Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2018-19 (1. samling)
EFK Alm.del Bilag 147
Offentligt
2000113_0001.png
Kontor/afdeling
Forsyning
Dato
04. januar 2019
Høringsnotat vedrørende udkast til ændring af bekendtgørelse om
fjernaflæste elmålere og måling af elektricitet i slutforbruget
J nr.
2018 - 18335
/akhe
Udkast til ændring af bekendtgørelse om fjernaflæste elmålere og måling af
elektricitet i slutforbruget har været udsendt i ekstern høring fra den 7. november til
den 5. december 2018.
Energistyrelsen har modtaget i alt 10 høringssvar, hvoraf følgende høringsparter
har fremsendt bemærkninger: Dansk Energi, Forsyningstilsynet, Radius,
Datatilsynet og Bjarne Olsen.
Følgende høringsparter har meddelt, at man ikke har bemærkninger til høringen:
Arbejdstilsynet, CO-industri, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Byggeri, Danske
Revisorer.
DENFO har i sit høringssvar oplyst, at de ikke finder det formålstjenlig at udarbejde
bemærkninger til selve indholdet af udkastet til bekendtgørelsen, men henviser til
den verserende retssag anlagt af DENFO.
Forsyningstilsynet har bemærket, at der skal ske metodegodkendelse i
overensstemmelse med elforsyningslovens §§ 73 a og 73 b, hvorfor der næppe vil
kunne være samtidighed mellem bekendtgørelsens ikrafttræden og de nødvendige
metoders ikrafttræden.
Datatilsynet har ikke yderligere bemærkninger til fremsendte høring, og henholder
sig i øvrigt til tilsynets brev af 10. oktober 2013 vedrørende høring over udkast til
bekendtgørelse om fjernaflæste elmålere og måling af elektricitet i slutforbruget.
I det følgende gennemgås de væsentligste høringssvar. Kommentarer hertil er
anført i kursiv.
Der er på baggrund af de indkomne høringssvar foretaget en række justeringer,
herunder redaktionelle og lovtekniske ændringer i bekendtgørelsen.
Energistyrelsen
Amaliegade 44
1256 København K
T: +45 3392 6700
E: [email protected]
www.ens.dk
Side 1/5
 EFK, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 147: Forelæggelse efter afsluttet høring af bekendtgørelse om fjernaflæste elmålere og måling af elektricitet i slutforbruget
2000113_0002.png
Det skal bemærkes, at høringssvarene kun er gengivet i hovedtræk. Ønskes
detaljerede oplysninger om høringssvarende indhold, henvises til de fremsendte
høringssvar.
1. Definition på summationsmåler
Dansk Energi bemærker, at der i udkastets definition af summationsmåler er en
potentielt uhensigtsmæssighed, idet der står
”øjeblikkelig”.
Der står, at summering
af energien skal ske ud fra en tidsmæssig integration af den øjeblikkelige
fortegnsafhængige effekt for hver fase. Denne øjeblikkelighed må ikke skulle tolkes
således, at de i den praktiske verden små tidsrum (der tælles i sekunder), der går
inden der summeres, ikke er tilladte. I så fald ville almindelig MID-godkendt
elmåling ikke være mulig.
Energistyrelsens bemærkninger:
Energistyrelsen bemærker, at definitionen på en summationsmåler har til hensigt,
at angive den teknisk mest korrekte angivelse af måleprincippet for en
summationsmåler, samt at sikre, at en fasemåler ikke er omfattet af definitionen.
Energistyrelsen er endvidere enig i, at definitionen ikke må være i strid med MID-
godkendt elmåling.
Energistyrelsen fortolker definitionen på en summationsmåler således, at såfremt
der er produktion på 1 eller 2 faser i et tidsrum samtidig med, at der er forbrug på
de resterende faser inden for sekunders varighed, så bliver dette nettofiseret i
målerens tælleværk. Begrebet ’øjeblikkelig’ skal forstås
som værende indenfor
målerens almindelige operationsområde, som sikrer efterlevelse af MID-direktivet
mv.
2. Opsætning af summationsmålere hos forbrugere, der bliver
egenproducenter efter bekendtgørelsens ikrafttræden
Dansk Energi bemærker, at der i udkastet er den mangel, at der ikke klart er taget
højde for den situation, at der på bekendtgørelsens ikrafttrædelsestidspunkt vil
være kunder, der har en fasemåler, men på ikrafttrædelsestidspunktet ikke er
egenproducenter, men senere bliver det.
Dansk Energi bemærker endvidere, at der vil opstå situationer, hvor der kommer
nye egenproducenter til efter bekendtgørelsens ikrafttræden på adresser, hvor der
allerede sidder en fasemåler, som vil kunne måle såvel forbrug som produktion.
Det fremgår ikke klart af § 4, stk. 3, om denne måler skal udskiftes til en
summationsmåler. Samtidig er omkostningsdækningen i denne situation uklar, da
den ikke umiddelbart omfattes af den nuværende formulering af § 11, stk. 2, som
alene relaterer sig til egenproducenter, der allerede findes på bekendtgørelsens
ikrafttrædelsestidspunkt.
