Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2018-19 (1. samling)
EFK Alm.del Bilag 183
Offentligt
Fjernvarmens Hus
Energi, Forsynings- og Klimaminister
Lars Chr. Lilleholt
Stormgade 2–6
1470 København K
Merkurvej 7
DK-6000 Kolding
Tlf. +45 7630 8000
mail@danskfjernvarme. dk
www.danskfjernvarme.dk
cvr dk 55 83 10 17
15. februar 2019
Side 1/2
Kære Lars Chr. Lilleholt
Som du sikkert har bemærket udsendte Forsyningstilsynet i denne uge deres prisstatistik
på fjernvarmeområdet. Som forventet kunne vi desværre konstatere markante prisstignin-
ger for en lang række fjernvarmekunder, hvilket skyldes bortfaldet af grundbeløbet, som
har været en betaling for fjernvarmeselskabernes tvungne binding til naturgasnettet samt
kraftvarmebindingen, der har betydet, at værkerne har stået til rådighed for elmarkedet.
For de selskaber, der har en varmelevering på mere end 500 TJ, er situationen derfor
uændret, på trods af at der ikke længere udbetales et grundbeløb.
Forsyningstilsynets opgørelse viser, at prisen på fjernvarme i gennemsnit stiger 12 pct.
hos de selskaber, der har modtaget grundbeløbet. Det svarer i gennemsnit til en prisstig-
ning på 1.595 kroner pr. husstand. De værst stillede selskaber har været nødsaget til at
sætte prisen op med 9.300 kr. for en almindelig husstand pr. år.
I første omgang har 76 selskaber været nødsaget til at sætte prisen op, men det endelige
tal vil blive højere i takt med, at de yderligere 75 selskaber, der har mistet grundbeløbet,
indsender nye budgetter til Forsyningstilsynet. I alt står minimum 240.000 husstande
overfor en stigende varmeregning
–
langt hovedparten af disse ligger i landdistrikterne,
som i forvejen er udfordret geografisk, og hvor prisstigningerne vil have meget stor betyd-
ning for varmeforbrugernes samlede privatøkonomi.
Dansk Fjernvarme mener, at der er brug for politiske tiltag til at afbøde konsekvenserne
af grundbeløbets bortfald både på den korte og den lange bane.
Vi er opmærksomme på, at der er sat en række initiativer i værk i forbindelse med energi-
forliget, men vi må konstatere, at for mange selskabers vedkommende er disse enten
kommet for sent, eller er reelt virkningsløse.
Som eksempel kan nævnes, at det, der på overfladen ligner en ophævelse af brændsels-
bindingen, de facto blot er en ny brændselsbinding
–
denne gang ikke til gasnettet, men