EFK, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 212: Danmarks Nationale Reformprogram 2019

Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2018-19 (1. samling)
EFK Alm.del Bilag 212
Offentligt

Danmarks Nationale

Reformprogram

2019

Økonomi- og Indenrigsministeriet

MARTS 2019

EFK, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 212: Danmarks Nationale Reformprogram 2019

EFK, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 212: Danmarks Nationale Reformprogram 2019

Danmarks Nationale

Reformprogram

2019

Økonomi- og Indenrigsministeriet

MARTS 2019

EFK, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 212: Danmarks Nationale Reformprogram 2019

Indhold

Indledning ......................................................................................................................

Den økonomiske ramme................................................................................................ 9

2.1 Udsigterne for dansk økonomi .............................................................................. 9

2.2 Reformer understøtter beskæftigelsesfremgang .................................................. 9

2.3 Stærk fremgang i investeringerne ......................................................................... 11

Den landespecifikke anbefaling ..................................................................................... 15

3.1 Øget konkurrence i den indenlandsk orienterede servicesektor, herunder fx i

forsyningssektoren og den finansielle sektor ........................................................ 15

De nationale mål i Europa 2020-strategien ...................................................................

4.1 Det nationale mål for beskæftigelse ......................................................................

4.2 Det nationale mål for forskning og udvikling .........................................................

4.3 Det nationale mål for klima og energi....................................................................

4.4 Det nationale mål for uddannelse .........................................................................

4.5 Det nationale mål for social inklusion ....................................................................

Institutionelle spørgsmål og interessentinddragelse ..................................................... 47

Redaktionen er afsluttet den 12. marts 2019.

EFK, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 212: Danmarks Nationale Reformprogram 2019

EFK, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 212: Danmarks Nationale Reformprogram 2019

Kapitel 1

Indledning

Kapitel 1

Indledning

Dansk økonomi befinder sig i en højkonjunktur. De seneste år har væksten været solid,

både i BNP og i beskæftigelsen. Fremgangen på arbejdsmarkedet har medført en betyde-

lig stigning i indkomsterne, hvilket har skabt grundlaget for et opsving, hvor BNP-

væksten drives af det private forbrug og stigende investeringer. Reformvirkninger fra al-

lerede vedtagne reformer, herunder især fra tilbagetrækningsreformen, vil bidrage til, at

beskæftigelsen fortsat kan stige i de kommende år.

I forbindelse med det europæiske semester fremsender EU-landene hvert forår nationa-

le reformprogrammer, som redegør for landenes strukturreformer. Der fremsendes des-

uden de årlige nationale stabilitets- og konvergensprogrammer, der redegør for den mel-

lemfristede økonomiske udvikling og de offentlige finanser.

Danmarks Nationale Reformprogram 2019 redegør blandt andet for de tiltag, som

Danmark har taget for at efterleve den landespecifikke anbefaling fra EU, som Danmark

modtog i juli 2018. Der beskrives også den danske udmøntning af EU’s vækststrategi

(Europa 2020). Desuden præsenteres den overordnede økonomiske ramme for den

danske økonomi med afsæt i Økonomisk Redegørelse, december 2018.

Strukturen i Danmarks Nationale Reformprogram 2019 er som følger:



Kapitel 2 beskriver den overordnede økonomiske ramme for Danmark, herun-

der den samfundsøkonomiske udvikling og status for investeringsomfanget i

dansk økonomi.

Kapitel 3 redegør for de tiltag, som Danmark har taget og vil tage for at efterle-

ve EU’s landespecifikke anbefaling til Danmark fra 2018.

Kapitel 4 omhandler de tiltag, som Danmark har taget og vil tage for at bidrage

til opfyldelsen af Europa 2020-strategiens fem overordnede mål.

Kapitel 5 redegør for inddragelsen af Folketinget og interesseorganisationer.



Endvidere behandler de enkelte kapitler også en række af de temaer, som indgår i EU-

Kommissionens landerapport for Danmark, der blev offentliggjort d. 27. februar 2019. I

kapitlerne er endvidere så vidt muligt redegjort for evalueringer af de seneste års re-

formindsatser.

Danmarks Nationale Reformprogram 2019

EFK, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 212: Danmarks Nationale Reformprogram 2019

EFK, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 212: Danmarks Nationale Reformprogram 2019

Kapitel 2

Den økonomiske ramme

Kapitel 2

Den økonomiske ramme

2.1 Udsigterne for dansk økonomi

Dansk økonomi er gået ind i en højkonjunktur. Der har været solid vækst de seneste år,

og BNP er vokset med i gennemsnit 2 pct. om året i 2015-2018,

jf. figur 2.1.

Beskæftigel-

sen er i samme periode vokset med 181.000 personer.

Beskæftigelsesfremgangen har ført til en betydelig stigning i indkomsterne. Større ind-

komster har skabt grundlaget for et selvbærende opsving, hvor det private forbrug og

stigende investeringer er væsentlige drivkræfter bag BNP-væksten.

Figur 2.1

BNP-vækst

Pct.

-2

-4

-6

2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019 2020

Pct.

-2

-4

-6

Anm.: Skøn på baggrund af

Økonomisk Redegørelse, december 2018.

I årsvæksten for BNP i 2018 er der ikke ta-

get højde for en ekstraordinær patentbetaling i 1. kvartal 2017, som trækker BNP-væksten i 2018 ned med

skønsmæssigt 0,4 pct.-point.

Kilde: Danmarks Statistik og

Økonomisk Redegørelse, december 2018.

2.2 Reformer understøtter beskæftigelsesfremgang

Vedtagne reformer bidrager til, at beskæftigelsen fortsat kan stige. Pensionsalderen bli-

ver gradvist forhøjet fra aktuelt 65�½ år i 2019 til 67 år i 2022, og efterlønsalderen er lø-

bende blevet forhøjet siden 2014 og vil være 64 år i 2023. Reformvirkningen af den se-

nere tilbagetrækningsalder skønnes at være knap 13.000 personer om året i 2018 til

2020. Hertil kommer andre reformer, der bidrager med et løft på omkring 4.500 perso-

ner om året i den strukturelle beskæftigelse, herunder indfasningen af tidligere aftalte

skatte- og overførselstiltag samt skatteaftalen fra 2018.

Danmarks Nationale Reformprogram 2019

EFK, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 212: Danmarks Nationale Reformprogram 2019

Kapitel 2

Den økonomiske ramme

Reformer skønnes således i alt at øge den strukturelle beskæftigelse med i gennemsnit

godt 17.000 personer om året frem til 2020,

jf. figur 2.2.

Figur 2.2

Årligt bidrag til beskæftigelsesfremgangen

1.000 personer

100

1.000 personer

100

-50

-100

2009

2010

2011

2012

2013

2014

2015

2016

2017

2018

2019

2020

Beskæftigelsesændring

Bidrag fra reformeffekt

-100

Anm.: I prognoseårene er der angivet reformeffektens bidrag til den strukturelle beskæftigelse.

Kilde: Finansministeriet, Danmarks Statistik og egne beregninger.

En voksende befolkning bidrager også til den strukturelle beskæftigelse. Befolkningsud-

viklingen indebærer færre personer med dansk oprindelse i den arbejdsdygtige alder,

men det opvejes af tilgang af udenlandsk arbejdskraft. Bidraget fra befolkningsudviklin-

gen udgjorde 6.000 personer i 2017 og ventes gradvist at aftage til 2.000 personer i

2020 som følge af færre personer med dansk oprindelse i den arbejdsdygtige alder og et

mindre forventet bidrag fra indvandring.

Beskæftigelsen skønnes at stige med i alt 110.000 personer i årene 2018-2020. Det er

større end stigningen i den strukturelle beskæftigelse på 70.000, hvilket vil trække i ret-

ning af et lidt større pres på arbejdsmarkedet. Beskæftigelsen lå i 2018 skønsmæssigt

omkring ¾ pct. over det beregnede strukturelle niveau, og der er udsigt til yderligere

stigning i beskæftigelsesgabet.

I de kommende år forventes en gradvis afdæmpning af beskæftigelsesvæksten. Mulighe-

den for en blød landing skal ses i sammenhæng med, at der ikke er tegn på opbygning af

væsentlige ubalancer i form af uholdbar gældsætning blandt virksomheder og hushold-

ninger, boligprisstigninger, der er ude af trit med fundamentale økonomiske forhold, el-

ler udhulet konkurrenceevne som følge af kraftige lønstigninger.

Danmarks Nationale Reformprogram 2019

EFK, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 212: Danmarks Nationale Reformprogram 2019

Kapitel 2

Den økonomiske ramme

2.3 Stærk fremgang i investeringerne

På linje med tidligere opsving har der været en stærk udvikling i investeringerne, som

over et konjunkturforløb typisk svinger 3-4 gange så meget som BNP. I takt med stigen-

de kapacitetsudnyttelse og færre ledige ressourcer er virksomhedernes behov for at inve-

stere i ny produktionskapacitet øget. Erhvervsinvesteringerne har på den baggrund væ-

ret stigende siden 2013 efter nogle år, hvor investeringsomfanget ikke var tilstrækkeligt

til at dække de løbende afskrivninger,

jf. figur 2.3.

Figur 2.3

Erhvervsinvesteringer (netto) og kapacitetsudnyttelse

Pct. af strukturelt BNP

Pct. af privat BVT

-2

-4

2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019 2020

Kapacitetsudnyttelse (outputgab)

Erhvervsinvesteringer (h. akse)

-4

Anm.: Skøn på baggrund af

Økonomisk Redegørelse, december 2018.

Outputgabet er forskellen mellem det fakti-

ske niveau for BNP og det niveau, der svarer til en normal kapacitetsudnyttelse, og som er forenelig med en

stabil prisudvikling. Når outputgabet er positivt og stigende, er det udtryk for et stigende kapacitetspres. Er-

hvervsinvesteringerne er opgjort netto (dvs. efter afskrivninger) og angivet som andel af privat BVT ekskl. bo-

ligbenyttelse.

Kilde: Økonomisk Redegørelse, december 2018.

Investeringerne er nu så store, at kapitalapparatets størrelse i forhold til arbejdskraften

er på vej op. Forholdet mellem kapital og arbejdskraft har betydning for produktiviteten,

der blandt andet på den baggrund kan forventes at stige hurtigere end i de seneste år,

hvor produktivitetsvæksten har været meget beskeden.

Mange år med relativt lave investeringer i forhold til virksomhedernes produktion har

givet anledning til overvejelser om, at udviklingen i investeringerne skulle have været

strukturelt betinget. Internationale organisationer har desuden påpeget, at tilbageslaget

i investeringerne i årene efter finanskrisen var særligt udtalt i Danmark.

Flere forhold

peger imidlertid på, at der er væsentlige nuancer til den beskrivelse.

Se fx IMF Working Paper (2018): Investment Slowdown in Denmark: Diagnosis and Policy Options, eller Euro-

pean Commission (2018): Country Report Denmark 2018.

Danmarks Nationale Reformprogram 2019

EFK, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 212: Danmarks Nationale Reformprogram 2019

Kapitel 2

Den økonomiske ramme

I årene efter finanskrisen i 2008 skete et markant fald i investeringerne globalt som føl-

ge af det generelle økonomiske tilbageslag. Den svage udvikling i de danske investerin-

ger efter finanskrisen skal ses i lyset af, at det økonomiske tilbageslag var markant i

Danmark, hvor aktiviteten lå på et højere niveau inden krisen. Det skal blandt andet ses

i lyset af den kraftige overophedning på det danske boligmarked, som blev båret af høj

vækst i husholdningernes gæld. Samtidig var der blandt virksomhederne blevet investe-

ret meget forud for tilbageslaget. I årene efter finanskrisen var der derfor et udbredt be-

hov blandt husholdningerne og virksomhederne for at nedbringe gæld, hvilket førte til

lav vækst i efterspørgslen. Dermed var incitamentet for virksomhederne til at foretage

investeringer alt andet lige mindre i Danmark sammenlignet med andre lande.

Efter finanskrisen betød det relativt store fald i beskæftigelsen – som følge af overop-

hedningen – at kapitalintensiteten (K/L-forholdet) i Danmark steg markant. Dermed

blev der skabt en overkapacitet af kapital, som virksomhederne kunne trække på, og

som lagde en naturlig dæmper på investeringerne, hvilket førte til en stagnation i kapi-

talintensiteten. Kapitalintensiteten er nu på vej op igen, hvilket også har positiv betyd-

ning for produktiviteten, efter en beskeden produktivitetsvækst i de seneste år.

