EFK, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 16: Materiale fra DI til brug for høringen om affaldssektoren d. 11/10-18

Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2018-19 (1. samling)
EFK Alm.del Bilag 16
Offentligt

Vision og konkret anbefaling

AFFALD SKAL BLIVE

TIL NYE RÅVARER PÅ

ET CIRKULÆRT OG

REGULERET MARKED

DET ER NU

Men udviklingen går baglæns

s. 2

DET ER MULIGT

Men det kræver vilje til forandring

s. 6

DET ER KONKRET

Erhvervslivets anbefaling på to sider

s. 10

EFK, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 16: Materiale fra DI til brug for høringen om affaldssektoren d. 11/10-18

DET ER NU

Årtiers nøl spænder ben for

fremtidens affaldssektor

Danmark var først med at skifte lossepladser ud med

forbrænding. Nu skal vi videre. Det er alle er enige om. Men

reelt er vi ved at komme sidst med cirkulær økonomi og

materialecirkulation.

Verden har de sidste 20 år bevæget sig langt

på affaldsområdet. Flere lande omkring os har

skabt markeder for genanvendte ressourcer og

er langt fremme med teknologi og investerin-

ger i nye anlæg.

I samme periode har Danmark bevæget sig

baglæns. Blot fra 2010 til 2014, som de nyeste

tal dækker, er Danmark faldet fra en 8. plads til

en 10. plads i EU målt på at genanvende affald.

Den udvikling skal vendes. Ambitionen bør

være, at Danmark er i front, så vi genanvender

mere og bedre, holder affaldsressourcerne i

landet, skaber arbejdspladser og understøtter

udviklingen af cirkulære forretningsmodeller.

Debatten om en grundlæggende ny organi-

sering af affaldssektoren har kørt siden 2002.

De nuværende regler bygger på udfordringer,

teknologi og miljøforståelse fra 1980’erne.

Rammer og opgavefordeling mellem kom-

muner og private er uklare, og uklarhedheden

hæmmer private investeringer og opbygning

af kapacitet.

Modsat betyder de manglende beslutninger, at

kommunerne investerer storstilet ud fra lokale

mål i ulige konkurrence med private. Kom-

munerne overtager flere og flere aktiviteter,

og sektoren bevæger sig i en tiltagende lokal

retning, hvor national ensartethed og stordrift

negligeres til fordel for suboptimering, uensar-

tede anlæg og løsninger i mindre skala.

Situationen er lige nu

•

At private investerer markant mindre i

Danmark end i landene omkring os

At der ikke bliver tænkt i helhed,

ensartethed og storskala

At kommunerne investerer i anlæg, der

primært dækker lokale behov

At der er tiltagende ulige konkurrence

mellem kommunale og private

At virksomhederne mister konkurrence

kraft over for landene omkring os

Det er modsat de strategier og mål, der har

været talt om i årevis.

Det haster, hvis ikke Danmark skal låses fast

af kommunale, knobskudte millioninvesterin-

ger og dermed miste muligheden for at træffe

strategiske beslutninger med blik for helheden

og fremtiden. Jo længere vi sakker bagud og

jo flere kommunale investeringer, der foreta-

ges – jo længere bliver vejen tilbage. Derfor er

det nu, der skal træffes langsigtede politiske

beslutninger, som kan skabe rammerne for en

bedre udvikling.

DANMARK ER I DAG ET AF DE LANDE

I EUROPA, DER FORBRÆNDER MEST

AFFALD. VI BRÆNDER I DAG CA. 25 PRO-

CENT AF DEN SAMLEDE MÆNGDE AF-

FALD SVARENDE TIL 3 MILLIONER TONS.

