Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2018-19 (1. samling)
EFK Alm.del Bilag 154
Offentligt
2002254_0001.png
Notat om delegeret retsakt til Folketingets Europaudvalg
Dato
10. januar 2019
Europa-Kommissionens delegerede forordning om fastlæggelse af
midlertidige EU-regler for harmoniseret gratistildeling af emissi-
onskvoter i henhold til artikel 10a i Europa-Parlamentets og Rå-
dets direktiv 2003/87/EF (FAR-forordningen)
KOM-nr. foreligger ikke.
1. Resumé
Europa-Kommissionen har den 20. december 2018 udstedt delegeret forordning
om fastlæggelse af midlertidige EU-regler for harmoniseret gratistildeling af emissi-
onskvoter i henhold til artikel 10a i kvotehandelsdirektivet. Den delegerede forord-
ning ændrer afgørelse af 2011/278/EU af 27. april 2011 om harmoniseret gratistil-
deling af emissionskvoter (benchmarkafgørelsen).
Forslaget fastsætter uddybende regler for tildeling af gratiskvoter i fjerde kvotehan-
delsperiode (perioden fra 2021-2030) og forventes at træde i kraft ultimo februar
2019.
Den delegerede retsakt vurderes ikke at have konsekvenser for beskyttelsesni-
veauet i Danmark.
Regeringen kan støtte, at Rådet ikke gør indsigelse mod udstedelsen af den kon-
krete delegerede retsakt, og vil 8 dage fra oversendelsen af nærværende notat
lægge dette til grund.
2. Baggrund
Europa-Kommissionen har d. 20. december 2018 udstedt delegeret forordning om
ændring af afgørelse 2011/278/EU af 27. april 2011 om fastlæggelse af midlertidige
EU-regler for harmoniseret gratistildeling af emissionskvoter, herefter kaldet FAR
(Free Allocation Rules).
Det forventes, at den delegerede forordning skal træde i kraft ultimo februar 2019.
Den delegerede forordning er udstedt i medfør af
EU’s kvotehandelsdirektiv (Euro-
pa-Parlamentets og Rådets direktiv 2018/410/EU af 14. marts 2018 om et system
for handel med kvoter for drivhusgasemissioner i Unionen). Ifølge artikel 10a, stk.
Energi-, Forsynings- og
Klimaministeriet
Stormgade 2-6
1470 København K
T: +45 3392 2800
E: [email protected]
Side 1/7
www.efkm.dk
EFK, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 154: Notat om delegeret retsakt om forordning om tildeling af gratiskvoter
2002254_0002.png
1a, gives Kommissionen beføjelser til at vedtage denne type retsakter med henblik
på at supplere kvotehandelsdirektivets bestemmelser om tildeling af gratiskvoter.
Forslaget viderefører i store træk en allerede gældende afgørelse (Kommissionens
benchmarkafgørelse fra 2011), men justerer samtidig de midlertidige regler om
harmoniseret gratistildeling.
Den delegerede forordning træder kun i kraft, hvis hverken Europa-Parlamentet
eller Rådet har gjort indsigelse indenfor en frist på to måneder fra, at de er meddelt
herom. Indsigelse imod den delegerede forordning kan i Rådet ske med kvalificeret
flertal.
3. Formål og indhold
Forordningen har til formål at harmonisere reglerne om tildeling af gratiskvoter
mhp. at danne en klar juridisk ramme herfor i forhold til den kvotehandelsperiode,
som løber fra 2021-2030 (fjerde kvotehandelsperiode). I det følgende vil væsentlige
ændringer i forordningen blive beskrevet.
Definitioner
Med forslaget opdateres definitionen af etablerede anlæg (dvs. anlæg, som er om-
fattet af kvoteordningen inden starten af en tildelingsperiode) for at afspejle, at der i
fjerde kvotehandelsperiode er to baseline-perioder; 2021-2025 og 2026-2030. Det-
te betyder, at definitionen nu dækker over anlæg, der har opnået en udledningstil-
ladelse før eller på dagen d. 30. juni 2019 for perioden 2021-2025 og før eller på
dagen d. 30. juni 2024 for perioden 2026-2030. Samtidig ændres definitionen af
varmebenchmarket-delinstallation, således at fjernvarme ikke længere er en del af
definitionen. Dette skyldes, at der i fjerde kvotehandelsperiode også bliver oprettet
en ny type delinstallation, som inkluderer fjernvarmeproduktion.
Derudover introducerer forslaget en ny definition af spildgas, som ikke tidligere har
været formuleret i benchmarkafgørelsen.
