Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2018-19 (1. samling)
EFK Alm.del Bilag 173
Offentligt
Til medlemmer af EFK-udvalget
CC: Energi- forsynings- og klimaministeren
Dok. ansvarlig: TCA
Sekretær:
Sagsnr: s2018-604
Doknr: d2019-1211-10.0
06-02-2019
Administrative byrder ved fjernvarmeregulering
Kære medlemmer af Energi- forsynings- og klimaudvalget
I december 2017 stemte et flertal i Folketinget for lovforslaget L93, der handlede om stan-
dardisering af regnskabsføring og dataindberetning mv. for varmeforsyningsvirksomheder til
brug for en ny økonomisk regulering, og dermed ny regulering, der potentielt indeholder en
meget stor administrativ byrde og omkostning for varmekunderne
.
Derfor bad udvalget ministeren om at få en redegørelse for de administrative bryder forinden
udstedelse af de bekendtgørelser der følger af vedtagelsen af L93. Den første redegørelse
modtog udvalget den 18. oktober 2018 (EFK alm. del bilag 31).
Dansk Energi reagerede den 25. oktober 2018 (EFK alm. del bilag 37) på ministeriets rede-
gørelse fordi den er mangelfuld og overfladisk. På den baggrund stillede EFK-udvalget yder-
ligere spørgsmål (spm. 64-67 - EFK, alm. del 2018-2019) til ministeren, om de administrative
byrder. I vores optik er svarene igen mangelfulde og giver ikke det nødvendige transparente
grundlag for, at Folketinget kan følge de reelle omkostninger, der følger af de regler man
vedtager.
Det skyldes blandt andet ministeriets konklusioner bygger på en rapport fra BDO, der reelt
kun har vurderet en lille delmængde af den samlede regulering (ændring af anmeldelsesbe-
kendtgørelsen i efteråret 2018) og dernæst at konklusionerne på det lille delområde alene
bygger på teoretiske antagelser vedr. små selskaber og ikke faktiske vurderinger fra større
berørte virksomheder.
Dansk Energi har på denne baggrund nødtvunget fået PwC til at vurdere de administrative
byrder ved ny regulering (vedlagt). I modsætning til ministeriets redegørelse har PwC ind-
draget virkeligheden i analysen forstået på den måde de faktisk har spurgt til og vurderet de
omkostningerne, der opstår hos selskaber, der skal håndtere de administrative krav som
følger af lovgivning og bekendtgørelser i deres egne datasystemer, dvs. fx både små og sto-
re fjernvarmedistributionsselskaber.
Ministeriets redegørelse undervurderer de administrative byrder
PwC vurderer, at det skøn ministeriet har fremsendt til Folketinget (EFK 2018-2019, alm. del,
bilag 31) specifikt vedr. ændringen af anmeldelsesbekendtgørelsen i efteråret 2018, er vur-
deret for lavt. Såvel engangsomkostninger og de varige meromkostninger vurderes af PwC til
at ligge ca. 400% højere end de tal som ministeriet har formidlet til folketinget.