Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2018-19 (1. samling)
EFK Alm.del Bilag 175
Offentligt
2011945_0001.png
Den 1. Januar 2019
Landforeningen af solcelleejere
[email protected]
:Sven Kristensen, formand
[email protected]
:Karin Francke, næstformand
Høringssvar journalnummer 2018-19031
De danske private solcelleejere har måtte lægge ryg til en lang række af
forringelser af deres økonomiske vilkår siden 2010. Dengang blev vedtaget
ordningen om nettoafregning, fordi man politisk gerne ville have små
solcelleanlæg på de private ejendomme. Dengang kunne man modregne sit
elforbrug med sin elproduktion på årsbasis. Der blev givet tilskud, og man skulle
ikke betale moms af det el, man selv brugte.
I tillid til disse regler investerede rigtig mange danskere i et solcelleanlæg – præcis
som man politisk havde ønsket. Men i 2012 blev ordningen kvalt i sin egen succes.
Anlæg nyere end 20. november 2012 kom på timeafregning, så man ikke kunne
modregne den el, man producerede i solskin med den el, man forbrugte i gråvejr.
Tilskuddet blev tilsvarende sat ned, også for de eksisterende anlæg.
Siden er tilskud blevet reduceret flere gange og senest er muligheden for
momsfritagelse fjernet, uanset hvornår man anskaffede anlægget – og selv anlæg
ældre end 2012 er tvunget over på timemodellen.
Private borgere, der i f.eks. 2011 investerede i et dyrt solcelleanlæg med en
forventet afskrivningsperiode på 20 år, har altså allerede en tredjedel inde i
perioden måtte se regelgrundlaget, som man investerede i tillid til, blive ændret
adskillige gange, og aldrig i gunstig retning.
EFK, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 175: Opfølgning på Landsforeningens af Solcelleejeres foretræde den 17/1-19
På den baggrund forekommer udkastet til bekendtgørelse om fritagelse for
betaling til dækning af offentlige forpligtelser at være temmelig kortfattet og
forbløffende lidt motiveret og underbygget i høringsmaterialet.
Solcelleejere er i dag generelt set omfattet af BEK 999/2016, der beskriver den
gældende netto-afregning (på timebasis). Lov nr. 1049 af 12/9/2017 fastslår, at
eksisterende VE-anlæg i husholdninger, fastholdes på nuværende ordninger og
flyttes til øjebliksafregning i 2032. Det fremgår hverken af høringsbrevet eller af
selve udkastet, om BEK 999/2016 og Lov 1049/2017 påtænkes ophævet. Hvis det
er tilfældet, afskaffes nettoordningen som sådan, og de private solcelleejere
flyttes fra en timebaseret nettoafregning til afregning efter ”øjebliksforbrug”.
Frem til 20. november 2012 indgik solcelleejere med anlæg på max 6kw en
kontraktlig aftale med Energinet.dk om nettoafregning i henhold til BEK 804 af
28.juni 2010. Denne aftale kan kun opsiges af solcelleejeren.
Minister Lars Chr. Lilleholt fastslår i et brev af 3. oktober 2018 til et af Lfases
medlemmer,
”solcelleaftalen fra 2012 førte til regler om, at årsnettoafregnede
solcelleejere frem til 2032 havde ret til at få nettoafregnet elafgift og PSO afgift på
årsbasis. Det ændre udrulningen af flexafregningen ikke på”.
Det er uklart, om dette stadig er gældende ved vedtagelse af den ny BEK.
Øjebliksforbrug ses at være en nyskabelse i udkastet til ny BEK.
At indføre et nyt begreb ”øjebliksforbrug” stemmer ikke overens med et nyt EU-
direktiv med virkning i perioden 2020-2030.
”Myndighederne
må ikke længere lægge hindringer i vejen for, at private kan
deltage i omstilling af energisystemet. Direktivet slår fast, at privat personer,
lokale myndigheder, små virksomheder og kooperativer må producere, forbruge,
gemme og sælge deres egenproducerede vedvarende energi, uden urimelige
byrder, skatter og afgifter”.
Reglerne kommer til at gælde for anlæg op til 25 KW.
EFK, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 175: Opfølgning på Landsforeningens af Solcelleejeres foretræde den 17/1-19
2011945_0003.png
Den nye bekendtgørelses må derfor ses, som et forsøg på at indføre yderligere
forringelse af de økonomiske vilkår for solcelleejerne, inden EU-direktivet træder i
kraft.
Konklusion:
Det er ganske uomtalt, hvorledes begrebet Øjebliksforbrug måtte adskille sig fra
nettoafregning på timebasis. Det er uomtalt, hvorledes denne ændrede aflæsning
rent teknisk skal gennemføres, og om der forudsættes ændringer i solcelleejernes
tekniske anlæg (og hvem der i givet fald skal bekoste samme). Det er tillige
uomtalt, hvilke økonomiske konsekvenser en sådan ændring af afregningsprincip
måtte have for solcelleejerne.
På dette grundlag kan vi ikke afgive et vel underbygget høringssvar. Vi mener ikke,
at de private solcelleejere skal lægge ryg til flere forringelser af de vilkår, på hvilke
de har investeret private midler. Vi vil protestere imod ethvert tiltag, der
indebærer yderligere økonomisk afstraffelse af borgere, der i tillid til politikeres
løfter fulgte samme politikeres ønsker og intentioner om mere grøn energi. Om
udkastet indebærer sådanne forringelser kan vi faktisk ikke vide – men det må vi
vel gå ud fra.
Formand
Næstformand