsfirmaer, samt sager om kvalitetssikring, skal behandles efter de
retningslinjer (Håndbog for Energikonsulenter), som var gældende på tidspunktet for energimærkningens
indberetning.
Energistyrelsen, den[dato for udstedelse]
Stig Uffe Pedersen
/ Carl-Christian Munk-Nielsen
 EFK, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 229: Orientering om høring af udkast til bekendtgørelse om 'Håndbog for Energikonsulenter' (HB2019)
Bilag 1
Bilag 1: Introduktion, almindelig bestemmelser
............................................................................................. 7
1.1 Introduktion ................................................................................................................................................. 7
1.1.1 Struktur ................................................................................................................................................. 7
1.2 Almindelige bestemmelser .......................................................................................................................... 8
1.2.1 Håndbogens anvendelsesområde ........................................................................................................ 8
1.2.2 Anvendelse af indberetningsprogram .................................................................................................. 9
1.3 Indberetning af energimærkningen .......................................................................................................... 10
1.3.1 Energikonsulenter .............................................................................................................................. 11
1.4 Energimærkeskalaen ................................................................................................................................. 11
1.5 Stamdata.................................................................................................................................................... 13
1.5.1 Bygningens adresse ............................................................................................................................ 14
1.5.2 Bygningens BBR-nummer ................................................................................................................... 15
1.5.3 Opførelsesår, årstal for til- og ombygning m.v. .................................................................................. 15
1.5.4 Bygningens anvendelse ...................................................................................................................... 15
1.5.5 Foto af bygningen ............................................................................................................................... 16
1.5.6 Energikonsulentens navn ................................................................................................................... 16
1.5.7 Firmaets navn og CVR nummer .......................................................................................................... 16
Bilag 2: Nye bygninger .......................................................................................................................... 17
2.1 Energimærkning af nye bygninger............................................................................................................. 17
2.2 Grundlag samt indgåelse af aftale om energimærkning af en ny bygning ................................................ 18
2.3 Energimærkningens indhold...................................................................................................................... 20
2.3.1 Bygningens energimærke ................................................................................................................... 21
2.3.2 Dimensionerende transmissionstab ................................................................................................... 22
2.3.3 Mindste varmeisolering ...................................................................................................................... 22
2.3.4 Afvigelser i forhold til byggetilladelsen .............................................................................................. 22
2.3.5 Energikonsulentens konklusion .......................................................................................................... 22
Bilag 3: Energimærkning uden bygningsgennemgang ............................................................................ 24
3.1 Energimærkning uden bygningsgennemgang ........................................................................................... 24
3.1.1 Generelt .............................................................................................................................................. 24
3.1.2 Bygningens energimærke ................................................................................................................... 25
3.1.3 Skema og erklæring ............................................................................................................................ 26
Bilag 4: Energimærkning af eksisterende bygninger............................................................................... 27
 EFK, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 229: Orientering om høring af udkast til bekendtgørelse om 'Håndbog for Energikonsulenter' (HB2019)
4.1 Energimærkning af eksisterende bygninger .............................................................................................. 27
4.2 Indgåelse af aftale ..................................................................................................................................... 28
4.3 Indhentning af data ................................................................................................................................... 29
4.4 Retningslinjer for udarbejdelse af energimærkninger .............................................................................. 30
4.4.1 Generelt .............................................................................................................................................. 30
4.4.2 Flere bygninger i én energimærkningsrapport ................................................................................... 30
4.4.3 Bygningsgennemgang og registrering ................................................................................................ 31
4.4.3.1 Definition af opvarmet areal ....................................................................................................... 31
4.4.3.2 Lager ............................................................................................................................................ 33
4.4.3.3 Kældre.......................................................................................................................................... 33
4.4.3.4 Indeliggende trapperum, gange og entre m.v. ............................................................................ 35
4.4.3.5 Udnyttet tagetager ...................................................................................................................... 35
4.4.3.6 Udestuer ...................................................................................................................................... 36
4.4.3.7 Uopvarmede rum ........................................................................................................................ 36
4.4.4 Afgrænsning af bolig og erhvervsareal ............................................................................................... 36
4.4.5 Vurdering af oplysninger i BBR ........................................................................................................... 37
4.4.6 Opdelingen af bygningen i zoner ........................................................................................................ 38
4.4.7 Bygninger med blandet anvendelse ................................................................................................... 38
4.4.8 Energikonsulentens kommentarer til bygningsgennemgangen......................................................... 39
4.4.9 Forslag om energibesparelser ............................................................................................................ 40
4.4.9.1 Kategorisering af forslag .............................................................................................................. 41
4.4.9.2 Beskrivelse af forslag til energiforbedring ................................................................................... 43
4.4.9.3 Energipriser.................................................................................................................................. 44
4.4.9.4 Oplyst varmeforbrug ................................................................................................................... 44
4.5 Klimaskærm ............................................................................................................................................... 45
4.5.1 Metode til energimærkning ............................................................................................................... 45
4.5.1.1 Bygningsregistrering (faglige vurderinger og forenklinger) ........................................................ 45
4.5.1.2 Bestemmelse af varmetransmissionskoefficienter i skjulte konstruktioner ............................... 46
4.5.2 Bygningens orientering....................................................................................................................... 47
4.5.3 Vægge, gulve og lofter ........................................................................................................................ 48
4.5.3.1 Varmetab ..................................................................................................................................... 48
4.5.3.2 Transmissionsareal ...................................................................................................................... 49
4.5.3.3 Transmissionskoefficient, U-værdi .............................................................................................. 49
 EFK, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 229: Orientering om høring af udkast til bekendtgørelse om 'Håndbog for Energikonsulenter' (HB2019)
4.5.3.4 Linjetab ........................................................................................................................................ 49
4.5.4 Registrering af vinduer og yderdøre ................................................................................................... 51
4.5.4.1 Orientering .................................................................................................................................. 52
4.5.4.2 Hældning ..................................................................................................................................... 52
4.5.4.3 Måltagning ................................................................................................................................... 52
4.5.4.4 Transmissionskoefficient, U-værdi .............................................................................................. 52
4.5.4.5 Registrering af skygger ................................................................................................................ 53
4.5.4.5.1 Undtagelser til reglerne om bestemmelse af skyggeforhold ............................................... 54
4.5.4.6 Beskrivelse ................................................................................................................................... 54
4.5.5 Bestemmelse af temperaturfaktor (b-faktor) for de dele af klimaskærmen, som vender mod
uopvarmede, delvist opvarmede rum eller mod det fri .............................................................................. 55
4.6 Tekniske installationer ............................................................................................................................... 56
4.6.1 Ventilation .......................................................................................................................................... 56
4.6.1.1 Ventilationsformer ...................................................................................................................... 58
4.6.1.2 Ventilationszoner ........................................................................................................................ 59
4.6.1.3 Anlægsbeskrivelse ....................................................................................................................... 59
4.6.1.4 Driftstid ........................................................................................................................................ 60
4.6.1.5 Luftskifteværdier ......................................................................................................................... 60
. . . Te peratur irk i gsgrad ƞ
vgv
) ................................................................................................... 61
4.6.1.7 Indblæsningstemperatur (C)........................................................................................................ 61
4.6.1.8 Elvarmeflader .............................................................................................................................. 62
4.6.1.9 Specifikt elforbrug til lufttransport (SEL) ..................................................................................... 62
4.6.2 Mekanisk køling .................................................................................................................................. 62
4.6.2.1 Anlægsbeskrivelse ....................................................................................................................... 63
4.6.2.2 Kølevirkningsgrad ........................................................................................................................ 63
4.6.2.3 Forøgelsesfaktoren ...................................................................................................................... 64
4.6.3 Varmeproducerende anlæg................................................................................................................ 65
4.6.3.1 Kedelanlæg .................................................................................................................................. 65
4.6.4 Fjernevarmeinstallationer .................................................................................................................. 69
4.6.5 Anden rumopvarmning ...................................................................................................................... 71
4.6.6 Varmepumper .................................................................................................................................... 73
4.6.7 Solvarme ............................................................................................................................................. 78
4.6.8 Varmefordelingsanlæg ....................................................................................................................... 80
 EFK, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 229: Orientering om høring af udkast til bekendtgørelse om 'Håndbog for Energikonsulenter' (HB2019)
4.6.9 Varmt og koldt vand ........................................................................................................................... 84
4.6.9.1 Koldt vand .................................................................................................................................... 84
4.6.9.2 Varmt vand .................................................................................................................................. 84
4.6.9.3 Varmtvandsrør............................................................................................................................. 89
4.6.10 Belysning........................................................................................................................................... 89
4.6.11 Andet elforbrugende udstyr ............................................................................................................. 97
4.6.11.1 Enfamiliehuse ............................................................................................................................ 97
4.6.11.2 Flerfamiliehuse og erhverv ........................................................................................................ 97
4.6.12 Solceller ............................................................................................................................................ 99
4.6.13 Vindmøller ...................................................................................................................................... 102
4.7 Vejledende tekniske bilag og tabeller ..................................................................................................... 103
4.7.1 Generelt ............................................................................................................................................ 103
4.7.1.1 Levetider for energibesparende foranstaltninger ..................................................................... 103
4.7.1.2 GUF-værdier .............................................................................................................................. 104
4.7.2 Brændsel ........................................................................................................................................... 105
4.7.2.1 Brændværdier og CO
2
emissionsfaktorer .................................................................................. 105
4.7.2.2 Omsætning mellem energienheder .......................................................................................... 107
4.7.3 Linjetab ............................................................................................................................................. 107
4.7.3.1 Linjetab for ydervægsfundamenter ved terrændæk ................................................................. 107
4.7.3.2 Linjetab for kælderydervægsfundamenter, kælderydervæg i beton - uopvarmet kælder ....... 108
4.7.3.3 Linjetab for kælderydervægsfundamenter, kælderydervæg i letbeton - uopvarmet kælder... 108
4.7.3.4 Linjetab for sammenbygningsdetaljer ....................................................................................... 108
4.7.3.5 Linjetab for samlinger omkring vinduer/yderdøre og ydervæg. ............................................... 111
4.7.4 Vinduer og yderdøre......................................................................................................................... 112
4.7.4.1 Solafskærmningsfaktor .............................................................................................................. 112
4.7.4.2 Inddata for forskellige vinduestyper ......................................................................................... 113
4.7.4.3 Solvarmetransmittans, g............................................................................................................ 115
4.7.4.4 Standardskygger for vinduer og yderdøre................................................................................. 115
4.7.5 Standardværdier for temperaturfaktor, b, for klimaskærmen ........................................................ 116
4.7.6 Ventilation ........................................................................................................................................ 117
4.7.6.1 Normtal for naturlig ventilation i enfamiliehuse ....................................................................... 117
4.7.6.2 Temperaturvirkningsgrad for varmegenvinding ....................................................................... 118
4.7.6.3 Standard ventilationsanlæg i flerfamiliehuse ............................................................................ 118
 EFK, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 229: Orientering om høring af udkast til bekendtgørelse om 'Håndbog for Energikonsulenter' (HB2019)
4.7.6.4 Ventilationsanlæg erhverv ........................................................................................................ 119
4.7.7 Varmeproducerende anlæg.............................................................................................................. 122
4.7.7.1 Små gaskedler ............................................................................................................................ 122
4.7.7.2 Små oliekedler ........................................................................................................................... 122
4.7.8 Fjernvarmeinstallationer .................................................................................................................. 124
4.7.9 Anden rumopvarmning .................................................................................................................... 125
4.7.10 Standardværdier for eksisterende varmepumper i enfamiliehuse ................................................ 125
4.7.11 Varmefordelingsanlæg ................................................................................................................... 127
4.7.11.1 Anlægstyper............................................................................................................................. 127
4.7.11.2 Dimensionerende frem- og returtemperaturer ...................................................................... 129
4.7.11.3 Automatik enfamiliehuse ........................................................................................................ 130
4.7.11.4 Automatik flerfamiliehuse og erhverv..................................................................................... 130
4.7.12 Varmerør ........................................................................................................................................ 131
4.7.13 Cirkulationspumper varme ............................................................................................................. 132
4.7.13.1 Typiske værdier for cirkulationspumper i store bygninger ..................................................... 132
4.7.13.2 Reduktionsfaktorer .................................................................................................................. 133
4.7.14 Varmt brugsvand ............................................................................................................................ 133
4.7.14.1 Tab fra mindre varmtvandsbeholdere i W/K ekskl. tilslutninger ............................................ 133
4.7.14.2 Tab fra store varmtvandsbeholdere i W/K ekskl. Tilslutninger ............................................... 134
4.7.14.3 Varmetab fra kobberrør/pexrør/plastrør og rustfri stålrør i W/mK........................................ 134
4.7.14.4 Standard vandforbrug ............................................................................................................. 135
4.7.15 Vindmøller ...................................................................................................................................... 135
4.7.16 Belysning i flerfamiliehuse og erhvervsbygninger .......................................................................... 137
 EFK, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 229: Orientering om høring af udkast til bekendtgørelse om 'Håndbog for Energikonsulenter' (HB2019)
2037454_0007.png
Bilag 1: Introduktion, almindelig bestemmelser
1.1 Introduktion
Energimærkninger udføres af energikonsulenter, der er ansat i et certificeret energimærkningsfirma. Et
ertifi eret e ergi ærk i gsfir a skal o erholde ” eke dtgørelse o e ergi ærk i g af yg i ger ”
som
er offe tliggjort på retsi for atio e ”
.retsi for atio .dk”. Ved udførelse af e ergi ærk i ger skal
reglerne i Håndbog for energikonsulenter 2019 (HB2019) følges.
1.1.1 Struktur
Håndbogen er opdelt i to spalter. Spalten til venstre indeholder juridisk bindende regler, der skal overholdes
ved udarbejdelse af energimærkninger, og spalten til højre indeholder vejledende kommentarer til de
bindende regler.
Bilag 1 er regler af almen karakter ved udførelse af energimærkninger.
Bilag 2 anvendes ved energimærkning af nye bygninger.
Bilag 3 anvendes ved energimærkning uden bygningsgennemgang.
Bilag 4
a e des ed e ergi ærk i g af eksistere de yg i ger efter ” ereg et for rug”,
for både
enfamiliehuse- og flerfamiliehuse.
Tekniske bilag og tabeller, der alle er af vejledende karakter fremgår af denne håndbogs bilag 4, kapitel 4.7.
Yderligere bemærkninger og krav
Energimærkning på baggrund af målt forbrug udføres på baggrund af retningslinjer i Håndbog for
Energikonsulenter 2012, se:
http://www.hbemo.dk/haandbog-for-energikonsulenter-hb2012
HB2019 rummer ændringer, tilføjelser og forenklinger til Statens Byggeforskningsinstituts anvisning nr. 213
(SBi-anvisning 213) og skal derfor ses i sammenhæng med denne. Desuden bygger HB2019 på en række
forskellige forskrifter, normer og standarder, som energikonsulenten skal have kendskab til. Såfremt HB2019
afviger fra andre forskrifter, normer og standarder, er det HB2019, der er gældende.
HB2019 kan således ikke stå alene, og hvis der er tvivlspunkter eller områder, som der kan opstå tvivl
omkring, eller som ikke er behandlet i HB2019, skal energikonsulenten søge oplysninger i andre forskrifter.
Det er således en forudsætning for udarbejdelse af energimærkninger for enfamiliehuse, at
energikonsulenten har rådighed over og kendskab til:
 EFK, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 229: Orientering om høring af udkast til bekendtgørelse om 'Håndbog for Energikonsulenter' (HB2019)
•
•
•
•
•
•
•
SBi-anvisning 213 og til det enhver tid gældende SBi-beregningsprogram.
Gældende bygningsreglement.
DS 418, Beregning af bygningers varmetab.
DS 439, Norm for vandinstallationer.
DS 447, Norm for mekaniske ventilationsanlæg.
DS 452, Termisk isolering af tekniske installationer.
DS 469, Varmeanlæg med vand som varmebærende medium.
For udarbejdelse af energimærkninger for flerfamiliehuse er det udover ovenstående forskrifter, en
forudsætning, at energikonsulenten har rådighed over og kendskab til:
•
DS/EN 12464-1, Lys og belysning - Belysning ved arbejdspladser - Del 1: Indendørs arbejdspladser.
1.2 Almindelige bestemmelser
BESTEMMELSE
VEJLEDNING
1.2.1 Håndbogens anvendelsesområde
Stk. 1. Håndbogens regler gælder for
energimærkning af følgende bygningstyper med
tilhørende anvendelseskoder fra BBR:
(1.2.1, stk. 1) Anvendelsesområdet for
håndbogen er eksisterende og nye bygninger.
Kun bygningstyper og anvendelseskoder, som
fremgår af §§ 3-5 i bekendtgørelse om
energimærkning af bygninger, er undtaget
energimærkning.
De særlige regler, som gælder for
energimærkning af nye bygninger er beskrevet i
bilag 2.
1)
110, 120, 130, 131 og 132 (Stuehus til
landbrugsejendom, fritliggende enfamiliehus
(parcelhus), række-, kæde-, eller dobbelthuse
(lodret adskillelse mellem enhederne)).
140, 150, 160, 185, 190, 331, 332, 333, 334,
339, 520, 521, 522 og 529
(Etageboligbebyggelse, kollegium,
2)
Energimærkeskalaen for boliger (boligskalaen)
benyttes for disse anvendelseskoder:
Enfamilie: 110, 120, 130, 131 og 132
 EFK, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 229: Orientering om høring af udkast til bekendtgørelse om 'Håndbog for Energikonsulenter' (HB2019)
døgninstitution, anden bygning til
helårsformål, hotelværelser, bygning til
ferieformål (feriekoloni og vandrehjem m.v.)
og lignende bortset fra sommerhus).
3)
311, 312, 313, 314, 315, 319, 321, 322, 323,
324, 325, 329, 331, 332, 333, 334, 339,
(bygninger til handel, service og administration
m.v.) og
411, 412, 413, 415, 419
, 421, 422, 429,
431, 432, 433, 439, 441, 442, 443, 444, 449,
531, 532, 533, 534, 535, 539 og 590(bygninger
til kulturelle formål samt institutioner,
idrætsudøvelse m.m.).
Flerfamilie: 140, 150, 160, 185, 190, 331, 332,
333, 334, 339 (hotelværelser), 520, 521, 522 og
529.
Energimærkeskalaen for erhverv
(Erhvervsskalaen) benyttes for disse
anvendelseskoder:
Erhverv: 311, 312, 313, 314, 315, 319, 321, 322,
323, 324, 325, 329, 331, 332, 333, 334, 339
(ekskl. hotelværelser),
411, 412, 413, 415, 419
,
421, 422, 429, 431, 432, 433, 439, 441, 442, 443,
444, 449, 531, 532, 533, 534, 535, 539 og 590
Ved energimærkning af hoteller anvendes
metoden blandet anvendelse (se bilag 4, kapitel
4.4.7), da hotelværelser anses som bolig og f.eks.
reception, restaurant og andre fælleslokaler som
erhverv.
Stk. 2. Krav til energikonsulenter og hvilke
anvendelseskoder de må energimærke er følgende:
Kun enfamilieshuskonsulenter kan energimærke:
Bygninger med BBR-anvendelseskoderne 110,
120, 130, 131, 132 og 140 under 500 m
2.
Kun flerfamilieshuskonsulenter kan energimærke:
Bygninger med BBR-anvendelseskoderne 140,
150, 160, 185, 190, 311, 312, 313, 314, 315,
319, 321, 322, 323, 324, 325, 329, 331, 332,
333, 334, 339,
411, 412, 413, 415, 419
, 421,
422, 429, 431, 432, 433, 439, 441, 442, 443,
444, 449, 520, 521, 522, 529, 531, 532, 533,
534, 535, 539 og 590.
1.2.2 Anvendelse af indberetningsprogram
Stk. 1. Energimærkninger skal indberettes af
energikonsulenter til Energistyrelsen ved benyttelse
(1.2.2, stk. 1) De til enhver tid godkendte
indberetningsprogrammer fremgår af
 EFK, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 229: Orientering om høring af udkast til bekendtgørelse om 'Håndbog for Energikonsulenter' (HB2019)
af godkendte indberetningsprogrammer.
Energistyrelsen godkender
indberetningsprogrammerne.
Indberetningsprogrammerne følger kravene til
beregninger og indberetningsformater, som
beskrevet i bygningsreglementet, Håndbog for
Energikonsulenter samt de SBi-anvisninger og
standarder, der henvises til i bekendtgørelsen.
Derudover kan Energistyrelsen bl.a. stille krav om
kontrolforanstaltninger, såsom digital automatisk
kontrol af indtastninger ved brug af valideringer.
Energistyrelsens hjemmeside.
Energistyrelsen stiller ikke krav til, hvordan
indberetningsprogrammerne i øvrigt er opbygget
og hvilke brugerfaciliteter, der i øvrigt stilles til
rådighed.
1.3 Indberetning af energimærkningen
Stk. 1. Energimærkningen skal indberettes af
energikonsulenter via et af de godkendte
indberetningsprogrammer.
(1.3, stk. 1) Der anvendes digitale automatiske
kontroller af indtastningerne i
indberetningsprogrammer. Tilsidesættelse heraf,
kræver en begrundelse i
indberetningsprogrammet.
Når energimærkningen er accepteret af
indberetningssystemet, får den tildelt et
nummer, og der returneres en rapport til
energikonsulenten.
Stk. 2. Indberetning skal ske indenfor to måneder
efter, at besigtigelsen er afsluttet.
Stk. 3. For ejendomme med et etageareal mellem
10.000 m
2
og 20.000 m
2
skal indberetning afsluttes
inden 3 måneder efter besigtigelsen er afsluttet.
Stk. 4. For ejendomme med et etageareal på 20.000
m
2
og derover skal indberetning afsluttes inden 4
måneder efter besigtigelsen er afsluttet. Fristen for
indberetning forlænges med en måned for hver
yderligere 10.000 m
2
etageareal ejendommen
måler.
 EFK, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 229: Orientering om høring af udkast til bekendtgørelse om 'Håndbog for Energikonsulenter' (HB2019)
2037454_0011.png
1.3.1 Energikonsulenter
Stk. 1. Energikonsulenten skal altid foretage
besigtigelsen af bygningen på stedet, medmindre
energimærkning foretages efter reglerne om
energimærkning uden bygningsgennemgang jf. bilag
3.
1.4 Energimærkeskalaen
Stk. 1. Alle energimærkninger for bygninger skal
indeholde følgende to elementer:
1)
Et energimærke, som er udtryk for bygningens
energimæssige ydeevne beregnet under
standardbetingelser for vejr, benyttelse,
driftstider m.v. Dette tal divideres med
størrelsen af det opvarmede areal, og
resultatet benyttes til at indplacere bygningen
på en energimærkeskala:
(1.4, stk. 1, nr. 1)
•
•
A2020 svarer til en ny bygning, der opføres
som bygningsreglementets lavenergiklasse.
A2015 svarer til en ny bygning, der er opført
efter bygningsreglement 2015 eller opføres
efter bygningsreglement 2018.
A2010 svarer til en bygning opført efter
Bygningsreglement 2010 (BR10).
B svarer til en bygning opført efter kravene i
Bygningsreglement 2008 (BR08) eller
Bygningsreglement 1998 med tillæg
(BR98s).
•
•
Ved beregning af det samlede energibehov til
brug for indplacering af bygningen på
energimærkeskalaen, skal energiforbruget af
de enkelte energiformer ganges med en
energifaktor, som fremgår af
bygningsreglementet.
De godkendte indberetningsprogrammer
ganger automatisk med denne faktor.
Indplacering på energimærkeskalaen
fremkommer ved en beregning af bygningens
behov for energitilførsel udefra per kvadratmeter
opvarmet areal.
Beregningen af energibehovet sker ved brug af
indberetningsprogrammer, der benytter den
seneste udgave af beregningskernen for det
gældende bygningsreglement (SBi’s
program
til
 EFK, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 229: Orientering om høring af udkast til bekendtgørelse om 'Håndbog for Energikonsulenter' (HB2019)
For bygninger, anvendes en faktor 1,9 for el og
en faktor på 0,85 for fjernvarme. For andre
former for varme anvendes en faktor på 1 og
den relevante nyttevirkning.
beregning af energiramme).
De fleste bygninger forsynes med mindst to
forskellige energiformer f.eks. en bygning med
fjernvarme og el til bygningsdrift. Ved
sammenvejningen af disse forskellige
forsyningsformer anvendes de respektive
faktorer.
(1.4, stk. 1, nr. 2) Energimærkningen indeholder
en beregning af bygningens CO
2
udledning og
den forventede CO
2
besparelse ved
gennemførelse af de foreslåede rentable
energibesparelser.
CO
2
udledningen ved forbrug af brændsler
beregnes ud fra brændslernes
emissionskoefficienter. CO
2
udledning fra
fjernvarme og elforbruget beregnes ud fra et
landsdækkende gennemsnit.
2)
CO₂-udledning og CO₂-besparelse.
Energimærkninger for nye bygninger skal desuden
indeholde:
3)
Tillæg:
Et tillæg gives ved bygninger eller
bygningsafsnit med behov for f.eks. et højt
belysningsniveau, ekstra meget ventilation, et
stort forbrug af varmt brugsvand eller lang
benyttelsestid samt bygninger med stor
rumhøjde forhøjes energirammen med et
tillæg, der modsvarer det beregnede
energiforbrug hertil. Procesenergi som f.eks.
ventilation af stinkskabe indgår ikke i
energirammen.
Et eventuelt tillæg gives kun for andre
bygninger end boliger og kan indgå i
energirammen, i henhold til
bygningsreglementet.
(1.4, stk. 1, nr. 3) Mht. afgrænsning af højt
belysningsniveau, ekstra meget ventilation, stort
forbrug af varmt brugsvand, bygninger med stor
rumhøjde eller lang benyttelsestid, se SBi-
anvisning 213 Bygningers energibehov.
I de tilfælde, hvor brugstiden afviger væsentligt
fra 45 timer/uge, foretages der både en
beregning med den aktuelle brugstid og med en
brugstid på 45 timer/uge for at bestemme
tillægget til energirammen. Man kan derfor også
regne med en brugstid, der er mindre end 45
timer/uge.
Tillægget regnes som forskellen mellem
energibehovet ved aktuelle forhold minus
energibehovet ved standard-forhold, og kan
dermed blive negativt.
Energimærkninger uden bygningsgennemgang skal
desuden indeholde:
 EFK, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 229: Orientering om høring af udkast til bekendtgørelse om 'Håndbog for Energikonsulenter' (HB2019)
4)
Rentable energibesparelsesforslag.
Energimærkningen skal indeholde en
beskrivelse af de rentable energibesparelser,
der kan gennemføres.
Det er de energibesparelser, hvor den simple
tilbagebetalingstid er maksimalt lig med
foranstaltningens levetid, der skal medtages.
Energibesparelsesforslag, som i øvrigt kan
anbefales gennemført.
Energimærkningen skal desuden indeholde en
gennemgang af, hvilke energibesparelsestiltag
der kan være fordelagtige og bør overvejes i
forbindelse med gennemførelse af renovering
eller ombygning.
Det vil sige, at hvis tilbagebetalingstiden er
længere end foranstaltningens levetid, skal
tiltaget indgå som energibesparelsesforslag
ved renovering eller ombygning. Dette
omfatter de tiltag, der blandt andet er
beskrevet i bygningsreglementets kapitel 11.
(1.4, stk. 1, nr. 4) For nærmere beskrivelse af
energibesparelsesforslag se bilag 3 ved
energimærkning uden bygningsgennemgang og
bilag 4 ved energimærkning af eksisterende
bygninger.
5)
(1.4, stk. 1, nr. 5) For nærmere beskrivelse af
energibesparelsesforslag se bilag 3 ved
energimærkning uden bygningsgennemgang og
bilag 4 ved energimærkning af eksisterende
bygninger.
Energimærkninger for eksisterende bygninger skal
udover alle ovenstående elementer også indeholde:
6)
En bygningsbeskrivelse.
Beskrivelsen skal opfylde kravene i bilag 4,
kapitel 4.3 "Bygningsgennemgang og
registreri g”.
1.5 Stamdata
Stk. 1. Ved indberetning af
energimærkningsrapporter, skal der anføres en
række stamdata. Nedenfor er angivet særlige regler
i forbindelse med indberetningen for visse
stamdata.
(1.5, stk. 1) Stamdata er f.eks. bygningens
adresse, BBR-nummer, opførelsesår, anvendelse,
boligareal ifølge BBR, erhvervsareal ifølge BBR,
boligareal opvarmet, erhvervsareal opvarmet
m.m.
 EFK, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 229: Orientering om høring af udkast til bekendtgørelse om 'Håndbog for Energikonsulenter' (HB2019)
1.5.1 Bygningens adresse
Stk. 1. Bygningens adresse (vejnavn, nummer,
postnummer og by) skal angives. Der skal anvendes
korrekt format.
(1.
. , stk. So f.eks. ”Nørregade ”.
Vejnummeret er altid på 1 til 3 cifre og eventuelt
et bogstav. Betegnelser
so ”Nørregade – ”
må ikke bruges.
Bygningens adresse er den adresse, som er
opgivet på BBR-meddelelsen som
bygningen/moderejendommen.
Stk. 2. Ved energimærkning af en bygning med flere
adresser og/eller opgange/dørnumre skal samtlige
adresser fremgå af energimærkningsrapportens
forside.
(1.5.1, stk. 2)
I det normale adressefelt anføres som altid
adressen for moderejendommen ifølge BBR.
I feltet, som normalt anvendes til at anføre
bebyggelsens kaldenavn eller lignende, er
der plads til at anføre alle veje/gader og
opgangsnumre, som energimærkningen
dækker.
Feltet nævnt i punkt 2) kan findes i
indberetningsprogrammerne.
Et eksempel kunne være:
Moder ejendom i det almindelige
adressefelt = Venedigvej 1, 2300 København
S.
Det i punkt 2 og 3 nævnte felt =
Venediggaarden på Venedigvej 1-7 og
Øresundsvej 110-112.
Stk. 3. Eksempler på bygninger, der skal undtages fra
validering før indberetning kan gennemføres er:
Nye bygninger, der endnu ikke er fuldt
registreret i BBR.
Bygninger der pga. sikkerhedsklassifikation
optræder uden anvendelse.
 EFK, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 229: Orientering om høring af udkast til bekendtgørelse om 'Håndbog for Energikonsulenter' (HB2019)
2037454_0015.png
1.5.2 Bygningens BBR-nummer
Stk. 1. Konsulenten skal sikre, at adresse og BBR-
registreringsnummer for bygningen passer sammen.
Det vil sige, at adressen og det angivne BBR-nummer
skal referere til samme bygning i BBR.
Stk. 2. Ved energimærkning af rækkehuse, hvor den
enkelte boligenhed ikke er registreret som én
bygning i BBR, skal bygningen (rækkehuset)
identificeres ved kommunenummer,
ejendomsnummer og bygningsnummer sammen
med adressen for boligenheden. Adressen angives
med vejnavn, husnummer (evt. i kombination med
et bogstav), og evt. dørplacering (tv, mf eller th).
(1.5.2, stk. 1) BBR-nummeret kan slås op på
www.boligejer.dk
eller i OIS-registeret, hvor der
også er en forklaring af BBR-numres opbygning.
(1.5.2, stk. 2) Den nøjagtige adresse for enheden
kan slås op i OIS via de
indberetningsprogrammer, der benyttes til
energimærkningen.
1.5.3 Opførelsesår, årstal for til- og ombygning m.v.
Stk. 1. Bygningens opførelsesår og om/tilbygningsår
skal fremgå af energimærkningen, når dette er
angivet i BBR.
Om/tilbygningsår, som ikke er registreret i BBR, kan
a føres i ”e ergiko sule te s supplere de
ko
e tarer”.
Stk. 2. Særlige ændringer af betydning for
energiforbruget (termoruder, energiruder,
efterisolering, nyt varmeanlæg osv.) noteres med
årstal for installation, såfremt oplysninger herom er
tilgængelige.
(1.5.3, stk. 2) Der vil normalt være tale om
energikonsulentens iagttagelser kombineret med
ejers/brugers oplysninger.
1.5.4 Bygningens anvendelse
Stk. 1. Energimærkningen skal indberettes med den
anvendelseskode, som fremgår af BBR.
 EFK, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 229: Orientering om høring af udkast til bekendtgørelse om 'Håndbog for Energikonsulenter' (HB2019)
Stk. 2. Anvendelseskoden fremgår af BBR-
meddelelsen. Hvis anvendelseskoden i BBR-
meddelelsen ikke er korrekt, kan energikonsulenten
afbryde energimærkningen og bede ejer om at
opdatere BBR, for efterfølgende at energimærke
korrekt.
Energikonsulenten skal, hvor ovenstående ikke er
muligt, indberette med den fejlagtige
anvendelseskode og skrive en bemærkning i
energimærkningsrapporten om, at der er fejl i BBR.
1.5.5 Foto af bygningen
Stk. 1. Der indsættes et digitalt foto af bygningen i
energimærkningsrapporten, som tydeligt viser den
energimærkede bygning. Fotoet skal være i farver
og formatet er b 72 mm x h 50 mm. Størrelsen af
billedfilen må ikke overstige 100 kB.
(1.5.5, stk. 1) Hvis der er flere bygninger i
energimærkningsrapporten bør der anvendes et
billede, der beskriver alle bygningerne bedst
muligt. Der kan kun uploades ét billede pr.
rapport.
1.5.6 Energikonsulentens navn
Stk. 1. Navnet på den energikonsulent, som har
udarbejdet energimærkningen, skal fremgå af
rapporten.
1.5.7 Firmaets navn og CVR nummer
Stk. 1. Navn og CVR-nummer på det ansvarlige
certificerede energimærkningsfirma, der står for
udarbejdelsen af energimærkningen, skal fremgå af
rapporten.
 EFK, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 229: Orientering om høring af udkast til bekendtgørelse om 'Håndbog for Energikonsulenter' (HB2019)
Bilag 2
Bilag 2: Nye bygninger
Formålet med energimærkning af nye bygninger er, at kontrollere om bygningen lever op til kravene, der
ligger til grund for byggetilladelsen i forhold til de energimæssige krav.
Bygningsreglementet fastsætter med energirammen krav til, hvor meget energi der må tilføres bygningen
udefra ved normal brug af bygningen.
Derudover fastsætter bygningsreglementet minimumskrav til isoleringsstandarden af bygningen
(varmetab) og til visse bygningskomponenter og installationer (mindste varmeisolering, e-ref. og
effektivitet m.v.).
2.1 Energimærkning af nye bygninger
BESTEMMELSE
VEJLEDNING
Stk. 1. Det fremgår af byggetilladelsen, hvilket
bygningsreglement bygningen skal leve op til.
Kommunen kan i forbindelse med udstedelse af
byggetilladelsen fastsætte yderligere krav til
bygningen.
Stk. 2. En bygning opfattes ikke som ny, hvis
bygningen er taget i brug.
I de tilfælde, hvor kommunen har givet tilladelse til,
at bygningen kan tages helt eller delvist i brug, selv
om byggearbejdet endnu ikke er afsluttet, kan
bygningen energimærkes efter reglerne om
energimærkning af nye bygninger, når
byggearbejdet afsluttes.
(2.1, stk. 1) F.eks. kan kommunen bestemme, at
bygningen lever op til energikravene for
lavenergibygninger.
(2.1, stk. 2) Hvis bygningen er taget i brug uden
tilladelse, kan der ikke længere udarbejdes
energimærkning efter reglerne for nybyggeri.
Energikonsulenten udarbejder i disse tilfælde en
energimærkning som eksisterende byggeri jf.
bilag 4, der indeholder en bemærkning om,
hvorvidt bygningen lever op til energikravene,
der ligger til grund for byggetilladelsen.
Bemærkninger til, hvorvidt bygningen lever op
til energikravene, der ligger til grund for
byggetilladelsen beskrives i
energimærkningsrapporten, i overensstemmelse
med håndbogens bilag 2.
 EFK, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 229: Orientering om høring af udkast til bekendtgørelse om 'Håndbog for Energikonsulenter' (HB2019)
Stk. 3. Bygninger med blandet anvendelse skal
energimærkes i henhold til reglerne i
bygningsreglement.
Ved blandet anvendelse skal der være udarbejdet
xml-filer for de respektive anvendelser. I
indberetningsprogrammerne for energimærkning
skal disse filer opdeles i zoner. En bygning kan kun få
en energimærkningsrapport og et samlet mærke.
For bygninger med blandet anvendelse vægtes
energibehovene for bolig- og erhvervsdelen med
arealerne for de to anvendelser.
Bygningen overholder bygningsreglementets krav til
energirammen, hvis det vægtede energibehov er
mindre eller lig med den vægtede middelværdi af
energirammerne for bolig- og erhvervsdelen i
henhold til det relevante bygningsreglement.
Stk. 4. Bygninger, der ikke lever op til energikravene
i byggetilladelsen, får ikke noget energimærke.
Stk. 5. En energimærkningsrapport må kun
indeholde energimærkning af én bygning.
Undtagelse er rækkehuse, hvis byggetilladelsen
omfatter flere boligenheder, der er slået sammen til
en bygning, og der foreligger en dokumentation for
energirammen af denne bygning i én xml-fil.
(2.1, stk. 3) I bygninger med blandet anvendelse,
hvor der f.eks. indenfor samme bygning er både
boliger og butikker, foretages der en
underopdeling af bygningens samlede
opvarmede etageareal i bygningsafsnit med
samme anvendelse. Ved fastlæggelse af
energirammen for bygningen anvendes den
samme opdeling i bygningsafsnit med forskellig
anvendelse.
