EFK, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 186: Samlenotat om rådsmødet (energi) den 4/3-19

Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2018-19 (1. samling)
EFK Alm.del Bilag 186
Offentligt

Samlenotat til Folketingets Europaudvalg

Dato

18. februar 2019

Rådsmøde (energi) den 4. marts 2019

Dagsorden

”En ren planet for alle” –

En europæisk strategisk og langsigtet visi-

on for en fremgangsrig, moderne, konkurrencedygtig og klimaneu-

tral økonomi

Udveksling af synspunkter

Side

Side 1/9

EFK, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 186: Samlenotat om rådsmødet (energi) den 4/3-19

”En ren planet for alle” –

En europæisk strategisk og langsigtet

vision for en fremgangsrig, moderne, konkurrencedygtig og klima-

neutral økonomi

KOM(2018) 773

Revideret notat. Ændringer er markeret med streg i margenen.

1. Resumé

Europa-Kommissionen har den 28. november 2018 offentliggjort en meddelelse om

et udspil til en europæisk strategisk langsigtet vision for en fremgangsrig, moderne,

konkurrencedygtig og klimaneutral økonomi.

Kommissionens udspil har til hensigt at sætte en retning og skabe en vision for,

hvordan EU på lang sigt skal gennemføre en grøn omstilling på linje med Parisafta-

len. Udspillet skal samtidig fungere som et analytisk grundlag for fremtidige politi-

ske drøftelser ved at fremvise forskellige scenarier for EU frem mod 2050. Kom-

missionen lægger op til, at udspillet skal danne rammen for den langsigtede lave-

missionsstrategi, som EU skal levere til

FN’s rammekonvention om klimaforandrin-

ger, UNFCCC, i henhold til Parisaftalen senest i 2020.

Meddelelsen har ingen lovgivningsmæssige eller økonomiske konsekvenser.

Regeringen hilser Kommissionens meddelelse velkommen. Klimaforskningen viser,

at verden skal nå en balance mellem udledninger og optag af drivhusgasser i mid-

ten af århundredet, hvis man fortsat skal have en mulighed for at nå Parisaftalens

langsigtede temperaturmål. Derfor vil regeringen arbejde for, at Danmark og EU

når netto-nuludledning senest i 2050. Regeringen finder, at det er vigtigt, at EU er

med til at lede vejen og viser, at udviklingen mod et klimaneutralt samfund går hånd

i hånd med en konkurrencedygtig økonomi, der understøtter vækst og beskæftigel-

se.

Det rumænske formandskab har sat sagen på dagsordenen for energirådsmødet

den 4. marts 2019 til udveksling af synspunkter.

2. Baggrund

Det Europæiske Råd opfordrede den 22. marts 2018 Europa-Kommissionen til

senest i første kvartal 2019 under hensyntagen til de nationale planer at fremlægge

et forslag til en strategi for langsigtet reduktion af drivhusgasemissioner i EU i over-

ensstemmelse med Parisaftalen.

Kommissionen har den 28. november 2018 offentliggjort en meddelelse om et ud-

spil til en europæisk strategisk og langsigtet vision for en fremgangsrig, moderne,

konkurrencedygtig og klimaneutral økonomi, KOM(2018) 773.

Det rumænske formandskab har sat sagen på dagsordenen for energirådsmødet

den 4. marts 2019 til udveksling af synspunkter.

Side 2/9

EFK, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 186: Samlenotat om rådsmødet (energi) den 4/3-19

3. Formål og indhold

Kommissionens meddelelse sætter retning og skaber en vision for, hvordan EU på

lang sigt skal gennemføre en grøn omstilling på linje med Parisaftalen og nå netto-

nuludledning i 2050. Meddelelsen er ledsaget af en dybdegående analyse. Medde-

lelsen har til hensigt at sætte rammen for den langsigtede lavemissionsstrategi,

som EU skal levere til FN’s rammekonvention om klimaforandring, UNFCCC, i

henhold til Parisaftalen senest i 2020.

Udspillets vision er, at EU skal nå netto-nuludledning af drivhusgasser i 2050 (være

klimaneutral). Det vil sige, at EU ikke skal udlede flere drivhusgasser, end der op-

tages i 2050. Det fremhæves i udspillet, at EU står overfor en stor opgave, som dog

samtidig rummer store muligheder for en retfærdig og omkostningseffektiv omstil-

ling til gavn for EU’s borgere, virksomheder og økonomi som helhed.