Andre lande har i lidt mindre grad oplevet en tilsvarende udvikling i den samlede kapi-

talintensitet som Danmark. Ligesom i andre lande har kapitalkvoten (K/Y-forholdet),

som sætter kapitalapparatet i forhold til produktionen, i Danmark også udviklet sig

svagt i årene efter finanskrisen.

I Danmark spiller det en stor rolle, at en stigende andel af dansk værdiskabelse siden

2005 er kommet fra handel med varer uden for Danmarks grænser. Denne værdiskabel-

se foregår uden nævneværdig brug af fysisk kapitalapparat i Danmark. Under en anta-

gelse om, at denne værdiskabelse foregår helt uden dansk kapitalapparat, giver en

skønsmæssig korrektion for dette en kapitalkvote i 2017, som er tæt på det historiske

gennemsnit,

jf. figur 2.4.

Danmarks Nationale Reformprogram 2019

EFK, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 212: Danmarks Nationale Reformprogram 2019

Kapitel 2

Den økonomiske ramme

Figur 2.4

Kapitalkvoten (K/Y-forholdet)

Pct. af privat BVT

250

240

230

Gennemsnit 1970-2017

Pct. af privat BVT

250

240

230

220

210

200

190

220

210

200

190

Gennemsnit 1970-2017

Kapitalkvote

Kapitalkvote korrigeret for handel med varer uden for danske grænser

Anm.: Skøn på baggrund af

Økonomisk Redegørelse, december 2018.

Kapitalapparat og BVT er begge ekskl. bolig

og opgjort i faste priser. BVT er skønsmæssigt korrigeret for en større enkeltstående betaling i 1. kvartal 2017

for brug af intellektuelle rettigheder,

jf. boks 4.1 i Økonomisk Redegørelse, maj 2018.

Den korrigerede kapi-

talkvote tager ikke højde for immateriel kapital, der er tilknyttet handel med varer uden for danske grænser.

Kilde: Økonomisk Redegørelse, december 2018.

Den korrigerede kapitalkvote indikerer således, at danske virksomheders investeringer i

højere grad har været i tråd med det reelle behov på baggrund af det eksisterende kapi-

talapparat samt udviklingen i beskæftigelsen og økonomien generelt. Det skal under-

streges, at korrektionen er forbundet med væsentlig usikkerhed, blandt andet fordi der

ikke er taget højde for, at immateriel kapital (i form af fx patenter) i betydelig grad må

bidrage til værdiskabelsen uden for Danmarks grænser.

Tilsammen tegner der sig et billede af, at investeringerne i Danmark i årene efter finans-

krisen var sløje sammenlignet med udlandet. Tilbageslaget i investeringerne skal imid-

lertid ses i lyset af den generelle økonomiske udvikling, herunder det store fald i beskæf-

tigelsen, og størrelsen af det eksisterende kapitalapparat. Der har således ikke været tale

om en egentlig strukturel investeringskrise i Danmark. Investeringerne er efterfølgende

taget til i takt med beskæftigelsesfremgangen og den stigende kapacitetsudnyttelse, og i

2016 var investeringskvoten tilbage på det historiske gennemsnit.

Danmarks Nationale Reformprogram 2019

EFK, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 212: Danmarks Nationale Reformprogram 2019

EFK, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 212: Danmarks Nationale Reformprogram 2019

Kapitel 3

Den landespecifikke anbefaling

Kapitel 3

Den landespecifikke anbefaling

Danmark modtog den 13. juli 2018, som led i det europæiske semester, Rådets udtalelse

om Danmarks økonomiske politik på baggrund af

Danmarks Konvergensprogram 2018

Danmarks Nationale Reformprogram 2018.

Danmark modtog én anbefaling,

jf.

boks 3.1.

Boks 3.1

Den landespecifikke anbefaling for Danmark

Rådet henstiller, at Danmark i 2018 og 2019 iværksætter tiltag med henblik på at:

Øge konkurrencen i de dele af servicesektoren, der er orienteret mod hjemmemarkedet, fx i distributi-

on af forsyningstjenester og i finanssektoren.

Kommissionen offentliggjorde i slutningen af februar 2019 den årlige landerapport for

Danmark. I landerapporten vurderer Kommissionen blandt andet Danmarks fremskridt

i relation til den landespecifikke anbefaling om at øge konkurrencen i den hjemlige ser-

vicesektor.

Kommissionen anerkender, at Danmark de seneste år har formået at øge produktivite-

ten og konkurrencen i den hjemlige servicesektor. Det gælder blandt andet inden for de-

tailhandel, transport og byggeriet. Desuden har Danmark gjort visse fremskridt med at

fremme samarbejdet mellem erhvervslivet og universiteterne.

Ligeledes bemærker Kommissionen, at der er gjort væsentlige fremskridt i arbejdet med

at følge op på anbefalingen fra 2018 med hensyn til at fremme konkurrencen i den fi-

nansielle sektor. Dog har der kun været begrænset fremskridt i arbejdet med at forbedre

konkurrencen i distributionen af forsyningstjenester.

3.1 Øget konkurrence i den indenlandsk orienterede

servicesektor, herunder fx i forsyningssektoren og den

finansielle sektor

Detailhandel

Folketinget vedtog i juni 2017 en ændring af planloven, som blandt andet lempede reg-

lerne for butikkers placering og størrelse. Planlovens nye detailhandelsbestemmelser

følger de tidligere anbefalinger fra EU-Kommissionen om øget konkurrence og produk-

tivitet og giver kommunerne et større råderum til at planlægge for større butikker, nye

butikskoncepter, kombinationer med e-handel, nye placeringsmuligheder mv. De nye

Danmarks Nationale Reformprogram 2019

EFK, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 212: Danmarks Nationale Reformprogram 2019

Kapitel 3

Den landespecifikke anbefaling

muligheder understøtter en effektiv butiksstruktur og dermed en højere produktivitet,

bedre service, et bredere vareudvalg og lavere priser. Samlet set forventes de lempede

regler for butikkernes størrelse og placering at føre til øget konkurrence.

Finansministeriet skønner med betydelig usikkerhed, at ændringen af planlovens detail-

handelsbestemmelser vil øge strukturelt BNP med ca. ¾ mia. kr.

Efter den nye planlov trådte i kraft og frem til december 2018 har en del kommuner hæ-

vet butiksstørrelserne, og i alt har 16 kommuner sendt planforslag for aflastningsområ-

der i offentlig høring. Den 1. januar 2019 trådte et nyt landsplandirektiv for detailhandel

i hovedstadsområdets 34 kommuner i kraft, som udlægger i alt syv aflastningsområder i

hovedstadsområdet.

I de kommende år forventes flere kommuner gradvist at implementere de nye mulighe-

der. Udviklingen følges løbende af Erhvervsministeriet, blandt andet i detailhandelsre-

degørelsen, som udarbejdes hvert 4. år, og som en del af evalueringen af den samlede

planlovsændring i 2020.

Den danske regering har foreslået en afskaffelse af lukkeloven. Den nuværende lukkelov

fastsætter, at en stor del af den fysiske detailhandel ikke må holde åbent på 13�½ udvalg-

te dage om året. Begrænsningerne gælder ikke for hele detailhandlen, idet dette afhæn-

ger af blandt andet butikstype og omsætningsstørrelse. Regeringens forslag til afskaffel-

se af lukkeloven vil give øget fleksibilitet for forbrugerne og understøtte lige konkurren-

cevilkår mellem forskellige typer af butikker. Endvidere vil forslaget muliggøre en mere

effektiv kapitaludnyttelse i branchen samt indebære regelforenkling.

Det vurderes, at en fuld liberalisering af lukkeloven vil øge strukturelt BNP med ca. 0,1

mia. kr. (2019-niveau). Det afspejler en mere effektiv udnyttelse af kapitalapparatet i

branchen og dermed en mere produktiv og konkurrencedygtig detailhandel.

Den finansielle sektor

I august 2017 offentliggjorde Konkurrencerådet sin rapport om realkreditmarkedet. I

rapporten vurderes det, at selve realkreditsystemet som udgangspunkt er relativt vel-

fungerende, når man sammenligner med boligfinansieringen i andre lande. Men rappor-

ten peger også på, at markedet i udgangspunktet er præget af svære konkurrencevilkår

med en betydelig stigning i bidragssatser og gebyrer de senere år. Rapporten indeholdt

en række anbefalinger til blandt andet at skabe bedre vilkår for forbrugerne. Fra politisk

side blev der fulgt op på rådets rapport i maj 2018. Med opfølgningen tages der blandt

andet initiativ til, at:



der skal i boligsalgsopstillinger være henvisning til prisportalen tjekboliglån.dk,

hvor gennemsnitsprisen for boliglån kan sammenlignes på tværs af låneudby-

dere.

der fremsættes lovforslag om at udvide adgangen til eSKAT til også at gælde for

blandt andet formidlere af lånetilbud.



Danmarks Nationale Reformprogram 2019

EFK, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 212: Danmarks Nationale Reformprogram 2019

Kapitel 3

Den landespecifikke anbefaling



bekendtgørelsen om god skik for boligkredit revideres, så det bliver tydeligt, i

hvilke institutter der er mulighed for udlevering af realkreditobligationerne,

hvorved låntagerne i princippet selv kan forestå handlen.

juridiske rådgivere bør (men er ikke forpligtigede til at) opfordre boligkøbere

til, at der indhentes flere finansieringstilbud.



Der arbejdes også for, at der kan indføres en standardiseret og simpel forside ved låneaf-

taler, og at mængden af oplysningsforpligtelser ved markedsføring af boliglån reduceres.

Det vil gøre det lettere for forbrugerne at finde rundt på markedet for boliglån.

Derudover vil regeringen, i tråd med anbefalingerne fra Konkurrencerådet, fortsat have

fokus på, at EU-regulering ikke hæmmer konkurrencen, og at der er lige konkurrence-

vilkår mellem realkreditlån og realkreditlignende lån.

Tilbage i januar 2017 indgik regeringen en politisk aftale om skærpede krav til kreditin-

stitutternes begrundelser ved forhøjelse af gebyrer på boliglån, øget varslingsperiode for

gebyrstigninger og det er blevet billigere at indfri et lån i varslingsperioden. Dette er ini-

tiativer, der trækker i retning af at øge gennemsigtigheden og mobiliteten på realkredit-

markedet.

Endelig er Konkurrencerådet i gang med at udarbejde en analyse af konkurrencen i pen-

sionssektoren.

Forsyningssektoren

Forsyningssektoren har som leverandør af el, gas, varme, drikkevand og tele samt hånd-

tering af affald og spildevand stor betydning for husholdninger og erhvervslivet. En gen-

nemsnitlig husholdning bruger,

jf. regeringens Forsyningsstrategi,

ca. 37.000 kr.

(2014-tal) på forsyningsydelser, hvilket svarer omtrent til det beløb, som bruges på fø-

devarer. Tilsvarende udgør køb af forsyningsydelser – særligt for de energiintensive

produktionsvirksomheder – en stor del af de samlede omkostninger i produktionen.

Forsyningssektoren har i en årrække haft en lav produktivitetsudvikling på trods af et

stort potentiale for at øge effektiviteten og produktiviteten. Dette understreges af, at der

er stor forskel i prisen på forsyningsydelser på tværs af landet.

I lyset heraf blev danmarkshistoriens første Forsyningsstrategi lanceret i september

2016. Strategien udstikker rammerne for den fremtidige regulering af sektoren med ud-

gangspunkt i fem principper: 1. Konkurrenceudsættelse af ikke-monopolopgaver, 2. In-

citamentsbaseret økonomisk regulering af naturlige monopoler, 3. God selskabsledelse,

4. Robust regulering af forsyningssikkerhed, miljø og sundhed og 5. Et effektivt og

transparent tilsyn. Strategien indeholder initiativer, som vil understøtte effektiviseringer

på 5,9 mia. kr. årligt i 2025.

Danmarks Nationale Reformprogram 2019

EFK, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 212: Danmarks Nationale Reformprogram 2019

Kapitel 3

Den landespecifikke anbefaling

Siden fremlæggelsen af strategien er der indgået 8 politiske aftaler om ny regulering og

organisering af el-, gas-, varme- og vandsektoren, og der er etableret en ny tilsynsmyn-

dighed for el-, gas- og varmesektoren (Forsyningstilsynet), som vil spille en aktiv rolle i

udviklingen af fremtidens regulering af forsyningssektoren. Det forventes, at disse ini-

tiativer vil kunne understøtte effektiviseringer for 5,5 mia. kr. i 2025.

