EFK, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 163: Talepapir fra det åbne samråd den 22/1-19 om at undgå tempotab i reduktionen af Danmarks drivhusgasudledninger(samrådsspm. M)

Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2018-19 (1. samling)
EFK Alm.del Bilag 163
Offentligt

Samråd i Folketingets Energi-, Forsynings- og Klima-

udvalg den 22. januar vedr. tempoet i den grønne om-

stilling

Kontor

Klimakontoret

Dato

22. januar 2019

J nr.

2018-4043

/ LSPRH

Samrådsspørgsmål M

I Folketingets Energi-, Forsynings- og Klimaudvalg har

Rasmus Nordqvist (ALT) og Christian Poll (ALT) stillet mi-

nisteren følgende samrådsspørgsmål M:

Samrådsspørgsmål M:

”Hvad

vil ministeren konkret gøre her og nu for at undgå, at

tempoet i reduktionen af Danmarks drivhusgasudledninger i

årene 2021-2030 blive reduceret til blot en fjerdedel af

den nuværende reduktionshastighed (2011-2020), som

Klimarådet

–

regeringens egen klimarådgiver

–

vurderer i

sin nye rapport (Status for Danmarks klimamålsætninger og

-forpligtelser 2018)?

Hvad er ministerens holdning til, at tempoet i den grønne

omstilling bremses markant, selv hvis energiaftalen fra juni

2018 og regeringens klima- og luftudspil gennemføres i de-

res nuværende form?”

Ministerens svartale:

Tak for spørgsmålene.

Lad mig starte med at slå fast, at jeg til fulde deler

spørgernes syn på alvoren i klimaudfordringen

–

på nødvendigheden af handling nu

–

og handling i

mere end ord.

Side 1/10

EFK, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 163: Talepapir fra det åbne samråd den 22/1-19 om at undgå tempotab i reduktionen af Danmarks drivhusgasudledninger(samrådsspm. M)

Det er også grunden til, at regeringen med rettidig

omhu har lagt vigtige trædesten for at fortsætte den

grønne omstilling af Danmark i det næste årti med

sigte på klimaneutralitet senest i 2050.

Den første trædesten blev lagt sammen med et

enigt Folketing, da vi alle i sommer stillede os bag

energiaftalen, som blandt andet vil sikre et helt

grønt elsystem i 2030.

Den anden trædesten blev så regeringens egen, da

vi i oktober fremlagde et klimaudspil, som for første

gang i Danmark for alvor tager fat på udfordringerne

inden for de øvrige klimaudledende sektorer: trans-

port og landbrug.

En stor del af de 38 initiativer, som regeringen lag-

de frem med klima- og luftudspillet er allerede

igangsat. Resten følger snarest.

Det er handlekraft. Det er at tage ansvar. Og jeg vil

gerne slå fast, at det kun er første akt. Vi er langt fra

færdige. På samme vis som man i 2009 heller ikke

havde besluttet alt, hvad der skulle ske frem mod

2020.

Med dette sagt, tillad mig så at starte bagfra med

det andet spørgsmål: For hvad er min holdning til,

at tempoet i den grønne omstilling bremses mar-

kant?

Det kommer sikkert ikke bag på spørgerne

–

og slet

ikke med det, jeg lige har sagt, men jeg er simpelt-

hen ikke enig i den påstand.

Side 2/10

EFK, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 163: Talepapir fra det åbne samråd den 22/1-19 om at undgå tempotab i reduktionen af Danmarks drivhusgasudledninger(samrådsspm. M)

Vi har set markant faldende danske drivhusgasud-

ledninger i de seneste to årtier. Det er godt. Det

skylder vi hinanden

–

og et ansvarligt Danmark

–

tak for.

Vi har opbygget et grønt energisystem i verdens-

klasse, og vi er gentagne gange blevet kåret som

verdensførende.

Og de borgerlig-liberale partier har taget ansvar he-

le vejen igennem. I 13 af de seneste 17 år, hvor

Danmark har styrket sin grønne position, har landet

haft en borgerlig-liberal regering.

