EFK, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 171: Udstedelse af bekendtgørelse om fritagelse for betaling til dækning af offentlige forpligtelser i lov om elforsyning for øjebliksforbrug af elektricitet produceret på visse anlæg ejet af egenproducenten udstedt den 1/2-19

Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2018-19 (1. samling)
EFK Alm.del Bilag 171
Offentligt

Høringsnotat

Kontor/afdeling

Center for

Energiadministration/Forvaltning

og Administration af VE-

ordninger

Dato

18. januar 2019

J nr.

2019-124

Høringsnotat vedrørende udkast til bekendtgørelse om fritagelse for betaling

til dækning af offentlige forpligtelser i medfør af § 8 a og § 8 b i lov om

elforsyning for øjebliksforbrug af elektricitet produceret på visse anlæg ejet

af egenproducenten

Et udkast til bekendtgørelse om fritagelse for betaling til dækning af offentlige

forpligtelser i medfør af § 8 a og § 8 b i lov om elforsyning for øjebliksforbrug af

elektricitet produceret på visse anlæg ejet af egenproducenten har været sendt i

høring i perioden fra den 6. december 2018 til den 3. januar 2019.

Der er modtaget i alt 11 eksterne høringssvar. Følgende høringsparter har angivet,

at de ikke har bemærkninger til udkast til bekendtgørelse: Dansk

Arbejdsgiverforening og Dansk Byggeri.

Følgende høringsparter har afgivet bemærkninger til udkast til bekendtgørelse:

Dansk Energi, DENFO, Energinet, Landsforeningen af solcelleejere, Radius,

Tekniq og Ørsted, herudover har enkelte private personer afgivet høringssvar.

I det følgende gennemgås de væsentligste punkter i de indkomne høringssvar.

Energistyrelsens bemærkninger til punkterne vil fremgå i kursiv.

Det bemærkes, at høringsnotatet er emneopdelt. Høringssvarene er alene gengivet

i hovedtræk i høringsnotatet, men vil blive offentliggjort i deres fulde længde på

www.hoeringsportalen.dk.

Høringssvarene har følgende emner:

1. De nye regler og reglerne om nettoafregning

2. Netvirksomhedernes forpligtelser

3. Regulering af netvirksomhedernes målinger

4. Andet

1. De nye regler og reglerne om nettoafregning

Energistyrelsen

Amaliegade 44

1256 København K

T: +45 3392 6700

E: [email protected]

www.ens.dk

Side 1/7

EFK, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 171: Udstedelse af bekendtgørelse om fritagelse for betaling til dækning af offentlige forpligtelser i lov om elforsyning for øjebliksforbrug af elektricitet produceret på visse anlæg ejet af egenproducenten udstedt den 1/2-19

Dansk Energi, DENFO, Energinet, Landsforeningen af solcelleejere, Radius og

Ørsted, anfører alle bemærkninger til, hvordan de nye regler spiller sammen med

reglerne om nettoafregning.

Bemærkninger:

Energistyrelsen skal præcisere, at der er tale om en ny bekendtgørelse for

øjebliksforbrug, som ikke har til hensigt at ændre eller ophæve de eksisterende

regler

nettoafregningsbekendtgørelsen.

Nettoafregningsbekendtgørelsen

regulerer alene nettoafregning på timebasis og årsbasis og er fortsat gældende for

de anlæg, som allerede er godkendt efter disse regler og som fortsat kan blive

godkendt efter disse regler.

Den nye bekendtgørelse skal sikre, at det forbrug egenproducenter

har ”før”

måleren fritages helt eller delvist for at betale beløb til dækning af offentlige

forpligtigelser,

herunder

pristillæg

til

miljøvenlig

elektricitet

(PSO).

Egenproducenten vil således alene betale sådanne beløb for det forbrug, der

trækkes fra det kollektive net.

Det er således ikke hensigten med den nye bekendtgørelse om øjebliksafregning,

at der skal ske en nettoopgørelse af produktion og forbrug. Bemærkningerne har

således ikke givet anledning til ændringer i den endelige bekendtgørelse.

DENFO anfører i høringssvaret, at der er uoverensstemmelser mellem høringsbrev

og udkast til bekendtgørelse fsva. hvilke anlæg, der er omfattet af den nye

bekendtgørelse.

Bemærkninger

Energistyrelsen er enig i, at ordlyden i høringsbrevet kan give anledning til tvivl om,

hvilke anlæg der er omfattet af bekendtgørelsen. Energistyrelsen skal dog

bemærke, at det fremgår af bekendtgørelsen, hvilke anlæg der er omfattet og

således kan opnå en hel eller delvis fritagelse for at betale beløb til dækning af

offentlige forpligtigelser, herunder pristillæg til miljøvenlig elektricitet.

