EFK, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 173: Henvendelse af 6/2-19 fra Dansk Energi om administrative byrder ved fjernvarmeregulering

Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2018-19 (1. samling)
EFK Alm.del Bilag 173
Offentligt

Dansk Energi

Vodroffsvej 59

1900 Frederiksberg C

22. januar 2019

Analyse af forventede omkostninger ved indførsel af konte-

ringsvejledningen for fjernvarmesektoren

Dansk Energi har bedt PwC om at udarbejde et skøn over omkostninger til implementering af ny regu-

lering på varmeområdet, særligt den nye konteringsvejledning, implementeret ved opdatering af an-

meldelsesbekendtgørelsen af 23. november 2018 (bekendtgørelse nr. 1288,

herefter ”anmeldelsesbe-

kendtgørelsen”). Rapporten skal vurdere

de samme omkostninger, som BDO har vurderet i deres notat

til Forsyningstilsynet.

Rapporten er udarbejdet til brug for Dansk Energi og er baseret på interviews

med tre forskellige typer

aktører i sektoren, og en workshop med deltagelse af yderligere fem andre aktører. Vores skøn er base-

ret på de input, vi har fået fra selskaberne og vores erfaring fra revision og rådgivning af sektoren. De

af selskaberne opgjorte omkostninger er i forbindelse med denne rapport ikke kontrolleret eller revide-

ret af PwC, og ansvaret for opgørelserne påhviler de deltagende selskaber.

Selskabernes oplysninger er anonymiseret, men kendt af PwC.

De endelige resultater af denne analyse har været forelagte deltagende selskaber samt andre udvalgte

varmeforsyninger.

Konklusion

Vi har i vores analyse gjort følgende observationer i forhold til de af BDO foretagne vurderinger:



Omkostningsestimaterne er af BDO vurderet lavt og for store komplekse selskaber vurderet

væsentligt for lavt, særligt hvad angår engangsomkostningerne

Historiske erfaringer fra andre omkostningsanalyser indikerer, at der skønnes for optimistisk,

når marginalomkostninger ved ny regulering skal vurderes

BDO’s omkostningsestimat

tager alene udgangspunkt i leveret varmemængde. Vi vurderer, at

det vil give et mere repræsentativt skøn at gruppere selskaberne efter deres særlige karakteri-

stika (fx multiforsyning for sig)

Samlet set kommer PwC frem til at de forventede engangsomkostninger er væsentligt højere end

BDO’s estimat,

og generelt vurderes de forventede varige omkostninger en smule højere eller på ni-

veau med BDO’s

estimat.

De forventede engangsomkostninger forbundet med den nye konteringsvejledning opgøres af BDO til

samlet 5,3-9,3 mio. kr. for de 271 fjernvarmeværker, der forventes at blive omfattede af de nye krav.

Derudover estimeres løbende årlige meromkostninger på 2,8

–

5,7 mio. kr.

1 af 11

EFK, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 173: Henvendelse af 6/2-19 fra Dansk Energi om administrative byrder ved fjernvarmeregulering

På baggrund af offentligt tilgængelige oplysninger på brancheniveau om leveret mængde og selskabs-

type har PwC på baggrund af Forsyningstilsynets liste med leverede mængder i 2014-2016 vurderet de

samlede omkostninger på brancheniveau.

Forsyningstilsynets liste indeholder ikke en specifikation af, hvilke selskaber der er omfattet af den nye

regulering. PwC har vurderet dette på baggrund af den angivne leverede mængde, og vores kendskab

til hvorvidt selskaberne eksempelvis kan anses som industrivirksomheder der ikke er omfattet af regu-

leringen. Listen indeholder i alt 291 enheder der forventeligt skal aflægge priseftervisning for 2019, og

som leverer over 50 TJ i to af årene 2014-16.

Forskellen til de 271 selskaber som BDO’s estimat bygger

resulterer naturligt i et lidt højere skøn, men påvirker ikke den overordnede konklusion. Vi har fast-

holdt at anvende antallet på 291, da de har givet gennemsigtighed for, hvilker typer selskaber der om-

fattes af den nye regulering.

