EFK, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 135: Orientering om transport af radioaktive stoffer i 2017

Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2018-19 (1. samling)
EFK Alm.del Bilag 135
Offentligt

2018

Orientering om transport af

radioaktive stoffer i 2017

EFK, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 135: Orientering om transport af radioaktive stoffer i 2017

Orientering om transport af radioaktive stoffer i 2017

Side 2/30

Orientering om transport af radioaktive stoffer i 2017

Publikationen kan frit refereres

med tydelig kildeangivelse.

Sundhedsstyrelsen

Islands Brygge 67

2300 København S

www.sst.dk

ISSN:

1604-7559

Sprog:

Dansk

Version:

Versionsdato:

19.12.2018

Format:

pdf

Udgivet af Sundhedsstyrelsen,

December 2018

EFK, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 135: Orientering om transport af radioaktive stoffer i 2017

Orientering om transport af radioaktive stoffer i 2017

Side 3/30

Indholdsfortegnelse

Introduktion ......................................................................................................................... 4

1. Transportbestemmelser ................................................................................................. 5

2. Brug og transport af radioaktive stoffer ...................................................................... 7

2.1. Medicinsk og industriel anvendelse m.v. ...................................................................... 7

2.2. Nukleare anlæg ............................................................................................................ 10

3. Tilsyn og overvågning.................................................................................................. 11

3.1. Generelt ........................................................................................................................ 11

3.2. Transport af nukleare materialer ................................................................................. 13

3.3. Transport af ikke-nukleare materialer ......................................................................... 15

4. Omfanget af transport af radioaktive stoffer............................................................. 17

5. Stråledoser ved transport af radioaktive stoffer ...................................................... 21

6. Uheld ved transport af radioaktive stoffer ................................................................ 22

6.1. INES skalaen ............................................................................................................... 22

6.2. IAEA’s alarm og responssystem

................................................................................. 25

6.3. Uheld ved transport af radioaktive stoffer i Danmark. ................................................ 25

7. Nationalt samarbejde ................................................................................................... 26

8. Internationalt samarbejde ............................................................................................ 27

8.1. IAEA ............................................................................................................................. 27

EFK, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 135: Orientering om transport af radioaktive stoffer i 2017

Orientering om transport af radioaktive stoffer i 2017

Side 4/30

Introduktion

Ioniserende stråling fra radioaktive stoffer anvendes rutinemæssigt i mange sammen-

hænge. Dette sker blandt andet i sundhedssektoren ved diagnostik og behandling af

patienter på hospitalerne, i forbindelse med forskning og udvikling på universiteter og i

bioteknologiske virksomheder, samt i mange større produktionsvirksomheder. Endvidere

bruges radioaktive stoffer i en række industrielle anvendelser, ligesom de findes indlejrede

i visse typer af udstyr til industrielt brug.

Radioaktive stoffer transporteres derfor dagligt til brugere i hele Danmark. I starten af

1990’erne var der i pressen et særligt fokus på transittransporter gennem Danmark af

ubestrålet uranbrændsel m.v. til og fra svenske nukleare anlæg. Indenrigsministeren

anmodede på denne baggrund i 1993 Sundhedsstyrelsen, Strålebeskyttelse (SIS) om at

udarbejde en årlig redegørelse, der dækker samtlige transporter af radioaktive stoffer i

Danmark. De tidligere udsendte redegørelser dækker årene 1993 til 2003. Fra 2004 og

fremover benævnes dokumentet: »Orientering om transport af radioaktive stoffer« i

overensstemmelse med Sundhedsstyrelsens system for faglige udmeldinger.

Orientering om transport af radioaktive stoffer i 2017 følger nedenfor. I 2017-orienteringen

er primært redegjort for brugen og transport af radioaktive stoffer i Danmark, samt for

gældende regler i det omfang, der er sket ændringer i forhold til beskrivelsen i 2016-

redegørelsen.

Redegørelser og orienteringer fra alle årene kan hentes på SIS’ hjemmeside,

www.sis.dk.

