EFK, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 144: 2. nye lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om anvendelse af Danmarks undergrund (Stop for tilladelse til efterforskning og indvinding af kulbrinter på land og i de indre danske farvande, subsidiært økonomisk ansvar, rettighedshaveres indsendelse af oplysninger, præcisering af dækningsområde m.v.)

Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2018-19 (1. samling)
EFK Alm.del Bilag 144
Offentligt

[UDKAST]

Forslag til lov om ændring af lov om anvendelse af Danmarks

undergrund

(Stop for tilladelse til efterforskning og indvinding af kulbrin-

ter på land og i de indre danske farvande, subsidiært økono-

misk ansvar, rettighedshaveres indsendelse af oplysninger,

præcisering af dækningsområde m.v.)

§1

I lov om anvendelse af Danmarks undergrund, jf. lovbekendtgørelse nr. 1190 af

21. september 2018, foretages følgende ændringer:

Fodnoten

til lovens titel affattes således:

»1) Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører Europa-Parlamentets og

Rådets direktiv 94/22/EF af 30. maj 1994 om betingelser for tildeling og udnyt-

telse af tilladelser til prospektering, efterforskning og produktion af kulbrinter,

EF-Tidende 1994, nr. L 164, side 3, dele af Rådets direktiv 92/43/EØF af 21.

maj 1992 om bevaring af naturtyper samt vilde dyr og planter, EF-Tidende

1992, nr. L 206, side 7, som ændret senest ved Rådets direktiv 2013/17/EU af

13. maj 2013 om tilpasning af visse direktiver vedrørende miljø på grund af

Republikken Kroatiens tiltrædelse, EU-Tidende 2013, nr. L 158, side 193, dele

af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/99/EF af 19. november 2008

om strafferetlig beskyttelse af miljøet, EU-Tidende 2008, nr. L 328, side 28,

dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/28/EF af 23. april 2009

om fremme af anvendelsen af energi fra vedvarende energikilder og om æn-

dring og senere ophævelse af direktiv 2001/77/EF og 2003/30/EF, EU-Tidende

2009, nr. L 140, side 16, som ændret senest ved Europa-Parlamentets og Rådets

direktiv 2015/1513/EU af 9. september 2015 om ændring af direktiv 98/70/EF

om kvaliteten af benzin og dieselolie og om ændring af direktiv 2009/28/EF om

fremme af anvendelsen af energi fra vedvarende energikilder, EU-Tidende

2015, nr. L 239, side 1, dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv

2009/31/EF af 23. april 2009 om geologisk lagring af kuldioxid og om ændring

af Rådets direktiv 85/337/EØF, Europa-Parlamentets og Rådets direktiv

2000/60/EF, 2001/80/EF, 2004/35/EF, 2006/12/EF, 2008/1/EF og forordning

(EF) nr. 1013/2006, EU-Tidende 2009, nr. L 140, side 114, som ændret senest

ved Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse (EU) 2018/853 af 30. maj 2018

om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1257/2013

Kontor/afdeling

Center for Energiressourcer

Dato

5. januar 2019

J nr.

2019-173

Energi-, Forsynings- og

Klimaministeriet

Stormgade 2-6

1470 København K

T: +45 3392 2800

E: [email protected]

Side 1/58

www.efkm.dk

EFK, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 144: 2. nye lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om anvendelse af Danmarks undergrund (Stop for tilladelse til efterforskning og indvinding af kulbrinter på land og i de indre danske farvande, subsidiært økonomisk ansvar, rettighedshaveres indsendelse af oplysninger, præcisering af dækningsområde m.v.)

og direktiv 94/63/EF og 2009/31/EF og Rådets direktiv 86/278/EØF og

87/217/EØF, hvad angår procedurereglerne på området miljørapportering, og

om ophævelse af Rådets direktiv 91/692/EØF, EU-Tidende 2018, nr. L 150, s.

155, dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/147/EF af 30. no-

vember 2009 om beskyttelse af vilde fugle, EU-Tidende 2010, nr. L 20, side 7,

som ændret ved Rådets direktiv 2013/17/EU af 13. maj 2013 om tilpasning af

visse direktiver vedrørende miljø på grund af Republikken Kroatiens tiltrædel-

se, EU-Tidende 2013, nr. L 158, side 193, dele af Europa-Parlamentets og Rå-

dets direktiv 2011/92/EU af 13. december 2011 om vurdering af visse offentlige

og private projekters indvirkning på miljøet, EU-Tidende 2012, nr. L 26, side 1,

som ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/52/EU af 16.

april 2014 om ændring af direktiv 2011/92/EU om vurdering af visse offentlige

og private projekters indvirkning på miljøet, EU-Tidende 2014, nr. L 124, side

1, og dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/30/EU af 12. juni

2013 om sikkerheden i forbindelse med offshore olie- og gasaktiviteter og om

ændring af direktiv 2004/35/EF, EU-Tidende 2013, nr. L 178, side 66.«

§ 1 a, nr. 1,

ændres ”udstedt i medfør” til: ”omfattet”.

§ 1 a, nr. 3, 1. pkt.,

ændres ”de

deltagere, som i henhold til denne lov har en

tilladelse til forundersøgelse, til efterforskning og indvinding af råstoffer, til

etablering og drift af rørledningsanlæg, til efterforskning og anvendelse af un-

dergrunden til lagring eller andre formål end indvinding eller til videnskabelige

undersøgelser”

til: ”de, som

deltager i en

tilladelse omfattet af denne lov”.

§ 3

indsættes som

stk. 2:

»Stk.

Tilladelse efter stk. 1 til forundersøgelser med henblik på efterforskning

og indvinding af kulbrinter kan kun gives inden for det på bilag 1 angivne om-

råde.«

§ 5, stk. 1,

indsættes efter 1. pkt. som nyt punktum:

»Tilladelse til efterforskning og indvinding af kulbrinter kan kun gives indenfor

det på bilag 1 angivne område.«

§ 17 a, stk. 1, 1. pkt.,

ændres

”til

efterforskning og indvinding af kulbrinter,

jf. § 5, eller etablering og drift af rørledningsanlæg i forbindelse med indvinding

af kulbrinter, jf. § 17” til: ”efter

§§ 5, 17, eller som er opretholdt med de æn-

dringer, der følger af denne lov, jf. § 40, stk. 2”.

§ 17 a, stk. 1, 2. pkt.,

ændres »§ 4« til: »§§ 3 a og 4«.

Side 2/58

§§ 24 a, stk. 1, 24 b, stk. 1, og 24 e, stk. 3,

ændres ”efter §§ 3, 5, 17, 23 eller

24” til: ”omfattet af denne lov”.

§ 24 b, stk. 2, 1. pkt.,

indsættes efter ”til en tilladelse”: ”omfattet af denne

lov”.

10.

24 c, stk. 1,

ændres ”meddelt efter §§ 3, 5, 17, 23 eller 24” til: ”omfattet af

denne lov”.

11.

§ 24 d, stk. 2, 1. pkt.,

udgår: ”en efterfølgende”.

12.

§ 24 d, stk. 6, 1. pkt.,

ændres ”efter §§ 3, 5, 7, 23 og 24” til: ”omfattet af

denne lov”.

13.

§§ 24 e, stk. 1, 1. pkt.,

24 f, 1. pkt.,

ændres ”efter” til: ”omfattet af”.

14.

§ 24 g, stk. 1,

indsættes efter

”§§

5 eller 23”:

”,

eller som er opretholdt

med de ændringer, der følger af denne lov, jf. § 40, stk. 2,”.

15.

I §

24 g, stk. 2,

ændres ”meddelt

i medfør af

§§ 5 eller 23” til: ”,

jf. stk. 1,”.

16.

§ 26

indsættes som

stk. 5:

»Stk.

Energi-, forsynings- og klimaministeren kan fastsætte regler om ind-

hentning og indsendelse af oplysninger.«

17.

§ 28, stk. 2

indsættes

efter ”§ 5”: ”, eller som er opretholdt med de

ændringer, der følger af denne lov, jf. § 40, stk. 2,”.

18.

§ 29 a, stk. 1, 1. pkt.,

ændres »En deltager i en tilladelse efter §§ 5, 17 eller

23, som helt eller delvis overdrager tilladelsen« til: »Den, der helt eller delvist,

direkte eller indirekte, overdrager en tilladelse efter §§ 5, 17 eller 23, eller som

er opretholdt med de ændringer, der følger af denne lov, jf. § 40, stk. 2,«.

19.

§ 29 a, stk. 1, 2. pkt.,

ændres »Den overdragende deltager« til: »Overdra-

ger efter 1. pkt.«

20.

§ 29 a, stk. 2,

ændres »En overdragende deltager« til: »Overdrager«.

21.

§ 29 a, stk. 4,

ændres »Den overdragende deltagers« til: »Overdragers«.

Side 3/58

22.

§ 29 a, stk. 5,

indsættes efter ”§§ 5, 17 eller 23,”: ”eller som er

opretholdt

med de ændringer, der følger af denne lov, jf. § 40, stk. 2,”.

23.

§ 29 a, stk. 5,

ændres »den overdragende deltager« til: »overdrager«.

24.

§ 29 a

indsættes som

stk. 7:

»Stk.

I forbindelse med tilladelse til overdragelse efter § 29, stk. 1, kan ener-

gi-, forsynings- og klimaministeren i særlige tilfælde undtage fra kravet om

subsidiært økonomisk ansvar i henhold til § 29 a, stk. 1 og 2.«

25.

§ 32 a, stk. 1,

ændres ”efter §§ 5, 17 eller 23” til: ”omfattet af denne lov”.

26.

§ 38, stk. 1, nr. 1,

ændres »og § 17« til: »eller § 17«.

27.

§ 38, stk. 1, nr. 2,

ændres »og« til: »eller«.

28.

Som

bilag 1

indsættes bilag 1 til denne lov.

§2

Stk. 1.

Loven træder i kraft den 1. juli 2019.

Bilag 1

»Bilag 1

Afgrænsning af det geografiske område for udstedelse af kulbrintetilladel-

ser, jf. § 3, stk. 2, og § 5, stk. 1, 2. pkt.

Det i § 3, stk. 2, og i § 5, stk. 1, 2. pkt., omtalte område afgrænses som angivet

nedenfor. Koordinaterne til de følgende punkter, der beskriver afgrænsningen,

er angivet i European Datum 1950.

57 grader 41 minutter 48,0 sekunder N 08 grader 53 minutter 18,0 sekunder Ø

57 grader 00 minutter 00,0 sekunder N 07 grader 50 minutter 00,0 sekunder Ø

Side 4/58

55 grader 30 minutter 00,0 sekunder N 07 grader 50 minutter 00,0 sekunder Ø

55 grader 04 minutter 33,6 sekunder N 08 grader 13 minutter 00,0 sekunder Ø

55 grader 10 minutter 03,4 sekunder N 07 grader 33 minutter 09,6 sekunder Ø

55 grader 30 minutter 40,3 sekunder N 05 grader 45 minutter 00,0 sekunder Ø

55 grader 15 minutter 00,0 sekunder N 05 grader 24 minutter 12,0 sekunder Ø

55 grader 15 minutter 00,0 sekunder N 05 grader 09 minutter 00,0 sekunder Ø

55 grader 24 minutter 15,0 sekunder N 04 grader 45 minutter 00,0 sekunder Ø

10.

55 grader 46 minutter 21,8 sekunder N 04 grader 15 minutter 00,0 sekunder Ø

11.

55 grader 55 minutter 09,4 sekunder N 03 grader 21 minutter 00,0 sekunder Ø

12.

56 grader 05 minutter 12,0 sekunder N 03 grader 15 minutter 00,0 sekunder Ø

13.

56 grader 35 minutter 30,0 sekunder N 05 grader 02 minutter 00,0 sekunder Ø

14.

57 grader 10 minutter 30,0 sekunder N 06 grader 56 minutter 12,0 sekunder Ø

15.

57 grader 29 minutter 54,0 sekunder N 07 grader 59 minutter 00,0 sekunder Ø

16.

57 grader 37 minutter 06,0 sekunder N 08 grader 27 minutter 30,0 sekunder Ø

Side 5/58

Den for punkt 4 angivne breddegrad er afrundet. Punkt 4 er defineret som skæ-

ringen mellem længdegraden 08 grader 13 minutter 00 sekunder Ø og grænsen

mellem Tyskland og Danmark, jf. definitionen heraf i bekendtgørelse nr. 584 af

24. juni 1996 om Danmarks eksklusive økonomiske zone, som ændret ved be-

kendtgørelse nr. 613 af 19. juli 2002.

Punkterne 1, 5, 6, 7, 8, 9, 10, 11, 12, 13, 14, 15 og 16 indgår i afgrænsningen af

den eksklusive økonomiske zone, jf. bekendtgørelse nr. 584 af 24. juni 1996 om

Danmarks eksklusive økonomiske zone, som ændret ved bekendtgørelse nr. 613

af 19. juli 2002. Punkterne på grænselinjerne forbindes med rette geodætiske

linjer.

Punkt 1 og 2 henholdsvis punkt 3 og 4 forbindes med rette geodætiske linjer.

Punkt 2 og 3 forbindes med længdegraden 07 grader 50 minutter 00,0 sekunder

Ø.

Afgrænsningen er gengivet på kortskitsen nedenfor.

Side 6/58

BEMÆRKNINGER TIL LOVFORSLAGET

Almindelige bemærkninger

1. Indledning

Lovforslaget gennemfører regeringens beslutning af den 22. februar 2018 om at

stoppe for efterforskning og indvinding af kulbrinter på land og i de indre far-

vande. Der har aldrig været gjort fund af kommerciel betydning på land og i de

indre farvande i de mere end 80 år, man har søgt efter olie og gas (kulbrinter).

Derudover har der været lokale og nationale bekymringer knyttet til efterforsk-

ning og indvinding på land.

Efter den gældende lov om anvendelse af Danmarks undergrund (undergrunds-

loven), jf. lovbekendtgørelse nr. 1190 af 21. september 2018, kan energi-, for-

synings- og klimaministeren give tilladelse til efterforskning og indvinding af

råstoffer, herunder kulbrinter. Energi-, forsynings- og klimaministeren er ikke

forpligtet til at give tilladelser, hverken i henhold til national dansk ret eller EU-

retten. Et stop for udstedelse af tilladelser til efterforskning og indvinding af

kulbrinter vil således kunne effektueres af energi-, forsynings- og klimaministe-

ren i forbindelse med en generel praksisændring. For at sikre bred politisk for-

ankring af beslutningen, og da det for regeringen er afgørende, at der er lokal og

national opbakning til energi- og klimapolitikken, er det regeringens ønske, at

afgrænsningen af, hvor der fremover må efterforskes og indvindes kulbrinter,

sker på lovniveau. Forbuddet omfatter også tilladelser til forundersøgelser med

henblik på efterforskning og indvinding af kulbrinter i det pågældende område.

Det foreslås desuden, at undergrundsloven ændres, så det følger direkte af lo-

ven, at indirekte overdragelser af visse tilladelser efter undergrundsloven vil

medføre subsidiært økonomisk ansvar (subsidiær hæftelse) for den der overdra-

ger for udgifter til afvikling af anlæg m.v. Dette gælder allerede i dag for direk-

te overdragelser efter den gældende lovs § 29 a, stk. 1, og forslaget sikrer der-

med en mere ensartet behandling af direkte og indirekte overdragelser og regu-

leringsmæssig klarhed. Tilladelser efter undergrundsloven kan overdrages enten

direkte, hvor tilladelsen overdrages fra et selskab til et andet, eller indirekte,

hvor tilladelsen bliver i selskabet, men den bestemmende indflydelse med det

pågældende selskab overgår til et andet selskab.

Side 7/58

Det foreslås hertil, på baggrund af de hidtidige erfaringer med subsidiært ansvar

for omkostninger til afvikling af etablerede anlæg m.v., at det i særlige tilfælde

og ud fra en konkret vurdering af, om subsidiær hæftelse giver yderligere sik-

kerhed, skal være muligt at dispensere herfra.

Det foreslås videre, at undergrundsloven ændres, så der sikres hjemmel til at

fastsætte regler om indhentning og indsendelse af oplysninger fra rettighedsha-

vere omfattet af loven. Der er allerede i dag i den gældende lovs § 26 hjemmel

til at indhente oplysninger hos rettighedshavere omfattet af loven. For i højere

grad at kunne sikre, at de krav, der stilles til rettighedshaverne, er ensartede og

gennemsigtige, og for at kunne sikre større klarhed omkring gældende oplys-

ningskrav, foreslås det, at det fremover skal være muligt at fastsætte regler om

indhentning og indsendelse af oplysninger fra rettighedshavere omfattet af lo-

ven. Hertil kommer, at ensartede og gennemsigtige oplysningskrav, kombineret

med en forventet øget grad af digitalisering af indsendelse af oplysningerne, på

sigt forventes at kunne øge kvaliteten af indberetningerne og forenkle myndig-

hedernes sagsbehandling.

Det foreslås videre, at præcisere ordlyden i en række bestemmelser, pga. en

lovteknisk inkonsekvens, som er opstået i forbindelse med implementeringen af

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/30/EU af 12. juni 2013 om sik-

kerheden i forbindelse med offshore olie- og gasaktiviteter og om ændring af

direktiv 2004/35/EF (Offshoresikkerhedsdirektivet) i denne lov, så det klart

fremgår, at eneretsbevillingen til efterforskning og indvinding af kulbrinter mv.

af 8. juli 1962 med efterfølgende ændringer er omfattet af bestemmelserne.

Det foreslås videre, som en konsekvens af, at lov om kontinentalsoklen (konti-

nentalsokkelloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 1189 af 21. september 2018, blev

ændret med lov nr. 1401 af 5. december 2017, der trådte i kraft den 1. januar

2018, at ændre undergrundslovens § 17 a, stk. 1, så undergrundslovens be-

stemmelser om planlægning med hensyn til opretholdelse og videreførelse af

forsyningen af kulbrinter til samfundet i tilfælde af krisesituationer udstrækkes

til også at omfatte elkabler og rørledninger omfattet af kontinentalsokkellovens

§ 3 a.

Endelig foreslås enkelte sproglige præciseringer af den gældende lovs straffebe-

stemmelser.