Definitioner relateret til væsentlige kapacitetsændringer udgår. Det betyder, at det
nu klart er defineret, hvad der kan kategoriseres som fjernvarme, og hvad der kan
kategorises som spildgas.
Kapacitetsændringer
Kapacitetsændringer er fysiske ændringer på et anlæg, som har konsekvenser for
kvotetildelingen. Under den nuværende tredje kvotehandelsperiode kan et anlæg
enten have en kapacitetsudvidelse eller en kapacitetsreduktion, hvis der er foreta-
get fysiske ændringer på anlægget. Med denne forordning udgår samtlige artikler
vedrørende kapacitetsændringer. Fremadrettet vil kvotetildelingen alene justeres,
hvis der sker ændringer i produktionsniveauet på mere end 15 pct. vurderet over et
Side 2/7
EFK, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 154: Notat om delegeret retsakt om forordning om tildeling af gratiskvoter
2002254_0003.png
gennemsnit på to år. Dette kan medføre at anlægget fremadrettet skal tildeles flere
eller færre kvoter.
Overvågningsforpligtigelse
Forslaget introducerer nye bestemmelser om overvågning af aktivitetsdata, energi-
strømme og udledninger. Bestemmelserne medfører, at de virksomheder, der sø-
ger om at få tildelt gratiskvoter, skal udarbejde en overvågningsmetodeplan, som
skal opdateres ved væsentlige ændringer på produktionsenheden. Væsentlige
ændringer kan bl.a. omfatte nye delinstallationer, skift i overvågningsmetode eller
ændring af en standardværdi/skønsmetode, som er anvendt i overvågningsmeto-
deplanen. Den kompetente myndighed, i Danmarks tilfælde Energistyrelsen, god-
kender væsentlige ændringer.
Ansøgning om tildeling af gratiskvoter
Forslaget fastsætter, at driftsledere skal fremsende ansøgning om tildeling af gra-
tiskvoter. Der vil være to ansøgningsrunder samt to tildelingsperioder i fjerde kvo-
tehandelsperiode gældende for henholdsvis 2021-2025 og 2026-2030.
Opdatering af benchmark, herunder varmebenchmark
Den nyligt vedtagne revision af kvotehandelsdirektivet ændrede bestemmelserne
for fastsættelse af de benchmark, der afgør, hvor mange gratiskvoter de enkelte
anlæg får pr. produceret ton. Hovedparten af de nuværende benchmark er fastsat
på baggrund af gennemsnittet af de 10 pct. mest effektive anlæg i den pågældende
sektor i 2007-2008. For at afspejle den teknologiske udvikling siden 2007-2008
sammenlignes de nuværende benchmark med opdaterede benchmark, mhp. at
vurdere om anlæggene er blevet mere effektive. Afhængig af denne effektivisering
fastlægger Kommissionen en årlig reduktionsrate for hvert benchmark, som er af-
gørende for, hvor mange gratiskvoter der tildeles det enkelte benchmark. Kommis-
sionen foretager vurderingen af sektorernes effektiviseringer på baggrund af med-
lemsstaternes data. Når dataindsamlingen er afsluttet og indsendt, fastlægger
Kommissionen de opdaterede benchmark i en separat retsakt.
Den nærværende forordning ændrer desuden metoden for fastlæggelse af bench-
market for varmeproduktion. Det nuværende benchmark er fastlagt på baggrund af
en naturgasfyret kedel med en termisk effektivitet på 90 pct. Benchmarket, som
skal anvendes til sammenligning, fastlægges på baggrund af data fra dataindsam-
lingerne i 2019 og 2024, dvs. på baggrund af de 10 pct. mest effektive anlæg i den
pågældende sektor.
Historisk aktivitetsniveau for etablerede og nytilkomne anlæg
Forslaget ændrer måden, som det historiske aktivitetsniveau for etablerede anlæg
beregnes på. Det historiske aktivitetsniveau anvendes sammen med benchmark-
værdien og eventuelle korrektionsfaktorer til at fastlægge produktionsenhedernes
forventede kvotetildeling for perioden. For eksisterende anlæg, som har været i drift
Side 3/7
EFK, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 154: Notat om delegeret retsakt om forordning om tildeling af gratiskvoter
2002254_0004.png
i mindre end to år, fastlægges det historiske aktivitetsniveau som niveauet det før-
ste hele år, hvor produktionsenheden har været i normal drift.
