Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2018-19 (1. samling)
EFK Alm.del Bilag 208
Offentligt
2029409_0001.png
Dato 21-02-2019
Sagsnr. 1-2410-546/1
[email protected]
72 22 77 76
Notat vedr. ny dansk artikel om vindmøllestøj og indløsning af recepter på sove-
medicin og antidepressiv medicin
Om delundersøgelsen
Studiet ”Impact
of long-term exposure to wind turbine noise on redemption of sleep medication and antide-
pressants:
a nationwide cohort study” er udført af forskere ved
Kræftens Bekæmpelse og er den sjette delun-
dersøgelse i en større undersøgelse af vindmøllestøj, der er finansieret af Sundheds- og Ældreministeriet, Mil-
jø- og Fødevareministeriet og Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet.
Undersøgelsens design
Delundersøgelsen sammenholder langtidsudsættelse i boligen for beregnet natlig udendørs og indendørs
vindmøllestøj med indløsning af recepter på sovemedicin og medicin til behandling af depression som proxy-
mål for henholdsvis søvnforstyrrelser og depressive tilstande i perioden 1996-2013.
I undersøgelsen blev der beregnet støj for alle boliger, der i perioden 1982-2013 har ligget inden for en radius
på 6 km fra en vindmølle. Alle voksne mellem 25 og 84 år, hvor det fremgik af CPR-registeret, at de havde
boet i boligen i mindst et år i tiden fra 5 år før opsættelse af en vindmølle til udgangen af 2013, indgik i under-
søgelsen. For alle deltagerne forelå der desuden oplysninger om, hvor de havde boet fra 5 år før de indgik i
studiet og indtil 5 år efter fraflytning.
Ved en kobling mellem CPR-registeret og Lægemiddelstatistikregisteret, der indeholder data for salg af re-
ceptpligtig medicin siden 1995, blev den del af studiepopulationen, der begyndte at indløse recepter i perioden
1996-2013, identificeret. Deltagelse i undersøgelsen ophørte, når deltagerne fyldte 85 år eller døde samt 5 år
efter fraflytning fra boligen. Som mål for udsættelse for vindmøllestøj beregnede forskerne den gennemsnitli-
ge natlige udendørs og indendørs vindmøllestøj 1 år og 5 år før indløsning af recept for sovemedicin eller an-
tidepressiv medicin. I den statistiske analyse undersøgte forskerne sammenhæng mellem støjniveauerne 24-
<30, 30-< 36, 36-<42
og ≥ 42 dB(A)
sammenlignet med <24 dB(A) for den udendørs støj og for niveauerne 5-
<10, 10-<15
og ≥15
sammenlignet med <5 dB(A) for den indendørs lavfrekvente støj.
Undersøgelsens resultater og konklusion
For gruppen af deltagere, der gennem 5 år var udsat for en gennemsnitlig natlig vindmøllestøj på over 42
dB(A) var der indikationer på en sammenhæng med øget risiko for indløsning af recepter på sovemedicin og
antidepressiva sammenholdt med gruppen, der var udsat for vindmøllestøj under 24 dB(A). For udsættelse for
indendørs lavfrekvent fandtes ingen sammenhæng med øget risiko.
I analyserne, hvor forskerne undersøgte, om sammenhængen med indløsning af recepter var forskellig af-
hængig af alder, viste resultaterne for deltagerne over 65 år en sammenhæng mellem høje niveauer af uden-
dørs natlig vindmøllestøj og øget risiko for indløsning af recepter på sovemedicin og antidepressiva. For del-
tagere under 65 år var der ingen sammenhæng.
Forfatterne konkluderer, at de fandt indikationer på en sammenhæng mellem høje niveauer af udendørs natlig
vindmøllestøj og øget risiko for førstegangsindløsning af recepter på sovemedicin og antidepressiva. Sam-
menhængen var stærkest blandt de ældre. Der fandtes ingen konsistente sammenhænge for indendørs natlig
lavfrekvent vindmøllestøj. Da det er den første undersøgelse af sin art, og der i mange af grupperne kun er få
deltagere, er det ønskeligt, at resultaterne reproduceres i undersøgelser fra andre forskergrupper.