Danmarks Nationale Reformprogram 2019

EFK, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 212: Danmarks Nationale Reformprogram 2019

EFK, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 212: Danmarks Nationale Reformprogram 2019

Kapitel 4

De nationale mål i Europa 2020-strategien

Kapitel 4

De nationale mål i Europa 2020-strategien

Danmark har de seneste år gennemført en række reformer, der bidrager til at opfylde de

overordnede mål i Europa 2020-strategien. På flere områder er de danske 2020-mål al-

lerede nået eller på vej til at blive nået. De nationale mål understøtter Europa 2020-

strategien inden for de fem centrale områder: beskæftigelse, forskning og udvikling,

klima og energi, uddannelse samt social inklusion.

Der er i dette kapitel gjort rede for målopfyldelsen samt gennemførte og planlagte tiltag

på de enkelte områder. De danske Europa 2020-mål fremgår af

tabel 4.1.

Tabel 4.1

Danske nationale mål

Mål i 2020

Det nationale mål for beskæftigelse

Det nationale mål for forskning og udvikling

Strukturel beskæftigelsesfrekvens på 80 pct. blandt de 20-

64-årige.

Investeringer i forskning og udvikling udgør 3 pct. af BNP.

Vedvarende energi skal øges til mindst 30 pct. af det endeli-

ge energiforbrug. Vedvarende energi i transportsektoren

skal være på 10 pct. Udledningerne i de ikke-

kvoteregulerede sektorer skal gradvist reduceres op til 20

pct. frem mod 2020 i forhold til 2005.

Reducere uddannelsesfrafaldet til 10 pct. for de 18-24-årige

og øge andelen af de 30-34-årige, der har afsluttet en vide-

regående uddannelse til mindst 40 pct.

Mindske antallet af personer i husstande med lav beskæfti-

gelse med 22.000 frem mod 2020.

Det nationale mål for klima og energi

Det nationale mål for uddannelse

Det nationale mål for social inklusion

I 2014-2020 modtager Danmark i alt ca. 3 mia. kr. fra EU’s Regionalfond og Socialfond

(strukturfonde). Midlerne er ligeligt fordelt på de to fonde og projekterne skal medfi-

nansieres med mindst 50 pct. danske midler. Strukturfondsindsatsen bidrager til at ind-

fri de fem danske Europa 2020-mål.

Med Regionalfonden investeres der blandt andet i innovation og grøn omstilling, hvilket

bidrager til Europa 2020-målene vedr. forskning og udvikling samt klima og energi. Til-

svarende bidrager socialfondsindsatsen til, at flere unge mennesker får en uddannelse

og til at styrke den sociale inklusion.

I 2018 blev strukturfondsindsatsen i Danmark 2014-2020 midtvejsevalueret. Evaluerin-

gen konkluderer overordnet, at de igangsatte projekter har bidraget til at indfri de pro-

gramfastsatte mål og herved også de danske Europa 2020-mål vedrørende beskæftigel-

se, Forskning og Udvikling, drivhusgasudledning, energieffektivitet, social inklusion

Danmarks Nationale Reformprogram 2019

EFK, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 212: Danmarks Nationale Reformprogram 2019

Kapitel 4

De nationale mål i Europa 2020-strategien

samt uddannelse. På evalueringstidspunktet var der kun afsluttet ganske få projekter,

hvorfor evaluator endnu ikke har kvantificeret bidragene til Europa 2020-målene. Det

vil ske i slutevalueringen af programmet.

EU’s Landdistriktsfond, der finansierer Landdistriktspolitikken under EU’s fælles land-

brugspolitik (CAP), bidrager ligeledes til Europa 2020-strategien ved at fremme en bæ-

redygtig udvikling af landdistrikterne og udviklingen af en EU-landbrugssektor, der er

mere territorialt og miljømæssigt afbalanceret, klimavenlig, resistent og konkurrence-

dygtig og innovativ. Landdistriktspolitikken gennemføres i Danmark under det danske

Landdistriktsprogram (LDP). Der er i alt afsat ca. 8,9 mia. kr. under LDP i perioden

2014 til 2020, hvoraf ca. 6,8 mia. er EU-midler.

4.1 Det nationale mål for beskæftigelse

Arbejdsmarkedet har i en længere periode været inde i en positiv udvikling, og der er

udsigt til yderligere fremgang. Siden beskæftigelsesudviklingen vendte på arbejdsmar-

kedet i 1. kvartal 2013, er beskæftigelsen steget med 226.000 personer, hvoraf 221.000

personer har fundet beskæftigelse i den private sektor. Samtidig er ledigheden på et hi-

storisk lavt niveau, hvis man ser bort fra 2007-2008, hvor arbejdsmarkedet var overop-

hedet.

I takt med at allerede vedtagne reformer træder i kraft og som følge af en fortsat gunstig

økonomisk udvikling, ventes 110.000 flere at komme i beskæftigelse fra 2018 til 2020.

Heraf tilskrives ca. 70.000 højere strukturel beskæftigelse, mens ca. 39.000 tilskrives

bedre økonomiske konjunkturer.

Efter 2020 bidrager allerede vedtagne reformer til, at beskæftigelsen fortsat kan stige

holdbart. Fra 2020 til 2025 ventes den strukturelle beskæftigelse således at vokse med

yderligere 65.000 personer. Det skønnes, at beskæftigelsesgabet blev lukket i 2017. Ar-

bejdsmarkedet er nu i en situation med begyndende kapacitetspres. I 2020 ventes be-

skæftigelsen at overstige det strukturelle niveau med 36.000 personer.

Strukturerne på det danske arbejdsmarked er generelt sunde. Det afspejles blandt andet

i øget strukturel beskæftigelse og lav strukturel ledighed. Både den samlede ledighed og

langtidsledigheden ligger på et lavt niveau set i et historisk perspektiv. Samtidig er flek-

sibiliteten på det danske arbejdsmarked stor, hvilket blandt andet kommer til udtryk

ved, at mange skifter job, og at de fleste ledige relativt hurtigt finder ny beskæftigelse.

Det danske mål for beskæftigelse er en strukturel beskæftigelsesfrekvens for de 20-64-

årige på 80 pct. i 2020. Beskæftigelsesfrekvensen i Danmark for de 20-64-årige var 76,9

pct. i 2017, ca. 4,5 pct.-point højere end gennemsnittet for EU. Det er især en væsentligt

højere beskæftigelsesfrekvens blandt kvinder, der trækker den danske beskæftigelses-

frekvens op i forhold til EU-gennemsnittet,

jf. figur 4.1.

Danmarks Nationale Reformprogram 2019

EFK, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 212: Danmarks Nationale Reformprogram 2019

Kapitel 4

De nationale mål i Europa 2020-strategien

Figur 4.1

Beskæftigelsesfrekvens i Danmark og EU for

20-64-årige mænd og kvinder

Pct. af befolkningen

Figur 4.2

Beskæftigelsesfrekvens frem mod 2020, 20-

64-årige

Pct. af befolkningen

95 97 99

DK - i alt

EU15 - i alt

05 07 09

DK - mænd

EU15 - mænd

13 15 17

DK - kvinder

2017

2018

2019

2020

Faktiske skøn

Strukturelle skøn

EU15 - kvinder

Anm.: Beskæftigelsesfrekvensen er i figur 4.1 baseret på EU’s Labour Force Survey, der svarer til den danske ar-

bejdskraftsundersøgelse. Der er databrud i serierne for Danmark i 2016 og 2017. Databruddet betyder, at be-

skæftigelsesfrekvensen er overvurderet i 2016.

Kilde: Eurostat, Danmarks Statistik og egne beregninger.

Den skønnede udvikling i beskæftigelsen fra 2017 til 2020 svarer til en stigning i beskæf-

tigelsesfrekvensen for de 20-64-årige på ca. 2,4 pct.-point. Det faktiske skøn for beskæf-

tigelsesfrekvensen i 2020 er således beregnet til 79,3 pct., mens den strukturelle beskæf-

tigelsesfrekvens – i fravær af yderligere tiltag – på nuværende tidspunkt skønnes til ca.

78,3 pct.,

jf. figur 4.2.

Skønnet for den faktiske beskæftigelsesfrekvens er godt 0,4 pct.-point lavere i 2020 end

vurderet i Danmarks Nationale Reformprogram 2018. Den lavere skønnede beskæftigel-

sesfrekvens skyldes primært et fald i beskæftigelsesfrekvensen som opgjort i Arbejds-

kraftundersøgelsen fra 2016 til 2017, hvilket slår igennem på niveauet i den fremskrevne

beskæftigelsesfrekvens. Forventningen til konjunkturerne er derimod tiltaget siden ud-

arbejdelsen af Danmarks Nationale Reformprogram 2018, hvilket isoleret set trækker

beskæftigelsesfrekvensen op.

Danmarks Statistik oplyser, at der er databrud i Arbejdskraftsundersøgelsen i både 2016

og 2017, og at særligt oplysninger for 2016 er forbundet med usikkerhed. Udviklingen de

seneste år skal derfor tolkes med varsomhed.

Regeringen har en målsætning om at gennemføre reformer og nye initiativer, som øger

beskæftigelsen med 55-60.000 fuldtidspersoner og løfter velstanden med 80 mia. kr.

(målt ved strukturel BNP) frem mod 2025. En indfrielse af regeringens vækstmålsæt-

ning vil kunne forlænge det igangværende opsving og bidrage til en holdbar beskæftigel-

sesfremgang, der modvirker dannelsen af flaskehalse og pres på arbejdsmarkedet gene-

relt.

Danmarks Nationale Reformprogram 2019

EFK, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 212: Danmarks Nationale Reformprogram 2019

Kapitel 4

De nationale mål i Europa 2020-strategien

Siden offentliggørelsen af Danmarks Nationale Reformprogram 2018 er der gennemført

en række initiativer, som påvirker udsigten til en øget beskæftigelse. Primært i forbin-

delse med

Finanslov 2019

er der indgået aftaler, som samlet set øger den strukturelle

beskæftigelse. Det dækker blandt andet over ny seniorpræmie, øget fribeløb til SU-

modtagere samt skatte- og afgiftslettelser. For yderligere om reformeffekter henvises til

Finansministeriets

Økonomisk Analyse: Reformer har styrket dansk økonomi, novem-

ber 2018.

Et mere enkelt og fremtidssikret beskæftigelsessystem

Den danske model sikrer et fleksibelt, effektivt og konkurrencedygtigt arbejdsmarked. I

december 2018 var der ifølge Danmarks Statistik 2.767.400 beskæftigede lønmodtagere

– det er det højeste niveau nogensinde. For at fastholde den gunstige situation har rege-

ringen gennemført en række initiativer, der fremtidssikrer arbejdsmarkedet og skaber et

mere enkelt og moderne beskæftigelsessystem:

Aftale om en forenklet beskæftigelsesindsats

I august 2018 blev der indgået en bred politisk aftale om en gennemgribende forenkling

af den aktive beskæftigelsesindsats. Aftalen betyder, at kommunerne får langt større fri-

hed til at tilrettelægge indsatsen efter den enkelte lediges behov. Samtidig slipper virk-

somhederne for en række tidskrævende registreringer, ligesom ledige skal mødes med

fair krav, forståelige regler og blandt andet slippe for rigide krav om jobsøgning. Har

man fx et job på hånden, skal man ikke længere søge job.

Disruptionrådet

Disruptionrådet har på otte møder i 2017-2018 drøftet, hvordan virksomheder, borgere

og arbejdsmarkedet rustes til at udnytte mulighederne ved den teknologiske udvikling

og globaliseringen. Dette har blandt andet bidraget til, at fagforeningen 3F og rengø-

ringsplatformen Hilfr i april 2018 tegnede den første overenskomst nogensinde for en

digital platform. Arbejdet har desuden bidraget til, at regeringen i maj 2018 indgik en

politisk aftale om bedre vilkår for vækst og korrekt skattebetaling i dele- og platforms-

økonomien.

Disruptionrådet har afsluttet sit arbejde i februar 2019 med en opsamlingsrapport, der

blandt andet beskriver regeringens initiativer.

Overgangsordning for supplerende dagpenge gøres permanent

Et bredt flertal i Folketinget vedtog i december 2018 et lovforslag, som gør overgangs-

ordningen for supplerende dagpenge permanent. Det betyder, at borgere, der har op-

brugt retten til supplerende dagpenge, ikke mister en hel måneds dagpenge, hvis de ar-

bejder blot en enkelt dag.