Tildeling af gratiskvoter til varmeproduktion samt ny fjernvarme-delinstallation
Forslaget ændrer metoden for tildeling af gratiskvoter til varmeproduktion, da fjern-
varme og varmeproduktion tidligere havde samme tildeling. Af kvotehandelsdirekti-
vet fremgår det, at produktionsenheder, der ikke opfattes som værende i risiko for
kulstoflækage, tildeles 30 pct. gratiskvoter i perioden 2021-2025, mens tildelingen
gradvist vil falde til nul i perioden 2026-2030. Dette gælder dog ikke for tildelingen
til fjernvarme, der vil ligge fast på 30 pct. gennem hele perioden. For at imøde-
komme denne forskel introduceres oprettelsen af en ny definition af fjernvarme-
delinstallation, dvs. fjernvarme vil ikke fremover være omfattet af varmebenchmar-
ket-delinstallationen.
Sammenlægninger og opdelinger af anlæg
Forslaget introducerer bestemmelser vedrørende sammenlægninger og opdelinger
af anlæg. Det vil sige, at forordningen nu indeholder retningslinjer, som pålægger
driftsledere af nye anlæg, der opstår ved en sammenlægning eller opdeling, at
fremlægge dokumentation herom til den kompetente myndighed, som i Danmarks
tilfælde er Energistyrelsen.
Afkald på fremtidig gratistildeling
Forslaget introducerer muligheden for, at en driftsleder kan ansøge om helt eller
delvist at give afkald på den fremtidige gratistildeling. Ændringen skal godkendes af
Kommissionen, hvorefter ændringen vil være gældende for resten af tildelingsperi-
oden. Driftslederen er forsat forpligtet til at overvåge udledning og til at returnere
kvoter svarende til udledningen.
4. Europa-Parlamentets udtalelser
Den delegerede forordning træder kun i kraft, hvis hverken Europa-Parlamentet
eller Rådet har gjort indsigelse inden for en frist på to måneder fra, at de er meddelt
herom. Der er endnu ikke fastsat dato for, hvornår Europa-Parlamentet vil behandle
sagen.
5. Nærhedsprincippet
Der er tale om gennemførelsesforanstaltninger til en allerede vedtaget retsakt. Det
er derfor regeringens vurdering, at det følger heraf, at forslaget er i overensstem-
melse med nærhedsprincippet.
6. Gældende dansk ret
Den delegerede forordning er direkte gældende i dansk ret.
7. Konsekvenser
Lovgivningsmæssige konsekvenser
Side 4/7
EFK, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 154: Notat om delegeret retsakt om forordning om tildeling af gratiskvoter
2002254_0005.png
Den delegerede forordning vil ikke have lovgivningsmæssige konsekvenser, da den
vil være direkte gældende i dansk ret ved vedtagelse.
Erhvervsøkonomiske konsekvenser
Den delegerede forordning forventes ikke at have væsentlige erhvervsøkonomiske
konsekvenser.
Statsfinansielle konsekvenser
Den delegerede forordning forventes ikke at have væsentlige statsfinansielle kon-
sekvenser.
Andre konsekvenser og beskyttelsesniveauet
En vedtagelse af forslaget skønnes ikke at berøre beskyttelsesniveauet i Danmark.
8. Høring
Kommissionens forslag er den 31. oktober 2018 sendt i høring i specialudvalget for
Energi-, Forsynings- og Klimapolitik med frist den 21. november 2018. Der er
kommet høringssvar fra Dansk Industri, Dansk Fjernvarme, Landbrug & Fødevarer,
Marine Ingrediens Danmark, CP Kelco og Dansk Affaldsforening.
Dansk Industri (DI) finder det afgørende, at retningslinjerne for tildeling af kvoter
bliver veldefinerede og muliggør ensartede data af høj kvalitet i alle medlemslande.
DI finder, at der i guidelines er lagt stor vægt på at beskrive ansvaret hos virksom-
heder og den kompetente myndighed. DI påpeger, at det kunne overvejes at indar-
bejde Europa-Kommissionens rolle og ansvar mere tydeligt. DI mener, at den mest
markante ændring i forordningen er udfasning af kapacitetsbestemmelsen og intro-
duktionen af justering af kvotetildeling efter aktivitetsniveau. DI finder dette positivt,
da det gør kvotetildelingen mere dynamisk og afspejler virksomhedens aktivitet. DI
finder, at der både er fordele og ulemper ved at anvende gennemsnittet fremfor
medianen til beregning af det historiske aktivitetsniveau. En fordel er, at det udlig-
ner store udsving og ”ekstrem år” undgås.
DI mener endvidere, at den dynamiske justering af kvotetildeling bør starte allerede
i 2021 (det vil sige på baggrund af aktivitetsniveau for 2019-2020). DI finder, at valg
af reference-år i dataindsamlingen vil betyde meget for allokeringsniveauer, set i
lyset af konjunkturudviklingen efter finanskrisen. Hvad angår opdatering af bench-
marks påpeger DI, at det er vigtigt at benchmark knyttet til fjernvarme understøtter
brug af overskudsvarme. DI ser, at der tale om vigtige, men komplicerede retnings-
linjer for virksomhederne og påpeger, at tidsrammen er meget lille.