Hvis en bygning på 1000 m
2
for eksempel er
indrettet med 700 m
2
bolig og 300 m
2
erhverv,
bestemmes den samlede energiramme ud fra 70
% af energirammen for boliger plus 30 % af
energirammen for andre bygninger. Det
tilsvarende gælder ved beregning af
energibehovet.
2.2 Grundlag samt indgåelse af aftale om energimærkning af en ny bygning
BESTEMMELSE
VEJLEDNING
Stk. 1. Inden udarbejdelsen af energimærkningen
påbegyndes, skal der mellem det certificerede firma
og rekvirenten eller dennes befuldmægtigede
foreligge en aftale inklusiv grundlaget for
 EFK, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 229: Orientering om høring af udkast til bekendtgørelse om 'Håndbog for Energikonsulenter' (HB2019)
energimærkningen.
Aftalen og grundlaget bør mindst indeholde
følgende punkter:
1)
At aftalen omfatter energimærkning i henhold
til gældende retningslinjer.
Bygningens adresse, BBR-nummer og
etageareal.
At rekvirenten udleverer byggetilladelsen for
bygningen, hvoraf det fremgår, hvilket
bygningsreglement bygningen lever op til, og
om der er givet dispensationer for bygningen.
At rekvirenten udleverer en opdateret xml-fil,
der dokumenterer om bygningen overholder
kravene til energirammen. Det vil sige, at hvis
der i løbet af byggeriet er lavet ændringer i
byggeriet, skal det rettes til i xml-filen.
Evt. dokumentation for tæthedsprøve, hvis der
er krav om, eller der er gennemført
blowerdoortest (trykprøvning), skal den
foreligge.
Opdaterede bygnings- og
installationstegninger, der viser udførte
forhold.
Energidata på vinduer, døre og porte.
Data på varmeanlæg, brugsvandsanlæg og
cirkulationspumper.
Funktionsafprøvning for ventilationsanlæg i
henhold til bygningsreglementet.
(2.2, stk. 1, nr. 6) F.eks. tegninger som plan, snit,
facade osv.
2)
3)
4)
5)
6)
7)
8)
9)
10) Funktionsafprøvning af varme- og køleanlæg i
henhold til bygningsreglementet.
11) Data på vedvarende energi.
(2.2, stk. 1, nr. 11) Dvs. energidata såsom
solceller, solvarmeanlæg, varmepumper osv.
12) Honorar for opgaven.
13) Bilag til aftalen f.eks. bygningstegninger.
 EFK, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 229: Orientering om høring af udkast til bekendtgørelse om 'Håndbog for Energikonsulenter' (HB2019)
14) Eventuelle ændringer i forhold til
forudsætninger ved ansøgning om
byggetilladelse skal være indeholdt i filen.
15) Ved krav om registrering af belysning, skal der
leveres data samt funktionsafprøvning i
henhold til bygningsreglementet på
belysningen.
Stk. 2. Energikonsulenten skal bede om en
opdateret xml-fil, hvis xml-filen ikke er opdateret, er
fejlbehæftet eller af anden grund ikke overholder
kravene til energirammeberegninger ifølge SBi-
anvisning 213.
Stk. 3. Hvis nødvendigt materiale ikke kan
rekvireres, skal energikonsulenten konkludere, at
bygningen ikke lever op til energikravene, der ligger
til grund for byggetilladelsen.
(2.2, stk. 2) Opdateringer der alene vedrører
tekstæ dri ger eller a dre ”ikke-
ereg i gs æssige” æ dri ger, ka ikke
kræves opdateret.
2.3 Energimærkningens indhold
Stk. 1. Energimærkningsrapporten for nyopførte
bygninger, skal indeholde følgende elementer:
1)
2)
Bygningens energimærke.
En vurdering af, om bygningsreglementets krav
til dimensionerende transmissionstab er
overholdt.
En vurdering af, om kravene til mindste
varmeisolering (herunder e-ref. for vinduer) af
bygningsdele samt effektivitet m.v. af
varmefordelings-, ventilations- og fyringsanlæg
m.v. er opfyldt.
En beskrivelse af eventuelle afvigelser mellem
bygningen og byggetilladelsen.
Energikonsulentens konklusion.
3)
4)
5)
 EFK, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 229: Orientering om høring af udkast til bekendtgørelse om 'Håndbog for Energikonsulenter' (HB2019)
2.3.1 Bygningens energimærke
Stk. 1. Bygningens energimærke udtrykker
bygningens energieffektivitet. Dette beskrives ved at
indplacere bygningen på en energimærkeskala.
Ved beregning af det samlede energibehov til brug
for indplacering af bygningen på
energimærkeskalaen, skal energiforbruget af de
enkelte energiformer ganges med en energifaktor,
som fremgår af bygningsreglementet. Det sker
automatisk i programmerne til indberetning af
energimærker.
(2.3.1, stk. 1)
A2020 svarer til en bygning, der opføres
som bygningsreglementets lavenergiklasse.
A2015 svarer til en bygning, der er opført
efter bygningsreglement 2015 eller opføres
efter bygningsreglement 2018.
Indplacering på skalaen fremkommer ved en
beregning af bygningens behov for
energitilførsel udefra per kvadratmeter
opvarmet areal (energirammen). Det fremgår af
mærkningsskalaen, hvorledes en bygning
indplaceres afhængig af energibehovet per m
2
.
Beregning af energibehovet sker ved brug af
indberetningsprogrammer, der benytter den
seneste udgave af beregningskernen for det
gældende bygningsregelment (SBi’s
progra til
beregning af energiramme). Et eventuelt tillæg
indgår i energirammen i henhold til
bygningsreglementet. Retningslinjerne for
beregning af energibehovet fremgår i øvrigt af
SBi-anvisning 213, hvortil der henvises for
yderligere oplysninger.
Stk. 2. Beregningen af energibehovet skal ske ved
brug af beregningskernen for det i byggetilladelsen
gældende bygningsreglement.
(2.3.1, stk. 2) Kravene til energirammen fremgår
af det i byggetilladelsen gældende
bygningsreglementet. Hvis byggetilladelsen
f.eks. er udstedt i henhold til BR18, skal
beregningen af energibehovet ske ved brug af
beregningskernen for dette bygningsreglement.
(2.3.1, stk. 3) Hvis en bygnings energibehov
overholder kravene til A2020, men ikke
overholder kravene til f.eks. tæthed,
dimensionerende transmissionstab m.v. kan
bygningen ikke opnå et A2020 energimærke.
Stk. 3. Der kan kun udarbejdes det energimærke,
som overholder alle de energimæssige krav i forhold
til bygningsklassen.
 EFK, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 229: Orientering om høring af udkast til bekendtgørelse om 'Håndbog for Energikonsulenter' (HB2019)
2.3.2 Dimensionerende transmissionstab
Stk. 1. Energimærkningsrapporten skal indeholde
energikonsulentens vurdering af, om bygningen
lever op til bygningsreglements krav til det
dimensionerende transmissionstab.
(2.3.2, stk. 1) Kravene til det dimensionerende
transmissionstab fremgår af det i
byggetilladelsen gældende bygningsreglement.
2.3.3 Mindste varmeisolering
Stk. 1. Energimærkningsrapporten skal indeholde
energikonsulentens vurdering af, om bygningen
lever op til bygningsreglements krav til mindste
varmeisolering af bygningsdele,
varmefordelingsanlæg og fyringsanlæg.
(2.3.3, stk. 1) Kravene til mindstevarmeisolering
fremgår af det i byggetilladelsen gældende
bygningsreglement.
2.3.4 Afvigelser i forhold til byggetilladelsen
Stk. 1. Energikonsulenten skal registrere afvigelser i
forhold til kravene der ligger til grund for
byggetilladelsen. Det vil sige, om bygningen
overholder følgende:
1)
Den energiramme, som er givet i
byggetilladelsen.
Kravene til det dimensionerende
transmissionstab.
Bygningsreglementets krav til energiforbrug og
installationer.
(2.3.4, stk. 1) Det er ikke alle krav til
installationer som fremgår af
bygningsreglementet, men kun dem der har
indflydelse på energiforbruget, som skal
registreres.
2)
3)
2.3.5 Energikonsulentens konklusion
Stk. 1. På grundlag af en gennemgang af bygningen
konkluderer energikonsulenten, om bygningen lever
 EFK, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 229: Orientering om høring af udkast til bekendtgørelse om 'Håndbog for Energikonsulenter' (HB2019)
op til energikravene, der ligger til grund for
byggetilladelsen, og dette skal anføres i
energimærkningsrapporten.
Stk. 2. Det skal endvidere anføres i rapporten, om
bygningen overholder energirammen, det
dimensionerende varmetab samt
bygningsreglementets krav til installationer og
energiforbrug.
Stk. 3. Hvis der er udført ændringer af bygningen i
forhold til forudsætningerne i byggetilladelsen, skal
dette anføres i energimærkningsrapporten.
Stk. 4. Hvis ovennævnte krav er opfyldt anføres i
e ergi ærk i gsrapporte : ”Byg i ge le er op til
energikravene, der ligger til grund for
byggetilladelsen”.
Stk. 5. Hvis et eller flere af ovennævnte krav ikke er
opfyldt, får bygningen ikke tildelt et energimærke i
energimærkningsrapporten. Derudover anføres i
energimærkningsrapporte
: ”Byg i ge le er ikke
op til energikravene, der ligger til grund for
byggetilladelsen”.
Det anføres i energimærkningsrapporten, hvilket
eller hvilke krav, bygningen ikke lever op til.
Endvidere angives en kort beskrivelse af, hvilke
forhold, der gør, at bygningen ikke lever op til
energikravene, der ligger til grund for
byggetilladelsen.
Stk. 6. Hvis energikonsulenten har afbrudt
gennemgangen, fordi energikravene i
byggetilladelsen ikke er opfyldt, og der er sikkerhed
for, at bygningen ikke lever op til disse krav, skal
energikonsulenten redegøre for afvigelserne og
begrunde, hvorfor disse medfører, at bygningen ikke
kan leve op til kravene.
(2.3.5, stk. 5) Hvis konsulenten under
bygningsgennemgangen konstaterer afvigelser,
der samlet set vil indebære, at konsulenten med
stor sikkerhed kan afgøre, at bygningen ikke kan
leve op til kravet i energirammen, kan
energikonsulenten vælge at afbryde
energimærkningen, selv om konsulenten ikke
har vurderet alle elementer i mærkningen.
Bilag 3
 EFK, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 229: Orientering om høring af udkast til bekendtgørelse om 'Håndbog for Energikonsulenter' (HB2019)
Bilag 3: Energimærkning uden bygningsgennemgang
3.1 Energimærkning uden bygningsgennemgang
BESTEMMELSE
VEJLEDNING
3.1.1 Generelt
Stk. 1. Bygninger, der kan energimærkes uden
bygningsgennemgang, er bygninger med BBR-
anvendelseskoderne 110 (stuehus til
landbrugsejendom), 120 (fritliggende enfamilieshus)
og 130, 131 og 132 (række-, kæde-, eller
dobbelthus), og bygningerne skal opfylde følgende
kriterier:
1)
Bygningen skal være opført maksimalt 25 år
før energimærkningen.
(3.1.1, stk. 1) Det forudsættes, at hele
varmeforsyningen hidrører fra en af de nævnte
varmeforsyninger. Der tages ikke hensyn til
supplerende varmeinstallationer som f.eks.
solvarme, brændeovn, pejse og lignende.
(3.1.1, stk. 1, nr. ) Ved energimærknings forstås
det tidspunkt hvor energimærkningen uden
bygningsgennemgang indberettes, og får en
gyldighedsdato.
2)
Krav om energimærkning af bygningen ved
nyopførelse er overholdt.
Varmeforsyningen er olie, naturgas,
fjernvarme, el (herunder varmepumpe) eller
biobrændsel med centralvarmeanlæg.
3)
Stk. 2. Hvis ansøgningen om byggetilladelsen er
indsendt til kommunen den 1. april 2006 eller
senere, skal bygningen energimærkes inden
færdigmelding til kommunen. Hvis denne
energimærkning ikke har fundet sted, kan bygningen
ikke energimærkes uden bygningsgennemgang.
Stk. 3. Energimærkningen omfatter:
En standardiseret karakteristik af en bygnings
energimæssige tilstand vurderet ud fra
tilsvarende bygningers energiforbrug til
 EFK, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 229: Orientering om høring af udkast til bekendtgørelse om 'Håndbog for Energikonsulenter' (HB2019)
opvarmning. Heri indgår energiforbruget til
opvarmning og varmt brugsvand.
En oversigt over forslag til energibesparende
foranstaltninger ved renovering og ombygning.
Stk. 4. Energimærkningsrapporten for nyere
bygninger, der energimærkes uden
bygningsgennemgang, indeholder kun følgende
elementer:
Bygningens energimærke
Bygningens grunddata
En beskrivelse af energibesparelser, der kan
overvejes ved renoveringer eller udskiftning af
bygningsdele.
Stk. 5 Bygningsenergimærke: Indplacering på
skalaen afhænger af bygningens opførelsesår og
varmeforsyning.
Stk. 6. Energibesparelsesforslag i energimærkning
uden bygningsgennemgang omfatter:
Energibesparelser ved renovering eller reparation
afhænger af bygningens opførelsesår,
varmeforsyning og muligheder for konvertering.
Teksten til energibesparelserne er standardtekster.
Teksterne vælges automatisk af
indberetningsprogrammet ud fra:
Bygningens opførelsesår.
Bygningens varmeforsyning.
Mulighederne for tilslutning til fjernvarme eller
naturgas.
3.1.2 Bygningens energimærke
Stk. 1. Energimærkningsrapporten for nyere
bygninger, der energimærkes uden
bygningsgennemgang, indeholder følgende
(3.1.2, stk. 1) Bygningens energimærke
udtrykker bygningens energieffektivitet. Dette
beskrives ved at indplacere bygningen på en
 EFK, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 229: Orientering om høring af udkast til bekendtgørelse om 'Håndbog for Energikonsulenter' (HB2019)
2037454_0026.png
elementer:
1)
2)
Bygningens energimærke.
Bygningens grunddata.
skala bestående af skalatrinene A2020, A2015,
A2010, B, osv. til G.
Grunddata omfatter:
Bygningens anvendelse.
Opførelsesår.
Bygningens størrelse.
Varmeinstallation og brændsel/forsyning.
3)
En beskrivelse af energibesparelser, der kan
overvejes ved renoveringer eller udskiftning af
bygningsdele.
Energibesparelser ved renovering eller
reparation afhænger af bygningens
opførelsesår, varmeforsyning og muligheder for
konvertering.
3.1.3 Skema og erklæring
Stk. 1. Der sendes et skema om bygningsoplysninger
vedlagt en vejledning og erklæring til ejeren.
(3.1.3, stk. 1) Ejeren udfylder skema og
underskriver erklæringen og sender dette til
konsulenten. Energistyrelsens
standardaftaleformular, som kan anvendes
findes på:
http://www.hbemo.dk
Stk. 2. Ejeren skal udfylde og underskrive erklæring
ved energimærkning uden bygningsgennemgang.
Stk. 3. Energikonsulenten skal sikre, at data, som
afleveres af ejeren, stemmer overens med
ejendommens oplysninger i BBR.
Disse data omfatter:
Nøjagtig adresse.
Bygningens BBR anvendelseskode.
Bygningens opførelsesår.
Bygningens størrelse (m² bolig- og
erhvervsareal).
 EFK, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 229: Orientering om høring af udkast til bekendtgørelse om 'Håndbog for Energikonsulenter' (HB2019)
Varmeinstallation og
brændsel/varmeforsyning.
Ved elvarme, om der er varmepumpe til
opvarmning og varmt vand.
Erklæring om, at bygningen ikke har været
underkastet omfattende ombygninger, der
påvirker den energimæssige ydeevne, og at
eventuelle krav om energimærkning inden
færdigmeldingen af bygningen er overholdt.
Ejers navn.
(3.1.3, stk. 4) Energikonsulentens vurdering
omfatter følgende forhold:
Bygningens data.
Erklæring.
Stk. 4. Hvis det viser sig, at der er
uoverensstemmelser mellem ejerens oplysninger og
oplysningerne i BBR for så vidt angår bygningens
anvendelse, opførelsesår samt varmeinstallation og
brændsel/forsyning, kan der ikke udarbejdes en
energimærkning uden bygningsgennemgang.
Disse oplysninger kan hentes fra OIS.
Konsulenten kan lave opslag i OIS via de
indberetningsprogrammer, der benyttes til
energimærkningen.
Stk. 5. For så vidt angår bygningens størrelse, må der
maksimalt være en uoverensstemmelse på 10 %
mellem ejerens oplysninger og oplysningerne i BBR.
Energikonsulenten skal kontrollere, at erklæringen
er underskrevet uden forbehold.
Bilag 4
Bilag 4: Energimærkning af eksisterende bygninger
4.1 Energimærkning af eksisterende bygninger
Formålet med energimærkning af eksisterende bygninger er at fremme energibesparelser i Danmarks
bygningsmasse. En energimærkning består af to dele, der tilsammen belyser en bygnings energimæssige
tilstand og dens besparelsespotentiale:
 EFK, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 229: Orientering om høring af udkast til bekendtgørelse om 'Håndbog for Energikonsulenter' (HB2019)
2037454_0028.png
1. En del hvorved bygningen indplaceres på energimærkeskalaen.
2. En del som indeholder forslag til energiforbedrende og energibesparende tiltag i bygningen.
Energimærkninger giver desuden ejere, lejere og overdragere af bygninger eller bygningsenheder et
sammenligningsgrundlag til at vurdere bygningers energimæssige ydeevne.
4.2 Indgåelse af aftale
BESTEMMELSE
VEJLEDNING
Stk. 1. Inden udarbejdelse af en energimærkning
påbegyndes, bør der foreligge en skriftlig aftale
mellem det certificerede energimærkningsfirma og
bygningsejer.
Aftalen bør klarlægge følgende punkter:
At aftalen omfatter energimærkning i henhold
til gældende regler i Håndbog for
Energikonsulenter.
Bygningens adresse, BBR-nummer og
opførelsesår.
Om der kan foretages destruktive
undersøgelser af de enkelte bygningsdele.
Honorar for opgaven.
Præcisering af hvilke bilag, der er vedlagt
aftalen.
I hvilket omfang, der kan foretages destruktive
undersøgelser af de enkelte bygningsdele.
Evt. udlevering af driftsjournal, der opfylder
kravene til flerfamiliehuse/erhverv.
(4.2, stk. 1) Energistyrelsens
standardaftaleformular, som kan anvendes findes
på:
http://www.hbemo.dk.
Firmaet kan også
udarbejde sin egen aftaleformular. Hvis firmaet
vælger at udarbejde sin egen formular, bør denne
mindst indeholde de oplysninger, som fremgår af
stk. 1.
 EFK, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 229: Orientering om høring af udkast til bekendtgørelse om 'Håndbog for Energikonsulenter' (HB2019)
2037454_0029.png
4.3 Indhentning af data
Stk. 1. For at udarbejde en retvisende
energimærkning skal energikonsulenten aktivt søge
at indhente følgende oplysninger fra bygningsejeren
eller administrator for ejendommen:
1)
Udfyldt ejeroplysningsskema, herunder om der
er givet tilladelse til destruktiv undersøgelse.
Kopi af årsopgørelse for det seneste års
energi- og vandforbrug og de samlede
omkostninger.
Kopi af hulmursattest og bygningstegninger,
hvis det findes.
Eventuel dokumentation for tekniske anlæg.
F.eks. kedel, ventilationsanlæg mm.
2)
3)
4)
Stk. 2. Hvis ejeren ikke kan eller nægter at udlevere
disse oplysninger, skal det fremgå af
kommentarfeltet i energimærkningsrapporten. Hvis
der er tale om et dødsbo, skal oplysningerne
indhentes hos boet.
Stk. 3. Hvis ejer giver oplysning om isolerings- eller
efterisoleringstilstand af konstruktioner, skal
energikonsulenten ved sin gennemgang af
bygningen kontrollere sandsynligheden for, at det
oplyste er korrekt, eventuelt ved at foretage
målinger. Hvis oplysningerne ikke umiddelbart
forekommer sandsynlige, skal det tydeligt fremgå af
energimærkningsrapporten med en begrundelse.
Stk. 4. Energikonsulenten skal aktivt finde
bygningstegninger via weblageret/filarkiv eller via
digitalt arkiv hos den respektive kommune.
(4.3, stk. 4) Der er tale om at indhente
bygningstegninger digitalt og ikke ved rekvirering
fra de enkelte kommuner. Det kunne f.eks. være på
en af følgende metoder:
https://www.weblager.dk/
http://www.filarkiv.dk/
 EFK, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 229: Orientering om høring af udkast til bekendtgørelse om 'Håndbog for Energikonsulenter' (HB2019)
eller den respektive kommunes offentlig
tilgængelig arkiv.
4.4 Retningslinjer for udarbejdelse af energimærkninger
4.4.1 Generelt
Stk. 1. Ved helt eller delvis sammenbyggede
enfamiliehuse med lodret skel (række-, kæde- eller
dobbelthuse) skal hver enhed energimærkes, som
var det én bygning.
(4.4.1, stk. 1) Dette er bygninger med
anvendelseskode 130, 131 og 132.
Stk. 2. Bygninger skal energimærkes efter
anvendelseskoden anført i BBR.
For bygninger, hvor energimæssige forhold er
registreret forkert i BBR, kan energikonsulenten
afbryde energimærkningen og bede ejer om at
opdatere BBR, for efterfølgende at energimærke
korrekt.
Energikonsulenten skal, hvor ovenstående ikke er
muligt, energimærke som anført i BBR og skrive en
bemærkning i energimærkningsrapporten om, at
der er fejl i BBR.
Stk. 3. Bygninger med blandet anvendelse
energimærkes som én bygning med ét
energimærke, men skal i
energimærkningsrapporten opdeles i to zoner. Én
for boligdelen og én for erhvervsdelen.
(4.4.1, stk. 2) Energikonsulenten bør gøre ejer
opmærksom på vigtigheden af korrekt BBR
registrering. Energikonsulenten kan f.eks. indhente
fuldmagt fra boligejer til at ændre BBR-
oplysningerne.
Problemet kan være aktuelt ved parcelhuse, som er
blevet opdelt i to enheder, og hvor dette ikke
fremgår af BBR.
Derudover ved parcelhuse, hvor et udhus dvs. en
BBR-kode, der ikke skal energimærkes er blevet
inddraget til bolig.
(4.4.1, stk. 3) Energimærket vægtes i forhold til den
procentvise størrelse af de to zoner. Dette er
nærmere beskrevet nedenfor i kapitel 4.4.7
”Byg i ger ed la det a e delse”.
4.4.2 Flere bygninger i én energimærkningsrapport
Stk. 1. En energimærkningsrapport kan indeholde
flere energimærkede bygninger, hvis bygningerne
har samme BBR anvendelseskode,
(4.4.2, stk. 1) I energimærkningsrapporten vil hver
bygning være beskrevet for sig og fremstå med sit
 EFK, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 229: Orientering om høring af udkast til bekendtgørelse om 'Håndbog for Energikonsulenter' (HB2019)
opvarmningsform, ejer og ejendoms- og
kommunenummer.
eget energimærke.
4.4.3 Bygningsgennemgang og registrering
Stk. 1. Bygningsregistreringen skal afspejle
bygningens fysiske karakteristika og de faktiske
forhold på besigtigelsestidspunktet. Det betyder
blandt andet, at nedennævnte parametre skal svare
til den fysiske bygning på besigtigelsestidspunktet:
1)
2)
3)
4)
5)
6)
Den geografiske orientering af bygningen.
Afgrænsningen af klimaskærmen.
Den overordnede beskrivelse af
bygningsdelene.
Varmeanlæggets type.
Installationer.
Brændsel/energiform.
(4.4.3, stk. 1) Det er således f.eks. det varmeanlæg,
der står i bygningen på besigtigelsestidspunktet,
som registreres og ikke det varmeanlæg, som
bygningsejer har tænkt sig at installere i
bygningen.
Stk. 2. Bygningen skal beskrives, således at
bygningsejeren og andre brugere af
energimærkningen kan genkende bygningsdelene
og installationerne samt forstå
energibesparelsesforslagene.
Stk. 3. Bygningsregistreringen skal gennemføres i
henhold til SBi-anvisning 213.
SBi-anvisning 213 anvendes, hvis håndbogen ikke
beskriver forholdet.
Stk. 4. Destruktive undersøgelser i forbindelse med
bygningsgennemgangen kan kun foretages, hvis
bygningsejeren har givet skriftlig tilladelse til dette.
(4.4.3, stk. 4) Regler om destruktive undersøgelser
kan ses i kapitel 4.5.1.2.
4.4.3.1 Definition af opvarmet areal
 EFK, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 229: Orientering om høring af udkast til bekendtgørelse om 'Håndbog for Energikonsulenter' (HB2019)
Stk. 1. Energimærkningen skal baseres på det
opvarmede etageareal.
Stk. 2. Ved det opvarmede etageareal forstås den
del af bygningens samlede areal, der kan opvarmes
til mindst 15 °C, inkl. eventuelle glasrum, kældre og
overdækkede rum. En bygnings opvarmede
etageareal beregnes ved sammenlægning af
bruttoarealerne af samtlige opvarmede etager,
herunder opvarmede kældre og tagetager.
Bruttoarealet måles til ydersiden af ydervæggene i
et plan bestemt af oversiden af færdigt gulv.
For tagetagen gælder, at der til arealet medregnes
kun den del af arealet, der i et vandret plan 1,5 m
over færdigt gulv ligger inden for planets skæring
med tagbeklædningens udvendige side.
Rum, der går gennem flere etager medregnes kun
til den etage, i hvilket gulvet er beliggende. Trapper,
trapperum, installationsskakte, altangange og
elevatorskakter medregnes dog for hver etage.
Stk. 3. Energikonsulenten skal i
energimærkningsrapporten beskrive, hvorledes det
opvarmede areal er fremkommet.
Stk. 4. Ved opmåling, skal energikonsulenten
foretage en præcis og fuld opmåling af det
opvarmede areal.
(4.4.3.1, stk. 3) Kan f.eks. beskrives ved at oplyse
det registrerede m
2
for hver etage.
(4.4.3.1, stk. 2) Bygninger registreret med
anvendelseskode i BBR som garage (910) er i
henhold til § 4,nr. 4 i bekendtgørelse om
energimærkning af bygninger undtaget fra
energimærkning.
(4.4.3.1, stk. 4) Det opvarmede etageareal
bestemmes som beskrevet i bygningsreglementets
§ 256, nr. 3. For bestemmelse af det opvarmede
areal i kældre, se dog kapitel 4.4.3.3 og 4.4.3.5
nedenfor.
(4.4.3.1, stk. 5) Beboelsesrum kunne for eksempel
være følgende:
•
•
•
•
•
Soveværelse.
Opholdsrum.
Kontorrum.
Køkken.
Udnyttet tagetage.
Stk. 5. Beboelsesrum, som er uden nogen form for
varmekilde, og som ikke er i åben forbindelse med
andre opvarmede rum, registreres som opvarmet
med samme opvarmningsform som resten af
bygningen, uanset at der ingen varmekilde er i
rummet.
Energikonsulenten skal dog vurdere, om
opvarmningsformen er tilstrækkelig til at kunne
opvarme beboelsesrum, som er uden nogen form
for varmekilde.
 EFK, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 229: Orientering om høring af udkast til bekendtgørelse om 'Håndbog for Energikonsulenter' (HB2019)
Hvis energikonsulen vurderer, at
opvarmningsformen ikke er tilstrækkelig, registreres
beboelsesrum uden varmekilde som el-opvarmet.
•
•
Stk. 6. Beboelsesrum, som er uden nogen form for
varmekilde skal tydeligt angives i
energimærkningsrapporten, samt hvordan de
forudsættes opvarmet.
Stk. 7. Varmetab m.v. fra lager, der opvarmes til
mellem 5 °C og 15 °C beregnes særskilt. Lagerareal
indgår derfor ikke som opvarmet areal i den
almindelige beregning.
Beboelsesrum skal have en størrelse og
udformning, som gør dem hensigtsmæssige i
forhold til deres brug.
Kælderrum som ifølge BBR er godkendt til
beboelse.
(4.4.3.1, stk. 7) Se kapitel 4.4.3.2 om lager.
4.4.3.2 Lager
Stk. 1. Lager betyder her andre bygninger end
boliger og der i BBR er defineret som værende lager
so ku er op ar et til elle ” og °C”.
Stk. 2. Setpunkt for opvarmning af lager:
Lager opvarmet til mellem 5 og 15 °C skal regnes
med et setpunkt for opvarmning på 15 °C.
(4.4.3.2, stk. 1) Det er typisk bygninger uden faste
arbejdspladser, herunder lagre og værksteder,
hvor krav til rumtemperatur ikke overstiger 15 °C.
Ved konstruktion mellem opvarmet areal (20 °C)
og lager som er vurderet til at kunne opvarmes til
15 grader, kan man se bort fra transmissionstabet
gennem konstruktionen.
Stk. 3. Dimensionerende temperaturer: For lager
opvarmet til mellem 5 og 15 °C anvendes en
dimensionerende rumtemperatur på 15 °C.
4.4.3.3 Kældre
Stk. 1. Hele kælderens opvarmede areal medtages i
bygningens samlede opvarmede areal.
(4.4.3.3, stk. 1) Eksempel:
Ved bolig/erhvervsareal forstås et areal som
opfylder byggelovgivnings krav til
beboelsesrum i bygningsreglementet og SBi-
230. Dvs. rum som er godkendt til
beboelse/erhverv i henhold til BBR.
 EFK, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 229: Orientering om høring af udkast til bekendtgørelse om 'Håndbog for Energikonsulenter' (HB2019)
2037454_0034.png
Rum der er godkendt til beboelse eller
erhvervsareal registreres i det opvarmede
areal, uanset om rummet er uopvarmet. Se
kapitel 4.4.3.1, stk. 5
Stk. 2. Hvis kælderen er registreret forkert i BBR,
skal energikonsulenten i så fald skrive en
bemærkning i energimærkningsrapporten om, at
der er fejl i BBR.
Stk. 3. En kælder og dele af en kælder betragtes kun
som opvarmet, hvis der er åben forbindelse til
opvarmede rum, eller hvis der er en permanent
opvarmningskilde jf. dog stk. 4.
(4.4.3.3, stk. 2) Se kapitel 4.4.1, stk. 2.
(4.4.3.3, stk. 3) F.eks.
Der er ikke tale om åben forbindelse, hvis
kælderens rum er adskilt ved f.eks. en dør
eller der uden væsentlige indgreb kan
indsættes en dør.
Som udgangspunkt betragtes hver enkelt rum
i kælderen som selvstændige rum.
Eksempel på registrering af kælder:
Hvis kælderen i eksemplet ovenfor er
registreret i BBR med 63 m
2
kælder, heraf 26
m
2
til beboelse i kælder, skal 26 m2 af
kælderen registreres som opvarmet, uanset
om der er opsat varmekilder. I eksemplet
a tages det, at trapperu
et, og WC’et
udgør de 26 m
2
. Da der er åben forbindelse
mellem trapperummet og hobbyrummet, vil
hobbyrummet også skulle registreres som
opvarmet, såfremt der er opsat varmekilde i
trapperummet.
 EFK, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 229: Orientering om høring af udkast til bekendtgørelse om 'Håndbog for Energikonsulenter' (HB2019)
2037454_0035.png
Hvis der, derudover er opsat varmekilder i de
disponible rum, vil begge disse rum også
skulle registreres som opvarmede, selvom de
ikke er registreret til beboelse i BBR.
Rummene skal registreres med deres fulde
areal.
Stk. 4. Uopvarmede rum der er godkendt som
beboelse- eller erhvervsareal i BBR, men er uegnet
til daglig brug regnes dog ikke for opvarmet.
(4.4.3.3, stk. 4) Uegnede til daglig brug kunne
f.eks. være, hvor adgang/ophold besværliggøres af
loftshøjde eller tekniske installationer m.m.
4.4.3.4 Indeliggende trapperum, gange og entre m.v.
Stk. 1. Indvendige trapperum, gange og entréer
regnes som opvarmede arealer, selvom der ikke er
en varmekilde.
(4.4.3.4, stk. 1) En bygnings etageareal beregnes
ved sammenlægning af bruttoarealerne af
samtlige etager, herunder kældre og udnyttelige
tagetager samt altanlukninger, udestuer,
forbindelsesgange og lignende.
Stk. 2. For kælder gælder stk. 1 kun i de tilfælde,
hvor hele kælderens øvrige del er betragtet som
opvarmet.
4.4.3.5 Udnyttet tagetager
Stk. 1. I udnyttet tagetager til beboelse medregnes
alene det areal, der i et vandret plan 1,5 m over
færdigt gulv, ligger inden for planets skæring med
tagbeklædningens udvendige side. Ved fælles
vægge mellem rum, der skal medregnes til hver sin
etage, måles til midten af den fælles væg.
(4.4.3.5, stk.1)
 EFK, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 229: Orientering om høring af udkast til bekendtgørelse om 'Håndbog for Energikonsulenter' (HB2019)
2037454_0036.png
4.4.3.6 Udestuer
Stk. 1. En udestue betragtes kun som opvarmet,
hvis der er en åben forbindelse til boligen, eller
udestuen har permanent opvarmningskilde og er
isoleret i en sådan grad, at udestuen kan opvarmes
til 15 °C hele året
.
(4.4.3.6, stk.1) Der er ikke tale om åben
forbindelse, hvis udestuen er adskilt ved f.eks. en
dør eller der uden væsentlige indgreb kan
indsættes en dør.
4.4.3.7 Uopvarmede rum
Stk. 1. Rum, hvis eneste varmekilde er varmerør
(f.eks. udestuer, kældre, tagrum, m.v.), betragtes
som udgangspunkt som uopvarmede. Hvis
opvarmningskilden er bygningens
varmeproducerende anlæg, betragtes området også
som uopvarmet. Se dog kapitel 4.4.3.1, stk. 5 for
beboelsesrum uden varmekilde.
4.4.4 Afgrænsning af bolig og erhvervsareal
Stk. 1. Boligarealer og erhvervsarealer opgøres efter
samme princip som beskrevet ovenfor for opvarmet
areal.
(4.4.4, stk. 1) Boligarealer og erhvervsarealer
fremgår af BBR, og kan ses via opslag på
www.boligejer.dk.
Boligarealerne/erhvervsarealerne inkluderer ifølge
BBR:
Andel i adgangsarealer, herunder trapper,
elevatorer m.m. I rene beboelsesbygninger og
bygninger, hvor der er fælles indgang til bolig
og erhvervsenheder, er disse fordelt med lige
store andele på de enheder, der har adgang
hertil, uanset størrelse. For bygninger med
altangang er arealet fordelt på alle bolig og
erhvervsenheder, dvs. også på enheder i
stueetagen.
Areal af samtlige beboelses- og erhvervsrum,
herunder areal af rum indenfor enheden
 EFK, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 229: Orientering om høring af udkast til bekendtgørelse om 'Håndbog for Energikonsulenter' (HB2019)
(rum, der hænger sammen via intern trappe)
i kælder, og rum, som lovligt må anvendes til
beboelse eller erhverv.
Køkken, baderum og wc-rum i kælderareal,
der er indrettet til beboelse og/eller erhverv.
Areal, der er indrettet til beboelse og/eller
erhverv i udnyttet tagetage. Til tagetagens
samlede areal medregnes både det areal,
som udnyttes, og det areal, der kan udnyttes
til beboelse eller erhverv. Areal, der f.eks. på
grund af blokering med spær eller for lav
loftshøjde ikke kan udnyttes til disse formål,
medregnes således ikke.
Boligarealer/erhvervsarealer inkluderer ikke
kælderarealer, der anvendes til bolig/erhverv
og er beliggende adskilt fra enheden.
4.4.5 Vurdering af oplysninger i BBR
Stk. 1. Energikonsulenten skal vurdere, om der er
afvigelser mellem det faktiske areal i bygningen og
det registrerede areal i BBR.
Stk. 2. Energikonsulenten skal notere, hvis der er
tale om markante og iøjefaldende afvigelser.
Er dette er tilfældet, beskriver konsulenten det i
feltet ”Ko
e tarer til yg i gs eskri else ”.
(4.4.5, stk. 1) Det er altid det faktiske opvarmede
areal, der skal ligge til grund for
energimærkningen, jf. kapitel 4.4.3.1. Således må
det registrerede areal i BBR ikke ligge til grund for
energimærkningen, uanset afvigelse.
(4.4.5, stk. 2) Markante og iøjefaldende afvigelser
kan for eksempel være følgende:
En afvigelse på mere end ±10 % mellem det
faktiske opvarmede areal i bygningen og det
registrerede areal i BBR.
Opvarmede kælderarealer, som ikke er
godkendte jf. BBR.
Arealer, som er opvarmede iht. kapitel
4.4.3.1, men ikke medgår i det samlede bolig-
/erhvervsareal ifølge BBR.
Tilbygninger, som ikke er registrerede i BBR.
 EFK, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 229: Orientering om høring af udkast til bekendtgørelse om 'Håndbog for Energikonsulenter' (HB2019)
4.4.6 Opdelingen af bygningen i zoner
Stk. 1. Ved bygningsregistreringen kan bygningen
opdeles i flere zoner.
