Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2018-19 (1. samling)
EFK Alm.del Bilag 153
Offentligt
2002206_0001.png
Samråd i Folketingets Energi-, Forsynings- og
Klimaudvalg d. 17. januar 2019 vedr. Klimarådets
uafhængighed
Kontor
Klimakontoret
Dato
13. januar 2019
J nr.
2018-4149
/ RML
Samrådsspørgsmål N, O og P
I Folketingets Energi-, Forsynings- og Klimaudvalg har
Rasmus Nordqvist, Christian Poll, Søren Egge Rasmussen,
Nicolai Wammen, Jens Joel, Pia Olsen Dyhr og Ida Auken
stillet ministeren følgende tre samrådsspørgsmål N, O og
P:
Samrådsspørgsmål N:
”Har
den danske regering direkte opfordret Klimarådet til at
afholde sig fra kritik af regeringens politik, og i så fald,
mener ministeren, det er i overensstemmelse med
klimalovens § 2 om Klimarådets lovfæstede rolle som et
uafhængigt rådgivende ekspertorgan?”
Samrådsspørgsmål O:
”Vil
ministeren forholde sig til de nye oplysninger om
regeringens indblanding i Klimarådets arbejde, som
Politiken har afdækket den 7. december 2018, og som har
fået professor i forvaltningsret Michael Gøtze og seks
tidligere vismænd til i Politiken at kritisere regeringen og
ministerens ageren i forløbet omkring udskiftningen af
Klimarådets formand?”
Side 1/10
 EFK, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 153: Talepapir fra det åbne samråd den 17/1-19 om Klimarådets uafhængighed (samrådsspm. N, o og P)
2002206_0002.png
Samrådsspørgsmål P:
”Er
ministeren enig i Peter Birch Sørensen fremstilling af
ministerens indblanding i Klimarådets arbejde som
beskrevet
i Politiken den 7. december 2018: “Ministeren
mente, at da vi var rådgiver for regeringen, skulle vi rådgive
om de målsætninger, regeringen havde stillet op, og derfor
var det ikke relevant at kritisere den for ikke at leve op til 40
procentmålet. Det havde
vi en kontrovers om.”?”
Ministerens svartale:
[Lovgivningen]
Tak for de tre spørgsmål, som jeg har set frem til at
svare på, så sagen kan blive korrekt belyst.
Der har været sagt og skrevet meget om Klimarådet
på det seneste. Og det har sandt at sige ikke
skortet på løse påstande og spekulationer.
Inden jeg går til spørgsmålene, vil jeg derfor gerne
bringe lidt fakta på bordet, så vi alle er oplyste om,
hvad der er op og ned.
Det forholder sig sådan, at den nuværende
opposition
–
med konservativ støtte
–
stemte en
klimalov igennem, hvor det er angivet, at formanden
for Klimarådet sidder i en tidsbegrænset periode og
udpeges af ministeren, når perioden udløber.
Det fremgår af loven, at der skal udpeges en
formand hvert fjerde år. Ministeren kan, når en
formand har siddet fire år, så udpege en ny formand
for fire år, eller genudpege den siddende formand
én gang. Det er i loven to helt sidestillede
muligheder.
Side 2/10
 EFK, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 153: Talepapir fra det åbne samråd den 17/1-19 om Klimarådets uafhængighed (samrådsspm. N, o og P)
2002206_0003.png
Lovgivningen er således meget klar. Formanden
daler hverken ned fra himlen, eller sidder til evig
tid. Nej, formanden er udpeget af ministeren og
perioden er fire år.
Jeg har som minister ved en periodes udløb fulgt
den proces, som loven anviser.
Så jeg kan ikke konkludere andet, end at
oppositionens snak om en fyring alene er udtryk for,
at der snart skal være valg.
Man kan være uenig i forhold til, om formanden
burde fortsætte eller ej. Det er fair nok.
Men det er ikke rimeligt at betvivle legitimiteten af
en beslutning, der følger lovens bogstav til punkt og
prikke. En lov, man endda selv har formuleret, men
som man, når det er politisk bekvemt, lige pludselig
ikke længere vil stå inde for.
[Processen for udpegningen]
Peter Møllgaard blev valgt som formand, da den
siddende formands periode udløb.
Peter Møllgaard er dygtig. Derom ingen tvivl. Han er
markedsorienteret og spillede en vigtig rolle i
Energikommissionens banebrydende arbejde. Så
han er selvsagt yderst kompetent til hvervet som
formand for Klimarådet.
