Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2018-19 (1. samling)
EFK Alm.del Bilag 211
Offentligt
2030212_0001.png
Komitenotat til Folketingets Europaudvalg
Dato
6. marts 2019
Europa-Kommissionens forslag til delegeret retsakt om ændrede
rammer for energimærkning af køle- og fryseapparater til hushold-
ningsbrug i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning
(EU) 2017/1369 af 4. juli 2017 samt ophævelse af Kommissionens
delegerede retsakt (EU) 1060/2010.
Resumé
Europa-Kommissionen har den 14. februar 2019 udstedt en delegeret retsakt om
energimærkningskrav for køle- og fryseapparater til husholdningsbrug. Mærkningen
giver forbrugere mulighed for i en købssituation at træffe et informeret valg i forhold
til produkternes energieffektivitet.
Forslaget er behandlet på et afsluttende teknisk ekspertgruppemøde for energi-
mærkning den 11. december 2018. Forslaget vurderes generelt ikke at berøre be-
skyttelsesniveauet i Danmark.
Den delegerede retsakt forventes at træde i kraft den 1. marts 2021.
Forslaget vurderes ikke at have nævneværdige statsfinansielle konsekvenser i form
af tab af elafgiftsprovenu. Forslaget er en del af en større pakke på 10 gennemfø-
relsesretsakter for miljøvenligt design (Ecodesign) og seks delegerede retsakter for
energimærkning, der i alt er beregnet til at føre til en samlet energibesparelse på
1,3 TWh om året fra 2030 i Danmark, samt at have statsfinansielle konsekvenser i
form af tabt afgiftsprovenu på 300-400 mio. kr. om året fra 2030, hvor effektivitets-
kravene er fuldt udrullet.
Regeringen kan støtte, at Rådet ikke gør indsigelse mod udstedelsen af den dele-
gerede retsakt og vil 8 dage fra oversendelsen af nærværende notat lægge dette til
grund.
1. Baggrund
Europa-Kommissionen har den 14. februar 2019 udstedt delegeret forordning om
ændrede rammer for energimærkning af køle og fryseapparater til husholdnings-
brug. Forslaget vil ophæve den eksisterende regulering (EU) 1060/2010.
Energi-, Forsynings- og
Klimaministeriet
Stormgade 2-6
1470 København K
T: +45 3392 2800
E: [email protected]
Side 1/5
www.efkm.dk
EFK, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 211: Komiténotater om energimærkningskrav for produkter
2030212_0002.png
Den delegerede retsakt er fremsat med hjemmel i Europa-Parlamentets og Rådets
rammeforordning (EU) 2017/1369 af 4. juli 2017 om opstilling af rammer for ener-
gimærkning, som sammen med den tilhørende produktregulering fastlægger ener-
gimærkningsregler for hver enkelt produktgruppe.
Forslaget er del af en større revision vedrørende Ecodesign og energimærkning af
produkter, som er fremsat af Kommissionen.
I november 2018 blev der fremsat forslag til en gennemførelsesretsakt for Ecode-
sign for køle- og fryseapparater til husholdningsbrug. Forslaget satte minimumskrav
til energi- og ressource-effektivitet for produkterne, og det blev forelagt for Folketin-
gets Europaudvalg i notat af 21. november 2018.
Nærværende forslag til delegeret retsakt for energimærkning sætter rammer for
energimærkning af køle- og fryseapparater til husholdningsbrug. Mærkningen giver
forbrugere mulighed for at træffe et informeret valg i forhold til produkternes energi-
effektivitet.
Forslaget blev behandlet på mødet i ekspertgruppen for energimærkning den 11.
december 2018, hvor Kommissionen præsenterede den delegerede retsakt.
Kommissionen har efterfølgende forelagt forslaget for Rådet og Europa-
Parlamentet. Den delegerede retsakt træder i kraft, hvis hverken Europa-
Parlamentet eller Rådet har gjort indsigelse indenfor en frist på to måneder. Indsi-
gelse imod den delegerede retsakt kan i Rådet vedtages med kvalificeret flertal.