Energistyrelsens bemærkninger:
Energistyrelsen bemærker, at det er hensigten med bekendtgørelsesændringen, at
slutbrugere, der på et senere tidspunkt bliver egenproducenter, også kan anmode
Side 2/5
 EFK, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 147: Forelæggelse efter afsluttet høring af bekendtgørelse om fjernaflæste elmålere og måling af elektricitet i slutforbruget
2000113_0003.png
netselskabet om, at få opsat en summationsmåler i medfør af § 11, stk. 2.
Energistyrelsen har derfor taget Dansk Energis bemærkning til efterretning, og
tilrettet § 11, stk. 2, med henblik på at præcisere, at slutbrugere, der først bliver
egenproducenter, efter bekendtgørelsens ikrafttræden, kan anmode om få udskiftet
deres eksisterende fjernaflæste elmåler til en summationsmåler.
Energistyrelsen bemærker endvidere, at egenproducenter, der på tidspunktet for
bekendtgørelsens ikrafttræden endnu ikke har fået idriftsat en fjernaflæst elmåler,
er omfattet af bekendtgørelsens § 4, stk. 3. Det betyder, at netselskaberne ved
udrulningen af fjernaflæste elmålere, skal opsætte summationsmålere hos denne
gruppe af egenproducenter.
3. Præcisering af de anvendte formuleringer
Forsyningstilsynet gør opmærksom på, at der henvises til ”meromkostninger” i § 9
stk. 3, mens der omtales ”omkostninger til udskiftning” i § 11 stk. 2. Det vil være en
fordel, hvis formuleringerne ensrettes, hvis betydningen er den samme.
Energistyrelsens bemærkninger:
Energistyrelsen har ændret formuleringen i § 11, stk. 2, så den svarer til
formuleringen i § 9, stk. 2.
4. Generelle omkostninger forbundet med udskiftningen til
summationsmålere
Bjarne Olsen udviser bekymring for omkostningerne forbundet med udskiftningen
af en allerede opsat fjernaflæst elmåler.
Dansk Energi ønsker en eksplicit bekræftelse på, at egenproducentens betaling af
omkostninger også omfatter restafskrivningerne på den nedtagne måler, og at
netselskabets omkostningsramme i nedtagningsåret også tilsvarende forhøjes med
restafskrivningerne på den nedtagne måler.
Forsyningstilsynet bemærker, at det generelle aktivitets- og omkostningsniveau
ikke øges. Forsyningstilsynet ønsker at gøre opmærksom på, at selskaberne ikke
har et generelt højere aktivitets eller omkostningsniveau, som følge af at udskifte
fasemålere med summationsmålere. Derfor er der efter Forsyningstilsynet ikke
basis for at give en forhøjelse af indtægtsrammen efter reglerne i § 9 stk. 3, som
der ellers umiddelbart lægges op til.
Omkostningsrammen består af både driftsomkostninger og afskrivninger.
For så vidt angår driftsomkostningerne, så må det antages, at driften af en
fasemåler og en summationsmåler er meget ens. Det er usandsynligt, at forskellen
skulle være så stor, at der er basis for en forhøjelse af indtægtsrammen som følge
af højere driftsomkostninger. For så vidt angår afskrivningerne, så har
Forsyningstilsynet ikke kendskab til om summationsmålere er dyrere at indkøbe og
installere end en fasemåler, eller hvorvidt de afskrives over forskellige perioder.
Side 3/5
 EFK, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 147: Forelæggelse efter afsluttet høring af bekendtgørelse om fjernaflæste elmålere og måling af elektricitet i slutforbruget
2000113_0004.png
Derfor er der heller ikke på nuværende tidspunkt basis for, at vurdere om en
udskiftning af fasemålere med summationsmålere medfører en forhøjelse eller en
reduktion af netselskabernes årlige afskrivninger. Det bør undersøges nærmere.
Forrentningsrammen fastsættes med udgangspunkt i en forrentningssats og et
forrentningsgrundlag. Ændringen i bekendtgørelsen påvirker ikke
forrentningssatsen. Med hensyn til forrentningsgrundlaget, så vil selskaberne
udskifte fasemålere, som er afskrevet i en årrække med nye summationsmålere.
Afskrivningen på de eksisterende fasemålere er afholdt og finansieret gennem
løbende opkrævning af gebyrer og tariffer hos forbrugerne. Restafskrivningen på
de gamle fasemålere må derfor forventes at være mindre end den værdi som de
nye summationsmålere optages til i regnskabet. Det vil alt andet lige betyde, at
selskabernes forrentningsgrundlag vil stige som følge af at udskifte en gammel
fasemåler med en ny summationsmåler. Det fremgår af § 11 stk. 2, at
netvirksomheden skal opsætte en ny måler, hvis egenproducenten anmoder om
det, og at egenproducenten skal afholde omkostningerne hermed. Da det har
betydning for fastsættelse af forrentningsgrundlaget, vil det være relevant at få
tydeliggjort, hvem der efterfølgende ejer den opsatte summationsmåler.