Det giver ikke os patent på den grønne omstilling.

Men det viser, at det ikke passer, når andre siger, at

vi ikke er ambitiøse på klimaets vegne.

Vi har netop gennemført det første teknologineutra-

le udbud, hvor sol og vind konkurrerer. Resultatet er

et støttebeløb til grøn strøm langt under sædvanligt

niveau. Satsen er gennemsnitligt 2,28 øre per kilo-

watttime, hvilket er 6 gange lavere end tidligere. Det

synes jeg er et stort resultat for klimaet. Og et resul-

tat af en borgerlig-liberal beslutning, som oppositio-

nen jo var imod.

Vi demonstrerer også ansvar i den grønne omstil-

ling med regeringens mål om udfasning af kul frem

mod 2030. Det er et kraftigt signal, der virker. Det

har vi senest set med udmeldingen om, at Esbjerg-

værket lukker i 2022.

Side 3/10

EFK, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 163: Talepapir fra det åbne samråd den 22/1-19 om at undgå tempotab i reduktionen af Danmarks drivhusgasudledninger(samrådsspm. M)

Og så har vi med klimaudspillet, som jeg nævnte

indledningsvis, nu for alvor taget fat på de sektorer,

der bliver rigtigt svære at omstille, nemlig landbrug

og transport.

Jeg ved godt, at der ikke er lang tid til valget. Men

ærlig talt: At påstå, at regeringen ikke gør nok for

den grønne omstilling, det er urimeligt. Og det er at

tale mod bedre vidende.

Den grønne omstilling går nu ind en ny fase. Og re-

geringen har

–

også uden oppositionens bidrag

–

brudt nyt land.

De lavt hængende frugter er væk, kære venner. Når

der næsten ikke er fossile brændsler tilbage i ener-

gisektoren, så kan vi ikke reducere meget mere der.

Vi står nu over for en svær omstilling af transport-

og landbrugssektoren. Spillebanen for den næste

fase af klimaomstillingen er derfor en helt anden,

end den vi har haft hidtil. De grønne teknologier in-

den for transport og landbrug er endnu ikke modne,

eller også er de dyre.

Det er derfor, at vi ser, at reduktionskurven frem

mod 2030 falder langsommere end hidtil. Det er der

ikke noget unaturligt i. Og jeg synes ikke, at det er

meningsfuldt at anklage regeringen for manglende

ambitioner på den baggrund.

Regeringen tager netop udfordringen op. Regerin-

gen er påbegyndt den videre færd, hvor andre indtil

nu ikke har taget fat.

Side 4/10

EFK, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 163: Talepapir fra det åbne samråd den 22/1-19 om at undgå tempotab i reduktionen af Danmarks drivhusgasudledninger(samrådsspm. M)

Og jeg kan forsikre, at regeringen vil gøre det, der

skal til for at omstille transportsektoren og land-

brugssektoren og fastholde de høje ambitioner for

den grønne omstilling.

Men det er en opgave, der kommer til at tage tid.

Bilparken bliver ikke udskiftet fra den ene dag til

den anden. Og vi opfinder ikke de gode klimaløs-

ninger i landbruget fra den ene dag til den anden.

Det er en stor udfordring. Det skal jeg være den før-

ste til at erkende. Det er også derfor, at vi er nødt til

at arbejde med fornuftsbaserede, konkrete løsnin-

ger, der giver reelle reduktioner. Og samtidig skal vi

have tanke for, at pengene til omstillingen skal være

der, og at vi får mest mulig klimaeffekt for hver en

krone.

[Ambitiøs omstilling af energi, transport og

landbrug]

Og lad mig nu forklare, hvorfor regeringens kurs

mod 2050 er den rigtige.

Energisektoren er intet mindre end revolutioneret,

og vi reducerer CO2-udledningerne herfra i en im-

ponerende hastighed. Den udvikling vil fortsætte,

det har vi sikret med energiaftalen.

Og hvad er det så, vi gør inden for transport og

landbrug?