Det forventes, at den delegerede retsakt træder i kraft den 1. marts 2021.
2. Formål og indhold
Energimærkning af produkter er et vigtigt redskab til at informere forbrugere om
energieffektivitet og andre miljømæssige påvirkninger fra produkter på det europæ-
iske marked.
Køle- og fryseapparater til husholdningsbrug og til det professionelle marked er
allerede omfattede af regler om energimærkning. Med dette forslag udvides række-
vidden af regulereingen. Ifølge Kommissionen medfører det større potentiale for
energibesparelser, mere ensartet regulering, mere ensartede konkurrenceforhold
for industrien og klarere rammer for myndighedernes markedstilsyn..
De væsentligste elementer i forslaget
Forslaget indeholder en række nye krav til energimærket, som understøtter forbru-
geres mulighed for at handle på et oplyst grundlag.
Side 2/5
EFK, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 211: Komiténotater om energimærkningskrav for produkter
2030212_0003.png
Som foreskrevet i Europa-Parlamentets og Rådets rammeforordning (EU)
2017/1369 af 4. juli 2017 udgør energiklasserne en skala fra A til G, hvorfor beteg-
nelserne A+, A++ og A+++ udgår fra marts 2021.
For at hindre at skalaen skal revideres i den nærmeste fremtid, er den tilrettelagt,
så kun få produkter ventes at opnå energimærke B eller C på tidspunktet for regu-
leringens ikrafttræden. Energiklasse A forventes at være tom.
Forslaget indeholder krav om, at teknisk dokumentation og produktinformation ind-
dateres i produktdatabasen European Registry for Energy Labelling (EPREL).
Forslaget indeholder endvidere krav til markedsføring og fjernsalg af produkter (fx
forbrugerkøb via internettet). Energimærkning og links til yderligere produktinforma-
tion skal fremover være synlige i visuelle reklamer, markedsføringsmateriale og
andre materialer, som indeholder en produktbetegnelse. Ved fjernsalg på internet-
tet skal energimærke og produktinformation vises tæt på produktets pris, og ved
telemarketing skal energimærket oplyses. Tjenesteudbydere, som tilbyder andre
forhandlere at sælge gennem tjenesteudydernes online platform, skal sikre, at
energimærket og produktinformation kan vises. Tjenesteudbydere skal endvidere
informere forhandlerne om, at energimærkning kræves.
Ikrafttræden af krav og revision
De reviderede krav introduceres på en sådan måde, at producenter får tid til at
omstille deres design og produktion. Kravene forventes indført fra 1. april 2021,
gældende i hele EU.
Ifølge forslaget skal Kommissionen senest i 2026 fremsætte forslag til yderligere
revision af kravene, hvis det kan begrundes i den teknologiske udvikling, der måtte
være sket.
3. Europa-Parlamentets udtalelser
Den delegerede retsakt træder i kraft, hvis hverken Europa-Parlamentet eller Rådet
har gjort indsigelse inden for en frist på to måneder, fra de er meddelt herom. Der
er endnu ikke fastsat dato for, hvornår Europa-Parlamentet forventes at behandle
sagen.
4. Nærhedsprincippet
Kommissionen anfører, at krav til energi- og ressource-effektivitet for køle- og fry-
seapparater til husholdningsbrug bør harmoniseres, dels for at det indre marked
skal fungere bedst muligt og dels for at forbedre den miljømæssige ydeevne af
disse produkter.
Der er derudover tale om gennemførelsesforanstaltninger til en allerede vedtaget
retsakt. Det er derfor regeringens vurdering, at forslaget er i overensstemmelse
med nærhedsprincippet.
Side 3/5
EFK, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 211: Komiténotater om energimærkningskrav for produkter
2030212_0004.png
5. Gældende dansk ret
Energimærkningsforordningen og tilhørende produktreguleringer har direkte juridisk
virkning i hele EU og skal ikke implementeres i dansk lovgivning.
