Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2018-19 (1. samling)
EFK Alm.del Bilag 159
Offentligt
2003705_0001.png
21. januar 2019
Energi- Forsynings- og Klimaudvalget
Christiansborg
1240 København K
Energi- forsynings- og klimaministeren kommenterede den 21. december på det materiale
om IKV-ordningen (grundbeløb 3), som Foreningen Danske Kraftvarmeværker og Dansk
Gartneri præsenterede for Folketingets Energi- Forsynings- og Klimaudvalg ved et foretræde
den 22. november 2018.
Ministeren henholder sig i sin kommentar til de oplysninger om sagen, som han har modta-
get fra Energistyrelsen. Foreningerne deler på flere centrale punkter ikke Energistyrelsens
opfattelse af sagens hændelsesforløb, og hvorledes regelsættet bag ordningen skal fortol-
kes. Foreningerne finder derfor anledning til at afgive følgende opfølgende bemærkninger:
1) Foreningerne fastholder, at man ved beregningen af overkompensation skal anvende
produktionen af elektricitet i 2011 og ikke i tilskudsåret. Der henvises i den forbindel-
se endnu engang til det omfattende forelæggelsesmateriale, hvor såvel lovgivning,
forarbejder som vejledninger støtter foreningens opfattelse.
Havde værkerne været bekendt med, at styrelsen ville anvende tilskudsårets elpro-
duktion som grundlag for den senere vurdering af overkompensationsspørgsmålet,
ville der være blevet produceret mere el i tilskudsåret, hvilket ikke er i overensstem-
melse med den politiske hensigt med ordningen. Tværtimod er der ikke produceret
voldsomt meget, og ordningen har ikke skabt ulige konkurrence, hvilket overordnet
set gør det uforståeligt, at ordningen i det hele taget har kunnet medføre overkom-
pensation. Hverken dette forhold eller den tvivlsomme lovhjemmel til at kræve tilba-
gebetaling eller modregning af støtte forholder man sig til i ministerens kommentar
(pkt. 1 og 3).
2) Foreningerne er ikke enig i, at en fortsættelse af ordningen ikke var mulig på grund af
systematisk overkompensation (kommentarens pkt. 2). Vi finder det derudover pro-
blematisk at orienteringen til udvalgspolitikerne om, at myndighederne agtede at luk-
ke ordningen baserede sig på oplysninger, der seneres viste sig ikke at være korrek-
te. Vi er endelig ikke enige i ministerkommentarens konklusion om, at en fortsættelse
af ordningen kun i meget ringe grad ville medføre nettostøtte fremadrettet. Der henvi-
ses her igen til forelæggelsesmaterialet (pkt. 2).
3) Foreningerne fastholder, at forløbet i sagen med rette har givet anlægsejerne en be-
rettiget forventning om, at støtten ikke skulle tilbagebetales. Det er korrekt, som angi-
vet af Energistyrelsen, at der i ordningen var indlagt en mekanisme med efterfølgen-
de overkompensationsvurdering af tidligere tildelt støtte. Denne mekanisme forud-
sætter imidlertid, at støttebeløbene ville blive tildelt med årlige intervaller i modsæt-
ning til det, der rent faktisk fandt sted, nemlig at der skete en samlet tildeling af støt-
tebeløb for årene 2013 - 2015 på én gang medio/ultimo 2016 sammen med tilskuddet
fra januar 2016. På det tidspunkt var myndighederne i besiddelse af alle fornødne op-
Axelborg • Axeltorv 3 • DK-1609 København V • Tlf.: +45 3339 4545 • Fax: +45 3314 5655 • www.danskgartneri.dk
EFK, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 159: Henvendelse af 21/1-19 fra Foreningen Danske Kraftvarmeværker og Dansk Gartneri om IKV-ordningen
2003705_0002.png
21. januar 2019
lysninger som grundlag for at vurdere, hvorvidt overkompensation ville finde sted for
årene 2013
2015.
Det bemærkes i den forbindelse, at styrelsen på et møde i april 2018 oplyste, at man i
oktober 2016 (umiddelbart inden støttetildelingerne) netop vurderede, at der ikke var
risiko for overkompensation og derfor udbetalte støttebeløbene. Der henvises til fore-
læggelsesmaterialet (pkt. 4).
Det bemærkes endvidere, at energi- forsynings- og klimaministeren i et svar til Folke-
tingets Energi- Forsynings- og Klimaudvalg i forbindelse med udvalgets behandling af
lovforslaget bag IKV-ordningen ultimo 2015 svarede, at der med ikraftsættelsen af
ordningen ikke ville finde overkompensation sted. Et forhold der yderligere har været
medvirkende til, at skabe en berettiget forventning hos anlægsejerne om, at det ikke
ville komme på tale, at støtten skulle tilbagebetales.
Det bemærkes endelig, at det gennem hele forløbet har været forbundet med stor
usikkerhed, hvorvidt tildelingen af grundbeløb 1 skulle indgå som et element i bereg-
ningen af overkompensation ved tildelingen af grundbeløb 3. Foreningerne kan ikke
sige sig fri for at være efterladt med en fornemmelse af, at Energistyrelsen først efter,
at udbetalingerne af støttebeløbene havde fundet sted, blev opmærksom på, at
grundbeløb 1 skulle medregnes ved overkompensationsberegningerne i forhold til
grundbeløb 3, hvilket forklarer den store forskel mellem styrelsens vurdering af over-
kompensation før og efter udbetalingen af støttebeløbene.
Sammenfattende er det således Foreningernes opfattelse, at det billede af en gennemgåen-
de korrekt og ordentlig behandling af sagen, som myndighederne forsøger at tegne i mini-
sterkommentaren, langt fra stemmer overens med den virkelighed, som de berørte anlægs-
ejere har oplevet i forløbet gennem deres kontakt med såvel Energistyrelsen som Energinet.
Axelborg • Axeltorv 3 • DK-1609 København V • Tlf.: +45 3339 4545 • Fax: +45 3314 5655 • www.danskgartneri.dk