Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2018-19 (1. samling)
EFK Alm.del Bilag 211
Offentligt
2030214_0001.png
Komitenotat til Folketingets Europaudvalg
Dato
6. marts 2019
Europa-Kommissionens forslag til delegeret retsakt om ændrede
rammer for energimærkning af lyskilder i henhold til Europa-
Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/1369 af 4. juli 2017
og ophævelse af Kommissionens delegerede retsakt (EU)
874/2012.
Resumé
Europa-Kommissionen har den 14. februar 2019 udstedt en delegeret retsakt om
energimærkningskrav for lyskilder. Mærkningen giver forbrugere mulighed for i en
købssituation at træffe et informeret valg i forhold til lyskilders energieffektivitet.
Forslaget er behandlet på et afsluttende teknisk ekspertgruppemøde for energi-
mærkning den 30. januar 2019. Forslaget vurderes generelt ikke at berøre beskyt-
telsesniveauet i Danmark.
Den delegerede retsakt forventes at træde i kraft den 1. september 2021, men en-
kelte punkter har af praktiske årsager tidligere ikrafttræden.
Forslaget vurderes at have statsfinansielle konsekvenser i form af tab af elafgifts-
provenu. Forslaget er en del af en større pakke på ti gennemførelsesretsakter for
miljøvenligt design (ecodesign) og seks delegerede retsakter for energimærkning,
der i alt er beregnet til at føre til en samlet energibesparelse på 1,3 TWh om året fra
2030 i Danmark, samt at have statsfinansielle konsekvenser i form af tabt afgifts-
provenu på 300-400 mio. kr. om året fra 2030, hvor effektivitetskravene er fuldt
udrullet.
Regeringen kan støtte, at Rådet ikke gør indsigelse mod udstedelsen af den dele-
gerede retsakt og vil 8 dage fra oversendelsen af nærværende notat lægge dette til
grund.
1. Baggrund
Europa-Kommissionen har den 14. februar 2019 udstedt en delegeret retsakt om
ændrede rammer for energimærkning af lyskilder.
Den delegerede retsakt er fremsat med hjemmel i Rådets og Europa-Parlamentets
rammeforordning (EU) 2017/1369 af 4. juli 2017 om opstilling af rammer for ener-
Energi-, Forsynings- og
Klimaministeriet
Stormgade 2-6
1470 København K
T: +45 3392 2800
E: [email protected]
Side 1/5
www.efkm.dk
EFK, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 211: Komiténotater om energimærkningskrav for produkter
2030214_0002.png
gimærkning, som sammen med den tilhørende produktregulering fastlægger ener-
gimærkningsreglerne for hver enkelt produktgruppe.
Forslaget blev behandlet på et møde i ekspertgruppen for energimærkning den 18.
december 2018, hvor Kommissionen præsenterede den delegerede retsakt.
Forslaget er del af en større revision vedrørende ecodesign og energimærkning af
produkter, som er fremsat af Kommissionen.
I november 2018 blev der fremsat forslag til en gennemførselsretsakt vedrørende
ecodesign for lyskilder og styreanordninger. Forslaget satte minimumskrav til ener-
gi- og ressourceeffektiviteten for produkterne, og det blev forelagt Folketingets Eu-
ropaudvalg i notat af 14. december 2018.
Nærværende forslag til en delegeret retsakt sætter rammerne for energimærkning
af lyskilder. Mærkningen giver forbrugeren mulighed for i en købssituation at træffe
et informeret valg i forhold til lyskilders energieffektivitet.
Kommissionen har efterfølgende forelagt den delegerede retsakt for Rådet og Eu-
ropa-Parlamentet. Den delegerede retsakt træder i kraft, hvis hverken Rådet eller
Europa-Parlamentet har gjort indsigelse inden for en frist på to måneder. Indsigelse
imod den delegerede retsakt kan i Rådet vedtages med kvalificeret flertal.
Det forventes, at den delegerede retsakt træder i kraft den 1. september 2021.
Enkelte dele af retsakten træder dog allerede i kraft fra 1. maj 2021, idet produktin-
formation skal indarbejdes produktdatabasen European Registry for Energy Label-
ling (EPREL).