Håndhævelse og stafbestemmelser i forbindelse med markedsovervågning af reg-
lerne om produktenergimærkning er nationale og er gennemført i dansk ret i lov
455 af 18. maj 2011 om energimærkning af energirelaterede produkter med senere
ændring, samt bekendtgørelse om energimærkning af energirelaterede produkter
BEK 1026 af 4. november 2011.
En ny produktenergimærkningslov lov 1521 af 18. december 2018 trådte i kraft den
1. januar 2019. Denne lov erstatter lov 455 af 18. maj 2011.
6. Konsekvenser
Lovgivningsmæssige konsekvenser
Den delegerede retsakt vil være direkte gældende i Danmark og skal ikke imple-
menteres i dansk lovgivning. Retsakten medfører ikke behov for at foretage æn-
dringer i dansk lov eller tilknyttede bekendtgørelser.
Økonomiske konsekvenser
Statsfinansielle konsekvenser
De forventede besparelser i elforbruget, jf. ”Andre konsekvenser”, vil medføre tab i
provenu fra elafgifter. Tabet vil stige gradvist fra 2021 og forventes i 2030 at nå et
maksimum på 61 mio. kr. årligt eksklusive skatteforvridningstab.
Forslaget er del af en større pakke på 10 gennemførelsesretsakter for miljøvenligt
design og 6 delegerede retsakter for energimærkning, hvor der er beregnet en
samlet energibesparelse på 1,3 TWh om året fra 2030 og deraf et reduceret af-
giftsprovenu på 300-400 mio. kr. om året fra 2030, hvor effektivitetskravene er fuldt
udrullet.
Samfundsøkonomiske konsekvenser
Kommissionen vurderer, at den delegerede retsakt vil medføre positive samfunds-
økonomiske konsekvenser i form af betydelige energibesparelser for forbrugere og
øget omsætning for erhvervslivet frem mod 2030.
Erhvervsøkonomiske konsekvenser
Den delegerede retsakt forventes ikke at få væsentlige erhvervsøkonomiske kon-
sekvenser. Danske producenter af køle- og fryseapparater til husholdningsbrug er
forberedt på de ændrede krav.
Side 4/5
EFK, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 211: Komiténotater om energimærkningskrav for produkter
2030212_0005.png
Andre konsekvenser og beskyttelsesniveauet
Kommissionen har fremsat forslag til Ecodesign og energimærknings regulering af
køle- og fryseapparater til husholdningsbrug. Produktområdet er prioriteret i Kom-
missionens arbejdsplan for Ecodesign og energimærkning.
Kommissionen estimerer en samlet årlig besparelse i 2030 som følge af fremsatte
reguleringsforslag for køle- og fryseapparater til husholdningsbrug på 9,6 TWh
elforbrug.
Den delegerede retsakt for energimærkning får ikke konsekvenser for beskyttel-
sesniveauet i Danmark.
7. Høring
Kommissionens forslag er den 14. november 2018 sendt i høring i specialudvalget
for Energi-, Forsynings- og Klimapolitik med frist den 19. november 2018. Der er
ikke modtaget eksterne høringssvar.
8. Forhandlingssituationen
Det forventes, at ingen medlemsstater vil gøre indsigelse mod den delegerede
retsakt.
9. Regeringens generelle holdning
Regeringen støtter forslag, som er med til at fremme et velfungerende europæisk
marked for produkter med høj energieffektivitet. Energimærkning af energirelatere-
de produkter sikrer dette og medfører samtidig et lavere energiforbrug og en reduk-
tion af CO
2
-udledningen for samfundet. Desuden opnår virksomhederne lige kon-
kurrencevilkår, og forbrugerne får mere energieffektive produkter.
På den baggrund kan regeringen støtte, at Rådet ikke gør indsigelse mod udste-
delsen af den delegerede retsakt, og vil fra 8 dage fra oversendelse af dette notat
lægge dette til grund.
10. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg. Folketingets
Europaudvalg har tidligere fået forelagt sag om ecodesign for køle- og fryseappara-
ter til husholdningsbrug. Sagen blev oversendt den 5. december 2018.
Side 5/5