Vores opgørelse viser følgende fordeling af selskaber (antal):

Del af en multiforsyning

Lille/simpel

Mellem/almindelig

Store/komplicerede

Distributionsselskaber

115

Produktionsselskaber

En nærmere analyse vil kunne præcisere denne fordeling, men den vurderes retvisende til vurderingen

af de samlede meromkostninger ved den nye konteringsvejledning på brancheniveau. Det bemærkes,

at der for både denne og den følgende vurdering skelnes mellem selskaber således, at et selskab define-

res som en enhed, der aflægger en priseftervisning. Aflægger ét juridisk selskab to priseftervisninger

indgår de med to enheder i opgørelsen, da vi vurderer, at omkostningerne er afhængige af antallet af

priseftervisninger, nærmere end antallet af juridiske enheder.

På baggrund af ovenstående og vurderingen nedenfor,

er det PwC’s vurdering, at de samlede

omkost-

ninger for sektoren i forbindelse med implementering af den nye konteringsvejledning og anmeldel-

sesbekendtgørelse kan opgøres således:

(mio. kr.)

Budget

Priseftervisning

Sum

Engangsomkostninger

3,8-10,8

7,3-28

11,1-38,8

Varige meromkostninger

2,7-11,3

5,7-16,2

8,3-27,5

Det er PwC’s vurdering, at anmeldelse af budgetter har resulteret i meromkostninger i den

lave ende af

disse intervaller. Der dog centrale forhold, der ikke af afklaret og behandlet i forbindelse med de an-

meldte budgetter. Det er blandt andet håndtering af over/underdækning i forhold til en opdeling mel-

lem transmission, distribution og produktion, i hvilket led selskaberne kan indregne af forrentning af

indskudskapital mv. Dette vil skulle håndteres i forbindelse med indberetningen af priseftervisningen.

Estimatet for den kommende priseftervisning er behæftet med usikkerhed, idet de endelige rammer

for indberetningen endnu ikke er kendt.

Som det fremgår af afsnittet ’Afgrænsning og forudsætninger’ er dette alene et skøn

for de omkostnin-

ger, som pålægges selskaberne i medfør at den nye konteringsvejledning, og den nye anmeldelsesbe-

kendtgørelse. De store omkostninger der kommer i forbindelse med opgørelse til, og indberetning af

Pris- og levetidskatalog, og yderligere konsekvenser af den nye regulering er ikke indeholdt i dette

skøn.

Det bemærkes, at disse skøn på brancheniveau er behæftet med en væsentlig usikkerhed, og at de fak-

tiske omkostninger kan være både lavere og højere. De nedre grænser anser vi som et konservativt

2 af 11

EFK, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 173: Henvendelse af 6/2-19 fra Dansk Energi om administrative byrder ved fjernvarmeregulering

skøn for meromkostningerne ved implementering af den nye konteringsvejledning og anmeldelsesbe-

kendtgørelsen. De øvre grænser anses som mere usikre, og meget afhængige af udviklingen hen over

det kommende år, herunder selskabernes evne til at løse de udfordringer de står over for på en om-

kostningseffektiv måde.

Baggrunden for analysen

Analysen omhandler implementering af Forsyningstilsynets konteringsvejledning for fjernvarmesel-

skaber, som foreskriver metoder for varmevirksomhedernes konteringspraksis på funktionerne distri-

bution, produktion og transmission. BDO analyseret omkostningerne ved implementering af konte-

ringsvejledningen. BDO lægger til grund, at flere varmevirksomheder allerede har implementeret

Dansk Fjernvarmes standardkontoplan, hvilket vil afhjælpe de administrative byrder som følge af im-

plementering af konteringsvejledningen. Hvis standardkontoplanen ikke er implementeret vil økono-

mirapporteringen eller opbygning af rapporteringssystem være væsentligt mere omkostningskræ-

vende.

Denne antagelse om, at størstedelen af varmevirksomhederne har implementeret standardkontopla-

nen har vist sig i praksis ikke at være korrekt, generelt for multiforsyninger og større virksomheder.

Disse typer selskaber følger deres koncerners kontoplan, hvor der både kan være vand- og spilde-

vandsforsyning, elnet og kommercielle selskaber. Dansk Fjernvarmes standardkontoplan er oftest ikke

hensigtsmæssig for disse selskaber.

BDO sendte i juni 2018 afrapportering til arbejdet med konteringsvejledningen til Energistyrelsen,

Forsyningstilsynet, og de parter der havde deltaget i arbejdet. Af rapporten fremgik:

”Ved

førstegangsimplementeringen af konteringsvejledningen vil det medføre øgede omkost-

ninger for virksomhederne. Det er BDO’s vurdering, at dette spænder fra 50-150.000 kr. i en-

gangsomkostning afhængigt af varmevirksomhedens størrelse.”