EFK, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 135: Orientering om transport af radioaktive stoffer i 2017

Orientering om transport af radioaktive stoffer i 2017

Side 5/30

1. Transportbestemmelser

De danske bestemmelser for transport af radioaktive stoffer er overordnet beskrevet i Be-

kendtgørelse nr. 993 af 5. december

2001, ”Bekendtgørelse

om transport af radioaktive

stoffer”. Derudover er der en række love og bekendtgørelser der regulerer transport af ra-

dioaktivt materiale for specifikke transportformer, dvs. jernbanetransport, lufttransport, sø-

transport samt vejtransport.

De danske bestemmelser afspejler i høj grad de internationale transportbestemmelser,

og er ligesom disse baseret på det Internationale Atomenergi Agenturs (IAEA’s) retnings-

linjer »Regulations for the Safe Transport of Radioactive Material, No. SSR-6«. SSR-6,

revideres jævnligt og udkom senest i en »2012 Edition« med mindre revisioner på bag-

grund af den seneste viden, praksis og teknologi relateret til transport af radioaktive stof-

fer. En beskrivende gennemgang af retningslinjernes formål og indhold findes i redegø-

relsen for 2001.

Transportbestemmelserne er udformet med henblik på at sikre at transport af radioaktive

stoffer transporteres under hensyntagen til sikkerhed og sikring. Sikring blev implemente-

ret i regelsættet i 2005, og er ikke omfattet

af IAEA’s retningslinjer (SSR-6),

men hidrører

fra »Europæisk Konvention om International Transport af Farligt Gods ad Vej« (ADR) fra

2005. ADR-Konventionen bliver opdateret hvert andet år (ulige årstal). Gældende version

er fra 2017.

Sikringskapitlet i ADR er implementeret i det danske regelsæt gennem »Justitsministeri-

ets bekendtgørelse nr. 828 af 10. juni 2017 om vejtransport af farligt gods«. I denne defi-

neres sikring som foranstaltninger eller forholdsregler, der skal træffes for at minimere ty-

veri eller misbrug af farligt gods, som kan være til fare for personer, ejendom eller miljø.

Sikringsbestemmelserne omfatter blandt andet: Legitimation, sikringsuddannelse, sik-

ringsplaner samt særlige forhold vedrørende højrisikogods.

Kræves der særlige tilladelser til transport og emballering af radioaktivt gods rettes an-

søgning til Sundhedsstyrelsen, Strålebeskyttelse (SIS), som er den kompetente myndig-

hed på området. Jævnfør bekendtgørelse nr. 828 af 10. juni 2017 om vejtransport af far-

ligt gods, kan afgørelser der træffes af SIS på dette område ikke indbringes for anden ad-

ministrativ myndighed.

EFK, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 135: Orientering om transport af radioaktive stoffer i 2017

Orientering om transport af radioaktive stoffer i 2017

Side 6/30

En samlet oversigt over lovgivningen for transport af radioaktive stoffer samt vejledninger

hvori transport indgår findes på SIS’ hjemmeside.

EFK, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 135: Orientering om transport af radioaktive stoffer i 2017

Orientering om transport af radioaktive stoffer i 2017

Side 7/30

2. Brug og transport af radioaktive

stoffer

I Danmark registreres brugere af radioaktive stoffer. Anvendelserne, som disse brugere

har fået tilladelse til i henhold til gældende lovgivning spænder fra medicinske anvendel-

ser over et bredt spektrum fra industrielle anvendelser til brug i forskning og undervis-

ning. I det følgende beskrives de anvendelsesområder der giver anledning til transport af

radioaktivt materiale.

2.1.

Medicinsk og industriel anvendelse m.v.

Sundhedssektoren

Sundhedssektoren er det sted i samfundet, hvor flest danskere kommer i forbindelse

med radioaktive stoffer. Der foretages mere end 150.000 diagnostiske undersøgelser pr.