Side 3/10
 EFK, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 153: Talepapir fra det åbne samråd den 17/1-19 om Klimarådets uafhængighed (samrådsspm. N, o og P)
2002206_0004.png
Når der i 2022 igen er gået fire år, så kan den
siddende minister udpege en formand for en ny
fireårig periode.
Uanset hvem, der er minister til den tid, så skal han
eller hun have min fulde opbakning til at vælge den
kandidat, vedkommende på det tidspunkt finder
bedst kvalificeret.
Jeg vil til den tid heller ikke gå ind i alle mulige
motiver for, hvorfor den siddende minister måtte
vælge en given kandidat, sådan som oppositionen
har gjort den seneste tid.
Én af de mere underholdende spekulationer går på,
at den seneste statusrapport fra Klimarådet skulle
være årsag til, at jeg valgte at udskifte formanden.
Det kan jeg helt og aldeles afvise. Den
sammenhæng eksisterer ikke. Rapporten havde
ingen indflydelse på, hvem jeg har valgt som
formand.
Det hænger heller ikke tidsmæssigt sammen.
På det tidspunkt, hvor det bliver besluttet at tilbyde
Peter Møllgaard formandsposten, havde jeg ikke
fået den kommende rapport fra Klimarådet
–
og
var heller ikke blevet orienteret om dens indhold og
konklusioner.
Konkret får ministeriet først den klausulerede
rapport den 20. november.
Side 4/10
 EFK, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 153: Talepapir fra det åbne samråd den 17/1-19 om Klimarådets uafhængighed (samrådsspm. N, o og P)
2002206_0005.png
Så har der for nylig været en artikel i pressen om et
møde, som blev afholdt den 30. oktober mellem
ministeriets embedsmænd og Klimarådets
sekretariat om de faglige analyser bag den
ufærdige rapport.
Det er helt almindelig praksis, at der sker en faglig
drøftelse mellem sekretariatet og medarbejdere i
ministeriet om antagelser bag analyserne og de
forventede resultater, inden rådet har drøftet
rapporten. Og det kan jeg forstå, også har været
tilfældet her. Det er jo kun godt.
Men det var ikke et møde eller en drøftelse, jeg blev
orienteret om. Det drejede sig om en faglig drøftelse
af en rapport, der ikke var færdig.
Jeg har også med undren noteret mig, at der i
pressen er omtalt en graf fra Klimarådets rapport,
som skulle være blevet drøftet på mødet og vist på
en konference, og at det skulle ”bevise”, at mødets
drøftelser har haft indvirkning på beslutningen om
formandsskiftet.
Men rent faktisk indgik en næsten identisk graf over
udviklingen i Danmarks udledninger frem mod 2030
i regeringens klimaudspil. Og det kom som bekendt
allerede den 9. oktober.
Og det er vel kun forventeligt, at en sådan graf
indgår i en statusrapport fra Klimarådet. Jeg ville da
først blive bekymret, hvis den ikke gjorde det.
Side 5/10
 EFK, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 153: Talepapir fra det åbne samråd den 17/1-19 om Klimarådets uafhængighed (samrådsspm. N, o og P)
2002206_0006.png
Med sagsforløbet afklaret, vil jeg nu besvare de
konkrete spørgsmål.
[Spørgsmål N]
Der spørges i spørgsmål N til, om regeringen har
opfordret Klimarådet til at afholde sig fra kritik af
regeringens politik.
Selvfølgelig har regeringen ikke det. Klimarådet er
uafhængigt. Klimarådet vælger selv sine
anbefalinger. Klimarådet siger, hvad Klimarådet
mener.
Sådan
er
det, sådan
skal
det være, og sådan bliver
det
ved
med at være.
De bastante vinkler, der har været i pressen om
politisk pres på Klimarådet fra regeringen, er ikke
korrekte.
Og lad mig være helt tydelig: Om regeringen vælger
at følge Klimarådets anbefalinger eller forholder sig
kritisk til Klimarådets anbefalinger, er regeringens
valg. Men hvilke anbefalinger, Klimarådet kommer
med, er helt og aldeles Klimarådets valg. Jeg tror,
der er nogle, der har svært ved at skelne de to ting.
[Spørgsmål O]
Dernæst spørges der i spørgsmål O til en række
udtalelser i Politiken om Klimarådets uafhængighed.
Side 6/10
 EFK, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 153: Talepapir fra det åbne samråd den 17/1-19 om Klimarådets uafhængighed (samrådsspm. N, o og P)
2002206_0007.png
En række tidligere økonomiske vismænd har udtrykt
bekymring for opfattelsen af Klimarådet som
uafhængigt organ på grund af al den debat, der har
været omkring formandsskiftet.