2. Hovedpunkter i lovforslaget

2.1 Tilladelser til forundersøgelser med henblik på efterforskning og ind-

vinding af kulbrinter i Danmark

2.1.1

Gældende ret

Side 8/58

Undergrundsloven regulerer tildeling af tilladelser til forundersøgelser med

henblik på efterforskning og indvinding af råstoffer i Danmark.

Efter undergrundslovens § 3 kan energi-, forsynings- og klimaministeren blandt

andet give tilladelse til at foretage bestemte typer af forundersøgelser med hen-

blik på efterforskning og indvinding af de af loven omfattede råstoffer. Forun-

dersøgelser kan omfatte boringer, og bestemmelsen omfatter forundersøgelser

med henblik på efterforskning og indvinding af kulbrinter.

2.1.2 Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Det er en betingelse for tildeling af tilladelse til forundersøgelse efter under-

grundslovens § 3, at forundersøgelsen sker med henblik på efterforskning og

indvinding af det pågældende råstof. Da det foreslås at stoppe for efterforskning

og indvinding af kulbrinter på land og i de indre danske farvande bør det ligele-

des klart fremgå af loven, at der ikke vil kunne gives tilladelse til forundersø-

gelser med henblik på efterforskning og indvinding af kulbrinter i det samme

område.

2.2 Tilladelser til efterforskning og indvinding af kulbrinter i Danmark

2.2.1

Gældende ret

Undergrundsloven regulerer tildeling af tilladelser til efterforskning og indvin-

ding af råstoffer i Danmark.

Efter undergrundslovens § 5, stk. 1, kan energi-, forsynings- og klimaministeren

give tilladelse med eneret til efterforskning og indvinding af råstoffer for et

nærmere bestemt område på nærmere fastsatte vilkår. Tilladelser efter under-

grundslovens § 5, stk. 1, kan i henhold til lovens § 1, stk. 2, nr. 1, omfatte et

eller flere råstoffer, der ikke har været undergivet privatøkonomisk udnyttelse

før den 23. februar 1932, hvor den første undergrundslov trådte i kraft. Dette

omfatter bl.a. tilladelser til efterforskning og indvinding af kulbrinter.

Der findes ikke i loven en geografisk afgrænsning af, hvor der kan gives tilla-

delse, og der kan således gives tilladelse efter undergrundsloven til efterforsk-

ning og indvinding i hele Danmark. Dette gælder dog ikke for Færøerne og

Grønland, da undergrundsloven ikke gælder her, jf. lovens § 43.

Fremgangsmåden ved energi-, forsynings- og klimaministerens meddelelse af

tilladelser til efterforskning og indvinding af kulbrinter fremgår af den gælden-

Side 9/58

de lovs § 12, stk. 1, litra a-d, der implementerer Europaparlamentet og Rådets

direktiv 94/22/EF af 30. maj 1994 om betingelser for tildeling og udnyttelse af

tilladelser til prospektering, efterforskning og produktion af kulbrinter, EF-

Tidende 1994, nr. L 164, side 3 (koncessionsdirektivet).

Meddelelse af tilladelser i Danmark sker hovedsagelig efter offentlig indkaldel-

se i henhold til undergrundslovens § 12, stk. 1, litra a, som led i de såkaldte

”runder” i Centralgravsområdet.

En anden anvendt fremgangsmåde er den så-

kaldte åben dør-procedure, hvorefter der kan søges om tilladelse efter under-

grundslovens § 12, stk. 1, litra c. Det område, hvori der kan søges om tilladelse

efter åben dør-proceduren, er defineret i bekendtgørelse nr. 169 af 24. februar

1997 om visse områder i Danmark, der er åbne for løbende meddelelse af tilla-

delser til efterforskning og indvinding af kulbrinter. Efter bekendtgørelsens § 1

kan der søges om tilladelse i alle ikke-koncessionsbelagte områder i Danmark,

bortset fra områder på dansk kontinentalsokkel vest for 6 grader 15 minutter

østlig længde (Central Graven). Danmark har desuden, i overensstemmelse med

koncessionsdirektivets artikel 3, stk. 3, offentliggjort i De Europæiske Fælles-

skabers Tidende, hvilke områder i Danmark, hvor der kan søges om tilladelse

efter åben dør-proceduren.

Koncessionsdirektivet forpligter ikke den danske stat til at give tilladelser til

efterforskning og indvinding af kulbrinter. Det fremgår således eksplicit af kon-

cessionsdirektivets artikel 2, stk. 1, at

”Medlemsstaterne

bevarer retten til at

bestemme, hvilke områder (…) der skal gøres tilgængelige for (…) efterforsk-

ning og produktion af kulbrinter.”,

dog således, at der ikke finder forskelsbe-

handling sted, jf. koncessionsdirektivets artikel 2, stk. 2. Tilsvarende fremgår

det af undergrundslovens § 5, stk. 1:

Energi-, forsynings- og klimaministeren

kan for et nærmere

bestemt område (…) meddele tilladelse (…)”.

Hverken EU-retten eller dansk ret forpligter således til at give tilladelser til ef-

terforskning og indvinding af kulbrinter, men almindelige forvaltningsretlige

ligebehandlingsprincipper finder anvendelse.

2.2.2 Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Ministeriet har overvejet den mest hensigtsmæssige måde at effektuere et stop

for efterforskning og indvinding af kulbrinter på land og i de indre danske far-

vande. Som behandlet ovenfor under afsnit 2.2.1, vil et stop for udstedelse af

tilladelser til efterforskning og indvinding af kulbrinter kunne effektueres admi-

nistrativt af energi-, forsynings- og klimaministeren i forbindelse med en gene-

Side 10/58

rel praksisændring, der respekterer forvaltningsretlige ligebehandlingsprincip-

per.

Ministeriet vurderer imidlertid, at et stop for tilladelser er af en så væsentlig

karakter i forhold til Danmarks energipolitik, at en lovændring er det mest vel-

egnede instrument. En lovændring med en præcis angivelse af det relevante

område sikrer desuden klarhed, bred politisk forankring af beslutningen, og at

Folketinget vil blive inddraget, hvis ordningen ønskes ændret.

Den foreslåede afgrænsning, der foreslås indsat i undergrundsloven som bilag 1,

er foretaget ud fra hensynet til at etablere en ordning, der er gennemskuelig for

de berørte virksomheder og borgere, samt hensynet til fortsat mulighed for ef-

terforskning og indvinding af kulbrinter i områder med betydelige potentialer.

For at sikre ordningens gennemskuelighed og administrerbarhed, foreslås en

simpel nord-syd-grænsedragning langs den jyske vestkyst med et knæk mod

nordøst ud for Thy og et knæk mod sydøst ud for Blåvands Huk.

For at undgå eventuelle gener for kystbefolkningen, og for at sikre konsistens

med forslaget i regeringens Energiudspil om at udvide grænsen for den kom-

munale indsigelsesret i forhold til vindmølleprojekter til havs, er den foreslåede

grænse på intet sted tættere på kystlinjen end 15 km.

2.3 Subsidiært økonomisk ansvar for udgifter til afvikling af etablerede

anlæg m.v.

2.3.1

Gældende ret

Subsidiært økonomisk ansvar ved direkte overdragelser er reguleret i under-

grundslovens § 29 a, stk. 1, der blev indført ved lov nr. 535 af 29. april 2015.

Undergrundslovens § 29 a, stk. 1, fastslår, at en deltager i en tilladelse efter

lovens §§ 5, 17 eller 23, som helt eller delvis overdrager tilladelsen, er subsidi-

ært økonomisk ansvarlig overfor de øvrige deltagere i tilladelsen for udgifter til

afvikling af anlæg, herunder afvikling af påbegyndte anlæg m.v., jf. § 32 a, som

eksisterer på tidspunktet for overdragelsen. Det betyder, at den overdragende

deltager hæfter, hvis erhververen af tilladelsen ikke kan dække omkostninger til

afvikling af anlæg m.v. Hvis staten har måttet påtage sig udgifter til afvikling af

anlæg m.v., og disse ikke dækkes af en anden deltager i tilladelsen, eller er

dækket af garantier eller anden sikkerhed, er den overdragende deltager desu-

den subsidiært økonomisk ansvarlig overfor staten. Omfanget af en overdragen-

de deltagers subsidiære økonomiske ansvar følger af undergrundslovens § 29 a,

Side 11/58

stk. 3, hvorefter det beregnes på grundlag af størrelsen af den overdragede andel

af tilladelsen.

Undergrundslovens § 29 a, stk. 1, gælder deltagere, som i forening udgør rettig-

hedshaveren i en tilladelse til efterforskning og indvinding af råstoffer efter

lovens § 5, stk. 1, til en tilladelse efter lovens § 17 til etablering og drift af rør-

ledningsanlæg samt til en tilladelse efter lovens § 23, stk. 1, til efterforskning og

anvendelse af undergrunden til lagring eller andre formål end indvinding. For så

vidt angår Eneretsbevillingen, hvor der udover bevillingshaverne, er deltagelse

af andre selskaber som bistandydere, omfatter bestemmelsen både bevillingsha-

verne og bistandyderne.

Med subsidiært økonomisk ansvarlig menes et ansvar, som indtræder, når en

deltager efter påkrav har misligholdt sin betalingsforpligtelse for udgifter ved

udførelse af en besluttet afvikling af anlæg m.v. og mulighederne i samarbejds-

aftalen mellem deltagerne i tilladelsen for dækning af kravet er udtømt. Et even-

tuelt krav skal således først rettes mod den aktuelle deltager. Hvis den pågæl-

dende deltager ikke kan honorere kravet, kan de øvrige deltagere efterfølgende

rette krav mod den (tidligere) deltager, der har overdraget andelen. Hvis en an-

del er overdraget flere gange, følger det direkte af § 29 a, stk. 4, at det subsidiæ-

re økonomiske ansvar fortsat gælder, dog således at krav først rettes mod den

deltager, som senest har overdraget andelen. Hvis denne også misligholder sin

betalingsforpligtigelse, rettes kravet mod den næste overdragende deltager i

successiv rækkefølge. I tilfælde, hvor flere deltagere har overdraget andele til

en misligholdende deltager, kan de tilbageværende deltagere søge dækning pa-

rallelt hos disse for deres respektive andele. Det samme gælder, hvor flere del-

tagere tidligere har overdraget andele til en tidligere deltager, som ikke kan

opfylde sit subsidiære ansvar, og hvor disse andele er overdraget videre samlet.

I tilfælde hvor andelen, som er overdraget videre, er mindre end summen af de

overdragede andele fra tidligere deltagere, vil de tilbageværende deltagere kun-

ne søge dækning parallelt hos de tidligere deltagere for en forholdsmæssig del

af den overdragede andel.

Rettighedshavere til en tilladelse er i henhold til undergrundslovens § 32 a an-

svarlige for afviklingen af anlæg m.v. Hvis en deltager i en tilladelse mislighol-

der sine forpligtelser i forhold til afvikling af anlæg m.v., kan de øvrige deltage-

re kræve, at en tidligere deltager, der har overdraget sin del af tilladelsen til den

misligholdende deltager, indfrier sin andel af forpligtelsen. De øvrige deltagere

i tilladelsen skal først udtømme de muligheder, som samarbejdsaftalen for tilla-

delsen giver for opkrævning af økonomiske midler hos den misligholdende

deltager, før det subsidiære økonomiske ansvar kan gøres gældende.

Side 12/58

Med anlæg m.v., som eksisterer på tidspunktet for overdragelsen, jf. den gæl-

dende undergrundslovs § 29 a, stk. 1, menes anlæg, installationer og indretnin-

ger m.v., herunder boringer, som eksisterer fysisk på tidspunktet for overdragel-

sen, og som på dette tidspunkt er placeret på stedet for deres anvendelse. Det

subsidiære ansvar gælder også påbegyndte anlæg m.v., herunder boringer, som

er under udførelse inden for tilladelsens område, eller, hvis der er tale om rør-

ledninger under etablering i medfør af tilladelse efter lovens § 17, under anbrin-

gelse i den godkendte tracé. Hvis en overdragelse er sket, inden anlæg er place-

ret, vil den overdragende deltager ikke være ansvarlig for en eventuel senere

afviklingsforpligtelse.

Med tidspunktet for overdragelsen i den gældende § 29 a, stk. 1, menes det

tidspunkt, som Energistyrelsen efter § 29 har godkendt, at overdragelsen af an-

delen har virkning fra. Typisk indgår køber og sælger af en andel en aftale om

salget. Denne aftale fremsendes sammen med ansøgning om godkendelse af

overdragelsen til Energistyrelsens godkendelse. Af aftalen fremgår, hvornår

overdragelsen ønskes gennemført, hvilket kan være både forud eller efter afta-

lens indgåelse. Normalt vil Energistyrelsen kunne godkende det ansøgte tids-

punkt for overdragelsen.

Til sikkerhed for en overdragende deltagers subsidiære ansvar overfor de tilba-

geværende deltagere med andel i tilladelsen skal den overdragende deltager

afgive en erklæring om subsidiært ansvar, jf. den gældende undergrundslovs §

29 a, stk. 4. Erklæringen skal være i overensstemmelse med de regler, som kan

udstedes i medfør af den gældende undergrundslovs § 32 a, stk. 7, om etable-

ring af sikkerhed for midler til afvikling af anlæg m.v.

Den gældende undergrundslovs § 29 a skal ses i sammenhæng med under-

grundslovens § 29, stk. 1, hvorefter tilladelser efter loven kun kan overdrages,

direkte eller indirekte, hvis energi-, forsynings- og klimaministeren godkender

overdragelsen og vilkårene for denne. Overdragelse er i henhold til under-

grundslovens § 29, stk. 2 betinget af, at rettighedshaveren efter overdragelsen

skønnes at have den fornødne tekniske og finansielle kapacitet og kan forventes

at udøve virksomheden sådan, at samfundet har mest mulig indsigt i og gavn af

denne. Ministeren kan stille vilkår for godkendelse af overdragelser, herunder

vilkår om subsidiær hæftelse ved indirekte overdragelser.

Undergrundslovens § 29 a, stk. 1, regulerer kun direkte overdragelser, og loven

indeholder ikke mulighed for at undtage fra pligten.

Side 13/58

Siden juli 2015, hvor undergrundslovens § 29 a trådte i kraft, har Energistyrel-

sen behandlet fem sager om indirekte overdragelser, hvor der har været anlæg

involveret. I samtlige sager har Energistyrelsen vurderet, at det har været nød-

vendigt at fastsætte vilkår om subsidiært økonomisk ansvar for udgifter til af-

vikling af anlæg m.v. Vilkåret er blevet fastsat for at øge statens og de øvrige

deltagere i tilladelsens sikkerhed mod at skulle afholde den erhvervende delta-

gers andel af udgifter til afvikling af anlæg m.v. På tidspunktet for fremsættel-

sen af dette lovforslag, har der ikke været behov for at gøre det subsidiære øko-

nomiske ansvar gældende.

2.3.2

Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Vilkår om subsidiær hæftelse ved indirekte overdragelser er blevet fastsat for at

sikre, at de tilbageværende deltagere, og i sidste ende den danske stat, ikke skal

hæfte for udgifter til afvikling af anlæg, hvis en erhverver af et selskab med en

tilladelse ikke er i stand til at afholde omkostningerne hertil.

Hensynet til, at de resterende rettighedshavere, og i sidste ende staten, ikke skal

afholde afviklingsomkostninger til anlæg, gør sig gældende fuldt ud, uanset om

der er tale om en direkte eller indirekte overdragelse. Hertil kommer, at den

måde selskaber, der overdrager tilladelser, er organiseret på, herunder deres

tekniske organisation og kapacitet og deres finansielle soliditet, ikke har sam-

menhæng med, om en tilladelse overdrages direkte eller indirekte. På den bag-

grund vurderer ministeriet, at en lovfæstning af kravet om subsidiært økono-

misk ansvar ved indirekte overdragelser er hensigtsmæssigt, både for at sikre

regulatorisk klarhed og for at sikre sidestilling mellem gældende ret ved direkte

og indirekte overdragelser.

Samtidig har det i enkelte tilfælde vist sig, f.eks. ved direkte overdragelser af

tilladelser mellem selskaber internt i en koncern (koncerninterne overdragelser),

at den lovpligtige subsidiære hæftelse, der følger af den gældende undergrunds-

lovs § 29 a, stk. 1, ikke altid er nødvendig for at sikre tilstrækkelig sikkerhed.

Begrundelsen herfor er, at pålæggelse af subsidiær hæftelse på flere selskaber i

samme koncern ofte ikke vil skabe en reel øget økonomisk sikkerhed, der mod-

svarer den byrde, som forpligtelsen udgør for selskabet. Det foreslås derfor, at

der tilføjes en mulighed for at undtage fra den lovpligtige subsidiære hæftelse i

undergrundslovens § 29 a, stk. 1.

2.4 Hjemmel til at fastsætte regler om rettighedshaveres indsendelse af

oplysninger

2.4.1

Gældende ret

Side 14/58

Det følger af den gældende undergrundslovs § 26, stk. 1, at energi-, forsynings-

og klimaministeren kan indhente alle oplysninger, der er nødvendige for be-

handlingen af sager, udøvelse af tilsyn og overvågning af virksomhed omfattet

af loven, hos rettighedshavere omfattet af loven. Energi-, forsynings- og kli-

maministeren kan endvidere efter den gældende lovs § 26, stk. 1, 2. pkt., på-

lægge rettighedshavere at indsende oplysninger, der er relevante for myndighe-

dernes forvaltning af sektoren. Bestemmelsen omfatter behandling af alle sager

efter undergrundsloven, herunder udøvelse af tilsyn og overvågning af virk-

somhed omfattet af undergrundsloven. Der kan endvidere efter undergrundslo-

vens § 26, stk. 1, fastsættes frist for indsendelse af oplysninger.

Efter den gældende undergrundslovs § 26, stk. 2, skal rettighedshavere meddele

alle oplysninger om miljø- og naturbeskyttelsesforhold, som er fornødne for

energi-, forsynings- og klimaministerens tilsyn med deres virksomhed efter

undergrundsloven. I forbindelse med tilsynet kan ministeren pålægge en rettig-

hedshaver at meddele oplysninger om eller foretage undersøgelser af nærmere

bestemte forhold vedrørende naturbeskyttelse.

