Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2018-19 (1. samling)
EFK Alm.del Bilag 145
Offentligt
1999766_0001.png
Samråd i Folketingets Energi-, Forsynings- og
Klimaudvalg den 10. januar vedr. landbrugets
klimabelastning i 2030 og frem mod 2050
Kontor
Klimakontoret
Dato
18. december 2018
J nr.
2018-4036
/ TDU
Samrådsspørgsmål I
I Folketingets Energi-, Forsynings- og Klimaudvalg har
Rasmus Nordqvist (ALT), Christian Poll (ALT) og Søren
Egge Rasmussen (EL) stillet ministeren følgende
samrådsspørgsmål I
Samrådsspørgsmål I:
”Vil
ministeren redegøre for, hvor stor landbrugets
klimabelastning vil være i 2030 og hvor meget sektoren
derfor skal reducere pr. år frem mod 2050, hvis regeringens
mål om, at Danmark senest i 2050 skal være et
nulemissionssamfund skal nås?”
Side 1/10
 EFK, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 145: Talepapir fra det åbne samråd den 10/1-19 om landbrugets udledninger (samrådsspm. I)
1999766_0002.png
Ministerens svartale:
Tak for det og også godt nytår. Og tak til Rasmus
Nordqvuist og Søren Egge Rasmussen for at
indkalde til samrådet og tak for spørgsmålene. Det
giver mig mulighed for igen at udfolde regeringens
klimapolitik på landbrugsområdet.
Lad mig understrege, at klimaudfordringen er vores
tids største udfordring. En udfordring, der
forudsætter en global indsats.
For Danmark kræver det en gennemgribende
omstilling på tværs af samfundet. Alle sektorer
kommer til at skulle bidrage, og det inkluderer
selvfølgelig også landbruget.
Men vi er nødt til at gå til landbrugsområdet på en
klog måde, hvis vi mener det med klimaet alvorligt.
En tilgang, der her og nu skærer kraftigt ned på
landbrugsproduktionen, og gør det dyrere at være
landmand i Danmark, hjælper ikke klimaet. For så
bliver der blot produceret det samme i et andet land
–
og formodentlig endda med en større
klimabelastning.
Landbruget skal effektivisere og udvikles, så det
fortsat kan levere de fødevarer, der efterspørges,
men med en samlet lavere klimabelastning. Der
findes ikke snuptagsløsninger, der kan levere dette.
Men til gengæld vil det faktisk gøre en forskel for
klimaet.
Side 2/10
 EFK, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 145: Talepapir fra det åbne samråd den 10/1-19 om landbrugets udledninger (samrådsspm. I)
1999766_0003.png
Det er med den sobre forståelse af landbrugets
karakter, omfang og alvor, at regeringen har lagt
kursen mod 2050.
[Vi er allerede langt med energi
–
og snart
transport]
Med energiaftalen fra sommeren 2018 har et enigt
Folketing taget nogle af de sidste skridt i den
revolution, som vores energisektor gennemgår.
De fossile brændsler er endegyldigt på vej ud af
vores energisystem, og det kan ses på
drivhusgasudledningerne.
Nu skal vi for alvor tage hul på de mere vanskelige
sektorer: transporten og landbruget.
Med den ambitiøse målsætning om at stoppe salget
af nye benzin- og dieselbiler i 2030 og en række
mere konkrete initiativer, har regeringen med klima-
og luftudspillet taget det første livtag med
transportudfordringen.
En kommission skal hjælpe os til at sikre en
bæredygtig omstilling af transportsektoren, som
hænger sammen både økonomisk og teknisk.
[Landbruget er en hård nød at knække]
Tilbage er det, der måske nok er den allerhårdeste
nød at knække. Nemlig landbruget.
Landbrugets udledninger er en svær nød at knække
af særligt to årsager:
Side 3/10
 EFK, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 145: Talepapir fra det åbne samråd den 10/1-19 om landbrugets udledninger (samrådsspm. I)
1999766_0004.png
For det første er landbruget meget
konkurrenceudsat.
Verden har brug for fødevarer, og disse handles på
et frit og meget konkurrencepræget marked. Gør vi
det, på grund af klimahensyn, dyrere at producere i
Danmark, vil de danske producenter tabe den
konkurrence. Produktionen vil flytte ud af landet til
steder, hvor de samme fødevarer kan produceres
billigere.