”De

løbende udgifter til indberetning og revisorpåtegning, vil efter vores umiddelbare vurde-

ring, ikke være store. Dette skyldes, at varmevirksomhederne samtidig slipper for priseftervis-

ningen med dertilhørende revisorpåtegning, som er et krav i dag. Detaljeringsniveauet i kon-

teringsvejledningen ligger lidt højere end de krav, der i dag stilles til varmevirksomhederne.

De løbende omkostninger er forsigtigt anslået til 10-50.000 kr. pr. varmevirksomhed.”

I BDO’s

rapport om ”Vurdering

af administrative byrder for varmeforsyningsvirksomheder omfattet af

nye

anmeldelseskrav”

udarbejdet for Forsyningstilsynet fremgår, at vurderingen på omkostningerne

på i alt 50-150.000 kr. pr. selskab er udtryk for de samlede omkostninger til implementering af ny re-

gulering, herunder omkostninger ved implementering af pris- og levetidskatalog

(”POLKA”).

Med henvisning til afgrænsningen af denne opgave og BDO’s

skøn (jf. afsnittet ”Afgrænsning

og forud-

sætninger”)

skal PwC alene udarbejde et skøn for omkostningen til implementering af konteringsvej-

ledningen, der følger af ændringerne i anmeldelsesbekendtgørelsen. BDO har i sit notat opgjort om-

kostningerne til:

Kilde: Vurdering af administrative byrder for varmeforsyningsvirksomheder omfattet af nye anmeldelseskrav, BDO, september

2018.

3 af 11

EFK, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 173: Henvendelse af 6/2-19 fra Dansk Energi om administrative byrder ved fjernvarmeregulering

Tabellen skal forstås sådan, at de løbende meromkostninger for et lille værk er hhv. 2-5.000 kr. i for-

bindelse med udarbejdelse af budget, samt 2-5.000 kr. i intern administration og 2-5.000 i ekstern bi-

stand i forbindelse med udarbejdelse af priseftervisning, i alt 6-15.000 kr., plus engangsomkostninger

på 15-30.000 kr.

De samlede meromkostninger det første år vil i henhold til

BDO’s

skøn udgøre:



21-45.000 kr. for et lille selskab (20-249 TJ leveret varme)

25-55.000 kr. for et mellemstort selskab (250-499 TJ leveret varme)

49-75.000 kr. for et stort selskab (over 500 TJ leveret varme)

Afgrænsning og forudsætninger

BDO’s afgrænsning og forudsætninger er gengivet nedenfor. Dansk Energi har bedt PwC om at fast-

holde de tidligere anvendte forudsætninger, således at PwC’s og BDO’s

skøn for administrative mer-

omkostninger er sammenlignelige.

”Nærværende

notat adresserer ikke de administrative byrder ved opgørelse af virksomhedens

anlægsaktiver i henhold til pris- og levetidskatalog (POLKA), da denne pt. er udskudt til 2019.

Derudover adresserer nærværende notat ej heller de administrative byrder, som virksomhe-

der med forenet produktion måtte opleve i forhold til omkostningsfordelingsbekendtgørelsen

samt de nye afskrivningsregler. Disse forventes først at have effekt på et senere tidspunkt. Vo-

res vurderinger af de administrative byrder er baseret på følgende forudsætninger:



Krav til revisors rolle og involvering i forbindelse med indberetning i henhold til den nye

regulering, vil stort set være det samme, som de krav der stilles i dag i forhold til prisefter-

visningen.

Det anvendte system til anmeldelse er fortsat ENAO og følger det format, der er deri i dag.

Der foretages fortsat en samlet anmeldelse af produktion, transmission og distribution på

virksomhedsniveau, altså samme antal indberetninger som i dag.

Regler for fordeling og valg af costdrivere er udskudt til 2019, og indgår derfor ikke i vur-

deringen.

Omkostningsfordeling ved samproduktion er uændret i forhold til allerede indgåede afta-

ler, og er derfor uændret i forbindelse med indberetningen.

Når der er fastlagt standardiserede afskrivninger samt fastlagt principper for fordeling af

omkostninger ved samproduktion, vil der ske en tilretning af konteringsvejledningen i

overensstemmelse hermed. I den forbindelse skal der ske en særskilt indberetning af om-

kostningerne for 2019 og 2020 efter disse principper. Denne ekstra indberetning er ikke

medtaget i nærværende opgørelse over administrative byrder.