Overtrædelse af undergrundslovens § 26, stk. 1 og 2, kan straffes med bøde

eller fængsel indtil 4 måneder, jf. undergrundslovens § 38, stk. 1, nr. 2 eller 3.

Undergrundslovens § 26 finder anvendelse overfor de enkelte rettighedshavere.

Oplysningsforpligtelser er således blevet fastsat i forhold til hver enkelt rettig-

hedshaver, f.eks. som vilkår i forbindelse med godkendelser efter loven. Et ek-

sempel herpå er i forhold til rettighedshavere til tilladelser efter undergrundslo-

vens § 5, som omfatter et felt, der har fået godkendt den første udbygningsplan

efter undergrundslovens § 10, stk. 2. I disse tilfælde fastsættes der i dag vilkår

individuelt i forbindelse med godkendelse af udbygningsplanen, om at tilrette-

læggelse og rapportering vedrørende produktionen skal finde sted i overens-

stemmelse med Energistyrelsens til enhver tid gældende retningslinjer for re-

servoirovervågning og rapportering. For nye tilladelser er Energistyrelsens ret-

ningslinjer senest revideret i 1997 og for Eneretsbevillingen er der retningslinjer

fra 1989.

Den gældende undergrundslovs § 34 b, stk. 1, giver hjemmel til at fastsætte

regler om, at skriftlig kommunikation til og fra energi-, forsynings- og klima-

ministeren om forhold, omfattet af loven eller regler fastsat i medfør heraf, skal

foregå digitalt. Efter den gældende undergrundslovs § 34 b, stk. 2, kan der end-

videre fastsættes nærmere regler om digital kommunikation, herunder om an-

vendelse af bestemte it-systemer, særlige digitale formater m.v.

Side 15/58

Det følger af den gældende undergrundslovs § 38, stk. 2, at der i forskrifter, der

udstedes i henhold til loven, kan fastsættes straf af bøde eller fængsel indtil 4

måneder for overtrædelse af bestemmelser i forskrifterne.

Der er ikke i den gældende undergrundslov hjemmel til at fastsætte regler om

indhentning og indsendelse af oplysninger omfattet af § 26.

2.4.2

Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

I forbindelse med administrationen af loven har der vist sig et behov for at mo-

dernisere, ensarte og øge gennemsigtigheden i forhold til hvilke oplysninger,

der skal indsendes til tilsynsmyndigheden, og med hvilke tidsfrister. Det har

endvidere vist sig, at brugen af retningslinjer og vejledninger i forhold til indbe-

retning af produktionsoplysninger, ikke har fungeret tilfredsstillende, og at der

er behov for at kunne fastsætte bindende regler på området.

Det foreslås derfor, at der tilføjes en hjemmelsbestemmelse i den gældende lovs

§ 26, stk. 5, hvorefter energi-, forsynings- og klimaministeren får mulighed for

at fastsætte regler om indhentelse og indsendelse af oplysninger. Den foreslåede

hjemmelsbestemmelse udvider ikke hvilke oplysninger, der kan indhentes efter

undergrundsloven, men den ændrer på, hvordan kravet initieres og formidles

overfor rettighedshaverne. De pågældende oplysninger kan i dag indhentes in-

dividuelt hos de enkelte rettighedshavere, men det vurderes, at ensartede og

transparente krav kombineret med øget digitalisering af indsendelse af oplys-

ningerne på sigt vil øge kvaliteten af indberetningerne og forenkle myndighe-

dernes sagsbehandling.

Sammen med den gældende undergrundslovs § 34 b, stk. 2, vil den foreslåede

hjemmel kunne anvendes til at fastsætte regler om indsendelse af oplysninger

ved brug af f.eks. bestemte it-systemer eller særlige digitale formater.

Efter den gældende undergrundslovs § 38, stk. 2, kan der i regler udstedt i hen-

hold til loven fastsættes straf af bøde eller fængsel indtil 4 måneder for overtræ-

delse af bestemmelser i reglerne. Overtrædelse af den gældende undergrunds-

lovs § 26 kan allerede i dag straffes med bøde eller fængsel indtil 4 måneder, jf.

den gældende undergrundslovs § 38, stk. 1, nr. 2 eller 3. Straffeniveauet vil

således kunne fastholdes på samme niveau, selvom pligten til at indsende op-

lysninger vil fremgå af en bekendtgørelse i stedet for f.eks. vilkårene til en kon-

kret tilladelse.

2.5 Konsekvensrettelse som følge af ændring af kontinentalsokkelloven

2.5.1

Gældende ret

Side 16/58

Den gældende undergrundslovs § 17 a, stk. 1, forpligter bl.a. ejere af rørlednin-

ger til transport af kulbrinter, omfattet af § 4 i kontinentalsokkelloven, til at

planlægge for opretholdelse og videreførelse af forsyningen af kulbrinter til

samfundet i tilfælde af krisesituationer, herunder udarbejde beredskabsplaner og

gennemføre nødvendige foranstaltninger til sikring af egne anlæg, rørledninger,

kritiske systemer og data m.v. Den gældende undergrundslovs § 17 a, bidrager

således til at sikre et beredskab for forsyningsmæssige forhold.

Kontinentalsokkellovens § 4 omfatter elkabler og rørledninger til transport af

kulbrinter, der nedlægges på dansk kontinentalsokkelområde. Kontinentalsok-

kellovens § 4 omfatter transitelkabler, og transitrørledninger, der ikke ilandføres

i Danmark, samt rørledninger med udenlandsk producerede kulbrinter, der

transporteres til Danmark.

Bestemmelsen i den gældende undergrundslovs § 17 a, stk. 1, om beredskabs-

planer m.v. i forhold til danske, forsyningsmæssige forhold, finder alene anven-

delse i forhold til kontinentalsokkellovens § 4, på rørledninger med udenlandsk

producerede kulbrinter, der transporteres til Danmark.

2.5.2

Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Indtil 1. januar 2018 fandt kontinentalsokkellovens bestemmelser om rørlednin-

ger alene anvendelse på dansk kontinentalsokkelområde. Regulering af transit-

rørledninger m.v. på dansk søterritorium var reguleret i bekendtgørelse nr. 361.

af 25. april 2006 om visse rørledningsanlæg til transport af kulbrinter på søterri-

toriet og på kontinentalsoklen, der var udstedt med hjemmel i bl.a. statens høj-

hedsret over søterritoriet. Den 1. januar 2018 trådte lov nr. 1401 af 5. december

2017 om ændring af lov om kontinentalsoklen, i kraft. Med lovændringen blev

kontinentalsokkellovens anvendelsesområde udstrakt til også at omfatte dansk

søterritorium for så vidt angår nedlæggelse af visse rørledningsanlæg.

Som konsekvens af udvidelsen af kontinentalsokkellovens anvendelsesområde

foreslås det derfor, at henvisningen i undergrundslovens § 17 a, stk. 1, konse-

kvensrettes i overensstemmelse hermed. Denne ændring indebærer, at forplig-

telsen efter undergrundslovens § 17 a, stk. 1, til at planlægge med hensyn til

opretholdelse og videreførelse af forsyningen af kulbrinter til samfundet i til-

fælde af krisesituationer, herunder udarbejde beredskabsplaner og gennemføre

nødvendige foranstaltninger til sikring af egne anlæg, rørledninger, kritiske

systemer og data m.v. udvides til at omfatte ejere af elkabler og rørledninger til

transport af kulbrinter på dansk søterritorium, omfattet af § 3 a i kontinental-

sokkelloven.

2.6 Præcisering af straffebestemmelser

Side 17/58

2.6.1

Gældende ret

Undergrundslovens kapitel 10, § 38, stk. 1, hjemler straf af bøde eller fængsel

indtil 4 måneder for overtrædelse af visse af lovens bestemmelser og for tilside-

sættelse af påbud meddelt i henhold til loven eller forskrifter fastsat i medfør af

loven.

2.6.2

Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Med lovforslaget foreslås det, at enkelte sanktionsbestemmelser i under-

grundsloven præciseres og gøres nemmere at læse. Energistyrelsen er blevet

opmærksom på, at flere bestemmelser ikke er tilstrækkelig tydelige. Derfor

foreslås bestemmelserne ændret, så der ikke kan opstå fortolkningstvivl ved-

rørende sanktionsbestemmelsernes rækkevidde.

2.7 Præcisering af dækningsområdet for implementeringen af offshoresik-

kerhedsdirektivet

2.7.1

Gældende ret

I den gældende hovedlov til undergrundsloven (1981-loven) er der en over-

gangsbestemmelse i § 40, stk. 2, hvoraf det følger, at bevillinger og tilladelser

(herefter samlet betegnet som

”tilladelser”),

som er meddelt efter den forrige

hovedlov til undergrundsloven (lov nr. 181 af 8. maj 1950), opretholdes med de

ændringer, der følger af den nye hovedlov med enkelte nærmere angivne undta-

gelser. En ændring af undergrundsloven vil således gælde for tilladelser med-

delt efter den forrige hovedlov, herunder eneretsbevillingen af 8. juli 1962 med

efterfølgende ændringer.

Den 28. januar 2015 blev lovforslag til ændring af undergrundsloven (L 116, 1.

samling 2014-15) fremsat med det hovedformål at gennemføre dele af Off-

shoresikkerhedsdirektivet (Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/30/EU

af 12. juni 2013 om sikkerheden i forbindelse med offshore olie- og gasaktivite-

ter og om ændring af direktiv 2004/35/EF EØS-relevant tekst). Når overgangs-

bestemmelsen i § 40, stk. 2, sammenholdes med bemærkningerne til lovforsla-

get fra 2015, er det klart, at det har været meningen, at bestemmelserne skulle

gælde for eneretsbevillingen. Ved implementeringen af direktivet i under-

grundsloven er imidlertid opstået en lovteknisk inkonsekvens, idet der flere

steder henvises til, at ændringerne berører en række tilladelser, som i dag gives

efter 1981-loven. Ordlyden har været utilsigtet, idet der eventuelt kan opstå en

uklarhed om bestemmelsernes dækningsområde på tilsvarende tilladelser givet i

medfør af den tidligere hovedlov (1950-loven).

Side 18/58

2.7.2

Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Energistyrelsen opfatter og anvender loven således, at tilladelser efter lov nr.

181 af 8. maj 1950 er omfattet af de ændringer, der blev indført med implemen-

teringen af offshoresikkerhedsdirektivet.

Den identificerede uklarhed i ordlyden af en række bestemmelser indført i 2015

beror på en lovteknisk inkonsevens og nødvendiggør en præcisering for at und-

gå, at der kan opstå fortolkningstvivl.

Det vurderes derfor hensigtsmæssigt at præcisere ordlyden af bestemmelserne i

§§ 1 a, 17 a, 24 a-24 g, 28, stk. 2 og 3, 29 a, stk. 1 og 5 samt 32 a, stk. 1, så det

klart fremgår, at de gælder for alle tilladelser omfattet af undergrundsloven,

herunder tilladelser udstedt i medfør af lov nr. 181 af 8. maj 1950, og ikke kun

tilladelser udstedt i medfør af eller i henhold til 1981-loven eller efter specifikke

bestemmelser heri.

3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det

offentlige

For så vidt angår forslaget om afgrænsning af området, hvor der kan søges om

tilladelse til efterforskning og indvinding af kulbrinter, vil den forventede kon-

sekvens være en reduktion i antallet af ansøgninger om tilladelser til efterforsk-

ning og indvinding efter undergrundslovens § 5, stk. 1, samt potentielt ansøg-

ninger om tilladelse til forundersøgelser med henblik på efterforskning og ind-

vinding af kulbrinter efter undergrundslovens § 3, stk. 1. Forundersøgelser efter

undergrundslovens § 3, og ansøgninger om tilladelser med eneret til efterforsk-

ning og indvinding efter undergrundslovens § 5, stk. 1, er pålagt gebyr på hen-

holdsvis 50.000 kr. og 25.000 kr. efter bekendtgørelse nr. 419 af 2. juni 2006

om betaling af gebyrer i forbindelse med visse tilladelser efter lov om anvendel-

se af Danmarks undergrund (gebyrbekendtgørelsen). Tilladelser til efterforsk-

ning og indvinding af kulbrinter indeholder desuden vilkår om betaling af ve-

derlag på 100.000 kr. til Energistyrelsen. Hertil kommer, at Energistyrelsens

sagsbehandling af ansøgninger og tilsyn m.v. skal refunderes af ansøge-

ren/tilladelsesindehaveren efter bekendtgørelse nr. 661 af 1. juni 2018 om refu-

sion af udgifter ved myndighedernes sagsbehandling i forbindelse med kulbrin-

teaktiviteter m.v. Energistyrelsen har siden 1997 behandlet ca. en ansøgning

efter lovens § 5 om eneretstilladelse til efterforskning og indvinding af kulbrin-

ter om året indenfor åben dør-området. En afskæring af muligheden for at få

tilladelse til efterforskning og indvinding af kulbrinter på land og i indre far-

vande, vurderes således at medføre et årligt tab af indtægter for det offentlige i

forbindelse med tildeling af licenser på 125.000 kr. for gebyr og vederlag og ca.

225.000 kr. i refusion i forbindelse med Energistyrelsens sagsbehandling af

ansøgninger og tilsyn m.v., i alt ca. 350.000 kr.

Side 19/58

For så vidt angår forslaget om lovkrav om subsidiært ansvar ved indirekte over-

dragelser er formålet at sikre, at de øvrige deltagende selskaber i en tilladelse

eller i sidste ende staten ikke hæfter for andre selskabers manglende betaling.

Da den foreslåede ændring er i overensstemmelse med Energistyrelsens hidtidi-

ge praksis for fastsættelse af vilkår om subsidiært ansvar ved indirekte overdra-

gelser, vil denne del af forslaget ikke have økonomiske konsekvenser for det

offentlige.

Forslaget om hjemmel til at fastsætte regler om indhentning og indsendelse af

oplysninger udvider ikke omfanget eller typen af oplysninger, der allerede i dag

med hjemmel i den gældende undergrundslovs § 26, kan indhentes eller kræves

indsendt. Da forslaget ikke vil medføre en udvidelse af myndighedernes admi-

nistration i forbindelse med håndtering af oplysninger, vurderes denne del af

forslaget ikke at have økonomiske konsekvenser for det offentlige.

Forslaget om at præcisere dækningsområdet for en række bestemmelser efter

offshoresikkerhedsdirektivet vurderes ikke at have økonomiske konsekvenser

for det offentlige, da ændringen vedrører en præcisering og ikke en materiel

ændring af gældende ret.

Forslaget vurderes ikke herudover at have økonomiske konsekvenser for det

offentlige.

4. Implementeringskonsekvenser for det offentlige

Forslaget sikrer reguleringsmæssig klarhed, og forventes samlet set i mindre

grad at have positive administrative konsekvenser for Energistyrelsens admini-

stration.

Den foreslåede ophævelse af muligheden for at få tilladelse til efterforskning og

indvinding af kulbrinter på land og i de indre farvande vil indebære, at ansøg-

ninger i disse områder uden videre vil blive afvist. Ændringen underbygger

derfor regeringens beslutning herom, og skaber klarhed omkring retstilstanden

for potentielle ansøgere.

Forslaget om at overdrager ved indirekte overdragelser umiddelbart efter loven

vil være subsidiært økonomisk ansvarlig for anlæg m.v., forventes at medføre

en mindre reduktion i Energistyrelsens administration, idet sagsbehandlingen

vedrørende subsidiær hæftelse ved overdragelser vil blive begrænset til afdæk-

ning af et eventuelt spørgsmål om dispensation fra kravet.

Forslaget om hjemmel til at fastsætte regler om indhentning og indsendelse af

oplysninger, forventes at blive udnyttet til at fastsætte generelle og ensartede

Side 20/58

oplysningskrav på bekendtgørelsesniveau, der sikrer en mere effektiv indhent-

ning af oplysninger. Dette forventes i mindre grad at reducere administration

forbundet med indhentning af oplysningerne, der i stedet vil blive brugt på at

skabe et bedre overblik over bl.a. indvindingen af kulbrinter og udnyttelse af

mulighederne for 3. partsadgang til infrastruktur. Dermed forventes forslaget at

styrke Energistyrelsens tilsyn på området. Samlet set vurderes forslaget ikke at

medføre en ændring i omfanget af Energistyrelsens administration.

Eftersom Energistyrelsen siden implementeringen af offshoresikkerhedsdirekti-

vet i 2015 har administreret loven i overensstemmelse med den præcisering af

bestemmelsernes dækningsområde, der søges foretaget med denne lovændring,

vurderes der ikke at være nogle økonomiske og administrative konsekvenser af

de pågældende ændringer for det offentlige.

Mængden af tilladelsessager og godkendelser af overdragelser af tilladelser er

ikke stor

–

der er siden 1997 givet 17 tilladelser til efterforskning og indvinding

af kulbrinter på land og i de indre farvande, og Energistyrelsen har siden 2015

behandlet 5 sager om indirekte overdragelser, hvor der var anlæg m.v. involve-

ret.

Forslaget vurderes ikke at have øvrige administrative og IT-relaterede omstil-

lings- eller driftskonsekvenser, og der vil ikke være behov for IT-mæssig udvik-

ling eller ændring af eksisterende systemer.

Forslaget om hjemmel til at fastsætte regler om indhentning og indsendelse af

oplysninger, gør det simplere og mere gennemsigtigt, hvis dette viser sig rele-

vant, at fastsætte generelle regler om anvendelse af bestemte IT-systemer og

indberetning af oplysninger i bestemte formater. Dermed understøtter denne del

af lovforslaget princip 1 om enkle og klare regler og princip 2 om understøttelse

af digital kommunikation.

Folketingets partier indgik i januar 2018 en aftale om digitaliseringsklar lovgiv-

ning, som skal sikre et mere enkelt og klart lovgrundlag, som er let at forstå og

omsætte til sikre og brugervenlige digitale løsninger. Digitaliseringsstyrelsens

vejledning herom fra maj 2018 indeholder syv principper, som er vurderet.