(4.4.6, stk. 1) Dette kan gøres, hvis der er behov for
en underopdeling af en bygning, for eksempel ved
energimærkning af bygninger med blandet
anvendelse, eller ved zoner med forskellige
temperatursæt, ventilation eller belysning.
Stk. 2. Ved opdeling af en bygning i zoner, skal de
enkelte zoner beskrives og markeres med et
nummer i energimærkningsrapporten.
Stk. . Ved e ”zo eopdeli g” af e yg i g i de
for samme skala, dvs. hvis en erhvervsbygning
indeholder både lager og kontor, opdeles bygningen
i to zoner inden for samme skala med forskellige
setpunkter for temperatur.
(4.4.6, stk. 3) Hvis en bygning, er opdelt i kontor og
lager, deles bygningen op i to dele, hvor man
udarbejder to energirammer, således at de
korrekte temperatursæt kan benyttes. Der
anvendes stadigvæk samme skala. Dvs. i dette
tilfælde energimærkeskalaen for erhverv.
(4.4.6, stk. 4) Ved at det er angivet i BBR at der er
tale om lager kan bestemmelse af arealet f.eks. ske
ved oplysninger fra ejer eller registrering på stedet.
Stk. 4. Lager medregnes, hvis dette er anført ved
anvendelseskode eller separat i BBR.
Energikonsulenten skal tydeligt redegøre for,
hvorledes arealet af lageret er beregnet i
energimærkningsrapporten.
Stk. 5. For en bygning med en tre-zoneopdeling,
dvs. erhverv, bolig og lager skal bygningen opdeles i
”tre zo er”, ”to zo er” for erh er , h or åde lager
og kontor/butikker deles op efter
te peratursættet, og ”e zo e” for oligdele .
(4.4.6, stk. 5) Dette gælder kun i de tilfælde, hvor
der i BBR for bygningen er registreret et lager.
Dette skal tydeligt fremgå af
energimærkningsrapporten.
4.4.7 Bygninger med blandet anvendelse
Stk. 1. Bygninger energimærkes med blandet
anvendelse, når større bygningsafsnit har en anden
anvendelse end hovedanvendelsen for bygningen.
Ved større bygningsafsnit forstås bygningsafsnit,
som enten er på mindst 1.000 m
2
opvarmet
etageareal, eller som udgør mindst 20 % af det
(4.4.7, stk. 1) Eksempelvis regnes en boligejendom
med butikker, der udgør 15 % af etagearealet, som
en boligejendom (bygningsreglementets § 262).
Hvis en bygning på 1000 m
2
for eksempel er indrettet
med 790 m
2
bolig og 210 m
2
erhverv, bestemmes den
samlede energiramme ud fra 79 % af energirammen
for boliger plus 21 % af energirammen for erhverv.
 EFK, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 229: Orientering om høring af udkast til bekendtgørelse om 'Håndbog for Energikonsulenter' (HB2019)
2037454_0039.png
samlede, opvarmede etageareal i bygningen.
For bygninger med blandet anvendelse, hvor
hovedanvendelsen udgør mindst 80 % af det
samlede etageareal, regnes bygningens anvendelse
udelukkende som hovedanvendelsen.
Det tilsvarende gælder ved beregning af
energibehovet.
Hvis en bygning på 10000 m² for eksempel er
indrettet med 8500 m² bolig og 1500 m² erhverv,
bestemmes den samlede energiramme ud fra 85 % af
energirammen for boliger plus 15 % af
energirammen for erhverv, da erhvervsdelen er over
1000 m².
(4.4.7, stk. 2) Energimærkeskalaer findes på
http://www.hbemo.dk.
Stk. 2. I Bygninger med blandet anvendelse skal
bygningsafsnit til bolig, mærkes i henhold til
”e ergi ærkeskala for oliger”, og afs it til erh er
skal ærkes i he hold til ”e ergi ærkeskala for
erh er ”.
Stk. 3. Ved energimærkning af bygninger med
blandet anvendelse opdeles bygningen i zoner alt
efter hvilken anvendelse disse har.
Stk. 4. Energiforbruget for bygninger med blandet
anvendelse beregnes som et vægtet gennemsnit af
bolig- og erhvervsdelen, hvor det beregnede
energiforbrug per m
2
for bolig- og erhvervsdel
vægtes med de relative arealer for de to
anvendelser. Energimærket for bygningen beregnes
tilsvarende ved at vægte skalaværdierne for bolig-
og erhvervsdelene på samme måde.
(4.4.7, stk. 3) Se kapitel 4.6 for registrering af
tekniske installationer som forsyner flere bygninger
og zoner f.eks. kedler.
(4.4.7, stk. 4) Ved beregning af energibehov og
energibesparelser i indberetningsprogrammerne
tages der hensyn til bygningsanvendelsen af hver
zone.
4.4.8 Energikonsulentens kommentarer til bygningsgennemgangen
Stk. 1. Energikonsulenten skal udarbejde
kortfattede beskrivelser af energirelevante forhold
om de enkelte bygningsdele.
Stk. 2. Energikonsulenten skal beskrive relevante
forudsætninger for energimærkningen. Dette skal
blandt andet omfatte følgende:
Hvorledes det opvarmede areal er
fremkommet?
 EFK, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 229: Orientering om høring af udkast til bekendtgørelse om 'Håndbog for Energikonsulenter' (HB2019)
Har der været rum, der ikke har været adgang
til?
Har dele af det opvarmede areal ikke været
opvarmet af nuværende ejer/bruger?
Benyttes bygningen anderledes, end det er
registreret på BBR-meddelelsen?
Passer BBR-meddelelsens oplysninger med det
energikonsulenten har registreret?
Hvad er grundlaget for varmekoefficienterne i
skjulte konstruktioner, og er der benyttet
tegninger, oplysninger tilvejebragt af
bygningsejer, destruktive undersøgelser m.v.?
Er der andre forhold, som kan have betydning
for energimærkningen?
Stk. 3. Beskrivelserne i energimærkningsrapporten
skal kunne forstås og genkendes af lægmand.
4.4.9 Forslag om energibesparelser
Stk. 1. Energikonsulenten skal vurdere muligheden
for energiforbedring i forhold til:
1)
2)
Alle dele af klimaskærmen.
Alle installationer som indgår i beregningen af
energiforbruget, herunder også automatik som
måtte knytte sig hertil.
Varmtvandsforbrug.
Fælles/alm. belysning (gælder ikke BBR-
anvendelseskoder 110, 120, 130, 131 og 132).
Udskiftning af bygningsfaste, stærkt el-
forbrugende komponenter.
Konvertering til eller supplering med anden
forsyning, herunder vedvarende energi.
(4.4.9, stk. 2) Konsulenten bør ikke foreslå tætning af
klimaskærmen i bygninger, hvor det kan medføre for
3)
4)
5)
6)
Stk. 2. Energikonsulenten skal altid tage følgende
 EFK, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 229: Orientering om høring af udkast til bekendtgørelse om 'Håndbog for Energikonsulenter' (HB2019)
tiltag i betragtning:
lille ventilation, med mindre der samtidig foreslås
andre foranstaltninger til at forbedre ventilationen
og udtrykkeligt gøres opmærksom på
problemstillingen i energimærkningsrapporten
1)
Udbedring af utætheder i klimaskærmen, hvis
der er regnet med øget ventilation som følge
af utætheder i klimaskærmen.
Udskiftning af kedler ældre end 10 år.
Varmtvandsinstallation og styring.
Installation af vedvarende energikilder.
2)
3)
4)
Stk. 3. Hvis de i stk. 2 nævnte tiltag ikke medtages,
skal årsagen til det angives i
energimærkningsrapporten.
Stk. 4. Energimærkningsrapport skal ikke indeholde
forslag til energi-, el- eller vandbesparelser på andre
områder end overnævnte. Forslag vedrørende
hårde hvidevarer, elektronik, butiks- eller
procesudstyr skal for eksempel ikke medtages.
Stk. 5. Energikonsulenten skal desuden altid
vurdere, om der kan findes andre forslag, herunder
mindre vidtgående forslag, som har kortere
tilbagebetalingstid, kræver en mindre investering
eller som af anden grund må formodes at virke
mere motiverende.
Stk. 6. Besparelsesforslagene skal respektere
begrænsningerne for bevaringsværdige bygninger
og må ikke være uforenelige med
bevaringsværdierne. Energikonsulenten skal
beskrive hvilke forslag, der ikke er medtaget af
denne grund i energimærkningsrapporten.
4.4.9.1 Kategorisering af forslag
Stk. 1. Energibesparelsesforslag skal opdeles i to
 EFK, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 229: Orientering om høring af udkast til bekendtgørelse om 'Håndbog for Energikonsulenter' (HB2019)
kategorier:
1)
Kategori 1-forslag (rentable), har en simpel
tilbagebetalingstid som er mindre end eller lig
med foranstaltningens levetid, når forslaget
gennemføres uafhængigt af andre
renoveringstiltag.
(4.4.9.1, stk. 1, nr. 1) Tilbagebetalingstiden (Tbt)
defineres som investeringen (I) divideret med den
årlige energibesparelse (Eb) ved gennemførelsen af
foranstaltningen, det vil sige:
Tbt = l/Eb
Levetiden er det antal år som den ændrede
installation eller bygningsdel må forventes at kunne
fungere.
Levetider kan enten være standardværdier, som
fremgår af de vejledende tabeller i håndbogen
kapitel 4.7.1.1, eller den levetid, som leverandøren af
den pågældende komponent kan garantere eller
dokumentere.
2)
Kategori 2-forslag omfatter forslag, som har
en tilbagebetalingstid, der er længere end
levetiden, når de gennemføres uafhængigt af
en renovering eller reparation, hvor den
simple tilbagebetalingstid er maksimalt lig
med foranstaltningens levetid, hvis forslaget
gennemføres i forbindelse med andre
renoveringstiltag, f.eks. ved alm. Vedligehold.
Stk. 2. For kategori 2 forslag skal der i
energimærkningsrapporten ikke angives
investeringsbehov eller tilbagebetalingstid.
Stk. 3. I energimærkningsrapporten er der mulighed
for at gruppere flere forslag, således at de samlet
set bliver rentable, uanset at et eller flere
elementer i gruppen isoleret set ikke er
rentabelt/rentable. Grupperingen kan kun udføres
for sammenhængene bygningsdele. Eller hvor der
ikke giver mening at udføre ét forslag, som er
afhængigt af et andet.
Hvis der er mange besparelsesforslag, kan alle ikke
slås samme i én gruppe for at opnå en rentabel
beregning.
(4.4.9.1, stk. 3) F.eks.:
Varmepumpe m. integreret
varmtvandsbeholder.
Varmefordelingsanlæg og terrændæk.
 EFK, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 229: Orientering om høring af udkast til bekendtgørelse om 'Håndbog for Energikonsulenter' (HB2019)
4.4.9.2 Beskrivelse af forslag til energiforbedring
Stk. 1. Alle energibesparelsesforslag skal angives
klart og entydigt, så læseren af
energimærkningsrapporten umiddelbart kan finde
det relevante sted/ den relevante installation i
bygningen. Det skal oplyses, både hvad forslagene
indebærer, og hvilke forudsætninger der er lagt til
grund ved beregning af energibesparelse og evt.
tilbagebetalingstid.
Stk. 2. For forslag i kategori 1 omfatter beskrivelsen:
En overskrift, som præcist beskriver, hvad
forslaget går ud på.
En uddybende beskrivelse, som skrives ind i
rapporten under rubrikken
”E ergiko sule te s yg i gsge e ga g”.
Hvis tilbagebetalingstiden er længere end 10
år, skal energikonsulenten så vidt muligt
fremhæve andre forhold, som gør forslaget
attraktivt.
(4.4.9.2, stk. 2) Det kan for eksempel være
komfortforbedring og/eller interesse fra fremtidige
købere og/eller forventning om stigende
energipriser.
Stk. 3. For forslag i kategori 2 omfatter beskrivelsen:
En overskrift, som præcist beskriver hvornår
forslaget vil være relevant og hvad forslaget
går ud på. Overskriften skrives ind i rapporten
u der ru rikke ”E ergifor edri g ed
ombygning og
re o eri g”.
(4.4.9.2, stk. 4) For eksempel vil det som regel kræve
konkrete tilbud for at få sikkerhed for, hvad tiltagene
koster.
Stk. 4. For begge typer forslag skal der gøres
opmærksom på de usikkerheder, som måtte
vedrøre forudsætningerne, og det skal fremgå, om
der er behov for yderligere analyse, inden
forslagene gennemføres.
Stk. 5. Alle energibesparelsesforslag skal tilpasses
bygningen.
 EFK, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 229: Orientering om høring af udkast til bekendtgørelse om 'Håndbog for Energikonsulenter' (HB2019)
4.4.9.3 Energipriser
Stk. 1. Til brug for beregning af besparelsen i
udgiften til energi og til opgørelse af de årlige
energiudgifter skal konsulenten angive den aktuelle
energipris inklusiv afgifter og moms for de
forskellige energiformer, der anvendes i bygningen.
Baggrunden for de anvendte priser skal fremgå af
energimærkningsrapporten.
(4.4.9.3, stk. 1) Energipriserne bruges til at beregne
bygningens energiøkonomi samt
besparelsesforslagenes rentabilitet. Den aktuelle pris
kan f.eks. indhentes på:
elpristavlen.dk.
gasprisguiden.dk.
eof.dk/Priser-og-Forbrug/Fyringsolie.
Det kan ikke forudsættes at kommende ejere
anvender samme leverandør, og dermed opnår
samme energipris som bygningsejeren der
rekvirerede energimærket.
Stk. 2. Hvis der anvendes fjernvarme, skal der
angives en eventuel fast og variabel tarif samt
eventuel målerleje, effektafgift tilslutningsafgift og
lignende.
4.4.9.4 Oplyst varmeforbrug
Stk. 1. Energikonsulenten skal anføre bygningsejers
oplyste udgifter til varme inkl. moms og afgifter,
varmeforbruget (f.eks. liter olie/år), samt den
periode (normalt 1 år), hvori udgifterne er opgjort.
Hvis ejeren ikke oplyser eller ikke kan oplyse
varmeforbruget eller omkostningerne hertil, skal
energikonsulenten via BBR indhente bygningens
oplyste udgifter til varme, jf. Bekendtgørelse af lov
om bygnings- og boligregistrering § 5, stk. 5..
Stk. 2. Konsulenten skal i kommentarfeltet anføre
sine kommentarer til det oplyste forbrug og
eventuelle forskelle til det beregnede og det oplyste
forbrug.
Stk. 3. Hvis en af oplysninger i henhold til kapitel
4.13, stk. 1 mangler skal dette beskrives i
 EFK, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 229: Orientering om høring af udkast til bekendtgørelse om 'Håndbog for Energikonsulenter' (HB2019)
energimærkningsrapporten.
4.5 Klimaskærm
4.5.1 Metode til energimærkning
4.5.1.1 Bygningsregistrering (faglige vurderinger og forenklinger)
Stk. 1. Energikonsulenten kan, hvis det er fagligt
forsvarligt forenkle registreringen af bygningen,
f.eks. ved at sammenlægge bygningsdele og ved
anlæggelse af en gennemsnitsvurdering for
bygningsdele i henholdsvis tag, ydervæg og gulv,
hvor der er mindre forskelle i opbygning og
isolering. Hvis energikonsulenten har foretaget
faglige vurderinger og forenklinger, skal det fremgå
af energimærkningsrapporten, hvad de er baseret
på.
Stk. 2. Faglige vurderinger og forenklinger må
samlet set ikke medføre, at det beregnede
energibehov for bygningen afviger mere end +/-10
% fra det resultat, som nås ved at følge
anvisningerne i dette bilags tekniske del.
Stk. 3. Der skal som udgangspunkt foreligge et
entydigt grundlag for fastlæggelsen af
varmetransmissionskoefficienter af bygningsdele og
installationer, hvor der ikke kan foretages en visuel
inspektion.
Dette grundlag kan foreligge i form af
bygningstegninger, beskrivelser eller anden
dokumentation, som bygningsejeren tilvejebringer.
Hvis dette ikke foreligger, skal der som
udgangspunkt gennemføres destruktive
undersøgelser efter retningslinjerne i kapitel 4.5.1.2
o ”Beste
else af
varmetransmissionskoefficienter i skjulte
 EFK, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 229: Orientering om høring af udkast til bekendtgørelse om 'Håndbog for Energikonsulenter' (HB2019)
2037454_0046.png
konstruktio
er”.
Stk. 4. Hvis der ikke foreligger tegninger eller
lignende, og der ikke kan foretages destruktive
undersøgelser, skal energikonsulenten foretage en
faglig vurdering. Den faglige vurdering kan
eksempelvis foretages ud fra gældende byggeskik
på opførelsestidspunktet. Der kan her benyttes
opslag i de tidligere bygningsreglementer, eller der
kan beregnes i henhold til DS 418 kombineret med
visuel undersøgelse og opmåling af
konstruktionstykkelse.
(4.5.1.1, stk. 4) Se eventuelt relevante uddrag
fra tidligere bygningsreglementer i den digitale
håndbog, under vejledning:
http://www.hbemo.dk.
4.5.1.2 Bestemmelse af varmetransmissionskoefficienter i skjulte konstruktioner
Stk. 1. Ved bestemmelse af varmetransmissions-
koefficienter i skjulte konstruktioner kan der bruges
en visuel undersøgelsesmetode med mindre der er
givet tilladelse til at foretage destruktive
undersøgelser.
Stk. 2. Hvis der er givet tilladelse til destruktive
undersøgelser, skal der som udgangspunkt
foretages boreprøver.
Stk. 3. Energikonsulenten skal kunne dokumentere,
hvor boreprøverne er foretaget.
Stk. 4. For bygninger opført før 1980, skal der
foreligge et klart og entydigt grundlag for
bestemmelse af varmetransmissionskoefficienter.
Dette kan være i form af bygningstegninger,
hulmursattester eller lignende materiale. Det skal
kontrolleres, om oplysningerne kan anvendes.
Eksempelvis med udgangspunkt i måltagning,
byggeskik i forhold til opførelses- eller
renoveringstidspunkt og det på dette tidspunkt
gældende bygningsreglement samt bygningens
isoleringsniveau.
Stk. 5. Hvis der ikke foreligger et klart og entydigt
(4.5.1.2, stk. 1) Ved en skjult konstruktion forstås
hulrum, terrændæk, etageadskillelse, lukket skunk
m.v.
 EFK, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 229: Orientering om høring af udkast til bekendtgørelse om 'Håndbog for Energikonsulenter' (HB2019)
grundlag som beskrevet ovenfor, skal der, hvis der
er givet tilladelse til det, foretages en destruktiv
undersøgelse.
Stk. 6. Den destruktive undersøgelse skal afdække
type og, tykkelse af isolering i konstruktionerne.
Stk. 7. Destruktive undersøgelser skal gennemføres
således, at skaden fra den destruktive undersøgelse
kan udbedres på enkel måde.
(4.5.1.2 stk. 7) Dette kan f.eks. ske ved at bore hul i
en fuge eller i en pudset overflade, som kan lukkes
med mørtel eller ved at bore hul i en gipsplade, som
kan lukkes med spartelmasse. Alternativt kan der
bores på et sted, hvor det ikke har praktisk eller
visuel betydning, at der efterlades et borehul (f.eks. i
skunkrum eller ubenyttet loftsrum).
Stk. 8. Hvis der ikke foreligger et entydigt materiale
om skjulte konstruktioner, og bygningsejeren ikke
har givet sin tilladelse til, at der kan gennemføres
destruktive undersøgelser, skal der gennemføres en
opmåling og visuel inspektion. Det skal bemærkes i
statusbeskrivelsen for den pågældende
bygningsdel, hvad der er vurderet, hvorledes dette
er vurderet, og hvorvidt der er usikkerhed om
værdien.
På grundlag heraf skal konsulenten anlægge en
vurdering af transmissionskoefficienter ud fra
bygningens konstruktion, byggeskik på
opførelsestidspunktet eller tilsvarende.
Stk. 9. For bygninger opført efter 1980 skal der ved
skjulte konstruktioner, hvor der ikke er givet
tilladelse til at foretage destruktive undersøgelser
tages udgangspunkt i bygningsreglementets
minimumskrav for bygningsdelenes U-værdi.
4.5.2 Bygningens orientering
Stk. 1. Bygningsorientering (rotation) foretages ved
at finjustere orienteringen. Rotationen kan bruges
til at indplacere bygningen i forhold til den
orientering, der i øvrigt er angivet for vinduerne
(4.5.2, stk. 1) Eksempel på finjustering
 EFK, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 229: Orientering om høring af udkast til bekendtgørelse om 'Håndbog for Energikonsulenter' (HB2019)
2037454_0048.png
samt for eventuelle solvarme- eller solcellepaneler.
Nord
Finjustering af
bygningsorientering
Vest
Øst
Syd
Vest
Syd
Er bygningen placeret som på tegningen, kan det
være en fordel at indtaste bygningens rotation som
+8 grader, idet man så på
vinduet/solfangeren/solcellerne kan indtaste 0 (eller
Nord) for den markerede nordfacade på tegningen.
4.5.3 Vægge, gulve og lofter
4.5.3.1 Varmetab
Stk. 1. Alle flader med varmetab i bygningens
konstruktioner skal identificeres og beskrives.
Fladerne inddeles i følgende dele: Vægge, gulve og
lofter. Der kan være flere typer inden for hver
kategori.
Stk. 2. Fladernes opbygning skal beskrives, herunder
om de varierer i opbygning, såvel inden for samme
etageplan som mellem forskellige etageplaner.
Stk. 3. Energikonsulenten skal angive i
energimærkningsrapporten på hvilket grundlag,
oplysningerne er indhentet, herunder om der er
foretaget destruktive undersøgelser af lukkede
bygningsdele, f.eks. ydermur, eller om data er
baseret på forelagt tegningsmateriale, opmåling,
visuel inspektion eller vurdering ud fra gældende
bygningsskik på opførelsestidspunktet.
 EFK, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 229: Orientering om høring af udkast til bekendtgørelse om 'Håndbog for Energikonsulenter' (HB2019)
2037454_0049.png
Stk. 4. Bygningsdele mod uopvarmede arealer skal
registreres og beskrives.
Stk. 5. Konstruktionsdele med indlagt varme skal
registreres selvstændigt, hvis arealet med indlagt
varme enten udgør over 10 % af det samlede
konstruktionsareal, eller er større end 10 m².
Uanset arealet af konstruktionen med varme skal
det angives med en bemærkning, f.eks. at der er
gulvvarme i bad, omklædning, atrier m.v.
(4.5.3.1, stk. 4) Dvs. bygningsdele mod uopvarmede,
delvist opvarmede rum eller mod det fri.
(4.5.3.1, stk. 5) Det er f.eks. gulvvarme og
termoaktive konstruktioner.
4.5.3.2 Transmissionsareal
Stk. 1. Transmissionsarealerne for alle de beskrevne
overflader skal opmåles og registreres. Opmålingen
skal ske efter regler e i DS
”Beregning
af
yg i gers ar eta ”.
4.5.3.3 Transmissionskoefficient, U-værdi
Stk. 1. Transmissionskoefficienter (U-værdi) for alle
de beskrevne overflader skal angives på baggrund
af konstruktionsopbygningen.
(4.5.3.3, stk. 1) For bestemmelse af
varmetransmissionskoefficienter i skjulte
konstruktioner se kapitel 4.5.1.2.
Eksempelvis kan tegningsmateriale eller en visuel
inspektion af konstruktionen bruges.
(4.5.3.3, stk. 2) U-værdier for typiske bygningsdele
fremgår af den digitale håndbog, under vejledning,
som findes på:
http://www.hbemo.dk
og kan
anvendes ved energimærkning.
Stk. 2. U-værdier for bygningsdele beregnes ud fra
DS 418.
4.5.3.4 Linjetab
Stk. 1. Linjetab og tillæg til U-værdier medtages og
bestemmes i henhold til DS 418.
 EFK, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 229: Orientering om høring af udkast til bekendtgørelse om 'Håndbog for Energikonsulenter' (HB2019)
Stk. 2. Linjetabet for samlingen mellem
vindue/yderdør og ydervæg kan bestemmes ved
brug af værdierne for
sa
jf. tabel 1 i kapitel 4.7.3.5
og opmåling af murhullets tilhørende perimeter, l
sa
.
Kendes den præcise kuldebroisoleringstykkelse (20,
30, 40, 50 mm), eller hvis karmen er placeret
forskudt for kuldebrosisoleringen kan
sa
bestemmes ved opslag i DS 418.
Stk. 3. Tillæg til ydervæggens U-værdi for
udmuring/falselementer omkring vinduer og
yderdøre kan bestemmes ved brug af værdierne for
U
tillæg
jf. tabel 2 i kapitel 4.7.3.5, som funktion af
forholdet mellem murhuls-perimeter og
ydervægsarealet (ekskl. areal af vinduer og
yderdøre).
For andre konstruktionstyper end hvad der fremgår
af tabel 3 bestemmes tillægget til ydervæggens U-
værdi efter DS 418.
(4.5.3.4, stk. 2) I byggeri opført efter 1985 kan det
normalt antages, at der er udført kuldebroisolering i
udmuringen mellem for- og bagmur.
Der kan ses bort fra samlingslinjetabet i lette
ydervægskonstruktioner (træskelet).
(4.5.3.4, stk. 3) I byggeri opført efter 1985 kan det
normalt antages, at der er udført kuldebroisolering i
udmuringen mellem for- og bagmur.
Hvis ydervæggen ikke indeholder vinduer eller
yderdøre udelades tillægget.
For vinduespartier og yderdøre der har bundkarm
direkte på fundament, skal bundkarmens længde
ikke medregnes i den samlede murhuls-perimeter.
Stk. 4. For at kunne beregne linjetab ved fundament
skal nedenstående forhold registreres:
1)
2)
3)
Konstruktion mellem fundament, nederste del
af ydervæg og gulvkonstruktionen.
Længde af kuldebroer.
B-faktor.
(4.5.3.4, stk. 4) Kuldebroslængden, m, er længden af
ydervægsfundamenter og
kælderydervægsfundamenter i meter.
For ydervægsfundamenter ved terrændæk og
kældergulve bestemmes kuldebroens længde af
fundamentets ydre omkreds, hvilket ofte er det
samme som bygningens ydre omkreds.
For kuldebroer, hvor konstruktionsdetaljer og
temperaturfaktor varierer, foretages der en
underopdeling af kuldebroens længde.
Stk. 5. Linjetab for skillevægsfundamenter
medtages som tillæg til terrændækkets U-værdi.
For typiske enfamiliehuse kan tillæg til
terrændækkets U-værdi ved antagelse af
skillevægsfundamenter bestemmes ved brug af
værdierne for
U
tillæg
jf. tabel 1 i kapitel 4.7.3.4.
For andre bygninger medtages tillægget efter DS
(4.5.3.4, stk. 5) Der findes normalt
skillevægsfundamenter under bærende indervægge
samt under husets stabiliserende vægge.
Hvis terrændækket er uisoleret eller isoleringen er
placeret over betondækket kan der ses bort fra
linjetabet ved skillevægsfundamenter.
 EFK, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 229: Orientering om høring af udkast til bekendtgørelse om 'Håndbog for Energikonsulenter' (HB2019)
2037454_0051.png
418.
Stk. 6. For linjetab ved sammenbygningsdetaljer
som ofte findes i ældre byggeri fremgår:
Skillevægsfundament mellem uopvarmet
kælder og krybekælder jf. tabel 2 i kapitel
4.7.3.4.
Samlingen mellem terrændæk i nyere
tilbygning og kælderydervæg/krybekældervæg
i oprindelig bygning jf. tabel 3 i kapitel 4.7.3.4.
Skillevægsfundament mellem opvarmet
kælder og krybekælder registreres ikke.
Øvrige linjetab registreres efter DS 418.
(4.5.3.4, stk. 6) Se sammenbygningsdetaljer i kapitel
4.7.3.4.
4.5.4 Registrering af vinduer og yderdøre
Stk. 1. Til brug for beregningen af varmetab og
forslag til besparelser skal vinduer og yderdøre
opmåles og registreres.
Stk. 2. Følgende oplysninger registreres for vinduer
og døre:
1)
Vindues- og dørareal i overensstemmelse med
retningslinjerne i DS 418.
Elementtype, størrelse og
solvarmetransmittans for
vinduet/glaspartiet/døren.
Orientering og hældning.
Solafskærmning, Fc. Ved automatisk
solafskærmning bestemmes
solafskær
i gsfaktore ”F ” ed ta elopslag
jf. kapitel 4.7.4.1. I andre
tilfælde sættes ”F ”
til 1,0.
Glasandel, Ff.
(4.5.4, stk. 2
Sol ar etra s itta s, ”g” og ”g ”:
Solvarmetransmittans angiver, hvor stor en del af
solens varme der når gennem ruden/ruderne. Ruder
har forskellig solvarmetransmittans, afhængig af
antal lag og rudens belægning.
I vinduestabellerne i kapitel 4.7.4. vises
solvarmetransmittansen som "g".
Solvarmetransmittans er forskellige for forskellige
rudetyper. Andre værdier end tabellerne kan
anvendes for nye vinduer, se
www.energivinduer.dk.
"Gw" er vinduets samlede g-værdi (rudens g- værdi x
glasa del Ff . ”G ” fi des ikke i
indberetningsprogrammet.
2)
3)
4)
5)
Glasa del, ”Ff”: Glasa dele ereg es so forholdet
imellem rudeareal og murhulareal.
I e ergi ærk i g ka ta eller es glasa del ”Ff”
 EFK, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 229: Orientering om høring af udkast til bekendtgørelse om 'Håndbog for Energikonsulenter' (HB2019)
anvendes uanset vinduernes størrelse.
4.5.4.1 Orientering
Stk. 1. Vinduernes orientering i forhold til
verdenshjørnerne skal registreres.
Orienteringen kan enten angives som:
Kompasorienteringer: nord (N), syd (S), øst
(Ø), vest (V) og mellemorienteringer
NØ, SØ, SV og NV, eller som
gradorientering, hvor nord er 0°, øst er 90°,
syd er 180° og vest er 270°.
Ved anvendelse af gradorienteringen kan
vilkårlige mellemorienteringer angives.
4.5.4.2 Hældning
Stk. 1. Vinduernes hældning i forhold til vandret skal
registreres. Hældningen angives som et gradtal, hvor
sidste ciffer er 0 eller 5 (for eksempel 35 grader).
(4.5.4.2, stk. 1) Et lodret vindue har hældningen 90
grader, og et vandret vindue har hældningen 0
grader.
4.5.4.3 Måltagning
Stk. 1. Areal for vinduer og yderdøre skal registreres
ved opmåling eller ud fra tegningsmateriale.
4.5.4.4 Transmissionskoefficient, U-værdi
Stk. 1. Transmissionskoefficienten for de
(4.5.4.4, stk. 1) U-værdierne i tabellerne i kapitel
 EFK, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 229: Orientering om høring af udkast til bekendtgørelse om 'Håndbog for Energikonsulenter' (HB2019)
registrerede vinduer og yderdøre bestemmes ud fra
tabellerne i kapitel 4.7.4.2 eller dokumentation fra
producenten. Linjetab fra kuldebroer i vindues-
konstruktionen indregnes i den samlede U-værdi for
vinduet.
4.7.4.2 kan anvendes for alle vinduerne uanset
størrelsen. Det bemærkes, at U-værdier i tabellerne i
kapitel 4.7.4. inkluderer typiske linjetab i de angivne
vindueskonstruktioner, som eksempelvis sprosser. U-
værdierne inkluderer dog ikke linjetabet i
samlingerne mellem vinduer og ydervægge. Dette
linjetab medtages og bestemmes som beskrevet i
kapitel 4.5.3.4.
De første energivinduer blev introduceret på det
da ske i dues arked i idte af
’er e, e
først fra idte
’er e le det ere al i deligt
at anvende vinduer med første generation af
energiruder. Fra ca. 2006 blev den ældre
traditionelle termorude udfaset endeligt på det
danske vinduesmarked.
4.5.4.5 Registrering af skygger
Stk. 1. Til brug for beregningen skal der registreres
følgende skyggeforhold:
1)
2)
3)
4)
5)
Horisont.
Udhæng.
Venstreskygge.
Højreskygge.
Vindueshul.
(4.5.4.5, stk. 1) Disse skyggeforhold registreres
normalt samlet pr. facade. Skyggepåvirkningerne
vurderes i forhold til faste objekter, såsom
naboejendomme, vinkler, læmure og udhuse samt i
forhold til skov og blivende større beplantning.
Se SBi-anvisning 213 for nærmere beskrivelse af,
hvorledes skyggeforholdende registreres.
Stk. 2. Hvis facaden har vinkler, fremspring eller
andre skyggegivende faconer, der rager mere end
100 cm vinkelret ud fra facaden, registreres disse
særskilt.
Stk. 3. Sideskygger fra fremspring under 100 cm
medregnes ikke.
Stk. 4. For bygninger med anvendelseskode 110, 120
130, 131 og 132 kan der anvendes et standard-
skyggeforhold svarende til:
 EFK, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 229: Orientering om høring af udkast til bekendtgørelse om 'Håndbog for Energikonsulenter' (HB2019)
Horisont
Udhæng
Venstre
Højre
Vindueshul
20°
20°
20°
20°
10°
Standard-forhold for alle vinduer og døre kan
anvendes, men energikonsulenten vurderer selv om
registrering af det præcise skyggeforhold er
nødvendigt.
Stk. 5. For etageboligbyggeri og andre bygninger
anvendes de gældende regler til registrering af de
faktiske skyggeforhold.
4.5.4.5.1 Undtagelser til reglerne om bestemmelse af skyggeforhold
Stk. 1. Enkeltstående træer i villahaver og lignende
skal ikke registreres til brug for beregningen af
skyggeforholdet.
Stk. 2. For vinkelformede bygninger, hvor vinduerne
sidder i forskellig vandret afstand fra hjørnet, kan
skyggeforholdene registreres samlet pr. facade, ud
fra skyggeforholdene for facadens midte.
Stk. 3. For ikke plane facader med fremspring større
end 100 cm, hvor der sidder vinduer med forskellig
orientering i samme facade, foretages der separat
registrering af skyggeforholdene for vinduer med
afvigende orientering i forhold til facadens
hovedretning.
4.5.4.6 Beskrivelse
Stk. 1. Vinduer beskrives med element og glastype,
for eksempel om det er et dannebrogsvindue med
(4.5.4.6, stk. 1) Beskrivelsen af vinduer og
glaspartier har til formål at gøre bygningsejer i
 EFK, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 229: Orientering om høring af udkast til bekendtgørelse om 'Håndbog for Energikonsulenter' (HB2019)
forsatsramme samt antal glas og glastype, for
eksempel om det er en 2-lags energirude.
stand til, at genkende bygningens vinduer samt at
identificere de glasarealer, der er besparelsesforslag
til.
Stk. 2. Ved besparelsesforslag til vinduer og
yderdøre skal disse individuelt beskrives i
energimærkningsrapporten med angivelse af
placering og antal, så det følger retningslinjen i
kapitel 4.4.9.2, stk. 1, således at bygningsejeren kan
genkende vinduerne.
4.5.5 Bestemmelse af temperaturfaktor (b-faktor) for de dele af klimaskærmen, som vender mod
uopvarmede, delvist opvarmede rum eller mod det fri
Stk. 1. Temperaturfaktoren (b-faktor) tager hensyn
til to forhold:
At der på den udvendige side af en bygningsdel
kan være en anden temperatur end
udelufttemperaturen.
At der på den indvendige side kan være en
anden temperatur end rumtemperatur.
(4.5.5, stk. 2) Dele af klimaskærmen, som ikke
vender mod det fri (for eksempel terrændæk mod
jord), har mindre varmetab end de arealer, som
vender mod det fri. Dele, som vender mod et
uopvarmet rum med solindfald (for eksempel en
udestue), kan desuden få et varmetilskud herfra.
For uopvarmede rum med tekniske installationer, vil
b-faktoren for den del af klimaskærmen, der vender
mod det opvarmede rum, være den samme som b-
faktoren for den tekniske installation.
(4.5.5, stk. 3) Standardværdier for
te peraturfaktore ” ” for kli askær e ka ses i
kapitel 4.7.5.
Stk. 2.
Te peraturfaktore , ” ”
benyttes for at
korrigere varmetabet.
Stk. 3. Temperaturfaktoren 1,0 skal anvendes for de
bygningsdele, der vender mod det fri.
Stk. 4. Temperaturfaktoren 0,7 skal anvendes for:
Terrændæk uden gulvvarme.
 EFK, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 229: Orientering om høring af udkast til bekendtgørelse om 'Håndbog for Energikonsulenter' (HB2019)
Kældergulve uden gulvvarme.
Kælderydervægge i mere end 2 meters dybde.
Kælderydervægge inde under bygninger.
Kælderydervægsfundamenter i mere end 2
meters dybde, forudsat at der ikke er
gulvvarme i rummene.
Kælderydervægsfundamenter inde under
bygninger, forudsat at der ikke er gulvvarme i
rummene.
Stk. 5. Temperaturfaktoren b kan udregnes for
kældre, der indeholder varmeproducerende og
varmefordelende anlæg, eller man kan anvende
tabelværdierne i kapitel 4.7.5.
Stk. 6. For de dele af klimaskærmen, som ikke
vender mod det fri, kan b-faktoren beregnes ud fra
at følgende data registreres, på samme måde som
under afsnittet vægge, gulve og lofter:
1)
2)
Hvilken type uopvarmet rum, der er tale om.