De øgede administrative byrder som opgøres i dette notat, vedrører derfor udelukkende

det ekstra arbejde, varmevirksomhederne skønnes at have ved at skulle indberette deres

omkostninger på henholdsvis produktion, transmission og distribution, herunder tilrette-

læggelse af instrukser og systemer vedrørende samme.”



Kilde: Vurdering af administrative byrder for varmeforsyningsvirksomheder omfattet af nye anmel-

delseskrav, BDO, september 2018.

4 af 11

EFK, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 173: Henvendelse af 6/2-19 fra Dansk Energi om administrative byrder ved fjernvarmeregulering

På baggrund af ovenstående er PwC blevet bedt om at vurdere, hvilke omkostninger forskellige grup-

per af fjernvarmeselskaber vil have til at efterleve den nye anmeldelsesbekendtgørelse og medfølgende

konteringsvejledning.

Interviews af selskaber og afholdelse af workshop

Som en del af denne analyse har PwC afholdt interviews med tre selskaber, herunder:

1. et stort selskab

2. en multiforsyning

3. et selskab som kun har fjernvarmeaktiviteter.

De tre interviews blev afholdt for at opnå større forståelse for de forretningsgange, som påvirkes af den

nye anmeldelsesbekendtgørelse og konteringsvejledning, og var tilrettelagt på en måde, der har givet

PwC mulighed for at lade de vurderede omkostninger hos de involverede selskaber indgå i en samlet

vurdering.

Resultaterne fra de tre interviews blev præsenteret på en efterfølgende workshop, hvor fem selskaber,

der adskilte sig fra de interviewede selskaber, og Dansk Energi deltog. På workshoppen var fokus dels

på at opnå forståelse for, om et bredere udsnit af sektoren

kunne se sig selv i PwC’s vurdering, dels at

kunne diskutere en alternativ gruppering af selskaberne.

Resultaterne fra workshoppen var, at vurderingen af omkostningsestimatet var rimeligt, fsva. løbende

omkostninger som følge af implementering af konteringsvejledningen, men at en gruppering, der

alene baserer sig på den leverede varmemængde i GJ, ikke er retvisende. Herudover var det vurderin-

gen, at omkostningerne til implementering (engangsopgaverne) var vurderet for lavt.

Selskabernes vurdering er, at de anvendte kategorier til vurdering af omkostninger ved implemente-

ring af den nye anmeldelsesbekendtgørelse og konteringsvejledning skal tage udgangspunkt i selska-

bets kompleksitet og ejerforhold.

Et selskab der alene driver produktionsanlæg, som ek-

sempelvis centrale kraftvarmeværker, har let ved at til-

passe sin indberetning af budget og priseftervisning til de

nye krav i medfør af den nye anmeldelsesbekendtgørelse

og konteringsvejledning, uanset at de leverede varme-

mængder er meget store.

Det er samlet PwC’s vurde-

ring, at omkostnings-

estimaterne skal ske ud fra

en gruppering i tre katego-

rier:



multiforsyninger

Et selskab der er en del af en multiforsyning vil generelt



distributionsselskaber

have relativt lettere ved at imødekomme de nye krav, da



produktionsselskaber

disse selskaber ofte følger ensartet praksis på tværs af

forsyningsområderne. Disse multiforsyninger har ofte indført detaljerede anlægskartoteker og konte-

ring i henhold til årsregnskabsloven for at ensrette regnskabspraksis mod de aktiviteter, der allerede er

underlagt regulering (elnet, vand, spildevand). Der er dog en grænse, da særligt store selskaber, selv

om de er en del af en multiforsyning, ikke opnår

de samme synergieffekter, hvilket efter PwC’s vurde-

ring delvist er drevet af kompleksiteten i meget store multiforsyninger, og at de store og komplekse

selskaber har medarbejdere dedikeret til de enkelte områder, mens det i mindre multiforsyninger er de

samme medarbejdere, der varetager opgaverne for alle forsyningsarter.

For selskaber der alene leverer varme kan der være en forholdsvist større opgave, idet mange af disse

selskaber driver mindre selskaber og ikke altid har den viden og erfaring, der skal til, for at sikre kon-

teringer og opgørelser i overensstemmelse med de nye regler.

Multiforsyninger

Varmeselskabet er en del af en koncern

med andre regulerede selskaber (vand,

spildevand, el).

Selskabet kan have produktionsanlæg

og transmission- og distributionsnet.

Distributionsselskaber

Selskabet har slutkunder, og kan have

egen produktion.