2. Formål og indhold
Energimærkning af energirelaterede produkter er et vigtigt redskab til at informere
forbrugere om energieffektivitet og andre miljømæssige påvirkninger fra produkter
på det europæiske marked.
Belysningsprodukter er allerede omfattede af regler om energimærkning, og den
delegerede retsakt er således en revision af de eksisterende regler.
I Kommissionens forslag til en delegeret retsakt for energimærkningen af lyskilder
omfattes alle typer af lyskilder og styreanordninger, også når lyskilden indgår som
en del af et andet produkt f.eks. i et lysarmatur, et spejl eller i et køleskab. I Kom-
missionens forslag fjernes energimærkningskravet for lysarmaturer. Derudover
specificeres det i forslaget, at hvis en lyskilde ikke kan afmonteres, må hele produk-
tet betragtes som en lyskilde og skal energimærkes.
De væsentligste elementer i forslaget
Side 2/5
EFK, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 211: Komiténotater om energimærkningskrav for produkter
2030214_0003.png
Forslaget indeholder en række krav til energimærket, som understøtter forbruge-
rens mulighed for at handle på et oplyst grundlag.
Som foreskrevet i Europa-Parlamentets og Rådets rammeforordning (EU)
2017/1369 af 4. juli 2017 udgør energiklasserne en skala fra A til G, hvorfor beteg-
nelserne A+, A++ og A+++ udgår.
Forslaget indeholder en ny metode til beregning af energiklasser, som bedre reflek-
terer lyskildernes energieffektivitet. For at hindre, at skalaen skal revideres i den
nærmeste fremtid, er den tilrettelagt, så kun få produkter forventes at opnå energi-
mærke B eller C på tidspunktet for reguleringens ikrafttræden. Energiklasse A for-
ventes at være tom.
Forslaget indeholder en styrket mulighed for effektiv markedsovervågning og over-
holdelse af krav. I det definitioner for reglernes anvendelse og omfang er forbedret,
antal produkteksemplarer til test er reduceret og varigheden af test er afkortet.
Forslaget indeholder krav om, at teknisk dokumentation og produktinformation ind-
dateres i produktdatabasen European Registry for Energy Labelling (EPREL).
Forslaget indeholder endvidere krav til markedsføring og fjernsalg af produkter (fx
forbrugerkøb via internettet). Energimærkning og links til yderligere produktinforma-
tion skal fremover være synlige i visuelle reklamer, markedsføringsmateriale og
andre materialer, som indeholder en produktbetegnelse. Ved fjernsalg på internet-
tet skal energimærke og produktinformation vises tæt på produktets pris, og ved
telemarketing skal energimærket oplyses. Tjenesteudbydere, som tilbyder andre
forhandlere at sælge gennem tjenesteudydernes online platform, skal sikre, at
energimærket og produktinformation kan vises. Tjenesteudbydere skal endvidere
informere forhandlere om at energimærkning kræves.
Ommærkning af lyskilder, der allerede er hos forhandlere, skal ske senest 18 må-
neder efter den ny energimærknings ikrafttræden.
Ikrafttræden af krav og revision
De reviderede krav introduceres på en sådan måde, at producenter får tid til at
omstille deres design og produktion. Kravene forventes indført fra 1. september
2021, gældende i hele EU.
Ifølge forslaget skal Kommissionen senest i 2024 fremsætte forslag til yderligere
revision af kravene, hvis det kan begrundes i den teknologiske udvikling, der måtte
være sket.
Side 3/5
EFK, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 211: Komiténotater om energimærkningskrav for produkter
2030214_0004.png
3. Europa-Parlamentets udtalelser
Den delegerede retsakt træder i kraft, hvis hverken Europa-Parlamentet eller Rådet
har gjort indsigelse inden for en frist på to måneder, fra de er meddelt herom. Der
er endnu ikke fastsat dato for, hvornår Europa-Parlamentet forventes at behandle
sagen.
5. Nærhedsprincippet
Der er tale om gennemførelsesforanstaltninger til en allerede vedtaget retsakt. Det
er derfor regeringens vurdering, at forslaget er i overensstemmelse med nærheds-
princippet.