Lad mig starte med transportsektoren, hvor udled-

ningerne over tid indtil nu kun er gået én vej. Opad.

Side 5/10

EFK, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 163: Talepapir fra det åbne samråd den 22/1-19 om at undgå tempotab i reduktionen af Danmarks drivhusgasudledninger(samrådsspm. M)

Regeringens målsætning om stop for salg af nye

benzin- og dieselbiler fra 2030 vil vende den udvik-

ling. Allerede frem mod 2030 reduceres udlednin-

gerne fra personbilerne, og på sigt vil de forsvinde

helt. Det synes jeg er ambitiøst.

Vi sætter handling bag ordene, og har med klima-

og luftudspillet igangsat en række tiltag, der skal

støtte op om salget af grønne biler her og nu.

Vi gennemførte før jul afgiftslempelser, der betyder,

at elbiler under 400.000 kr. slet ikke skal betale re-

gistreringsafgift de næste to år.

Og lige om lidt går vi i luften med den kommission,

der skal se på, hvordan vi bedst gør transportsekto-

ren grøn. Vel og mærke uden at tabe den velfærds-

økonomi på gulvet, som jeg ved, at oppositionen

gerne vil fastholde

–

også selvom dele af oppositio-

nen har svært ved at bruge pengene på den grønne

omstilling.

Regeringen har valgt den eneste seriøse tilgang,

når vi skal nytænke et område, hvor staten hvert år

får ca. 50 mia. kr. i indtægter til velfærdssamfundet.

Vi presser også på i EU, for Danmark har ikke selv

en bilproduktion. Vi kan ikke alene påvirke bilindu-

strien til at blive grønnere. Regeringen arbejder der-

for også for, at EU får en plan for udfasning af ben-

zin- og dieselbiler.

Og det virker at presse på i EU.

Side 6/10

EFK, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 163: Talepapir fra det åbne samråd den 22/1-19 om at undgå tempotab i reduktionen af Danmarks drivhusgasudledninger(samrådsspm. M)

EU besluttede i december at stramme CO2-kravene

til nye personbiler og varevogne. Og EU's klimami-

nistre blev i december for første gang nogen sinde

enige om at stille CO2-krav til nye lastbiler. I de vi-

dere forhandlinger med Parlamentet, vil vi fra dansk

side gøre, hvad vi kan for at øge reduktionskravene

til lastbiler.

Vi skal heller ikke glemme den offentlige transport.

Regeringens mål er, at det skal være helt slut med

CO2-udledning og luftforurening fra busserne i by-

erne fra 2030. Det er godt

–

både for klimaet og

danskernes sundhed. Det skal vi nu til at drøfte

nærmere med kommunerne, og det glæder jeg mig

meget til.

Og vi har også netop moderniseret taxaloven, så

der nu er garanti for en taxitilladelse til op til 300

grønne taxier.

Omstillingen af transportsektoren er et langt, sejt

træk, hvor vi skal spille på mange tangenter, både

herhjemme og i EU. Men når vi kommer i mål, sæn-

ker vi drivhusgasudledningerne fra Danmark mar-

kant.

På samme vis vil regeringens klimaforskningsind-

sats inden for landbruget på sigt føre til reduktioner.

På landbrugsområdet har vi i dag ikke en løsning,

der kan det samme, som vindmøllen kan for energi-

sektoren. Det er vi nødt til at finde, før vi for alvor

kan gøre noget ved landbrugets udledninger.

Side 7/10

EFK, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 163: Talepapir fra det åbne samråd den 22/1-19 om at undgå tempotab i reduktionen af Danmarks drivhusgasudledninger(samrådsspm. M)

Vi kunne jo selvfølgelig vælge at stille krav og på-

lægge landbruget byrder. Det vil gå ud over produk-

tionen i et stærkt konkurrenceudsat dansk landbrug.

Så ville vi sænke drivhusgasudledningerne, det er

klart. Men alle kan sige sig selv, at verden er nødt til

at have en landbrugsproduktion fremover.

