Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2018-19 (1. samling)
EFK Alm.del Bilag 167
Offentligt
2006873_0001.png
Prioriterede energi-, klima- og telesager i EU, 1. halvår 2019
Dato
21. januar 2019
Prioriterede sager under det rumænske EU-formandskab
Generelt
Den 1. januar 2019 overtog Rumænien EU-formandskabet, hvilket også er start-
skuddet på et nyt trio-formandskab bestående af Rumænien, Finland og Kroatien.
Det rumænske formandskab står over for et ’kort’ formandskab, hvor den overord-
nede prioritet er at få afsluttet så mange af de igangværende lovgivningssager som
muligt, inden Europa-Parlamentet forventes at fokusere på det kommende valg.
Der vil under det rumænske formandskab blive afholdt følgende rådsmøder af rele-
vans for energi-, klima- og teleområdet: Energirådsmøde den 4. marts (evt.) og den
25. juni 2019, miljørådsmøde den 5. marts og den 26. juni 2019 og telekommunika-
tionsrådsmøde den 7. juni 2019.
Rådet
Miljø
Det rumænske formandskab forventes at arbejde videre med de igangværende
klimasager. Fokus vil bl.a. være på at opnå enighed med Europa-Parlamentet om
forslaget om CO2-reduktionskrav for tunge køretøjer. Trilog-forhandlingerne blev
påbegyndt den 8. januar.
Den primære politiske klimasag under det rumænske formandskab vil være Rådets
stillingtagen til Kommissionens udspil fra 28. november 2018 om en langsigtet la-
vemissionsstrategi. Udspillet skal sætte en retning for EU’s grønne omstilling. På
miljørådsmøderne den 5. marts og forventeligt også den 26. juni lægger formand-
skabet op til politiske drøftelser af sagen.
I første halvår af 2019 forventes Kommissionen desuden at fremlægge et forslag
om revision af den eksisterende EU-lovgivning om monitorering af CO
2
-udledninger
fra skibsfart samt et udkast til rådsbeslutning om fælles opfyldelse med Norge og
Island af EU’s bidrag til Parisaftalen.
Den 20.-21. maj 2019 afholder formandskabet et uformelt miljøministermøde i Bu-
karest, hvor fokus vil være på klimaforandringerne i EU og i international kontekst.
Rådet
Energi
Da det lykkedes det forrige formandskab at
afslutte de sidste energiforslag i ”ren
energipakken”, er der ikke så mange lovgivningsforslag tilbage, der skal afsluttes
under det rumænske formandskab. Formandsskabet forventes især at prioritere
fremdrift i gasdirektivet med henblik på at opnå en endelig aftale i Rådet og med
Europa-Parlamentet. Sagen vil muligvis blive drøftet på rådsmødet den 4. marts.
Side 1/2
EFK, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 167: Notat om energi-, klima- og telerelaterede EU-sager, 1. halvår 2019, fra energi-, forsynings- og klimaministeren
2006873_0002.png
Formandskabet har desuden lagt op til, at der skal opnås en generel indstilling på
forslaget om mærkning af dæk på rådsmødet den 4. marts, ligesom der er lagt op
til en drøftelse af energielementerne i Kommissionens udspil til en langsigtet lave-
missionsstrategi. Den langsigtede lavemissionsstrategi vil muligvis også blive drøf-
tet på energirådsmødet den 25. juni.
Formandskabet sigter desuden efter at have en drøftelse af fremtidens energisy-
stem på rådsmødet den 25. juni. Formandskabet forventes i forbindelse med disse
drøftelser at lægge særlig vægt på infrastruktur, nye teknologiers virkning på ener-
gisystemet og lagring. De indledende drøftelser af emnet forventes igangsat på
bl.a. det uformelle energiministermøde, der afholdes den 2. april i Bukarest.
Formandskabet ønsker desuden at nå så langt som muligt med Europa-
Parlamentet i forhold til at opnå en aftale om
oprettelse af ’Connecting Europe-
faciliteten’,
der bl.a. har fokus på fremme af energinfrastruktur.
Rådet
Telekommunikation
Det rumænske formandskab vil
under mottoet ”Borderless and Transformative Digi-
tal Europe”
arbejde for at fremme og afslutte så mange af de sidste lovgivningssa-
ger, der er fremsat under strategien for det digitale indre marked, inden valget til
Europa-Parlamentet. 20 ud af i alt 30 lovgivningsforslag er blevet vedtaget.
Formandskabet forventes særligt at sætte fokus på Europas potentiale for at blive
en global digital leder, herunder på teknologier som 5G, supercomputing og kunstig
intelligens som muligheder for europæisk dataøkonomi, men også udfordringer
som cybertrusler, dataadgang og mangel på digitale færdigheder. Hovedemnet for
telerådsmødet den 7. juni forventes at blive fremtidens digitale Europa, hvor der
lægges op til en vedtagelse af rådskonklusioner herom. Formandskabet planlæg-
ger desuden at afholde et uformelt teleministermøde den 1. marts med fokus på
fremtidens digitale Europa.
Det forventes at blive vanskeligt for formandskabet at afslutte forhandlingerne om
revisionen af e-databeskyttelsesforordningen. Formandskabet stiler dog efter at
opnå en mulig generel indstilling på rådsmødet den 7. juni. På rådsmødet forventes
formandskabet desuden at fremlægge en fremskridtsrapport om en rådsafgørelse
om Kommissionens deltagelse i World Radiocommunication Conference 2019.
Formandskabet overtager desuden trilogforhandlingerne om revisionen af PSI-
direktivet, hvor der er gode muligheder for at opnå en politisk aftale med Europa-
Parlamentet inden valget.
Formandskabet ønsker desuden at nå så langt som muligt med Parlamentet i for-
hold til at opnå en aftale om
oprettelse af ’Connecting
Europe-faciliteten’, der bl.a.
skal fremme den digitale infrastruktur.
Side 2/2