Udkastets § 3 regulerer de ”store” anlæg, hvorefter der kan ske fritagelse for

betaling af pristillæg til miljøvenlig elektricitet, mens § 4 regulerer de ”små” anlæg,

hvorefter der kan ske fritagelse for beløb til dækning af offentlige forpligtigelser,

herunder pristillæg til miljøvenlig elektricitet. Bemærkningen har således ikke givet

anledning til ændringer i den endelige bekendtgørelse

Radius spørger til, om ordlyden i udkastets § 2, nr. 6 er korrekt, idet det heri

nævnes de kollektive elforsyningsvirksomheders ydelse af pristillæg.

Side 2/7

Bemærkninger

Energistyrelsen forstår bemærkningen som om, at der er tvivl om, hvem der

udbetaler pristillæggene. Energistyrelsen skal bemærke, at det er Energistyrelsen,

der fra den 1. januar 2018 udbetaler de forskellige pristillæg.

Energistyrelsen er enig i, at ordlyden ikke er korrekt. Energistyrelsen har derfor

tilrettet bekendtgørelsens ordlyd i henhold hertil.

Dansk Energi anfører, at der i dag findes to former for øjebliksafregning af

nettoafregnede kunder. Disse er mere teknisk benævnt ved nettoafregningsgruppe

4 og 5. Gruppe 5 forudsættes ikke at lægge strøm ud på det kollektive elnet, og

behøver derfor ikke en elhandler/balanceansvarlig for produktionen. Udkastet til

bekendtgørelse indeholder ikke en sådan sondring.

Dansk Energi anfører videre, at det er vigtigt med en håndteringsmulighed, idet

netselskabers oprettelsesproces stopper, hvis der ikke er valgt en elhandler, når

det er påkrævet. Det er med andre ord vigtigt enten 1) som default at forudsætte og

forlange både en elhandler/balanceansvarlig for forbrug og produktion eller

alternativt 2) at forlange en stillingtagen fra egenproducenten om strøm vil blive lagt

ud på det kollektive elnet.

I denne forbindelse vil det skulle overvejes, om der skal være bagatelgrænser for

strøm lagt ud på det offentlige elnet og det vil skulle fastlægges, hvad

mekanismerne skal være for håndtering af egenproducenters skift mellem disse to

situationer

–

hvis begge situationer skal være tilladte.

Bemærkninger

Energistyrelsen bemærker, at nettoafregningsgrupperne er en del af Energinets

tekniske håndtering af produktionsanlæggene. Energistyrelsen har tidligere været

en del af et markedssamarbejde, hvori markedsaktørerne var i dialog med

hinanden for at sikre den mest hensigtsmæssige håndtering af de forskellige

elproducenter. Det er Energistyrelsens vurdering, at det er hensigtsmæssigt, at

denne model fortsætter. Energistyrelsen har været i dialog med markedsaktørerne

om, at der i regi af Energistyrelsen vil blive sikret et forum, hvor disse praktiske

forhold kan blive drøftet.

Energistyrelsen har på et møde med bl.a. Energinet aftalt, at Energinet skulle

igangsætte en analyse af data, og sammen med markedsaktørerne komme med et

kvalificeret bud på en hensigtsmæssig bagatelgrænse for, hvornår en elproducent

skal indgå aftale med en produktionselleverandør om håndtering af

overskudsproduktion, som leveres til det kollektive elforsyningsnet. Energistyrelsen

afventer fortsat udspil fra Energinet og vil derefter tage stilling til, om en sådan

bagatelgrænse eventuelt skal regelfastsættes. Bemærkningerne har således ikke

givet anledning til ændringer i den endelige bekendtgørelse.

Side 3/7

Dansk Energi og Energinet spørger til, hvordan de nettoafregnede kunder (gruppe

4 og 5) med øjebliksafregning, altså de anlæg, der er godkendt efter netto-

afregningsbekendtgørelsens regelsæt, fremover skal håndteres.

Bemærkninger

Energistyrelsen bemærker, at de anlæg, der allerede er godkendt til nettoafregning

efter nettoafregningsbekendtgørelsen, bibeholder deres godkendelse i det omfang,

at anlæggene og anlægsejerne forsat opfylder betingelserne for nettoafregning.

De anlæg, der er godkendt til nettoafregning vil således fortsat kunne skifte

nettoafregningsgruppe. Det vil derimod ikke være tilfældet for de anlæg, der

omfattes af den nye bekendtgørelse om fritagelse

for betaling til dækning af

offentlige forpligtelser, herunder pristillæg til miljøvenligt elektricitet.

Bemærkningerne har således ikke givet anledning til ændringer i den endelige

bekendtgørelse.

Energinet har anført, at definitionen i § 2, nr. 2 (Øjebliksforbrug: Elforbrug som sker

samtidig med at elektriciteten produceres på Elproduktionsanlægget) kun er 100

pct. dækkende for egenproducenter med summationsmålere med mindre forbrug

og produktion sker på samme fase.