Og jeg kan ikke se, hvorfor vi ikke skal have en

stærk landbrugsproduktion i Danmark. Dels af hen-

syn til vores økonomi. Men også fordi, at vi dermed

kan lave et dansk klima-landbrugs-laboratorium,

hvor vi udvikler de rigtige klimaløsninger til landbru-

get globalt.

På den måde kan vi også gå foran i den grønne

omstilling på landbrugsområdet og eksportere vores

erfaringer og løsninger til andre lande. Det synes

jeg er meget mere visionært og meget bedre for

klimaet på den lange bane, end at begrænse den

danske landbrugsproduktion nu og her.

Regeringen iværksætter nu en ambitiøs klimaforsk-

ningsindsats i landbruget til 90 mio. kr. Vi har netop

offentliggjort indkaldelsen af forskningsprojekter.

Og så igangsætter vi de konkrete tiltag, der giver

drivhusgasreduktioner her og nu. Det gælder for

eksempel forbedring af biogasanlæg, udbredelse af

luft- og klimavenlig staldteknologi og etablering af

en jordfordelingsfond.

Endelig presser vi på i EU for en ambitiøs europæ-

isk klimaindsats i landbruget.

Side 8/10

EFK, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 163: Talepapir fra det åbne samråd den 22/1-19 om at undgå tempotab i reduktionen af Danmarks drivhusgasudledninger(samrådsspm. M)

Der er brug for fælles forskning, udvikling og de-

monstration på tværs af EU, og der er brug for ens-

artede rammer for indsatsen.

Fælles rammer på EU-niveau vil være med til at

forhindre konkurrenceforvridning mellem landene

som følge af klimaindsatsen.

[Den videre indsats]

Det er alt sammen helt konkrete indsatser, som vil

medføre betydelige reduktioner

–

og det på forkant

af den næste reduktionsperiode, som spørgerne

henviser til.

Men jeg vil gerne slå helt fast, at vi langt fra i mål

med klimaindsatsen endnu.

Regeringens indsats stopper ikke med energiaftalen

og klima- og luftudspillet. Regeringen har lagt faste

stocktakes ind for klimaindsatsen frem mod 2030.

Og vi vil tage yderligere initiativer og sætte yderlige-

re midler af til klimaindsatsen fremover.

Regeringen har med klima- og luftudspillet fremlagt

flere konkrete tiltag, end der er fremlagt af nogen

regering før

–

og som oppositionen umuligt kan væ-

re uenig i, er stærkt nødvendige.

Den store klimaudfordring, vi har i transport og

landbrug, kræver et langt, sejt træk, hvis vi skal

skabe dramatiske drivhusgasreduktioner i Danmark

fremover. Og hvis vi i sidste ende skal nå målet om,

at Danmark skal være klimaneutralt senest i 2050.

Side 9/10

EFK, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 163: Talepapir fra det åbne samråd den 22/1-19 om at undgå tempotab i reduktionen af Danmarks drivhusgasudledninger(samrådsspm. M)

Det kræver en omfattende forskningsindsats og

teknologiudvikling i både transport og landbrug. Og

det kræver også, at vi udvikler løsninger til at opta-

ge CO2 fra luften, for det bliver der brug for.

Det lange, seje træk er regeringen godt i gang med,

og det kræver, at partierne i Folketinget bakker op.

Men indtil videre bærer oppositionens klimaindsats

mest præg af mediestunts og valgkamp

–

der er i

hvert fald ikke vilje til at bære konkrete resultater

igennem for klimaet.

Det måtte vi sande før nytår på elbilsområdet, hvor

oppositionen blokerede for en aftale med rigtig

mange gode grønne elementer.

Klimaet kan ikke vente. Udfordringen er alt for alvor-

lig til, at politisk spin skal stå i vejen for, at vi kom-

mer videre med klimaindsatsen.

Jeg vil derfor igen appellere til politisk samling om

denne samfundskritiske dagsorden

–

og til at oppo-

sitionen snart tager handsken op.

Tak for ordet.

Side 10/10