EFK, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 16: Materiale fra DI til brug for høringen om affaldssektoren d. 11/10-18

Danmark sakker bagud i EU målt på genanvendelse

Genanvendelse 2010

Luxembourg

Holland

Belgien

Italien

Østrig

Storbritanien

Polen

Danmark

Tyskland

EU (28 lande)

Slovenien

Sverige

Tjekkiet

Litauen

Frankrig

Portugal

Spanien

Cypern

Letland

Slovakiet

Irland

Ungarn

Rumænien

Finland

Bulgarien

Kroatien

Malta

Estland

Grækenland

20%

40%

60%

80%

100%

Genanvendelse 2014

Belgien

Slovenien

Holland

Italien

Luxembourg

Østrig

Letland

Polen

Tjekkiet

Danmark

Storbritanien

Litauen

(28 lande)

Tyskland

Portugal

Frankrig

Sverige

Kroatien

Spanien

Irland

Finland

Slovakiet

Ungarn

Cypern

Rumænien

Malta

Estland

Bulgarien

Grækenland

20%

40%

60%

80%

100%

Målt på evnen til at genanvende affald er Danmark fra

2010 til 2014 faldet fra en 8. plads til en delt 10. plads i

EU sammen med Storbritanien. (Kilde: Eurostat)

Stigende råvarepriser presser konkurrenceevnen

Udgifter til løn m.m.

23%

52%

Udgifter til råvarer og

forarbejdede materialer

Udgifter til tjenester,

18%

vand m.m.

Udgifter til energi

Udgifter til råvarer udgør størstedelen af produktions-

virksomhedernes omkostninger. Samtidig betyder sti-

gende knaphed på ressourcer, at råvarepriserne stiger.

Derfor er det – også for konkurrenceevnen – nødvendigt

at omstille til cirkulær økonomi, så råvarerne forbliver

længere tid i kredsløbet. Det er samtidig nødvendigt, at vi

sikre en effektiv og konkurrencedygtig affaldsbehandling

for dansk affald, således at danske virksomheder ikke

taber konkurrencekraft. (Kilde: Danmarks Statistik)

EFK, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 16: Materiale fra DI til brug for høringen om affaldssektoren d. 11/10-18

CASE

Lovgivning og kommuner

bremser bio-frontløber

Affaldslovgivningen var tæt på at standse

millioninvestering i bioanlæg på Fyn. Men

lovgivningen blev ændret og 100 millioner kroner

investeret. Nu vil kommunen investere i et tilsvarende

og konkurrerende anlæg.

Danmark har efterhånden en række state-of-

the-art anlæg, som kan omdanne madaffald til

nye ressourcer i form af gødning og bioenergi.

Men desværre understøtter lovgivningen og

rammevilkårene ikke udviklingen. Faktisk viser

sagen om NC Miljø på Fyn tydeligt, hvordan

den nuværende lovgivning står i vejen for

udvikling af affaldssektoren og hæmmer er-

hvervslivet i at satse.

NC Miljø er en frontløber, der både er blevet

bremset af lovgivningen og nu også risikerer

ulige konkurrence fra et kommunalt finansieret

projekt – efter der er investeret 100 millioner

private kroner i et anlæg, der kan netop det,

samfundet ønsker.

NC Miljø var tidlig med at investere massivt i ud-

vikling af teknologi, der kan omdanne organisk

affald til biopulp. Og i samarbejde med Energi

Fyn byggede de en rørledning fra det nye anlæg

og direkte ind i energianlægget ved siden af. En

symbiose, hvor affald bliver til nye ressourcer.

Udfordringen var bare, at en stor del af det

madaffald, som NC Miljø modtog, kom fra

madspild i detailhandlen. Derfor var det fortsat

emballeret.

Lovgivningen var på det tidspunkt, at emballe-

ret madaffald skulle køres til forbrænding. Det

krævede dermed ændret lovgivning at få lov til

at sortere og genanvende plasten fra embal-

lagen og bruge de udløbne fødevarer som

energikilde og gødning.

Da den forhindring var overkommet – og pen-

gene investeret – kom Odense Kommune ind

i billedet. De har netop besluttet at investere

et tocifret millionbeløb i et anlæg, der kan det

samme. Begrundelsen er, at kommunen ikke

vil risikere et privat monopol. Men virkelighe-

den er, at der allerede er seks anlæg i Dan-

mark, der kan det samme.

Kommunerne kan under hvile-i-sig selv prin-

cippet etablere anlæg uden økonomisk risiko.