Arealet af den pågældende del af
klimaskærmen (arealer, hvor forholdene er ens,
kan slås sammen).
U-værdi og areal af bygningsdel(e), som giver
varmetab fra uopvarmet rum til omgivelserne.
Ventilationsforhold og udluftningsforhold.
(4.5.5, stk. 5) Beregning af b-faktoren kan foretages
i indberetningsprogrammerne under skemaet
uopvarmede rum.
(4.5.5, stk. 6) Beregning af b-faktoren kan foretages
i de godkendte indberetningsprogrammer, som er
udviklet til brug for energimærkningen.
3)
4)
4.6 Tekniske installationer
4.6.1 Ventilation
Stk. 1. Der ses bort fra varmetabet fra
ventilationskanaler og -aggregater inden for
klimaskærmen. Ventilationskanaler og -aggregater
uden for klimaskærmen beregnes som den øvrige
klimaskærm, idet de forudsættes opvarmet til
(4.6.1, stk. 1) I indberetningsprogrammerne til
energimærkning er der et særligt felt til indtastning
af ventilationskanaler og aggregater, således at
disse ikke påvirker beregningen af det
dimensionerende transmissionstab. Varmetabet fra
 EFK, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 229: Orientering om høring af udkast til bekendtgørelse om 'Håndbog for Energikonsulenter' (HB2019)
normal rumtemperatur.
ventilationsaggregater- og kanaler kan angives pr.
arealenhed eller pr. længdeenhed.
(4.6.1, stk. 2) Rum med ens ventilationsforhold og
rum der betjenes af samme ventilationssystem, kan
beregnes samlet.
Stk. 2. Ved beregningerne skal der anvendes de
aktuelle ventilationsforhold i rummene dog mindst
svarende til bygningsreglementets minimumskrav.
Ventilationen bestemmes på grundlag af
ventilationssystemernes gennemsnitsydelse i de
enkelte rum i bygningens brugstid, henholdsvis om
vinteren og om sommeren i de varme perioder, f.
eks. i juli og august. Ved fastlæggelse af den
gennemsnitlige ydelse skal der tages hensyn til en
eventuel behovsstyring og belastningerne i
rummene.
Stk. 3. Registrering af ventilation skal omfatte:
1)
2)
3)
4)
5)
6)
7)
8)
9)
Ventilationsform(er).
Areal af ventilerede lokaler (zoner).
Driftstid.
Luftskifteværdier.
Virkningsgrad for varmegenvinding.
Indblæsningstemperatur.
Elvarmeflade/anden varmeflade.
Ventilationskanaler.
SEL-værdi.
10) Alder.
11) Dato for seneste eftersyn.
12) Er der indgået aftale om løbende
serviceeftersyn af ventilationsanlægget (ja/nej).
13) Automatik.
14) Effekt af anlægget.
Stk. 4. Det skal undersøges, om der foreligger målte
værdier for de data, der er nævnt i stk. 3, i form af
(4.6.1, stk. 4) Hvis dette ikke foreligger, kan
værdierne i håndbogens kapitel 4.7.6 anvendes til
 EFK, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 229: Orientering om høring af udkast til bekendtgørelse om 'Håndbog for Energikonsulenter' (HB2019)
en rapport, der højst er 4 år gammel.
beregning af ventilation.
4.6.1.1 Ventilationsformer
Stk. 1. Der skelnes mellem naturlig ventilation,
mekanisk ventilation og mekanisk udsugning:
Ved naturlig ventilation sker luftudskiftningen i
boligen gennem udeluftventiler, aftrækskanaler
og tilfældige utætheder i klimaskærmen samt
ved åbning af vinduer og døre.
Ved mekanisk ventilation forstås
ventilationssystemer, hvor luften både
indblæses og udsuges ved hjælp af ventilatorer.
Ved mekanisk udsugning forstås
ventilationssystemer, hvor luften udsuges ved
hjælp af ventilatorer, mens udeluften tilføres
gennem udeluftventiler i ydervæggene, ved
åbning af vinduer og døre samt gennem
utætheder i klimaskærmen.
(4.6.1.1, stk. 1) Ved en ventilationszone forstås et
område (zone) i en bygning, der hænger
ventilationsmæssigt sammen via ensartede
ventilationsmæssige forhold. Et område (zone) kan
bestå af flere rum, eventuelt fordelt på flere etager.
Stk. 2. Hvis en bygning er forsynet med
udeluftventiler, oplukkelige vinduer, aftrækskanaler
eller tilsvarende regnes den for at være med naturlig
ventilation. Selv om der er nogle mindre
ventilatorer, som ikke er i konstant drift (for
eksempel i toiletrum, baderum eller køkken),
herunder også emhætter, regnes bygningen fortsat
med naturlig ventilation.
Stk. 3. Mindre ventilatorer, hvis formål er at
opretholde et bestemt indeklima og som er i
konstant drift, skal medregnes som mekanisk
udsugning.
Stk. 4. Hvis der benyttes ventilatorer både til
udsugning og indblæsning regnes bygningen for at
have mekanisk ventilation.
Stk. 5. En bygning har mekanisk udsugning, hvis
inde-luften suges ud, f.eks. fra baderum, toiletrum
og køkken, ved hjælp af ventilator(er), som er i
(4.6.1.1, stk. 2) Naturlig ventilation omfatter også
den luftmængde, der trænger ind gennem tilfældige
utætheder i klimaskærmen.
(4.6.1.1, stk. 4) Den mekaniske ventilation kan være
forsynet med varmegenvinding, normalt i form af en
kryds-, rotor eller modstrømsvarmeveksler.
 EFK, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 229: Orientering om høring af udkast til bekendtgørelse om 'Håndbog for Energikonsulenter' (HB2019)
konstant drift, mens der tilføres udeluft (ofte kaldet
erstatningsluft) gennem utætheder i klimaskærmen
og ved åbning af vinduer og døre.
4.6.1.2 Ventilationszoner
Stk. 1. Et enfamiliehus regnes primært som én
ventilationszone. Hvis der er flere forskellige
ventilationsforhold, som hver for sig ventilerer en
del af bygningen, betragtes de dog som selvstændige
ventilationszoner.
Stk. 2. For flerfamiliehuse/erhvervsbygninger gælder
det, at bygningen opdeles i ventilationszoner. Hver
ventilationszone registreres og beskrives ved sin
funktion, og på hvilken måde zonen ventileres.
(4.6.1.2, stk. 1) Ved en ventilationszone forstås et
område (zone) i en bygning, der hænger
ventilationsmæssigt sammen via ensartede
ventilationsmæssige forhold. Et område (zone) kan
bestå af flere rum, eventuelt fordelt på flere etager.
(4.6.1.2, stk. 2) Det kan være vanskeligt at opdele
bygningen i flere ventilationszoner på stedet. Derfor
kan det være en fordel at rekvirere etageplaner og
ventilationsdiagrammer før det planlagte besøg i
bygningen.
Stk. 3. En zones areal opgøres efter samme
retningslinjer som opvarmet etageareal jf. kapitel
4.4.3. Summen af arealer for ventilationszoner skal
svare til bygningens samlede opvarmede areal.
Stk. 4. Data, der benyttes ved beregningen af
ventilationszoner skal findes enten ved opmåling på
stedet for hver ventilationszone eller ved opmåling
på etageplaner for bygningen.
4.6.1.3 Anlægsbeskrivelse
Stk. 1. For hver ventilationszone registreres og
beskrives ventilationsanlægget og dets funktion,
således at ejeren kan genkende installationen.
Beskrivelsen skal omfatte:
1)
2)
Ventilationszone med navn.
Ventilationsanlæg med navn.
(4.6.1.3, stk. 1) Ventilationsanlæg kan bestå af flere
typer komponenter, jf. SBi-anvisning nr. 196
”I dekli ahå d oge ”.
Den gennemsnitlige luftstrøm beregnes på forskellig
måde afhængigt af anlæggets type:
CAV-anlæg (Constant Air Volume)
Man kan benytte
 EFK, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 229: Orientering om høring af udkast til bekendtgørelse om 'Håndbog for Energikonsulenter' (HB2019)
3)
4)
Ventilationsanlægstype.
Placering i bygningen.
den dimensionerende eller målte luftstrøm.
VAV-anlæg (Variable Air Volume)
Temperaturen, fugt eller CO
2
regulerer den variable
luftstrøm. Man kan benytte den dimensionerende
eller målte maksimale luftstrøm ganget en
reduktionsfaktor, som typisk vil ligge mellem 0,55
og 0,85.
Anlæg med recirkulering
Man kan benytte den dimensionerende eller målte
maksimale luftstrøm i forsyningskanalen for friskluft
ganget det gennemsnitlige forhold mellem den
recirkulerede luftmængde og friskluftsmængden.
4.6.1.4 Driftstid
Stk. 1. Ventilationen i boliger skal registreres i
konstant drift uafhængigt af, om der er naturlig
ventilation, mekanisk udsugning eller mekanisk
ventilation.
Stk. 2. Driftstiden for mindre ventilatorer, som ikke
er i konstant drift (for eksempel i toiletrum,
baderum eller køkken), herunder også emhætter,
sættes til nul.
Stk. 3. For flerfamiliehuse/erhverv skal driftstiden,
”F
0
”, for e tilatio sa lægget a gi es for h er
ventilationszone.
(4.6.1.4, stk. 3) F
0
= 1 betyder at
ventilationsanlægget er i funktion i hele bygningens
driftstid. Det er muligt at indtaste driftstider, som er
forskellige fra 1, da et ventilationsanlæg godt kan
have driftstid, som er længere eller kortere end
bygningens brugstid.
4.6.1.5 Luftskifteværdier
Stk. 1. Hvis der er data for luftskifteværdier for den
konkrete bygning skal disse anvendes. Hvis disse
 EFK, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 229: Orientering om høring af udkast til bekendtgørelse om 'Håndbog for Energikonsulenter' (HB2019)
data ikke findes, benyttes tabelværdier fra kapitel
4.7.6.3 Standard ventilationsanlæg i flerfamiliehuse
og 4.7.6.4. Standard ventilationsanlæg i erhverv.
4.6.
.6 Te peraturvirk i gsgrad (ƞ
vgv
)
Stk. 1. Varmegenvindingens
te peratur irk i gsgrad ƞ
vgv
) bestemmes ud fra
tabellen i kapitel 4.7.6.2. Temperaturvirkningsgraden
angives for veksleren alene uden bidrag fra andre
kilder f.eks. motorvarme fra ventilatorerne. Ved
bestemmelse af temperaturvirkningsgraden regnes
der ikke med kondensation i afkastluften.
Temperaturvirkningsgraden er 0 for systemer, hvor
varmegenvindingen alene går til opvarmning af
varmt brugsvand.
(4.6.1.6, stk. 1) Der henvises i øvrigt til
beregningsskema i Ventilation Ståbi.
4.6.1.7 Indblæsningstemperatur (C)
Stk. 1. I ventilationsanlæg med både temperatur-
reguleret varmegenvinder og temperaturreguleret
varmeflade skal der antages en
indblæsningstemperatur på 18 °C.
Stk. 2. I anlæg, hvor varmegenvinderen er uden
regulering, angives det under indtastning i
indberetningsprogrammet ved at sætte et minus
foran indblæsningstemperaturen.
Stk. 3. Hvis anlægget er uden varmeflade og med
ureguleret varmegenvinder angives
indblæsningstemperaturen til 0 °C.
Stk. 4. For anlæg med reguleret varmegenvinder,
men uden varmeflade angives en
indblæsningstemperatur på 18 °C, som for
tilsvarende anlæg med reguleret varmeflade.
 EFK, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 229: Orientering om høring af udkast til bekendtgørelse om 'Håndbog for Energikonsulenter' (HB2019)
4.6.1.8 Elvarmeflader
Stk. 1. Det skal registreres, om ventilationsanlægget
har en elvarmeflade. Hvis der er elvarmeflade i
ventilationsanlægget skrives der "1" i feltet i
indberetningsprogrammet. I modsat fald angives
ærdie " ” i sa
e felt i
indberetningsprogrammet.
4.6.1.9 Specifikt elforbrug til lufttransport (SEL)
Stk. 1. Det specifikke elforbrug til lufttransport er
elforbruget til ventilatorerne inklusive
reguleringsudstyr og lignende divideret med det
transporterede luftvolumen.
Det specifikke elforbrug bestemmes med
udgangspunkt i den gennemsnitlige volumenstrøm
gennem ventilationsanlægget. For anlæg med både
indblæsning og udsugning bestemmes SEL'en ud fra
summen af de to ventilatorers elforbrug. SEL-
værdien skal om muligt aflæses på mærkepladen.
(4.6.1.9, stk. 1) SEL-værdien kan eventuelt findes på
producentens hjemmeside, Hvis dette ikke er muligt,
kan værdien vurderes med støtte fra
beregningsmodeller i kapitel 4.7.6.
4.6.2 Mekanisk køling
Stk. 1. Køleanlæg skal registreres for at kunne
anskueliggøre eventuelle forslag til
energiforbedringer og finde frem til det el-forbrug,
der teoretisk vil gå til at nedbringe en eventuel
beregnet overtemperatur i bygningen.
(4.6.2, stk. 1) Kølevirkningsgraden registreres som
en vægtet gennemsnitsværdi for driftsperioden. Er
viden herom ikke tilgængelig, benyttes to teoretiske
faktorer - en kølevirkningsgrad, EER-anlæg og en
forøgelsesfaktor (der hidrører fra vandafslag på
kølefladen).
(4.6.2, stk. 2) I de tilfælde hvor der anvendes
naturlig køling - "frikøling" - anbefales det, at
justere ”EER” og forøgelsesfaktore ku stigt for at
Stk. 2. Der skelnes mellem tre former for køleanlæg:
1)
Elektrisk drevet mekanisk køling til klimaanlæg
 EFK, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 229: Orientering om høring af udkast til bekendtgørelse om 'Håndbog for Energikonsulenter' (HB2019)
(reduktion af beregnet overtemperatur).
2)
Alle andre køleanlæg til processer, drift af
bygningens installationer m.v.
Fjernkølingsanlæg, bortset fra
fjernvarmeforsyningsanlæg, solvarmeanlæg,
affaldsforbrændingsanlæg m.v., herunder
varmepumper til kombineret produktion af
varme og køling og kraft-varme-anlæg med en
eleffekt på 25 MW eller derunder.
tilgodese udnyttelsen.
For eldrevne, mekaniske køleanlæg registreres
anlægstypen, og anlægget beskrives, hvorefter
elforbruget kan beregnes.
Ved fjernkølingsanlæg forstås
fjernkølingsproduktionsanlæg eller fjernkølingsnet,
der leverer køling fra et centralt anlæg.
3)
Stk. 3. Køling til processer, såsom kølemøbler,
frostrum, serverrum, skøjtehaller, køkkener m.v.,
indgår ikke i bygningens energimæssige ydeevne,
men skal registreres i de tilfælde, hvor der kan være
rentable besparelsesforslag, således at der kan
udarbejdes energispareforslag for disse
installationer.
4.6.2.1 Anlægsbeskrivelse
Stk. 1. Alle væsentlige anlægskomponenter
registreres og beskrives ud fra
mærkeplader/dokumentation på de tilgængelige
dele af systemet.
Stk. 2. For hver zone registreres og beskrives anlæg
og funktion entydigt, således at ejer kan genkende
installationen.
Stk. 3. Anlæggene navngives entydigt med navnet
fra anlægsdokumentationen. Hvis den ikke angiver
et navn, gives et entydigt navn, f.eks. et bogstav eller
et tal.
(4.6.2.1, stk. 1) Eventuelle målte værdier i form af en
rapport fra lovpligtige eftersyn,
indreguleringsrapport, servicerapport eller lignende,
som højst er 4 år gammel, kan også anvendes.
4.6.2.2 Kølevirkningsgrad
 EFK, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 229: Orientering om høring af udkast til bekendtgørelse om 'Håndbog for Energikonsulenter' (HB2019)
Stk. 1. Køleanlæggets kølevirkningsgrad skal
bestemmes. Kølevirkningsgraden bestemmes på
samme måde, som det gøres for varmeanlæg. Ved
bestemmelse af kølevirkningsgraden anvendes
relevante europæiske standarder. For
fabriksfremstillede units angives kølevirkningsgraden
i henhold til relevante europæiske standarder, f.eks.
DS/EN 14511.
(4.6.2.2, stk. 1) Kølevirkningsgrad angives inklusive
alt hjælpeudstyr, dvs. f.eks. pumper, blæsere og
automatik. Elbehovet er den samlede optagne el-
energi i forhold til køleydelsen afleveret i den
opvarmede (klimatiserede) del af bygningen.
El-behovet bør i princippet angives som en vægtet
gennemsnitsværdi for driftsperioden. Som alternativ
kan el-behovet i stedet bestemmes som den
re iprokke ærdi af køle irk i gsgrade ”EER'e ”
ved dimensionerende forhold.
EER-anlæg kan defineres som anlæggets køleydelse
i kW divideret med optaget el til kompressor, evt.
brinepumpe, evt. ventilator til kondensator, styring,
afrimning m.v. ud fra en gennemsnitlig betragtning
over året mht. drift, udetemperatur, fugtighed,
varmebelastning m.v. Denne virkningsgrad er det
muligt at beregne, hvis der er sket en registrering af
alle ovenstående effekter gennem flere år.
Hvis dette ikke er tilfældet, kan EER-anlæg sættes til
3,5, såfremt det skønnes, at køleanlægget ikke
afviger væsentligt fra en gennemsnitlig betragtning.
Den bedst tænkelige (højeste) EER-anlæg vil være
ved et korrekt dimensioneret og reguleret anlæg,
som har direkte ekspansion og køling af
kondensatoren via vand eller køletårn. Det dårligste
(laveste) EER-anlæg kan forekomme ved splitanlæg
med en lille fordamper/kondensator, on/off styring
og kondensator placeret med dårlig varmeafgivelse.
Der henvises i øvrigt til SBi-anvisning 213.
4.6.2.3 Forøgelsesfaktoren
Stk. 1. Køleanlæggets forøgelsesfaktor skal vurderes.
(4.6.2.3, stk. 1) Forøgelsesfaktoren defineres som
den samlede gennemsnitlige våde køleeffekt
(inklusiv effekt til vandudfældning) divideret med
den samlede tørre køleeffekt.
 EFK, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 229: Orientering om høring af udkast til bekendtgørelse om 'Håndbog for Energikonsulenter' (HB2019)
Forøgelsesfaktoren for vandudslag angiver, hvor
meget kølebehovet forøges på grund af vandudslag
i kølefladen. Forøgelsesfaktoren for vandudslag
opgøres som den samlede nødvendige køleeffekt
inklusive vandudslag divideret med den tørre,
effektive køleeffekt.
Forøgelsesfaktoren er større end eller lig med 1 og
kan kun fastslås, hvis en række driftsforhold for
anlægget er blevet registret over en længere
periode. Derfor kan forøgelsesfaktoren sættes til
1,1, med mindre det vurderes, at der slås væsentligt
mere vand af end denne gennemsnitlige betragtning
er udtryk for. I de tilfælde anbefales det at vurdere
anlæggets drift og køleflade.
4.6.3 Varmeproducerende anlæg
4.6.3.1 Kedelanlæg
Stk. 1. Kedlen skal registreres og beskrives entydigt
ved at angive type, fabrikat, almindelig eller
kondenserende og placering i bygningen.
(4.6.3.1, stk. 1) Der skelnes mellem følgende typer:
Olie, herunder bioolie.
Gas.
Biobrændsel eller andet brændsel, herunder
koks.
Stk. 2. Den nominelle effekt for kedlen skal
registreres fra typeskilt, CE-mærkning eller datablad,
hvis det forefindes. Det er altid den nominelle effekt
herfra, der skal anvendes, selvom der køres med en
anden (typisk mindre) effekt.
Stk. 3. Registreringen skal endvidere omfatte
1)
2)
Brændselstype.
Varmeydelse(r).
(4.6.3.1, stk. 2) Hvis disse data ikke findes, kan
værdierne i kapitel 4.7.7 anvendes.
 EFK, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 229: Orientering om høring af udkast til bekendtgørelse om 'Håndbog for Energikonsulenter' (HB2019)
2037454_0066.png
3)
4)
5)
6)
7)
Nominel(le) virkningsgrad(er).
Tomgangstab.
Driftsforhold.
Kedlens fremstillingsår.
Isoleringsgrad.
(4.6.3.1, stk. 4) Som inddata til
indberetningsprogrammet kan benyttes:
Fabrikantens data.
Data fra CE-mærkning.
Data fra
http://www.dgc.dk/
(kan benyttes til
gaskedler).
Værdier fra eftersyn af kedlen.
Data fra
http://www.teknologisk.dk/kedelliste/35412
Stk. 4. Energikonsulenten skal gennemføre
energimærkning ved at anvende standardværdier
for kedlens egenskaber.
Der skal ikke foretages egentlige målinger af kedlens
driftsforhold.
Hvis disse data ikke findes, kan værdierne i
håndbogens kapitel 4.7 anvendes.
Stk. 5. Ved hjælp af oplysninger fra mærkepladen
skal, hvis muligt, indhentes oplysninger om
opstillingsåret for kedlen fra producenten eller
leverandøren.
Stk. 6. Energikonsulenten skal særligt være
opmærksomhed på mulighederne for at opnå
energiforbedring ved:
1)
2)
3)
4)
5)
Udskiftning af kedel.
Installation af kedel til biobrændsel.
Installation af solvarme og varmepumpe.
Andre ændringer af varmeanlægget.
Tilslutning til kollektiv forsyning.
(4.6.3.1, stk. 7) I mindre anlæg kan kedeltypen være:
Stk. 7. Følgende skal undersøges i forbindelse med
vurderingen af oliefyrede kedler:
 EFK, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 229: Orientering om høring af udkast til bekendtgørelse om 'Håndbog for Energikonsulenter' (HB2019)
1)
Alder (angivet ved årstalsinterval).
Kedel med påmonteret brænder, et-trin, to-trin,
modulerende.
Kedel med integreret brænder, typisk til
enfamiliehus. Kedlerne kan være
kondenserende.
2)
Isoleringsgrad.
3)
4)
Støbejerns- eller pladejernskedel.
Kedelanlæggets type.
I større anlæg kan der være tale om:
Kedler med påmonteret brænder, et-trin, to-
trin eller modulerende. Der kan være
påmonteret kondenserende røggaskøler.
Stk. 8. Følgende skal undersøges i forbindelse med
vurderingen af gasfyrede kedler:
1)
2)
Alder (angivet ved årstalsinterval).
Isoleringsgrad.
(4.6.3.1, stk. 8) I større anlæg kan der være tale om:
Kedel med påmonteret brænder, et-trin, to-trin,
modulerende. Kedler kan være udført med
integreret røggaskøler for kondenserende drift
eller med efterkoblet røggaskøler, ligeledes for
kondenserende drift.
3)
4)
Støbejerns eller pladejernskedel.
Kedelanlæggets type.
Flerkedelanlæg udformet som:
Flere mindre kedler i kaskadedrift (automatisk
ind/udkobling) vil typisk være gaskedler i
størrelsen 10-60 kW.
2-3 kedler, evt. forskellig størrelse anlæg kan
være med automatik for kaskadedrift eller ind
og udkobling af kedler gøres manuelt af
driftspersonalet.
Om nødvendigt kan gasdistributionsselskabet oplyse
hvilken type kedel, der er registreret i bygningen.
Stk. 9. Fastbrændselskedler skal registreres efter
samme retningslinjer som oliekedler og opdeles i
type efter det brændsel, der primært fyres med.
(4.6.3.1, stk. 9) Ved fastbrændselskedler forstås
kedler, der leverer varme til centralvarmeanlæg og
fyres med fast brændsel. Håndbogens værdier for
varmeproducerende anlæg, omfatter ikke
fastbrændselskedler.
De mest almindelige typer er:
Brændekedler med manuel fyring.
Træpillekedler med automatisk fyring.
 EFK, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 229: Orientering om høring af udkast til bekendtgørelse om 'Håndbog for Energikonsulenter' (HB2019)
Stk. 10. Hvis der er flere kedler, registreres hver
kedel med 1 i antal.
Andet brændsel som kul, korn, halm m.m.
Flisfyret kedel.
Flisfyret kedel.
(4.6.3.1, stk. 10) Beregningskernen i
indberetningsprogrammet vil ved registrering af
flere kedler med 1 i antal automatisk fordele ydelsen
mellem kedlerne.
(4.6.3.1, stk. 11) Det bemærkes, at der er
sa
e hæ g i ereg i gsdata for ”ladepu pe ”
til varmtvandsbeholderen. Værdierne for andel af
nominel effekt til varmtvandsproduktion har kun
etyd i g, år der a gi es ”styri g” af ladepu pe .
Stk. 11. I mindre anlæg med én kedelunit med
kombipumpe eller såkaldt varmtvandsprioritering,
hvor vandstrømmen skifter mellem rumopvarmning
og opvarmning af varmt brugsvand, benyttes ved
indtastning i indberetningsprogrammet
ærdie ” ”
som angivelse af andelen af nomineleffekt til
varmtvandsproduktion.
Stk. 12. I kaskadekoblede småkedelanlæg (typisk
gaskedelenheder op til ca. 60 kW), hvor
vandstrømmen fra den ene kedel skifter mellem
rumopvarmning og opvarmning af varmt brugsvand,
sættes andelen af nomineleffekt til
varmtvandsproduktion til 1 for én kedel, når der er
fire kedler eller derunder. Ved flere end fire kedler
koblet i kaskade sættes andelen til 1 for to kedler.
Stk. 13. I traditionelle flerkedelanlæg med to eller tre
kedler, sættes andelen af nomineleffekt til
ar t a dsproduktio til ” ” for de
i dste kedel
og
til ” ” for de ø rige.
Stk. 14. Der skal bruges en
temperaturkorrektionsfaktor til at beregne, hvordan
virkningsgraden ved fuldlast henholdsvis dellast
varierer med kedeltemperaturen. Ved mangel af
prøvningsdata anvendes en korrektionsfaktor på
0,002 pr. °C for kondenserende gaskedler ved både
fuldlast og dellast samt for kondenserende
oliekedler ved dellast. For alle andre kombinationer
af kedeltyper og prøvningsbelastninger skal der
anvendes en korrektionsfaktor på 0,001 pr. °C.
Stk. 15. Kedlens driftsbetingelser herunder elforbrug
(4.6.3.1, stk. 15) Hvis kedlen kører med fast
temperatur, angives den fast indstillede
 EFK, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 229: Orientering om høring af udkast til bekendtgørelse om 'Håndbog for Energikonsulenter' (HB2019)
til blæser og automatik skal registreres.
kedeltemperatur som minimumstemperaturen.
Ellers benyttes fabrikantens anvisninger.
(4.6.3.1, stk. 16) For pladejernskedler vil
minimumstemperaturen typisk være 55-60 °C.
Se kapitel 4.7.7 for kedeltemperaturer.
Stk. 16. Det skal angives, hvilken
minimumstemperatur kedlen kan operere ved. For
kedler, hvor der ikke er nogen nedre
temperaturgrænse, bortset fra at de ikke må fryse,
angives temperaturen til 0 °C. Hvis der ikke er
udetemperaturkompensering angives blot
kedeltemperaturen.
Stk. 17. Den optagne blæsereffekt og effekt til
olieforvarmer i kedelunit eller separat brænder skal
angives.
Mærkeeffekten på kedlens blæser og olieforvarmer
skal angives. Hvis der også er en olieforvarmer,
summeres de to værdier.
(4.6.3.1, stk. 17) For biobrændselsanlæg kan også
tænding m.v. give stort elforbrug. Dette forbrug
indregnes som
” læsereffekt”.
Kedler kan forbruge el til tænding og automatik,
brænderens blæser og til olieforvarmer.
Energikonsulenten beregner ikke elforbrug til anlæg
fyret med svær fuelolie.
(4.6.3.1, stk. 18) Effektbehov til automatik kan
sættes til 5 W, hvis data for den konkrete kedel ikke
findes.
(4.6.3.1, stk. 19) Se i kapitel 4.7.1 om
Varmefordelingsanlæg.
Stk. 18. Mærkeeffekten på kedlens automatik skal
angives.
Stk. 19. Temperaturfaktor for opstillingsrum skal
bestemmes som beskrevet for varmerørene i
varmefordelingssystemet.
Stk. 20. Fordeling af kedel imellem flere bygninger.
Hvis en kedel betjener flere bygninger, skal der ske
arealfordeling.
Hvis den bygning, hvori kedlen er placeret ikke
energimærkes registreres varmeforsyningen som
blokvarme til de bygninger som kedlen forsyner.
(4.6.3.1, stk. 20) Eksempel: Hvis en kedel betjener to
bygninger på 300 m
2
hhv. 700 m
2
sættes faktoren til
0,3 i beregningen for førstnævnte bygning.
Hvis to bygninger, ligeledes med arealer på 300 m
2
og 700 m
2
, betjenes af en kaskade på tre ens kedler,
bliver faktoren 0,9 ved beregning af førstnævnte
bygning og 2,1 ved beregning af bygningen på 700
m
2
.
4.6.4 Fjernevarmeinstallationer
Stk. 1. Ved direkte anlæg er der ikke tab fra
installationen.
(4.6.4, stk. 1) Der ses bort fra rør og diverse
installationer før måleren.
 EFK, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 229: Orientering om høring af udkast til bekendtgørelse om 'Håndbog for Energikonsulenter' (HB2019)
Se specifikke regler for fordelingssystemet i kapitel
4.7.11
”Var efordeli gsa læg”.
Stk. 2. Der skal tages hensyn til fjernvarmeselskabets
krav til bygningens driftsforhold i både status og
forslag.
(4.6.4, stk. 2) De enkelte fjernvarmeselskaber kan
have krav til bygningens driftsforhold som for
eksempel forbud mod natsænkning eller krav til
afkøling.
Stk. 3. Registreringen af fjernvarmeinstallationen
skal omfatte:
1)
2)
3)
4)
Anlægstype (direkte/indirekte)
Type/Navn/Fabrikat ifølge mærkeskilt
Alder ifølge mærkningsskilt
Opbygning (sommer/vinter veksler, reserve,
kaskadekobling), hvis der er flere vekslere
Angivelse af, om veksleren er forsynet med
isoleringskappe
Angivelse af eventuel isoleringskappes tilstand
Isoleringstykkelse m.v.
Placering.
(4.6.4, stk. 4) Hvis værdien ikke er opgivet på
veksleren for enfamiliehuse kan værdierne angivet i
kapitel 4.7, anvendes hvor vekslerens areal
multiplicere, da disse værdier er opgivet i W/m
2
K og
i indberetningsprogrammerne indtastes disse i W/K.
5)
6)
7)
8)
Stk. 4. Fjernvarmevekslerens varmetab skal angives.
For units skal det samlede varmetab fra unitten
inklusive tabet fra f.eks. rør, ventiler og fittings
angives. For fjernvarmevekslere sammenbygget med
varmtvandsbeholder eller
gennemstrømningsvandvarmer til én unit skal her
alene angives forøgelsen af varmetabet fra unitten,
når der også er rumopvarmning. Vedrørende
angivelse af varmetabet fra varmtvandsbeholder
eller gennemstrømningsvandvarmer henvises til
afsnittet om varmtvandsbeholder.
Hvis værdien ikke er opgivet på veksleren, skal tabet
beregnes i henhold til beregningsmodellen for
”Var eta fra ekslere i W/ ² K” i kapitel
4.7.8,
hvor tabet fra f.eks. rør, ventiler og fittings adderes.
Stk. 5. Den nominelle varmeeffekt, kW, skal angives.
(4.6.4, stk. 5) Hvis det dimensionerende varmebehov
 EFK, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 229: Orientering om høring af udkast til bekendtgørelse om 'Håndbog for Energikonsulenter' (HB2019)
ikke kendes, kan det antages ækvivalent med
transmissions- og ventilationstab ifølge SBi-
anvisning 213 tillagt varmebehov til rørtab og
opvarmning af brugsvand.
Værdien svarer til bygningens dimensionerende
varmebehov, inklusive behov til varmt brugsvand,
hvis vandet opvarmes i veksleren. Hvis en del af
bygningen opvarmes på anden vis, tages der hensyn
til det ved fastsættelse af den nominelle effekt.
Hvis opvarmning af varmt brugsvand sker gennem
fjernvarmeveksleren, kan den nominelle effekt dog
ikke være mindre end ladeeffekten til
varmtvandsbeholderen.
Stk. 6. Det skal registreres, om der er automatik,
som styrer fremløbstemperaturen efter
udetemperaturen.
For centralvarmevekslere med udetemperatur
kompensering, angives en minimums
vekslertemperatur på 20 °C, medmindre anlægget
kræver en højere værdi for at sikre tilstrækkelig
opvarmning af varmt brugsvand.
Stk. 7. Mærkeeffekten på fjernvarmens automatik,
standby (W), skal angives.
Stk. 8. Temperaturfaktoren, b, for opstillingsrummet
skal bestemmes som beskrevet for varmerørene i
varmefordelingssystemet.
(4.6.4, stk. 6) Hvis veksleren kører med fast
temperatur, angives den fast indstillede
vekslertemperatur som minimumstemperaturen.
Hvis den faktiske værdi ikke kan registreres, antages
65 °C.
(4.6.4, stk. 7) Hvis oplysningen mangler, kan
værdien 5 W anvendes.
(4.6.4, stk. 8) Temperaturfaktoren afhænger af om
fjernvarmeveksleren er placeret i et opvarmet rum, i
et uopvarmet rum eller i det fri, eventuelt i et skur
eller en garage. Se kapitel 4.7.8.
4.6.5 Anden rumopvarmning
Stk. 1. Når bygningen har anden rumopvarmning end
et vandbårent varmefordelingssystem eller
opvarmning via forvarmeflader på
ventilationsanlæg, skal dette registreres og
beskrives. Installationen skal beskrives, så ejer kan
(4.6.5, stk. 1) Der kan være tale om direkte el til
rumopvarmning eller andre opvarmningskilder.
Der skelnes mellem:
Direkte el til rumopvarmning
Brændeovne, gasstrålevarmere og lign.
 EFK, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 229: Orientering om høring af udkast til bekendtgørelse om 'Håndbog for Energikonsulenter' (HB2019)
genkende forholdene.
For brændeovne skal den estimerede alder fremgå
af energimærkningsrapporten.
Stk. 2. I bygninger med udelukkende vandbåren
centralvarme indgår bidrag fra brændeovn eller
pejseindsats ikke i det beregnede varmeforbrug.
Stk. 3. I de områder af bygningen, hvor der anvendes
andre opvarmningskilder, angives for hver af disse:
1)
2)
3)
Virkningsgrad
Luftstrømsbehov
Andel af etageareal, som opvarmes med den
pågældende varmekilde.
Estimeringen af brændeovnens alder kan bl.a.
ske ud fra oplysninger på ovne fra producent
eller ejer.
(4.6.5, stk. 3) Data til beregning af virkningsgrad
kan findes:
I varmekildens driftsvejledning.
Via fabrikant/leverandør.
Stk. 4. Luftstrømsbehovet i det etageareal, som
opvarmningsformen dækker, skal registreres.
(4.6.5, stk. 4) For en traditionel ovn eller pejs vil der
være behov for tilførsel af forbrændingsluft. For en
gasstrålevarmer vil der være behov for aftræk af
forbrændingsluft.
Hvis ikke der foreligger data for luftstrømsbehovet,
kan der antages et luftstrømsbehov på 0,005 m
3
/s
m² i det etageareal som opvarmningsformen
dækker. Hvis dette dominerer ventilationen i zonen,
skal ventilationsværdierne korrigeres svarende til
luftstrømsbehovet til brændeovnen eller
gasstrålevarmeren.
Ved korrektionen tages der hensyn til eventuel
udsugning i mekaniske udsugnings- eller
ventilationsanlæg.
Stk. 5. Når en ovn, uanset type, er tilsluttet
centralvarmeanlægget eller har indbygget
varmtvandsbeholder, skal den registreres som en
kedel jfr. kapitel 4.6.3.1, stk. 10 med den
virkningsgrad, som fremgår af tabellerne i kapitel
4.7.7.
Stk. 6. Når der er et anlæg (ventilator- eller
kanalsystem), der flytter luften fra rum med ovn til
rum uden varmekilde, skal disse rum medtages som
 EFK, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 229: Orientering om høring af udkast til bekendtgørelse om 'Håndbog for Energikonsulenter' (HB2019)
opvarmet af ovnen.
Stk. 7. En ovn kan som udgangspunkt kun opvarme
det rum, den står i samt tilstødende rum, hvis der er
åben adgang til disse rum uden døre, der blokerer
for den varme lufts passage.
Stk. 8. I bygninger, hvor ovne er den primære
varmekilde, skal rum uden varmekilde registreres
som el-opvarmede rum, selvom der ikke er el-
radiatorer i rummet.
Stk. 9. I rum med elvarme, som også har brændeovn
eller pejseindsats skal bidrag herfra indgå som
supplerende varme med 15 % af det beregnede
energibehov i bygningen til varme og varmt vand.
Uanset antal ovne og størrelsen på det rum ovnen er
placeret i.