år i Danmark med radioaktive lægemidler, dvs. undersøgelser, hvor patienter får indgivet

en mængde radioaktivt mærket stof, hvorefter man med passende måleudstyr registre-

rer, hvorledes dette fordeler sig i patientens organisme og/eller udskilles fra denne. Om-

trent 2200 patienter om året får indgivet noget større mængder radioaktivt stof i forbin-

delse med behandling af en række sygdomme, og ca. 250 patienter om året bliver be-

handlet med stråling fra radioaktive stoffer, der er indesluttet i en indkapsling (lukkede ra-

dioaktive kilder).

De radioaktive stoffer, der anvendes i sundhedssektoren, tilhører fortrinsvis de såkaldte

åbne radioaktive kilder, hvilket betyder, at det radioaktive stof foreligger i form af en op-

løsning eller en luftart, hvoraf man ved brug kan udtage en større eller mindre mængde.

De radioaktive stoffer der anvendes i denne sektor har ofte en relativt kort halveringstid

(får timer eller dage). Der er derfor tale om et løbende forbrug med et heraf følgende sta-

digt transportbehov.

Den enkelte forsendelse er som hovedregel af begrænset størrelse og vægt, idet dog de

såkaldte technetium- og rubidiumgeneratorer, der bruges på klinisk fysiologiske og nukle-

armedicinske hospitalsafdelinger, ved forsendelse kan veje omkring 20 kg. Det vurderes

at der foretages ca. 30 transporter ugentligt af generatorer fra Københavns Lufthavn til

klinisk fysiologiske og nuklearmedicinske hospitalsafdelinger over hele landet.

Positron Emissions Tomografi (PET) er en almindelig metode til, med stor følsomhed at

diagnosticere forskellige sygdomme, herunder også cancer på meget tidlige stadier. Ved

denne anvendelse af PET-skanning anvendes som oftest et radioaktivt mærket sukker-

stof F18-Fluordeoxyglucose (F18-FDG) som sporstof til påvisningen af syge celler, idet

disse har et højere forbrug af sukker end de omkringliggende normale celler. F18-FDG

EFK, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 135: Orientering om transport af radioaktive stoffer i 2017

Orientering om transport af radioaktive stoffer i 2017

Side 8/30

fremstilles på cyklotroner på Rigshospitalet, Århus Universitetshospital, Odense Universi-

tetshospital, Herlev Hospital samt på Hevesy laboratoriet på DTU’s Center for Nukleare

Teknologier på Risø.

Der foretages skønsmæssigt 1500 transporter årligt af F18-FDG til andre hospitaler i lan-

det og antallet af transporter, skønnes dermed at have været stigende i de senere år.

Rigshospitalet og Hevesy laboratoriet leverer desuden med mellemrum sporstoffet til det

øvrige Skandinavien samt Storbritannien og Tyskland.

Industrien

Den største gruppe af de industrielle anvendelser udgøres af apparater med lukkede ra-

dioaktive kilder, der eksempelvis benyttes som tykkelsesmålere, niveaumålere, vægtfyl-

demålere og fugtighedsmålere. Da der benyttes lukkede kilder med lange halveringstider,

er transportbehovet i forbindelse med udskiftning af udstyr ikke særligt stort. Skønsmæs-

sigt transporteres der ca. 70 nye udstyr til brugerne i Danmark om året og et tilsvarende

antal kasserede apparater transporteres tilbage til leverandøren eller til den nationale

modtagestation for radioaktivt affald hos Behandlingsstationen, Dansk Dekommissione-

ring (tidligere Forskningscenter Risø). De enkelte apparater kan veje fra nogle få til et par

hundrede kg.