Principperne for digitaliseringsklar lovgivning er, i forhold til forslagets ele-

menter om stop for efterforskning og subsidiær hæftelse, af mindre relevans

grundet det lave antal sager.

Alle forslagets elementer vil dog medføre øget reguleringsmæssig klarhed,

hvilket er i overensstemmelse med princip 1 om enkle og klare regler.

Side 21/58

Såfremt der viser sig at være behov for anvendelse af særlige IT-systemer eller

digitale fremgangsmåder, er der hjemmel i undergrundslovens § 24 b til at fast-

sætte regler herom.

Forslaget vurderes ikke herudover at have implementeringskonsekvenser for det

offentlige.

5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

Forslaget vurderes ikke at have økonomiske eller administrative konsekvenser

for erhvervslivet.

Forslagets krav om subsidiær hæftelse ved indirekte overdragelser stilles allere-

de i praksis, og pålægger derfor ikke virksomhederne nye økonomiske byrder.

Virksomhedernes oplysningsforpligtelser vil ikke blive reduceret, da dokumen-

tation af finansiel kapacitet m.m., fortsat skal sendes til Energistyrelsen i for-

bindelse med sager om overdragelser.

Forslaget om hjemmel til at fastsætte regler om indhentning og indsendelse af

oplysninger forventes ikke i sig selv have administrative konsekvenser for er-

hvervslivet, da rettighedshaverne i forvejen kan pålægges krav om dokumenta-

tion enkeltvis.

Eftersom Energistyrelsen siden implementeringen af offshoresikkerhedsdirekti-

vet i 2015 har administreret loven i overensstemmelse med den præcisering af

bestemmelsernes dækningsområde, der søges foretaget med denne lovændring,

vurderes der ikke at være nogle økonomiske og administrative konsekvenser af

de pågældende ændringer for erhvervslivet m.v.

Det er fra 1. juli 2018 obligatorisk for alle ministerier at vurdere, om og hvor-

dan ny erhvervsrettet regulering understøtter virksomheders muligheder for at

teste, udvikle og anvende nye digitale teknologier og forretningsmodeller ved 5

principper samtidig med, at lovens overordnede formål og beskyttelseshensyn

fastholdes. De 5 principper er blevet vurderet og ikke fundet relevante for lov-

forslaget, da forslaget ikke vedrører virksomhedernes anvendelse af teknologier

eller forretningsmodeller, nye som gamle.

6. De administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget har ikke administrative konsekvenser for borgerne.

7. De miljømæssige konsekvenser

Side 22/58

Afskæring af muligheden for at få tilladelse til efterforskning og indvinding af

kulbrinter på land og i de indre farvande forventes at have begrænsede positive

miljømæssige konsekvenser.

Forslaget om subsidiært økonomisk ansvar ved indirekte overdragelse af tilla-

delser og forslagets øvrige elementer vurderes ikke at have miljømæssige kon-

sekvenser.

8. Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder EU-retlige aspekter, idet et af formålene med lovæn-

dringen er at præcisere dækningsområdet for en række bestemmelser, der følger

af offshoresikkerhedsdirektivet. Der foretages dermed ikke materielle ændringer

af gældende ret, men skabes øget klarhed omkring dækningsområdet for de

pågældende bestemmelser.

Koncessionsdirektivet regulerer rammerne for, hvordan tilladelser til efterforsk-

ning og indvinding af kulbrinter gives, og forpligter medlemsstaterne til ikke at

forskelsbehandle ved tildelingen af tilladelser. Direktivets artikel 2, stk. 1, fast-

slår eksplicit, at

”Medlemsstaterne

bevarer retten til at bestemme, hvilke områ-

der (…), der skal gøres tilgængelige for (…) efterforskning og indvinding af

kulbrinter.”

Det er således medlemsstaterne selv, der afgør om og hvor, inden-

for de enkelte staters territorium, der skal kunne gives tilladelse til efterforsk-

ning og indvinding af kulbrinter. Lovforslaget gennemfører på den baggrund

ikke EU-retlige regler.

9. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 12. oktober 2018 til den 16. no-

vember 2018 været sendt i høring hos nedenstående myndigheder og organisa-

tioner mv.

Da forslaget om hjemmel til at fastsætte regler om indhentning og indsendelse

af oplysninger fra rettighedshavere er blevet tilføjet til lovforslaget efter den

oprindelige høringsperiodes udløb, har denne del af lovforslaget været i supple-

rende høring fra den 29. november 2018 til den 20. december 2018.

Da forslaget om præcisering af dækningsområdet for en række bestemmelser,

der implementerer offshoresikkerhedsdirektivet, er blevet tilføjet til lovforslaget

efter den supplerende høringsperiodes udløb, har denne del af lovforslaget være

i supplerende høring fra den 8. januar 2019 til den 21. januar 2019.

Kommentar [TT1]:

TBD

Side 23/58

Advokatrådet

–

Advokatsamfundet, Arbejdstilsynet, Ardent Oil (Denmark)

S.A., Ankenævnet på Energiområdet, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Aal-

borg Portland A/S, Beredskabsstyrelsen, Beskæftigelsesministeriet, Concito,

Dana Petroleum Denmark B.V., Danmarks Fiskeriforening, Danmarks Natur-

fredningsforening, Dansk Ornitologisk Forening, Danske Rederier, Dansk

Sportsdykker Forbund, Danmarks Sportsfiskerforbund, DCE

–

Nationalt Center

for Miljø og Energi (Aarhus Universitet), DTU Aqua, Danmarks Tekniske Uni-

versitet (DTU), Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Byggeri, Dansk Energi,

Dansk Erhverv, Dansk Fjernvarme, Dansk Industri, Dansk Shell A/S, Danske

Maritime, Danske Regioner, Danoil Exploration A/S, DEA Deutsche Erdoel

AG, Debra

–

Energibranchen, De frie Energiselskaber, De Nationale Geologi-

ske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS), Dyas Denmark ApS,

DØRS

–

Det Økonomiske Råds Sekretariat, Edison International S.P.A., Ener-

gi- og Olieforum.dk, Energiklagenævnet, Energinet, Energitilsynet, Equinor,

Erhvervsministeriet, E.ON Danmark A/S, Finansministeriet, Foreningen af

Rådgivende Ingeniører (FRI), Foreningen Nul huller, Forsvarsministeriet, Fri-

luftsrådet, FSR danske revisorer, Geodatastyrelsen, Green Network, Greenpea-

ce, Hansa Hydrocarbons Limited, Hess Denmark ApS, INEOS Oil & Gas Den-

mark, Inforse, Ingeniørforeningen i Danmark (IDA), Justitsministeriet, KL

(Kommunernes Landsforening), Kulturministeriet, Kystdirektoratet, Landbrugs-

og Fiskeristyrelsen, Landsforeningen Levende Hav, Landbrug & Fødevarer,

Miljø- og Fødevareministeriet, Miljøstyrelsen, Naturstyrelsen, Natur- og Miljø-

klagenævnet, NEAS Energy A/S, Neptune Energy, NGF Nature Energy, NOAH

Energi og Klima, Nogat B. V., Nordsøfonden, Noreco, Offshore Center Dan-

mark, Offshoreenergy.dk, Olie Gas Danmark (OGD), Petrogas E&P UK Limi-

ted, Reel Energi Oplysning, Sikkerhedsstyrelsen, Shell Olie og Gasudvinding

Danmark B.V. Holland. Dansk Filial., Skatteministeriet, Slots- og Kulturstyrel-

sen, Spirit Energy, Spyker Energy ApS, Statsministeriet, Swedegas, Søfartssty-

relsen, Total E&P Danmark A/S, Transport- og Bygningsministeriet, Uden-

rigsministeriet, Verdens Skove, Wintershall Noordzee B.V., WWF, og Økono-

mi- og Indenrigsministeriet.

10. Sammenfattende skema

Side 24/58

Positive

konsekvenser/mindre

udgifter

(hvis ja, angiv

omfang/Hvis nej, anfør

»Ingen«)

Økonomiske konsekvenser for Ingen

stat, kommuner og regioner

Negative konsekvenser/merudgifter

(hvis ja, angiv omfang/Hvis nej, anfør

»Ingen«)

Forslaget medfører en reduktion på ca.

en ansøgning om tilladelse til efter-

forskning og indvinding af kulbrinter

om året. Dette forventes at medføre en

reduktion af statens indtægter med ca.

350.000 dkk. Reduktionen sker som

følge af bortfald af gebyr og vederlag

for tilladelser samt refusion af myn-

dighedernes udgifter til sagsbehand-

ling og tilsyn m.v.

Implementeringskonsekvenser Forslaget sikrer regule-

Ingen

ringsmæssig klarhed, og

for stat, kommuner og regioner

forventes i mindre grad at

have positive administrati-

ve konsekvenser for Ener-

gistyrelsens administration.

Økonomiske konsekvenser for Ingen

erhvervslivet

Administrative konsekvenser Ingen

for erhvervslivet

Administrative konsekvenser

for borgerne

Miljømæssige konsekvenser

Ingen

Afskæring af muligheden Ingen

for at få tilladelse til efter-

forskning og indvinding af

kulbrinter på land og i de

indre farvande forventes at

have begrænsede positive

miljømæssige konsekven-

ser.

Lovforslaget indeholder lovtekniske ændringer af en række be-

stemmelser, som implementerer direktiv 2013/30/EU. Der foreta-

ges dog ingen materielle ændringer af implementeringen.

NEJ

Forholdet til EU-retten

Går

videre end

minimumskrav i

EU-regulering

Side 25/58

(sæt X)

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Fodnoten

til lovens titel foreslås ændret, således at de seneste ændringer til hhv.

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/28/EF af 23. april 2009 om

fremme af anvendelsen af energi fra vedvarende energikilder og om ændring og

senere ophævelse af direktiv 2001/77/EF og 2003/30/EF, Europa-Parlamentets

og Rådets direktiv 2009/31/EF af 23. april 2009 om geologisk lagring af kuldi-

oxid og om ændring af Rådets direktiv 85/337/EØF, Europa-Parlamentets og

Rådets direktiv 2000/60/EF, 2001/80/EF, 2004/35/EF, 2006/12/EF, 2008/1/EF

og forordning (EF) nr. 1013/2006, Europa-Parlamentets og Rådets direktiv

2011/92/EU af 13. december 2011 om vurdering af visse offentlige og private

projekters indvirkning på miljøet, fremgår af fodnoten.

Til nr. 2

Undergrundslovens § 1 a, nr. 1, definerer en operatør, som den, som i henhold

til en tilladelse udstedt i medfør af denne lov udfører aktiviteter på vegne af

rettighedshaveren eller sole risk-aktiviteter på vegne af nogle af deltagerne i en

tilladelse.

De bevillingshavere og bistandsydere, som er nævnt i den nugældende § 1 a, nr.

3, 2. pkt., har imidlertid ikke en tilladelse i henhold til, eller som er udstedt i

medfør af, denne lov. Bevillinger og tilladelser, som er opretholdt med de æn-

dringer, der følger af denne lov, jf. § 40, stk. 2, er derimod udstedt i medfør af

lov nr. 181 af 8. maj 1950. Den nuværende ordlyd i § 1 a, nr. 1, medfører derfor

en uklarhed om, hvilke tilladelser, der er omfattet af bestemmelsen.

Det fremgår af

§ 40, stk. 2, at ”bevillinger og tilladelser,

der er meddelt efter lov

nr. 181 af 8. maj 1950 om efterforskning og indvinding af råstoffer i kongeriget

Danmarks undergrund, med tilhørende overenskomster og aftaler opretholdes

med de ændringer, der følger af denne lov”.

Side 26/58

Det foreslås derfor i stedet at anvende ordlyden ”tilladelser omfattet

af denne

lov”, da både tilladelser udstedt i medfør af den gældende undergrundslov og

lov nr. 181 af 8. maj 1950 er omfattet af den gældende undergrundslov.

Der er ingen materielle holdepunkter for, at det ikke har været meningen, at

indførelsen af definitionen skulle gælde for eneretsbevillingen af 1962, som er

opretholdt med de ændringer, der følger af denne lov.

De foreslåede ændringer foretages for at undgå, at der opstår lovtekniske uklar-

heder eller fremtidig tvivl om fortolkningen af bestemmelserne.

De foreslåede ændringer foretages for at præcisere, at ikke kun tilladelser ud-

stedt i medfør af eller tilladelser i henhold til den gældende undergrundslov,

men alle tilladelser omfattet af loven, herunder tilladelser udstedt i medfør af

lov nr. 181 af 8. maj 1950, er omfattet af definitionen.

Der henvises til de almindelige bemærkninger afsnit 2.7.

Til nr. 3

Undergrundslovens § 1 a, nr. 3, definerer en rettighedshaver, som den eller de

deltagere, som i henhold til denne lov har en tilladelse til forundersøgelse, til

efterforskning og indvinding af råstoffer, til etablering og drift af rørledningsan-

læg, til efterforskning og anvendelse af undergrunden til lagring eller andre

formål end indvinding eller til videnskabelige undersøgelser. En rettighedshaver

kan bestå af en eller flere fysiske eller juridiske personer i forening, herunder

bevillingshavere og bistandsydere.

De bevillingshavere og bistandsydere, som er nævnt i den nugældende § 1 a, nr.

3, 2. pkt., har imidlertid ikke en tilladelse i henhold til, eller som er udstedt i

medfør af, denne lov. Bevillinger og tilladelser, som er opretholdt med de æn-

dringer, der følger af denne lov, jf. § 40, stk. 2, er derimod udstedt i medfør af

lov nr. 181 af 8. maj 1950. Den nuværende ordlyd i § 1 a, nr. 3, 1. pkt., kan

derfor medføre en uklarhed om, hvilke tilladelser, der er omfattet af bestemmel-

sen.

Det foreslås derfor i stedet at anvende ordlyden ”tilladelser omfattet af denne

lov”, da både tilladelser udstedt i medfør af den gældende undergrundslov og

lov nr. 181 af 8. maj 1950 er omfattet af den gældende undergrundslov.

Side 27/58

Det fremgår af § 40, stk. 2,

at ”bevillinger og tilladelser,

der er meddelt efter lov

nr. 181 af 8. maj 1950 om efterforskning og indvinding af råstoffer i kongeriget

Danmarks undergrund, med tilhørende overenskomster og aftaler opretholdes

med de ændringer, der følger af denne lov”.

Når overgangsbestemmelsen i § 40, stk. 2, sammenholdes med bemærkningerne

til lovforslag L 116, 1. samling 2014-15, er det klart, at det har været meningen,

at indførelsen af definitionen skulle gælde for eneretsbevillingen af 1962, som

er opretholdt med de ændringer, der følger af denne lov.

De foreslåede ændringer foretages for at undgå, at der opstår lovtekniske uklar-

heder eller fremtidig tvivl om fortolkningen af bestemmelserne, således at det

præciseres, at ikke kun tilladelser udstedt i medfør af eller tilladelser i henhold

til den gældende undergrundslov, men alle tilladelser omfattet af loven, herun-

der tilladelser udstedt i medfør af lov nr. 181 af 8. maj 1950, er omfattet af defi-

nitionen.

Der henvises til de almindelige bemærkninger afsnit 2.7.

Til nr. 4

Efter undergrundslovens § 3 kan energi-, forsynings- og klimaministeren give

tilladelse til at foretage bestemte typer af forundersøgelser med henblik på efter-

forskning og indvinding af de af loven omfattede råstoffer. Forundersøgelser

kan omfatte boringer, og bestemmelsen omfatter forundersøgelser med henblik

på efterforskning og indvinding af kulbrinter.

Den foreslåede

§ 3, stk. 2,

er ny, og vil medføre, at det kun vil være muligt at få

tilladelse til forundersøgelse med henblik på efterforskning og indvinding af

kulbrinter efter undergrundslovens § 3, stk. 1, i de i bilag 1 til lovforslaget mar-

kerede områder.

Afgrænsningen i den foreslåede § 3, stk. 2, sker som konsekvens af afgrænsnin-

gen af, hvor det fremover vil være muligt at få tilladelse efterforskning og ind-

vinding af kulbrinter efter den foreslåede § 5, stk. 1, 2. pkt. Tilladelse til forun-

dersøgelse gives efter den gældende undergrundslovs § 3 med henblik på efter-

forskning og indvinding af de af loven omfattede råstoffer. Da efterforskning og

indvinding af kulbrinter med den foreslåede § 5, stk. 1, 2. pkt., ikke vil kunne

finde sted i de berørte områder, foreslås § 3 ændret som en konsekvens heraf.

Fremover vil der derfor alene kunne gives tilladelse efter § 3 til forundersøgel-

ser med henblik på efterfølgende efterforskning og indvinding af kulbrinter i

Side 28/58

overensstemmelse med afgrænsningen i det foreslåede bilag 1 til undergrunds-

loven.

Til nr. 5

Efter undergrundslovens § 5, stk. 1, kan energi-, forsynings- og klimaministeren

give tilladelse med eneret til efterforskning og indvinding af råstoffer for et

nærmere bestemt område på nærmere fastsatte vilkår. Tilladelser efter under-

grundslovens § 5, stk. 1, kan i henhold til lovens § 1, stk. 2, nr. 1, omfatte alle

råstoffer, der ikke har været undergivet privatøkonomisk udnyttelse før den 23.

februar 1932, hvor den første undergrundslov trådte i kraft. Dette omfatter bl.a.

tilladelser til efterforskning og indvinding af kulbrinter. Loven indeholder ikke

en geografisk afgrænsning af, hvor der kan gives tilladelse, og der kan således

gives tilladelse til efterforskning og indvinding i hele Danmark, dog undtagen

Grønland og Færøerne, da undergrundsloven ikke gælder her, jf. lovens § 43.

Den foreslåede

§ 5, stk. 1, 2. pkt.,

er ny, og vil medføre, at det kun vil være mu-

ligt at få tilladelse til efterforskning og indvinding af kulbrinter efter under-

grundslovens § 5, stk. 1, i de i det foreslåede bilag 1 til undergrundsloven mar-

kerede områder.