Selskabet kan have produktionsanlæg

og transmission- og distributionsnet.

Produktionsselskaber

Selskabet har enten ingen slutkunder

eller meget få slutkunder, fx industri,

og leverer primært varme til distributi-

onsselskaber.

Selskabet har alene produktionsanlæg

5 af 11

EFK, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 173: Henvendelse af 6/2-19 fra Dansk Energi om administrative byrder ved fjernvarmeregulering

Disse tre kategorier skal yderligere inddeles i underkategorier. Det har i forbindelse med denne ana-

lyse været svært at fastlægge en definition, der er klart repræsentativ og dækkende for hele sektoren.

Det er dog klart, på baggrund af interviews, workshop og PwC’s erfaring, at omkostningerne i forbin-

delse med den nye anmeldelsesbekendtgørelse og konteringsvejledning drives af selskabernes kom-

pleksitet. Vi har nedenfor beskrevet nogle af de faktorer, der indgår i en vurdering af denne kompleksi-

tet.

Ledningsnet

Varmeselskabets lednings-

net kan være med til at be-

skrive, hvor komplekst sel-

skabet er. Her kan der for-

simplet tages udgangspunkt

i nettets længde, men vurde-

ringen bør ideelt indeholde

en vurdering baseret på net

struktur, mængden af trans-

mission og kompleksitet i

opbygningen.

Antal

medarbejdere

Antallet af medarbejdere kan

ligeledes være med til at be-

skrive, hvor kompleks virk-

somheden er. Et selskab med

mange kundeforhold vil ty-

pisk have behov for eksem-

pelvis flere administrative

medarbejdere. Denne faktor

kan påvirkes af, i hvor stor

grad selskabet anvender en-

treprenører til drift og an-

lægsprojekter.

Antal kunder

Antal kunder er også en fak-

tor, der kan være med til at

beskrive kompleksiteten i

varmeselskabet. Da flere

større varmeselskaber, som

eksempelvis HOFOR og

Frederiksberg Forsyning i

København, har boligfor-

eninger som kunder, er

denne dog ikke sammenlig-

nelig på tværs af selskaber.

Leveret GJ

Den leverede varmemængde

kan være med til at beskrive

kompleksiteten i varmesel-

skabet, men kan ikke stå

alene, da der er stor forskel

på selskaber, der alene har

produktion, og de, der også

har distribution, samt at

denne faktor ikke tager højde

for kompleksitet og størrelse

på selve ledningsnettet.

Ud over opdelingen i henholdsvis multiforsyninger, distributionsselskaber og produktionsselskaber, er

det PwC’s vurdering, at der på det foreliggende grundlag bør ske en yderligere opdeling af selskaberne

i tre kategorier, der er simple, almindelige og store.

Der har i forbindelse med denne analyse ikke været data tilgængeligt, der har gjort det muligt at opnå

en veldokumenteret definition af, hvad der gør et selskab særligt kompliceret. PwC’s interviews og

brancheworkshop har indikeret, hvilke typer af selskaber der ligger i de tre kategorier. I nedenstående

tabel har vi forsøgt at skitsere kendetegn for, hvilken kategori et selskab passer ind i.

Lille/simpelt

Ledningsnet:

Mindre byforsyninger, typisk en

landsby.

Antal medarbejdere:

Driftsleder, enkelte driftsmedarbejdere

og bogholdere/kontorassistenter.

5-15 FTE

Antal kunder:

Op til 2-3.000 kunder.

Varmeleverance op til ca. 150 TJ

Mellem/almindeligt

Ledningsnet:

Byforsyninger, typisk lidt større pro-

vinsbyer.

Antal medarbejdere:

Organisation med både økonomi og

driftsafdeling, evt. i et koncerninternt

serviceselskab.

10-50 FTE

Antal kunder: 2-10.000 kunder

Varmeleverance op til ca. 1.500 TJ

Stort/komplekst

Ledningsnet:

Store byer og bynet i store geografiske

områder.

Antal medarbejdere:

Store organisationer med egne plan- og

projektafdelinger, store økonomi og

driftsafdelinger.

>50 FTE

Antal kunder: Over 10.000 kunder

Varmeleverance over ca. 1.500 TJ

Vurderingen af, hvilken kategori et selskab skal indgå i beror på en vurdering af selskabet.

PwC’s ud-

gangspunkt for vurdering af de selskaber der har været omfattet af analysen har været, at selskabet til-

hører den kategori hvor flest kendetegn er opfyldt.