Danmarks Nationale Reformprogram 2019

EFK, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 212: Danmarks Nationale Reformprogram 2019

Kapitel 4

De nationale mål i Europa 2020-strategien

Ny seniortænketank

Regeringen nedsatte i sommeren 2018 en tænketank, der skal bidrage til et bedre ar-

bejdsliv for seniorer og derved få flere til at udskyde pensionen. Frem til sommeren 2019

skal tænketanken indsamle viden om, hvad der får seniorer til at blive længere i arbejde,

og hvordan beskæftigelsesindsatsen kan få flere ledige seniorer i arbejde.

Anbefalinger til et bedre arbejdsmiljø

Regeringens ekspertudvalg om arbejdsmiljø afsluttede sit arbejde i efteråret 2018 med

at pege på 18 anbefalinger, der har det til fælles, at arbejdsmiljøindsatsen i højere grad

skal tage udgangspunkt i de enkelte arbejdspladser. Et forbedret arbejdsmiljø forebyg-

ger fysisk og psykisk overbelastning og bidrager til længere arbejdsliv. Anbefalingerne

vil ligge til grund for politiske drøftelser om en ny arbejdsmiljøindsats.

Præcisering af reglerne om førtidspension og ressourceforløb

I maj 2018 vedtog et bredt flertal i Folketinget et lovforslag, der præciserer reglerne om

førtidspension og ressourceforløb. Med de nye regler er det præciseret, at kommunerne i

nogle tilfælde godt kan give borgere en førtidspension, uden at borgerne først har været i

ressourceforløb. Det er også gjort klart, at det er en forudsætning for at iværksætte res-

sourceforløb, at kommunerne kan pege på indsatser, hvor der er en realistisk forvent-

ning om, at borgerne kan udvikle arbejdsevnen.

Initiativer for personer på kanten af arbejdsmarkedet

Ledigheden var ifølge Danmarks Statistik på 3,7 pct. i januar 2019. Det er regeringens

mål, at alle kommer med og bliver en del af arbejdsmarkedet. Regeringen har derfor

gennemført en række initiativer for at flytte flere fra offentlig forsørgelse til beskæftigel-

se:

Flere mennesker med handicap skal i job og uddannelse

Regeringen har i 2018 sat øget fokus på at styrke uddannelse og beskæftigelse for men-

nesker med handicap. Som led heri er der med satspuljen for 2019 afsat 128,4 mio. kr. i

perioden 2019-2022 til en række forskellige indsatser på området. Indsatserne fokuserer

blandt andet på smidigere overgange fra uddannelse til job, en målrettet indsats for at få

flere i job, bedre uddannelsesmuligheder og mere viden om handicap.

Delaftale om at sikre kvalificeret arbejdskraft til virksomheder

Forligspartierne bag beskæftigelsesreformen blev i efteråret 2018 enige om at ompriori-

tere 100 mio. kr. til en række initiativer, der skal opkvalificere ledige og sikre kvalificeret

arbejdskraft til virksomheder. Formålet er blandt andet at forbedre jobcentrenes service

og hjælp til virksomheder med mangel på arbejdskraft, give jobparate kontanthjælps-

modtagere en tidlig og jobrettet indsats med en fast sagsbehandler og en forbedret ind-

sats for ledige, der mangler basale læse-, skrive- og regnefærdigheder.

Danmarks Nationale Reformprogram 2019

EFK, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 212: Danmarks Nationale Reformprogram 2019

Kapitel 4

De nationale mål i Europa 2020-strategien

Øget arbejdsmarkedsdeltagelse blandt flygtninge og indvandrere

Danmark ønsker at øge arbejdsmarkedsdeltagelsen blandt indvandrere og flygtninge, og

regeringen har taget en række initiativer for at bidrage hertil:

Status for integrationsgrunduddannelsen (IGU)

Som led i en trepartsaftale om arbejdsmarkedsintegration blev integrationsgrundud-

dannelsen (IGU) oprettet i 2016 med det formål at tilbyde praktisk arbejdserfaring og

opkvalificering til flygtninge, hvis kvalifikationer endnu ikke kan oppebære et job på or-

dinære løn- og ansættelsesvilkår. Der er i januar 2019 registreret 1.890 IGU-forløb.

Evalueringen af integrationsgrunduddannelsen offentliggjort i juni 2018 viser tilfreds-

hed blandt kommuner og virksomheder med ordningen, og at IGU’en bidrager til flygt-

ninges faglige, sociale og sproglige kompetencer. Regeringen og arbejdsmarkedets par-

ter blev i februar 2019 enige om at forlænge ordningen til den 30. juni 2022.

Flere indvandrerkvinder skal i job

Med satspuljeaftalen for 2019 afsættes 95 mio. kr. i perioden 2019-2022 til en målrettet

kommunal indsats for at få flere kvinder med indvandrerbaggrund i beskæftigelse. Ind-

satsen skal blandt andet fokusere på uddannelse og andre former for opkvalificering

som supplement til virksomhedsrettet indsats.

Danmarks implementering af EU-ungegarantien

I Danmark skal alle ledige under 30 år uden en erhvervskompetencegivende uddannelse

have et aktivt tilbud senest efter en måneds ledighed. Tilbuddet skal være uddannelses-

rettet og indsatsen skal fortsætte kontinuerligt, indtil den unge kan påbegynde og gen-

nemføre en uddannelse på ordinære vilkår. Indsatsen kan fx bestå af læse-, skrive- og

regnekurser, brobygningsforløb på erhvervsskoler, virksomhedspraktik, løntilskud eller

mentorstøtte. Udover at Danmark i forvejen opfylder EU-ungegarantien, har regeringen

taget en række initiativer til at få flere unge ud på arbejdsmarkedet.

Nyt ungeudspil

I december 2018 fremlagde regeringen blandt andet et udspil, der skal løfte unge væk

fra uddannelseshjælp og over i uddannelse eller job. Med udspillet lægger regeringen

blandt andet op til at give kommunerne bedre muligheder for at give de unge en jobret-

tet indsats – frem for en indsats, der er entydigt rettet mod uddannelse. Det skal få de

unge ud på arbejdsmarkedet, så de på sigt kan blive bedre rustet til at komme i uddan-

nelse. Samtidig skal kommuner, der fastholder flere unge i uddannelse, belønnes med en

kontant bonus.

Danmarks Nationale Reformprogram 2019

EFK, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 212: Danmarks Nationale Reformprogram 2019

Kapitel 4

De nationale mål i Europa 2020-strategien

Integration af langtidsledige på arbejdsmarkedet

Danmark har stort fokus på integration af langtidsledige på arbejdsmarkedet. Den tidli-

ge og aktive beskæftigelsesindsats betyder, at Danmark har forholdsmæssigt få langtids-

ledige: 1,3 pct. i Danmark imod 3,4 pct. i EU28 (data fra Eurostat for 2017). Blandt initi-

ativerne til integration af langtidsledige på arbejdsmarkedet er initiativet ”Flere skal

med II”.

Flere skal med II

Med satspuljen for 2017 blev ”Flere skal med” oprettet for at få afklaret et videre forløb

for de svageste modtagere i kontanthjælpssystemet og via en håndholdt virksomhedsret-

tet indsats hjælpe målgruppen tættere på arbejdsmarkedet.

Satspuljen for 2018 afsatte 87,5 mio. kr. til at udbrede indsatsen via ”Flere skal med II”,

og via omprioritering mellem puljer i 2018 samt med satspuljen for 2019 blev der afsat

yderligere 109,1 mio. kr. til samme formål.

Analyser på beskæftigelsesområdet

Siden offentliggørelsen af Danmarks Nationale Reformprogram 2018 har Beskæftigel-

sesministeriet offentliggjort en række effektanalyser på beskæftigelsesområdet, herun-

der en ny rekrutteringsanalyse.

Ny rekrutteringsanalyse

I december 2018 udkom den første af en række løbende analyser om virksomheders

rekrutteringssituation. Undersøgelsens resultater belyser omfanget og karakteren af

virksomhedernes rekrutteringsudfordringer, herunder blandt andet, at 23 pct. af virk-

somhedernes rekrutteringsforsøg i 4. kvartal 2018 var forgæves, hvilket svarer til 66.700

forgæves rekrutteringer på landsplan. Analysens resultater viser endvidere, at gennem-

snitligt halvdelen af virksomhedernes forgæves rekrutteringsforsøg endte med, at stil-

lingen ikke blev besat, mens halvdelen af virksomhedernes forgæves rekrutteringsforsøg

blev besat med en anden profil end efterspurgt.

4.2 De nationale mål for forskning og udvikling

Regeringen har videreført målet om, at det offentlige forskningsbudget skal udgøre

mindst 1 pct. af BNP. Dertil kommer markante private investeringer i forskning og ud-

vikling. Danmark er blandt de højst rangerende lande i internationale sammenligninger

af landes investeringer i udført forskning og udvikling,

jf. fx Forsknings- og Uddannel-

sespolitisk Redegørelse 2018.

Samlet set blev der udført forskning og udvikling for ca.

66 mia. kr. i 2017. Heraf blev ca. 2/3 udført af erhvervslivet, mens den resterende 1/3

blev udført af det offentlige,

jf. figur 4.3.

Danmarks Nationale Reformprogram 2019

EFK, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 212: Danmarks Nationale Reformprogram 2019

Kapitel 4

De nationale mål i Europa 2020-strategien

Figur 4.3

Private og offentligt udførte investeringer i forskning og udvikling

Pct. af BNP

3,5

3,0

2,5

2,0

1,5

1,0

0,5

0,0

1997

1998

1999

2000

2001

2002

2003

2004

2005

2006

2007

2008

2009

2010

2011

2012

2013

2014

2015

2016

2017

Pct. af BNP

3,5

3,0

2,5

2,0

1,5

1,0

0,5

0,0

Erhvervslivet

Den offentlige sektor

I alt

Anm.: 2017 er foreløbige tal. Tallene i figuren er opgjort efter, hvor forskningen er udført, der vil således være forsk-

ning og udvikling udført i den offentlige sektor, der vil være finansieret af private midler, og modsat.

Kilde: Danmarks Statistik.

De samlede offentlige og private investeringer i forskning og udvikling er steget fra 1,89

pct. af BNP i 1997 til 3,05 pct. af BNP i 2017. I 2017 udgjorde den private udførte forsk-

ning og udvikling 1,97 pct. af BNP, mens den offentlige udførte forskning og udvikling

udgjorde 1,08 pct. af BNP. Danmarks investeringer i forskning og udvikling ligger der-

med på niveau med Europa 2020 målsætningen om 3 pct. af BNP.

Regeringen udgav i december 2017 sin forsknings-og innovationspolitiske strategi

Danmark – klar til fremtiden.

Her formulerede regeringen to overordnede mål for

fremtidens forskning og innovation: 1. Dansk forskning skal være af højeste internatio-

nale kvalitet og 2. Forskningen skal gøre mest mulig gavn i samfundet.

Målet om dansk forskning af højeste internationale kvalitet

Det er regeringens ambition, at hele bredden i dansk forskning skal være af høj interna-

tional kvalitet, samt at de bedste af vores forskere og universiteter skal udføre forskning

i en kvalitet, der kan måle sig med de allerbedste i verden. Blandt initiativerne til at un-

derstøtte ambitionerne kan nævnes:

Pionercentre

Regeringen har en ambition om at skabe nogle helt særlige forskningscentre – Pioner-

centre – der med en lang tidshorisont, stor frihed og en ambitiøs økonomisk ramme skal

udføre visionær forskning, som kan skabe fundamentale og forandrende nybrud. Ambi-

tionen er at give særligt udvalgte forskningsledere med stor international erfaring mu-

Danmarks Nationale Reformprogram 2019

EFK, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 212: Danmarks Nationale Reformprogram 2019

Kapitel 4

De nationale mål i Europa 2020-strategien

lighed for at etablere helt ekstraordinære eliteforskningsmiljøer, som skal kunne måle

sig med verdens bedste forskningsmiljøer. Uddannelses- og Forskningsministeriet er i

god dialog med en række private fonde om den konkrete udformning af centrene. Med

aftale om fordeling af forskningsreserven samt øvrige forskningsprioriteringer i 2019 in-

vesteres 180 mio. kr. i centrene.

Talentfulde forskere skal have attraktive karrieremuligheder

Regeringen har udvidet forskertalentprogrammet Sapere Aude Forskningsleder under

Danmarks Frie Forskningsfond (DFF) for at styrke finansieringsmulighederne for ta-

lentfulde yngre forskere på adjunkt- og lektorniveau samt etableret et nationalt ERC-

støtteprogram, der styrker talentfulde yngre forskeres muligheder for at få bevillinger

fra ERC (European Research Council).