Den foreslåede afgrænsning implementerer regeringens beslutning af 22. febru-

ar 2018 om at lukke for efterforskning og indvinding på land og i de indre dan-

ske farvande. Hvis afgrænsningen vedtages, sikrer dette, at Folketinget inddra-

ges i fremtidige overvejelser om efterforskning og indvinding af kulbrinter i de

berørte områder. Det sikres endvidere, at der ikke vil kunne gives tilladelser

efter § 5, stk.1, i de berørte områder, medmindre der er politisk flertal i Folke-

tinget for at ændre loven.

Den foreslåede afgrænsning er foretaget ud fra hensynet til at etablere en ord-

ning, der er gennemskuelig for de berørte virksomheder og borgere, samt at det

fortsat skal være muligt at efterforske og indvinde kulbrinter i områder med

betydelige potentialer i Nordsøen. For at sikre ordningens gennemskuelighed og

administrerbarhed, foreslås en simpel nord-syd-grænsedragning langs den jyske

vestkyst med et knæk mod nordøst ud for Thy og et knæk mod sydøst ud for

Blåvands Huk.

For at undgå eventuelle gener for kystbefolkningen, og for at sikre konsistens

med forslaget i regeringens Energiudspil om at udvide grænsen for den kom-

munale indsigelsesret i forhold til vindmølleprojekter til havs, er den foreslåede

grænse på intet sted tættere på kystlinjen end 15 km.

Side 29/58

Der henvises til de almindelige bemærkninger i afsnit 2.2.

Til nr. 6

Efter undergrundslovens § 17 a, stk. 1, 1. pkt. skal rettighedshavere med tilla-

delse til efterforskning og indvinding af kulbrinter, jf. § 5, eller etablering og

drift af rørledningsanlæg i forbindelse med indvinding af kulbrinter, jf. § 17,

planlægge med hensyn til opretholdelse og videreførelse af forsyningen af kul-

brinter til samfundet i tilfælde af krisesituationer, herunder udarbejde bered-

skabsplaner og gennemføre nødvendige foranstaltninger til sikring af egne an-

læg, rørledninger, kritiske systemer og data m.v.

Den nuværende ordlyd, hvor der henvises specifikt til tilladelser, jf. § 5, skaber

utilsigtet en uklarhed i forhold til, om tilsvarende tilladelser udstedt i medfør af

lov nr. 181 af 8. maj 1950 er omfattet af bestemmelsen.

Det foreslås derfor at indsætte en henvisning til tilladelser, som er opretholdt

med de ændringer, der følger af denne lov, i bestemmelsens ordlyd. Ordlyden

refererer direkte til ordlyden af § 40, stk. 2.

Når overgangsbestemmelsen i § 40, stk. 2, sammenholdes med bemærkningerne

til lovforslag L 116, 1. samling 2014-15, er det klart, at det har været meningen,

at indførelsen af definitionen skulle gælde for eneretsbevillingen af 1962, som

er opretholdt med de ændringer, der følger af denne lov.

De foreslåede ændringer foretages, så det klart fremgår, at ikke kun tilladelser

udstedt i medfør af eller tilladelser i henhold til den gældende undergrundslov,

men alle tilladelser omfattet af loven, herunder tilladelser udstedt i medfør af

lov nr. 181 af 8. maj 1950, er omfattet af bestemmelsen.

Der henvises til de almindelige bemærkninger afsnit 2.7, samt i øvrigt de speci-

elle bemærkninger til nr. 2 og 3.

Til nr. 7

Efter undergrundslovens § 17 a, stk. 1, skal rettighedshavere med tilladelse til

efterforskning og indvinding af kulbrinter, jf. § 5, eller etablering og drift af

rørledningsanlæg i forbindelse med indvinding af kulbrinter, jf. § 17, planlægge

for opretholdelse og videreførelse af forsyningen af kulbrinter til samfundet i

tilfælde af krisesituationer, herunder udarbejde beredskabsplaner og gennemfø-

Side 30/58

re nødvendige foranstaltninger til sikring af egne anlæg, rørledninger, kritiske

systemer og data m.v. Dette gælder også ejere af tilstødende olie- og naturgas-

rørledningsanlæg, separationsfaciliteter og terminalanlæg for råolie, jf. § 1 i lov

om etablering og benyttelse af en rørledning til transport af råolie og kondensat

og § 4 i lov om kontinentalsoklen (kontinentalsokkelloven). § 4 i kontinental-

sokkelloven omfatter bl.a. transitrørledninger til transport af kulbrinter på dansk

kontinentalsokkelområde og rørledninger med udenlandsk producerede kulbrin-

ter, der transporteres til Danmark.

Den gældende § 17 a blev indført i undergrundsloven ved lov nr. 535 af 29.

april 2015 om ændring af undergrundsloven. Ved lov nr. 1401 af 5. december

2017 om ændring af lov om kontinentalsoklen, blev kontinentalsokkellovens

anvendelsesområde udvidet ved indsættelse af en ny § 3 a, således at nedlæg-

gelse af elkabler og rørledninger til transport af kulbrinter på dansk søterritori-

um fra den 1. januar 2018 kræver tilladelse efter loven. Tilladelse til etablering

og drift af rørledninger på dansk søterritorium var indtil den 1. januar 2018 gi-

vet efter § 2 i bekendtgørelse nr. 361 af 25. april 2006 om visse rørledningsan-

læg til transport af kulbrinter på søterritoriet og på kontinentalsoklen, der for

søterritoriets vedkommende var udstedt med hjemmel i statens højhedsret over

søterritoriet.

Det foreslås, at der i

§ 17 a, stk. 1,

indsættes en henvisning til § 3 a i kontinen-

talsokkelloven.

Den foreslåede ændring er en konsekvensændring som følge af udvidelsen af

kontinentalsokkellovens anvendelsesområde. Den foreslåede ændring skal sikre,

at ejere af rørledningsanlæg til transport af kulbrinter etableret på søterritoriet i

medfør af kontinentalsokkellovens § 3 a, er forpligtede til at udarbejde bered-

skabsplaner m.m.

Den foreslåede ændring sidestiller kravene til ejere af rørledningsanlæg til

transport af kulbrinter på henholdsvis dansk kontinentalsokkelområde og på

dansk søterritorie.

Til nr. 8

Efter undergrundslovens nugældende § 24 a, stk. 1, skal rettighedshaveren til en

tilladelse efter §§ 3, 5, 17, 23 eller 24 have fornøden teknisk og finansiel kapa-

citet og kunne forventes at udøve virksomheden sådan, at samfundet har mest

mulig indsigt i og gavn af denne.

Side 31/58

Efter undergrundslovens nugældende § 24 b, stk. 1, skal rettighedshaveren til en

tilladelse efter §§ 3, 5, 17, 23 eller 24, hvis virksomheden i henhold til tilladel-

sen er opdelt i faser, forud for overgang til en ny fase i et program for arbejds-

forpligtelserne, inden godkendelse af en efterforsknings- eller vurderingsboring,

jf. § 28, eller en plan for indvindingsvirksomhed, jf. §§ 10 og 17, og inden

iværksættelse af en plan for afvikling af anlæg til indvinding og transport, jf. §

32 a, dokumentere at have fornøden teknisk og finansiel kapacitet til at kunne

udføre den virksomhed, der er omfattet af tilladelsen.

Efter undergrundslovens nugældende § 24 e, stk. 3, skal en rettighedshaver til

tilladelser efter §§ 3, 5, 17, 23 eller 24 etablere en procedure til sikring af om-

gående og passende behandling af erstatningskrav, herunder med hensyn til

skadeserstatning for grænseoverskridende hændelser.

Den nugældende ordlyd af ovennævnte bestemmelser, hvor der henvises til

tilladelser efter §§ 3, 5, 17, 23 og 24, skaber utilsigtet en uklarhed i forhold til,

om tilladelser udstedt i medfør af lov nr. 181 af 8. maj 1950 er omfattet af be-

stemmelsen.

Når overgangsbestemmelsen i § 40, stk. 2, sammenholdes med bemærkningerne

til lovforslag L 116, 1. samling 2014-15, er det klart, at det har været meningen,

at bestemmelserne skulle gælde for eneretsbevillingen af 1962, som er opret-

holdt med de ændringer, der følger af denne lov.

Det foreslås derfor i stedet at anvende ordlyden ”tilladelser

omfattet af denne

lov”, da både tilladelser udstedt i medfør af den gældende undergrundslov og

lov nr. 181 af 8. maj 1950 er omfattet af den gældende undergrundslov.

De foreslåede ændringer foretages for at undgå, at der opstår lovtekniske uklar-

heder eller fremtidig tvivl om fortolkningen af bestemmelserne.

De foreslåede ændringer foretages, så det klart fremgår, at ikke kun tilladelser

udstedt i medfør af eller tilladelser i henhold til den gældende undergrundslov,

men alle tilladelser omfattet af loven, herunder tilladelser udstedt i medfør af

lov nr. 181 af 8. maj 1950, er omfattet af reglerne.

Der henvises til de almindelige bemærkninger afsnit 2.7, samt i øvrigt de speci-

elle bemærkninger til nr. 2 og 3.

Til nr. 9

Side 32/58

Efter undergrundslovens nugældende § 24 b, stk. 2, 1. pkt., kan forundersøgel-

ses-, efterforsknings-, indvindings- og afviklingsaktiviteter i henhold til en tilla-

delse ikke videreføres og godkendelser og tilladelser efter § 10, stk. 2 og 3, og

§§ 17 og 28 ikke meddeles, såfremt rettighedshaveren ikke dokumenterer den

fornødne tekniske og finansielle kapacitet, jf. stk. 1.

Det foreslås at

indsætte ordlyden ” omfattet af denne lov”, da både tilladelser

udstedt i medfør af den gældende undergrundslov og lov nr. 181 af 8. maj 1950

er omfattet af den gældende undergrundslov.

Den nugældende ordlyd af bestemmelsen er ikke konsistent i forhold til de øv-

rige ændringer i undergrundsloven, som implementerer offshoresikkerhedsdi-

rektivet.

Når overgangsbestemmelsen i § 40, stk. 2, sammenholdes med bemærkningerne

til lovforslag L 116, 1. samling 2014-15, er det klart, at det har været meningen,

at bestemmelsen skulle gælde for eneretsbevillingen af 1962, som er opretholdt

med de ændringer, der følger af denne lov.

Den foreslåede ændring foretages, så det klart fremgår, at ikke kun tilladelser

udstedt i medfør af eller tilladelser i henhold til den gældende undergrundslov,

men alle tilladelser omfattet af loven, herunder tilladelser udstedt i medfør af

lov nr. 181 af 8. maj 1950, er omfattet af reglerne.

Den foreslåede ændring foretages for at undgå, at der opstår lovtekniske uklar-

heder eller fremtidig tvivl om fortolkningen af bestemmelserne. Med ændringen

bliver ordlyden af bestemmelsen desuden mere konsistent med ordlyden af re-

sten af kapitel 7 a.

Der henvises til de almindelige bemærkninger afsnit 2.7, samt i øvrigt de speci-

elle bemærkninger til nr. 2 og 3.

Til nr. 10

Efter undergrundslovens nugældende § 24 c, stk. 1, kan energi-, forsynings- og

klimaministeren til enhver tid anmode rettighedshaveren til en tilladelse med-

delt efter §§ 3, 5, 17, 23 eller 24 om at dokumentere, at denne er i besiddelse af

den fornødne tekniske og finansielle kapacitet til at kunne udføre de aktiviteter,

der er omfattet af tilladelsen, jf. § 24 a.

Side 33/58

Den nugældende ordlyd af ovennævnte bestemmelse, hvor der henvises til tilla-

delser meddelt efter §§ 3, 5, 17, 23 og 24, skaber utilsigtet en uklarhed i forhold

til, om tilladelser udstedt i medfør af lov nr. 181 af 8. maj 1950 er omfattet af

bestemmelsen.

Når overgangsbestemmelsen i § 40, stk. 2, sammenholdes med bemærkningerne

til lovforslag L 116, 1. samling 2014-15, er det klart, at det har været meningen,

at bestemmelsen skulle gælde for eneretsbevillingen af 1962, som er opretholdt

med de ændringer, der følger af denne lov.

Det foreslås derfor i stedet at anvende ordlyden ”tilladelser

omfattet af denne

lov”, da både tilladelser udstedt i medfør af den gældende undergrundslov og

lov nr. 181 af 8. maj 1950 er omfattet af den gældende undergrundslov.

Den foreslåede ændring foretages for at undgå, at der opstår lovtekniske uklar-

heder eller fremtidig tvivl om fortolkningen af bestemmelsen, og således at det

klart fremgår, at ikke kun tilladelser udstedt i medfør af eller tilladelser i hen-

hold til den gældende undergrundslov, men alle tilladelser omfattet af loven,

herunder tilladelser udstedt i medfør af lov nr. 181 af 8. maj 1950, er omfattet af

reglerne.

Der henvises til de almindelige bemærkninger afsnit 2.7, samt i øvrigt de speci-

elle bemærkninger til nr. 2, 3 og 6.

Til nr. 11

Efter undergrundslovens nugældende § 24 d, stk. 2, 1. pkt., godkender Energi-,

forsynings- og klimaministeren en efterfølgende udskiftning af operatøren. Ord-

lyden ”en efterfølgende udskiftning” skal umiddelbart forstås i sammenhæng

med, at energi-, forsynings- og klimaministeren jf. § 24 d, stk. 1, udpeger en

operatør i forbindelse med meddelelse af tilladelser.

Af de specielle bemærkninger fremgår det imidlertid, at der er tale om et gene-

relt lovkrav om, at energi-, forsynings- og klimaministeren godkender udskift-

ning af operatører.

Den ovennævnte bestemmelse henviser efter sin ordlyd indirekte til § 24 d, stk.

1, 1. pkt., hvilket utilsigtet skaber en uklarhed i forhold til, om tilladelser ud-

stedt i medfør af lov nr. 181 af 8. maj 1950 er omfattet af § 24 d, stk. 2.

Side 34/58

Når overgangsbestemmelsen i § 40, stk. 2, sammenholdes med bemærkningerne

til lovforslag L 116, 1. samling 2014-15, er det klart, at det har været meningen,

at bestemmelsen skulle gælde for eneretsbevillingen af 1962, som er opretholdt

med de ændringer, der følger af denne lov.

Det foreslås derfor at slette ”en efterfølgende”, da der dermed vil være tale om

et generelt godkendelseskrav, som det også er beskrevet i bemærkningerne til

bestemmelsen. Det vil desuden dermed klart fremgå, at både tilladelser udstedt i

medfør af den gældende undergrundslov og lov nr. 181 af 8. maj 1950 er omfat-

tet af den gældende undergrundslov og ændringer heraf.

Den foreslåede ændring foretages for at undgå, at der opstår lovtekniske uklar-

heder eller fremtidig tvivl om fortolkningen af bestemmelsen.

Der henvises til de almindelige bemærkninger afsnit 2.7, samt i øvrigt de speci-

elle bemærkninger til nr. 2 og 3.

Til nr. 12

Efter undergrundslovens nugældende § 24 d, stk. 6, 1. pkt., skal rettighedshave-

ren til tilladelser efter §§ 3, 5, 17, 23 og 24, hvor der ikke er udpeget en opera-

tør af energi-, forsynings- og klimaministeren, inden 6 måneder efter lovens

ikrafttræden indsende ansøgning om godkendelse af en operatør til energi-, for-

synings- og klimaministeren.

Det foreslås i

stedet at anvende ordlyden ”tilladelser omfattet af denne lov”, da

både tilladelser udstedt i medfør af den gældende undergrundslov og lov nr. 181

af 8. maj 1950 er omfattet af den gældende undergrundslov.

Den foreslåede ændring foretages som en konsekvensrettelse på linje med de

øvrige ændringer af undergrundslovens kapitel 7 a.

Den foreslåede ændring foretages for at undgå, at der opstår lovtekniske uklar-

heder eller fremtidig tvivl om fortolkningen af bestemmelsen. Det vil desuden

dermed klart fremgå, at ikke kun tilladelser udstedt i medfør af eller tilladelser i

henhold til den gældende undergrundslov, men alle tilladelser omfattet af loven,

herunder tilladelser udstedt i medfør af lov nr. 181 af 8. maj 1950, er omfattet af

reglerne.

Side 35/58

Der henvises til de almindelige bemærkninger afsnit 2.7, samt i øvrigt de speci-

elle bemærkninger til nr. 8, 9 og 10.

Til nr. 13

Efter undergrundslovens § 24 e, stk. 1, 1. pkt., skal rettighedshavers erstat-

ningsansvar i henhold til tilladelser efter denne lov være dækket af forsikring.

Efter undergrundslovens nugældende § 24 f, 1. pkt., kan der i tilladelser efter

denne lov fastsættes nærmere bestemmelser om, at rettighedshavere skal stille

sikkerhed for opfyldelse af samtlige forpligtelser i henhold til tilladelsen.

Det foreslås

i stedet at anvende ordlyden ”tilladelser omfattet af denne lov”, da

både tilladelser udstedt i medfør af den gældende undergrundslov og lov nr. 181

af 8. maj 1950 er omfattet af den gældende undergrundslov.

De foreslåede ændringer foretages, så det klart fremgår, at ikke kun tilladelser

udstedt i medfør af eller tilladelser i henhold til den gældende undergrundslov,

men alle tilladelser omfattet af loven, herunder tilladelser udstedt i medfør af

lov nr. 181 af 8. maj 1950, er omfattet af reglerne.

De foreslåede ændringer foretages for at undgå, at der opstår lovtekniske uklar-

heder eller fremtidig tvivl om fortolkningen af bestemmelserne. Med ændrin-

gerne bliver ordlyden af bestemmelserne desuden mere konsistent med ordly-

den af resten af kapitel 7 a.

Der henvises til de almindelige bemærkninger afsnit 2.7, samt i øvrigt de speci-

elle bemærkninger til nr. 2, 3, 8-10 og 12.

Til nr. 14

Efter undergrundslovens nugældende § 24 g, stk. 1, kan energi-, forsynings- og

klimaministeren efter ansøgning fra en rettighedshaver godkende, at en tilladel-

se meddelt i henhold til §§ 5 eller 23 opdeles i to eller flere tilladelser omfatten-

de områder inden for den oprindelige tilladelses areal. Tilladelsens vilkår og

betingelser vil være gældende for de enkelte områder efter opdelingen.