Dansk Fjernvarme påpeger en usikkerhed omkring opdeling i gratistildeling til del-
installationer omfattet af den aftagende tildeling og gratistildelingen til fjernvarme-
produktion. Dansk Fjernvarme finder, at det i forordningen bør præciseres, at gra-
tistildeling til fjernvarme fra anlæg med dobbeltfunktion (varmeproduktion til både
Side 5/7
EFK, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 154: Notat om delegeret retsakt om forordning om tildeling af gratiskvoter
2002254_0006.png
proces med aftagende tildeling og fjernvarmeproduktion) kun kan omfatte decideret
varmeproduktion til fjernvarme og ikke aftag af overskudsvarme. Dansk Fjernvarme
mener, at der er tale residual varme fra et procesforbrug, som ikke har et brænd-
selsforbrug og derfor heller ikke emissioner.
Landbrug & Fødevarer (L&F)
er positive over for en ny reform af EU’s kvotesystem
og finder det vigtigt, at kvotesystemet sikrer en meningsfuld kvotepris og konkur-
renceevne for de danske virksomheder. L&F mener, at reglerne for gratis kvotetil-
deling og carbon leakage-beskyttelse har stor betydning for de danske virksomhe-
der. Endvidere mener L&F, at veldefinerede retningslinjer for tildelingen af kvoter vil
sikre en pålidelig regulering og ensartede vilkår på tværs af EU-landene. L&F efter-
spørger en tydeligere beskrivelse af Kommissionens rolle og ansvar i forbindelse
med kvalitetssikring af data og opfølgning på tværs af EU's medlemslande.
Dansk Affaldsforening mener, forskelligheden i medlemslandenes regulering af
affaldsenergianlæg forvrider affalds- og miljøreguleringen på tværs af EU. Dansk
Affaldsforening påpeger, at det kan have økonomiske konsekvenser for danske
husholdninger og virksomheder, som skal betale mere for behandlingen af affald på
danske affaldsenergianlæg. Dansk Affaldsforening påpeger, at danske virksomhe-
der derfor vil eksportere deres affald til andre medlemslande. Dansk Affaldsfor-
ening mener desuden, at danske affaldsenergianlæg er dobbeltbeskattet, da de
betaler en dansk CO
2
-afgift og samtidig indgår i ETS. Dansk Affaldsforening mener
derfor, at Danmark skal fokusere på danske affaldsenergianlægs deltagelse i ETS,
så de sidestilles med andre affaldsenergianlæg i EU.
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Det forventes, at Rådet ikke vil gøre indsigelse mod den delegerede retsakt, og at
der ikke vil blive bedt om forlængelse af fristen.
10. Regeringens generelle holdning
Regeringen arbejder for at fastholde og forbedre kvotehandelssystemet som det
centrale instrument til at drive en markedsbaseret, omkostningseffektiv og teknolo-
gineutral drivhusgasreduktion i EU.
Regeringen vurderer, at ændringen af benchmarkafgørelsen som opfølgning på
den nyligt vedtagne revision af kvotehandelsdirektivet er nødvendig for at forbedre
kvotehandelssystemet og for at sikre en harmoniseret tilgang til gratistildeling under
fjerde kvotehandelsperiode. Herunder at sikre, at gratistildelingen afspejler virk-
somhedernes faktiske produktion.
Regeringen vurderer, at tidsrammen for dataindsamlingen i 2019 er fokuseret, men
nødvendig for at afspejle teknologiske fremskridt i benchmarks, samt at tilpasse
gratisdelingen til virksomhedernes produktionsniveau.
Side 6/7
EFK, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 154: Notat om delegeret retsakt om forordning om tildeling af gratiskvoter
2002254_0007.png
Regeringen støtter, at data anvendt til beregning af gratistildeling og opdatering af
benchmarks er af højest mulig kvalitet, hvilket sikres ved introduktionen af be-
stemmelser om overvågning af aktivitetsdata, energistrømme og udledninger.
Regeringen arbejder for, at de kvoteomfattede virksomheder deltager på lige kon-
kurrencemæssige vilkår på tværs af medlemslandene.
På denne baggrund kan regeringen støtte, at Rådet ikke gør indsigelse mod udste-
delsen af den delegerede retsakt, og vil fra 8 dage fra oversendelse af dette notat
lægge dette til grund.
11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg.
Side 7/7