Og udledningen vil flytte med. Da det er ligegyldigt,
hvor udledningerne kommer fra, er der ingen
gevinst for klimaet ved denne tilgang. Måske endda
det modsatte. Samtidig vil vi anrette stor skade på
den danske økonomi og i særlig grad på den
danske landbrugssektor. Det ønsker vi ikke.
For det andet har vi ikke de gode løsninger i dag.
Vi har ikke en metan-fri ko, og vi har ikke en
gødningstype, der ikke giver lattergasudledninger
fra markerne. Hvor energisektoren har vindmøllen,
biomassekedlen og solcellerne, og hvor
transportsektoren har elbilen, så har landbruget ikke
den gode løsning, der blot kan gøres billig og rulles
ud i stor skala.
Vi skal med andre ord udvikle de løsninger, vi skal
bruge. Og det tager tid.
[Udledningen fra dansk landbrug]
Side 4/10
 EFK, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 145: Talepapir fra det åbne samråd den 10/1-19 om landbrugets udledninger (samrådsspm. I)
1999766_0005.png
På grund af den store produktion er landbruget i
Danmark en betydelig kilde til udledninger. Vi
forventer i dag at landbrugsproduktionen i 2030
bidrager med næsten 11 mio. ton CO
2
-ækvivalent.
Det svarer til ca. en fjerdedel af de forventede,
samlede udledninger. Det tager regeringen ganske
alvorligt.
Og vi er derfor som den første regering gået i gang
med at lægge fundamentet for den kloge indsats i
landbruget.
Regeringens kurs på landbrugsområdet består af
tre elementer:
1. Vi har lagt en udviklingsstrategi
2. Vi arbejder for bedre rammer for en landbrugs-
klimaindsats i EU
3. Og så har vi taget skridt til at reducere
udledningerne konkret
[Udvikling]
Lad mig starte med forskning og udvikling. Fra 2019
til 2022 har vi afsat 90 mio. kr. til målrettet forskning
i klimaløsninger på landbrugsområdet.
Målet er at udvikle eksisterende og nye metoder og
teknologier til at nedbringe udledningen fra
landbrugsproduktionen.
Klimaløsninger til landbruget tager tid at udvikle. Og
det tager også tid at dokumentere effekten af dem.
Side 5/10
 EFK, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 145: Talepapir fra det åbne samråd den 10/1-19 om landbrugets udledninger (samrådsspm. I)
1999766_0006.png
Så det bliver ikke i morgen, at vi står med den
fantastiske løsning, vi alle håber på.
Men med en fokuseret forskningsindsats vil vi i de
kommende år udvikle det danske landbrug, så vi
fortsat kan producere fødevarer af høj kvalitet,
samtidig med, at vi kan holde klimapåvirkningen
nede.
Side 6/10
 EFK, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 145: Talepapir fra det åbne samråd den 10/1-19 om landbrugets udledninger (samrådsspm. I)
1999766_0007.png
[Bedre rammer i EU]
Samtidig er der indsatsen i EU.
Vi skal have politiske rammer på EU niveau, der
sikrer, at indsatsen fører noget reelt med sig, og
ikke bare udflytter produktionen.
Europa-Kommissionen fremlagde den 28.
november et udspil til EU’s langsigtede
lavemissionsstrategi. Når strategien skal forhandles,
vil regeringen arbejde for en fælles europæisk
ramme for indsatsen på landbrugsområdet.
Der er brug for fælles forskning, udvikling og
demonstration på tværs af EU, og der er brug for
ensartede rammer for indsatsen.
De europæiske rammer skal også tillade os at se på
helheden, så vi både understøtter reduktion af
udledninger og øget kulstofoptag i landbruget.
Fælles rammer på EU niveau vil være med til at
forhindre konkurrenceforvridning mellem landene
som følge af klimaindsatsen. Vi skal understøtte en
reel udvikling i landbruget, som ikke belønner
udflytning af produktionen. Det vinder klimaet som
sagt ikke noget ved, og det skader vores økonomi.