Stk. 10. I rum med radiatorer til centralvarme skal
der ses bort fra andre opvarmningskilder. Dette
gælder dog ikke varmepumper
Stk. 11. I bygninger med flere forskellige varmekilder
skal etagearealandelen beregnes for hver type. Det
skal angives, hvor stor en andel systemet dækker i
forhold til bygningens samlede, opvarmede
etageareal. Der tages hensyn til, om isolerings- og
ventilationsniveau i det dækkede område er
anderledes end i resten af bygningen. Arealandelen
angives som et decimaltal i intervallet 0 - 1.
(4.6.5, stk. 7) Der er ikke tale om åben forbindelse,
hvis rummene er adskilt ved f.eks. en dør eller der
uden væsentlige indgreb kan indsættes en dør.
(4.6.5, stk. 8) Se ovenfor i kapitel 4.4.
. ”Defi itio
af op ar et areal”.
(4.6.5, stk. 9) Elvarme er både direkte elopvarmning
og opvarmning ved varmepumpe, der ikke er
tilsluttet vandbåren centralvarme.
(4.6.5, stk. 10) I rum med centralvarme ses der
således bort fra varmeovne.
4.6.6 Varmepumper
Stk. 1. Varmepumper skal registreres og beskrives
entydigt f.eks. med opstillingsår og fabrikantens
typebetegnelse.
(4.6.6, stk. 1) Hvis der er flere forskellige typer
varmepumper i bygningen, kan der oprettes flere
varmepumpeskemaer. Varmepumperne antages at
bidrage til opvarmningen i samme rækkefølge, som
skemaerne står i indberetningsprogrammet.
(4.6.6, stk. 2-3) Som datakilde kan benyttes:
Stk. 2. Det skal tydeligt fremgå, hvilken af
nedenstående typer varmepumper der er tale om:
 EFK, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 229: Orientering om høring af udkast til bekendtgørelse om 'Håndbog for Energikonsulenter' (HB2019)
1)
Væske/vand
(optager energi fra jordslange
eller grundvand og afgiver til
centralvarmeanlæg).
Luft/vand
(optager energi fra udeluft eller
afkastluft og afgiver til centralvarmeanlæg)
Luft/luft
(optager energi fra udeluft eller afkast
og afgiver det via indblæsning).
Luft/brugsvand
og luft (optager energi fra
udeluft eller afkast og afgiver det via
vandladekreds og indblæsning).
Duo anlæg
(to varmepumper der dækker hhv.
rumopvarmning og brugsvand).
Varmegenvinding
og
boligventilationsvarmepumper (mange
muligheder med overskudsvarme eller
mekanisk luftskifte).
Tegningsmateriale.
Beskrivelse.
Vurdering på stedet.
2)
3)
Mærkeplade eller data fra producenten.
4)
5)
6)
Stk. 3. Beskrivelsen skal omfatte, om varmepumpen
alene er til produktion af varmt brugsvand, alene er
til rumopvarmning, eller om varmepumpen kan
producere både varmt brugsvand og
rumopvarmning i kombination, alternativt om der er
en duoløsning med en varmepumpe, som kan
producere varmt brugsvand og en anden
varmepumpe til rumopvarmning.
Stk. 4. Oplysninger om drift og anvendelse af
varmepumpen/varmepumperne skal registreres,
idet varmepumpeanlæg også kan benyttes som
køleanlæg om sommeren.
Stk. 5. For varmepumper til rumopvarmning skal det
angives, hvor stor en andel varmepumpen dækker i
forhold til bygningens samlede opvarmede
etageareal. Andelen fastlægges på samme måde
som ved direkte el-opvarmning. For varmepumper,
der leverer varme til indblæsningen i et
ventilationsanlæg, skal der angives et negativt tal
under andel af etageareal, hvis der også er anden
(4.6.6, stk. 4) Det er nødvendigt at spørge
bygningsejeren herom.
(4.6.6, stk. 5) Metoder til bestemmelse af
arealandelen:
Tegningsmateriale.
Vægtes i forhold til varmetab beregnet i det til
enhver tid gældende SBi-beregningsprogram.
Beregnes ved hjælp af nedenstående
tommelfingerregler.
 EFK, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 229: Orientering om høring af udkast til bekendtgørelse om 'Håndbog for Energikonsulenter' (HB2019)
opvarmning i rummene. Arealandelen angives som
et decimaltal i intervallet 0-1.
Skønnes på baggrund af varmepumpens
størrelse, antal og type af andre
opvarmningskilder samt eventuelt oplysninger
fra bruger.
En luft-luft varmepumpe kan som
udgangspunkt kun opvarme det rum, den står i
samt tilstødende rum, hvis der er åben adgang
til disse rum uden døre, der blokerer for den
varme lufts passage.
En luft-luft varmepumpe kan som
udgangspunkt kun opvarme det rum, den står i
samt tilstødende rum, hvis der er åben adgang
til disse rum uden døre, der blokerer for den
varme lufts passage.
Stk. 6. Data for varmepumpens nominelle ydelse og
virkningsgrad skal angives.
(4.6.6, stk. 6) Dataene angives for henholdsvis
rumopvarmning og produktion af varmt brugsvand.
Hvis ikke andet data kan indhentes, kan den
vejledende tabel 4.7.10 - Standardværdier for
eksisterende varmepumper i enfamiliehuse - bruges.
Stk. 7. Nominel COP skal registreres.
(4.6.6, stk. 7) Som datakilde kan benyttes:
Datablad, beskrivelse.
Mærkeplade.
Vurdering baseret på anlæg af lignende type,
størrelse, alder m.v.
Nominel COP kan beregnes efter formlen:
Nominel COP = afgivet effekt / tilført effekt.
Stk. 8. Relativ COP skal registreres.
(4.6.6, stk. 8) Relativ COP er en skønnet eller målt
virkningsgrad ved 50 % last.
Som datakilde kan benyttes:
Datablad, beskrivelse.
Styring af varmepumpen er afgørende for
virkningsgraden ved 50 % last, og styringsmetoden
kan bedst findes via datablad. Hvis dette ikke er
muligt, må konsulenten vurdere det ud fra
 EFK, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 229: Orientering om høring af udkast til bekendtgørelse om 'Håndbog for Energikonsulenter' (HB2019)
anlæggets alder, type m.v.
En inverter sidestilles med anlæg, der har
elektronisk ekspansionsventil og kapacitetsreguleret
kompressor. Den relative COP ved 50 % dellast er
ikke aktuel ved varmepumper til brugsvand,
eftersom det kan antages, at de kører med 100 %
last.
Stk. 9. Testtemperaturerne på den kolde side, den
varme side og medie på kold og varm side skal
registreres.
(4.6.6, stk. 9) Temperaturerne skal grundlæggende
registreres, for at man kan kompensere, hvis
pumpen anvendes med anden opsætning end den er
testet ved.
Testtemperaturerne er fastsat efter EN 14511 og
kan normalt aflæses via databladet.
Testtemperaturen på den varme side skal være
større end eller eventuelt lig med testtemperaturen
på den kolde side.
Som datakilde kan benyttes:
Stk. 10. Mediet på varmepumpens kolde side skal
angives, dvs. kilden, og hvilket medie varmen leveres
til på den varme side.
Datablad, beskrivelse.
Mærkeplade.
Bilag.
(4.6.6, stk.10) På den kolde side er der mulighed for
at vælge mellem:
Jordslanger.
Aftræk.
Udeluft.
Anden kilde.
På den varme side er der mulighed for at vælge
mellem:
Rumluft.
Indblæsning.
Varmeanlæg.
For varmepumper udelukkende til produktion af
varmt brugsvand er valgmuligheden ikke aktuel.
 EFK, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 229: Orientering om høring af udkast til bekendtgørelse om 'Håndbog for Energikonsulenter' (HB2019)
Stk. 11. Hvis varmepumpen har hjælpeudstyr, som
ikke har været med i test til bestemmelse af nominel
effekt og/eller nominel COP, skal effektbehov til
hjælpeudstyret angives.
(4.6.6, stk. 11) Eksempler på hjælpeudstyr:
Blæser i varmefordelingssystem.
Pumpe i fordelingssystem til gulvvarme
forsynet fra varmepumpe.
Stk. 12. Den effekt, der tilgår varmepumpesystemet i
perioder, hvor det ikke er i drift skal registreres
(Standby-forbrug).
Stk. 13. For varmepumper, som er knyttet til
ventilationssystemet, skal desuden angives
virkningsgraden for en evt. varmegenvinder, den
dimensionerende indblæsningstemperatur og
luftstrømmen i ventilationssystemet. Hvis der sker
varmegenvinding, før ventilationsluften når
varmepumpen, skal genvindingens
temperaturvirkningsgrad registreres.
Stk. 14. Når varmepumpen bruges til opvarmning via
indblæsningsluften i ventilationssystemet, skal den
dimensionerende indblæsningstemperatur
registreres.
(4.6.6, stk. 12) Det kan for eksempel være
effektbehov til ur og datalog, cirkulationspumpe til
jordslange eller el-tracing af føringsveje.
(4.6.6, stk. 13) Følgende data hentes i afsnit om
ventilation:
Temperaturvirkningsgrad for varmegenvinding.
Dimensionerende indblæsningstemperatur.
Luftmængde.
Hvis der ikke er varmegenvinding indtastes værdien
0.
(4.6.6, stk.14) Den dimensionerende
indblæsningstemperatur angives til 20 °C, hvis
anlægget betjener flere rum med fælles
indblæsningstemperatur. Dette gælder også for
varmepumper, der alene fungerer som
varmegenvinder i et ventilationsanlæg.
For luftvarmeanlæg, der betjener rum med
individuelt reguleret indblæsningstemperatur, kan
der angives en højere indblæsningstemperatur.
Ved fastlæggelse af den dimensionerende
indblæsningstemperatur kan der tages hensyn til
eventuel ekstra recirkulation af luft gennem
fordamperen ved lav udetemperatur. El behovet til
en eventuel boostventilator i den forbindelse skal
angives under særligt hjælpeudstyr, se ovenfor.
Parameteren er ikke relevant for varmepumper
alene til brugsvandsopvarmning.
Stk. 15. Luftstrømsbehovet til varmepumpen skal
registreres i m³/s.
Stk. 16. Hvis der anvendes en anden varmekilde til
varmepumpen end jordslange, aftræk eller udeluft
f.eks. grundvand, søvand eller havvand, angives
 EFK, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 229: Orientering om høring af udkast til bekendtgørelse om 'Håndbog for Energikonsulenter' (HB2019)
månedsmiddeltemperaturerne for varmekilden
u der ”A de ar ekilde”. Desude a gi es
temperaturdifferencen over veksleren ved
henholdsvis rumopvarmning og opvarmning af
varmt brugsvand.
4.6.7 Solvarme
Stk. 1. Solvarmeanlægget skal registreres og
beskrives entydigt med anvendelse, størrelse,
placering, opstillingsår og fabrikantens
typebetegnelse.
(4.6.7, stk. 1) Registreringen omfatter, om
solvarmeanlægget alene er til produktion af varmt
brugsvand, alene er til rumopvarmning, eller om det
er et kombineret anlæg, der både kan producere
varmt brugsvand og rumopvarmning afhængigt af
ydelsen.
Solvarmeanlæg der anvendes til andre formål og
således ikke kommer en bygning til gode, registreres
ikke.
Solvarmeanlæg til opvarmning af varmt brugsvand
antages altid tilsluttet den først angivne
varmtvandsbeholder, hvis der er flere
varmtvandsbeholdere i bygningen.
Stk. 2. For hvert delafsnit med solfangerpaneler skal
der registreres:
1)
2)
3)
4)
Areal, hældning, orientering og skygger.
Det samlede solfangerareal.
Placering på bygning og i terræn.
Orientering efter de otte kompasretninger
angivet under vinduer.
Hældning i forhold til vandret.
Skygger fra både højre og venstre.
(4.6.7, stk. 2) Data for orientering, hældning,
horisontafskæring, skygge til venstre og for skygge
til højre angives på samme måde som vinduer.
Vinklerne bør angives med en præcision på + / - 5
grader.
Som datakilder til arealberegning kan benyttes:
Driftsvejledning fra leverandør.
5)
6)
Datablad for solfanger.
Oplysning fra fabrikanten.
Opmåling på stedet.
Opmåling på tegninger, hvis de stemmer
 EFK, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 229: Orientering om høring af udkast til bekendtgørelse om 'Håndbog for Energikonsulenter' (HB2019)
overens med de aktuelle forhold på stedet.
Stk. 3. Såvel solvarmeanlæggets starteffektivitet som
solfangerkredsens effektivitet skal registreres.
(4.6.7, stk. 3) Som datakilde for andre anlæg kan
benyttes:
Stk. 4. Der skal angives 1. ordens og 2. ordens
varmetabskoefficient.
Driftsvejledning fra leverandør.
Datablad for solfanger.
(4.6.7, stk. 4) Solvarmeanlæggets
varmetabskoefficient, udtrykt i W/m
2
K kan sjældent
aflæses på stedet. Derfor kan som datakilde
benyttes:
Driftsvejledning fra leverandør.
Datablad for solfanger.
Oplysninger fra fabrikanten.
Standardværdier.
Egen beregning.
Stk. 5. Rørstrækninger mellem solfangeranlæg og
forbrugssted som for eksempel solvarmebeholder
eller varmeveksler skal registreres i W/K pr. m.
(4.6.7, stk. 5) Data bestemmes på samme måde som
for andre varmerør, dog tages der ikke hensyn til,
om solvarmerør er placeret indenfor eller udenfor
opvarmede rum.
Som datakilde for andre anlæg kan benyttes:
Driftsvejledning fra leverandør.
Datablad for solfanger.
Egen opmåling på stedet.
Stk. 6. Elforbrug til pumpe(r) i solfangerkreds(e),
samt elforbrug til eventuel automatik (i standby-
mode) skal registreres.
(4.6.7, stk. 6) Som datakilde for anlæg kan benyttes:
Driftsvejledning fra leverandør.
Datablad for solfanger.
Aflæsning af mærkeplade.
Stk. 7. Solvarmebeholderens samlede volumen i liter
skal registreres.
(4.6.7, stk. 7) Som datakilde kan benyttes:
Driftsvejledning fra leverandør.
 EFK, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 229: Orientering om høring af udkast til bekendtgørelse om 'Håndbog for Energikonsulenter' (HB2019)
Datablad for solvarmebeholder.
Aflæsning på mærkeplade.
En eventuel akkumuleringstanks volumen tillægges
solvarmebeholderens volumen.
4.6.8 Varmefordelingsanlæg
Stk. 1. Varmefordelingsanlæggets opbygning og
temperaturforhold samt varmetab fra rørnettet skal
registreres og beskrives. Anlægget skal beskrives, så
det er genkendeligt for ejeren.
(4.6.8, stk. 1) I bygninger opvarmet med fjernvarme
regnes varmefordelingsanlægget fra fjernvarmens
indføring i bygningen uafhængigt af, hvor
fjernvarmemåleren er placeret. Er
fjernvarmemåleren placeret uden for bygning fx i en
fælles varmecentral til flere bygninger, er
varmerørene uden for bygningen også en del af
varmefordelingsanlægget.
(4.6.8, stk. 2) Hvis kun dele af anlægget er 1-
strengsanlæg og disse er forsynet med lokale
blandeanlæg, angives anlægget som 2-strengs.
(4.6.8, stk. 3) Det dimensionerende temperatursæt
er fremløbs- og returtemperaturen ved en
udetemperatur på -12 °C.
(4.6.8, stk. 4) Fra 1995 stiller Bygningsreglementet,
BR95, krav til begrænsning af
fremløbstemperaturen til højst 70 °C i større
bygninger. Det samme gælder for småhuse opført
efter 1998 jfr. BR-S 98.
Det kan eventuelt være ved f.eks. gulvvarme og
radiatorer i samme bygning.
Stk. 2. Det skal registreres, om anlægget er et 1-
strengsanlæg eller et 2-strengsanlæg. Ved gulvvarme
angives anlægget at være 2-strengsanlæg.
Stk. 3. Det dimensionerende temperatursæt skal
registreres.
Stk. 4. Hvis der ikke gælder samme temperatursæt
overalt, angives det vægtede gennemsnit af
værdierne i de forskellige dele af anlægget.
Stk. 5. Den dimensionerende returløbstemperatur
skal registreres.
(4.6.8, stk. 5) For den dimensionerende
returløbstemperatur gælder samme forhold som for
den dimensionerende fremløbstemperatur.
Den dimensionerende afkøling er forskellen mellem
dimensionerende fremløbstemperatur og
dimensionerende returløbstemperatur.
 EFK, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 229: Orientering om høring af udkast til bekendtgørelse om 'Håndbog for Energikonsulenter' (HB2019)
Stk. 6. Hvis bygningen er efterisoleret, bør det
vurderes, om der til beregningen skal anvendes
lavere frem- og returløbs- temperaturer.
(4.6.8, stk. 6) I bygninger, hvor det er indlysende, at
frem- og returløbstemperaturer afviger fra
ovenstående, for eksempel hvis der er dampvarme,
hedtvand eller blandesløjfer, skal temperaturerne
fastsættes efter forholdene.
Stk. 7. For bygninger med gulvvarmeanlæg angives
temperaturer for rørstrækningen fra
opvarmningsenhed til blandesløjfe.
Stk. 8. Rørtilslutninger til for eksempel gulvvarme,
som konstant er holdt på lavere temperatur end
resten af varmefordelingssystemet skal angives som
havende udetemperaturkompensering.
(4.6.8, stk. 8) Ved udetemperaturkompensering
forstås kontinuerlig, automatisk justering af
fremløbstemperaturen efter udetemperaturen,
således at fremløbstemperaturen er høj ved lav
udetemperatur og reduceres efter
rumvarmebehovet, når udetemperaturen stiger.
Udetemperaturkompenseringen kan være i form af
en blandesløjfe eller indbygget som en del af
styringen i for eksempel en kedel eller en
fjernvarmeveksler. Mindre justeringer i
fremløbstemperaturen i for eksempel
fjernvarmeforsyningen, som også skal bruges til for
eksempel brugsvandsopvarmning, anses ikke som
udetemperaturkompensering.
Stk. 9. Det skal angives, om opvarmningen af
rørstrækningen stoppes om sommeren dvs. uden for
opvarmningssæsonen.
(4.6.8, stk. 9) Stikrør, som kun forbinder en enkelt
radiator, en enkelt varmeflade, en enkelt
gulvvarmeflade eller lignende, hvor varmetilførslen
fra radiator, varmeflade eller gulvvarme reguleres
automatisk efter rum eller
indblæsningstemperaturen, således at
vandstrømmen i stikrøret stopper ved høj rum- eller
indblæsningstemperatur, anses altid som havende
sommerstop. Tilsvarende gælder dele af det
overordnede varmefordelingssystem, som alene
forsyner stikrør med sommerstop. Sommerstoppets
længde afhænger af opvarmningssæsonen længde i
den pågældende bygning, og beregnes automatisk
af det til enhver tid gældende SBi-
beregningsprogram. Sommerstoppet er minimum 3
måneder.
Stk. 10. Alle varmerør uden for den opvarmede del
 EFK, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 229: Orientering om høring af udkast til bekendtgørelse om 'Håndbog for Energikonsulenter' (HB2019)
af bygningen skal registreres.
Hvis rørene er placeret i uopvarmede rum er
temperaturfaktoren for rørplacering den samme
som de uopvarmede rums temperaturfaktor.
Stk. 11. Varmerør ført i opvarmede rum skal ikke
registreres. Dette gælder for alle bygningstyper.
Varmerør der skal registreres er:
Alle varmerør uden for den opvarmede del af
bygningen.
Varmerør ført i kældre, skunkrum eller loftrum,
der er uopvarmet eller opvarmet til mindre end
15 °C.
Varmerør ført i skakter uden for den
opvarmede del af bygningen.
Varmerør, der forsyner ventilationsvarmeflader
eller lign. uden for den opvarmede del af
bygningen.
(4.6.8, stk. 11) Varmerør i terrændæk, som er udført
i henhold til BR77 eller hvor u-værdien af
terrændækket er højst 0,3, kan antages at ligge i
opvarmet rum og registreres derfor ikke. Bemærk at
BR77 først trådte i kraft per 01. februar 1979.
Stk. 12. Opmåling af rørlængder:
Tilgængelige varmerør opmåles altid.
Til opmåling af utilgængelige rørlængder kan
anvendes det forenklede beregningsudtryk for
rørlængder som ses i kapitel 4.7.11.
(4.6.8, stk. 13) Rørlængderne for de enkelte
rørstrækninger opgøres inklusive tillæg i form af
”æk i ale te rørlæ gder”, so f.eks. e tiler,
flanger m.m.
De ækvivalente rørlængder for ventiler, flanger og
pumper kan ses under varmefordelingsanlæg kapitel
4.7.11.
I beregningen kan benyttes den gennemsnitlige
rørdimension.
Stk. 14. Gulvvarmeslanger og koblingsledninger til
radiatorer som samles i fordelerrør, skal ikke
registreres.
Stk. 13. Rørstrækningerne skal ved opmålingen
opdeles i hensigtsmæssige sektioner afhængig af
dimensionerende temperaturer, således at
beregning af varmetabet kan ske på en enkel måde.
Uisolerede rør skal registreres særskilt.
 EFK, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 229: Orientering om høring af udkast til bekendtgørelse om 'Håndbog for Energikonsulenter' (HB2019)
Stk. 15. Varmetabet fra rørene skal registreres.
(4.6.8, stk. 15) Tykkelse af rørisolering kan anslås
som en gennemsnitsværdi for den målte
rørstrækning.
Varmetab fra rørene kan beregnes i henhold til DS
”Ter isk isoleri g for tek iske i stallatio er”.
Alternativt kan der benyttes anerkendte U-værdi
tabeller eller indberetningsprogrammer.
Der kan anvendes standardværdierne fra kapitel
4.7.12.
For andre rør anvendes beregninger efter DS 452:
Termisk isolering af tekniske installationer,
eventuelt ved at slå op i andre tabelværker baseret
på DS 452.
For rør i jord medregnes jordens isolerende evne ved
bestemmelse af varmetabet fra rørene.
Stk. 16. Temperaturfaktor for rørplacering skal
registreres.
Rør placeret i det fri eller i jord har temperaturfaktor
1,0. Temperaturfaktoren for rør i uopvarmede rum
er den samme som for den del af klimaskærmen, der
vender mod det pågældende uopvarmede rum.
Stk. 17. Det skal registreres og beskrives, om der er
automatik på varmerør, herunder skal der
registreres om der er rumtemperaturstyring.
(4.6.8, stk. 17) Korrektion af rumtemperaturen
foretages ud fra den registrerede automatik til
rumtemperaturstyrring.
Korrektion af rumtemperatur for enfamiliehuse
foretages efter tabel 4.7.11.3.
Korrektion af rumtemperatur for flerfamiliehuse og
erhverv foretages efter tabel 4.7.11.4.
Stk. 18. Der skal registreres og beskrives, om der er
sommerstop.
(4.6.8, stk. 18) Hvis der er sommerstop, er der ikke
tab fra varmerørene i den periode, hvor bygningen
ikke har behov for varme i henhold til det til enhver
tid gældende SBi-beregningsprogram. Perioden er
altid på 3 måneder.
(4.6.8, stk. 19) Cirkulationspumper registreres i
følgende typer:
Stk. 19. Samtlige pumper i varmefordelingssystemet
skal beskrives og registreres, inklusive pumper på/i
 EFK, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 229: Orientering om høring af udkast til bekendtgørelse om 'Håndbog for Energikonsulenter' (HB2019)
kedler.
Konstant drift året rundt.
Konstant drift i opvarmningssæsonen.
Tidsstyret drift i opvarmningssæsonen.
Kombipumpe.
Kombipumper antages at være i konstant drift.
Stk. 20. Pumpens nominelle effekt skal registreres.
(4.6.8, stk. 20) Den nominelle effekt er den optagne
el-effekt på højeste trin. Værdien kan normalt
aflæses på pumpen (værdi for højeste trin
anvendes). Kombipumper er ofte indbygget i
kedelunits til enfamiliehuse, det vil sige pumper der
fungerer som både centralvarmepumper og pumper
til brugsvandscirkulation.
(4.6.8, stk. 21) Reduktionsfaktoren angiver forholdet
mellem faktisk, gennemsnitlig (målt over et helt år)
og nominel optagen effekt. Hvis der ikke er
redu ere de reguleri g på a lægget, er ”F
p
” altid .
Se evt. vejledende tabel 4.7.13.1
–
Typiske værdier
for cirkulationspumper i store bygninger og tabel
4.7.13.2- reduktionsfaktorer - for små bygninger.
Stk. 21.
Pu pe s reduktio sfaktor ”F
p
” skal
registreres.
4.6.9 Varmt og koldt vand
4.6.9.1 Koldt vand
Stk. 1. Koldtvandsforbrug skal ikke registreres, og
der registreres ikke enkeltkomponenter som
toiletter, armaturer eller lignende. Der skal ikke
stilles forslag til koldtvandsbesparelser.
4.6.9.2 Varmt vand
 EFK, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 229: Orientering om høring af udkast til bekendtgørelse om 'Håndbog for Energikonsulenter' (HB2019)
2037454_0085.png
Stk. 1. Registrering af anlæg til varmt brugsvand skal
give grundlag for:
At energiforbrug til varmt vand kan indgå ved
beregning af bygningens samlede forbrug.
At potentiale for energibesparelser vedrørende
varmt vand kan kortlægges og beregnes
korrekt.
(4.6.9.2, stk. 2) Varmetabet fra tilslutningsrør under
5 meter og placeret i opvarmede rum medtages i
indberetningsprogrammet til energimærkning ved
at der vælges et default værdisæt for rørlængde og
isoleringsniveau svarende til:
Stk. 2. Anlæg til varmt brugsvand skal registreres
entydigt. Registreringen skal omfatte:
1)
2)
3)
4)
Varmtvandsforbrug.
Varmt brugsvandstemperatur.
Varmtvandsbeholder/varmtvandsveksler.
Varmetab fra tilslutningsrør skal altid
medtages, se dog stk. 3 og 4.
Ladepumpekreds.
4 meter med 30 mm isolering (U-værdi = 0,16
W/m²K).
b-faktoren for tilslutningsrørene antages at
være den samme, som for
varmtvandsbeholderen (svarende til et
opvarmet rum, b = 0).
5)
6)
Cirkulationspumpe til varmt brugsvand.
Hvis tilslutningsrør ikke er placeret i opvarmede rum
eller er over 5 meter kan default værdisættet ikke
anvendes, og rørene registreres efter de faktiske
forhold.
(4.6.9.2, stk. 2, nr. 7) Varme brugsvandsrør uden
cirkulation eller el-tracing skal ikke indregnes.
7)
Alle fordelings- og cirkulationsrør med
cirkulation eller eltracing skal medtages, også
dem i opvarmede rum inden for
klimaskærmen.
Stk. 3. Fælles rørstrækninger fra varmeforsyningen
til varmtvandsbeholder og varmefordelingsanlægget
medregnes altid som tilslutningsrør.
(4.6.9.2, stk. 3) Illustration af definitionen af
tilslutningsrør mellem varmeforsyning og
varmtvandsbeholderen.
Tilslutningsrør mellem varmeforsyning
og varmtvandsbeholder
Fælles rør mellem varmeforsyning og
varmtvandsbeholder regnes som tilslutningsrør
Varme-
forsyning
VVB
Varme-
forsyning
VVB
Varmerør
Varmerør
Tilslutningsrør
Tilslutningsrør
 EFK, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 229: Orientering om høring af udkast til bekendtgørelse om 'Håndbog for Energikonsulenter' (HB2019)
Stk. 4. Tilslutningsrør placeret i opvarmede rum og
med en samlet længde under 5 meter svarende til at
varmeforsyningen og varmtvandsbeholderen er
placeret i umiddelbar nærhed af hinanden skal
registreres ved at et standard værdisæt for
varmetabet vælges. Den samlede længde er inkl.
omregning af ækvivalent længde for ventiler, målere
og andre komponenter.
(4.6.9.2, stk. 4) Varmetabet fra tilslutningsrør under
5 meter medtages i indberetningsprogrammet til
energimærkning ved at der vælges et standard
værdisæt for rørlængde og isoleringsniveau
svarende til:
4 meter med 30 mm isolering (U-værdi = 0,16
W/m²K).
b-faktoren for tilslutningsrørene antages at
være den samme, som for
varmtvandsbeholderen (svarende til et
opvarmet rum, b = 0).
Hvor varmeforsyningen og varmtvandsbeholderen
er sammenbygget, og der således ikke kan
registreres synlige tilslutningsrør, medregnes disse
ikke.
Stk. 5. For tilslutningsrør med en samlet ækvivalent
længde over 5 meter foretages registreringen af
varmetabet.
Stk. 6. For boliger anvendes et årligt forbrug af varmt
brugsvand på 250 liter pr. m² opvarmet etageareal.
(4.6.9.2, stk. 6) For boliger antages dog et årligt
forbrug af varmt brugsvand på maksimalt 60 m3 pr.
boligenhed.
Stk. 7. I andre bygninger end boliger antages et årligt
forbrug af varmt brugsvand på 100 liter pr. m²
opvarmet etageareal.
Stk. 8. For specielle bygninger som f.eks.
sportshaller, svømmehaller og skøjtehaller avendes
tabel 7.14.4 om standard vandforbrug. Værdierne i
tabellen er gældende for det totale vandforbrug
(dvs. både koldt og varmt vand). 1/3 heraf skal
regnes som forbrug af varmt vand.
Stk. 9. Varmt brugsvand skal antages opvarmet til
mindst 55 °C ved enfamiliehuse. Hvis der anvendes
andre temperatur skal reglerne fra DS 439
overholdes.
Stk. 10. Ved flerfamilie- og erhvervsbygninger skal
varmt brugsvand registreres som opvarmet til
 EFK, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 229: Orientering om høring af udkast til bekendtgørelse om 'Håndbog for Energikonsulenter' (HB2019)
mindst 58 °C.
Stk. 11. Centrale varmtvandsbeholdere og
gennemstrømningsvandvarmere registreres ved
angivelse af følgende data:
1)
2)
3)
4)
5)
Beholdervolumen i liter.
Isoleringstype, tykkelse- og tilstand.
Placering i bygningen.
Beholdertype.
Ved flere beholdere angives, hvilket
bygningsafsnit de hver især dækker.
(4.6.9.2, stk. 12) Hvis volumen fremgår af
mærkeplade på beholderen skal denne værdi
benyttes.
I bygninger med flere ens varmtvandsbeholdere
eller gennemstrømningsvandvarmere kan den
gennemsnitlige beholdervolumen benyttes for disse
ens varmtvandsbeholdere eller
gennemstrømningsvandvarmere.
(4.6.9.2, stk. 11) Ved beskrivelse og beregning
skelnes der mellem følgende 4 typer:
Præisolerede beholdere.
Traditionelt isolerede varmtvandsbeholdere.
Varmeveksler og beholder (system med
ladekreds).
Gennemstrømningsveksler (uden beholder).
Stk. 12. Beholdervolumens ydre mål registreres og
benyttes til at estimere det indvendige volumen.
Gennemstrømningsvandvarmere registreres som
beholdere med et volumen på 0 liter.
Når en varmtvandsbeholder virker som buffer i
solvarmesystem eller lignende, skal bufferdelen
inkluderes i det registrerede volumen.
Stk. 13. Det skal registreres om central
varmtvandsbeholder er el-opvarmet, og hvis den er
det, skal man desuden registrere, om der altid
benyttes el, eller om der kun benyttes el i perioder.
Stk. 14. Til brug for anlægsbeskrivelsen skal det
registreres, om varmtvandsbeholderen indgår i et
solvarme- og/eller varmepumpesystem.
Stk. 15. Varmetab fra varmtvandsbeholdere.
Beholderens isolering skal registreres og beskrives.
(4.6.9.2, stk. 14) Det bør desuden vurderes, om
varmtvandsbeholderen kan benyttes ved
nyetablering af et sådan system.
(4.6.9.2, stk. 15) Varmetab fra typiske
varmtvandsbeholdere fremgår af tabellerne i kapitel
4.7.14.
(4.6.9.2, stk. 16) Rørlængderne kan opgøres samlet
for frem og returløb. I så fald benyttes
middelværdien for fremløbs- og returtemperatur
ved varmetabsberegningen.
Varmetab fra tilslutningsrør fremgår af tabellerne i
Stk. 16. Varmetab fra tilslutningsrør over 5 meter.
Rørstrækningen til varmtvandsbeholderen
registreres. Registreringen omfatter følgende
punkter:
1)
Rørlængde.
 EFK, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 229: Orientering om høring af udkast til bekendtgørelse om 'Håndbog for Energikonsulenter' (HB2019)
2)
3)
Gennemsnitlig dimension.
Antal ventiler, målere og andre komponenter,
som giver øget varmetab.
Gennemsnitlig isoleringsstand.
kapitel 4.7.
Alternativt kan varmetabet beregnes i henhold til DS
”Ter isk isoleri g af tek iske i stallatio er”.
Tabellerne angiver også, hvordan komponenter kan
o reg es til ” eter rør”, således
at
varmetabsberegningen forenkles.
Betegnelserne lille, middel og stor henviser til
komponenternes overfladeareal og ikke til deres
dimensioner i øvrigt.
4)
Stk. 17. Ladekredspumper og deres styring skal
registreres.
(4.6.9.2, stk. 17) Ladekredsanlæg benyttes typisk i
bygninger med høj spidsbelastning på det varme
brugsvand. Vandet forvarmes i en buffertank før
varmtvandsbeholderen/gennemstrømningsvekslere
n. Nogle solvarmeanlæg og biobrændselsanlæg er
opbygget på denne måde.
(4.6.9.2, stk. 18) Hvis der ikke er nogen
ladekredspumpe, eller hvis ladning sker med en
kombipumpe, skal der ikke angives nogen værdi for
den optagne effekt.
Stk. 18. Ladekredspumpens nominelle effekt skal
registres ifølge mærkepladen eller i databladet.
Stk. 19. Det skal registreres, om ladekredspumpen er
styret, så den kun kører, når der er behov for
brugsvandsopvarmning.
Stk. 20. Ladeeffekten ved opvarmning af
varmtvandsbeholdere skal registreres.
(4.6.9.2, stk. 20) Hvis ladeeffekten ikke er oplyst, kan
det antages, at der er en ladeeffekt på 0,1 kW pr.
liter beholdervolumen. Ladeeffekten kan også
antages at være lige så stor som kedeleffekten.
(4.6.9.2, stk. 21) Drifttid kan sættes til 1 = 100 %.
Der kan ikke beregnes varmetab i
indberetningsprogrammerne fra varmtvandsrør,
hvis der ikke er en cirkulationspumpe.
Stk. 21. Hvis bygningen har cirkulationspumpe(r) til
varmt brugsvand skal følgende data for pumpen
registreres.
1)
2)
3)
4)
Pumpens nominelle effekt.
Styring.
Placering.
Fabrikat/type.
 EFK, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 229: Orientering om høring af udkast til bekendtgørelse om 'Håndbog for Energikonsulenter' (HB2019)
4.6.9.3 Varmtvandsrør
Stk. 1. Alle fordelings- og cirkulationsrør med
cirkulation eller eltracing skal registreres, også dem i
opvarmede rum inden for klimaskærmen.
Stk. 2. Varmtab for varmtvandsrør med tvungen
cirkulation eller eltracing beregnes på samme måde
som varmerør
Stk. 3. Rørstrækninger med samme dimension,
isolering og placering registreres og beskrives
samlet.
(4.6.9.3, stk. 2) Se kapitel 4.6.8 for
varmefordelingsanlæg.
(4.6.9.3, stk. 3) Ventiler og andre armaturer
medtages i beregningen som en ækvivalent
rørlængde.
Der er ikke forskel på frem- og retur ledning, da de
har samme temperatur som angivet under kapitel
4.6.9.2 om Varmt vand.
Stk. 4. Rørisoleringens tykkelse skal registreres og
beskrives. For rør i jord medregnes jordens
isolerende evne ved bestemmelse af varmetabet fra
rørene.
(4.6.9.3, stk. 4)Tykkelse af rørisolering kan anslås
som en gennemsnitsværdi for den målte
rørstrækning.
Varmetab fra rørene kan beregnes i henhold til DS
”Ter isk isoleri g for tek iske i stallatio er”.
Alternativt kan der benyttes anerkendte U-værdi
tabeller eller indberetningsprogrammer.
Primært anvendes standardværdierne fra tabellerne
i kapitel 4.7.14.
For andre rør anvendes beregninger efter DS 452:
Termisk isolering af tekniske installationer,
eventuelt ved at slå op i andre tabelværker baseret
på DS 452.
4.6.10 Belysning
Stk. 1. I erhvervsbygninger indgår elforbruget og
dermed også varmetilskuddet fra almen- og
arbejdsbelysning i beregningen af energimærket,
hvorfor dette skal registreres. Registreringen skal ske
(4.6.10, stk. 1) Belysningen forudsættes baseret på
DS/EN 12464-1, Lys og belysning - Belysning ved
arbejdspladser - Del 1: Indendørs arbejdspladser.
Almenbelysningen i loftet forudsættes normalt
 EFK, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 229: Orientering om høring af udkast til bekendtgørelse om 'Håndbog for Energikonsulenter' (HB2019)
for hvert enkelt rum i erhvervsbygninger.
suppleret med arbejdslamper. Elforbruget til
almenbelysning bestemmes ud fra den installerede
effekt og driftstiden under hensyn til styringen af
belysningen. Ved bestemmelse af den installerede
effekt indgår også elforbruget til f.eks. forkoblinger
og automatik. Den faktiske driftstid for
almenbelysningen antages at afhænge af
dagslystilgang. Ved bestemmelse af elforbruget kan
rummene opdeles i belysningszoner med forskellig
dagslystilgang, f.eks. afhængigt af
arbejdspladsernes placering og belysningsanlæggets
zoneopdeling. Rum med ens belysning, styring og
dagslystilgang kan beregnes samlet.