Den nuværende ordlyd, hvor der henvises specifikt til tilladelser i henhold til §§

5 og 23, skaber utilsigtet en uklarhed i forhold til, om tilladelser udstedt i med-

før af lov nr. 181 af 8. maj 1950 er omfattet af bestemmelsen.

Side 36/58

Når overgangsbestemmelsen i § 40, stk. 2, sammenholdes med bemærkningerne

til lovforslag L 116, 1. samling 2014-15, er det klart, at det har været meningen,

at bevillingshaveren og bistandsyderne til eneretsbevillingen af 1962, som er

opretholdt med de ændringer, der følger af denne lov, skulle opnå den lovmæs-

sige rettighed, der ligger i § 24 g.

Det foreslås derfor i § 24 g, stk. 1, at indsætte en henvisning til tilladelser, som

er opretholdt med de ændringer, der følger af denne lov, i bestemmelsens ord-

lyd. Ordlyden refererer direkte til ordlyden af § 40, stk. 2.

Den foreslåede ændring foretages, så det klart fremgår, at ikke kun tilladelser

efter §§ 5 og 23 i henhold til den gældende undergrundslov, men også tilladel-

ser udstedt i medfør af lov nr. 181 af 8. maj 1950, er omfattet af bestemmelsen.

Der henvises desuden til de almindelige bemærkninger afsnit 2.7, samt i øvrigt

de specielle bemærkninger til nr. 6.

Til nr. 15

Efter undergrundslovens § 24 g, stk. 2, må opdeling af området for en tilladelse

meddelt i medfør af §§ 5 eller 23, ikke føre til deling af en forekomst eller til

deling af en geologisk struktur, der kan benyttes eller benyttes til lagring eller

andre formål end indvinding af råstoffer, hvis opdelingen vanskeliggør en hen-

sigtsmæssig udnyttelse af den pågældende forekomst eller en hensigtsmæssig

anvendelse af den pågældende geologiske struktur.

Den foreslåede ændring foretages som en konsekvensrettelse som følge af æn-

dringen i nr. 14. Den foreslåede ændring foretages dermed for at undgå, at der

opstår lovtekniske uklarheder eller fremtidig tvivl om fortolkningen af bestem-

melsen.

Den foreslåede ændring foretages, så det klart fremgår, at ikke kun tilladelser

efter §§ 5 og 23 i henhold til den gældende undergrundslov, men også tilladel-

ser udstedt i medfør af lov nr. 181 af 8. maj 1950, er omfattet af reglerne.

Der henvises til de almindelige bemærkninger afsnit 2.7, samt i øvrigt de speci-

elle bemærkninger til nr. 14.

Til nr. 16

Side 37/58

Efter den gældende undergrundslovs § 26, stk. 1, kan energi-, forsynings- og

klimaministeren indhente alle oplysninger, der er nødvendige for behandlingen

af sager, udøvelse af tilsyn og overvågning af virksomhed omfattet af loven, hos

rettighedshavere omfattet af loven. Energi-, forsynings- og klimaministeren kan

endvidere efter den gældende lovs § 26, stk. 1, 2. pkt., pålægge rettighedshavere

at indsende oplysninger, der er relevante for myndighedernes forvaltning af

sektoren. Bestemmelsen omfatter behandling af alle sager efter undergrundslo-

ven, herunder udøvelse af tilsyn og overvågning af virksomhed omfattet af un-

dergrundsloven.

Efter den gældende undergrundslovs § 26, stk. 2, skal rettighedshavere meddele

alle oplysninger om miljø- og naturbeskyttelsesforhold, som er fornødne for

energi-, forsynings- og klimaministerens tilsyn med deres virksomhed efter

undergrundsloven. I forbindelse med tilsynet kan ministeren pålægge en rettig-

hedshaver at meddele oplysninger om eller foretage undersøgelser af nærmere

bestemte forhold vedrørende naturbeskyttelse.

Den gældende undergrundslovs § 26, stk. 1 og 2, finder anvendelse overfor de

enkelte rettighedshavere. Oplysningsforpligtelser er således blevet fastsat i for-

hold til hver enkelt rettighedshaver, eksempelvis som vilkår i forbindelse med

godkendelser efter loven. Et eksempel herpå er i forhold til rettighedshavere til

tilladelser efter undergrundslovens § 5, som omfatter et kulbrinteproducerende

felt, der har fået godkendt den første udbygningsplan efter undergrundslovens §

10, stk. 2. I disse tilfælde fastsættes der i dag vilkår individuelt i forbindelse

med godkendelse af udbygningsplanen, om at tilrettelæggelse og rapportering

vedrørende produktionen skal finde sted i overensstemmelse med Energistyrel-

sens til enhver tid gældende retningslinjer for reservoirovervågning og rapporte-

ring. For nye tilladelser er Energistyrelsens retningslinjer senest revideret i 1997

og for Eneretsbevillingen er der retningslinjer fra 1989.

Der er ikke i den gældende undergrundslov hjemmel til at fastsætte regler om

indhentning og indsendelse af oplysninger omfattet af § 26, og det er derfor

nødvendigt at pålægge hver enkelt rettighedshaver at indsende de nødvendige

oplysninger.

Det foreslås at indsætte en ny bestemmelse som

§ 26, stk. 5,

der vil indebære, at

energi-, forsynings- og klimaministeren fremover kan fastsætte regler om ind-

hentning og indsendelse af oplysninger til brug for ministerens varetagelse af

opgaver efter undergrundsloven. Den foreslåede bestemmelse udvider ikke

hvilke oplysninger, der kan indhentes efter undergrundsloven, men ændrer på,

hvordan kravet initieres og formidles til rettighedshaverne.

Side 38/58

Den foreslåede § 26, stk. 5, vil kunne anvendes til at fastsætte generelle og ens-

artede oplysningsforpligtelser for rettighedshavere af alle tilladelser omfattet af

loven. Hjemlen forventes i først omgang anvendt i forhold til kulbrintetilladel-

ser, hvor hver rettighedshaver i dag er forpligtet til at indsende produktionsop-

lysninger. Retningslinjer for dette fremgår i dag af hver enkelt kulbrintetilladel-

se eller udbygningstilladelse. Den gældende undergrundslovs § 26, stk. 1, giver

f.eks. hjemmel til at indhente produktionsoplysninger i forbindelse med tilsyns-

opgaver og anden virksomhed omfattet af loven. Den foreslåede bestemmelse

giver ministeren mulighed for at udstede generelle, ensartede regler om indbe-

retning af produktionsoplysninger fra alle rettighedshavere, der har produktion,

i stedet for at skulle fastsætte oplysningsforpligtelser og indhente oplysningerne

individuelt. Dermed kan reglerne gøres mere generelle, ensartede, og vil skabe

klarhed over, hvilke forpligtelser, som gælder for selskaberne til at indberette

produktionsoplysninger på tværs af tilladelser.

Med den foreslåede bestemmelse vil der kunne fastsættes ensartede, transparen-

te regler for indsendelse af oplysninger om bl.a. produktion fra olie- og gasfel-

terne. Dette vil gøre det muligt for alle rettighedshavere at få klarhed over, hvil-

ke produktionsoplysninger, der skal indsendes, og hvornår.

Ved udstedelse af regler om indsendelse af oplysninger fra rettighedshaverne,

vil der endvidere være mulighed for, i samspil med den gældende undergrunds-

lovs § 34 b, stk. 2, om brug af bestemte it-systemer og særlige digitale formater,

at få moderniseret indsendelsen af oplysningerne i et fælles format, der forud-

sættes aftalt med branchen.

Ved udstedelse af regler vil det blive vurderet, om der er behov for andre oplys-

ninger, end rettighedshaverne i dag indsender. Dette vil umiddelbart være rele-

vant i forhold til Energistyrelsens retningslinjer på kulbrinteområdet fra 1997 og

1989. Nye oplysninger vil blandt andet kunne omfatte nye produkter udover

stabiliseret råolie og gas som butan og propan, der vil kunne produceres i for-

bindelse med Danish Oilpipes separationsfaciliteter i Fredericia. Danish Oil-

pipes transportaftaler med brugere af selskabets olierørledning og evt. af separa-

tionsfaciliteterne vil indeholde krav til brugere af olierørledningen om fremsen-

delse af information. Det er hensigten at koordinere disse krav ved udformnin-

gen af en ny bekendtgørelse.

Med den foreslåede bestemmelse vil der kunne fastsættes regler om oplysnings-

krav på områder, hvor der ikke i dag er udarbejdet vejledninger. Dette kan f.eks.

være til brug for tilsynsmyndighedens overvågning af virksomhed omfattet af

undergrundsloven med henblik på at behandle sager om tredjepartsadgang og

Side 39/58

formidle potentialer for tredjepartsadgang med henblik på at realisere potentia-

ler i forbindelse med indvinding fra mindre fund. Ensartede regler for indberet-

ning af oplysninger fra kulbrintetilladelser/licenser i produktionsfasen, skal bl.a.

understøtte fremdriften i forhandlinger om 3. partsadgang.

Den foreslåede bestemmelse begrænser ikke ministerens beføjelse til at indhen-

te oplysninger efter den gældende undergrundslovs § 26, uanset om der tillige

er fastsat regler om den pågældende kategori af oplysninger efter den foreslåede

§ 26, stk. 5. Ministeren kan derfor fortsat indhente yderligere oplysninger fra de

enkelte rettighedshavere, som er nødvendige for administrationen af området. I

forbindelse med udmøntningen af den foreslåede bestemmelse, vil der blive

taget stilling til forholdet mellem oplysningsforpligtelser, fastsat i de enkelte

tilladelser, og generelle oplysningsforpligtelser på bekendtgørelsesniveau. Hvor

den foreslåede bestemmelse anvendes til at fastsætte generelle minimumskrav,

forventes det, at yderligere eller strengere oplysningskrav, fastsat individuelt i

de enkelte tilladelser, ikke erstattes af de generelle minimumskrav. Hvor den

foreslåede bestemmelse anvendes til at fastsætte krav om brug af bestemte it-

systemer eller digitale formater, forventes det, at dette vil blive gjort gældende

overfor alle rettighedshavere.

Efter den gældende undergrundslovs § 38, stk. 2, kan der i regler udstedt i hen-

hold til loven fastsættes straf af bøde eller fængsel indtil 4 måneder for overtræ-

delse af bestemmelser i reglerne. Denne bestemmelse forventes anvendt til at

fastsætte bestemmelser om straf for manglende opfyldelse af de oplysningskrav,

der forventes fastlagt med hjemmel i den foreslåede § 26, stk. 5.

Til nr. 17

Efter undergrundslovens nugældende § 28, må arbejder, der udføres i forbindel-

se med virksomhed omfattet af denne lov, herunder boringer, nedsænkning af

skakter og indsættelse af stoller, kun iværksættes, såfremt energi-, forsynings-

og klimaministerens godkendelse af udstyr, program og udførelsesmåde er ind-

hentet i hvert enkelt tilfælde, jf. dog stk. 2 og 3. Efter bestemmelsens stk. 2. er

arbejder i forbindelse med udførelse eller ændring af boringer på havområdet

med henblik på efterforskning og indvinding af kulbrinter i medfør af tilladelser

udstedt efter § 5 ikke omfattet af stk. 1, jf. dog stk. 3. Efter bestemmelsens stk.

3, må arbejder i forbindelse med udførelse eller ændring af boringer på havom-

rådet med henblik på efterforskning og indvinding af kulbrinter i medfør af

tilladelser udstedt efter § 5 kun iværksættes, såfremt energi-, forsynings- og

klimaministerens godkendelse af ressourcemæssige forhold vedrørende udstyr,

program og udførelsesmåde er indhentet i hvert enkelt tilfælde.

Side 40/58

Den nuværende ordlyd, hvor der henvises specifikt til tilladelser efter § 5, ska-

ber utilsigtet en uklarhed i forhold til, om tilladelser udstedt i medfør af lov nr.

181 af 8. maj 1950 er omfattet af bestemmelsen.

Det foreslås derfor at indsætte en henvisning til tilladelser, som er opretholdt

med de ændringer, der følger af denne lov, i bestemmelsernes ordlyd. Ordlyden

refererer direkte til ordlyden af § 40, stk. 2.

Når overgangsbestemmelsen i § 40, stk. 2, sammenholdes med bemærkningerne

til lovforslag L 116, 1. samling 2014-15, er det klart, at det har været meningen,

at bestemmelsen skulle gælde for eneretsbevillingen af 1962, som er opretholdt

med de ændringer, der følger af denne lov.

De foreslåede ændringer foretages, så det klart fremgår, at ikke kun tilladelser

efter § 5 i den gældende undergrundslov, men også tilladelser udstedt i medfør

af lov nr. 181 af 8. maj 1950, er omfattet af bestemmelsen.

Der henvises til de almindelige bemærkninger afsnit 2.7, samt i øvrigt de speci-

elle bemærkninger til nr. 6 og 14.

Til nr. 18

Efter den gældende undergrundslovs § 29 a, stk. 1, er en deltager i en tilladelse

efter lovens §§ 5, 17 eller 23, som helt eller delvis overdrager tilladelsen, subsi-

diært økonomisk ansvarlig overfor de øvrige deltagere i tilladelsen for udgifter

til afvikling af anlæg, herunder påbegyndte anlæg m.v., jf. § 32 a, som eksiste-

rer på tidspunktet for overdragelsen. Hvis staten har måttet påtage sig udgifter

til afvikling af anlæg m.v., og disse ikke dækkes af en anden deltager i tilladel-

sen, eller er dækket af garantier eller anden sikkerhed, er den overdragende del-

tager subsidiært økonomisk ansvarlig overfor staten.

Den nuværende ordlyd af § 29 a, stk. 1, hvor der henvises til tilladelser efter

lovens §§ 5, 17 og 23, skaber desuden utilsigtet en uklarhed i forhold til, om

tilladelser udstedt i medfør af lov nr. 181 af 8. maj 1950 er omfattet af bestem-

melsen.

Den gældende undergrundslovs § 29 a, stk. 1, finder alene anvendelse ved di-

rekte overdragelser, hvor selve tilladelsen eller kontrollen hermed overdrages.

Overdragelse kan imidlertid også ske ved en såkaldt indirekte overdragelse,

hvor det selskab, der har tilladelsen, overdrages, eller hvor kontrollen eller den

Side 41/58

bestemmende indflydelse med selskabet overgår til et andet selskab. Der er i

undergrundsloven ingen bestemmelser, der adresserer subsidiær hæftelse ved

indirekte overdragelser.

Det følger dog af den gældende undergrundslovs § 29, stk. 1, at Energistyrelsen

skal godkende såvel direkte som indirekte overdragelser samt vilkårene herfor.

Siden 19. juli 2015, hvor den gældende undergrundslovs § 29 a, stk. 1, trådte i

kraft, har Energistyrelsen ved samtlige godkendelser af indirekte overdragelser,

hvor der har været anlæg involveret, vurderet, at vilkår om subsidiært økono-

misk ansvar har været påkrævet, før overdragelserne kunne godkendes. I for-

hold til indirekte overdragelser vil den foreslåede ændring lovfæste Energisty-

relsens praksis i forhold til fastsættelse af vilkår om subsidiær hæftelse.

Med den foreslåede ændring af

§ 29 a, stk. 1,

vil kredsen af pligtsubjekter blive

udvidet. Dette betyder, at ethvert selskab der overdrager en tilladelse (overdra-

ger), helt eller delvis, direkte eller indirekte, som udgangspunkt vil være pålagt

subsidiært økonomisk ansvar. Der er ikke med den foreslåede ændring af § 29

a, stk. 1, tiltænkt en indholdsmæssig ændring af bestemmelsen, men alene en

udvidelse af kredsen af pligtsubjekter. Ved indirekte overdragelser vil overdra-

ger typisk være et eller flere selskaber, der ejer det selskab, der bliver overdra-

get.

Begrebsmæssigt

vil den foreslåede ændring betyde, at begrebet ”overdragende

deltager” i den gældende lov erstattes af begrebet ”overdrager”. Dette betyder,

at andre af den gældende lovs bestemmelser konsekvensrettes i overensstem-

melse hermed. Se hertil de specielle bemærkninger til nr. 7-10 nedenfor.

Det foreslås desuden at indsætte en henvisning til tilladelser, som er opretholdt

med de ændringer, der følger af denne lov, i bestemmelsens ordlyd. Ordlyden

refererer direkte til ordlyden af § 40, stk. 2.

Når overgangsbestemmelsen i § 40, stk. 2, sammenholdes med bemærkningerne

til lovforslag L 116, 1. samling 2014-15, er det klart, at det har været meningen,

at bestemmelsen skulle gælde for eneretsbevillingen af 1962, som er opretholdt

med de ændringer, der følger af denne lov.

Denne foreslåede ændring foretages for at præcisere, at ikke kun tilladelser efter

§§ 5, 17 og 23 i henhold til den gældende undergrundslov, men også tilladelser

udstedt i medfør af lov nr. 181 af 8. maj 1950, er omfattet af bestemmelsen.

Side 42/58

Der henvises til de almindelige bemærkninger afsnit 2.7, samt i øvrigt de speci-

elle bemærkninger til nr. 6, 14 og 17.

Der henvises til de almindelige bemærkninger i afsnit 2.3.

Til nr. 19

Efter den gældende undergrundslovs § 29 a, stk. 1, 2. pkt., er en overdragende

deltager subsidiært økonomisk ansvarlig overfor staten, hvis de udgifter, der er

nævnt i § 29 a, stk. 1, 1. pkt., ikke dækkes af en anden deltager i tilladelsen.

Den foreslåede ændring af undergrundslovens

§ 29 a, stk. 1, 2. pkt.,

er en lov-

teknisk konsekvensændring som følge af den foreslåede nr. 6, hvorefter begre-

bet ”overdrager” anvendes fremover i stedet for som i den gældende lov ”over-

dragende deltager”.

Den foreslåede ændring sker som konsekvens af ændringen af undergrundslo-

vens § 29 a, stk. 1, hvorefter det subsidiære økonomiske ansvar i henhold til

undergrundslovens § 29 a, stk. 1, fremover ikke kun omfatter overdragende

deltagere i en tilladelse, men enhver, der overdrager en tilladelse, uanset om der

er tale om en direkte eller indirekte overdragelse.