Og med anvisningsret, lokalplaner og tilsyn i

hånden kan de sikre sig adgang til affaldet for

næsen af de private, der har taget risikoen og

er gået forrest. Det er ulige konkurrence.

EFK, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 16: Materiale fra DI til brug for høringen om affaldssektoren d. 11/10-18

EFK, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 16: Materiale fra DI til brug for høringen om affaldssektoren d. 11/10-18

Affaldssektoren

skal indrettes efter

aftagernes behov

Affald skal ses som en råvare. Derfor

skal det konkurrenceudsættes, og

sektoren skal tage afsæt i aftagernes

behov. Sådan er det ikke i dag.

DET ER MULIGT

Cirkulær økonomi betyder – på affaldsområdet

– at mest muligt affald skal genanvendes og

indgå i ny produktion. Det kræver et paradig-

meskifte.

Før cirkulær økonomi blev et begreb var affald

noget, borgerne skulle af med nemmest muligt

og med færrest mulige negative konsekvenser

for miljøet. Affald var et problem, og fokus var

på borgerens bekvemmelighed.

Men hvis affald skal være en råvare for produkti-

onsvirksomheder, så skal affaldssektoren sætte

kunden – produktionsvirksomhederne – i fokus.

Aftagerens behov skal være styrende for

udviklingen. Sektoren skal indrettes til at

matche udbuddet med efterspørgslen hos

dem, der vil købe genanvendte råvarer i stedet

for jomfruelige. Der skulle gerne blive flere af

dem.

Led for led gennem kæden fra skraldespand til

samlebånd skal der styres efter markedet og

efterspørgslen, så vi sorterer affaldet i frakti-

oner, der kan afsættes på markedet. På den

måde sikrer vi reel genanvendelse. For det er i

sidste ende produktionsvirksomhederne, der

skal drive den cirkulære omstilling.

Kommunernes rolle som myndighed og plan-

lægger skal stå stærkt og bl.a. være garant for,

at indsamling og kildesortering fungerer for

borgerne, der skal af med affaldet.

EFK, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 16: Materiale fra DI til brug for høringen om affaldssektoren d. 11/10-18

Derfor peger erhvervslivet på konkurren-

ceudsættelse af alt affald som vejen frem.

Genanvendelse af affald er en opgave for

private virksomheder på et reguleret marked.

At være råvareleverandør er ikke en kommu-

nal kerneopgave.

”Hvis affald skal være en

råvare for produktions

virksomheder, så skal

affaldssektoren gennemsyres

af samme kundeorienterede

tankegang som i enhver

produktionsvirksomhed.

Kunden skal i fokus.”

HVIS AFFALD FOR ALVOR SKAL BLIVE

EN RÅVARE, KRÆVER DET BL.A.:

• Stabil og dokumenteret kvalitet i de

genanvendte materialer.

• Forsyningssikkerhed for aftagerne.

• At genanvendte materialer kan konkur

rere på pris og kvalitet med jomfruelige.

• Investeringer i teknologi og innovation –

ikke alle løsninger er på plads endnu.

• Flere, større og mere specialiserede

genanvendelsesanlæg, så Danmark i

storskala kan koble sig på et europæisk

marked – retningen er allerede sat i EU’s

affaldsdirektiver, og handel med affald

bliver stadig mere international.

• At de virksomheder, der har evnerne

til genanvendelse, kan få adgang til

affaldet. For nogle affaldstyper vil der

kun være økonomi i storskalaanlæg, hvis

affald fra private og erhverv puljes.

EFK, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 16: Materiale fra DI til brug for høringen om affaldssektoren d. 11/10-18

CASE

Sammenblanding i indsamlingen

hæmmer genanvendelse

Reiling Glasrecycling Danmark ApS er en tysk-

ejet familievirksomhed, der har specialiseret

sig i genbrug af bl.a. glas. Virkomheden har af-

delinger i Tyskland, Polen, Sverige og Danmark.

De oplever, at den kommunale trend med

sammenblanding af plast-, metal- og glasaf-

fald udfordrer kvaliteten i det genbrugsglas,

virksomheden oparbejder.