Stk. 2. I flerfamiliehuse skal belysning i fælleslokaler,
trappeopgange og gangarealer m.v. registreres.
Belysning i de enkelte boligenheder skal ikke
registreres.
Stk. 3. Belysning skal ikke registreres i enfamiliehuse.
Stk. 4. Elforbrug til belysning opdeles i
almenbelysning og særbelysning. For hver type skal
følgende registreres:
1)
2)
3)
Forbrug i benyttelsestiden.
Forbrug uden for benyttelsestiden.
Standby-forbrug.
(4.6.10, stk. 4) Der skelnes mellem to former for
belysning:
Almenbelysningen er den belysning, der giver
den generelle belysning i lokalet.
Stk. 5. Udvendig belysning skal registreres på samme
Det mest typiske er et symmetrisk net af
lysrørsarmaturer monteret på loft eller
nedhængt - eventuelt downlights, armaturer
for lavvolthalogenlamper, damplamper eller
kompaktlysrør.
Særbelysning omfatter arbejdslamper og anden
særbelysning, spots m.v. Særbelysning består
ofte af mindre armaturer med lyskilder som
glødelamper, lavvolthalogenlamper,
damplamper, kompaktlysstofrør og LED.
Særbelysning omfatter arbejdslamper og anden
særbelysning, spots m.v. Særbelysning består
ofte af mindre armaturer med lyskilder som
glødelamper, lavvolthalogenlamper,
damplamper, kompaktlysstofrør og LED.
(4.6.10, stk. 5) Se kapitel 4.6.11.2.
 EFK, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 229: Orientering om høring af udkast til bekendtgørelse om 'Håndbog for Energikonsulenter' (HB2019)
måde som andet elforbrugende udstyr.
Stk. 6. Ved udformning af forslag til energiforbedring
kan alle former for belysning tages i betragtning,
herunder belysning udendørs og i uopvarmede
arealer.
(4.6.10, stk. 6) For flerfamiliehuse skal eventuelle
forslag til energiforbedring ikke omfatte belysning i
de enkelte boliger, men kun fællesbelysning som
f.eks. festlokaler, trappelys, loftslys i gangarealer og
kælderlys.
Forslag til effektivisering af flerfamilieboligers fælles
belysningsanlæg kan også omfatte
parkeringsarealer, kældre, almenbelysning i
fælleslokaler og facadebelysning.
I bygninger med blandet anvendelse omfatter
energimærkningen kun belysning i de arealer, der
ikke anvendes til bolig.
Stk. 7. Der skal foretages en entydig registrering af
belysningen omfattende:
1)
2)
3)
4)
5)
6)
7)
8)
9)
Anlægsbeskrivelse af belysningsanlæg.
Zone.
Areal.
Almen belysning, installeret effekt i brugstiden
(P-
lys
, alm).
Almen belysning, minimumseffekt i brugstiden
(P-
lys
, alm, min).
Belysningsniveau, Elux.
Dagslysfaktor, DF.
Dagslysstyring, U, M, A, K.
Benyttelsesfaktoren, F
0.
(4.6.10, stk. 7) Det er de aktuelle forhold, der
registreres. Hvis det er vanskeligt at gennemføre,
kan der benyttes standardværdier, som angivet i
tabellen i kapitel 4.7.16.
Både de enkelte komponenter, samspillet mellem
dem og farvevalg i lokalet har betydning for
anlæggets energieffektivitet.
10) Særbelysning - arbejdslamper, effekt i
brugstiden (P-
lys
, arb).
11) Anden særbelysning, effekt i brugstiden (P-
lys
,
sær).
12) Almenbelysning, standby effekt udenfor
brugstiden (P-
lys
, standby).
13) Almenbelysning, effekt udenfor brugstiden (P-
lys
, ej brugstid).
 EFK, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 229: Orientering om høring af udkast til bekendtgørelse om 'Håndbog for Energikonsulenter' (HB2019)
Stk. 8. Bygningen skal opdeles i zoner med ensartede
belysnings- og dagslysforhold.
(4.6.10, stk. 8) Opdelingen i belysningszoner vil
afhænge af de aktuelle omstændigheder, herunder
både af, om der er en relevant dagslysadgang midt
eller bag i rummet, og hvordan belysningsstyringen
er opdelt. I f.eks. kontorer med begrænset
dagslysadgang vil det typisk være tilstrækkeligt med
to zoner: en langs facaden og en dækkende resten
af rummet. Hvis der er rimelig dagslystilgang midt i
rummet eller evt. bag i rummet (f.eks. fra et atrium),
vil tre zoner være relevant.
Det kortlægges hvilke belysningszoner bygningen
indeholder. Arbejdet vil ofte kunne lettes betydeligt,
hvis man før besigtigelsen har rekvireret opdaterede
etageplaner.
Ensartede rum af samme kategori, og som er
bestykket med samme anlægskonfiguration for
belysning, kan beskrives som én fælles zone.
I ældre bygninger opdeles de enkelte lokaler ikke i
zoner med mindre andet taler for det. Således opnås
der mulighed for at anvende en gennemsnitlig
dagslysfaktor for hele rummet og dermed hele
zonen.
Ved ny-anlæg anvendes ofte zoneopdeling i de
enkelte rum. Eksempelvis således, at arealet tæt ved
vinduer udgør én zone og det øvrige areal en anden.
Der kan være betydeligt besparelsespotentiale ved
etablering af zoneopdelt belysning. I så fald bør de
pågældende zoner kortlægges.
En entydig belysningszonebeskrivelse hjælper ejeren
til at forstå, hvilke anlæg og rum der er tale om.
Stk. 9. Arealet af hver zone skal angives og opgøres
på samme måde som for opvarmede etagearealer jf.
kapitel 4.4.3.1.
Summen af bruttoarealer for zoner skal svare til
bygningens samlede opvarmede etageareal.
Stk. 10. For hver belysningszone skal
belysningsanlægget registreres og dets funktion
(4.6.10, stk. 9) Som datakilde kan benyttes:
Opmåling på stedet for hver zone.
Opmåling på etageplaner for bygningen.
 EFK, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 229: Orientering om høring af udkast til bekendtgørelse om 'Håndbog for Energikonsulenter' (HB2019)
entydigt beskrives, således at ejer kan genkende
installationen.
Stk. 11. Hvert enkelt
belysningsanlæg/belysningszone skal navngives.
(4.6.10, stk. 11) Navngivningen holdes så vidt muligt
i overensstemmelse med allerede eksisterende
navngivning - f.eks. i dokumentationen for
anlægget.
(4.6.10, stk. 12) Almenbelysningen består typisk af
et net af armaturer monteret på loft eller nedhængt,
som kan være bestykket med lysstofrør,
kompaktlysrør eller lavvolthalogenlamper.
Som datakilde kan benyttes:
Vurdering af antal armaturer på stedet for hver
zone.
Direkte vurdering af (P-
lys
alm) i W/m² for hver
zone.
Ved vurdering af antal armaturer for hver zone
beregnes den installerede effekt ud fra effekt pr.
armatur. Dette kan gøres ud fra lyskildens påtrykte
mærkeeffekt.
Tillæg i forhold til lyskildens påtrykte mærkeeffekt
for eventuelt forkoblingsudstyr kan beregnes ud fra:
Konventionelle forkoblinger til lysrør og
kompaktrør: 25 %
Elektroniske forkoblinger til lysrør: 10 %
Transformere til lavvolthalogenlamper: 10 %
Forkoblingsudstyr til og køling af LED:
0, 10-50 %
” ” h is i deholdt i lyskilde s ærkeeffekt
.
Stk. 12. For almenbelysning skal installeret effekt i
brugstiden (P-
lys
, alm) bestemmes.
Ved en direkte vurdering, kan vurderingen baseres
på erfaringer/optællinger fra lignende
belysningsanlæg i samme eller andre bygninger.
Der henvises til datablade fra lyskildefabrikanter.
Den installerede effekt til almenbelysning er den
samlede maksimale effekt, inklusive f.eks.
transformatorer, forkoblinger og automatik. Hvis
belysningsanlægget ikke er fastlagt, antages en
 EFK, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 229: Orientering om høring af udkast til bekendtgørelse om 'Håndbog for Energikonsulenter' (HB2019)
installeret effekt for lyskilderne på 10 W/m² pr. 200
lux i større lokaler. I mindre lokaler (under 15 m²)
antages den installerede effekt forøget med 30 %.
Hvis effekten til transformatorer, forkoblinger og
automatik ikke kendes, antages en værdi på 1,0
W/m² for elektroniske forkoblinger og 2,0 W/m² for
andre forkoblinger, som skal lægges oven i selve
lyskildernes effektbehov.
Stk. 13. Effekten (P-
lys
, alm, min), som
almenbelysningsanlægget optager, når det er helt
nedreguleret i brugstiden, skal registreres.
(4.6.10, stk. 13) Effekten er den samlede
minimumseffekt til anlægget inklusive forkoblinger,
transformatorer, bevægelsesmeldere m.m.
Følgende værdier kan antages:
Stk. 14. Det belysningsniveau, Elux som
almenbelysningen bidrager med, skal vurderes. Den
registrerede værdi skal svare til middelværdien for
hele zonen.
Hvis anlægget afbrydes helt (f.eks. ved afbryder
på væg): 0.
Hvis anlægget ikke afbrydes fuldstændigt: 25 %
af (P-
lys
, alm).
(4.6.10, stk. 14) Hvis vurderingen ikke er relevant i
forbindelse med forslag til energiforbedring, kan der
benyttes standardværdier.
Som datakilde kan benyttes:
Måling med luxmeter (skal ofte kalibreres).
Beregning.
DS/EN 12464-1, Lys og belysning - Belysning
ved arbejdspladser - Del 1: Indendørs
arbejdspladser.
Standardværdier:
Gange & trapper: 50 lux.
Andre zoner: 200 lux.
Stk. 15. Dagslysfaktoren vurderes i de zoner, hvor
almenbelysningen styres i forhold til dagslysforhold.
Desuden bør dagslysfaktoren vurderes for de zoner,
hvor der stilles forslag til etablering af dagslysstyring.
(4.6.10, stk. 15) Dagslysfaktoren angiver forholdet
mellem belysningen indendørs, normalt på
arbejdsborde og lignende, i forhold til den diffuse
belysning udendørs på et vandret frit plan.
Ved bestemmelse af dagslysfaktoren tages der ikke
hensyn til bevægelig solafskærmning.
 EFK, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 229: Orientering om høring af udkast til bekendtgørelse om 'Håndbog for Energikonsulenter' (HB2019)
Som datakilde kan benyttes:
Måling på stedet for hver zone med luxmeter.
Vurdering og beregning.
Der kan antages en dagslysfaktor på 2 %
indenfor en vinkel på 45º målt fra vinduets
(glassets) overkant og ind i rummet i alle
retninger fra vinduet.
For ovenlysvinduer kan der antages en
dagslysfaktor på 2 % indenfor en vinkel på 45º
målt fra vinduets (glassets) kant og ned i
rummet i alle retninger fra vinduet.
Inde i rummet, dvs. udenfor de ovenfor
beskrevne arealer, anvendes en dagslysfaktor
på 1 %.
Se også By og Byg anvisning 203 "Beregning af
dagslys i bygninger".
Stk. 16. Dagslysstyring, U, M, A, K.
Der skelnes mellem følgende 4 kategorier:
(6.10, stk. 16) Eksempel på fremgangsmåde ved
registrering:
Hvis belysningsanlægget tænder automatisk, når
konsulenten træder ind i lokalet, er der
bevægelsesmelderstyring.
Hvis der rettes lys mod sensorer, og belysningen i et
område dernæst dæmpes eller slukkes, er det tegn
på dagslysstyring.
1)
2)
3)
4)
U - Uden dagslysstyring.
M - Manuel betjening i forhold til dagslyset i
zonen.
A - Automatisk on-off regulering efter dagslyset
i zonen.
K - Kontinuert automatisk regulering efter
dagslyset i zonen.
Den relevante kategori skal angives for hver zone.
Stk. 17. Driftstid (t,
alm
), lys & benyttelsesfaktor (F
0
).
Belysningsanlæggets gennemsnitlige driftstid i timer
pr. år skal vurderes og registreres. Herunder
vurderes samtidighedsforhold og eventuelle
bevægelsesmelderes indflydelse på driftstiden.
(4.6.10, stk. 17) Driftstiden kan også registreres ved
benyttelsesfaktoren F
o
, som er belysningens driftstid
i forhold til bygningens brugstid.
Som datakilde kan benyttes:
Faglig vurdering. Kontrollere om det
resulterende elforbrug er foreneligt med det
faktiske, målte og oplyste elforbrug.
 EFK, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 229: Orientering om høring af udkast til bekendtgørelse om 'Håndbog for Energikonsulenter' (HB2019)
Faglig vurdering. Kontrollere om det
resulterende elforbrug er foreneligt med det
faktiske, målte og oplyste elforbrug.
Stk. 18. Arbejdspladsbelysning indgår i beregningen
af bygningens energiforbrug. Effektbehovet skal
bestemmes ved en af følgende to metoder:
1)
P-
lys
, arb kan bestemmes eksakt ved at optælle
antal arbejdslamper og vurdere effekten pr.
lampe i Watt.
P-
lys
, arb kan antages som en standardværdi =
1,2 W/m
2
.
(4.6.10, stk. 18) På mange arbejdspladser er
almenbelysningen suppleret med særbelysning ved
arbejdspladserne.
2)
Stk. 19. Hvis zonen er forsynet med anden belysning,
f.eks. tavlebelysning, spot på udstillinger, belysning i
montre og lignede, skal den installerede effekt i
denne belysning opgøres.
(4.6.10, stk. 19) Anden særbelysning indgår ikke i
bygningens energiforbrug, men effektbehovet
indgår ved beregning af intern varmebelastning.
Effektbehovet kan bestemmes ved vurdering af
antal lyskilder og gennemsnitlig effekt pr. lyskilde
inkl. effekt i forkobling eller transformer.
(4.6.10, stk. 20) Standby effekt til belysning uden for
brugstiden er det effektforbrug, der er til
eksempelvis:
Bevægelsesmeldere.
Relæer.
Lyssensorer.
Stk. 20. Effektbehovet for standby skal opgøres for
almenbelysning.
Transformatorer
–
f.eks. i forbindelse med
arbejdslamper, hvor der sædvanligvis slukkes
på selve lampen efter arbejdstids ophør, men
ikke for transformeren.
Effektbehovet kan bestemmes ved:
Optælling af komponenter og aflæsning af
mærkeeffekter på komponenter eller i
datablade.
Vurdering af antal komponenter og brug af
standard effekt på 3 W pr. stk.
Stk. 21. Effektbehovet til belysning uden for
brugstiden (P-
lys
)(typisk om natten) skal registreres.
(4.6.10, stk. 21) Behovet vurderes ved at optælle
antallet af armaturer i drift uden for brugstid og
fastsætte effektbehovet for hvert af armaturerne. Se
 EFK, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 229: Orientering om høring af udkast til bekendtgørelse om 'Håndbog for Energikonsulenter' (HB2019)
2037454_0097.png
i øvrigt kapitel 4.7.16.
Stk. 22. Erhvervsbygninger uden belysningsanlæg
skal som minimum
beregnes med
et belysningsanlæg
svarende til nedenstående anlæg.
Nr.
Gruppe Type
min
inst
Belys-
df
ning
lux
200
%
1,5
0,9
fo
arb
andet
Stand-
by
W/m²
0
nat
W/m²
0
U
Styring
W/m² W/m²
48
Kontor
1-rørs, mid, U.
bev. melder
0
10
W/m² W/m²
3
0
Stk. 23. Hvis et enkelt lokale er uden
belysningsanlæg eller hvis et eller flere armaturer er
uden lyskilder skal belysningen antages minimum
som ovenstående med angivelse i
energimærkningsrapporten om forholdet.
4.6.11 Andet elforbrugende udstyr
4.6.11.1 Enfamiliehuse
Stk. 1. Andet el-forbrugende udstyr i enfamiliehuse
indgår ikke i beregningen af energimærket, og det
skal derfor som udgangspunkt ikke registreres.
(4.6.11.1, stk. 1) Bygningens elforbrug til andet end
bygningsdrift, dvs. apparatur og udstyr, der alene
betjener ejer, lejer eller brugerens interne formål
skal således ikke registreres.
(4.6.11.1, stk. 2) Dette skyldes, at et ikke ubetydeligt
forbrug påvirker bygningens samlede forbrug og
dermed energiudgifterne. Det kan derfor være
relevant at udarbejde forslag til energiforbedring
vedrørende dette forbrug.
Stk. 2. Andet el-forbrugende apparatur og udstyr
skal dog identificeres og registreres, hvis det må
antages at have et ikke ubetydeligt forbrug, som
sauna, swimmingpool eller lignende.
4.6.11.2 Flerfamiliehuse og erhverv
Stk. 1. Andet el-forbrugende udstyr i flerfamiliehuse
og erhvervsbygninger indgår ikke i beregningen af
energimærket og skal derfor som udgangspunkt ikke
(4.6.11.2, stk. 1) Det drejer sig om bygningens
elforbrug til andet end belysning, varmeinstallation,
ventilation, køling, varmt vand, solvarme og
 EFK, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 229: Orientering om høring af udkast til bekendtgørelse om 'Håndbog for Energikonsulenter' (HB2019)
registreres.
varmepumper. Apparatur og udstyr, der alene
betjener lejeres og brugeres interne formål, skal
således ikke registreres.
(4.6.11.2, stk. 2) Dette skyldes, at et ikke ubetydeligt
forbrug påvirker bygningens samlede forbrug og
dermed energiudgifterne. Det kan derfor være
relevant at udarbejde forslag til energiforbedringer
vedrørende dette forbrug.
Registreringen omfatter eksempelvis (men er ikke
begrænset til):
Maskineri i fællesvaskerier, f.eks.
vaskemaskiner, tørretumblere, centrifuger,
strygeruller.
Elevatorer.
Springvand.
Svømmebassiner.
Saunaer.
Varmeblæsere.
Affugtere.
Snesmeltningsanlæg.
Terrassevarmere.
Trykluftkompressorer.
Salgsautomater.
Dekorationsbelysning.
Stk. 2. Andet el-forbrugende apparatur og udstyr
skal dog identificeres og registreres, hvis det må
antages at have et ikke ubetydeligt forbrug.
Registreringen skal alene omfatte apparatur og
udstyr, som indgår i bygningens drift og ikke forbrug
til processer og lign.
Udvendig belysning (på facader og P-pladser
m.v.).
Hvis der ikke foreligger dokumentation for andet,
kan det antages, at maskiner i fællesvaskerier
benyttes 2 gange om ugen for hver lejlighed.
Stk. 3. Det registrerede apparatur og udstyr skal
beskrives entydigt i energimærkningsrapporten.
 EFK, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 229: Orientering om høring af udkast til bekendtgørelse om 'Håndbog for Energikonsulenter' (HB2019)
4.6.12 Solceller
Stk. 1. Solcelleanlægget skal registreres éntydigt.
(4.6.12, stk. 1) Solcelleanlægget registreres således,
at man opnår det bedst mulige udgangspunkt for en
korrekt beregning og beskrivelse.
I energimærkningen indgår alene den andel af
solcellestrømmen som benyttes i bygningen.
Oplagring på forsyningsselskabets net betragtes
som indkøb af energienheder.
Den del af solcellestrømmen som indgår i beregning
af bygningens energiforbrug vil således være den
installerede effekt *udnyttelsesprocenten*
systemvirkningsgraden.
Udnyttelsesprocenten beregnes automatisk i
indberetningsprogrammerne.
Stk. 2. Registreringen af solceller skal omfatte
følgende:
1)
2)
3)
4)
Anlægsbeskrivelse.
Panelareal.
Peak Power.
Systemvirkningsgrad.
(4.6.12, stk. 2) Formålet med at registrere solceller
er at beregne, hvor stor en andel af elforbruget til
bygningsdrift, der dækkes af solcellerne.
Panelareal målt i m
2
er det samlede areal inklusiv
eventuelle ikke aktive arealdele, som ikke er dækket
af solceller, f. eks. rammer og sprosser. For
solcelleanlæg med flere afsnit beregnes
panelarealet for hvert afsnit.
Som datakilde kan benyttes:
5)
Orientering, hældning, horisontafskæring og
skygger (alt svarende til, hvad der skal
registreres for vinduer).
Hvilken zone solcelleanlægget er tilknyttet.
Driftsvejledning fra leverandør.
Opmåling på stedet.
Oplysninger fra fabrikanten.
Opmåling på tegninger, hvis de stemmer
overens med de aktuelle forhold.
6)
Peak Power, der måles i kW/m
2
, angiver
solcellepanelernes maksimale ydelse ved en
solindstråling på 1000 W/m
2
vinkelret på panelerne.
 EFK, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 229: Orientering om høring af udkast til bekendtgørelse om 'Håndbog for Energikonsulenter' (HB2019)
Peak Power angives i forhold til panelarealet og ikke
i forhold til det aktive solcelleareal.
Som datakilde kan benyttes:
l driftsvejledning fra leverandør.
l oplysninger fra fabrikanten solcelleanlæg.
Systemvirkningsgraden Rp varierer fra 0,65-0,85, de
fleste nye veldimensionerede anlæg ligger i
intervallet 0,75-0,8. Nye anlæg er bedre end gamle
pga. den teknologiske udvikling af invertere.
Rp er systemvirkningsgraden for det samlede
solcelleanlæg inklusiv omformer og andet
hjælpeudstyr. Hvis værdien ikke kendes kan der
normalt anvendes en virkningsgrad på 0,75.
Som datakilde kan benyttes:
Driftsvejledning fra leverandør.
Beregning ud fra virkningsgraden på de enkelte
delkomponenter.
Standardværdi på 0,75.
Orientering, hældning, horisontafskæring og
skygger angives som beskrevet for skygger i
forbindelse med vinduer og døre mod det fri.
Stk. 3. Solcelleanlæg, der anvendes til andre formål
og ikke kommer bygningen til gode, skal ikke
registreres.
Stk. 4. Ved placering af et solcelleanlæg på flere dele
af klimaskærmen, hvor der er forskel i bl.a.
orientering, hældning, horisont afskæring og skygge,
opdeles anlægget i afsnit, der bedst muligt beskriver
de aktuelle forhold.
(4.6.12, stk. 4) Driftsvejledning for de enkelte
delafsnit benyttes som grundlag for at finde data til
brug for beregningen.
Hvis der er flere solcelleanlæg med forskellige data,
kan der oprettes flere solcelleskemaer.
Hvis en bygning er opdelt i flere zoner registreres
hvilken zone anlægget er tilknyttet. Et solcelleanlæg
kan alene komme den zone til gode, hvor det er
tilsluttet.
Stk. 5. Anlæggets beskrivelse skal omfatte:
(4.6.12, stk.5) Solcelletypen kan findes i
 EFK, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 229: Orientering om høring af udkast til bekendtgørelse om 'Håndbog for Energikonsulenter' (HB2019)
1)
2)
3)
Type solcelleanlæg.
Hvad solcelleanlægget forsyner.
Placering på bygning.
leverandørens driftsvejledning eller ved kontakt til
fabrikanten. Solcelleanlægget kan fungere som
stand-alone anlæg eller med nettilslutning via en
vekselretter. Ved beregning af energimærker og
besparelsesforslag betragtes alle solcelleanlæg som
nettilsluttet.
(4.6.12, stk. 6) Vinklerne bør angives med en
præcision på + / 5 °C.
Som datakilde kan benyttes:
Driftsvejledning fra leverandør.
Stk. 6. Solcelleanlæggets placering skal angives ved:
1)
Orientering i forhold til de 8 kompasretninger
som angivet under vinduer.
Hældning i forhold til vandret (angives i
grader).
Horisontafskæring (vinklen mellem det
vandrette plan og skyggende genstande foran
solvarmepanelerne, målt ud fra midten af
solvarmepanelet).
Skygger til højre eller venstre (bestemmes på
samme måde som for vinduer).
2)
Opmåling og registrering på stedet for de
enkelte solcelleafsnit.
3)
4)
Stk. 7. Ved beregning af rentabilitet for forslag om
solcelleanlæg indgår den udnyttede solcellestrøm
med en variabel pris pr. kWh, jf. hosstående
vejledning.
I beregningen skal en eventuel fast afgift indgå på
samme måde, som den gør for fjernvarme. Den del
af strømmen, som sælges til nettet, indregnes til den
salgspris, som bygningsejeren får i henhold til sin
afregning.
(4.6.12, stk. 7) Eksempel:
Der stilles forslag om etablering af et 2 kW anlæg,
hvor den faste afgift på solcellestrømmen er 700 kr.
pr. år og den udnyttede solcellestrøm udgør 922
kWh pr. år.
Udnyttet strøm: 922 kWh*2,1 kr. pr. kWh = 1936,20
kr.
Fast afgift til forsyningsselskabet er 700 kr.
Strøm der sælges til nettet: ((2000*0,87)-922 kWh
*1,3 kr. = (1740-922))*1,3 kr. = 1063,40 kr.
Besparelse i kr.: 1936,20 kr. +1063,40 kr. -700 kr. =
2299,60 kr. pr. år.
Det er denne besparelse, som indgår i beregning af
rentabiliteten og tilbagebetalingstiden.
 EFK, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 229: Orientering om høring af udkast til bekendtgørelse om 'Håndbog for Energikonsulenter' (HB2019)
4.6.13 Vindmøller
Stk. 1. Vindmøller skal registreres éntydigt.
(4.6.13, stk. 1) Vindmøller registreres således, at
man opnår det bedst mulige udgangspunkt for en
korrekt beregning og beskrivelse.
Stk. 2. Vindmøller der anvendes til andre formål, og
således ikke kommer bygningen til gode, skal ikke
registreres.
Stk. 3. Når der ved eller på en bygning er etableret
vindmølle(r) registreres følgende:
1)
2)
3)
4)
5)
6)
Nominel ydelse.
Nominel vindhastighed.
Start vindhastighed.
Møllehøjde.
Omgivelseshøjde.
Ruhed.
(4.6.13, stk. 3) Formålet med at registrere
vindmøller er at beregne, hvor stor en andel af
elforbruget til bygningsdrift der dækkes af
vindmøller. Driftsvejledning for de enkelte delafsnit
benyttes som grundlag for at finde data til brug for
beregningen.
Nominel vindhastighed (m/s)Den
nominelle
vindhastighed er vindhastigheden, hvor vindmøllen
opnår den nominelle ydelse. Den nominelle
vindhastighed for vindmøllen refererer til
vindhastigheden i vindmøllens navhøjde.
Vindhastigheden måles normalt i 10 meters højde.
Hvis den nominelle ydelse er målt med 20 meter
navhøjde, skal vindhastigheden tillægges 10 % for at
omsætte den til 20 meters navhøjde. Hvis den
nominelle ydelse tilsvarende er målt ved 50 meter
navhøjde, skal vindhastigheden tillægges 25 %, og
hvis den er målt ved 100 meter navhøjde, skal den
tillægges 33 %.
Startvindhastighed (m/s)
Startvindhastigheden er vindhastigheden, hvor
vindmøllen netop begynder at producere. Større
møller vil ofte være bremset ved lave
vindhastigheder, for at reducere støjgenerne.
Startvindhastigheden refererer til vindhastigheden i
vindmøllens navhøjde. Hvis startvindhastigheden er
målt i en anden højde end navhøjden omsættes den
til navhøjden som beskrevet for nominel
vindhastighed.
Møllehøjde, z (m)
 EFK, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 229: Orientering om høring af udkast til bekendtgørelse om 'Håndbog for Energikonsulenter' (HB2019)
2037454_0103.png
Møllehøjden måles fra terræn ved møllen til møllens
nav. For møller med lodret nav måles navhøjden til
vægtet centrum af det bestrøgne areal.
Omgivelseshøjde, d
0
(m)
Omgivelseshøjden måles i forhold til den højeste
lægiver i nærheden af møllen. Højden måles fra
terræn ved møllen. Denne metode kan undervurdere
møllens produktion, hvis der er væsentligt mere
åbent i andre retninger med større betydning for
møllen produktion.
Som alternativ kan metoden til at bestemme større
vindmøllers produktion beskrevet i European Wind
Atlas benyttes til at bestemme en vægtet middel
omgivelseshøjde, der giver samme samlet
produktion for møllen, som beregning med de
individuelle omgivelseshøjder i forskellig retning i
forhold til møllen.
Ruhed, z
0
(m)
Ruheden afhænger af terræntypen ved møllen, se
tabel i håndbogens kapitel 4.7.15.
Stk. 4. Ved anlægsbeskrivelse skal registreringen
omfatte, hvad vindmøllen forsyner.
4.7 Vejledende tekniske bilag og tabeller
4.7.1 Generelt
4.7.1.1 Levetider for energibesparende foranstaltninger
Levetider der kan anvendes ved beregning af rentabiliteten efter bygningsreglementets vejledning til
kapitel 11.
Energibesparende tiltag
Efterisolering af bygningsdele
Vinduer samt forsatsrammer og koblede rammer
År
40
30
 EFK, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 229: Orientering om høring af udkast til bekendtgørelse om 'Håndbog for Energikonsulenter' (HB2019)
2037454_0104.png
Varmeanlæg, radiatorer og gulvvarme samt ventilationskanaler
Varmeproducerende anlæg m.v., f.eks. kedler, veksler, varmepumper, solvarmeanlæg
Belysningsarmaturer
Automatik til varme og klimaanlæg
Fugetætningsarbejder
30
20
15
15
10
Som levetid kan benyttes enten standardværdierne i ovenstående tabel eller den levetid, som leverandøren
af den pågældende komponent kan dokumentere/garantere. Krav ved ombygning og andre forandringer i
bygningen kan ses i bygningsreglementet.
4.7.1.2 GUF-værdier
GUF %
Beboelse
Døgninstitution med og uden catering
Anden helårsbeboelse
Garageanlæg
Kontor og handel
Hotel, restaurant, vaskeri, frisør og lign.
Kulturbygninger
Undervisning og forskning, herunder efterskoler,
kostskoler, højskoler, gymnasium, erhvervsskoler,
universiteter og lignende.
Hospital, sygehjem fødeklinik o.l.
Daginstitution
Anden institution, herunder fængsel, kaserne,
Bygning til idrætsformål herunder klubhus, idrætshal,
svømmehal, skøjtehal
30
31
22
15
18
28
14
19
29
28
26
36
Når en bygnings årsforbrug er registreret, kan man beregne, hvor stort forbruget ville have været i et
klimamæssigt normal-år. Dette tal kaldes det klimakorrigerede forbrug og beregnes således:
 EFK, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 229: Orientering om høring af udkast til bekendtgørelse om 'Håndbog for Energikonsulenter' (HB2019)
2037454_0105.png
Klimakorrigeret forbrug = GUFreg.år + (GAFreg.år x GDnormal/GDreg.år)
hvor:
GDnormal er antallet af graddage i et klimamæssigt normal-år
”GDreg.år” er a tallet af graddage i registreri gsåret
”GUFreg.år” står for graddage-uafhængigt
forbrug i et helt registreringsår
”GAF år” står for graddage-afhængigt
forbrug i registreringsåret
GUF kaldes også basisforbruget og består af følgende:
•
•
•
•
•
•
•
Varmtvandsforbrug.
Varmetab fra cirkulationsledninger for varmt brugsvand.
Varmetab fra rørinstallationer.
Komfortgulvvarme i badeværelser og lignende.
Tomgangstab fra kedler og varmtvandsbeholdere.
Tomgangstab fra tilslutningsanlæg til fjernvarme.
Opvarmning af åben ekspansionsbeholder, f.eks. på loft.
Som det fremgår, består GUF af forbrug, som må forventes at være nogenlunde det samme, uanset om det
er varmt eller koldt udendørs.
4.7.2 Brændsel
Anvendes både til nye- og eksisterende bygninger.
4.7.2.1 Brændværdier og CO
2
emissionsfaktorer
(CO
2
*
Brændsel/energiform
Enhed
Vægt i kg
kWh/enhed
(CO
2
* kg)/enhed
kg)/kWh
Affald
Brænde, Klv.
Brænde, Skr.
Brænde, Rm.
ton
Kløvet og
stablet rm
Skov rummeter
Kasse
1.000
ca. 550
ca. 430
ca. 250
2.917,00
2.200,00
1.700,00
1.200,00
 EFK, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 229: Orientering om høring af udkast til bekendtgørelse om 'Håndbog for Energikonsulenter' (HB2019)
2037454_0106.png
rummeter
Træpiller
Træpiller
Træ flis
Træ flis
Halm
Halm
Halmpiller
Fuelolie
Fuelolie
Fyringsgasolie
Fyringsgasolie
Naturgas
Bygas
Biogas
LPG (flydende flaskegas)
Petroleum
Petroleum
Koks
Koks
Kul (stenkul)
Fjernvarme
Fjernvarme
Fjernvarme
Fjernvarme
m
3
ton
m
3
ton
m
3
ton
ton
kg
liter
kg
liter
m
3
m
3
m
3
ton
ton
liter
ton
Hl
ton
m
3
kWh
MWh
Gcal
660
1.000
250
1.000
125
1.000
1.000
1
0,98
1
0,85
0,84
0,76
-
1.000
1.000
0,8
1.000
40
1.000
-
-
-
-
3.208,00
4.861,00
780,00
2.600,00
503,00
4.028,00
4.440,00
11,30
11,10
11,90
10,10
11,00
5,90
6,39
12.800,00
12.080,00
9,70
8.140,00
224,00
7.360,00
40,60
1,00
1.000,00
1.163,00
0,065
0,065
2995,176
3131,111
2,514
3164,807
87,091
0,234
0,259
0,259
0,389
0,389
3,173
3,117
3,170
2,691
2,245
1,204
0,281
0,281
0,266
0,266
0,204
0,204
 EFK, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 229: Orientering om høring af udkast til bekendtgørelse om 'Håndbog for Energikonsulenter' (HB2019)
2037454_0107.png
Fjernvarme
Fjernvarme
El
GJ
MJ
kWh
-
-
-
278,00
0,28
1,00
0,197
0,197
*) CO
2
-emission for el og fjernvarme er beregnet ud fra et landsgennemsnit. Det antages, at effektivitet for fjernvarmeproduktion fra kraftvarme er
200 %.
4.7.2.2 Omsætning mellem energienheder
4.7.3 Linjetab
4.7.3.1 Linjetab for ydervægsfundamenter ved terrændæk
Beskrivelse
Betonvæg på betonfundamenter
ψ psi
Note
0,80 Klinke-/trægulv
 EFK, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 229: Orientering om høring af udkast til bekendtgørelse om 'Håndbog for Energikonsulenter' (HB2019)
2037454_0108.png
Tegl-, letbeton- eller skeletvæg på betonfundament
Tegl-, letbeton- eller skeletvæg på letklinkefundament
Tegl-, letbeton- eller skeletvæg på letklinkefundament m. midterisolering
BR08 vægisolering
Højisoleret væg
Kælderydervægsfundament i letbeton
0,70 Klinke-/trægulv
0,24 Klinke-/trægulv
0,18 Klinke-/trægulv
0,15 Klinke-/trægulv
0,12 Klinke-/trægulv
0,30 Klinke-/trægulv
4.7.3.2 Linjetab for kælderydervægsfundamenter, kælderydervæg i beton - uopvarmet kælder
Jorddækning 2,0 meter.
Beskrivelse
Betongulv i niveau med betonfundament
Betongulv hævet mere end 20 cm over
betonfundament
Betongulv hævet mere end 40 cm over
betonfundament
ψ psi
0,42 / 0,28
0,37 / 0,26
Note
Uisoleret / Isoleret 75 mm
Uisoleret / Isoleret 75 mm
0,34 / 0,24
Uisoleret / Isoleret 75 mm
4.7.3.3 Linjetab for kælderydervægsfundamenter, kælderydervæg i letbeton - uopvarmet kælder
Jorddækning 2,0 meter
Beskrivelse
Betongulv i niveau med betonfundament
Betongulv hævet mere end 20 cm over betonfundament
Betongulv hævet mere end 40 cm over betonfundament
ψ psi
0,32 / 0,29
0,17 / 0,15
0,13 / 0,13
Note
Uisoleret / Isoleret 75 mm
Uisoleret / Isoleret 75 mm
Uisoleret / Isoleret 75 mm
I huse med opvarmet kælder bruges i princippet den samme systematik som i huse med terrændæk, men
med den ændring, at der i stedet beregnes transmissionstab gennem hhv. kældergulvet,
kælderydervægsfundamentet og kældervæggen.
4.7.3.4 Linjetab for sammenbygningsdetaljer
Eksisterende bygninger
Linjetab for
Linjetab for
Linjetab i samling
 EFK, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 229: Orientering om høring af udkast til bekendtgørelse om 'Håndbog for Energikonsulenter' (HB2019)
2037454_0109.png
ydervægs-
fundament
Indregnes
skillevægsfundament
imellem ydervæg og
kælderdæk
Indregnes i terrændækkets U-
værdi.
For enfamiliehuse kan tabel 1
nedenfor anvendes.
Bygning med terrændæk
Indregnes ikke, da
måltagning for
konstruktionsdelene
foretages til ydre- og
underside1.