Udspillet in-

deholder syv strategiske byggesten for EU’s vej til en klimaneutral økonomi:

1. Maksimering af fordelene ved energieffektivitet, herunder energineutrale byg-

ninger

2. Maksimering af anvendelsen af vedvarende energi og af elektricitet til fuldt ud at

dekarbonisere Europas energiforsyning

3. Udnyttelse af ren, sikker og forbundet mobilitet

4. En konkurrencedygtig EU-industri og den cirkulære økonomi som vigtig kataly-

sator for reduktion af drivhusgasemissionerne

5. Udvikling af en passende intelligent netværksinfrastruktur og sammenkoblinger

6. Fuld udnyttelse af bioøkonomiens fordele og etablering af vigtige kulstofdræn

7. Håndtering af de resterende CO

-emissioner med CO

-opsamling og -lagring.

Udspillet rummer samtidig et analytisk grundlag for fremtidige politiske drøftelser,

der hviler på otte scenarier frem mod 2050. De otte scenarier tager alle udgangs-

punkt i, at EU’s allerede vedtagne politikker og mål frem mod 2030 indfries, hvilket

omfatter en revision af EU's emissionshandelssystem, nationale mål for reduktion

af drivhusgasemissioner, lovgivning til bevaring af EU's land- og skovdræn, de

aftalte 2030-mål om energieffektivitet og vedvarende energi såvel som den foreslå-

ede lovgivning om forbedring af CO

-effektiviteten for biler og lastvogne. Med disse

politikker og mål forventes reduktioner af drivhusgasemissionerne på omkring 45

pct. inden 2030 og omkring 60 pct. inden 2050.

Der tages i scenarierne frem mod 2050 udgangspunkt i

eksisterende og i nogle

tilfælde nye løsninger og

teknologier, der skal anvendes i større skala og optime-

res. Scenarierne har derudover hver sin vægtning af de syv strategiske byggesten

og forskellige investeringsbehov.

I de første fem scenarier reduceres drivhusgasudledningerne med ca. 80 pct. i

2050 i forhold til 1990-niveauet med sigte på at holde temperaturstigningerne under

2 grader i henhold til Parisaftalen. Det sjette scenarie reducerer drivhusgasudled-

ningerne med 90 pct. i 2050 med sigte på Parisaftalens 1,5-gradsmålsætning. De

sidste to scenarier sigter på at holde temperaturstigningerne under 1,5 grader med

målsætning om netto-nuludledning i 2050. Disse to baseres ligeledes på kendte

Side 3/9

EFK, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 186: Samlenotat om rådsmødet (energi) den 4/3-19

i nogle tilfælde nye

teknologier samt videreudvikling af teknologiske løsninger, der

kræver opskalering samt fokus på forskning og udvikling.

Af meddelelsen fremgår det, at alle scenarierne har det til fælles, at de kræver am-

bitiøse politiske tiltag og konkrete løsninger, markante offentlige og private investe-

ringer og et massivt fokus på forskning og udvikling af lav- og nulemissionsløsnin-

ger. Kommissionen vurderer dog samtidig, at det vil kunne medføre økonomisk

vækst i EU, forbedre konkurrenceevnen for europæiske virksomheder og dermed

bidrage til jobs og en retfærdig omstilling for EU’s borgere.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke høres.

5. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant, idet der alene er tale om en

meddelelse fra Kommissionen.

6. Gældende dansk ret

Der redegøres ikke for dansk ret, idet der alene er tale om en meddelelse fra

Kommissionen.

7. Konsekvenser

Lovgivningsmæssige konsekvenser

Meddelelsen vurderes i sig selv ikke at have lovgivningsmæssige konsekvenser. I

det omfang Kommissionens meddelelse udmøntes i konkrete initiativer, vil det skul-

le vurderes, om det vil medføre lovgivningsmæssige konsekvenser.

Økonomiske konsekvenser

Meddelelsen vurderes i sig selv ikke at have statsfinansielle, samfundsøkonomiske

eller erhvervsøkonomiske konsekvenser. I det omfang Kommissionens meddelelse

udmøntes i konkrete initiativer, vil det skulle vurderes, om det vil medføre statsfi-

nansielle, samfundsøkonomiske eller erhvervsøkonomiske konsekvenser.