Mulige omkostninger til fremskyndelse
Forsyningstilsynet er enigt i, at der er en omkostning forbundet med, at selskaberne
pålægges at fremskynde udskiftning af målere, som ellers først ville være blevet
gennemført på et senere tidspunkt. I § 9 stk. 2, henvises til kravene i § 2 stk. 1,
som siger, at alle slutbrugere skal have en fjernaflæst måler inden udgangen af
2020. På baggrund af § 9 stk. 2, kan Forsyningstilsynet kompensere
netvirksomhederne for omkostninger til fremskyndelse. Hverken § 9 stk. 2 eller § 2
stk. 1 foreslås ændret med høringsudkastet. Med udgangspunkt i det fremsendte
høringsudkast vil Forsyningstilsynet umiddelbart forstå det således, at det nye krav
der er foreslået i § 4 stk. 3, ikke kan give anledning til at netvirksomhederne for en
forhøjelse som følge af fremskyndelse efter § 9 stk. 2. Det vil derfor være en fordel,
hvis det blev præciseret i ændringsbekendtgørelsen, dels hvis det er hensigten at
kompensere selskaberne for fremskyndelse, dels tydeliggøre, at Forsyningstilsynet
har hjemmel til at foretage en forhøjelse som følge af fremskyndelse, selvom
hverken § 9 stk. 3 eller § 2 stk. 1 er ændret.
Forsyningstilsynet bemærker, at investeringen vil betyde, at forrentningsgrundlaget
øges. Til at fastsætte forrentningsrammen anvendes en WACC forrentningssats,
som indeholder et element af afkast. Fremskyndelse af investeringen medfører
således både de ovenstående omkostninger til at investere fremrykkes (i form af
restafskrivning), men det betyder også, at fremtidige afkast fremrykkes og derfor
ikke skal diskonteres i så lang en periode
Energistyrelsens bemærkninger:
For så vidt angår egenproducenter, der har idriftsat en fjernaflæst elmåler, er
Energistyrelsen enig med Forsyningstilsynet og Dansk Energi i, at der er en
omkostning forbundet med, at selskaberne pålægges at fremskynde udskiftning af
Side 4/5
 EFK, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 147: Forelæggelse efter afsluttet høring af bekendtgørelse om fjernaflæste elmålere og måling af elektricitet i slutforbruget
2000113_0005.png
målere, som ellers først ville være blevet gennemført på et senere tidspunkt, og at
denne er hjemlet i § 9, stk. 2. Energistyrelsen er også enig i, at Forsyningstilsynet
på baggrund af § 9 stk. 2, kan kompensere netvirksomhederne for omkostninger
vedrørende fremskyndelse. Det bemærkes desuden, at en udskiftning af
fasemålere med en summationsmålere, hverken fører til en forhøjelse eller
reduktion af afskrivninger, men en fremrykkelse af afskrivningerne, da
omkostningen ved de to målere er ens.
Energistyrelsen har følgeligt i § 9, stk. 2, indsat en henvisning til § 11, stk. 2, med
det formål at præcisere, at netvirksomhederne kan få forhøjelse af
indtægtsrammerne, i tilfælde, hvor en egenproducent anmoder netselskabet
herom, jf. § 11, stk. 2.
Energistyrelsen er enig med Forsyningstilsynet i, at netvirksomhederne i dette
tilfælde formentligt ikke vil have udgifter omfattet af § 9, stk. 3, som følge af en
egenproducents anmodning efter § 11, stk. 2. Energistyrelsen udtager derfor
henvisningen til § 11, stk. 2, i § 9, stk. 3.
Det forudsættes, at allerede meddelte forhøjelser efter § 9, stk. 3, vedrørende
forrentning og afskrivninger videreføres.
Energistyrelsen bekræfter, at egenproducenten skal afholde de dokumenterede
meromkostninger ved opsætningen af en summationsmåler, og at
egenproducentens egenbetaling omfatter netvirksomhedens dokumenterede
meromkostninger ved fremskyndelse af investering i en summationsmåler,
herunder restafskrivningen på den nedtagne elmåler.
Energistyrelsen bemærker endvidere, at netvirksomhederne fortsat ejer
summationsmålere, der er opsat som følge af en egenproducents anmodning i
medfør af § 11, stk. 2.
For så vidt angår egenproducenter, der endnu ikke har idriftsat en fjernaflæst
elmåler, er Energistyrelsen enig med Forsyningstilsynet i, at det nye krav i § 4 stk.
3, ikke kan give netvirksomhederne mulighed for at få en forhøjelse som følge af
fremskyndelse efter § 9 stk. 2.
Energistyrelsen bemærker, at netvirksomheder ved udrulning af fjernaflæste
elmålere til egenproducenter, der endnu ikke har idriftsat en fjernaflæst elmåler, i
stedet kan anmode om forhøjelse i medfør af § 9, stk. 3.
Side 5/5