Bygning med krybekælder
Indregnes ikke, da
måltagning for
konstruktionsdelene
foretages til ydre- og
underside1.
Bygning med u-opvarmet kælder
Indregnes
Indregnes i
terrændækkets/kældergulvets
U-værdi.
For enfamiliehuse kan tabel 1
nedenfor anvendes.
Der indregnes ikke
linjetab i samlingen
mellem kælderdæk,
ydervæg og
kælderydervæg, da
arealet ud for samlingen
medtages i
ydervægsarealet1.
Bygning med opvarmet kælder
Indregnes i
terrændækkets/kældergulvets
U-værdi.
For enfamiliehuse kan tabel 2
nedenfor anvendes.
Bygning med u-opvarmet kælder og
krybekælder
Indregnes
 EFK, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 229: Orientering om høring af udkast til bekendtgørelse om 'Håndbog for Energikonsulenter' (HB2019)
2037454_0110.png
kun på de fri
sider
For enfamiliehuse kan tabel 3
nedenfor anvendes for linjetab
i samlingen mellem kælderdæk
og væggen.
Bygning med u-opvarmet kælder eller
krybekælder og terrændæk i tilbygning
Indregnes
hele vejen
omkring den
opvarmede
del
Bygning med opvarmet kælder og
krybekælder
Note: 1) Linjetab i samlinger mellem bygningsdele, der ikke medtages som et selvstændigt linjetab eller et tillæg til konstruktionens U-værdi,
medtages ved at følge reglerne i DS 418 med hensyn til arealopmåling (udvendige mål).
Indregnes ikke, da linjetabet for
samlingsdetaljen normalt vil
være mindre end
bagatelgrænsen i DS 418.
Tabel 1. Tillæg til U-værdi for terrændæk med skillevægsfundament i W/m2K.
Isolering i terrændæk
Skillevægsfundament Uisoleret
< 100 mm
>= 100 mm
Beton
1 letklinkerblok
2 letklinkerblokke
0,00
0,00
0,00
0,06
0,01
0,01
0,07
0,03
0,01
Tabellen angiver tillægget til terrændækkets U-værdi for typiske enfamiliehuse for skillevægsfundamenter.
Der findes normalt skillevægsfundamenter under bærende indervægge, samt under husets stabiliserende
vægge.
Terrændæk uden isolering, men med letklinker kan antages at have en isoleringstykkelse svarende til
halvdelen af letklinkerlagets tykkelse.
Hvis terrændækket er uisoleret eller isoleringen er placeret over betondækket kan der ses bort fra
linjetabet ved skillevægsfundamenter.
Tabel 2. Tillæg til U-værdi for dæk over uopvarmet kælder og krybekælder med skillevægsfundament i
W/m2K.
Isolering i dæk over kælder/krybekælder
Skillevægsfundament 50 mm
> 50 mm
Beton
0,01
0,02
Tabellen angiver tillæg til dækkets U-værdi for typiske enfamiliehuse med en uopvarmet kælder og
krybekælder med skillevægsfundament.
 EFK, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 229: Orientering om høring af udkast til bekendtgørelse om 'Håndbog for Energikonsulenter' (HB2019)
2037454_0111.png
Hvis dækket er uisoleret eller isoleringen er placeret over betondækket, kan der ses bort fra linjetabet ved
skillevægsfundamenter.
Tabel 3. Linjetab for samlingen mellem terrændæk i nyere tilbygning og kælderyder-
væg/krybekældervæg i oprindelig bygning i W/mK.
Fundament
Beton
Letbeton
Linjetab [W/mK]
0,6
0,2
Tabellen angiver linjetabsværdien for samlingen mellem terrændæk i en nyere tilbygning og
kælderydervæg/krybekældervæg i oprindelig bygning.
Linjetabet indtastes i indberetningsprogrammerne på samme måde som linjetab ved fundamenter og
samlingen mellem ydervæg og vinduer/døre.
4.7.3.5 Linjetab for samlinger omkring vinduer/yderdøre og ydervæg.
Tabel 1. Linjetab
sa
i W/mK for samlinger omkring vinduer/yderdøre og ydervæg.
Kuldebroisolering mellem Formur Beton Tegl
Tegl
Tegl
for- og bagmur
Bagmur Beton Beton
Tegl
Letbeton
Nej
0,25
0,13
0,11
0,09
Ja
0,04
0,04
0,04
0,04
Linjetabet for samlingen mellem vindue/yderdør og ydervæg bestemmes ved brug af værdierne for
sa
i
4.7.3.5 linjetab for samlinger omkring vinduer/yderdøre og ydervæg. og opmåling af murhullets tilhørende
perimeter, lsa.
I byggeri opført efter 1985 kan det normalt antages, at der er udført kuldebroisolering i udmuringen
mellem for- og bagmur.
Kendes den præcise kuldebroisoleringstykkelse (20, 30, 40, 50 mm) eller hvis karmen er placeret forskudt
for kuldebroisoleringen kan
sa
bestemmes ved opslag i DS 418.
Der kan ses bort fra samlingslinjetabet i lette ydervægskonstruktioner (træskelet).
Tabel 2. Tillæg til U-værdi for isolerede hulmure med udmuring/falselementer omkring vinduer og
yderdøre.
ΔUtillæg
Bagmur i Tegl
Bagmur i letbeton
[W/m²K]
Kuldebroisolering i fals
Forhold:
Nej
Ja
Nej
Ja
Murhuls-perimeter/
Ydervægsareal
 EFK, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 229: Orientering om høring af udkast til bekendtgørelse om 'Håndbog for Energikonsulenter' (HB2019)
2037454_0112.png
< 0,75
0,75
–
1,25
> 1,25
0,16
0,22
0,27
0,10
0,12
0,15
0,06
0,08
0,10
0,05
0,07
0,09
Tabellen angiver tillæg til ydervæggens U-værdi for udmuring/falselementer omkring vinduer og yderdøre
som funktion af forholdet mellem murhuls-perimeter og ydervægsarealet (ekskl. areal af vinduer og
yderdøre).
I byggeri opført efter 1985 kan det normalt antages, at der er udført kuldebroisolering i udmuringen
mellem for- og bagmur.
Hvis ydervæggen ikke indeholder vinduer eller yderdøre udelades tillægget.
For vinduespartier og yderdøre der har bundkarm direkte på fundament, skal bundkarmens længde ikke
medregnes i den samlede murhuls-perimeter
4.7.4 Vinduer og yderdøre
4.7.4.1 Solafskærmningsfaktor
Placering
Type
Indvendigt
Persienne
Rullegardin
Gardin
Mellem glas
Persienne
Gardin (screen)
Udvendigt
Persienne
Gardin (screen)
0,10 - 0,20
0,10 - 0,20
0,10 - 0,20
0,10 - 0,20
0,30
0,30
0,50
0,50
0,25/0,40
0,25/0,40
0,45/0,60
0,45/0,60
0,60
0,30
0,60
0,80
0,70
0,80
0,70
0,45
0,70
0,85
0,80
0,85
Lys
Dobbeltrude
Mørk
Lys
Energiruder og -glas
Mørk
 EFK, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 229: Orientering om høring af udkast til bekendtgørelse om 'Håndbog for Energikonsulenter' (HB2019)
2037454_0113.png
4.7.4.2 Inddata for forskellige vinduestyper
De første e ergi i duer le i trodu eret på det da ske i dues arked i idte af
’er e, e først
fra idte
’er e le det ere al i deligt at a e de
vinduer med første generation af energiruder.
Fra ca. 2006 blev den ældre traditionelle termorude udfaset endeligt på det danske vinduesmarked.
Vinduer med én fast eller én oplukkelig ramme og uden poster og sprosser
Typiske eksempler:
Energiklasse
1 lag glas
1+1 lag glas
2-lags termorude kold kant
3-lags termorude kold kant
1 lag glas + 1 energiglas
2-lags energirude med kold kant
2-lags energirude med varm kant (BR 10 vindue,
hvor E
ref
> -33 kWh/m
2
)
3-lags energirude (E
ref
> -17 kWh/m
2
)
3-lags energirude (E
ref
> 0 kWh/m
2
)
1
Note: 1 Kræver dokumentation af E
ref
eller Energimærkning.
LT
g
g
w
g
g
F
f
U-værdi
4,7
2,4
2,8
2,2
1,8
1,42
1,3
E
ref
kWh/m
2
-308
-114
-150
-109
-73
-39
-31
-15
2
F
F
F
F
F
D
C
B
A
0,87 0,60 0,85 0,7
0,81 0,53 0,75 0,7
0,78 0,53 0,75 0,7
0,74 0,46 0,65 0,7
0,74 0,46 0,65 0,7
0,74 0,46 0,65 0,7
0,80 0,44 0,63 0,7
0,73 0,45 0,62 0,73 1,15
0,72 0,38 0,51 0,74 0,80
Vinduer med flere oplukkelige rammer og evt. sprosser
Typiske eksempler:
 EFK, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 229: Orientering om høring af udkast til bekendtgørelse om 'Håndbog for Energikonsulenter' (HB2019)
2037454_0114.png
Energiklasse
1 lag glas
1+1 lag
2-lags termorude med kold kant
3-lags termorude med kold kant
1 lag glas +1 energiglas
2-lags energirude med kold kant
2-lags energirude med varm kant
(BR10 vindue, hvor E
ref
> -33
kWh/m
2
)
3-lags energirude (E
ref
> -17
kWh/m
2
)
3-lags energirude (E
ref
> 0
kWh/m
2
)
1
F
F
F
F
F
D
LT
g
0,87
0,81
0,78
0,74
0,74
0,74
g
w
0,48
0,43
0,43
0,37
0,37
0,37
g
g
0,85
0,75
0,75
0,65
0,65
0,65
F
f
0,57
0,57
0,57
0,57
0,57
0,57
U-værdi
4,10
2,20
2,70
2,1
1,70
1,50
E
w2
kWh/m2
-276
-114
-160
-117
-81
-63
C
0,80
0,38
0,63
0,60
1,40
-52
B
0,73
0,39
0,62
0,63
1,20
-32
A
0,72
0,33
0,51
0,64
1,00
-26
Note: 1) Kræver dokumentation af E
ref
eller Energimærkning.
2) Bemærk forskellen mellem Eref og Ew. Eref er et udtryk for produktsystemets energibalance i fyringssæsonen (solindfald minus varmetab) for et
1-fløjet vindue i den europæiske standardstørrelse 1,23 x 1,48 m, og forsynet med producentens standardrude.
Ew er et udtryk for vinduets energibalance i den faktiske udformning og størrelse. Energiklassen følger Eref værdien.
Ovenlysvinduer
Energiklasse
1 lag glas
1+1 lag
2-lags termorude med kold kant
3-lags termorude med kold kant
1 lag glas +1 energiglas
LT
g
0,87
0,81
0,78
0,74
0,74
g
w
0,60
0,53
0,53
0,46
0,46
g
g
0,85
0,75
0,75
0,65
0,65
F
f
0,70
0,70
0,70
0,70
0,70
U-værdi
4,70
2,40
2,80
2,20
2,00
E
ref
kWh/m2
-218
-34
-70
-40
-22
 EFK, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 229: Orientering om høring af udkast til bekendtgørelse om 'Håndbog for Energikonsulenter' (HB2019)
2037454_0115.png
2-lags energirude med kold kant
2-lags energirude med varm kant
(BR10 vindue, hvor E
ref
> -33
kWh/m
2
)
3-lags energirude (E
ref
> -17
kWh/m
2
)
3-lags energirude (E
ref
> 0
kWh/m
2
)
1
0,80
0,42
0,60
0,70
1,80
-18
0,80
0,42
0,60
0,70
1,70
-9
0,73
0,44
0,63
0,70
1,60
8
0,72
0,35
0,50
0,70
1,1
21
Note: 1) Kræver dokumentation af E
ref
. Ovenlysvinduer er ikke omfattet af energimærkningsordningen for vinduer.
4.7.4.3 Solvarmetransmittans, g
Typisk solvarmetransmittans, g for forskellige rudetyper. Andre værdier kan anvendes for nye vinduer, se
www.energivinduer.dk
Rudetype
1 lag klart glas
2 lag klart glas
3 lag klart glas
2-lags energirude
3-lags energirude
Solvarmetransmittans
(g)
0,85
0,75
0,65
0,65
0,55
4.7.4.4 Standardskygger for vinduer og yderdøre
Tabellerne kan også anvendes for andre bygninger, end anvendelseskode 110, 120, 130, 131 og 132.
Horisont
Åbent terræn
Bebygget område (bygninger i samme højde)
Skyggefuldt (højere bygninger eller træer lille afstand)
5
o
20
o
60
o
 EFK, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 229: Orientering om høring af udkast til bekendtgørelse om 'Håndbog for Energikonsulenter' (HB2019)
2037454_0116.png
Udhæng
Lille udhæng
Normalt udhæng, facade 1 etage
Normalt udhæng, facade i 3 eller flere etager
Stort udhæng, facade i 1 etage
Under altan eller lignende
10
o
30
o
10
o
60
o
60
o
Sideskygge (opgjort samlet for en facade)
Lille vinkelbygning, V/F = 0,10
Mellemstor vinkelbygning, V/F = 0,50
Stor vinkelbygning, V/F = 1,0
10
o
45
o
60
o
Vindueshul
Normalt vindueshul
I standardskygger er V og F:
V: Vinkelbygningens fremspring i meter
F: Længden af facaden hvor vinduerne sidder i meter
10
o
4.7.5 Standardværdier for temperaturfaktor, b, for klimaskærmen
Bygningsdel
Terrændæk og kældergulve uden gulvvarme
Terrændæk
Etageadskillelse mod uopvarmet, uisoleret kælder
Uisoleret etageadskillelse
0,5
0,7
Temperaturfaktor, b
 EFK, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 229: Orientering om høring af udkast til bekendtgørelse om 'Håndbog for Energikonsulenter' (HB2019)
2037454_0117.png
Isoleret etageadskillelse
Etageadskillelse mod uopvarmet, isoleret kælder
Uisoleret etageadskillelse
Isoleret etageadskillelse
Gulv mod krybekælder
Uisoleret etageadskillelse
Isoleret etageadskillelse
Gulvvarme
Tillæg for gulve med indlagt gulvvarme
Bygningsdele mod uopvarmet rum
Rum der er uopvarmet
Garager og udhuse
Tag- og loftrum
Udeliggende trappeopgange og lign.
Udestue
Kældervæg mod uopvarmet kælder
Kælderydervægge
ere e d
’s dybde og i de u der byg i ger ude gulvvar e
0,7
0,3
0,6
0,5
0,7
+ 0,3
0,7
1,0
1,0
1,0
0,7
Som for etageadskillelsen
Kælderydervæg mod jord
Kælderydervægsfu da e ter i
Kælderydervægsfundamenter
Temperaturfaktoren er 1 mod det fri.
0,7
ere e d
’s dybde, forudsat der ikke er gulvvar e i ru
e e
0,7
4.7.6 Ventilation
4.7.6.1 Normtal for naturlig ventilation i enfamiliehuse
Nr.
1
Tilstand
Normalt tæt
qn*
0,3
qn,s
2,4
 EFK, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 229: Orientering om høring af udkast til bekendtgørelse om 'Håndbog for Energikonsulenter' (HB2019)
2037454_0118.png
2
3**
4**
Infiltrationstab ved mekanisk balanceret ventilationsanlæg
Væsentlig ekstra luftskifte pga. utætheder i klimaskærmen***
Væsentlig ekstra luftskifte pga. utætheder i og omkring vinduer og døre
0,13
+ 0,1
+ 0,1
Note: *Værdien anvendes normalt for hele huset.
**3 og 4 lægges sammen, hvis det vurderes at der haves et væsentligt ekstra luftskifte pga. af både en utæt klimaskærm og utætheder i og omkring vinduer.
***Ekskl. utætheder i og omkring vinduer og døre.
4.7.6.2 Temperaturvirkningsgrad for varmegenvinding
Nr.
1
2
3
4
5
6
7
8
9
10
11
12
Alder
Før 1995
Før 1995
Før 1995
Før 1995
Fra 1995-2006
Fra 1995-2006
Fra 1995-2006
Fra 1995-2006
Fra 1995-2006
Fra 2007-
Fra 2007-
Fra 2007-
Veksler
Væskekoblede batterier
Heatpipes
Krydsvarmeveksler
Roterende veksler
Væskekoblede batterier
Heatpipes
Krydsvarmeveksler
Roterende veksler
Modstrømsveksler
Krydsvarmeveksler
Roterende veksler
Modstrømsveksler
ηt
0.40
0.45
0.55
0.65
0.50
0.55
0.60
0.75
0.85
0.65
0.80
0.88
4.7.6.3 Standard ventilationsanlæg i flerfamiliehuse
Vinter
4
Fo
1
qm
η g
ti
°C
El-
Vf
Sommer
4
Nat
Notenr.
Nr. Anlægstype
1
Naturlig ventilation u
3
qn
0.3
qi,n SEL qm,s qn,s qm,n qn,n
2.4
 EFK, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 229: Orientering om høring af udkast til bekendtgørelse om 'Håndbog for Energikonsulenter' (HB2019)
2037454_0119.png
aftrækskanaler
1
Naturlig ventilation +
2
aftrækskanaler
2
Mekanisk udsugning fra før
3
1995
Mekanisk udsugning 1996-
4
2006
Mekanisk udsugning fra
5
efter 2006
Mekanisk ventilation fra før
6
1995
Mekanisk ventilation 1995-
7
2006
Mekanisk ventilation 2007-
8
2010
Mekanisk ventilation 2011-
9
2015
Mekanisk ventilation fra
10
efter 2015
Note:
1
1
1
1
1
1
1
1
1
0.3
0.3
0.3
0.3
0.3
0.3
0.3
0.3
0.55 18
0.60 18
0.65 18
0.70 18
0.75 18
1
1
1
1
1
0.3
2.0
1.5
1.0
0.13
0.13
0.13
0.13
0.13
2.5
2.0
1.8
1.8
1.5
0.3
0.3
0.3
0.3
0.3
0.3
0.3
0.3
2.4
2.4
2.4
2.4
2.4
2.4
2.4
2.4
2.4
1. Naturlig ventilation uden aftrækskanaler forudsætter gode muligheder for at kunne åbne vinduer samt nogen utæthed i klimaskærmen f.eks. i og omkring vinduer.
2. Naturlig ventilation med aftrækskanaler forudsætter udeluftventiler eller nogen utæthed i klimaskærmen f.eks. en vis utæthed i og omkring vinduer.
3. qn forøges i bygninger med særligt utæt klimaskærm f.eks. utætte vinduer eller kalfatringsfuger.qn har stor betydning for det samlede energibehov for bygningen,
og derfor skal en forøgelse af qn anvendes med forbehold og kan med fordel undersøges nærmere f.eks. ved brug af røgprøver eller trykprøvning.
4. I flerfamiliehuse med lejligheder under 100 m² forøges den mekaniske ventilation eller udsugning forholdsmæssigt. Hvis der f.eks. i et flerfamiliehus med et samlet
opvarmet etageareal på 800 m² er 10 lejligheder af varierende størrelse ganges den mekaniske ventilationen eller udsugning i tabellen med 1,25.
4.7.6.4 Ventilationsanlæg erhverv
Kontor til 1-2 personer
Anlægstype
Naturlig ventilation
Mekanisk ventilation, uden
genvinding
Mekanisk ventilation,
Bygning fra før 1995
Mekanisk ventilation,
Bygning 1996 - 2006
Mekanisk ventilation 2007-
2010
Fo
1
1
1
1
1
Vinter
qm
η g
ti
°C
El-
Vf
qn
0.6
1.2 0
1.2 0.55 18
1.2 0.6
18
0
0
0
0
Sommer
Nat
qi,n SEL qm,s qn,s qm,n qn,n
0.09
2.4
2.4
2.4
2.4
2.4
0.09
0.09
0.09
0.09
0.09
0.13 0.09 2.5 1.2
0.13 0.09 3.5 1.2
0.13 0.09 2.5 1.2
0.13 0.09 2.1 1.2
1.2 0.65 18
 EFK, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 229: Orientering om høring af udkast til bekendtgørelse om 'Håndbog for Energikonsulenter' (HB2019)
2037454_0120.png
Mekanisk ventilation 2011-
1
2015
Mekanisk ventilation fra efter
1
2015
Storrumskontor,
undervisningslokaler og
børneinstitutioner
Anlægstype
Naturlig ventilation
Mekanisk ventilation, uden
genvinding
Mekanisk ventilation,
Bygning fra før 1995
Mekanisk ventilation,
Bygning 1996 - 2006
Mekanisk ventilation 2007-
2010
Mekanisk ventilation 2011-
2015
Mekanisk ventilation fra efter
2015
Mødelokaler og kantiner med
reduceret driftstid ift.
bygningens brugstid
Anlægstype
Naturlig ventilation
Mekanisk ventilation, uden
genvinding
Mekanisk ventilation,
Bygning fra før 1995
Mekanisk ventilation,
Bygning 1996
–
2006
Mekanisk ventilation 2007-
2010
Mekanisk ventilation 2011-
2015
Mekanisk ventilation fra efter
2015
Udenfor driftstiden
Fo
1
1
1
1
1
1
1
1.2 0.70 18
1.2 0.75 18
0
0
0.13 0.09 2.1 1.2
0.13 0.09 2.1 1.2
2.4
2.4
0.09
0.09
Vinter
Qm
η g
ti
°C
El-
Vf
qn
0.9
1.8 0
1.8 0.55 18
1.8 0.6
18
0
0
0
0
0
0
Sommer
Nat
qi,n SEL qm,s qn,s qm,n qn,n
0.09
2.4
2.4
2.4
2.4
2.4
2.4
2.4
0.09
0.09
0.09
0.09
0.09
0.09
0.09
0.13 0.09 2.5 1.8
0.13 0.09 3.5 1.8
0.13 0.09 2.5 1.8
0.13 0.09 2.1 1.8
0.13 0.09 2.1 1.8
0.13 0.09 2.1 1.8
1.8 0.65 18
1.8 0.70 18
1.8 0.75 18
Vinter
Fo
0.5
0.5 1.8 0
0.5 1.8 0.55 18
0.5 1.8 0.6
18
0
0
0
0
0
0
Qm
η g
ti
°C
El-
Vf
qn
0.9
Sommer
Nat
qi,n SEL qm,s qn,s qm,n qn,n
0.09
2.4
2.4
2.4
2.4
2.4
2.4
2.4
2.4
0.09
0.09
0.09
0.09
0.09
0.09
0.09
0.09
0.13 0.09 2.5 1.8
0.13 0.09 3.5 1.8
0.13 0.09 2.5 1.8
0.13 0.09 2.1 1.8
0.13 0.09 2.1 1.8
0.13 0.09 2.1 1.8
0.3
0.09
0.5 1.8 0.65 18
0.5 1.8 0.70 18
0.5 1.8 0.75 18
0.5
 EFK, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 229: Orientering om høring af udkast til bekendtgørelse om 'Håndbog for Energikonsulenter' (HB2019)
2037454_0121.png
Butikker, restauranter m.v.
Anlægstype
Naturlig ventilation
Mekanisk ventilation, Uden
genvinding
Mekanisk ventilation,
Bygning fra før 1995
Mekanisk ventilation,
Bygning 1996 - 2006
Mekanisk ventilation 2007-
2010
Mekanisk ventilation 2011-
2015
Mekanisk ventilation fra efter
2015
Baderum og toiletter
Anlægstype
Naturlig ventilation, uden
aftrækskanaler
Naturlig ventilation, med
aftrækskanaler
Mekanisk udsugning, Bygning
fra før 1995
Mekanisk udsugning, Bygning
1996
–
2006
Mekanisk ventilation 2007-
2010
Mekanisk ventilation 2011-
2015
Mekanisk ventilation fra efter
2015
Gangarealer, oplagsrum og
lignende
Anlægstype
Naturlig ventilation
Fo
1
1
1
1
1
1
1
Fo
1
1
1
1
1
1
1
Vinter
qm
η g
ti
°C
El-
Vf
qn
0.9
1.8 0
1.8 0.55 18
1.8 0.6
18
0
0
0
0
0
0
Sommer
Nat
qi,n SEL qm,s qn,s qm,n qn,n
0.09
2.4
2.4
2.4
2.4
2.4
2.4
2.4
Nat
0.09
0.09
0.09
0.09
0.09
0.09
0.09
0.13 0.09 2.5 1.8
0.13 0.09 3.5 1.8
0.13 0.09 2.5 1.8
0.13 0.09 2.1 1.8
0.13 0.09 2.1 1.8
0.13 0.09 2.1 1.8
1.8 0.65 18
1.8 0.70 18
1.8 0.75 18
Vinter
qm
η g
ti
°C
Sommer
El-
Vf
qn
0.9
1.2
qi,n SEL qm,s qn,s qm,n qn,n
0.09
0.09
0.09 2
1.8
2.4
2.4
2.4
2.4
2.4
2.4
2.4
0.09
0.09
0.09
0.09
0.09
0.09
0.09
1.8
1.8
1.8
1.8
1.8
0
0
0
0
0
0.09 1.5 1.8
0.09 1
0.09 1
1.8
1.8
0.09 1.0 1.8
Vinter
Fo
1
qm
η g
ti
°C
El-
Vf
qn
0.3
Sommer
Nat
qi,n SEL qm,s qn,s qm,n qn,n
0.09
2.4
0.09
 EFK, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 229: Orientering om høring af udkast til bekendtgørelse om 'Håndbog for Energikonsulenter' (HB2019)
2037454_0122.png
Note: qn forøges i bygninger med særligt utæt klimaskærm f.eks. utætte vinduer eller kalfatringsfuger. qn har stor betydning for det samlede
energibehov for bygningen, og derfor skal en forøgelse af qn anvendes med forbehold og kan med fordel undersøges nærmere f.eks..ved brug af
røgprøver eller trykprøvning.
4.7.7 Varmeproducerende anlæg
4.7.7.1 Små gaskedler
Små gaskedler
Type
Uisoleret kedel, før 1970
Delvist isoleret kedel, før
1970
Isoleret kedel, før 1970
Kedel fra 1970 - 1990,
indbygget i kabinet
Kondenserende kedel, der
er mere end 10 år
Kondenserende kedel, der
er under 10 år
Uisoleret kedel, før 1970
Delvist isoleret kedel, før
1970
Isoleret kedel, før 1970
Kedel fra 1970 - 1990,
indbygget i kabinet
Kondenserende kedel, der
er mere end 10 år
Kondenserende kedel, der
er under 10 år
Belastning = 1,0
Belastning = 0,3
Belastning = 0,0
kW
20
20
20
20
20
20
Fuldlast
Vk
0.82
0.85
0.87
0.90
0.96
0.98
Korr
0.001
0.001
0.001
0.001
0.003
0.002
Dellast
Vk 2
0.79
0.83
0.86
0.88
1.06
1.08
Korr 3
0.004
0.003
0.002
0.002
0.003
0.003
Tomgangstab
Tf
0.030
0.020
0.015
0.007
0.007
0.005
Andel
0.85
0.85
0.85
0.80
0.80
0.80
70
70
70
70
70
70
0.84
0.87
0.88
0.90
0.96
0.97
0.001
0.001
0.001
0.001
0.003
0.002
0.82
0.86
0.88
0.89
1.06
1.08
0.002
0.002
0.001
0.001
0.003
0.002
0.02
0.015
0.010
0.004
0.007
0.001
0.70
0.70
0.70
0.65
0.80
0.80
Kedeltemperatur = 70°
Kedeltemperatur = 50° (kondenserende = 33°)
Temperaturdifferens = 30°
4.7.7.2 Små oliekedler
Små oliekedler
Type
Uisoleret kedel, før 1970
kW
20
Fuldlast
Vk
0.82
Korr
0.001
Dellast
Vk 2
0.79
Korr 3
0.004
Tomgangstab
Tf
0.030
Andel
0.85
 EFK, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 229: Orientering om høring af udkast til bekendtgørelse om 'Håndbog for Energikonsulenter' (HB2019)
2037454_0123.png
Delvist isoleret kedel, før
1970
Isoleret kedel, før 1970
Kedel fra 1970 - 1990,
indbygget i kabinet
Kondenserende kedel, der
er mere end 10 år
Kondenserende kedel, der
er under 10 år
Uisoleret kedel, før 1970
Delvist isoleret kedel, før
1970
Isoleret kedel, før 1970
Kedel fra 1970 - 1990,
indbygget i kabinet
Kondenserende kedel, der
er mere end 10 år
Kondenserende kedel, der
er under 10 år
Belastning = 1,0
Belastning = 0,3
Belastning = 0,0
20
20
20
20
20
0.85
0.87
0.91
0.96
0.99
0.001
0.001
0.001
0.002
0.001
0.83
0.86
0.91
1.00
1.05
0.003
0.002
0.001
0.002
0.001
0.020
0.015
0.007
0.007
0.002
0.85
0.85
0.80
0.80
0.80
70
70
70
70
70
70
0.84
0.87
0.88
0.92
0.96
0.97
0.001
0.001
0.001
0.001
0.002
0.002
0.82
0.86
0.88
0.92
1.01
1.08
0.002
0.002
0.001
0.001
0.002
0.002
0.020
0.015
0.010
0.004
0.004
0.003
0.70
0.70
0.70
0.65
0.65
0.65
Kedeltemperatur = 70°
Kedeltemperatur = 50° (kondenserende = 40°)
Temperaturdifferens = 30°
Store olie- og gaskedler
Type
Uisoleret kedel, før 1970
Delvist isoleret kedel, før 1970
Isoleret kedel, før 1970
Kedel fra 1970 - 1990,
indbygget i kabinet
Kondenserende oliekedel, der
er mere end 10 år
Kondenserende oliekedel, der
er under 10 år
Kondenserende gaskedel, der
er mere end 10 år
kW
200-
1000
200-
1000
200-
1000
200-
1000
200-
1000
200-
1000
200-
1000
Fuldlast
Vk
0.85
0.87
0.89
0.92
0.97
0.98
0.97
Korr
0.001
0.001
0.001
0.001
0.002
0.001
0.003
Dellast
Vk
0.88
0.90
0.92
0.94
1.01
1.03
1.07
Korr
0.002
0.001
0.001
0.001
0.002
0.001
0.003
Tomgangstab
Tf
0.010
0.010
0.005
0.003
0.003
0.001
0.003
Andel
0.70
0.70
0.70
0.65
0.65
0.65
0.65
 EFK, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 229: Orientering om høring af udkast til bekendtgørelse om 'Håndbog for Energikonsulenter' (HB2019)
2037454_0124.png
Kondenserende gaskedel, der
er under 10 år
200-
1000
0.98
0.001
1.08
0.001
0.001
0.65
4.7.8 Fjernvarmeinstallationer
Fjernvarmevekslere i enfamiliehuse
Veksler
før 1970 uden forbedringer
1970-1980 uden forbedringer
efter 1980 uden forbedringer
W/K
10
8
5
Varmetab fra vekslere i W/m² K
Uisoleret
7,69
20 mm
PUR
1,15
30 mm
mineraluld
1,14
50 mm mineraluld
0,72
50 mm
PUR
0,5
100 mm
mineraluld
0,38
Pladeveksler
Vekslerens bredde, dybde og højde (A, B og C) opmåles i meter - hvis veksleren er
isoleret er det ydersiden af isoleringen som giver målene, hvis veksleren er uisoleret
opmåles vekslerens ydersider.
Vekslerens overfladeareal beregnes herefter som:
Areal = • A•B + B•C + A•C
Herefter vælges den passende isolering i ovenstående tabel - evt. kan der
interpoleres.
Vekslens varmetab i W/K findes ved at gange U-værdi og areal
Rørveksler
Vekslerens diameter og højde (D og B) opmåles i meter - hvis veksleren er isoleret er
det ydersiden af isoleringen som giver målene, hvis veksleren er uisoleret opmåles
vekslerens ydersider.
Vekslerens overfladeareal beregnes herefter som:
Areal = �½ • π • D² + π • D • B
Eksempel
Lille uisoleret loddet pladeveksler med 12 plader:
 EFK, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 229: Orientering om høring af udkast til bekendtgørelse om 'Håndbog for Energikonsulenter' (HB2019)
2037454_0125.png
A: 120 mm
B: 290 mm
Areal = • ,
Var eta : ,
• ,
+ ,
²• ,
• ,
+ , • ,
=
0,097 m²
W/ ²•K =
0,75 W/K
4.7.9 Anden rumopvarmning
Virkningsgrad for ovne
Type
Petroleumsovn
Oliekamin
Gasradiator fast
Kakkelovn
Åben pejs
Brændeovn uden certificering
Brændeovn med certificering
Masseovn
Virkningsgrad
0,80
0,80
0,85
0,50
0,30
0,50
0,80
0,80
4.7.10 Standardværdier for eksisterende varmepumper i enfamiliehuse
Før 2010
Nr.
Anlægstype
1
Jordvarme
Varmeanlæg
Varme
VBV
1
5
2.5
0.9
1.1
0
-
5
2.5
-
-
0
2
Udeluft
Varmeanlæg
Varme
VBV
1
-
3
Udeluft
Indeluft
Varme
VBV
0,x
-
4
Aftræk
Indblæsning
Varme
VBV
1
2
2.5
0.8
1.2
20
2
2.5
-
-
20
5
Aftræk
VBV
Varme
-
-
-
-
-
-
Andel af opv. -
areal
Nom. effekt ², kW
Nom. COP
On
–
off. -styret
Omdrejningsstyret
Kold side °C
5
5
3.0
-
2.5
2.5
2.0
-
Relativ COP ved 50 % belastning
3
0.9
0.8
-
1.1
2
1.2
Test-temperaturer
2
2
-
-
 EFK, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 229: Orientering om høring af udkast til bekendtgørelse om 'Håndbog for Energikonsulenter' (HB2019)
2037454_0126.png
Varm side °C
Kold side
Varm side
Hjælpeudstyr W
Automatik W
VGV før VP
Dim. indbl. temp
°C
Luftstrøm, m³/s
45
20
-
Medie
Jordslange Jordslange Udeluft Udeluft Udeluft
-
Varmeanl.
-
Varmeanl.
-
Indeluft
-
50
50
0
0
0
-
5
0
5
0
5
-
Varmepumper tilknyttet ventilationen
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
45
45
45
20
20
-
-
-
-
-
-
-
-
Aftræk
Aftræk
Indblæsn.
-
0
0
5
0
0.6
40
0.07
40
A
-
-
0.
2010-2015 (nye data)
Nr.
1
Anlægstype
2
Jordvarme
Varmeanlæg
Varme
VBV
1
6
3
0.95
1.0
0
45
-
6
3
-
-
0
45
Udeluft
Varmeanlæg
Varme
VBV
1
-
3
Udeluft
Indeluft
Varme
VBV
0,x
-
-
-
-
-
-
-
4
Aftræk
Indblæsning
Varme
VBV
0,x
0.6
2.5
0.95
1.0
2
20
0.7
2.5
-
-
2
50
Aftræ
k
-
0
0
5
A
Varme
-
-
-
-
-
-
-
Andel af opv. -
areal
Nom. effekt
1
, kW
Nom. COP
On
–
off. -styret
Omdrejningsstyret
Kold side °C
Varm side °C
6
6
3.0
2.5
2.5
2.7
Relativ COP ved 50 % belastning
2
0.95
0.95
1.0
1.0
Test-temperaturer
2
2
2
45
45
20
Medie
Udeluft
Udeluft
Udeluft
Kold side
Varm side
Hjælpeudstyr W
Automatik W
VGV før VP
Dim. indbl. temp
°C
Luftstrøm, m³/s
Jordslange Jordslange
Varmeanl.
10
5
-
-
-
-
10
0
-
-
-
-
Aftræk
Indblæsn.
0
5
0.75
30
0.045
-
-
-
-
-
-
-
Varmeanl.
-
Indeluft
-
0
0
0
-
3
0
7
-
Varmepumper tilknyttet ventilationen
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
Efter 2015 (nye data)
Nr.
1
2
3
4
 EFK, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 229: Orientering om høring af udkast til bekendtgørelse om 'Håndbog for Energikonsulenter' (HB2019)
2037454_0127.png
Anlægstype
Jordvarme
Varmeanlæg
Varme
VBV
1
7
4
-
7
4
Udeluft
Varmeanlæg
Varme
VBV
1
7
-
7
Udeluft
Indeluft
Varme
VBV
0,x
5
-
-
Aftræk
Indblæsning
Varme
VBV
0,x
0.6
2.5
0.7
2.5
A
Varm
-
-
-
Andel af opv. -
areal
Nom. effekt
1
, kW
Nom. COP
On
–
off. -
styret
Omdrejnings-
styret
Kold side °C
Varm side °C
Kold side
Varm side
Hjælpeudstyr
W
Automatik W
VGV før VP
Dim. indbl.
temp °C
Luftstrøm, m³/s
2.7
2.7
4.0
-
Relativ COP ved 50 % belastning
2
0.95
1.0
0.95
1.0
Test-temperaturer
2
2
45
20
Medie
Udeluft
Udeluft
-
Indeluft
0
0
-
-
0.95
1.0
-
-
0.95
1.0
-
-
-
-
0
45
0
45
2
45
-
-
-
-
-
2
20
Aftræk
Indblæsn.
0
5
0.75
30
0.045
2
50
Aftræk
-
0
0
-
-
-
-
-
-
-
-
-
Jordslange Jordslange Udeluft
Varmeanl.
-
Varmeanl.