“Risikoen er, at vi kan ende med ikke at kunne

oparbejde glasset til den kvalitet, glasvær-

kerne kræver. Kravet er maksimalt 20 gram

urenheder per ton glas. Det er ikke meget. Til

gengæld er gevinsten stor. Udover at materia-

lerne bliver genanvendt, sparer glasværkerne

30-35 procent energi, når de bruger genan-

vendt glas”, siger afdelingsleder Kim Lykke fra

Reiling Glasrecycling Danmark ApS.

Han ønsker sig derfor, at flere kommuner end i

dag tager hensyn til næste led i kæden, når de

indsamler. Bl.a. skal de sikre, at glas og plastik

adskilles i indsamlingen. Ellers kan produkti-

onsvirksomhederne blive tvunget til at vælge

det genanvendte glas fra eller nøjes med en

mindre andel af ”gammelt glas” i produktio-

nen. Begge dele hæmmer genanvendelsen.

Problemet findes tilsvarende i andre dele af

affaldsbranchen. Derfor ønsker erhvervslivet

bredt, at der i højere grad tages hensyn til

afsætningsmulighederne, når indsamlingen af

affald hos borgerne tilrettelægges.

CASE

Spild af fiskekasser blev til

millionforretning

Familien Steffensen vidste for få år siden ikke

noget om plastik. De levede af at købe og sæl-

ge fisk i Hanstholm-virksomheden Hawfisk.

Det gør de stadig – men irritation over tomme

fiskekasser, der fyldte op til ingen nytte, blev

startskuddet til en ny virksomhed.

De købte en kværn og begyndte at komprimere

kasserne. Det kom der en egentlig virksomhed

ud af. Siden har de investeret i en fabrik, der

kan omdanne fiskekasserne til PS-granulat,

der er en råvare for plastproducenter.

EPS-recycle er i dag blevet til en millionfor-

retning, der forarbejder plastik fra Sverige,

Danmark, Polen, Holland og Frankrig. Og

forventningen er, at de også vil modtage plast

fra USA, Skotland, Irland, England, Estland og

Italien inden længe.

Virksomheden EPS-recyle var aldrig blevet til

noget, hvis ikke adgangen til erhvervsaffald var

blevet liberaliseret i 2009. Så havde de nemlig

ikke haft lov til at arbejde med affaldet, som

kommunen før havde monopol på. Dette skal

affaldslovgivningen kunne rumme mere af.

EFK, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 16: Materiale fra DI til brug for høringen om affaldssektoren d. 11/10-18

CASE

Stena Recyclings

investeringer går uden

om Danmark

Stena Recycling investerer store

beløb i anlæg og teknologi til gen

anvendelse. Bare ikke i Danmark.

Svenske Stena Recycling opererer i både

Sverige, Norge, Danmark, Finland og Polen. De

investerer millionbeløb i anlæg og teknologi til

affaldshåndtering - blandt andet til behandling

og genanvendelse af plastik- og elektronikaffald.

De nærmer sig milliarden i investeringer i

Sverige og er i fuld gang med et større investe-

ringsprojekt i Polen.

I Danmark ser det anderledes ud. Her har

virksomheden inden for de seneste 10 år kun

gennemført én større investering. Nemlig i et

metalbehandlingsanlæg i Grenå til omkring

70 millioner kroner, der leverer iturevet metal

videre til forarbejdning i Sverige.

For Stena Recycling er det i princippet ligegyl-

digt, hvilket land der investeres i, bare ”busi-

ness-casen” hænger sammen. Og her spiller

forsyningssikkerhed en afgørende rolle.

Det handler om stabile rammer, så de er sikre

på at kunne få de mængder, de skal bruge for

at tilfredsstille efterspørgslen og fylde anlæg-

get. Det handler også om, at de skal kunne ind-

gå aftaler med mange forskellige leverandører

af affald, så de ikke risikerer, at fødekæden

tørrer ud. Dét halter det med i Danmark, fordi

kommunerne har monopol på husholdnings-

affaldet, og fordi de bruger monopolet til selv

at investere i lokale små anlæg i stedet for via

udbud at finde de rigtige og større løsninger.