Der kan være individuelle forhold der gør, at et selskab ikke passer ind i ovenstående. Da der alene er

tale om en subjektiv vurdering, bør der i en vurdering af de samlede omkostninger for sektoren tages

højde for, at en inddeling af de danske fjernvarmeselskaber er behæftet med nogen usikker.

Det er samtidig PwC’s vurdering, at

den anvendte tilgang, hvor flere parametre påvirker selskabernes

omkostninger ved implementering af konteringsvejledningen er mere retvisende end en metode, hvor

opdelingen alene sker på baggrund af den leverede mængde.

6 af 11

EFK, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 173: Henvendelse af 6/2-19 fra Dansk Energi om administrative byrder ved fjernvarmeregulering

De administrative meromkostninger

På baggrund af ovenstående er det samlet PwC’s

vurdering, at omkostningerne ved implemente-

ring af den nye anmeldelsesbekendtgørelse og

konteringsvejledning kan opgøres således:

Det er PwC’s vurdering, at

en-

gangsomkostningerne for store

og komplekse virksomheder kan

løbe op i flere millioner kroner.

For multiforsyninger omfattet af den nye regulering er der efter PwC’s umiddelbare vurdering

7 selska-

ber i kategorien lille/simpel, 29 selskaber i kategorien mellem/almindelig og 7 selskaber i kategorien

stor/kompleks.

For distributionsvirksomheder omfattet af den nye regulering er der efter PwC’s umiddelbare vurde-

ring 115 selskaber i kategorien lille/simpel, 73 selskaber i kategorien mellem/almindelig og 10 selska-

ber i kategorien stor/kompleks.

For produktionsvirksomheder omfattet af den nye regulering er der efter PwC’s umiddelbare vurde-

ring 6 selskaber i kategorien lille/simpel, 25 selskaber i kategorien mellem/almindelig og 19 selskaber i

kategorien stor/kompleks.

7 af 11

EFK, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 173: Henvendelse af 6/2-19 fra Dansk Energi om administrative byrder ved fjernvarmeregulering

Begrebsafklaring

Arbejdet med implementering af ny regulering for fjernvarmesektoren har både politisk og i branchen

givet anledning til en række drøftelser omkring, hvor indgribende og omkostningsfuld den nye regule-

ring vil være.

Det kan umiddelbart virke som om, at en del af denne forvirring skyldes anvendelsen af de to begreber

”konteringsvejledning” og ”kontoplan”. Vi har nedenfor uddybet de to begreber:

Kontoplan

En kontoplan er udtryk for et selskabs inddeling af konti i råbalancen i økonomisystemet. Man anven-

der typisk enten en artsopdelt kontoplan eller en funktionsopdelt kontoplan med artskonti. På disse

konti bogføres de enkelte bilag, som leverandørbilag,

anlægsarbejder og lønninger.

En kontoplan er derfor detaljeret indarbejdet i selskabernes økonomisystemer.

Konteringsvejledning

En konteringsvejledning er et udtryk for vejledning

til selskaberne om, hvordan de bør kontere bilag. I

tilfældet for fjernvarmevirksomhederne skal der kon-

teres på funktionerne transmission, distribution og

produktion.

En konteringsvejledning er

en overordnet vejledning til,

hvordan selskaberne skal

bogføre.

En konteringsvejledning stiller ingen krav til selskabernes økonomisystem, ud over at de i konterings-

vejledningen opgjorte poster skal kunne trækkes ud. Konteringsvejledningen stiller således ikke krav

til, om de opgjorte poster udgøres af en eller flere konti, eller om der i forbindelse med udarbejdelse af

rapportering i henhold til konteringsvejledningen er behov for manuelle korrektioner.

En konteringsvejledning er derfor en overordnet vejledning til hvordan selskaberne skal bogføre.

Opsamling

Anvendelsen af en konteringsvejledning betyder, at selskaberne kan anvende den kontoplan de ønsker,

henset til evt. andre administrative hensyn. Det at pålægge fjernvarmeselskaberne at opgøre en række

regnskabsposter i henhold til en konteringsvejledning er altså væsentligt mindre indgribende end at

pålægge selskaberne at anvende en bestemt kontoplan.