Side 7/10
 EFK, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 145: Talepapir fra det åbne samråd den 10/1-19 om landbrugets udledninger (samrådsspm. I)
1999766_0008.png
[Konkrete tiltag]
Derudover har vi taget ganske konkrete skridt, der
her og nu hjælper til at nedbringe landbrugets
udledninger.
Blandt andet har regeringen taget initiativ til at
nedbringe lækage af metan fra de danske
biogasanlæg, så den gavnlige klimaeffekt af
biogasproduktionen øges.
Og sammen med Socialdemokratiet og Dansk
Folkeparti har regeringen etableret en
jordfordelingsfond. Denne fond skal ved hjælp af
køb og salg af landbrugsjorde sammentænke
landbrugsproduktion med blandt andet biodiversitet
og klimaindsatsen.
Og både tilskudsordningen til ny teknologi i
svinestalde og fremme af præcisionslandbrug kan
medvirke til at nedbringe landbrugets
drivhusgasaftryk.
Med disse tre elementer i indsatsen
–
udviklingsstrategien, arbejdet for bedre EU rammer
og konkrete tiltag
–
er det min overbevisning, at vi
kan skabe de bedste forudsætninger for at fortsætte
udviklingen af dansk landbrug i klimavenlig retning.
Side 8/10
 EFK, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 145: Talepapir fra det åbne samråd den 10/1-19 om landbrugets udledninger (samrådsspm. I)
1999766_0009.png
[CO2 optag indgår i 2050 målet
–
så vi kan ikke
fastlægge sektor-reduktionsstier]
Som det jo også fremgår af spørgsmålet, så er
målet i 2050 et mål om netto-nuludledning.
Dermed vil optag af drivhusgasser i jorde, skove
eller teknologi spille en rolle i 2050. Størrelsen på
optaget er afgørende for, hvor meget plads, der så
at sige er til udledninger af drivhusgas i 2050. Fra
landbruget og fra andre sektorer.
[Vi ved ikke nok om CO2-optag i dag]
Og vi må jo erkende, at CO
2
-optag er et emne, vi
ved relativt lidt om.
Derfor vil regeringen også sætte gang i en målrettet
forskningsindsats her. 100 mio. kr. til en dedikeret
forskningsindsats i CO
2
-optag og -lagring.
I EU regi har regeringen også som prioritet, at der
fastsættes rammer, der understøtter brugen af reel
CO
2
-lagring i stor skala.
Det er også vigtigt, at vi ser på CO
2
lagring i
sammenhæng med andre prioriteter, som
fødevareproduktion, biodiversitet og lignende.
Vi kan i dag altså ikke sige præcis, hvilken rolle
CO
2
-lagring vil få i fremtidens klimapolitik.
Side 9/10
 EFK, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 145: Talepapir fra det åbne samråd den 10/1-19 om landbrugets udledninger (samrådsspm. I)
1999766_0010.png
Forhåbentligt vil den være fremtrædende. Men før vi
har kortlagt potentialerne for både optag og lagring,
kan vi ikke sige noget om det præcise niveau for
samfundets udledninger i 2050.
[Landbruget skal også bidrage til 2050 målet]
Når det er sagt, så skal der ikke herske tvivl om, at
der også inden for landbruget på sigt skal ske
fundamentale og gennemgribende ændringer.
Udledningerne skal reduceres markant frem mod
2050 i hele samfundet. Og landbruget skal også
bidrage. Ingen tvivl om det.
Men det skal ske på det bedst mulige fundament
–
et fundament som vi forsøger at lægge med
målrettet forskning og optimering af EU-rammerne
for indsatsen.
Og endeligt skal indsatsen ske i tæt samarbejde
med erhvervet. Løsningerne skal give mening ude
på den enkelte bedrift.
Derfor har regeringen også i klima- og luftudspillet
taget initiativ til et partnerskab med landbruget, der
sigter mod fortsat at udvikle et klimavenligt dansk
landbrug i verdensklasse.
Så regeringen vil en masse
–
også i landbruget.
Men vi vil gøre det på den kloge måde, og det er
det, der er grundlaget i regeringens tilgang. En
tilgang, jeg håber det øvrige Folketing deler.
Tak for ordet.
Side 10/10