Desuden er det afgørende, at affaldsregler-

ne fokuserer på kvaliteten i de genanvendte

materialer.

I Danmark er der primært fokus på, at det

skal være nemt at komme af med affaldet for

borgerne. Modsat er der i Sverige mere fokus

på ensartethed i indsamlingen og på kvaliteten

i de genanvendte materialer.

Sverige vinder dermed ressourcerne, investe-

ringerne og arbejdspladserne.

Slutteligt er korte udbudsperioder på to – tre

år for en kontrakt ikke nok til at tjene store

investeringer hjem. Kombineret med utilstræk-

kelig vægtning af miljø, arbejdsmiljø og sikker-

hed i udbuddene er det med til at gøre Danmark

mindre interessant at investere i. Dertil kommer,

at mangelfuldt tilsyn gør konkurrencen sværere i

Danmark, fordi man i princippet kan tjene penge

på at være mindre ambitiøs.

AFFALDET HÅNDTERES I UDLANDET

Danmark eksporterer 2,2 mio. tons affald, hvoraf

jern og metal udgør næsten halvdelen. Papir og pap

kommer efter sammen med restprodukter fra af-

faldsforbrænding. Af elektronik og plast eksporteres

ca. halvdelen af den indsamlede mængde.

EFK, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 16: Materiale fra DI til brug for høringen om affaldssektoren d. 11/10-18

DET ER KONKRET

Konkrete

anbefalinger fra

erhvervslivet

NATIONALE RAMMER

• Ambitiøse genanvendelsesmål

• Stærk tilsynsmyndighed

• Klassificering og sorteringskrav for affald

fastsættes nationalt for at skabe ensartede

mængder og lige vilkår på markedet.

Erhvervslivets anbefaling til

indretningen af sektoren bygger på

klare og gennemskuelige rammer

på nationalt, kommunalt og privat

niveau. Mere konkret er der en række

områder, hvor regler og krav derfor

bør ændres.

KOMMUNALE RAMMER

• Udbyde indsamling og behandling af

husholdningsaffald

• Styring af affaldet mod øget genanvendelse

• Tilpasning af kildesortering og indsamling til

lokale forhold

• Ingen anvisningsret

VIRKSOMHEDERNES RAMMER

• Fokus på at få mest muligt ud af

affaldsressourcerne

• Indfri genanvendelsesmål gennem

innovation, samarbejde og investeringer

• Klare krav til kvalitet ved brug af

standardiseringsprincipper

Konkurrenceudsæt husholdningsaﬀaldet

Håndteringen af husholdningsaffaldet skal

konkurrenceudsættes, og kommunerne skal i

mindre grad end i dag drive affaldsvirksomhed.

Kommunerne skal fortsat agere myndighed

og styre husholdningsaffaldet mod stadigt

højere genanvendelsesprocenter, mens det er

virksomheder, der løser opgaven konkret.

EFK, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 16: Materiale fra DI til brug for høringen om affaldssektoren d. 11/10-18

Indbyg krav i udbuddene og skab et

reguleret marked

Målet er ikke et totalt frit marked, men et re-

guleret marked, hvor kravene til behandling og

serviceniveau i affaldshåndteringen styres i de

konkrete udbud og meget gerne også i tætte

samarbejder mellem private virksomheder og

kommuner. I udbuddene kan leverandørerne

forpligtes til at nå eksempelvis en bestemt

genanvendelsesprocent, og økonomiske inci-

tamenter kan tilføjes for at understøtte inno-

vationen - for eksempel ved at en virksomhed

belønnes økonomisk for at genanvende mere

end 70 procent af en given type affald. Der kan

også anvendes standarder og certificeringer

for at sikre kvalitet og service.

husholdningsaffald, men borgerne skal sam-

tidig have mulighed for at vælge at aflevere

affald til andre registrerede modtagere end

kommunen. Det sker allerede i dag, at borgere

f.eks. afleverer eller sælger cykler og tram-

poliner til skrothandleren eller slidte jeans til

en tøjbutik – og det skal borgerne ikke kunne

straffes for.