Indførelse af en standardkontoplan for fjernvarmeselskaberne vil påvirke store og komplekse selska-

ber mest. Mindre fjernvarmeselskaber, der ikke er koncernforbundne, og som ikke skal tage hensyn til

rapportering og bogføringspraksis i koncernselskaber, vil have relativt let ved at skifte eller tilpasse

den anvendte kontoplan. Eksempelvis er PwC opmærksom på, at Dansk Fjernvarmes standardkonto-

plan, som anvendes af lang en række af de især mindre fjernvarmeselskaber løbende opdateres. Ligele-

des vil eksempelvis multiforsyninger løbende opdatere deres egen kontoplan hvis behovene ændrer

sig.

Fælles for selskaberne er, at man har valgt den kontoplan der bedst matcher selskabets behov. Et sel-

skab med andre aktiviteter end fjernvarme har behov der medfører at anvendelsen af Dansk Fjernvar-

mes standardkontoplan er problematisk. Det er meget sjældent fordelagtigt at anvende forskellig kon-

toplaner i samme koncern, og indførelsen af et krav om at anvende en særlig kontoplan for fjernvar-

mevirksomheder vil både medføre meget store implementeringsomkostninger, og øgede løbende om-

kostninger i forbindelse med bogføring, økonomistyring og regnskabsaflæggelse.

8 af 11

EFK, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 173: Henvendelse af 6/2-19 fra Dansk Energi om administrative byrder ved fjernvarmeregulering

Perspektivering til vandsektoren

I 2010 overgik vand- og spildevandsselskaber fra en hvile-i-sig-selv regulering til en indtægtsrammere-

gulering med prislofter. I sektoren betød dette både krav om udskillelse af kommunale aktiviteter i sel-

skaber, implementering af POLKA og øgede indberetningskrav.

Som opfølgning på implementering af reguleringen blev der foretaget analyser af, hvilke omkostninger

den nye regulering havde medført for selskaberne. Både Deloitte og Copenhagen Economics foretog

skøn over omkostninger forbundet med implementeringen af ny økonomisk regulering, herunder en

grundig evaluering af, hvordan det faktisk gik.

Disse analyser viste, at lovgiver ved opgørelsen af de forventede omkostninger havde undervurderet

implementeringsomkostningerne.

Der kan ikke ske en 1:1 overførsel af disse erfaringer, da BDO's estimat om omkostninger til implemen-

tering af konteringsvejledningen og anmeldelsesbekendtgørelsen ikke indeholder hele implementerin-

gen

–

og reguleringen ikke er ens. Der kan dog drages erfaringer i kompleksitet og "overheads" - dvs.

de omkostninger, som ny regulering trækker med.

Med forarbejderne til L150 om Forslag til lov om vandsektorens organisering og økonomiske forhold

estimerede lovgiver, at (refereret fra lovforarbejderne):

For staten vil merudgifterne udgøre højst 10 mio. kr. pr. år i tre år til Teknologiudviklingsfonden.

For kommunalt ejede vandselskaber forventedes udgifter til implementering på henholdsvis en engangsud-

gift på 90-260 mio. kr. (svarende til 0,36-1,04 mio. kr. pr. selskab), og løbende udgifter på 30-50 mio. kr.

(0,12-0,2 mio. kr. pr. år), for de ca. 250 kommunalt ejede selskaber der blev omfattet af reguleringen.

Disse omkostninger blev forudsat dækket over vandprisen, ligesom udgifter til Forsyningssekretariatet på

4,9 mio. kr. i 2009 og 10,8 mio. kr. pr. år fra og med 2010.

Det blev samtidig vurderet, at der for kommunerne (vandselskaberne) vil være en let øget administrativ

byrde med benchmarking og en begrænset byrde for de private (herunder forbrugerejede) vandselskaber.

Dermed blev omkostningerne for kom-

munalt ejede vandselskaber estimeret

til 0,4-1 mio. kr. pr. selskab i engangs-

omkostninger, og 0,1-0,2 mio. kr. i va-

rige meromkostninger forud for regu-

leringen.