Et andet væsentligt område udgøres af gammaradiografien. Her bruges gammastrålin-

gen fra middelstærke radioaktive kilder til at gennemlyse konstruktions-elementer, svejs-

ninger, fjernvarmeledninger m.m., således at man på film efter eksponering og fremkal-

delse direkte kan se, om emnerne er behæftet med skjulte fejl. Gammaradiografiudstyr

bruges eksempelvis på byggepladser, broer, kraftværker og raffinaderier. I forbindelse

hermed er der et betydeligt transportbehov, idet reglerne for gammaradiografi foreskriver,

at sådant udstyr kun må opbevares på bestemte sikrede og afmærkede steder. I Dan-

mark er der i alt givet tilladelse til brug af ca. 90 af denne type udstyr. Skønsmæssigt kan

omfanget af disse transporter sættes til 5.000 pr. år. Da hovedparten af de benyttede ra-

dioaktive kilder til dette formål har en halveringstid på 74 dage, foretages der årligt ca. 60

transporter af nye kilder til gammaradiografi samt det samme antal transporter af de ud-

skiftede, brugte kilder fordelt på leverandøren og Behandlingsstationen, Dansk Dekom-

missionering.

Endvidere vurderes det at mobilt udstyr med lukkede radioaktive kilder, der typisk anven-

des i forbindelse med entreprenørarbejde, giver anledning til ca. 10.000 transporter årligt.

Der er 2 steder i landet opført anlæg, hvor strålingen fra meget stærke radioaktive kilder

(hver sammensat af mange mindre kilder) blandt andet udnyttes til stråle-sterilisering af

medicinsk engangsudstyr. Disse kildearrangementer befinder sig, når de ikke er i brug,

på bunden af et 5,5 m dybt vandbassin, som absorberer strålingen fuldstændigt. Når der

skal bestråles, hejses kilderne op herfra i et særligt afskærmet rum over vandbassinet.

Her føres de produkter, der skal bestråles, tæt forbi kilderne på et transportbånd.

EFK, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 135: Orientering om transport af radioaktive stoffer i 2017

Orientering om transport af radioaktive stoffer i 2017

Side 9/30

Samtlige kilder, der anvendes i bestrålingsanlæggene, indeholder Co-60 som radioaktivt

stof. Co-60 har en halveringstid på ca. 5 år, hvorfor anlæggene jævnligt skal have kildes-

tyrken suppleret op. Da der er tale om kraftige radioaktive kilder, foregår transporten i

B(U) beholdere, og transportreglerne foreskriver forudgående orientering af SIS.

Forskning og undervisning

Forskningsmæssig anvendelse af radioaktive stoffer sker først og fremmest på laborato-

rier på de højere læreanstalter, på hospitaler og i industrien. De radioaktive stoffer, der

bruges inden for forskning udgøres primært af åbne radioaktive kilder (væske eller gas).

De enkelte forsendelser har samme beskaffenhed med hensyn til størrelse og vægt som

nævnt for sundhedssektoren. Sammen med de tilsvarende forsendelser til sundhedssek-

toren bidrager transporter til forskningsmæssig anvendelse med det største antal trans-

porterede kolli.

Inden for undervisningsområdet bruges radioaktive stoffer på alle trin til demonstrations-

formål, og de fleste skoler har et sæt af tre meget svage lukkede radioaktive kilder.

Transportbehovet i forbindelse med undervisningssektorens brug af radioaktive stoffer er

kun i forbindelse med anskaffelse eller bortskaffelse til Behandlingsstationen, Dansk De-

kommissionering. I lighed med andre strålekilder, må skolekilder ikke sendes med po-

sten, men skal transporteres i overensstemmelse med gældende bekendtgørelse 993 af

5. december 2001 om transport af radioaktive stoffer.

Forbrugerartikler

Forbrugerartikler indeholdende radioaktive stoffer omfatter først og fremmest røgdetekto-

rer med en meget svag lukket radioaktiv kilde. Det skønnes, at der i dag er opsat ca. 1,5

mio. sådanne røgdetektorer i danske boliger og virksomheder m.m. Transport finder i

denne sammenhæng primært sted ved import og distribution af røgdetektorerne og i min-

dre grad i forbindelse med bortskaffelse. SIS forventer på længere sigt stadigt færre

transporter af denne art som følge af den aktuelle udfasning af røgdetektorer med radio-

aktiv kilde til fordel for nye optiske typer. I 2017 modtog Behandlingsstationen, Dansk De-

kommissionering omtrent 4.000 kg kasserede røgdetektorer svarende til ca. 16.000 stk.