Endvidere vil Uddannelses- og Forskningsministeriet i samarbejde med universiteterne

iværksætte et eftersyn af karrierevejene på de danske universiteter, som skal understøtte

sund karriereudvikling, effektiv talentudnyttelse og høj mobilitet.

Endelig vil Uddannelses- og Forskningsministeriet følge udviklingen i kønsbalancen på

de danske universiteter, drøfte udviklingen med universiteterne og oversende en årlig

orientering til Folketingets Uddannelses- og Forskningsudvalg.

Målet om at forskningen skal gøre mest mulig gavn

Regeringen ønsker at styrke indsatsen for, at forskningen kan gøre mest mulig gavn i

Danmark, så vi får et højt afkast af de store investeringer på området. Særligt skal Dan-

mark være bedre til at omsætte forskning til innovation og iværksætteri. Regeringen vil

derfor arbejde for, at dansk videnbaseret innovation skaber endnu bedre resultater og

mere værdi i danske virksomheder. Blandt initiativerne, som skal styrke den samfunds-

mæssige gavn af forskning, er følgende:

Internationalt ekspertpanel for videnbaseret innovation i verdensklasse

Regeringen nedsætter et internationalt ekspertpanel, der skal komme med anbefalinger

til udviklingen af den danske indsats for videnbaseret innovation. Ambitionen er, at

Danmark skal være blandt de førende i verden til at omsætte ny viden til innovation.

Ekspertgruppen skal med afsæt i de bedste udenlandske eksempler fremsætte anbefa-

linger til, hvordan Danmarks samlede indsats for videnbaseret innovation kan forbed-

res. Den internationale ekspertgruppe skal se på det samlede videnbaserede innovati-

onssystem i Danmark og på fødekæden fra forskning til innovation og iværksætteri. Pa-

nelets anbefalinger skal på den baggrund adressere, hvordan den offentlige indsats kan

styrkes, herunder blandt andet indsatsen for at skabe 1. videnbaseret teknologisk service

til virksomheder, 2. samarbejde, netværk og matchmaking og 3. videnbaseret iværksæt-

teri.

Danmarks Nationale Reformprogram 2019

EFK, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 212: Danmarks Nationale Reformprogram 2019

Kapitel 4

De nationale mål i Europa 2020-strategien

Styrket teknologioverførsel

Fra 2013 til 2017 er der etableret knap 80 nye virksomheder på baggrund af aftaler med

universiteterne om overdragelse af teknologi og rettigheder, eller i gennemsnit ca. 16

virksomheder om året. Det er vigtigt, at universiteterne arbejder for at understøtte etab-

leringen af flere nye virksomheder. Uddannelses- og Forskningsministeriet har derfor

sammen med Danske Universiteter igangsat et eftersyn af universiteternes teknologi-

overførsel.

Eftersynet omfatter både universiteternes regelgrundlag og praksis med teknologiover-

førsel, herunder mulighederne for at fremme brugen af standardiserede aftalevilkår.

Målet er at skabe lettere adgang for mindre virksomheder og iværksættere til at udnytte

ny viden og teknologi fra universiteterne.

Grand Challenges

Regeringen vil igangsætte Grand Challenges, som er konkurrencer, der skal motivere

forskere, virksomheder og organisationer til at udvikle forskningsbaserede, innovative

løsninger, som kan bidrage til at løse nogle af fremtidens store udfordringer. Regeringen

vil belønne de bedste løsninger med en præmie.

Nationalt center for forskning i nye digitale teknologier

Regeringen har som en del af sin forsknings- og innovationspolitiske strategi samt Stra-

tegi for Danmarks Digitale Vækst foreslået, at der etableres et nyt nationalt center for

forskning i digitale teknologier. Med aftale om fordeling af forskningsreserven samt øv-

rige forskningsprioriteringer i 2019 prioriterer aftalepartierne 100 mio. kr. til aktiviteter

i et nationalt center for forskning i digitale teknologier. Centeret, der etableres på tværs

af forskningsinstitutionerne i Danmark, skal understøtte udviklingen af det digitale fag-

område og bidrage til tværdisciplinær forskning i blandt andet kunstig intelligens, big

data, Internet-of-Things og it-sikkerhed. Forskningen kan inddrage etiske og moralske

aspekter af den nye teknologiske udvikling og brug af kunstig intelligens og big data i en

dansk kontekst.

Evaluering af Danmarks Innovationsfond

Regeringen har nedsat et internationalt ekspertpanel, der skal evaluere Danmarks Inno-

vationsfond. Danmarks Innovationsfond blev etableret i 2014 med det formål at give til-

skud til strategisk og udfordringsdrevet forskning, teknologiudvikling og innovation,

blandt andet for at øge andelen af innovative virksomheder samt de private virksomhe-

ders investeringer i forskning og udvikling. Evalueringen følger af den politiske aftale

om Danmarks Innovationsfond og skal blandt andet afdække, om fonden lever op til sit

lovbestemte formål og fondens rolle i det samlede forsknings-, udviklings- og innovati-

onssystem. Ekspertpanelets rapport med anbefalinger forventes klar i slutningen af fe-

bruar 2019.

Danmarks Nationale Reformprogram 2019

EFK, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 212: Danmarks Nationale Reformprogram 2019

Kapitel 4

De nationale mål i Europa 2020-strategien

Etablering af Forum for Forskningsfinansiering

Regeringen har nedsat et Forum for Forskningsfinansiering med repræsentanter for pri-

vate og offentlige fonde samt universiteterne, der skal styrke samarbejde, koordinering

og arbejdsdeling mellem aktørerne. Forummet skal overordnet understøtte, at der ska-

bes mest mulig kvalitet og effekt af de mange midler, der investeres i forskning og inno-

vation på de danske universiteter. Forummet skal drøfte tematikker, herunder udfor-

dringer og forbedringspotentialer, hvor samspillet mellem den offentligt finansierede

forskning, universiteterne og de private fondes forskningsfinansiering er af særlig be-

tydning. En udfordring, som skal drøftes, er spørgsmålet om de indirekte omkostninger

knyttet til eksternt finansierede forskningsprojekter. Forummet skal med afsæt i en in-

ternational kortlægning identificere og drøfte modeller til en bæredygtig håndtering af

indirekte omkostninger.

4.3 Det nationale mål for klima og energi

Danmark er blandt andet omfattet af følgende bindende nationale mål fastsat i EU på

klima- og energiområdet i 2020:



En række årlige forpligtelser i perioden 2013-2020 for ikke-kvotebelagte ud-

ledninger af drivhusgasser

. Målet skærpes frem mod 2020, hvor Danmarks

udledning skal være reduceret med 20 pct. i forhold til niveauet i 2005.

Andelen af vedvarende energikilder i det endelige energiforbrug skal øges til at

udgøre 30 pct. i 2020 - en forøgelse fra ca. 16 pct. i 2005.

10 pct. af energiforbruget i transport (anvendt på vej og bane) i 2020 skal ud-

gøres af vedvarende energi.



Regeringen har dertil i EU påtaget sig et reduktionsmål for de ikke-kvotebelagte sekto-

rer på 39 pct. i 2030 i forhold til 2005.

Regeringens energi- og klimapolitik

Regeringen arbejder aktivt for, at Danmark bliver klimaneutralt

senest i 2050. I energi-

aftalen fra 2018 har aftaleparterne afsat finansiering, der anviser vejen til, at ca. 55 pct.

af det danske energibehov i 2030 bliver dækket af vedvarende energi (VE). Regeringen

fremlagde ligeledes i oktober 2018 et klima- og luftudspil, som indeholder en lang række

initiativer, der har fokus på at opfylde Danmarks reduktionsmål for de ikke-kvotebelagte

sektorer. Med udspillet er der lagt en samlet plan for målopfyldelsen med bidrag fra bå-

de konkrete initiativer på kort sigt, langsigtede mål og en styrket forskningsindsats.

De ikke-kvoteomfattede udledninger omfatter primært udledningerne fra transport, landbrug og individuel op-

varmning.

Klimaneutralitet betegnes også netto-nuludledning.

Danmarks Nationale Reformprogram 2019

EFK, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 212: Danmarks Nationale Reformprogram 2019

Kapitel 4

De nationale mål i Europa 2020-strategien

Samlet set bidrager energiaftalen og regeringens klima- og luftudspil i kombination med

den historiske klima- og energipolitiske indsats til, at Danmark er godt på vej i forhold

til at nå de forskellige klimapolitiske mål, som skal opfyldes frem mod 2030.

Rammerne for energisektoren

Omstillingen af energisektoren har stor betydning for den danske klimaindsats. Med

energiaftalen fra 2018 er alle partier i Folketinget enige om en lang række initiativer, der

understøtter og udbygger den danske position på klima- og energiområdet samt under-

støtter EU-målsætningerne. Aftalen sikrer en fortsat omstilling af energisektoren og in-

debærer omfattende investeringer i vedvarende energi og energieffektivitet. Med aftalen

er der afsat finansiering, der anviser vejen til at nå en VE-andel på ca. 55 pct. i 2030.

Samtidig opnår Danmark med aftalen en VE-andel i elforbruget på over 100 pct., og at

mindst 90 pct. af fjernvarmeforbruget er baseret på andre energiformer end kul, olie og

gas i 2030.

Status for klima- og energipolitiske mål

Danmark har som led i EU’s Klima- og Energipakke fra 2008 påtaget sig et mål om at

nedbringe udledningerne fra de ikke-kvotebelagte sektorer med 20 pct. i 2020 i forhold

til niveauet i 2005. Frem mod 2020 er der sat delmål som gradvist skærpes frem mod

slutmålet i 2020. Af hensyn til naturlige udsving i udledningerne kan overopfyldelse fra

et år anvendes til målopfyldelse i et senere år.

I april 2018 udkom Energistyrelsens seneste basisfremskrivning, der indeholder en sta-

tus for fremdriften mod Danmarks nationale 2020-mål fastsat i EU på klima- og energi-

området.

EU-forpligtelsen for ikke-kvoteomfattede sektorer for perioden 2013-2020 forventes op-

fyldt til overmål,

jf. figur 4.4.

Den akkumulerede overopfyldelse skønnes at udgøre ca.

14 mio. ton CO

-ækvivalenter i alt for hele forpligtelsesperioden.

Danmarks Nationale Reformprogram 2019

EFK, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 212: Danmarks Nationale Reformprogram 2019

Kapitel 4

De nationale mål i Europa 2020-strategien

Figur 4.4

Årlige ikke-kvotebelagte udledninger 2013-2020 og reduktionssti (EU-målsætning)

Mio. ton CO2-ækv

2013

2014

2015

Udledning

2016

2017

2018

Reduktionssti

2019

2020

Kilde: Energistyrelsen (2018), Basisfremskrivningen 2018.

I forbindelse med EU's Klima- og Energipakke fra 2008 har Danmark ligeledes påtaget

sig at øge den andel af det såkaldte udvidede endelige energiforbrug, der stammer fra

vedvarende energikilder til 30 pct. i 2020 fra ca. 16 pct. i 2005. Ifølge den seneste frem-

skrivning forventes målet overopfyldt med en skønnet andel af VE i det endelige energi-

forbrug på omkring 42 pct. i 2020,

jf. figur 4.5.

Figur 4.5

VE-andel af det udvidede endelige energiforbrug

Pct.

2011

2012

2013

2014

2015

2016

2017

2018

VE-andel

2019

2020

EU-mål for VE-andel

Anm.: Den viste fremskrivning af VE-andel stammer fra Basisfremskrivning 2018. Andelen af vedvarende energi i

det udvidede endelige energiforbrug ligger over det fastsatte EU-mål i hele perioden.

Kilde: Energistyrelsen (2018), Basisfremskrivning 2018.

Danmarks Nationale Reformprogram 2019

EFK, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 212: Danmarks Nationale Reformprogram 2019

Kapitel 4

De nationale mål i Europa 2020-strategien

EU’s Klima- og Energipakke indeholder også et særskilt mål for anvendelsen af VE i

transportsektoren, hvor Danmark er forpligtet til at opnå en VE-andel i landtransport på

mindst 10 pct. i 2020. Målet gælder kun i 2020, og der er således ingen delmål frem

mod 2020. Energistyrelsen udarbejdede i 2015 en analyse, der konkluderede, at en for-

øgelse af iblandingskravet på det tidspunkt var det mindst omkostningstunge tiltag til at

indfri 2020-målet. Med regeringens klima- og luftudspil foreslås en forhøjelse af kravet

for iblanding af biobrændstoffer i benzin og diesel til 8 pct. Biobrændstoffer kan sænke

CO2 -udledningen for både personbiler, busser og anden tung transport i en overgangs-

periode og vil endvidere bidrage til, at Danmark kan opfylde sit EU-mål for vedvarende

energi i transportsektoren i 2020.