Andre konsekvenser og beskyttelsesniveauet

Meddelelsen skønnes ikke at berøre beskyttelsesniveauet i Danmark.

8. Høring

Forslaget har været i høring i Specialudvalget for Energi-, Forsynings- og Klimapoli-

tik. Der er modtaget i alt otte høringssvar.

Dansk Energi støtter regeringens ambition om et klimaneutralt EU i 2050 og finder

det positivt, at Kommissionen fremhæver elektrificering som den primære driver i

energisystemet. Der er dog plads til forbedring i forhold til konkrete løsninger her-

for, hvorfor Dansk Energi foreslår en elektrificeringsstrategi fra Kommissionen.

Dansk Energi finder det bemærkelsesværdigt, at der i de otte scenarier ikke er en

nævneværdig forskel på reduktion af drivhusgasser i 2020-2030, hvilket vurderes at

skyldes konservative antagelser og datagrundlag i sammenligning med faktisk ud-

meldte markedspriser og data i Energistyrelsens teknologikatalog. De seneste ud-

Side 4/9

EFK, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 186: Samlenotat om rådsmødet (energi) den 4/3-19

bud af vind og sol har vist et stort potentiale for yderligere reduktioner før 2030,

hvis der strammes op i EU's kvotehandelssystem. Dansk Energi opfordrer regerin-

gen til at bakke op om blandt andet Sverige og Holland, som ønsker at øge EU's

-reduktionsmål i 2030 til 55 pct. Dansk Energi opfordrer desuden regeringen til

at tage aktiv del i drøftelserne om etableringen af et CO

-prisgulv på tværs af et

stort antal europæiske lande, og bringe det i spil i forbindelse med de kommende

drøftelser om, hvordan 2050 strategien kan implementeres, så der kan skabes tillid

til, at markedet vil levere en CO

-pris, der på sigt gør vedvarende energi til en bed-

re investering end fossil energi. Dansk Energi bakker desuden op om regeringens

fokus på en forbedring af Kommissionens praksis omkring modellering af energisy-

stemet

–

med særlig fokus på en mere dynamisk proces, der i højere grad fanger

den seneste udvikling på fx priser og performance af VE-anlæg. Dansk Energi støt-

ter ligeledes Kommissionens fokus på at øge energieffektiviteten på tværs af Euro-

pa og finder, at gevinsten af energieffektiviseringer kan øges yderligere, hvis der i

højere grad foretages en vurdering af, hvor og hvilke energibesparelser har den

største klimaeffekt.

Dansk Industri (DI) er meget tilfreds med EU-Kommissionens udspil og den omfat-

tende modelanalyse.

DI har sammen med DI’s nordiske søsterorganisationer frem-

lagt et fælles positionspapir med anbefaling om, at EU forfølger et langsigtet mål

om klimaneutralitet i 2050 med tiltag, der understøtter udvikling af en omkostnings-

effektiv og markedsbaseret grøn økonomi. DI noterer med tilfredshed, at vedvaren-

de energi og energieffektivisering i alle scenarier vil få en markant større rolle i

EU’s energisystem. Et markedsbaseret europæisk grundlag for

klimaindsatsen med

velfungerende el- og gasmarkeder vil bidrage til at gøre teknologierne endnu mere

konkurrencedygtige og bidrage til at gøre den danske indsats endnu mere omkost-

ningseffektiv. DI opfordrer regeringen til at arbejde aktivt for at sikre bedst muligt

samarbejde på tværs af medlemslandene mellem de mange aktører, der imple-

menterer de politiske målsætninger. DI mener dertil også, at der fokuseres endnu

mere på energieffektivisering og at få integreret bygningsmassen.

Landbrug & Fødevarer (L&F) er positive over for, at EU-Kommissionen lægger op

til, at man på EU-niveau ønsker at være klimaneutrale i 2050. L&F mener, Dan-

mark ikke kan gå enegang i den grønne omstilling, da der er brug for massive inve-

steringer og internationale løsninger for at opnå klimaneutralitet i 2050. L&F fore-

slår, at der designes en separat landsektorsøjle for hele EU for at understøtte en

klimaeffektiv landbrugssektor i EU, hvor

EU’s landbrugssektor får et fælles redukti-

onsmål, frem for den nuværende arkitektur med forskellige nationale og konkurren-

ceforvridende reduktionsmål. En sådan arkitektur vil bidrage til at sprede viden og

klimaeffektiv teknologi på tværs af EU-lande og facilitere større investeringer i ud-

vikling af viden, praksisser og teknologi, som skal være med til at opnå et klimaneu-

tralt samfund. L&F

mener, at den kommende reform af EU’s fælles landbrugspolitik

(CAP) kan være et vigtigt middel til at opnå drivhusgasreduktioner i landbruget. Det

gælder specielt ved brug

af de såkaldte ’eco-schemes’,

som kunne være i form af

et certificeret program for klimaeffektiv landbrugsproduktion, der kunne give den

enkelte landmand en incitamentsbetaling.