Der observeres en stigende international efterspørgsel på såkaldte HID ”High Intensity

Discharge” lyskilder, der indeholder meget lave mængder radioaktivt thorium eller kryp-

ton. For de enkelte lyskilder er det radioaktive indhold så lavt, at der ikke kræves nogen

form for tilladelse eller særlige strålebeskyttelsestiltag. IAEA og det britiske Health Pro-

tection Agency har i 2010 vurderet forhold vedrørende større mængder lyskilder samlet

på et sted; fx i forbindelse med transport. Begge organisationer finder i den forbindelse,

at transporter eller eventuelle transportuheld der involverer større mængder lyskilder (pal-

EFK, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 135: Orientering om transport af radioaktive stoffer i 2017

Orientering om transport af radioaktive stoffer i 2017

Side 10/30

levis), kun kan medføre ubetydelige stråledoser, og at praksis således er i overensstem-

melse med EU’s strålebeskyttelsesdirektiv samt IAEA’s grundlæggende sikkerhedsnor-

mer (Basic Safety Standards).

Radioaktivt affald

Radioaktivt affald, der fremkommer ved brug af radioaktive stoffer her i landet, og som

ikke umiddelbart kan bortskaffes på anden vis i henhold til gældende regler, transporte-

res til den nationale modtagestation for radioaktivt affald, Behandlingsstationen, Dansk

Dekommissionering, hvor det opbevares på særlige lagre. I 2017 modtog Behandlings-

stationen 340 emner, fordelt på 40 transporter.

2.2. Nukleare anlæg

Dansk Dekommissionering, tidligere Forskningscenter Risø, påbegyndte i 2003 afviklin-

gen af de nukleare anlæg på Risø-området og kun Behandlingsstationen for radioaktivt

affald er endnu i drift. Ved udgangen af 2017 var forsøgsreaktorer DR 1 og DR 2 fuldt af-

viklede og de resterende anlæg, forsøgsreaktor DR 3, Hot Cells og Teknologihallen er

stadig under afvikling. Der er ikke foretaget transporter af brændsel eller uransilicid til el-

ler fra anlæggene siden 2003. Den seneste transport af nukleart materiale fra Dansk De-

kommissionering foregik i 2009, hvor der blev foretaget en enkelt transport af tungt vand

fra anlægget.

EFK, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 135: Orientering om transport af radioaktive stoffer i 2017

Orientering om transport af radioaktive stoffer i 2017

Side 11/30

3. Tilsyn og overvågning

3.1. Generelt

Sundhedsstyrelsen, Strålebeskyttelse fungerer efter aftale med de øvrige transportmyn-

digheder som dansk kompetent myndighed jf. gældende bestemmelser for transport af

radioaktive stoffer. Dette indebærer blandt andet at SIS er den eneste danske myndighed,

der kan godkende transportbeholdere og radioaktivt stof i speciel form. I 2008 blev det

endvidere bekendtgjort, at afgørelser truffet af SIS vedr. vejtransport ikke kan bringes for

anden administrativ myndighed (Bekendtgørelse 1138 af 27. november 2008). Med hen-

syn til udstedelse af transporttilladelser, hvor dette er krævet i transportbestemmelserne,

indsendes alle ansøgninger uanset transport-måden til SIS, der foretager en teknisk be-

handling af ansøgningen. For luft-

og søtransport videresendes ansøgningen med SIS’

tekniske indstilling til henholdsvis Trafikstyrelsen og Søfartsstyrelsen, som herefter tager

endelig stilling til ansøgningen. Som kompetent myndighed modtager SIS tillige alle for-

hånds-meddelelser om transporter, der berører dansk område.