Speciﬁcer kravene til erhvervslivets

aﬀaldshåndtering

Kravene til affaldssortering hos erhvervs-

virksomhederne skal kvalificeres. EU’s mål

skal omsættes i klare forpligtigelser over for

virksomhederne, så det er klart, hvornår de

lever op til reglerne. Det vil også gøre det let-

tere at føre tilsyn. Klassificeringen af affaldet

skal ensrettes, så det er klart og ens for alle

virksomheder, hvilke affaldstyper, der skal gen-

anvendes, materialenyttiggøres, forbrændes

eller deponeres. I forhold til forbrændingsegnet

erhvervsaffald skal virksomhederne frit kunne

vælge, hvem de vil aflevere det til.

Styrk tilsynet

Der er behov for et stærkt og ensartet affalds-

tilsyn med både offentlige og private aktører,

som kan sikre, at affaldet behandles korrekt.

Ingen skal ikke kunne snyde på vægten. Af-

faldstilsynet skal have klare krav til indsatsen

og dokumentationen og samtidig være risiko-

baseret og uafhængigt.

Stil krav til kvaliteten af det behandlede

aﬀald

Der skal i højere grad fastsættes nationale og

specifikke behandlings- og kvalitetskrav til den

efterfølgende affaldsbehandling for speci-

fikke affaldstyper, så markedet ved, hvad der

forventes og således kan investere på et oplyst

og stabilt grundlag. Alle regler og ordninger

skal så vidt muligt have ensrettede incitamen-

ter, så vægtningen mellem miljø og økonomi

er foretaget og ikke overlades til den enkelte

aktør. Også her skal udgangspunktet være

udnyttelsen af slutproduktet.

Kommunernes indsamlingsordninger skal

ensrettes, og de skal ikke have monopol på

aﬀaldet

Med afsæt i nationale sorteringskrav skal

kommunerne tilpasse kildesorteringen og

indsamlingsordningerne for husholdnings-

affald til de lokale forhold. Kommunerne skal

fortsat have en fulddækkende indsamling af

EFK, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 16: Materiale fra DI til brug for høringen om affaldssektoren d. 11/10-18

Dansk Industri

Chefkonsulent

Iben Kinch Sohn

+45 3377 3713

[email protected]

GenvindingsIndustrien

Sekretariatschef

Lisbet Hagelund

+45 4187 0830

[email protected]

Plastindustrien

Miljøpolitisk chef

Christina Busk

+45 3330 8630

[email protected]

Dansk Erhverv

Chefkonsulent

Lisbet Hagelund

+45 4187 0830

[email protected]

Affalds og Ressourceindustrien

Sekretariatsleder

Marianne Munch Jensen

+45 5151 9874

[email protected]

Dansk Byggeri

Chefkonsulent

Simon Stig-Gylling

+45 7216 0267

[email protected]

DTL

Chefkonsulent

Niels Bukholt

+45 7015 9500

[email protected]

Danmark var først med at skifte

lossepladser ud med forbrænding.

Men i dag er udviklingen gået i stå,

og reelt sakker vi bagud med at

omstille til cirkulær økonomi og

materialecirkulation.

Det haster med at beslutte fremtidens

organisering af affaldssektoren, så ud-

viklingen ikke bliver defineret af stigende

kommunale og lokalt fokuserede investe-

ringer.

Målet er, at affald bliver til nye råvarer på et

cirkulært og reguleret marked. Det kræver,

at affaldssektoren indrettes efter aftager-

nes behov, og at alt affald konkurrenceud-

sættes.

Nationalt skal der sættes ambitiøse

genanvendelsesmål og opbygges et stærkt

affaldstilsyn. Kommunalt skal opgaverne

udbydes med fokus på kvalitet i affalds-

behandlingen. Og i virksomhederne skal

fokus ligge på at få mest muligt ud af

affaldsressourcerne.

Det haster, og det er muligt.