Den bekymring deler jeg. Og jeg er oprigtigt
ærgerlig over, at oppositionen har startet en sådan
debat helt uden grundlag. En debat, som har skabt
uro om rådets selvstændige og uafhængige
arbejde. Og det til trods for, at lovteksten er helt klar
om rådets uafhængighed og rollerne for Klimarådet
og for mig som minister.
Det eneste indtryk man sidder tilbage med, er en
opposition, der kritiserer den lov, den selv har lavet.
Det er tankevækkende, synes jeg.
[Spørgsmål P]
Endelig spørges i spørgsmål P ind til, om jeg er enig
i Peter Birch Sørensens fremstilling af en kontrovers
mellem ham og jeg i 2015.
Klimarådet valgte i 2015 at give en status på den
tidligere regerings målsætning om 40 pct. reduktion
i 2020. Det har Peter Birch Sørensen redegjort for i
en artikel.
På et møde med Peter Birch Sørensen i 2015
pegede jeg på to forhold.
Side 7/10
 EFK, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 153: Talepapir fra det åbne samråd den 17/1-19 om Klimarådets uafhængighed (samrådsspm. N, o og P)
2002206_0008.png
Det ene var, at Klimarådet forud for præsentationen
af en analyse, havde sendt den til medierne,
før
jeg
havde mulighed for at orientere mig i
anbefalingerne.
Det kritiserede jeg på mødet, fordi journalisterne
ringede mig op, og bad mig forholde mig til en
analyse, jeg ikke kendte indholdet af.
For at forstå mit andet kritikpunkt skal man vide,
hvad der står i klimaloven.
Som det vil være spørgerne bekendt, står der i
klimaloven, at Klimarådet skal
–
og nu citerer jeg
–
"vurdere status for Danmarks opfyldelse af
nationale klimamålsætninger og internationale
klimaforpligtigelser".
Men efter valget i 2015 havde partierne bag aftalen
om en national målsætning om 40 pct. ikke længere
flertal i Folketinget.
Aftalen var derfor ikke gældende.
Hvis der havde været en gældende aftale, ville det
jo heller ikke være meningsfyldt sidenhen at
fremsætte et beslutningsforslag om et sådant mål,
således som det blev gjort.
Et beslutningsforslag, som vel at mærke ikke blev
bragt til afstemning, fordi der ikke kunne opnås
enighed om målet.
Side 8/10
 EFK, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 153: Talepapir fra det åbne samråd den 17/1-19 om Klimarådets uafhængighed (samrådsspm. N, o og P)
2002206_0009.png
At målsætningen var nævnt i bemærkningerne til
klimaloven, gør heller ikke målsætningen til en
juridisk bindende målsætning.
Det svarede den daværende regering også til
Folketinget under behandlingen af klimaloven i
2014.
Så jeg må bare konstatere, at Danmark ikke havde
en national klimamålsætning på 40 pct. efter valget i
2015.
Jeg problematiserede på mødet med Peter Birch
Sørensen om den klausulerede rapport, at
Klimarådet havde valgt at give status på en
målsætning, som altså ikke længere var gældende.
Det var jeg i min gode ret til at ytre. Det skal der
være plads til.
Der blev ikke hverken på mødet, eller på noget
senere tidspunkt, udøvet politisk pres, forlangt
noget eller opfordret til ikke at kritisere regeringens
politik.
Det bliver jo lidt meningsløst, hvis der ikke må være
en dialog, og også gerne uenigheder, mellem
rådgiveren og den, der rådgives.
Side 9/10
 EFK, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 153: Talepapir fra det åbne samråd den 17/1-19 om Klimarådets uafhængighed (samrådsspm. N, o og P)
2002206_0010.png
[Outro]
Det er vigtigt for mig at slå fast, at Klimarådet til
hver en tid, og under enhver regering, helt frit kan
komme med de anbefalinger, Klimarådet finder
relevante.
Og det har jeg fuld tiltro til, at Klimarådet også vil
gøre fremadrettet.
Når spørgerne i dag har fået den klarhed, de har
efterspurgt, vil jeg håbe, at den nye formand og
Klimarådet kan få arbejdsro til at arbejde med det
virkelige og presserende klimaproblem, vi står over
for.
Tiden er efter min mening nu til at fokusere på at
løse klimaudfordringen og samles om de løsninger,
der skal til. Der er nok at tage fat på.
Tak for ordet.
Side 10/10