Da der ikke produceres transportbeholdere til type B og C kolli her i landet, har SIS’ vali-

deringer af transportbeholdere hidtil kun omfattet udenlandske konstruktioner og fortrinsvis

beholdere til nyt og brugt reaktorbrændsel samt til forskellige mellem-produkter til fremstil-

ling af reaktorbrændsel. Sådanne godkendelser gennemføres derfor normalt ved, at SIS

validerer godkendelsescertifikater fra den kompetente myndighed i oprindelseslandet for

transportbeholderen. Hertil stilles der krav om at transporter der berører dansk område af

type B og C kolli der indeholder radioaktive materialer af høj aktivitet skal forhåndsanmel-

des til SIS i hvert enkelt tilfælde. Tillige er det et generelt krav, at uheld og hændelser

snarest muligt skal meddeles SIS.

Radioaktive forsendelser med tilhørende transportdokumenter, benyttede transportmidler

og transitopbevaringssteder, samt virksomheder, der udvikler, fremstiller og vedligeholder

kildeindkapslinger og transportbeholdere er underlagt tilsyn af SIS. SIS skal til enhver tid

have adgang til sådanne forsendelser og virksomheder. SIS fører tillige administrativt tilsyn

med anvendelse af nye beholdertyper samt test af disse.

SIS gennemfører med mellemrum tilsyn, hvor hovedformålet er inspektion i forbindelse

med en transport. I forbindelse med SIS’ almindelige tilsyn med brugere af radioaktive

stoffer indgår transportsiden almindeligvis som en del af besigtigelsen.

Administration

I 1999 blev der indført krav om betaling for tilsynet med brugen af radioaktive stoffer gene-

relt. Kravene om bidrag for anvendelse af radioaktive stoffer omfatter også transport af

disse. Bidragssatserne gældende for året 2017 fremgår af Indenrigsministeriets bekendt-

gørelse nr. 734 af 21. september 1999 om opkrævning af bidrag for tilsyn med sikkerheds-

EFK, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 135: Orientering om transport af radioaktive stoffer i 2017

Orientering om transport af radioaktive stoffer i 2017

Side 12/30

foranstaltninger på radio aktivitetsområdet med senere ændringer. For så vidt angår trans-

port er der krav om et engangsbidrag for godkendelse af konstruktion af radioaktivt stof i

speciel form, for godkendelse af transportkolli (herunder validering af udenlandsk kollikon-

struktion) og for godkendelse af særligt arrangement.

24-timers vagt

SIS opretholder en vagtordning, så det hele døgnet er muligt at komme i forbindelse med

sagkyndige. Ved gennemførelse af transporter af radioaktive stoffer på dansk område, som

i henhold til transportbestemmelserne kræver forudgående meddelelse til SIS, er den vagt-

havende orienteret om relevante forhold i denne forbindelse.

Cirkulære om vagtordningen ved SIS er blandt andet udsendt til politi og redningsbered-

skab. Cirkulæret foreskriver, at transportuheld og brud på emballager altid skal anmeldes

til SIS snarest muligt.

Vejledningen, ”Håndtering af uheld med radioaktive stoffer, 2001” er ligeledes udsendt

til

redningsberedskaber, politi, de statslige beredskabscentre og embedslægeinstitutionerne.

Denne vejledning præciserer, at hovedprincipperne for indsats ved radioaktivitetsuheld

svarer til indsatsen ved uheld med andre farlige stoffer:

Iværksæt indsats som på et andet skadested, herunder red mennesker og giv før-

stehjælp

Søg faglig assistance/rådgivning for det videre forløb

Vejledningen kan hentes på SIS’ hjemmeside.

Undervisning m.m.

SIS yder rådgivning og vejledning om stråling og strålebeskyttelse til alle, der henvender

sig til SIS. SIS afholder derudover årligt en lang række kurser for faggrupper beskæftiget

med ioniserende stråling, ligesom repræsentanter for SIS også underviser på kurser af-

holdt i andet regi.