I december 2016 blev der vedtaget et dansk iblandingskrav for avancerede biobrænd-

stoffer på 0,9 pct. gældende fra 2020. Dette er højere end EU’s krav om 0,5 pct. avance-

rede biobrændstoffer 2020.

EU-mål for 2030

EU’s stats- og regeringschefer vedtog i oktober 2014 de overordnede rammer for EU’s

klima- og energipolitik frem mod 2030. 2030-rammen indeholder som et centralt ele-

ment et bindende mål om intern reduktion af EU’s drivhusgasudledninger på mindst 40

pct. i 2030 i forhold til 1990. For at nå dette mål skal sektorerne omfattet af EU’s kvote-

handelssystem reducere udledningerne med 43 pct. i 2030 i forhold til 2005, mens sek-

torerne udenfor EU’s kvotehandelssystem skal reducere udledningerne med 30 pct. i

2030 i forhold til 2005.

I 2018 vedtog EU-Parlamentet og Rådet et mål om, at EU i 2030 skal dække 32 pct. af

sit energiforbrug med vedvarende energikilder. Derudover blev der vedtaget et ikke-

bindende mål på 32,5 pct., hvor EU forpligter sig til at reducere energiforbruget i 2030.

Der er indgået aftaler vedrørende EU’s kvotehandelsdirektiv og om fordelingen af ind-

satsen i de ikke-kvotebelagte sektorer. Aftalerne vil sætte rammer for EU og Danmarks

klimaindsats i perioden 2021-2030. I revisionen af kvotehandelsdirektivet er det lykke-

des at sikre reformer, der forventes at mindske overskuddet af kvoter. Dette forventes at

kunne bidrage til en højere pris på at udlede CO

og dermed en mere markedsbaseret

grøn omstilling.

I aftalen om fordelingen af indsatsen i de ikke-kvotebelagte sektorer har Danmark fået

et nationalt bindende 2030-reduktionsmål på 39 pct. i forhold til 2005. Danmark har,

pga. sit høje reduktionsmål og landbrugets betydning, opnået adgang til at anvende for-

skellige fleksibilitetsmekanismer til at dække en del af det danske reduktionsbehov.

Fleksibilitetsmekanismerne skal bidrage til at sikre, at reduktioner kan foretages der,

hvor de er mest omkostningseffektive. Samtidig bidrager de til, at der tages hensyn til

erhvervets konkurrenceevne.

Danmarks Nationale Reformprogram 2019

EFK, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 212: Danmarks Nationale Reformprogram 2019

Kapitel 4

De nationale mål i Europa 2020-strategien

4.4 Det nationale mål for uddannelse

Regeringen har tiltrådt de overordnede EU-mål på uddannelsesområdet i Europa 2020-

strategien om at reducere uddannelsesfrafaldet til 10 pct. for de 18-24-årige samt øge

andelen af de 30-34-årige, der har afsluttet en videregående eller tilsvarende uddannel-

se, til mindst 40 pct. i 2020.

I 2017 var uddannelsesfrafaldet for 18-24-årige 8,8 pct., mens 48,8 pct. af 30-34-årige

havde gennemført en videregående uddannelse. Dermed er de overordnede EU-mål nå-

et.

Regeringen har på uddannelsesområdet gennemført en række initiativer, som skal styr-

ke kvaliteten af de danske uddannelser. Disse initiativer beskrives i de følgende afsnit.

Folkeskolen

Regeringen præsenterede i september 2018 et udspil med justeringer af folkeskolere-

formen. Folkeskolereformen trådte i kraft i august 2014.

Med folkeskolereformen blev der indført en længere og mere varieret skoledag med flere

fagtimer og tid til understøttende undervisning, nye krav om samarbejde med omverde-

nen gennem åben skole, bevægelse, lektiehjælp og faglig fordybelse, et kompetenceløft af

lærere, pædagoger og skoleledere samt en række regelforenklinger.

Folkeskolereformen følges gennem et omfattende følgeforskningsprogram. Efter fire et

halvt år viser følgeforskningen, at langt de fleste elever trives, og at elever og forældre er

glade for den danske folkeskole. Statusredegørelsen for folkeskolen for 2017/2018 viser

imidlertid også, at der ikke har været markant fremgang i elevernes faglige niveau eller

trivsel, hvorfor folkeskolen endnu ikke er i mål i forhold til at nå reformens målsætnin-

ger.

Den 30. januar 2019 indgik regeringen derfor en aftale med Socialdemokratiet, Dansk

Folkeparti, Radikale Venstre og Socialistisk folkeparti om en række justeringer af folke-

skolen. Justeringerne omfatter afkortning af skoleugen for børnehaveklasse til 3. klasse

med 90 timer årligt pr. klassetrin. Der gives desuden mulighed for at konvertere under-

støttende undervisning med op til to timer i 4. til 9. klasse til andre aktiviteter på skolen.

Der tilføres desuden 90 timers undervisning i tysk eller fransk (5. kl.), billedkunst (6.

kl.) og historie (9. kl.). Endelig er der aftalt et generelt kvalitetsløft af den understøtten-

de undervisning.

I 2017 blev der gennemført en lempelse af bindingerne i Fælles Mål (mål for fagene),

hvor de 3170 underliggende færdigheds- og vidensmål blev vejledende, mens de over-

ordnede kompetencemål for, hvad eleverne skal kunne, fortsat er bindende. Hermed fik

lærerne en øget frihed til lokalt at tilrettelægge undervisningen. Der har efterfølgende

været fokus på at implementere disse lempelser blandt andet ved anbefalinger fra en

rådgivningsgruppe, dialogmøder mv. Det er sket i samarbejde med parterne på området.

Danmarks Nationale Reformprogram 2019

EFK, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 212: Danmarks Nationale Reformprogram 2019

Kapitel 4

De nationale mål i Europa 2020-strategien

Praksisfagligheden i folkeskolen er blevet styrket i 2018, så eleverne fremover skal have

et praktisk/musisk valgfag i 7. og 8. klasse, som de skal til prøve i, de får krav på at

komme i erhvervspraktik i 8. og 9. klasse, og samarbejdet mellem folkeskolerne og er-

hvervsskolerne er blevet styrket.

Som følge af aftalen om initiativer for Danmarks digitale vækst fra februar 2018 er der

igangsat et forsøgsprogram for obligatorisk teknologiforståelse i folkeskolen i perioden

2018-2021. I marts 2018 lancerede regeringen endvidere en national naturvidenskabs-

strategi, som skal styrke naturvidenskabsfagene i grundskolen og på ungdomsuddannel-

serne og bidrage til at skabe større interesse for naturvidenskab blandt børn og unge.

For at sikre at elever, der starter i 1. klasse, har tilstrækkelige sproglige kompetencer til

at kunne følge med i undervisningen, blev det i foråret 2018 besluttet at indføre sprog-

prøver og intensiv støtte i børnehaveklasser på skoler, hvor mere end 30 pct. af eleverne

er bosat i et udsat boligområde.

Det forberedende område

Et samlet dansk folketing vedtog i 2017 en reform af det forberedende område. Initiati-

verne i reformen skal styrke indsatsen for de unge, som ikke er klar til en ungdomsud-

dannelse efter grundskolen. Aftalen indebærer blandt andet, at der kommer en ny forbe-

redende grunduddannelse (FGU), som skal ruste denne gruppe af unge til en ungdoms-

uddannelse eller et job. Grundet kompleksiteten af opgaven, er der dog pt. en vis forsin-

kelse i implementeringsprocessen, blandt andet hvad angår institutionsoprettelse og

medarbejderoverdragelse.

Erhvervsuddannelser

Reformen om bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser, der trådte i kraft fra skole-

året august 2015, havde som målsætning, at flere skulle vælge en erhvervsuddannelse

direkte efter 9. eller 10. klasse. Det er målet, at 25 pct. vælger en erhvervsuddannelse i

2020, og at 30 pct. vælger en i 2025.

Erhvervsuddannelserne kan i dag kombineres med en eksamen på gymnasialt niveau,

kaldet EUX, hvorved eleven opnår både en praktisk arbejdsmarkedskompetence og en

generel studiekompetence. Tiltagene har medført, at flere elever vælger en erhvervsud-

dannelse, ofte med kombinationen EUX.

I fortsættelse af reformen indgik et bredt flertal af Folketingets partier i november 2018

en aftale, der skal øge tilgangen til og fuldførelsen af erhvervsuddannelserne, hvilket og-

så omfatter en styrket indsats i grundskolen. Med aftalen blev der ligeledes sat fokus på

at sikre et mere sammenhængende uddannelsesforløb samt et mere attraktivt undervis-

ningsmiljø.

Som led i aftalen blev der endvidere indført et praktikpladstilsagn, som er en hensigts-

erklæring fra virksomheden om, at virksomheden har intention om at ansætte den unge

i en uddannelsesaftale på et senere tidspunkt.

Danmarks Nationale Reformprogram 2019

EFK, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 212: Danmarks Nationale Reformprogram 2019

Kapitel 4

De nationale mål i Europa 2020-strategien

I forbindelse med trepartsaftalen fra august 2016 blev der oprettet en række fordelsud-

dannelser, hvor eleverne fik særligt gode muligheder for at indgå en uddannelsesaftale i

forbindelse med deres erhvervsuddannelse. Endvidere er regeringen og arbejdsmarke-

dets parter enige om at styrke virksomhedernes incitament til at oprette flere praktik-

pladser til unge i erhvervsuddannelse ved at indføre en bonus til de virksomheder, der

ansætter flere elever, finansieret ved en ekstrabetaling fra de virksomheder, der ikke an-

sætter elever.

Initiativerne har medvirket til, at flere unge får en uddannelsesaftale i forbindelse med

deres erhvervsuddannelse. Frafaldet på erhvervsuddannelserne forventes derfor at falde

i de kommende år, fordi der i dag stilles krav til elevernes grundlæggende skoleuddan-

nelse, og fordi der er fokus på at sikre tilstrækkelige praktikpladser.

Målsætningen fra trepartsaftalen fra august 2016 om 2.100 flere praktikpladser i 2018 i

forhold til 2016 er opfyldt. Ifølge tal fra december 2018 er der i alt skabt 2.800 flere

praktikpladser i hele 2018.

De gymnasiale uddannelser

Den nye gymnasiereform, trådte i kraft for skoleåret 2017/18. Med reformen er der øget

fokus på, at flere elever i gymnasiet vælger naturvidenskabelige studieretninger. Dette

bakkes op af regeringens nationale naturvidenskabsstrategi, som blev lanceret i 2018.

Målet med strategien er, at flere børn og unge får øjnene op for mulighederne inden for

fag som matematik, biologi, fysik og kemi – og et vigtigt element er at styrke lærernes

kompetencer i forhold til undervisningen og skabe bedre vilkår for talentfulde elever in-

den for de naturvidenskabelige fag.

Der er tilknyttet et følgeforskningsprogram til reformen, som følger og evaluerer gymna-

siereformens fremdrift og resultater i perioden 2017-2021. Følgeforskningen sætter

hvert år fokus på et særligt tema fra reformen, som i 2018 indeholdt de første erfaringer

med det nye grundforløb på hhx, htx og stx, hvor eleverne præsenteres for flere forskel-

lige studieretninger, inden de træffer deres endelige valg.

Voksen- og efteruddannelsesområdet

Regeringen og arbejdsmarkedets parter indgik i oktober 2017 en trepartsaftale, der har

til formål at styrke voksen-, efter- og videreuddannelsessystemet markant.

Med aftalen er der blandt andet afsat omkring 400 mio. kr. til en omstillingsfond mål-

rettet gruppen af ufaglærte og faglærte i beskæftigelse. Formålet er, at give gruppen mu-

ligheden for gratis videreuddannelse og få et kvalifikationsløft. Der er initiativer for i alt

2,5 mia. kr. i aftalen, som løber over en periode på fire år. Der bliver gjort status ved ud-

gangen af perioden.

Danmarks Nationale Reformprogram 2019

EFK, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 212: Danmarks Nationale Reformprogram 2019

Kapitel 4

De nationale mål i Europa 2020-strategien

De videregående uddannelser

Regeringen har gennemført en række initiativer på området for videregående uddannel-

ser, som blandt andet omfatter:

Fleksible uddannelser

Regeringen præsenterede i september 2018 udspillet

Fleksible universitetsuddannelser

til fremtiden.