Bemærkninger

Energistyrelsen bemærker, at den foreslåede bekendtgørelse vedrørende

øjebliksforbrug i praksis på dette punkt, skal ses som en videreførelse af

Energinets nuværende håndtering af anlæg, der afregnes på øjebliksbasis.

Energistyrelsen vil indgå i dialog med Energinet, hvis Energinets praktiske

håndtering af de nuværende og nye anlæg med øjebliksafregning, giver

udfordringer. Bemærkningen har således ikke givet anledning til ændringer i den

endelige bekendtgørelse.

Energinet ønsker præciseret, om definitionen i § 2, nr. 3 (Idriftsættelsestidspunktet:

Det tidspunkt, hvor elproduktionsanlægget kan producere og levere strøm til eget

forbrug eller det kollektive elforsyningsnet), som er præciseret i udkast til

bekendtgørelse også er gældende for time-/års-afregnede eller kun for anlæg

omfattet af denne bekendtgørelse?

Bemærkninger

Energistyrelsen bemærker, at idriftsættelsestidspunktet som defineret i

bekendtgørelsen alene er gældende for bekendtgørelsen.

Bemærkningerne har således ikke givet anledning til ændringer i den endelige

bekendtgørelse.

Ørsted anfører, at det er relativt svært at læse direkte af udkastet, at der ikke

lægges op til en ændring af nettoafregningsbekendtgørelsen. De opfordrer derfor til

Side 4/7

at tydeliggøre ændringen, således at der ikke bruges tid på sagsbehandling, hvor

dette er unødvendigt.

Bemærkninger

Energistyrelsen har taget bemærkningerne til efterretning, og vil derfor foretage en

kommunikationsindsats i forbindelse med bekendtgørelsens ikrafttrædelse.

2. Netvirksomhedernes forpligtelser

Dansk Energi og Energinet bemærker, at netvirksomheden ikke har oplysninger om

lejeren (forbrugeren generelt) og ønsker derfor at få afklaret, hvordan

netvirksomheden skal tage stilling til det, som de i bekendtgørelsesudkastet bliver

pålagt.

Bemærkninger

Energistyrelsen bemærker, at netvirksomhederne og Energinet i dag, jf.

bekendtgørelse om stamdataregistret for elproducerende anlæg, skal indhente

stamdata eksempelvis ejerforhold, placering, tekniske forhold m.v. Dette er

gældende for de anlæg, som er omfattet af netvirksomhedernes og Energinets

måleransvar, jf. elforsyningsloven.

Energistyrelsen er enig i, at det ikke er muligt for netvirksomhederne at påse, om

lejere opfylder alle betingelserne nævnt i bekendtgørelsens § 5. På den baggrund

er den endelige bekendtgørelse ændret, så netvirksomhederne alene skal påse, at

betingelserne for en hel eller delvis fritagelse for at betale beløb til dækning af

offentlige forpligtigelser, herunder pristillæg til miljøvenlig elektricitet, er opfyldt.

Dansk Energi oplyser, at det ikke synes klart ud fra bestemmelserne i §§ 6 og 7

sammenholdt med §§ 3-5 fra, hvilket tidspunkt fritagelsen skal gælde fra. Det

fremgår af §§ 3 og 4, at fritagelsen bl.a. er betinget af, at anlægget er anmeldt til

stamdataregistret. Samtidig fremgår det af § 6, at fritagelsen gælder fra

idriftsættelsestidspunktet. Der vil kunne forekomme situationer

–

uagtet af

netselskaberne stiller krav om det modsatte

–

at et anlæg bliver idriftsat før

anmeldelsen sker til netselskabet. Det fremstår uklart, om bestemmelsen skal

forstås sådan, at det uagtet er idriftsættelsestidspunktet, der er afgørende som

tidspunkt for fritagelsens begyndelse.

Bemærkninger

Energistyrelsen bemærker, at retten til at opnå fritagelse

for betaling til dækning af

offentlige forpligtelser, herunder pristillæg til miljøvenligt elektricitet,

har virkning fra

idriftsættelsestidspunktet. Det er samtidig Energistyrelsens vurdering, at den

praktiske håndtering, der eksisterer på området i dag, ikke ændres ved den nye

bekendtgørelse. Netvirksomhederne vil fortsat skulle sikre de påkrævede målinger

af produktionen fra anlæggene, når et anlæg kobles til nettet i deres netområde og

Side 5/7

anmeldes til stamdataregistret. Bemærkningen har således ikke givet anledning til

ændringer i den endelige bekendtgørelse.

Energinet

gør opmærksom på, at ”§

3 stk. 2.

