Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2018-19 (1. samling)
EFK Alm.del Bilag 200
Offentligt
2026119_0001.png
BEK r
af
/
/
Gælde de
8- 5
Udskriftsdato:
6.
arts
Mi isteriu :
E ergi-, Forsy i gs- og Kli a i isteriet
Jour al u
er: E ergi-, Forsy i gs- og Kli a i ., j. r.
Se ere æ dri ger
til forskriften
I ge
Bekendtgørelse om Forsyningstilsynets kontaktudvalg
I medfør af § 8 i lov nr. 690 af 8. juni 2018 om Forsyningstilsynet fastsættes:
Anvendelsesområde og formål
§ 1.
Bekendtgørelsen finder anvendelse for det kontaktudvalg for Forsyningstilsynet, der nedsættes ef‐
ter § 3.
§ 2.
Kontaktudvalget har til formål at rådgive Forsyningstilsynet og energi-, forsynings- og klimamini‐
steren om forhold i forsyningssektorerne relateret til Forsyningstilsynets opgaver og beføjelser i medfør af
lov om Forsyningstilsynet, lov om elforsyning, lov om naturgasforsyning, lov om varmeforsyning, lov om
fremme af vedvarende energi og lov om fremme af besparelser af energiforbruget eller regler fastsat i
medfør heraf. Kontaktudvalget kan ikke give instruktioner til Forsyningstilsynet, der er uafhængigt, jf. §
2, stk. 2, i lov om Forsyningstilsynet, eller andre myndigheder.
Kontaktudvalgets nedsættelse
§ 3.
Forsyningstilsynets direktør er formand for kontaktudvalget. Udover formanden består kontaktud‐
valget af én repræsentant for hver af de følgende organisationer:
1) Dansk Affaldsforening.
2) Dansk Energi.
3) Dansk Erhverv.
4) Dansk Fjernvarme.
5) Dansk Industri.
6) De Frie Energiselskaber.
7) Det Økologiske Råd.
8) Energi-, Forsynings- og Klimaministeriets Departement.
9) Energinet.
10) Energistyrelsen.
11) Forbrugerrådet Tænk.
12) Foreningen Danske Kraftvarmeværker.
13) Foreningen for Slutbrugere af Energi (FSE).
14) Landbrug & Fødevarer.
15) SMVdanmark.
§ 4.
Forsyningstilsynet afholder møder i kontaktudvalget hvert halve år.
Stk. 2.
Forsyningstilsynet indkalder til møde i kontaktudvalget senest seks uger før mødet afholdes.
Dagsorden til møderne fremsendes til medlemmerne senest to uger før mødet afholdes.
Kontaktudvalgets opgaver
§ 5.
I kontaktudvalget formaliseres Forsyningstilsynets samarbejde med branchen, herunder branche-
og forbrugerorganisationer og de regulerede virksomheder.
1
EFK, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 200: Orientering om bekendtgørelse om Forsyningstilsynets kontaktudvalg, fra energi-, forsynings- og klimaministeren
Stk. 2.
Kontaktudvalget skal følge udviklingen i forsyningssektorerne og drøfte forhold vedrørende for‐
syningssektorerne, der er relevante for Forsyningstilsynets eller energi- forsynings- og klimaministerens
opgaver.
Stk. 3.
Kontaktudvalget drøfter mindst en gang om året eventuelle uhensigtsmæssigheder i sektorlov‐
givningen samt emner relateret til velfungerende forsyningsmarkeder.
Stk. 4.
Kontaktudvalget skal høres inden færdiggørelse af den arbejdsplan, som Forsyningstilsynet udar‐
bejder i medfør af § 6 i lov om Forsyningstilsynet.
Ikrafttræden
§ 6.
Bekendtgørelsen træder i kraft den 2. marts 2019.
Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet, den 28. februar 2019
Lars Christian Lilleholt
/ Henrik Kjærgaard
2