Udspillet blev i december 2018 fulgt op af

Aftale om mere fleksible univer-

sitetsuddannelser,

der er indgået med alle Folketingets partier.

Som supplement til de toårige kandidatuddannelser etableres en ny type:

etårige aka-

demiske overbygningsuddannelser.

Uddannelserne skal kunne følges enten som ordi-

nære heltidsuddannelser eller tilrettelægges på deltid.

Ydermere forlænges akademiske

bachelorers retskrav

på at kunne fortsætte på en kan-

didatuddannelse forlænges således, at bachelorerne har bedre mulighed for at søge be-

skæftigelse efter bacheloruddannelsen.

Regeringen har ligeledes besluttet at etablere et

nationalt kompetencepanel,

som skal

rådgive uddannelses-og forskningsministeren og de videregående uddannelsesinstituti-

oner om efterspørgsel efter kompetencer og om udviklingstendenser i forhold til uddan-

nelse og arbejdsmarkedet.

Disruptionrådet

Som led i Disruptionrådets arbejde med

fremtidens kompetencer

lanceres en række nye

initiativer ift. de videregående uddannelser.

Der er lanceret

et talentudspil

på de videregående uddannelser, der skal styrke talent-

kulturen på tværs af de videregående uddannelser. Fra 2019 bliver der igangsat konkrete

indsatser, hvor de mest talentfulde studerende udfordres gennem ambitiøse talentforløb

med tilknytning til de bedste forskningsmiljøer i verden. Samtidig skal de videregående

uddannelsesinstitutioner have friere rammer for udvikling af talent og mere viden om,

hvad der virker i talentindsatsen.

Derudover afsættes ekstra midler til

digital kompetenceudvikling

på de videregående

uddannelser samt et styrket videngrundlag om de videregående uddannelsesinstitutio-

ners arbejde med at integrere digitale kompetencer i alle uddannelser.

Ny teknologipagt

Regeringen igangsatte i april 2018 en

Teknologipagt,

hvor et tæt samarbejde med er-

hvervsliv og uddannelsesinstitutioner skal løfte arbejdsstyrkens færdigheder og spore

flere unge ind på uddannelser inden for det digitale og teknologiske område. Målet er at

20 pct. flere skal gennemføre henholdsvis en faglært eller en videregående uddannelse

over de næste 10 år inden for de såkaldte STEM-områder (Science, Technology, Engine-

ering and Math).

Danmarks Nationale Reformprogram 2019

EFK, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 212: Danmarks Nationale Reformprogram 2019

Kapitel 4

De nationale mål i Europa 2020-strategien

Styrket vejledningsindsats

En række vejledningscentre er pr. 1. august 2018 blevet samlet i én institution, Studie-

valg Danmark. Formålet med den nye struktur er blandt andet at skabe bedre rammer

for vejledning på et højt fagligt niveau af mere end 250.000 unge på tværs af landet og

understøtte et godt match mellem ansøger og uddannelse.

4.5 Det nationale mål for social inklusion

Under Europa 2020-strategien har regeringen sat et nationalt mål om, at flere personer

skal ud af social eksklusion og være en del af arbejdsfælleskabet. Parallelt hermed er der

fastsat 10 konkrete mål for social mobilitet, som der årligt gøres status for i Socialpoli-

tisk Redegørelse. Med målene tydeliggør regeringen, at det er vigtigt, at flere skal være

en del af arbejdsfællesskabet, og at færre skal være socialt udsatte. Målene sætter ret-

ning for socialpolitikken og opgøres både på nationalt niveau og kommuneopdelt, hvor

det er muligt.

Udviklingen i det danske 2020 mål

Som led i Europa 2020-strategiens mål om, at færre europæere skal leve i fattigdom og

social eksklusion, har den danske regering sat et nationalt mål om, at antallet af perso-

ner i danske husstande med meget lav beskæftigelsesgrad (LWI) skal reduceres med

22.000 frem mod 2020.

I 2017 var der ifølge Eurostat ca. 409.000 personer i husstande med meget lav beskæfti-

gelsesgrad i Danmark. Det er et fald på ca. 26.000 personer siden 2016. Dermed fort-

sætter faldet fra de foregående år, og antallet af personer i LWI-husstande er faldet med

86.000 personer siden 2014,

jf. figur 4.6.

Figur 4.6

Antallet af personer i LVW-husstande

1.000 personer

600

500

400

300

200

100

2003

2004

2005

2006

2007

2008

2009

2010

2011

2012

2013

2014

2015

2016

2017

1.000 personer

600

500

400

300

200

100

Anm.: LWI-husstande er defineret som husstande, hvor den gennemsnitlige beskæftigelse for personer mellem 18

og 59 år (ekskl. studerende under 25 år) er mindre end 20 pct. set over et kalenderår.

Kilde: Eurostat.

Danmarks Nationale Reformprogram 2019

EFK, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 212: Danmarks Nationale Reformprogram 2019

Kapitel 4

De nationale mål i Europa 2020-strategien

Siden første kvartal 2013 er beskæftigelsen steget med 226.000 personer. Beskæftigel-

sesvæksten forventes at fortsætte, men i et lidt lavere tempo. Fra en skønnet vækst i den

samlede beskæftigelse på 50.000 personer i 2018, forventes den at stige yderligere med

33.000 personer i 2019,

jf. Økonomisk Redegørelse, december 2018.

Baseline for EU-landenes 2020-målsætning på det sociale område er 2008. I Danmark

var antallet af personer i LWI-husstande 347.000 personer i 2008, hvilket var et histo-

risk lavt niveau,

jf. figur 4.6.

Mellem 2008 og 2014 var der en stigning i antallet af per-

soner i LWI-husstande, grundet det økonomiske tilbageslag i 2008-2009 og den efter-

følgende periode med svag økonomisk vækst og lavere beskæftigelse.

LWI-hustande omfatter både studerende over 24 år og førtidspensionister med social

pension, hvilket medvirker til at forklare det relativt høje niveau for antallet af personer

i danske husstande med meget lav beskæftigelsesgrad.

Siden 2008 har der været en betydelig tilgang af studerende til de videregående uddan-

nelser, som ofte indgår i LWI-gruppen, fordi studerende i Danmark typisk bor i selv-

stændige husstande. I 2017 var der således knap 14.000 flere 25-29 årige studerende på

de videregående uddannelser end i 2008. Derfor ligger antallet af personer i LWI-

hustande i 2017 stadig ca. 62.000 personer over niveauet fra 2008, til trods for væsent-

lige forbedringer de seneste år. De senere års reformer af blandt andet førtidspension,

kontanthjælps-, sygedagpenge- og dagpengesystemet har skabt rammerne for, at flere

kan blive en aktiv del af arbejdsmarkedet. Det er således også i høj grad de reformer og

initiativer, der er redegjort for i afsnit 4.1, der har påvirket antallet af personer i LWI-

hustande.

Sideløbende med, at de økonomiske incitamenter til at arbejde er forstærket, er der fo-

kus på indsatser, der skal hjælpe sårbare og udsatte personer videre i livet og ind på ar-

bejdsmarkedet.

Udvikling i de 10 mål for social mobilitet

Regeringen har siden 2016 årligt fulgt op på udviklingen i de 10 mål for social mobilitet i

Socialpolitisk Redegørelse.

Danmarks Nationale Reformprogram 2019

EFK, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 212: Danmarks Nationale Reformprogram 2019

Kapitel 4

De nationale mål i Europa 2020-strategien

Boks 4.1

Regeringens 10 mål for social mobilitet

Flere skal være en del af arbejdsfællesskabet

1. Udsatte børn og unges faglige niveau i folkeskolen skal forbedres

2. Flere udsatte unge skal gennemføre en ungdomsuddannelse

3. Flere personer med handicap skal i uddannelse og beskæftigelse

4. Flere personer med psykiske vanskeligheder eller sociale problemer skal i uddannelse og beskæftigelse

5. Flere personer udsat for vold i nære relationer skal i uddannelse og beskæftigelse

Færre skal være socialt udsatte

6. Færre udsatte unge skal begå kriminalitet

7. Færre skal være hjemløse

8. Større effekt af stofmisbrugsbehandlingen

9. Større effekt af alkoholbehandlingen

10. Flere udenfor arbejdsfællesskabet skal deltage i den frivillige indsats

Den seneste årlige opgørelse fra december 2018 viser, at der er en fremgang i fire af re-

geringens 10 mål, men tilbagegang på to. De resterende fire mål er enten status quo, el-

ler der mangler nye data for at opdatere målet.

Overordnet ser udviklingen således ud til at gå i den rigtige retning, selvom der kun er

tale om mindre fremskridt fra år til år:



Kriminaliteten blandt udsatte børn og unge er faldende (mål 6). I 2016 havde 7

pct. blandt udsatte unge i 15-17-års alderen modtaget en fældende strafferetlig

afgørelse, mens det var 9 pct. for samme aldersgruppe i 2014.

Der er tegn på, at stofmisbrugs- og alkoholbehandlingen er blevet lidt bedre

(mål 8 og 9). I 2016 afsluttede 46 pct. deres behandlingsforløb for stofmisbrug

som enten stoffrie eller med et reduceret eller stabiliseret misbrug. Det er en

stigning på 1 pct.-point i forhold til 2014.

Der er fremgang i målet om, at flere uden for arbejdsmarkedet skal deltage i

den frivillige indsats (mål 10). Siden 2012 er andelen af personer uden for ar-

bejdsfællesskabet, som er en del af den frivillige indsats, steget fra 26 pct. til 30

pct. i 2017.

Der er en mindre tilbagegang i målet om, at flere udsatte unge skal gennemføre

en ungdomsuddannelse (mål 2). Andelen af de 18-21-årige, der er i gang med

eller har gennemført en ungdomsuddannelse, er faldet fra 51 pct. i 2014 til 47

pct. i 2016. Det hænger blandt andet sammen med, at færre udsatte unge påbe-

gynder en erhvervsfaglig uddannelse, hvilket kan skyldes ændrede adgangskrav

til erhvervsuddannelserne i 2015. Det er således muligt, at en del af de udsatte

unge i stedet er startet på en forberedende uddannelse.



Danmarks Nationale Reformprogram 2019

EFK, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 212: Danmarks Nationale Reformprogram 2019

Kapitel 4

De nationale mål i Europa 2020-strategien



Tal for udviklingen i antallet af hjemløse (mål 7) viser også, at antallet af hjem-

løse i Danmark er steget fra omkring 6.100 personer i 2015 til ca. 6.600 perso-

ner i 2017.

Formålsparagraf om inklusion af udsatte voksne

Serviceloven indeholder de overordnede regler om den hjælp og støtte, som ydes til bor-

gere med nedsat funktionsevne eller særlige sociale problemer. Implementeringen af de

sociale indsatser ligger primært i de 98 kommuner. De har, under denne lovgivnings-

mæssige ramme, relativt stor frihed til at tilpasse valg af metoder til lokale forhold.

I 2018 trådte en ny formålsbestemmelse angående sociale indsatser til udsatte voksne i

kraft. Formålet med at yde hjælp efter serviceloven er at sikre, at den enkelte borger får

en sammenhængende og helhedsorienteret indsats, der modsvarer den enkeltes behov.

Indsatsen skal blandt andet lægge øget vægt på at fremme inklusion i samfundet, her-

under medvirke til at øge den enkeltes mulighed for deltagelse i uddannelse, beskæfti-

gelse og sociale relationer.

Reformer for bedre social inklusion

Regeringen har i 2018 taget en række konkrete tiltag for at forbedre sociale services så-

som dagtilbud og den sociale indsats for både udsatte børn, unge og voksne og handi-

cappede:

Forbud mod diskrimination af personer med handicap

Danmark har i 2018 vedtaget et lovforslag som indeholder et bredt dækkende forbud

mod forskelsbehandling på grund af handicap uden for arbejdsmarkedet. Forbuddet

omfatter både direkte og indirekte forskelsbehandling og gælder på alle områder i sam-

fundet. Loven trådte i kraft 1. juli 2018 og giver effektive håndhævelsesmuligheder ved

overtrædelse af forbuddet mod forskelsbehandling, idet der er klageadgang til Ligebe-

handlingsnævnet.

Der henvises endvidere til afsnit 4.1 angående beskæftigelsesindsats målrettet personer

med handicap.