10
5
-
-
-
10
0
-
-
-
0
3
0
5
-
Varmepumper tilknyttet ventilationen
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
Noter:
1. Inklusive evt. produktion af VBV
2. Ved on-off styring. Ved omdrejningstalsregulering (også kaldet inverterstyring eller kapacitetsregulering) antages i stedet 1,2
4.7.11 Varmefordelingsanlæg
4.7.11.1 Anlægstyper
 EFK, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 229: Orientering om høring af udkast til bekendtgørelse om 'Håndbog for Energikonsulenter' (HB2019)
2037454_0128.png
Opmåling af rørlængder
Tilgængelige varmerør opmåles altid.
Med hensyn til opmåling af utilgængelige rørlængder kan den forenklede beregningsudtryk for rørlængder
anvendes:
Varmefordelingsrør i enfamiliehuse
–
ført utilgængeligt*
Rør ført i terrændæk under isoleringslaget
1-streng
2-streng
2
x
Bygningslængde + 2
x
Bygningsbredde**
4
x
Bygningslængde + 2
x
Bygningsbredde**
Terrændæk
2-stregs
Rør ført i krybekælder/loft
1-streng
2-streng
2
x
Bygningslængde + 2
x
Bygningsbredde**
2
x
Bygningslængde + 4
x
Bygningsbredde**
Krybekælder
2-stregs
Rør ført i fordelingsgrav (rørgrav)
2
x
Længde af rørgrav
 EFK, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 229: Orientering om høring af udkast til bekendtgørelse om 'Håndbog for Energikonsulenter' (HB2019)
2037454_0129.png
Rør i skunkrum
2
x
Længde af skunkrum
*Varmerør ført utilgængeligt er rør, der ikke uden destruktiv indgriben i en konstruktion kan opmåles præcist eller rør der er ført i
rum med begrænset adgangsmulighed.
**Bygningslængde og bygningsbredde opmåles ved udvendige mål.
Varmefordelingsrør i etageejendomme
–
ført utilgængeligt*
Rør ført i terrændæk under isoleringslaget
1-streng
2-streng
2
x
Bygningslængde + 2
x
Bygningsbredde**
4
x
Bygningslængde + 2
x
Bygningsbredde**
Krybekælder
2-stregs
Terrændæk
2-stregs
Rør ført i krybekælder/loft
1-streng
2-streng
2
x
Bygningslængde + 2
x
Bygningsbredde**
2
x
Bygningslængde + 4
x
Bygningsbredde**
Rør ført i kælder (2-streng)
Uopvarmet
kælder
2
x
Bygningslængde +
Bygningsbredde**
x
Antal stigestrengesæt***
Rør ført i fordelingsgrav (rørgrav)
2
x
Længde af rørgrav
Rør i skunkrum
2
x
Længde af skunkrum
*Varmerør ført utilgængeligt er rør, der ikke uden destruktiv indgriben i en konstruktion kan opmåles præcist eller rør der er ført i
rum med begrænset adgangsmulighed.
** Bygningslængde og bygningsbredde opmåles ved udvendige mål
*** Frem + retur
Rørlæ gder e for de e kelte rørstræk i ger opgøres i klusi e tillæg i for
De ækvivalente rørlængder er følgende:
Ækvivalente rørlængder for ventiler, flanger og pumper
Ventil
Ventil med flange
Pumpe
af ”æk i ale te rørlæ gder”.
0,5 m
1,5 m
2,0 m
4.7.11.2 Dimensionerende frem- og returtemperaturer
Nr.
Beskrivelse
Type
Dim.frem
Dim.retur
 EFK, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 229: Orientering om høring af udkast til bekendtgørelse om 'Håndbog for Energikonsulenter' (HB2019)
2037454_0130.png
1
4
5
6
Radiatoranlæg
Radiatoranlæg
Radiator/delvis gulvvarme*
Gulvvarme (ingen radiatorer)
1-streng
2-streng
2-streng
2-streng
80
70
60
40
70
40
40
30
For bygninger der forsynes med et kedelanlæg påvirkes virkningsgraden også, men betydningen er dog marginal. Virkningsgraden for varmepumpeanlæg påvirkes
dog i højere grad af temperatursættet.
Note: * Der kan ses bort fra gulvvarme i rum der samlet udgør mindre en 10 % af det opvarmede areal eller i rum under 10 m² (f.eks. badeværelser).
4.7.11.3 Automatik enfamiliehuse
For enfamiliehuse skal der laves en korrektion af rumtemperaturen jf. tabel 7.11.3, såfremt flere end 1/4 af
ventilerne ikke er termostatiske. I disse tilfælde foretages en arealvægtet korrektion af rumtemperaturen.
Korrektion af
rumtemperatur
(20 °C)
Termostatisk rumtemperaturstyring (radiatorer
1
eller rumføler
2
)
Ingen termostatisk rumtemperaturstyring (radiatorer
3
eller rumføler)
Rum der reguleres ved returventiler (f.eks. gulvvarme)
4
Luftvarmeanlæg med én rumføler
5
Luftvarmeanlæg, manuelt styret
Note:
1)
2)
3)
4)
5)
0 °C
+ 1 °C
+ 1 °C
+ 1 °C
+ 2 °C
Radiatorer med termostatventiler.
F.eks. et typisk gulvvarmesystem med individuelle rumfølere.
Der skal laves en korrektion af rumtemperaturen, såfremt flere end ¼ af ventilerne ikke er termostatisken. I disse tilfælde foretages en
arealvægtet korrektion af rumtemperaturen.
Der skal være mere end ¼ af rummene, der har returventiler, før der laves en korrektion af rumtemperaturen. I disse tilfælde foretages
en arealvægtet korrektion af rumtemperaturen.
Luftvarmeanlæg med fælles indblæsningstemperatur styret af én fælles rumføler. Korrektionen foretages for hele huset.
4.7.11.4 Automatik flerfamiliehuse og erhverv
For flerfamiliehuse og erhverv skal der altid foretages en arealvægtet korrektion af rumtemperaturen jf.
tabel 4.7.11.4. Korrektionen skal ikke foretages for arealer der udgør mindre end 10 % af det samlede
opvarmede areal.
Korrektion af
rumtemperatur
(20 °C)
Termostatisk rumtemperaturstyring (radiatorer
1
eller rumføler) og
centralstyring
2
0 °C
 EFK, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 229: Orientering om høring af udkast til bekendtgørelse om 'Håndbog for Energikonsulenter' (HB2019)
2037454_0131.png
Ingen termostatisk rumtemperaturstyring (radiatorer eller rumføler)
3
Ingen automatik til centralstyring
2,3,4
Ingen termostatisk rumtemperaturstyring og ingen centralstyring
2,3,4
Note:
1)
2)
3)
4)
+ 1 °C
+ 1 °C
+ 2 °C
Radiatorer med termostatventiler
For boliger omfatter centralstyring f.eks. styring af fremløbstemperaturen efter udetemperaturen. For erhverv omfatter centralstyring
både fremløbstemperaturstyring og tidsstyring som f.eks. natsænkning.
For flerfamiliehuse, hvor den varmeproducerende enhed forefindes i lejligheden, foretages der ikke en korrektion af rumtemperaturen
for manglende centralstyring.
Der foretages en arealvægtet korrektion af rumtemperaturen, hvis arealet udgør mere end 10 % af det opvarmede areal.
4.7.12 Varmerør
Varmetab fra kobberrør/pex-rør/plastrør og rustfri stålrør i W/mK
mm isolering/Diameter
12
15
18
22
28
35
42
51
0
0,61
0,74
0,87
1,03
1,27
1,54
1,81
2,25
10
0,20
0,23
0,26
0,30
0,35
0,42
0,48
0,59
15
0,17
0,20
0,22
0,25
0,29
0,34
0,38
0,46
20
0,15
0,17
0,19
0,21
0,25
0,29
0,33
0,39
30
0,13
0,15
0,16
0,18
0,20
0,23
0,26
0,31
40
0,12
0,13
0,14
0,16
0,18
0,20
0,22
0,26
50
0,11
0,12
0,13
0,14
0,16
0,18
0,20
0,23
60
0,10
0,11
0,12
0,13
0,15
0,16
0,18
0,21
100
0,08
0,08
0,08
0,08
0,10
0,10
0,12
0,12
Varmetab fra stålrør i W/mK
mm isolering/Diameter
3/8
�½
¾
0
0,83
1,01
1,23
10
0,25
0,29
0,34
15
3,21
0,24
0,28
20
0,19
0,21
0,24
30
0,16
0,17
0,20
40
0,14
0,15
0,17
50
0,13
0,14
0,16
60
0,12
0,13
0,14
100
0,08
0,08
0,10
 EFK, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 229: Orientering om høring af udkast til bekendtgørelse om 'Håndbog for Energikonsulenter' (HB2019)
2037454_0132.png
1
1¼
1�½
2
1,49
1,82
2,04
2,47
0,40
0,48
0,54
0,64
0,33
0,39
0,43
0,51
0,28
0,33
0,36
0,42
0,23
0,26
0,28
0,33
0,19
0,22
0,24
0,28
0,17
0,20
0,21
0,24
0,16
0,18
0,19
0,22
0,10
0,14
0,14
0,16
Varmetab fra præisolerede rør i jord
Varmetab fremløb
Rørdiameter
Kappediameter
= 80°
mm
DN 20
DN 25
DN 32
DN 40
DN 50
DN 65
DN 80
DN 100
DN 125
DN 150
26,9
33,7
42,4
48,3
60,3
76,1
88,9
114,3
139,7
168,2
mm
90
90
110
110
125
140
160
200
225
250
W/m
10,1
12,4
12,5
14,5
16,2
19,4
20,0
21,0
24,6
29,5
returløb = 40°
W/m
4,3
5,2
5,3
6,1
3,8
8,0
8,3
8,8
10,2
12,1
W/mK
0,14
0,17
0,17
0,20
0,22
0,26
0,27
0,29
0,33
0,40
Varmetab
Gns. varmetab
4.7.13 Cirkulationspumper varme
4.7.13.1 Typiske værdier for cirkulationspumper i store bygninger
Varmeanlæg
Reduktions-
Nominel
faktor
effekt
(styring)
P
nom
[W]
F
p
Brugsvandscirkulation
Reduktions-
Nominel
faktor for
effekt
drifttid
1
P
nom
[W]
F
o
Nr.
Type
 EFK, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 229: Orientering om høring af udkast til bekendtgørelse om 'Håndbog for Energikonsulenter' (HB2019)
2037454_0133.png
1
2
3
4
5
Pumper med kun et trin (før 2000)
Pumper med manuel indstilling af 2 eller flere
driftstrin (før 2000)
Automatisk trinstyrede pumper (2000 - 2005)
Automatisk styrede/elektronisk styrede pumper
(2006 - 2015)
Automatisk styrede/elektronisk styrede pumper
(efter 2015)
Registreres
Registreres
Registreres
Registreres
Registreres
1.0
0.8
0.6
0.4
0.3
Registreres Registreres
Registreres Registreres
Registreres Registreres
Registreres Registreres
Registreres Registreres
Note:
1
Reduktionsfaktoren for drifttid angiver cirkulationens relative driftstid set i forhold til konstant drift.
For cirkulationspumper i konstant drift er reduktionsfaktoren F
p
= 1,0.
Cirkulationspumper, som betjener mere end to boligenheder, antages at være i konstant drift (F
p
= 1,0).
Cirkulationspumper til andre bygninger end boliger kan antages stoppet uden for bygningens brugstid, forudsat at pumperne er forsynet med den
nødvendige automatik.
For cirkulationspumper, som kun betjener en eller eventuelt to boligenheder, kan der ligeledes antages reduceret driftstid, forudsat at pumperne er
forsynet med den nødvendige automatik.
For tids- eller termostatstyrede cirkulationspumper kan det i så fald antages, at de kun kører halvdelen af tiden (F
p
= 0,5).
4.7.13.2 Reduktionsfaktorer
Nr.
1
2
3
4
Type
Pumper med kun et trin
Pumper med manuel indstilling af 2 eller flere driftstrin
Automatisk trinstyrede pumper
Automatisk styrede/elektronisk styrede pumper
F
p
1,0
0,8
0,6
0,4
4.7.14 Varmt brugsvand
4.7.14.1 Tab fra mindre varmtvandsbeholdere i W/K ekskl. tilslutninger
VVB, liter
Isolering
50
100
110 Metro
150
Ingen
6,1
9,7
-
14,8
30 mm
1,2
1,8
-
2,2
30 mm PUR
50 mm
1,0
1,5
1,14
1,9
50 mm PUR
75 mm
0,9
1,3
-
1,6
100 mm
0,8
1,2
-
1,5
 EFK, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 229: Orientering om høring af udkast til bekendtgørelse om 'Håndbog for Energikonsulenter' (HB2019)
2037454_0134.png
200
250 sol
300 sol
20,0
-
-
2,6
-
-
2,3
-
-
1,9
1,65
2,9
1,7
-
-
4.7.14.2 Tab fra store varmtvandsbeholdere i W/K ekskl. Tilslutninger
VVB, liter
Isolering
300
500
750
1.000
1.500
2.000
2.500
3.000
5.000
10.000
Ingen
20
27,4
35,3
42,1
54,3
65,6
73,1
82,6
112,6
181,8
30 mm
3,5
4,7
6
7,1
9
10,8
12
13,5
17,5
28,7
30 mm PUR
50 mm
3
4
5,1
6,1
7,7
9,2
10,2
11,5
14,7
24,2
50 mm PUR
75 mm
2,5
3,3
4,1
4,9
6,2
7,3
8,1
9,1
11,4
18,9
100 mm
2,2
2,9
3,7
4,3
5,4
6,4
7,1
7,9
9,7
16,2
4.7.14.3 Varmetab fra kobberrør/pexrør/plastrør og rustfri stålrør i W/mK
Isolering/Diameter mm
12
15
18
22
0
0,61
0,74
0,87
1,03
10
0,20
0,23
0,26
0,30
15
0,17
0,20
0,22
0,25
20
0,15
0,17
0,19
0,21
30
0,13
0,15
0,16
0,18
40
0,12
0,13
0,14
0,16
50
0,11
0,12
0,13
0,14
60
0,10
0,11
0,12
0,13
100
0,08
0,08
0,08
0,08
 EFK, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 229: Orientering om høring af udkast til bekendtgørelse om 'Håndbog for Energikonsulenter' (HB2019)
2037454_0135.png
28
35
42
51
1,27
1,54
1,81
2,25
0,35
0,42
0,48
0,59
0,29
0,34
0,38
0,46
0,25
0,29
0,33
0,39
0,20
0,23
0,26
0,31
0,18
0,20
0,22
0,26
0,16
0,18
0,20
0,23
0,15
0,16
0,18
0,21
0,10
0,10
0,12
0,12
4.7.14.4 Standard vandforbrug
Standard vandforbrug
lavt forbrug
m
3
/m
2
pr. år
Butik m. fødevarer
Butik u. fødevarer
Butikscenter
Hotel, motel
Kontor
Undervisning
Sygehus
Børnehave
Sportshal
Svømmehal
Skøjtehal
0,8
0,7
0,2
0,8
0,2
0,2
0,6
0,6
0,3
1,5
0,6
gennemsnits forbrug
m
3
/m
2
pr. år
1
0,8
0,4
1,1
0,2
0,2
0,7
0,7
0,4
3
0,7
højt forbrug
m
3
/m
2
pr. år
1,2
1
0,5
1,4
0,3
0,3
0,9
0,9
0,5
4,3
0,9
4.7.15 Vindmøller
Ruhed, z
0
[m]
Ruheden afhænger af terræntypen ved møllen, se tabellen:
 EFK, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 229: Orientering om høring af udkast til bekendtgørelse om 'Håndbog for Energikonsulenter' (HB2019)
2037454_0136.png
Terræntype
By eller skov
Forstad
Villakvarter
Beplantning
Landskab med beplantninger
Åbent landskab
Lufthavn, græsmark
Ruhed, z
0
i meter
1,00
0,50
0,30
0,20
0,10
0,05
0,10
 EFK, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 229: Orientering om høring af udkast til bekendtgørelse om 'Håndbog for Energikonsulenter' (HB2019)
2037454_0137.png
4.7.16 Belysning i flerfamiliehuse og erhvervsbygninger
Gang uden dagslys
Nr.
Gruppe
Gang u.
dagslys
Gang u.
dagslys
Gang u.
dagslys
Gang u.
dagslys
Gang u.
dagslys
Gang u.
dagslys
Gang u.
dagslys
Gang u.
dagslys
Gang u.
dagslys
Gang u.
dagslys
Gang u.
dagslys
Type
min
W/m
2
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
inst
Belysning df
W/m
2
lux
%
20
20
10
10
5
5
4
4
6
6
5
50
50
50
50
50
50
50
50
50
50
50
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
f
o
0.7
0.9
0.7
0.9
0.7
0.9
0.7
0.9
0.7
0.9
0.7
arb
W/m
2
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
Stand-
andet by
nat
W/m
2
W/m
2
W/m
2
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0.05
0
0.05
0
0.05
0
0.05
0
0.05
0
0.05
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
Styring
1
Glødelampe, med bevægelsesmelder
Trappe uden dagslys
2-rørs, gl., M bev. -melder
2-rørs, gl., U bev. -melder
1-rørs, M bevægemelder
1-rørs, U bevægemelder
1-rørs HF, M bevægemelder
1-rørs HF, U bevægemelder
kompaktrør, M bev. -melder
kompaktrør, U bev. -melder
kompaktrør HF, M bev. -meld
U
U
U
U
U
U
U
U
U
U
U
2
3
4
5
6
7
8
9
10
11
 EFK, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 229: Orientering om høring af udkast til bekendtgørelse om 'Håndbog for Energikonsulenter' (HB2019)
2037454_0138.png
12
13
14
15
16
17
18
Gang u.
dagslys
Gang u.
dagslys
Gang u.
dagslys
Gang u.
dagslys
Gang u.
dagslys
Gang u.
dagslys
Gang u.
dagslys
kompaktrør HF, U bev. - meld
2016 belysningsanlæg, kompaktrør HF, med
bevægelsesmelder
2016 belysningsanlæg, kompaktrør HF,
uden bevægelsesmelder
2016 belysningsanlæg, LED panel, M. bev.-
meld
2016 belysningsanlæg, LED panel, U. bev.-
meld
2016 belysningsanlæg, LED spot, M. bev.-
meld
2016 belysningsanlæg, LED spot, U. bev.-
meld
0
0
0
0
0
0
0
5
7.5
7.5
4
4
7.5
7.5
50
100
100
100
100
100
100
0
0
0
0
0
0
0
0.9
0.7
0.9
0.7
0.9
0.7
0.9
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0.05
0
0.05
0
0.05
0
1
1
1
1
1
1
1
U
U
U
U
U
U
U
Gang med dagslys
Nr.
Gruppe
Gang m.
dagslys.
Gang m.
dagslys
Gang m.
dagslys
Gang m.
dagslys
Gang m.
dagslys
Gang m.
Type
min
W/m
2
0
0
0
0
0
0
inst
Belysning df
W/m
2
lux
%
20
20
10
10
5
5
50
50
50
50
50
50
f
o
Stand-
arb
andet by
nat
Styring
W/m
2
W/m
2
W/m
2
W/m
2
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0.05
0
0.05
0
0.05
0
1
1
1
1
1
1
U
U
U
U
U
U
19
20
21
22
23
24
Glødelampe, M bev. -meld
Glødelampe, U bev. -meld
2-rørs, gl., M bev. -melder
2-rørs, gl., U bevægemelder
1-rørs, M bevægemelder
1-rørs, U bevægemelder
1.5 0.7
1.5 0.9
1.5 0.7
1.5 0.9
1.5 0.7
1.5 0.9
 EFK, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 229: Orientering om høring af udkast til bekendtgørelse om 'Håndbog for Energikonsulenter' (HB2019)
2037454_0139.png
25
26
27
28
29
30
31
32
33
34
35
36
37
38
39
dagslys
Gang m.
dagslys
Gang m.
dagslys
Gang m.
dagslys
Gang m.
dagslys
Gang m.
dagslys
Gang m.
dagslys
Gang m.
dagslys
Gang m.
dagslys
Gang m.
dagslys
Gang m.
dagslys
Gang m.
dagslys
Gang m.
dagslys
Gang m.
dagslys
Gang m.
dagslys
Gang m.
1-rørs HF, M bev. -melder
1-rørs HF, U bev. -melder
1-rørs, HF ny M reg + bevægemelder
kompaktrør, M bev. -meld
kompaktrør, U bev. -meld
kompaktrør HF, M b. -meld
kompaktrør HF, U b. -meld
kompaktrør HF ny M reg. + bev. -meld
2016 belysningsanlæg, kompaktrør HF, M
b.-meld
2016 belysningsanlæg, Kompaktrør HF, U
b.-meld
2016 belysningsanlæg Kompaktrør HF ny M
reg. + bev.meld
2016 belysningsanlæg, LED panel, M b.-
meld
2016 belysningsanlæg, LED panel, U b.-
meld
2016 belysningsanlæg, LED panel, ny M reg.
+ bev.meld
2016 belysningsanlæg, LED spot, M b.-meld
0
0
1
0
0
0
0
1
0
0
1
0
0
1
0
4
4
3
6
6
5
5
4
7.5
7.5
7.5
4
4
4
7.5
50
50
50
50
50
50
50
50
100
100
100
100
100
100
100
1.5 0.7
1.5 0.9
2
0.7
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0.05
0
0.1
0.05
0
0.05
0
0.1
0.05
0
0.1
0.05
0
0.1
0.05
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
U
U
k
U
U
U
U
K
U
U
K
U
U
K
U
1.5 0.7
1.5 0.9
1.5 0.7
1.5 0.9
1.5 0.7
1.5 0.7
1.5 0.9
1.5 0.7
1.5 0.7
1.5 0.9
1.5 0.7
1.5 0.7
 EFK, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 229: Orientering om høring af udkast til bekendtgørelse om 'Håndbog for Energikonsulenter' (HB2019)
2037454_0140.png
40
41
dagslys
Gang m.
dagslys
Gang m.
dagslys
2016 belysningsanlæg, LED spot, U b.-meld
2016 belysningsanlæg, LED spot, ny M reg.
+ bev.meld
0
1
7.5
7.5
100
100
1.5 0.9
1.5 0.7
0
0
0
0
0
0.1
1
1
U
K
Trappe uden dagslys
Nr.
Gruppe
Trappe u.
dagslys
Trappe u.
dagslys
Trappe u.
dagslys
Trappe u.
dagslys
Trappe u.
dagslys
Trappe u.
dagslys
Trappe u.
dagslys
Trappe u.
dagslys
Trappe u.
dagslys
Trappe u.
dagslys
Type
Glødelamper, M b. -meld eller
trappeautomat
Glødelamper manuel styr.
Glødelamper tændt konst.
Kompaktrør, M b. -meld eller
trappeautomat
Kompaktrør manuel styring
Kompaktrør tændt konstant
Kompaktrør HF, M bevæge-melder eller
trappeautomat
Kompaktrør HF manuel styr.
Kompaktrør HF tændt konst.
2016 belysningsanlæg, kompaktrør HF,
manuel styring
min
W/m
2
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
inst
Belysning df
W/m
2
lux
%
20
20
20
6
6
6
5
5
5
7.5
50
50
50
50
50
50
50
50
50
100
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
f
o
Stand-
arb
andet by
nat
Styring
W/m
2
W/m
2
W/m
2
W/m
2
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0.05
0
0
0.05
0
0
0.05
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
U
U
U
U
U
U
U
U
U
U
42
43
44
45
46
47
48
49
50
51
0.2
0.4
1
0.2
0.4
1
0.2
0.4
1
0.4
 EFK, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 229: Orientering om høring af udkast til bekendtgørelse om 'Håndbog for Energikonsulenter' (HB2019)
2037454_0141.png
52
53
54
55
56
57
58
59
60
Trappe u.
dagslys
Trappe u.
dagslys
Trappe u.
dagslys
Trappe u.
dagslys
Trappe u.
dagslys
Trappe u.
dagslys
Trappe u.
dagslys
Trappe u.
dagslys
Trappe u.
dagslys
2016 belysningsanlæg, kompaktrør HF,
tændt konstant
2016 belysningsanlæg, kompaktrør HF, M
b.-meld
2016 belysningsanlæg, Kompaktrør HF, U
b.-meld
2016 belysningsanlæg Kompaktrør HF ny M
reg. + bev.meld
2016 belysningsanlæg, LED spot, manuel
styring
2016 belysningsanlæg, LED spot, tændt
konstant
0
0
0
1
0
0
7.5
7.5
7.5
7.5
7.5
7.5
7.5
7.5
7.5
100
100
100
100
100
100
100
100
100
0
0
0
0
0
0
0
0
0
1
0.7
0.9
0.7
0.4
1
0.7
0.9
0.7
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0.05
0
0.1
0
0
0.05
0
0.1
0
0
0
0
0
0
0
0
0
U
U
U
K
U
U
U
U
K
2016 belysningsanlæg, LED spot, M b.-meld
0
2016 belysningsanlæg, LED spot, U b.-meld
2016 belysningsanlæg, LED spot, ny M reg.
+ bev.meld
0
1
Trappe med dagslys
Nr. Gruppe
Trappe m.
dagslys
Trappe m.
dagslys
Trappe m.
dagslys
Trappe m.
Type
Glødelamper, M bevæge-melder eller
trappeaut.
Glødelamper manuel styr.
Glødelamper on konstant
Kompaktrør, M bevæge-melder eller
min
W/m
2
0
0
0
0
inst
W/m
2
20
20
20
6
Belysning df
lux
%
50
50
50
50
f
o
Stand-
arb
andet by
nat
Styring
W/m
2
W/m
2
W/m
2
W/m
2
0
0
0
0
0
0
0
0
0.05
0
0
0.05
0
0
0
0
U
U
U
U
61
62
63
64
1.5 0.2
1.5 0.4
1.5 1
1.5 0.2
 EFK, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 229: Orientering om høring af udkast til bekendtgørelse om 'Håndbog for Energikonsulenter' (HB2019)
2037454_0142.png
65
66
67
68
69
70
71
72
73
74
75
76
77
78
79
dagslys
Trappe m.
dagslys
Trappe m.
dagslys
Trappe m.
dagslys
Trappe m.
dagslys
Trappe m.
dagslys
Trappe m.
dagslys
Trappe m.
dagslys
Trappe m.
dagslys
Trappe m.
dagslys
Trappe m.
dagslys
Trappe m.
dagslys
Trappe m.
dagslys
Trappe m.
dagslys
Trappe m.
dagslys
Trappe m.
trappeaut.
Kompaktrør manuel styring
Kompaktrør tændt konstant
Kompaktrør HF, M bev. -melder eller
trappeautom.
Kompaktrør HF med manuel styring
Kompaktrør HF tændt konstant
Kompaktrør HF, M reg+be- vægemelder ell.
trappeaut.
2016 belysningsanlæg, kompaktrør HF,
med manuel styring
2016 belysningsanlæg, kompaktrør HF,
tændt konstant
2016 belysningsanlæg, kompaktrør HF, M
b.-meld
2016 belysningsanlæg, Kompaktrør HF, U
b.-meld
2016 belysningsanlæg Kompaktrør HF ny M
reg. + bev.meld
2016 belysningsanlæg, LED spot, med
manuel styring
2016 belysningsanlæg, LED spot, tændt
konstant
2016 belysningsanlæg, LED spot, M b.-
meld
2016 belysningsanlæg, LED spot, U b.-meld
0
0
0
0
0
1
0
0
0
0
1
0
0
0
0
6
6
5
5
5
5
7.5
7.5
7.5
7.5
7.5
7.5
7.5
7.5
7.5
50
50
50
50
50
50
100
100
100
100
100
100
100
100
100
1.5 0.4
1.5 1
1.5 0.2
1.5 0.4
1.5 1
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0.05
0
0
0.1
0
0
0.05
0
0.1
0
0
0.05
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
U
U
U
U
U
K
U
U
U
U
K
U
U
U
U
1.5 0.05 0
1.5 0.4
1.5 1
1.5 0.7
1.5 0.9
1.5 0.7
1.5 0.4
1.5 1
1.5 0.7
1.5 0.9
0
0
0
0
0
0
0
0
0
 EFK, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 229: Orientering om høring af udkast til bekendtgørelse om 'Håndbog for Energikonsulenter' (HB2019)
2037454_0143.png
80
dagslys
Trappe m.
dagslys
2016 belysningsanlæg, LED spot, ny M reg.
+ bev.meld
1
7.5
100
1.5 0.7
0
0
0.1
0
K
Undervisning
Nr. Gruppe
81
82
83
84
85
86
87
88
89
Undervisning
Undervisning
Undervisning
Undervisning
Undervisning
Undervisning
Undervisning
Undervisning
Undervisning
Type
2-rørs, gl, M bevægemelder
2-rørs, gl, U. bevægemelder
2-rørs, ældre, M b. -melder
2-rørs, ældre, U. b. -melder
1-rørs, mid, M bev. -melder
1-rørs, mid, U. bev. -melder
1-rørs, HF mid, bev. -melder
1-rørs, HF mid, U. b. -melder
1-rørs, HF ny M reg+b. -meld
2016 belysningsanlæg, 2-rørs, HF, bev. -
meld
2016 belysningsanlæg, 2-rørs, HF, U. bev. -
meld
2016 belysningsanlæg, 2-rørs, HF, M reg +
bev. -meld
2016 belysningsanlæg, LED panel, bev. -
meld
2016 belysningsanlæg, LED panel, U bev. -
meld
2016 belysningsanlæg, LED panel, M reg +
bev.-meld
min
W/m
2
0
0
0
0
0
0
0
0
1
0
0
1
0
0
1
inst
W/m
2
20
20
15
15
10
10
7.5
7.5
6
6
6
6
4
4
4
Belysning
lux
200
200
200
200
200
200
200
200
200
200
200
200
200
200
200
df
%
1.5
1.5
1.5
1.5
1.5
1.5
1.5
1.5
1.5
f
o
0.7
0.9
0.7
0.9
0.7
0.9
0.7
0.9
0.7
Stand-
arb
andet by
W/m
2
W/m
2
W/m
2
0
5
0.05
0
5
0
0
2.5
0.05
0
2.5
0
0
2.5
0.05
0
2.5
0
0
2.5
0.05
0
2.5
0
0
2
0.1
0
0
0
0
0
0
2
2
2
2
2
2
0.05
0
0.1
0.05
0
0.1
nat
W/m
2
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
Styring
U
U
U
U
U
U
U
U
K
U
U
K
U
U
K
90 Undervisning
91 Undervisning
92 Undervisning
93 Undervisning
94 Undervisning
95 Undervisning
1.5 0.7
1.5 0.9
1.5 0.7
1.5 0.7
1.5 0.9
1.5 0.7
 EFK, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 229: Orientering om høring af udkast til bekendtgørelse om 'Håndbog for Energikonsulenter' (HB2019)
2037454_0144.png
Reception
Nr. Gruppe
96
97
98
99
100
101
102
103
Reception
Reception
Reception
Reception
Reception
Reception
Reception
Reception
Type
Glødelamper
Lavvolthalogen
Kompaktlysrør
Kompaktlysrør HF m dæmp
1-rørs
1-rørs HF
1-rørs HF + dæmp
2016 belysningsanlæg, kompaktlysrør HF
2016 belysningsanlæg, kompaktlysrør HF m
dæmp
2016 belysningsanlæg, LED spot
2016 belysningsanlæg, LED spot m dæmp
2016 belysningsanlæg, 2 -rørs HF
2016 belysningsanlæg, 2 -rørs HF + dæmp
2016 belysningsanlæg, LED panel
2016 belysningsanlæg, LED panel + dæmp
min
W/m
2
0
0
0
1.5
0
0
1
0
1.5
0
1.5
0
1.5
0
1.5
inst
W/m
2
25
20
9
7
7
5
5
10.5
10.5
10.5
10.5
8
8
5.5
5.5
Belysning
lux
100
100
100
100
100
100
100
300
300
300
300
300
300
300
300
df
%
1.5
1.5
1.5
1.5
1.5
1.5
1.5
1.5
f
o
1
1
1
1
1
1
1
1
Stand-
arb
andet by
W/m
2
W/m
2
W/m
2
0
5
0
0
5
0
0
5
0
0
5
0.05
0
5
0
0
5
0
0
5
0.05
0
5
0
0
0
0
0
0
0
0
5
5
5
5
5
5
5
0.05
0
0.05
0
0.05
0
0.05
nat
W/m
2
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
Styring
U
U
U
K
U
U
K
U
K
U
K
U
K
U
K
104 Reception
105
106
107
108
109
110
Reception
Reception
Reception
Reception
Reception
Reception
1.5 1
1.5
1.5
1.5
1.5
1.5
1.5
1
1
1
1
1
1
Kontor
Nr.
111
112
113
114
Gruppe
Kontor
Kontor
Kontor
Kontor
Type
2-rørs, gl, M bevægemelder
2-rørs, gl, U. bevægemelder
2-rørs, ældre, M bev. meld
2-rørs, ældre, U. bev. meld
min
W/m
2
0
0
0
0
inst
W/m
2
20
20
15
15
Belysning
lux
200
200
200
200
df
%
1.5
1.5
1.5
1.5
f
o
0.7
0.9
0.7
0.9
Stand-
arb
andet by
W/m
2
W/m
2
W/m
2
3
0
0.05
3
0
0
3
0
0.05
3
0
0
nat
W/m
2
0
0
0
0
Styring
U
U
U
U
 EFK, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 229: Orientering om høring af udkast til bekendtgørelse om 'Håndbog for Energikonsulenter' (HB2019)
2037454_0145.png
115
116
117
118
119
120
121
122
123
124
125
126
127
128
129
130
131
132
133
Kontor
Kontor
Kontor
Kontor
Kontor
Kontor
Kontor
Kontor
Kontor
Kontor
Kontor
Kontor
Kontor
Kontor
Kontor
Kontor
Kontor
Kontor
Kontor
134 Kontor
135 Kontor
136 Kontor
137 Kontor
138 Kontor
1-rørs, mid, M bev. melder
1-rørs, mid, U. bev. melder
1-rørs, HF mid, bev. melder
1-rørs, HF mid, U. bev. meld
1-rørs, HF ny M reg+b. meld
kompaktrør, M bev. melder
kompaktrør, U bevægemelder
kompaktrør HF, M bev. meld
kompaktrør HF, U bev. -meld
kompaktrør HF ny M reg + bevægemelder
Lysrør Uplight, M bev. -melder
Lysrør Uplight, U bev. -melder
Lysrør Uplight, M reg+b. -meld
kompaktrør uplight, M b. -meld
kompaktrør uplight, U b. -meld
kompaktrør uplight, M reg + bevægemelder
gløde Uplight, M bev. -melder
gløde Uplight, U bev. -melder
gløde Uplight, M reg+b. - meld
2016 belysningsanlæg, 2 -rørs HF, M bev.
Melder
2016 belysningsanlæg, 2 -rørs HF, U. bev.
Melder
2016 belysningsanlæg, 2 -rørs HF, M reg +
b. -meld
2016 belysningsanlæg, LED panel, M bev.
Melder
2016 belysningsanlæg, LED panel, U. bev.
Melder
0
0
0
0
1.5
0
0
0
0
2
0
0
2.5
0
0
3
0
0
15
0
0
1.5
0
0
10
10
7.5
7.5
6
12
12
9
9
8
12
12
12
14
14
14
50
50
50
8
8
8
5.5
5.5
200
200
200
200
200
200
200
200
200
200
200
200
200
200
200
200
200
200
200
300
300
300
300
300
1.5
1.5
1.5
1.5
1.5
1.5
1.5
1.5
1.5
1.5
1.5
1.5
1.5
1.5
1.5
1.5
1.5
1.5
1.5
0.7
0.9
0.7
0.9
0.7
0.7
0.9
0.7
0.9
0.7
0.7
0.9
0.7
0.7
0.9
0.7
0.7
0.9
0.7
3
3
3
3
2
3
3
3
3
2
3
3
2
3
3
2
4
4
4
1
1
1
1
1
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0.05
0
0.05
0
0.1
0.05
0
0.05
0
0.1
0.05
0
0.1
0.05
0
0.1
0.05
0
0.1
0.05
0
0.1
0.05
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
U
U
U
U
K
U
U
U
U
K
U
U
K
U
U
K
U
U
K
U
U
K
U
U
1.5 0.7
1.5 0.9
1.5 0.7
1.5 0.7
1.5 0.9
 EFK, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 229: Orientering om høring af udkast til bekendtgørelse om 'Håndbog for Energikonsulenter' (HB2019)
2037454_0146.png
139 Kontor
2016 belysningsanlæg, LED panel M reg+b.-
1.5
meld
5.5
300
1.5 0.7
1
0
0.1
0
K
Note: Belysningsstyrken for
2016 belysningsanlæg
baseres på DS/EN 12464-1. Den installerede effekt (W/m²) er baseret på udvalgte eksempel-produkter og belysningsstyrkeberegninger (fra DiaLux).
Desuden antages samme effekt for LED drivere som for elektroniske forkoblinger.
i
1)
Bekendtgørelsen gennemfører dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2010/31/EU af 19. maj 2010 om bygningers energimæssige ydeevne (omarbejdning), EU-
Tidende 2010, nr. L 153, side 13, som ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2018/844/EU af 30. maj 2018, EU-Tidende 2018, nr. L156, side 75 og Rådets
forordning 2018/1999/EU af 11. december 2018, EU-tidende 2018, nr. L 328, side 1.