Side 5/9

EFK, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 186: Samlenotat om rådsmødet (energi) den 4/3-19

Dansk Byggeri er positiv over udspillet. Dansk Byggeri finder det særligt positivt, at

energieffektivitet i alle strategiens scenarier spiller en nøglerolle. Derfor opfordrer

Dansk Byggeri regeringen til at indtage en nøglerolle, når klimastrategiens vision

skal realiseres, så visionen kan blive til konkret handling via regulering i de enkelte

lande. Dansk Byggeri opfordrer til, at den danske regering arbejder for, at der i EU

fastsættes bindende mål for energieffektivisering mod 2050.

Dansk Skovforening er overordnet set tilfreds med udspillet grundet den tydelige

indtænkning af skove og træprodukter, mens der savnes en inkludering og ligestil-

ling af forgasningsgas med biogas i udspillets beskrivende afsnit af de syv primære

strategiske byggesten på vejen til en kulstofneutral økonomi. Dansk Skovforening

mener, at træs forgasningsgas på lige fod med biogas kan være et kortsigtet alter-

nativ til langdistancetransport og på den lidt længere bane indgå i et effektivt sam-

spil med et stigende antal vindmøller og solceller til fremstilling af e-brændstoffer

ved hjælp af elektrolyse. Både natur-, bio-, og forgasningsgas kan i samspil med

brint bruges til at fremstille fremtidens e-brændstoffer.

Danske Maritime er enig i, at der skal iværksættes mere ambitiøse tiltag for at nå

Parisaftalens temperaturmål, og selv om søtransport er den mest energieffektive og

mindst klimabelastende transportform, skal skibsfartens nuværende CO

-udslip

nedbringes betydeligt. Dansk Maritime lægger vægt på indgåelse af internationale

aftaler vedrørende reduktion af skibsfartens CO

-udledninger, da skibsfarten er

global. Aftalerne bør som udgangspunkt indgås i FN’s søfartsorganisation, IMO.

Derudover skal der sættes ind over en bred front med hensyn til udvikling af for-

skellige nye teknologier, løsninger og brændsler samt videreudvikling af eksiste-

rende løsninger. Det gælder fx alternative brændsler baseret på affaldsplast, bio-

brændsler og brint fremstillet fra gas eller ved spaltning af vand, metanol og andre

alkoholer, som alle forventes at få en rolle indtil mere bæredygtige løsninger for

skibsfarten er udviklet.

Danske Rederier

hilser EU’s lavemissionsstrategi

velkommen som et væsentligt

bidrag til, at EU kan understøtte udviklingen af ny teknologi, fremtidssikre industrier,

og en fair, omkostningseffektiv omstilling til en CO

-neutral fremtid. Givet skibsfar-

tens globale karakter lægger Danske Rederier afgørende vægt på, at nationale og

regionale bestræbelser på klimaområdet i relation til skibsfart til enhver tid sker i

synergi med igangværende arbejde i FN’s

søfartsorganisation, IMO. Regional regu-

lering er hverken til gavn for industrien eller klimaet, da regionale initiativer ikke

favner hele verdensflåden. Kun international, flagneutral regulering kan effektivt

reducere CO

-emissionerne fra skibsfart.

Danske Rederier betoner IMO’s strategi

fra 2018 for at reducere skibsfartens udledninger som central, samt at man deltager

aktivt i den konkrete udformning af tiltag, der skal sikre CO

-reduktionsstrategiens

målopfyldelse. Det betones, at opgaven kræver en massiv forsknings- og udvik-

lingsindsats, og at Danske Rederier i særlig grad vil engagere sig i udviklingen af

alternative brændstoffer og fremdrivningsformer.