Dagtilbud: ”1.000-dages program – en bedre start på livet”

Det er i barnets første 1.000 dage af livet, at grundlæggende kognitive, sociale og ad-

færdsmæssige kompetencer udvikles. Udsathed slår igennem, allerede når børnene er

helt små og går i dagtilbud. Allerede i 3-årsalderen er der en forskel på børns sociale,

sproglige og tidlige matematiske kompetencer svarende til op til to år. Det samme gæl-

der ved skolestart. Derfor vil regeringen sætte ind tidligt. Regeringen har på finansloven

for 2019 for perioden 2019-2022 prioriteret 1 milliard kroner til et løft af de første og

vigtige år hos børn fra sårbare familier.

Midlerne skal udmøntes gennem puljer. Hensigten med puljerne er en bred indsats, der

skal hjælpe de sårbare og udsatte familier og børn i de første 1.000 dage af barnets liv

gennem de tre mest centrale arenaer for det lille barn:

Danmarks Nationale Reformprogram 2019

EFK, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 212: Danmarks Nationale Reformprogram 2019

Kapitel 4

De nationale mål i Europa 2020-strategien



Dagtilbud af høj kvalitet: Formålet er at styrke kvaliteten i daginstitutionernes

indsats for sårbare og udsatte børn i de første 1.000 dage gennem ansættelse af

flere pædagoger og pædagogiske assistenter. Ansøgningspuljen udmøntes i én

ansøgningsrunde i 2019 under forudsætning af, at ansøgningspuljen viderefø-

res i de kommende finansår. De ansøgende projekter skal afspejle bevillingens

profil. Ansøgningspuljens ansøgerkreds er landets kommuner. Ansøgningspul-

jens målgruppe er daginstitutioner med mange 0-2-årige sårbare og udsatte

børn. Derudover etableres en tildelingspulje med det formål at styrke trivsel,

udviklings- og læringsmuligheder i de første 1.000 dage for 0-2-årige fra sårba-

re og udsatte familier gennem kompetenceløft af pædagoger og pædagogiske

assistenter i daginstitutioner samt dagplejere, der arbejder med 0-2-årige børn

fra sårbare og udsatte familier.

Hjemme hos familien: Formålet er at bidrage til et løft af indsatsen på små-

børnsområdet i barnets de første 1.000 dage ved, at børn fra sårbare og udsatte

familier opdages og får støtte tidligt i livet. Dette sker gennem systematisk

screening og tidlige familierettede indsatser, herunder dialog og vejledning, i

og uden for hjemmet og som varetages af pædagoger fra dagtilbudsområdet.

Herudover udarbejdes materialer med viden til forældre om barnets udvikling i

de første 1.000 dage. Det indbefatter samtidig inspirationsmateriale mv. til

brug for dialog mellem forældre og dagtilbudspersonale og –ledere om gensidi-

ge forventninger og ansvar. Initiativet indbefatter ligeledes, at dagtilbud under-

støttes i dialog og samarbejde med forældre om sunde madvaner og gode ruti-

ner ved måltidssituationer i familien. Materialet henvender sig særligt til sårba-

re familier.

Sundhedsplejen: 45 mio. kr. til øget sundhedsplejeindsats hos sårbare og ud-

satte familier efter barnets første år og i dagtilbud.



Initiativer målrettet udsatte børn og unge

Med satspuljeaftalen for 2019 blev der afsat i alt 249,3 mio. kr. til et Udviklings- og In-

vesteringsprogram på børne- og ungeområdet, der har til formål at understøtte en mere

videnbaseret og effektfuld socialpolitik på området. Udviklings- og Investeringspro-

grammet skal i sidste ende være med til at sikre, at der udvikles og udbredes sociale ind-

satser, der gør en reel forskel, så udsatte børn og unge samt børn og unge med handicap

får styrkede muligheder for personlig udvikling, sundhed og et selvstændigt voksenliv. I

Udviklings- og Investeringsprogrammets første år vil der indgå i alt fire indsatser: Tre af

indsatserne har fokus på at sikre bedre og mere videnbaserede indsatser målrettet for-

ældrene til både udsatte og anbragte børn og unge samt børn og unge med et handicap.

Den fjerde indsats har fokus på at styrke skolegangen for anbragte børn.

Danmarks Nationale Reformprogram 2019

EFK, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 212: Danmarks Nationale Reformprogram 2019

Kapitel 4

De nationale mål i Europa 2020-strategien

Styrkelse af kvaliteten af indsatsen i socialpsykiatrien

Mennesker med psykiske vanskeligheder har ofte gode udviklingsmuligheder og dermed

også mulighed for at komme i uddannelse, beskæftigelse og blive en del af civilsamfun-

det, hvis de får den rette støtte på det rigtige tidspunkt. Derfor er der behov for et løft af

socialpsykiatrien, der i højere grad tager højde for den differentierede målgruppe og de

delvist ændrede behov for støtte.

Regeringen har således taget initiativ til en række tiltag, der skal styrke kvaliteten og

kompetencerne i socialpsykiatrien. Initiativerne skal blandt andet understøtte en strate-

gisk omlægning og udvikling af indsatsen i kommunerne, sikre et videns- og kompeten-

celøft af ledere og medarbejdere samt styrke kvaliteten på socialpsykiatriens største

ydelsesområder, dvs. i bostøtten og på botilbuddene. Der er afsat 100 mio. kr. i 2019-

2022 fra satspuljen for 2019.

Det sociale frikort

Folketinget har vedtaget lov om forsøg med socialt frikort, som trådte i kraft 2. januar

2019. Formålet med socialt frikort er, at give borgere med særlige sociale problemer mu-

lighed for i en forsøgsperiode i 2019 og 2020 at tjene op til 20.000 kr. skattefrit årligt.

Frikortet skal give udsatte borgere mulighed for at tjene op til 20.000 kr. skattefrit pr.

kalenderår ved ordinært og ustøttet arbejde for virksomheder, offentlige myndigheder

m.v., uden at indtægten fradrages i forsørgelsesydelser eller andre indkomstafhængige

offentlige ydelser.

Det sociale frikort skal give de mest udsatte borgere i samfundet bedre muligheder for at

deltage i samfundets fællesskaber, bidrage og opleve værdi i hverdagen. Dertil er hensig-

ten, at det sociale frikort tilskynder virksomheder til at tage et socialt ansvar ved at en-

gagere udsatte borgere.

Målgruppen for det sociale frikort er personer med særlige sociale problemer, der er so-

cialt udsatte (fx pga. hjemløshed eller misbrug) eller har psykiske vanskeligheder (fx

angst eller depression), og som opfylder betingelserne for at modtage hjælp eller støtte

efter afsnit V i serviceloven på baggrund af dette. Derudover er det en forudsætning, at

personerne i målgruppen skal være langt fra beskæftigelse og uddannelse, således at

man hverken har været under uddannelse eller har haft arbejdsindkomst over 10.000

kr. inden for det seneste år.

Danmarks Nationale Reformprogram 2019

EFK, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 212: Danmarks Nationale Reformprogram 2019

EFK, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 212: Danmarks Nationale Reformprogram 2019

Kapitel 5

Institutionelle spørgsmål og interessentinddragelse

Kapitel 5

Institutionelle spørgsmål og interessentinddragel-

Der er i Danmark en fast procedure for Folketingets inddragelse i den danske og euro-

pæiske vækst- og beskæftigelsesdagsorden. Det sker som en prioriteret del af den danske

EU-beslutningsprocedure, når Europa 2020-strategien og det europæiske semester er

på dagsordenen i EU, i de enkelte rådsformationer og i Det Europæiske Råd.

Regeringen og Folketinget har aftalt en udvidet inddragelse af Folketingets Europaud-

valg og Finansudvalg i forhold til drøftelserne om det europæiske semester og det natio-

nale reformprogram. Dette indebærer, at regeringen (i tillæg til de løbende drøftelser af

den europæiske vækst- og beskæftigelsesdagsorden) orienterer og drøfter de vigtigste

spørgsmål med Folketingets Europaudvalg og Finansudvalg. Der afholdes som følge

heraf tre årlige fælles samråd i løbet af det europæiske semester. Proceduren er følgen-

de:

I efteråret, efter offentliggørelsen af Kommissionens årlige vækstundersøgelse, oriente-

rer regeringen Europaudvalget og Finansudvalget om indholdet af vækstundersøgelsen.

I løbet af foråret orienterer regeringen på et fælles samråd de to folketingsudvalg om,

hvordan regeringen forventer at afspejle de overordnede økonomisk-politiske retnings-

linjer fra Det Europæiske Råd i marts i Danmarks nationale reformprogram samt orien-

terer om konvergensprogrammet.

Dertil orienterer regeringen - efter fremlæggelsen af Kommissionens landespecifikke

anbefalinger - på et fælles samråd folketingsudvalgene om Kommissionens udkast til

landespecifikke anbefalinger.

De tre samråd betegnes som ”det nationale semester” og er i lyset af den tættere koordi-

nation af den økonomiske politik i EU et eksempel på en styrket rolle for de nationale

parlamenter i EU.

Kontaktudvalget for Europa 2020-strategien

er omdrejningspunkt for den nationale

forankring af Europa 2020-strategien og det europæiske semester i Danmark. Udvalget

blev nedsat allerede i 2001 i forbindelse med vedtagelsen af Lissabon-strategien og be-

står af ca. 30 regionale og lokale myndigheder samt en bred vifte af organisationer med

interesse for den europæiske vækst- og beskæftigelsesdagsorden. De regionale og lokale

myndigheder er centrale i forhold til den nationale udmøntning af vækst- og beskæfti-

gelsespolitikken.

Kontaktudvalget træder ikke i stedet for de forskellige EU-specialudvalg inden for ram-

merne af den danske EU-beslutningsprocedure, men fungerer som et parallelt hørings-

Danmarks Nationale Reformprogram 2019

EFK, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 212: Danmarks Nationale Reformprogram 2019

Kapitel 5

Institutionelle spørgsmål og interessentinddragelse

og konsultationsled på vækst- og beskæftigelsesområdet. Udvalget er et vigtigt forum for

dialog mellem beslutningstagere og interesseorganisationerne om den europæiske

vækst- og beskæftigelsesdagsorden og er centralt i forhold til at skabe konsensus om

danske prioriteter på vækst og beskæftigelsesområdet.

Udvalget mødes i udgangspunktet typisk tre gange om året, dels på ministerniveau og

dels på embedsmandsniveau. I første halvår holdes kontaktudvalget informeret om for-

løbet af det europæiske semester, den aktuelle europæiske vækst- og beskæftigelses-

dagsorden samt udarbejdelsen af det nationale reformprogram. I andet halvår afholdes

temadrøftelser med fokus på elementer af vækst- og beskæftigelsesdagsordenen, f.eks.

blev der i november 2018 afholdt et møde ledet af udenrigsministeren med fokus på for-

handlingerne med Det Forenede Kongerige om udtræden af Den Europæiske Union

samt de aktuelle drøftelser vedrørende Europas fremtid.

Udkastet til Danmarks nationale reformprogram 2019 blev sendt i høring i kontaktud-

valget og drøftet på et møde i udvalget den 20. februar 2019 med efterfølgende mulighed

for udvalget til at afgive skriftlige bemærkninger. Udvalgets bemærkninger er så vidt

muligt søgt afspejlet og indarbejdet i det nationale reformprogram.

Boks 5.1

Regeringens orientering af Folketinget om det europæiske semester og det nationale reform-

program (”det nationale semester”)

14. december 2018: Fælles samråd i Folketingets Europaudvalg og Finansudvalg om Kommissionens Årlige

Vækstundersøgelse 2019 og Kommissionens varslingsrapport 2019 under proceduren for makroøkonomiske

ubalancer.

Marts 2019: Orientering af Folketingets Europaudvalg og Finansudvalg om konvergensprogrammet. Fælles

samråd i Folketingets Europaudvalg og Finansudvalg om Danmarks nationale reformprogram og de økonomi-

ske-politiske retningslinjer fra Det Europæiske Råd.

Juni 2019: Fælles samråd i Folketingets Europaudvalg og Finansudvalg om Kommissionens udkast til lan-

despecifikke anbefalinger.

Danmarks Nationale Reformprogram 2019

EFK, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 212: Danmarks Nationale Reformprogram 2019

2018/19:16

Marts 2019

Økonomi- og Indenrigsministeriet

Slotsholmsgade 10

1216 København K

Tlf.: +45 7228 2400

E-mail: [email protected]

ISBN 978-87-93823-08-2 (pdf version)

Design, omslag: e-Types

Publikationen kan hentes på:

oim.dk / fm.dk / stm.dk

EFK, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 212: Danmarks Nationale Reformprogram 2019

Økonomi- og Indenrigsministeriet

Slotsholmsgade 10

1216 København K

Tlf.: +45 7228 2400