Efter reguleringen var implementeret

evaluerede Copenhagen Economics de

interne meromkostninger, som rent

faktisk fulgte af den nye regulering

for

mindre, forbrugerejede vandselskaber:

Kilde: Copenhagen Economics, uddrag af rap-

porten ”forbrugerejede Vandværker og prisregu-

lering”

https://www.ft.dk/samling/20081/lovforslag/l150/20081_l150_som_fremsat.htm?title=20081_l150_som_fremsat%20html

http://www.otv-olgod.dk/media/1332382/Copenhagen-Economics-rapport-Forbrugerejede-vandvaerker-og-prisregule-

ring.pdf

9 af 11

EFK, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 173: Henvendelse af 6/2-19 fra Dansk Energi om administrative byrder ved fjernvarmeregulering

Det bemærkes, at dette svarer til

opgørelsen af ”Løbende meromkostninger” i BDO og PwC’s opgørelse

for fjernvarmeselskaberne, og altså ikke indeholder engangsomkostninger. En sammenligning af den

type selskaber, som indgår i Copenhagen Economics opgørelse, vurderes at svare til små og mellem-

store varmeselskaber i PwC’s opgørelse. Det bør dog tages i betragtning, at omkostninger på 156 tkr.

ikke er direkte sammenligneligt, da PwC’s skøn ikke indeholder bidrag til Forsyningstilsynet, da dette

følger af anden lovgivning, og da opgaverne for vandselskaberne er efter fuld implementering af den

nye lov, hvor nærværende analyse alene ser på en mindre del af den kommende regulering.

Ovenstående illustrerer, at selv de små privatejede selskaber oplevede meromkostninger i samme stør-

relse, som blev vurderet for de typisk noget større kommunale selskaber.

Deloitte udarbejdede i 2013 en samlet rapport om ”Evaluering af vandsektorloven”

. En analyse i for-

bindelse med denne evaluering viste, at selskaberne brugte væsentlige ressourcer på opgaver forbun-

det med prisloftreguleringen, og at omkostningerne var forholdsmæssigt større for små vandselskaber.

I henhold til afsnit 5.1.1. er

selskaberne således karak-

teriseret på baggrund af de

debiterede vandmængder:

Vandselskaber:

Små: < 0,3 mio. m

Mellemstore: 0,3-1,1 mio.

Store: > 1,1 mio. m

Spildevandsselskaber:

Små: < 1,8 mio. m

Mellemstore: 1,8-2,8 mio.

Store: > 2,8 mio. m

Kilde: Deloitte, Evaluering af vandsektorloven, 2013

Med udgangspunkt i Forsyningssekretariatets benchmarking har PwC beregnet omkostninger forbun-

det med prisloftreguleringen for de 74 selskaber omfattet af benchmarkingen, der primært er store,

kommunalt ejede

vandselskaber. Beregningen udgør summen af henholdsvis interne (1,4 %) og eks-

terne (1,3 %) omkostninger, i forhold til selskabernes faktiske indmelding driftsomkostninger i 2017.

Den nedenstående figur viser den beregnede omkostning for de 64 selskaber med den laveste omkost-

ning:

https://eng.mst.dk/media/186837/evalueringafvandsektorlovenendeligrapport.pdf

Det bemærkes, at enkelte selskaber har anden ejer form, men er inkluderet i opgørelsen.

10 af 11

EFK, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 173: Henvendelse af 6/2-19 fra Dansk Energi om administrative byrder ved fjernvarmeregulering

Meromkostninger ved prisloftregulering for store

vandselskaber

500.000

400.000

kr. pr. år

300.000

200.000

100.000

10 13 16 19 22 25 28 31 34 37 40 43 46 49 52 55 58 61 64

Vandselskaber omfattet af benchmarking

Som det fremgår af ovenstående, har selskaberne oplevet meromkostninger på 77-450 tkr. I tillæg til

selskaberne omfattet af ovenstående figur har 10 selskaber beregnede omkostninger over 500 tkr.,

hvor det største selskab, HOFOR vand København, har beregnede omkostninger på 5.500 tkr.

Disse omkostningsestimater skal ses i sammenhæng med vurderingen i lovforarbejderne, hvor om-

kostningen blev vurderet til mellem 120 og 200 tkr. pr. selskab. PwC’s skønsmæssige beregning viser,

at mere end halvdelen af selskaberne ligger over den øvre grænse i det oprindelige skøn, men en række

af disse ligger væsentligt over.

For de 74 selskaber, som er omfattet af Forsyningssekretariatets benchmarking, skulle omkostnin-

gerne til implementering i henhold til vurderingen i lovforarbejderne være 9,8-16,4 mio. kr.

Konklusionen er, at de administrative byrder var vurderet for lavt og ikke medtog alle omkostningerne.

Det er antaget, at vurderingen på 0,12-0,2 mio. kr. er foretaget i 2009-priser. Omkostningen er justeret med Danmarks Stati-

stiks forbrugerprisindeks:

https://www.dst.dk/da/Statistik/emner/priser-og-forbrug/forbrugerpriser/forbrugerprisindeks

11 af 11