Velux hilser den nye strategi velkommen og støtter ambitionen om at opnå et lave-

missionssamfund. Der eksisterer et stort uudnyttet potentiale ift. energieffektivitet,

herunder især renovering af bygninger. Holistiske parametre som et sundt indekli-

Side 6/9

EFK, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 186: Samlenotat om rådsmødet (energi) den 4/3-19

ma bør indtænkes, der bl.a. kommer samfundet til gode i forhold til forbedret sund-

hed.

EU’s indsats bør være omkostningseffektiv, langsigtet, teknologineutral, sikre

involvering af globale aktører med væsentligt højere andele af de globale CO

emissioner og fokusere på korrekt og rettidig gennemførelse af den aftalte lovgiv-

ning. Velux vil understrege vigtigheden af de nationale energi- og klimaplaner, som

forelægges Kommissionen i udgangen af 2018, hvor bygningers bidrag bør være

hjørnestenen.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der er endnu ikke uddybende kendskab til andres landes holdninger.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen er overordnet positiv over for Kommissionens udspil. Klimaforskningen

viser, at verden skal nå en balance mellem udledninger og optag af drivhusgasser i

midten af århundredet, hvis det skal være muligt at holde de globale temperaturer

inden for Parisaftalens mål. Derfor finder regeringen det vigtigt, at EU fastlægger et

mål om at nå netto-nuludledning senest i 2050. Regeringen finder, at EU skal lede

vejen og vise, at udviklingen af et klimaneutralt samfund går hånd i hånd med en

konkurrencedygtig økonomi, der understøtter vækst og beskæftigelse, så parterne

til Parisaftalen følger med.

Regeringen vil i arbejdet mod netto-nuludledning af drivhusgasser arbejde for at

reducere omkostningerne ved klimaindsatser i alle sektorer af økonomien. Dette

skal gøres gennem forskning, udvikling og demonstration af innovative og omkost-

ningseffektive teknologier og løsninger samt europæiske politikker, der kan tilskyn-

de til innovation, industrialisering og konkurrence og derigennem reducere omkost-

ningerne. EU’s langsigtede strategi skal desuden identificere synergier

med andre

økonomiske og miljømæssige mål og tiltag samt sætte retning for et markant skift i

finansieringsstrømmene mod lav- og nulemissionsteknologier gennem innovative

forretnings- og finansieringsmodeller.

Regeringen vil arbejde for, at EU, som en del af en langsigtet klimaindsats, går i

spidsen for at fremme en missionsorienteret forsknings- og innovationsindsats.

Denne bør bl.a. støtte udvikling af nye teknologier og identificere innovative løsnin-

ger, der er nødvendige for at kunne nå den overordnede målsætning om netto-

nuludledning, samt reducere omkostningerne af klimatiltag.

Regeringen vil arbejde for en tilpasningsdygtig, fleksibel politisk ramme, der gør det

muligt for EU løbende at tilpasse politikker en uforudsigelig fremtid. Regeringen vil

arbejde for, at EU’s modeller baseres på åbne, gennemsigtige og regelmæssigt

opdaterede data, og at omkostningerne ved klimaforandringerne belyses nærmere.

Regeringen vil desuden arbejde for, at EU ’s langsigtede strategi adresserer såvel

samfundsøkonomiske

omkostninger ved EU’s klimaindsats, omkostningerne ved

ikke at imødegå klimaforandringerne som potentialer og udfordringer i forhold til at

indfri andre globale og europæiske mål.

Regeringen vil arbejde for, at der fastlægges en ramme for, hvordan overgangen til

et energisystem fuldt baseret på vedvarende energi kan ske på en omkostningsef-

Side 7/9

EFK, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 186: Samlenotat om rådsmødet (energi) den 4/3-19

fektiv måde. Nøgleelementer skal være en effektiv pris på CO

-udledninger, der

kan anspore investeringer som den centrale drivkraft for en markedsdrevet udnyt-

telse af vedvarende energi og udfasning af fossile brændstoffer i hele Europa. Re-

geringen ønsker desuden et mere effektivt indre energimarked, en integreret ener-

giinfrastruktur, regionalt samarbejde og integration af markeder i hele EU, og et

fortsat fokus på energieffektivitet i produkter, bygninger, transport og industri.