…

eller er beliggende på

forbrugsstedet og for anlæg omfattet af stk. 1, nr. 3, at anlægget er beliggende på

forbrugsstedet”, bør ændres til samme beskrivelse som § 4, stk. 2, da et

øjebliksforbrug kun kan lade sig gøre, hvis produktionsanlægget er tilsluttet i

forbrugsinstallationen.

Bemærkninger

Energistyrelsen bemærker, at ”forbrugssted” er defineret i elforsyningsloven § 5,

stk. 1, nr. 7, som ”Punkt, hvorfra der aftages elektricitet til ét samlet

matrikelnummer eller til sammenhængende bygninger fordelt på flere

matrikelnumre

med

kun

én

forbruger

elektricitet”.

Energistyrelsen har forstået Energinets bemærkning til § 3, stk. 2 som værende af

teknisk karakter. Bemærkningen har således ikke givet anledning til ændringer i

den endelige bekendtgørelse.

3. Regulering af netvirksomhedernes målinger

Dansk Energi og Energinet har spørgsmål til, hvorvidt der skal oprettes

retningslinjer for måling, og hvem der i givet fald skal definere disse. De nuværende

retningslinjer for måling gælder kun for bekendtgørelse nr. 1749 af 26. december

2017

nettoafregning

for

egenproducenter

elektricitet

(nettoafregningsbekendtgørelsen), jf. § 16, stk. 2. Forskrift D1 regulerer i dag

hverken nettoafregning eller øjebliksafregning.

Lige såvel som nettoafregningsbekendtgørelsen giver Energinet hjemmel til at

fastlægge retningslinjer for måling til brug for nettoafregning, så bør også en

bekendtgørelse om PSO-fritagelse for øjebliksafregnede egenproducenter give

Energinet en hjemmel til at fastlægge målingen i den forbindelse.

Bemærkninger

Energistyrelsen bemærker, at krav til kollektiv elforsyningsvirksomhed fremgår af

kap. 4 i lov om elforsyning. Heraf fremgår det, at en netvirksomhed skal måle den

elektricitet, der transporteres igennem virksomhedens net, og den elektricitet, der

leveres til elforbrugere eller aftages fra elproducenter inden for netvirksomhedens

netområde. Det fremgår ligeledes af lovens § 28, stk. 2, nr. 13, at Energinet har

pligt til, at udarbejde forskrifter, som er nødvendige for elmarkedets funktion,

herunder forskrifter om aktørernes pligter og rettigheder. Det er derfor

Energistyrelsens vurdering, at der ikke er behov for en særskilt hjemmel til at

pålægge indhentning af målinger og udarbejdelse af forskrifter. Bemærkningerne

har således ikke givet anledning til ændringer i den endelige bekendtgørelse.

Side 6/7

4. Andet

Dansk Energi, Radius og Ørsted opfordrer til, Energistyrelsen inddrager eksperter

fra branchen med henblik på at sikre drøftelser af de markeds- og procesmæssige

forhold, der kan/skal støtte op om den nye bekendtgørelse.

Bemærkninger

Energistyrelsen skal bemærke, at styrelsen i høj grad ønsker, at indgå i dialog med

eksperterne i branchen. Styrelsen vil snarest muligt indkalde til dialogmøde med

deltagerne af den tidligere nettoafregningsgruppe.

Tekniq bemærker, at det er uklart, om bekendtgørelsen giver mulighed for

solcelleejere til at producere el til eget forbrug uden at betale elafgift m.m. af den

energi som forbruges, samtidig af solcelleanlæg.

Bemærkninger

Energistyrelsen bemærker, at elafgiftsfritagelsen for det direkte egetforbrug følger

af lov om elafgift af elektricitet. Denne fritagelse omhandler anlægsejerens egen

produktion af el fra anlæg, som anvender vedvarende energi og som direkte

forbruges. Den nye bekendtgørelse ændrer ikke på reglerne i lov om elafgift af

elektricitet. For yderligere spørgsmål vedrørende elafgiftsfritagelse for egetforbrug

må Energistyrelsen henvise til Skattestyrelsen.

Private høringsparter foreslår, at fritagelsen bliver ens for alle typer af produktion af

-fri energi, hvad enten denne energi produceres via sol, vind eller vand, og at

grænse for fritagelsen skal være 100 kW, for dermed at der er ens regler for alle og

for at give incitament til at opstille og drive mindre anlæg, uden at der gives

spekulationsmulighed.

Bemærkninger

Energistyrelsen bemærker, at de fastsatte anlægsgrænser tager højde for den

enkelte energitypes produktionseffektivitet. Grænserne er derfor fastsat på en

sådan måde, at en anlægsejer kan opnå helt eller delvis fritagelse

for betaling til

dækning af offentlige forpligtelser, herunder pristillæg til miljøvenligt elektricitet,

for

sit forbrug pba. ca. samme årlige elproduktion uanset, hvilken energitype, der er

tale om.

Side 7/7