Til nr. 20

Efter den gældende undergrundslovs § 29 a, stk. 2, er en overdragende deltager

subsidiært økonomisk ansvarlig over for staten for de i § 29 a, stk. 1, omhand-

lede udgifter, såfremt staten har måttet påtage sig afvikling for rettighedshave-

rens regning.

Den foreslåede ændring af undergrundslovens

§ 29 a, stk. 2,

er en lovteknisk

konsekvensændring som følge af den foreslåede nr. 6,

hvorefter begrebet ”over-

drager” anvendes fremover i stedet for som i den gældende lov ”overdragende

deltager”.

Den foreslåede ændring sker som konsekvens af ændringen af undergrundslo-

vens § 29 a, stk. 1, hvorefter det subsidiære økonomiske ansvar i henhold til

undergrundslovens § 29 a, stk. 1, fremover ikke kun omfatter overdragende

deltagere i en tilladelse, men enhver, der overdrager en tilladelse, uanset om der

er tale om en direkte eller indirekte overdragelse.

Til nr. 21

Side 43/58

Efter den gældende undergrundslovs § 29 a, stk. 4, gælder den overdragende

deltagers økonomiske ansvar, uanset om andelen eller dele heraf senere over-

drages, dog således at krav først rettes mod den deltager, som senest overdrog

andelen.

Den foreslåede ændring af undergrundslovens

§ 29 a, stk. 4,

er en lovteknisk

konsekvensændring som følge af den foreslåede nr. 6,

hvorefter begrebet ”over-

drager” anvendes fremover i stedet for som i den gældende lov ”overdragende

deltager”.

Den foreslåede ændring sker som konsekvens af ændringen af undergrundslo-

vens § 29 a, stk. 1, hvorefter det subsidiære økonomiske ansvar i henhold til

undergrundslovens § 29 a, stk. 1, fremover ikke kun omfatter overdragende

deltagere i en tilladelse, men enhver, der overdrager en tilladelse, uanset om der

er tale om en direkte eller indirekte overdragelse.

Til nr. 22

Efter den nugældende § 29 a, stk. 5, er det en forudsætning for godkendelse

efter § 29 af en overdragelse af en tilladelse efter §§ 5, 17 eller 23 eller en andel

af en sådan, at den overdragende deltager har afgivet en erklæring om subsidi-

ært ansvar, jf. stk. 1-4, over for de deltagere, som til enhver tid udgør rettig-

hedshaveren til tilladelsen, og over for staten.

Det foreslås at indsætte en henvisning til tilladelser, som er opretholdt med de

ændringer, der følger af denne lov, i bestemmelsens ordlyd. Ordlyden refererer

direkte til ordlyden af § 40, stk. 2.

Af de specielle bemærkninger til indførelsen af § 29 a i 2015-loven fremgår det

specifikt, at bevillingshaveren til eneretsbevillingen samt bistandsyderne er

omfattet af bestemmelsen.

Den foreslåede ændring foretages for at præcisere, at ikke kun tilladelser efter

§§ 5, 17 og 23 i henhold til den gældende undergrundslov, men også tilladelser

udstedt i medfør af lov nr. 181 af 8. maj 1950, er omfattet af bestemmelsen.

Der er tale om en konsekvensændring bl.a. som følge af nr. 18.

Der henvises til de almindelige bemærkninger afsnit 2.7, samt i øvrigt de speci-

elle bemærkninger til nr. 6, 14, 17 og 18.

Side 44/58

Til nr. 23

Efter den gældende undergrundslovs § 29 a, stk. 5, er det en forudsætning for

godkendelse efter § 29 af en overdragelse af en tilladelse efter §§ 5, 17 eller 23

eller en andel af en sådan, at den overdragende deltager har afgivet en erklæring

om subsidiært ansvar, jf. § 29 a, stk. 1-4, over for de deltagere, som til enhver

tid udgør rettighedshaveren til tilladelsen, og over for staten.

Den foreslåede ændring af undergrundslovens

§ 29 a, stk. 5,

er en lovteknisk

konsekvensændring som følge af den foreslåede nr. 6,

hvorefter begrebet ”over-

drager”

anvendes fremover i stedet for som i den gældende lov

”overdragende

deltager”.

Den foreslåede ændring sker som konsekvens af ændringen af undergrundslo-

vens § 29 a, stk. 1, hvorefter det subsidiære økonomiske ansvar i henhold til

undergrundslovens § 29 a, stk. 1, fremover ikke kun omfatter overdragende

deltagere i en tilladelse, men enhver, der overdrager en tilladelse, uanset om der

er tale om en direkte eller indirekte overdragelse.

Til nr. 24

Efter den gældende undergrundslovs § 29 a, stk. 1, og 2, er enhver overdragen-

de deltager subsidiært økonomisk ansvarlig overfor de andre deltagere i tilladel-

sen for udgifter til afvikling af anlæg m.v., og i sidste ende overfor staten.

Det subsidiære økonomiske ansvar skal sikre, at de andre rettighedshavere i en

tilladelse, og i sidste ende staten, ikke hæfter for udgifter til afvikling af anlæg.

Det subsidiære økonomiske ansvar skal desuden ses i sammenhæng med den

gældende undergrundslovs § 29, stk. 2, hvorefter godkendelse af overdragelse

er betinget af, at rettighedshaveren efter overdragelsen skønnes at have den for-

nødne tekniske og finansielle kapacitet. Fornøden finansiel kapacitet omfatter

bl.a. finansiel kapacitet til at opfylde samtlige forpligtelser i tilladelsen, herun-

der afvikling af anlæg.

Den foreslåede

§ 29 a, stk. 7,

er ny, og vil indebære, at energi-, forsynings- og

klimaministeren i særlige tilfælde vil kunne undtage fra kravet om subsidiært

økonomisk ansvar i henhold til undergrundslovens § 29 a, stk. 1, og 2. De gæl-

dende bestemmelser omfatter alene direkte overdragelser, men med de foreslåe-

de ændringer af undergrundslovens § 29 a, stk. 1, udstrækkes det subsidiære

Side 45/58

økonomiske ansvar til også at omfatte indirekte overdragelser. Den foreslåede §

29 a, stk. 7, vil således også gælde for indirekte overdragelser.

Den foreslåede undtagelsesbestemmelse forudsættes anvendt i situationer, hvor

det efter en konkret vurdering vil have begrænset betydning at pålægge over-

drager subsidiært økonomisk ansvar. Dispensationsmuligheden forventes pri-

mært anvendt, hvor det subsidiære økonomiske ansvar ikke forventes at give

yderligere sikkerhed. Dette kan for eksempel være tilfældet, hvor de anlæg

m.v., der er omfattet af det subsidiære økonomiske ansvar, er af meget begræn-

set omfang. Et andet eksempel er ved direkte eller indirekte overdragelser af

tilladelser mellem selskaber i samme koncern, hvor det vurderes, at overdragel-

sen ikke får væsentlig betydning for deltagerens finansielle kapacitet til at op-

fylde samtlige forpligtelser i henhold til tilladelsen, da moderselskabet, som

stiller med en garanti, forbliver det samme.

I sådanne tilfælde vil en ufleksibel ordning om subsidiært økonomisk ansvar

medføre, at datterselskaber i en koncern kan blive subsidiært økonomisk an-

svarlige for hinanden, samtidig med, at deres fælles moderselskab også kan

være ansvarlig qua en moderselskabsgaranti. Der er ikke i den gældende lov

mulighed for at undtage for pligten efter undergrundslovens § 29 a, stk. 1 og 2,

og dette kan, i visse tilfælde som nævnt umiddelbart ovenfor, være uhensigts-

mæssigt og komplicere de formelle ansvarsforhold unødvendigt.

Til nr. 25

Af undergrundslovens nugældende § 32 a, stk. 1 fremgår, at ansøgning om til-

ladelse eller godkendelse efter §§ 10, 17, 23 eller 28 skal ledsages af en plan for

afvikling af samtlige anlæg og installationer m.v. omfattet af ansøgningen og

alle eventuelt tidligere godkendte anlæg og installationer m.v. i forbindelse med

den tilladelse efter §§ 5, 17 eller 23, som ansøgningen vedrører.

Den nugældende ordlyd af ovennævnte bestemmelse, hvor der henvises til tilla-

delser efter §§ 5, 17 og 23, skaber utilsigtet en uklarhed i forhold til, om tilla-

delser udstedt i medfør af lov nr. 181 af 8. maj 1950 er omfattet af bestemmel-

sen.

Når overgangsbestemmelsen i § 40, stk. 2, sammenholdes med bemærkningerne

til lovforslag L 116, 1. samling 2014-15, er det klart, at det har været meningen,

at bestemmelsen skulle gælde for eneretsbevillingen af 1962, som er opretholdt

med de ændringer, der følger af denne lov. Af de specielle bemærkninger til

indførelsen af § 32 a ved 2015-loven fremgår det helt generelt, at ændringer af

Side 46/58

undergrundsloven vil gælde for eksisterende tilladelser udstedt efter tidligere

love, herunder eneretsbevillingen.

Det foreslås derfor i stedet at anvende ordlyden ”tilladelser omfattet af denne

lov”, da både tilladelser udstedt i medfør af den gældende undergrundslov og

lov nr. 181 af 8. maj 1950 er omfattet af den gældende undergrundslov.

Den foreslåede ændring foretages for at undgå, at der opstår lovtekniske uklar-

heder eller fremtidig tvivl om fortolkningen af bestemmelsen. Den foreslåede

ændring præciserer dermed, at ikke kun tilladelser udstedt i medfør af eller til-

ladelser i henhold til den gældende undergrundslov, men alle tilladelser omfat-

tet af loven, herunder tilladelser udstedt i medfør af lov nr. 181 af 8. maj 1950,

er omfattet af reglerne.

Der henvises til de almindelige bemærkninger afsnit 2.7, samt i øvrigt de speci-

elle bemærkninger til nr. 2, 3 og 8-10..

Til nr. 26

Det fremgår af den gældende undergrundslovs § 38, stk. 1, nr. 1, at med bøde

eller fængsel indtil 4 måneder straffes den, som udøver virksomhed som nævnt i

§ 1, stk. 2, og § 17 uden tilladelse fra energi-, forsynings- og klimaministeren.

Det foreslås, at ”og

§ 17”

ændres til ”eller

§ 17”

§ 38, stk. 1, nr. 1.

Den fore-

slåede ændring er en præcisering af den hidtidige retstilstand, og der er med den

foreslåede ændring ikke tilsigtet materielle ændringer. Den foreslåede ændring

indebærer, at det klart fremgår, at hensigten med bestemmelsen er, at der kan

straffes ved overtrædelse af hver enkelt af de i § 38, stk. 1, nr. 1 angivne ele-

menter, og dermed, at betingelserne for at ifalde straf ikke er kumulative.

Til nr. 27

Det fremgår af den gældende undergrundslovs § 38, stk. 1, nr. 2, at med bøde

eller fængsel indtil 4 måneder straffes den, som overtræder § 26, stk. 1, eller

undlader at indsende prøver og andre oplysninger efter § 34.

Det foreslås, at ”og” ændres til ”eller” i

§ 38, stk. 1, nr. 2.

Den foreslåede æn-

dring er en præcisering af den hidtidige retstilstand, og der er med den foreslåe-

de ændring ikke tilsigtet materielle ændringer. Den foreslåede ændring indebæ-

rer, at det klart fremgår, at hensigten med bestemmelsen er, at der kan straffes

ved overtrædelse af hver enkelt af de i § 38, stk. 1, nr. 2 angivne elementer, og

dermed, at betingelserne for at ifalde straf ikke er kumulative.

Side 47/58

Til nr. 28

Det foreslås, at der indsættes et bilag 1 til undergrundsloven. Bilaget angiver de

områder, hvor det fortsat vil være muligt at få tilladelse til efterforskning og

indvinding af kulbrinter.

Der henvises til de specielle bemærkninger til nr. 5 og de almindelige bemærk-

ninger i afsnit 2.2.

Til § 2

Det foreslås i

§ 2, stk. 1,

at loven, som er erhvervsrettede, træder i kraft den 1.

juli 2019 med henblik på at sikre overensstemmelse med ikrafttrædelsestids-

punktet for øvrig erhvervsrettet lovgivning, der som udgangspunkt træder i kraft

den 1. januar eller den 1. juli.

Sager, som verserer på tidspunktet for lovens ikrafttræden, følger det almindeli-

ge udgangspunkt, hvorefter der træffes afgørelse efter de regler, der er gælden-

de på afgørelsestidspunktet. Dette indebærer, at loven finder anvendelse ved

behandling af ansøgninger og klagesager, der er modtaget før lovens ikrafttræ-

den, men som endnu ikke er færdigbehandlet.

Loven gælder ikke for Grønland og Færøerne, svarende til det, der gælder for

undergrundsloven, jf. undergrundslovens § 43.

Side 48/58

Bilag 1

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov

Gældende formulering

Lovforslaget

§1

I undergrundsloven, jf. lovbekendtgø-

relse nr. 1190 af 21. september 2018,

foretages følgende ændringer:

Fodnoten

til lovens titel affattes

således:

1) Loven indeholder bestemmelser,

der gennemfører Europa-Parlamentets

og Rådets direktiv 94/22/EF af 30.

maj 1994 om betingelser for tildeling

og udnyttelse af tilladelser til prospek-

tering, efterforskning og produktion af

kulbrinter, EF-Tidende 1994, nr. L

164, side 3, dele af Rådets direktiv

92/43/EØF af 21. maj 1992 om beva-

ring af naturtyper samt vilde dyr og

planter, EF-Tidende 1992, nr. L 206,

side 7, som ændret senest ved Rådets

direktiv 2013/17/EU af 13. maj 2013

om tilpasning af visse direktiver ved-

rørende miljø på grund af Republik-

ken Kroatiens tiltrædelse, EU-Tidende

2013, nr. L 158, side 193, dele af Eu-

ropa-Parlamentets og Rådets direktiv

2008/99/EF af 19. november 2008 om

strafferetlig beskyttelse af miljøet,

EU-Tidende 2008, nr. L 328, side 28,

dele af Europa-Parlamentets og Rå-

dets direktiv 2009/28/EF af 23. april

2009 om fremme af anvendelsen af

energi fra vedvarende energikilder og

om ændring og senere ophævelse af

»1) Loven indeholder bestemmelser,

der gennemfører Europa-Parlamentets

og Rådets direktiv 94/22/EF af 30.

maj 1994 om betingelser for tildeling

og udnyttelse af tilladelser til prospek-

tering, efterforskning og produktion af

kulbrinter, EF-Tidende 1994, nr. L

164, side 3, dele af Rådets direktiv

92/43/EØF af 21. maj 1992 om beva-

ring af naturtyper samt vilde dyr og

planter, EF-Tidende 1992, nr. L 206,

side 7, som ændret senest ved Rådets

direktiv 2013/17/EU af 13. maj 2013

om tilpasning af visse direktiver ved-

rørende miljø på grund af Republik-

ken Kroatiens tiltrædelse, EU-Tidende

2013, nr. L 158, side 193, dele af Eu-

ropa-Parlamentets og Rådets direktiv

2008/99/EF af 19. november 2008 om

strafferetlig beskyttelse af miljøet,

EU-Tidende 2008, nr. L 328, side 28,

dele af Europa-Parlamentets og Rå-

dets direktiv 2009/28/EF af 23. april

2009 om fremme af anvendelsen af

energi fra vedvarende energikilder og

om ændring og senere ophævelse af

Side 49/58

direktiv 2001/77/EF og 2003/30/EF,

EU-Tidende 2009, nr. L 140, side 16,

som ændret ved Rådets direktiv

2013/18/EU af 13. maj 2013 om til-

pasning af Europa-Parlamentets og

Rådets direktiv 2009/28/EF om

fremme af anvendelsen af energi fra

vedvarende energikilder på grund af

Republikken Kroatiens tiltrædelse,

EU-Tidende 2013, nr. L 158, side

230, dele af Europa-Parlamentets og

Rådets direktiv 2009/31/EF af 23.

april 2009 om geologisk lagring af

kuldioxid og om ændring af Rådets

direktiv 85/337/EØF, Europa-

Parlamentets og Rådets direktiv

2000/60/EF, 2001/80/EF, 2004/35/EF,

2006/12/EF, 2008/1/EF og forordning

(EF) nr. 1013/2006, EU-Tidende

2009, nr. L 140, side 114, som ændret

ved Europa-Parlamentets og Rådets

direktiv 2011/92/EU af 13. december

2011 om vurdering af visse offentlige

og private projekters indvirkning på

miljøet, EU-Tidende 2012, nr. L 26,

side 1, dele af Europa-Parlamentets og

Rådets direktiv 2009/147/EF af 30.

november 2009 om beskyttelse af

vilde fugle, EU-Tidende 2010, nr. L

20, side 7, som ændret ved Rådets

direktiv 2013/17/EU af 13. maj 2013

om tilpasning af visse direktiver ved-

rørende miljø på grund af Republik-

ken Kroatiens tiltrædelse, EU-Tidende

2013, nr. L 158, side 193, dele af Eu-

ropa-Parlamentets og Rådets direktiv

2011/92/EU af 13. december 2011 om

vurdering af visse offentlige og priva-

te projekters indvirkning på miljøet,

EU-Tidende 2011, nr. L 26, side 1, og

dele af Europa-Parlamentets og Rå-

direktiv 2001/77/EF og 2003/30/EF,

EU-Tidende 2009, nr. L 140, side 16,

som ændret senest ved Europa-

Parlamentets og Rådets direktiv (EU)

2015/1513 af 9. september 2015 om

ændring af direktiv 98/70/EF om kva-

liteten af benzin og dieselolie og om

ændring af direktiv 2009/28/EF om

fremme af anvendelsen af energi fra

vedvarende energikilder, EU-Tidende

2015, nr. L 239, side 1, dele af Euro-

pa-Parlamentets og Rådets direktiv

2009/31/EF af 23. april 2009 om geo-

logisk lagring af kuldioxid og om

ændring af Rådets direktiv

85/337/EØF, Europa-Parlamentets og

Rådets direktiv 2000/60/EF,

2001/80/EF, 2004/35/EF, 2006/12/EF,

2008/1/EF og forordning (EF) nr.