Regeringen vil arbejde for, at EU fokuserer på at udnytte vedvarende energi opti-

malt ved at koble sektorer til et mere integreret energisystem. Dette vil kræve et

strategisk skifte i retning af den bedst mulige anvendelse af vedvarende energi ved

at elektrificere, sikre fleksibilitet på markedet samt koble sektorer til et smartere og

mere integreret energisystem. Regeringen vil også arbejde for at øge omfanget af

EU's kvotehandelssystem for at skabe et ensartet prissignal på tværs af sektorer og

gøre klimaindsatsen mere omkostningseffektiv.

Regeringen vil arbejde for, at EU's langsigtede strategi skal danne grundlag for en

målrettet indsats for at mindske udledningerne fra industrien gennem forskning og

udvikling af ny teknologi samt øget ressourceeffektivitet gennem cirkulær økonomi.

Regeringen vil arbejde for, at EU skal fremskynde udbredelsen af nulemissionstek-

nologi inden for vejtransport. Regeringen mener derfor, at EU bør fokusere på

stærke CO

-krav på EU-plan, og at der skal udarbejdes en tidsplan for udfasning af

nye benzin- og dieseldrevne biler i EU. Der bør derudover fokuseres på at støtte

udviklingen af teknologier og forskning for mere energieffektive transportformer

samt i emissionsreduktioner inden for luftfart, søtransport og tung transport. Rege-

ringen vil dertil arbejde for at sikre en effektiv international ramme for reduktion af

luftfartsemissioner i FN’s internationale luftfartsorganisation, ICAO.

Grundet skibs-

fartens globale karakter finder regeringen det centralt, at regulering m.v. af drivhus-

gasudledninger skal ske i

FN’s internationale søfartsorganisation

IMO. Regeringen

vil opfordre IMO til at følge op på sin ambition om at stoppe drivhusgasemissioner

fra international skibsfart så hurtigt som muligt og reducere de samlede årlige driv-

husgasemissioner med mindst 50 pct. i 2050 i forhold til 2008.

Regeringen vil arbejde for et styrket fokus på forskning, udvikling og demonstration

af nye løsninger til at styrke landbrugets klimaindsats samt en fælles tilgang til

landbrugets udledninger, der kan understøtte, at landbruget på tværs af hele EU

reducerer udledningen af drivhusgasser og øger kulstofoptaget. Den fælles tilgang

bør samtidig understøtte, at der sikres hensyntagen til erhvervets muligheder for

effektiv produktion og konkurrenceevne. Fælles tiltag og rammer for landbruget på

klimaområdet på tværs af EU kan understøtte innovation i nye omkostningseffekti-

ve løsninger, bidrage til reduktion af landbrugets drivhusgasudledninger i hele EU

og imødegå risikoen for konkurrenceforvridning mellem landbrugssektorerne i EU-

landene.

Regeringen vil derudover arbejde for, at EU undersøger behovet og mulighederne

for CO

-optag og løsninger for negative udledninger. Regeringen vil samtidig arbej-

de for, at EU udvikler og øger incitamentet både for naturlige og teknologiske løs-

ninger til at øge optag og lagring af CO

, da netto-nuludledning vil kræve optag og

Side 8/9

EFK, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 186: Samlenotat om rådsmødet (energi) den 4/3-19

lagring i stor skala. Regeringen vil arbejde for, at de potentielle konsekvenser for

andre mål, herunder for fødevareproduktion, arealanvendelse og biodiversitet ana-

lyseres. Regeringen ønsker desuden, at der udvikles et effektivt regnskabssystem

understøttet af måling, rapportering og verifikation samt langsigtede incitamenter til

øget optag og lagring af CO

i jordbund, skov og træprodukter samt geologisk lag-

ring. Regeringen vil ligeledes arbejde for, at der udvikles rammer for at skabe for-

retningsmodeller, der tilskynder til optag af CO

i stor skala. Regeringen ønsker, at

optag og lagring af kulstof understøttes af forskning, udvikling og demonstration, og

at anvendelse af biomasse undersøges nærmere med henblik på at sikre incita-

menter til en klimavenlig anvendelse af biomasse, der er kompatibel med at nå

netto-nuludledning.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har været forelagt for Folketingets Europaudvalg på mødet den 7. december

2018 til orientering (energi-, forsynings- og klimaministeren) samt den 8. februar

2019 til orientering (erhvervsministeren). Der blev oversendt grund- og nærhedsno-

tat den 2. januar 2019.

Side 9/9