6. Gældende dansk ret
Energimærkningsforordningen og tilhørende produktreguleringer har direkte juridisk
virkning i hele EU og skal ikke implementeres i dansk lovgivning.
Håndhævelse og stafbestemmelser i forbindelse med markedsovervågning af reg-
lerne om produktenergimærkning er nationale og er gennemført i dansk ret i lov
455 af 18. maj 2011 om energimærkning af energirelaterede produkter med senere
ændring, samt bekendtgørelse om energimærkning af energirelaterede produkter
BEK 1026 af 4. november 2011.
En ny produktenergimærkningslov lov 1521 af 18. december 2018 trådte i kraft den
1. januar 2019. Denne lov erstatter lov 455 af 18. maj 2011.
7. Konsekvenser
Lovgivningsmæssige konsekvenser
Den delegerede retsakt vil være direkte gældende i Danmark og skal ikke imple-
menteres i dansk lovgivning. Retsakten medfører ikke behov for at foretage æn-
dringer i dansk lov eller tilknyttede bekendtgørelser.
Økonomiske konsekvenser
Statsfinansielle konsekvenser
De forventede besparelser i elforbruget, jf. ”Andre konsekvenser”, vil medføre
tab i
provenu fra elafgifter. Tabet vil stige gradvist fra 2021 og forventes i 2030 at nå et
maksimum på 75 mio. kr. årligt eksklusive skatteforvridningstab samlet for ecode-
sign og energimærknings reguleringer.
Forslaget er en del af en større pakke på 10 gennemførelsesretsakter for miljøven-
ligt design og seks delegerede retsakter for energimærkning, hvor der er beregnet
en samlet energibesparelse på 1,3 TWh om året fra 2030 og deraf et reduceret
afgiftsprovenu på 300-400 mio. kr. om året fra 2030, hvor effektivitetskravene er
fuldt udrullet.
Samfundsøkonomiske konsekvenser
Side 4/5
EFK, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 211: Komiténotater om energimærkningskrav for produkter
2030214_0005.png
Kommissionen vurderer, at den delegerede retsakt vil medføre positive samfunds-
økonomiske konsekvenser i form af betydelige energibesparelser for forbrugere og
øget omsætning for erhvervslivet frem mod 2030.
Erhvervsøkonomiske konsekvenser
Den delegerede retsakt forventes ikke at få væsentlige erhvervsøkonomiske kon-
sekvenser.
Andre konsekvenser og beskyttelsesniveauet
Kommissionen har fremsat forslag til ecodesign og energimærkning reguleringer af
lyskilder og styreanordninger. Produktområdet er prioriteret i Kommissionens ar-
bejdsplan for ecodesign og energimærkning.
Kommissionens estimerer en samlet årlig besparelse i EU i 2030 som følge af de
fremsatte reguleringsforslag for lyskilder og styreanordninger på ca. 42 TWh elfor-
brug.
Den delegerede retsakt for energimærkning for lyskilder får ikke konsekvenser for
beskyttelsesniveauet i Danmark.
8. Høring
Kommissionens forslag blev den 18. februar 2019 sendt i høring i specialudvalget
for Energi-, Forsynings- og Klimapolitik med frist den 22. februar 2019. Der er ikke
modtaget høringssvar.
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Det forventes, at ingen medlemsstater vil gøre indsigelse mod den delegerede
retsakt.
10. Regeringens generelle holdning
Regeringen støtter forslag, som er med til at fremme et velfungerende europæisk
marked for produkter med høj energieffektivitet. Energimærkning af energirelatere-
de produkter sikrer dette og medfører samtidig et lavere energiforbrug og en reduk-
tion af CO
2
-udledningen for samfundet. Desuden opnår virksomhederne lige kon-
kurrencevilkår, og forbrugerne får mere energieffektive produkter.
På den baggrund kan regeringen støtte, at Rådet ikke gør indsigelse mod udste-
delsen af den delegerede retsakt, og vil fra 8 dage fra oversendelse af dette notat
lægge dette til grund.
11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg. Folketingets
Europaudvalg har tidligere fået forelagt rammenotat om ecodesign for lyskilder og
styreanordninger. Notatet blev oversendt den 14. december 2018.
Side 5/5