1013/2006, EU-Tidende 2009, nr. L

140, side 114, som ændret senest ved

Europa-Parlamentets og Rådets afgø-

relse (EU) 2018/853 af 30. maj 2018

om ændring af Europa-Parlamentets

og Rådets forordning (EU) nr.

1257/2013 og direktiv 94/63/EF og

2009/31/EF og Rådets direktiv

86/278/EØF og 87/217/EØF, hvad

angår procedurereglerne på området

miljørapportering, og om ophævelse

af Rådets direktiv 91/692/EØF, EU-

Tidende 2018, nr. L 150, s. 155, dele

af Europa-Parlamentets og Rådets

direktiv 2009/147/EF af 30. november

2009 om beskyttelse af vilde fugle,

EU-Tidende 2010, nr. L 20, side 7,

som ændret ved Rådets direktiv

2013/17/EU af 13. maj 2013 om til-

pasning af visse direktiver vedrørende

miljø på grund af Republikken Kroa-

tiens tiltrædelse, EU-Tidende 2013,

Side 50/58

dets direktiv 2013/30/EU af 12. juni

2013 om sikkerheden i forbindelse

med offshore olie- og gasaktiviteter

og om ændring af direktiv

2004/35/EF, EU-Tidende 2013, nr. L

178, side 66.

nr. L 158, side 193, dele af Europa-

Parlamentets og Rådets direktiv

2011/92/EU af 13. december 2011 om

vurdering af visse offentlige og priva-

te projekters indvirkning på miljøet,

EU-Tidende 2011, nr. L 26, side 1,

som ændret ved Europa-Parlamentets

og Rådets direktiv 2014/52/EU af 16.

april 2014 om ændring af direktiv

2011/92/EU om vurdering af visse

offentlige og private projekters ind-

virkning på miljøet, EU-Tidende

2014, nr. L 124, side 1, og dele af

Europa-Parlamentets og Rådets direk-

tiv 2013/30/EU af 12. juni 2013 om

sikkerheden i forbindelse med off-

shore olie- og gasaktiviteter og om

ændring af direktiv 2004/35/EF, EU-

Tidende 2013, nr. L 178, side 66.«

§ 1 a, nr. 1,

ændres ”udstedt i

medfør” til: ”omfattet”.

§ 1 a.

I denne lov forstås ved følgen-

de:

1) Operatør: Den, som i henhold

til en tilladelse udstedt i med-

før af denne lov udfører akti-

viteter på vegne af rettigheds-

haveren eller sole risk-

aktiviteter på vegne af nogle

af deltagerne i en tilladelse.

2) ---

3) Rettighedshaver: Den eller de

deltagere, som i henhold til

denne lov har en tilladelse til

forundersøgelse, til efter-

forskning og indvinding af rå-

stoffer, til etablering og drift

af rørledningsanlæg, til efter-

forskning og anvendelse af

undergrunden til lagring eller

§ 1 a, nr. 3, 1. pkt.,

ændres ”de

deltagere, som i henhold til denne lov

har en tilladelse til forundersøgelse, til

efterforskning og indvinding af råstof-

fer, til etablering og drift af rørled-

ningsanlæg, til efterforskning og an-

vendelse af undergrunden til lagring

eller andre formål end indvinding

eller til videnskabelige undersøgelser”

Side 51/58

andre formål end indvinding

eller til videnskabelige under-

søgelser. En rettighedshaver

kan bestå af en eller flere fysi-

ske eller juridiske personer i

forening, herunder bevillings-

havere og bistandsydere.

§ 3.

Energi-, forsynings- og klimami-

nisteren kan meddele tilladelse for et

tidsrum af indtil 3 år til at foretage

bestemte typer af forundersøgelser

med henblik på efterforskning og ind-

vinding af de af loven omfattede rå-

stoffer eller med henblik på anvendel-

se af undergrunden til lagring eller

andre formål end indvinding. Tilladel-

sen skal angive de områder, den om-

fatter.

til: ”de, som deltager i en tilladelse

omfattet af denne lov”.

§ 3

indsættes som

stk. 2:

»Stk.

Tilladelse efter stk. 1 til for-

undersøgelser med henblik på efter-

forskning og indvinding af kulbrinter

kan kun gives indenfor det på bilag 1

angivne område.«

§ 5.

Økonomi- og erhvervsministeren

kan for et nærmere bestemt område på

nærmere fastsatte vilkår meddele til-

ladelse med eneret til efterforskning

og indvinding af et eller flere råstof-

fer. Tilladelse kan meddeles særskilt

for henholdsvis efterforskning og

indvinding. I tilladelse til efterforsk-

ning kan der tillægges rettighedshave-

ren fortrinsret til indvindingstilladelse.

§ 5, stk. 1,

indsættes efter 1. pkt.:

»Tilladelse til efterforskning og ind-

vinding af kulbrinter kan kun gives

indenfor det på bilag 1 angivne områ-

de.«

§ 17 a.

Rettighedshavere med tilladel-

se til efterforskning og indvinding af

kulbrinter, jf. § 5, eller etablering og

drift af rørledningsanlæg i forbindelse

med indvinding af kulbrinter, jf. § 17,

skal planlægge med hensyn til opret-

holdelse og videreførelse af forsynin-

gen af kulbrinter til samfundet i til-

§ 17 a, stk. 1, 1. pkt.,

ændres ”til

efterforskning og indvinding af kul-

brinter, jf. § 5, eller etablering og drift

af rørledningsanlæg i forbindelse med

indvinding af kulbrinter, jf. § 17” til:

”efter §§ 5, 17, eller som er opretholdt

med de ændringer, der følger af denne

lov, jf. § 40, stk. 2”.

Side 52/58

fælde af krisesituationer, herunder

udarbejde beredskabsplaner og gen-

nemføre nødvendige foranstaltninger

til sikring af egne anlæg, rørledninger,

kritiske systemer og data m.v. Dette

gælder også ejere af tilstødende olie-

og naturgasrørledningsanlæg, separa-

tionsfaciliteter og terminalanlæg for

råolie, jf. § 1 i lov om etablering og

benyttelse af en rørledning til trans-

port af råolie og kondensat og § 4 i

lov om kontinentalsoklen. Rettigheds-

havere og ejere skal koordinere dette

beredskab med beredskab efter anden

lovgivning.

§ 24 a.

Rettighedshaveren til en tilla-

delse efter §§ 3, 5, 17, 23 eller 24 skal

have fornøden teknisk og finansiel

kapacitet og kunne forventes at udøve

virksomheden sådan, at samfundet har

mest mulig indsigt i og gavn af denne.

§ 17 a, stk. 1, 2. pkt.

ændres »§ 4«

til: »§§ 3 a og 4«.

§§ 24 a, stk. 1, 24 b, stk.1, og 24

e, stk. 3,

ændres ”efter §§ 3, 5, 17, 23

eller 24” til: ”omfattet af denne lov”.

§ 24 b.

Rettighedshaveren til en tilla-

§§ 24 a, stk. 1, 24 b, stk.1, og 24

e, stk. 3,

ændres ”efter §§ 3, 5, 17, 23

delse efter §§ 3, 5, 17, 23 eller 24

eller 24” til: ”omfattet af denne lov”.

skal, hvis virksomheden i henhold til

tilladelsen er opdelt i faser, forud for

overgang til en ny fase i et program

for arbejdsforpligtelserne, inden god-

kendelse af en efterforsknings- eller

vurderingsboring, jf. § 28, eller en

plan for indvindingsvirksomhed, jf. §§

10 og 17, og inden iværksættelse af en

plan for afvikling af anlæg til indvin-

ding og transport, jf. § 32 a, dokumen-

tere at have fornøden teknisk og fi-

nansiel kapacitet til at kunne udføre

den virksomhed, der er omfattet af

tilladelsen.

Stk. 2.

Såfremt en rettighedshaver til

§ 24 b, stk. 2, 1. pkt.,

indsættes

Side 53/58

en tilladelse ikke dokumenterer den

fornødne tekniske og finansielle kapa-

citet, jf. stk. 1, kan forundersøgelses-,

efterforsknings-, indvindings- og af-

viklingsaktiviteter i henhold til tilla-

delsen ikke videreføres og godkendel-

ser og tilladelser efter § 10, stk. 2 og

3, og §§ 17 og 28 ikke meddeles. [---]

§ 24 c.

Energi-, forsynings- og kli-

maministeren kan til enhver tid an-

mode rettighedshaveren til en tilladel-

se meddelt efter §§ 3, 5, 17, 23 eller

24 om at dokumentere, at denne er i

besiddelse af den fornødne tekniske

og finansielle kapacitet til at kunne

udføre de aktiviteter, der er omfattet

af tilladelsen, jf. § 24 a.

§ 24 d.

---

Stk. 2.

Energi-, forsynings- og klima-

ministeren godkender en efterfølgen-

de udskiftning af operatøren. [---]

Stk. 3-5.

---

efter ”til en tilladelse”: ”omfattet af

denne lov”.

10.

§ 24 c, stk. 1,

ændres ”meddelt

efter §§ 3, 5, 17, 23 eller 24” til: ”om-

fattet af denne lov”.

11.

§ 24 d, stk. 2, 1. pkt.,

udgår: ”en

efterfølgende”.

Stk. 6.

Rettighedshaveren til tilladelser

12.

§ 24 d, stk. 6, 1. pkt.

ændres ”ef-

ter” til: ”omfattet af denne lov”

efter §§ 3, 5, 17, 23 og 24, hvor der

ikke er udpeget en operatør af energi-,

forsynings- og klimaministeren, skal

inden 6 måneder efter lovens ikraft-

træden indsende ansøgning om god-

kendelse af en operatør til energi-,

forsynings- og klimaministeren.

§ 24 e.

En rettighedshavers erstat-

ningsansvar i henhold til tilladelser

efter denne lov skal være dækket af

forsikring. [---]

13.

§§ 24 e, stk. 1, 1. pkt.,

24 f, 1.

pkt.,

ændres ”efter” til: ”omfattet af”.

Side 54/58

Stk. 2.

---

Stk. 3.

En rettighedshaver til tilladel-

ser efter §§ 3, 5, 17, 23 eller 24 skal

etablere en procedure til sikring af

omgående og passende behandling af

erstatningskrav, herunder med hensyn

til skadeserstatning for grænseover-

skridende hændelser.

§ 24 f.

I tilladelser efter denne lov kan

der fastsættes nærmere bestemmelser

om, at rettighedshavere skal stille

sikkerhed for opfyldelse af samtlige

forpligtelser i henhold til tilladelsen.

[---]

§ 24 g.

Energi-, forsynings- og kli-

maministeren kan efter ansøgning fra

en rettighedshaver godkende, at en

tilladelse meddelt i henhold til §§ 5

eller 23 opdeles i to eller flere tilladel-

ser omfattende områder inden for den

oprindelige tilladelses areal. Tilladel-

sens vilkår og betingelser vil være

gældende for de enkelte områder efter

opdelingen.

§§ 24 a, stk. 1, 24 b, stk.1, og 24

e, stk. 3,

ændres ”efter §§ 3, 5, 17, 23

eller 24” til: ”omfattet af denne lov”.

13.

§§ 24 e, stk. 1, 1. pkt.,

24 f, 1.

pkt.,

ændres ”efter” til: ”omfattet af”.

14.

§ 24 g, stk. 1,

indsættes efter ”§§

5 eller 23”: ”, eller som er opretholdt

med de ændringer, der følger af denne

lov, jf. § 40, stk. 2.”

Stk. 2.

Opdeling af området for en

15.

24 g, stk. 2,

ændres ”meddelt i

tilladelse meddelt i medfør af §§ 5

medfør af §§

5 eller 23” til: ”, jf. stk.

eller 23 må ikke føre til deling af en

1.”

forekomst eller til deling af en geolo-

gisk struktur, der kan benyttes eller

benyttes til lagring eller andre formål

end indvinding af råstoffer, hvis opde-

lingen vanskeliggør en hensigtsmæs-

sig udnyttelse af den pågældende fo-

rekomst eller en hensigtsmæssig an-

vendelse af den pågældende geologi-

ske struktur.

§ 26.

---

Side 55/58

Stk. 2-4.

---

16.

Efter § 26, stk. 4, indsættes som

stk. 5:

»Stk.

Energi-, forsynings- og kli-

maministeren kan fastsætte regler om

indhentning og indsendelse af oplys-

ninger.«

§ 28. ---

Stk. 2.

Arbejder i forbindelse med

udførelse eller ændring af boringer på

havområdet med henblik på efter-

forskning og indvinding af kulbrinter i

medfør af tilladelser udstedt efter § 5

er ikke omfattet af stk. 1, jf. dog stk.

Stk. 3.

Arbejder i forbindelse med

udførelse eller ændring af boringer på

havområdet med henblik på efter-

forskning og indvinding af kulbrinter i

medfør af tilladelser udstedt efter § 5

må kun iværksættes, såfremt energi-,

forsynings- og klimaministerens god-

kendelse af ressourcemæssige forhold

vedrørende udstyr, program og udfø-

relsesmåde er indhentet i hvert enkelt

tilfælde.

17.

§ 28, stk. 2 og 3,

indsættes efter

”§ 5”: ”, eller som er opretholdt med

de ændringer, der følger af denne lov,

jf. § 40, stk. 2,”.

§ 29 a.

En deltager i en tilladelse efter

§§ 5, 17 eller 23, som helt eller delvis

overdrager tilladelsen, er subsidiært

økonomisk ansvarlig over for de øvri-

ge deltagere med andel i tilladelsen

for så vidt angår udgifter til afvikling

af anlæg, herunder afvikling af påbe-

gyndte anlæg m.v., jf. § 32 a, som

eksisterer på tidspunktet for overdra-

gelsen. Den overdragende deltager er

subsidiært økonomisk ansvarlig over-

for staten, hvis de udgifter, der er

18.

§ 29 a, stk. 1, 1. pkt.,

ændres »En

deltager i en tilladelse efter §§ 5, 17

eller 23, som helt eller delvis overdra-

ger tilladelsen« til: »Den, der helt

eller delvist, direkte eller indirekte,

overdrager en tilladelse efter §§ 5, 17

eller 23, eller som er opretholdt med

de ændringer, der følger af denne lov,

jf. § 40, stk. 2.«.

19.

§ 29 a, stk. 1, 2. pkt.,

ændres

»Den overdragende deltager« til:

Side 56/58

nævnt i første punktum, ikke dækkes

af en anden deltager i tilladelsen.

Stk. 2.

En overdragende deltager er

ligeledes subsidiært økonomisk an-

svarlig over for staten for de i stk. 1

omhandlede udgifter, såfremt staten

har måttet påtage sig afvikling for

rettighedshaverens regning.

Stk. 3. ---

»Overdrager efter 1. pkt.«.

20.

§ 29 a, stk. 2,

ændres »En over-

dragende deltager« til: »Overdrager«.

Stk. 4.

Den overdragende deltagers

21.

§ 29 a, stk. 4,

ændres »Den

økonomiske ansvar gælder, uanset om overdragende deltagers« til: »Over-

andelen eller dele heraf senere over- dragers«.

drages, dog således at krav først rettes

mod den deltager, som senest over-

drog andelen.

Stk. 5.

Det er en forudsætning for

godkendelse efter § 29 af en overdra-

gelse af en tilladelse efter §§ 5, 17

eller 23 eller en andel af en sådan, at

den overdragende deltager har afgivet

en erklæring om subsidiært ansvar, jf.

stk. 1-4, over for de deltagere, som til

enhver tid udgør rettighedshaveren til

tilladelsen, og over for staten.

Stk. 6. ---

22.

§ 29 a, stk. 5,

indsættes efter §§

5, 17 eller 23,”: ”eller som er opret-

holdt med de ændringer, der følger af

denne lov, jf. § 40, stk. 2,”.

23.

§ 29 a, stk. 5,

ændres »den over-

dragende deltager« til: »overdrager«.

24.

Efter § 29 a, stk. 6, indsættes som

stk. 7:

»Stk.7. I forbindelse med tilladelse til

overdragelse efter § 29, stk. 1, kan

energi-, forsynings- og klimaministe-

ren i særlige tilfælde undtage fra kra-

vet om subsidiært økonomisk ansvar i

henhold til § 29 a, stk. 1 og 2.«

25.

§ 32 a, stk. 1,

ændres

”efter §§ 5,

17 eller 23” til: ”omfattet af denne

lov”.

§ 32 a.

Ansøgning om tilladelse eller

godkendelse efter §§ 10, 17, 23 eller

Side 57/58

28 skal ledsages af en plan for afvik-

ling af samtlige anlæg og installatio-

ner m.v. omfattet af ansøgningen og

alle eventuelt tidligere godkendte

anlæg og installationer m.v. i forbin-

delse med den tilladelse efter §§ 5, 17

eller 23, som ansøgningen vedrører.

§ 38.

Med bøde eller fængsel indtil 4

måneder straffes den:

1) som udøver virksomhed som

nævnt i § 1, stk. 2, og § 17

uden tilladelse fra økonomi-

og erhvervsministeren,

2) som overtræder § 26, stk. 1,

eller undlader at indsende

prøver og andre oplysninger

efter § 34,

3) som tilsidesætter påbud med-

delt i henhold til loven eller

forskrifter fastsat i medfør af

loven eller

4) som ikke inden for den frist

for aftaleindgåelse, som mini-

steren har fastsat, eller senest

samtidig med meddelelse om

ikke at ville indgå aftale om at

udnytte kapaciteter i anlæg og

installationer til tredjepartsad-

gang sletter eller tilbageleve-

rer fortrolige oplysninger, der

videregives i medfør af §§ 10

eller 17.

Stk. 2. ---

Stk. 3. ---

28.

Som

Bilag 1

indsættes bilag 1 til

denne lov.

26.

§ 38, stk. 1, nr. 1,

ændres »og §

17« til: »eller § 17«.

27.

§ 38, stk. 1, nr. 2,

ændres »og«

til: »eller«.

Side 58/58