Af særlig relevans for transportområdet er de årlige kurser i grundlæggende strålebeskyt-

telse, som SIS afholder for personer der skal kunne varetage funktionen som strålingsan-

svarlig i virksomheder. Transportbestemmelserne indgår som en fast del af kurset.

Derudover underviser SIS ved Beredskabsstyrelsens indsatslederkurser på beredskabs-

skolen i Tinglev. Transportforhold samt diverse virkelige transportuheld indgår som en væ-

sentlig del af undervisningen. Undervisningen fokuserer så vidt muligt på den praktiske

EFK, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 135: Orientering om transport af radioaktive stoffer i 2017

Orientering om transport af radioaktive stoffer i 2017

Side 13/30

indsatsledelse og anvender således indsatskortene fra SIS’ uhelds-håndbog: ”Håndtering

af uheld med radioaktive stoffer, 2001.

3.2. Transport af nukleare materialer

Alle lande omkring Østersøen har tiltrådt den Internationale Konvention om Fysisk Beskyt-

telse af Nukleart Materiale. Dette betyder, at de enkelte landes relevante myndigheder

inden en transport specificerer krav til transportørerne i henhold til denne konvention Dette

betyder endvidere, at der før gennemførelsen af den enkelte transport er truffet sikrings-

mæssige foranstaltninger med det formål at forhindre tyveri eller anden uretmæssig tileg-

nelse og sabotage i henhold til bekendtgørelse nr. 1762 af 27. december 2016 om sik-

ringsmæssige foranstaltninger ofr nukleart materiale og nukleare anlæg og udarbejdelse

af sikringsplaner. I Danmark varetages den fysiske beskyttelse af nukleart materiale af

Beredskabsstyrelsen.

Samtlige lande omkring Østersøen rapporterer hvert år til IAEA hvilken myndighed der er

det pågældende lands kompetente nationale transportmyndighed. En liste over disse er

givet i »National Competent Authorities Responsible for Approvals and Authorization in

Respect of the Transport of Radioactive Material«

. I hvert land vil der således inden hver

transport af nukleare materialer have været en myndighedsbehandling i henhold til gæl-

dende internationale transportregler. De transporter, der gennemføres i danske stræder,

forventes derfor at leve op til internationale transportregler.

Vejtransport af nukleare materialer i transit

Transittransport ad vej gennem Danmark af materialer til fremstilling af kernebrændsel til

nukleare anlæg forekommer jævnligt. Transporterne har som regel svenske nukleare an-

læg som oprindelse eller destination. Typisk er der tale om leverancer af uranhexafluorid

fra Tyskland eller Frankrig til Sverige, eller leverancer af færdige brændselselementer til

Tyskland, Frankrig og somme tider Holland fra Sverige. Uranhexafluorid er ud over radio-

aktiviteten og spalteligheden også karakteriseret ved en kemisk risiko, idet stoffet ved kon-

takt med vand udvikler flussyre, som er giftig og ætsende. Stoffet transporteres derfor som

fast stof i kraftige trykbeholdere.

I 2017 gennemførtes, efter ansøgning til SIS i alt 42 transporter af reaktorbrændsel og/eller

nukleare materialer ad vej via Danmark. Hver transport af disse består af 1 eller flere last-

biler.

Derudover foregår der transittransport igennem Danmark af brugt brændsel og radioaktivt

affald, i henhold til Rådets direktiv 2006/117/Euratom af 20. november 2006 om overvåg-

ning af og kontrol med overførsel af radioaktivt affald og brugt nukleart brændsel. I 2017

blev der givet tilladelse til 9 sådanne transporter på dansk territorie.

http://www-ns.iaea.org/downloads/rw/transport-safety/competent-authorities-list.pdf

EFK, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 135: Orientering om transport af radioaktive stoffer i 2017

Orientering om transport af radioaktive stoffer i 2017

Side 14/30

Søtransport

Bekendtgørelse nr. 873 af 27. juni 2016 om indberetning af oplysninger om farligt eller

forurenende gods om bord på skibe har til hensigt at forbedre sikkerheden i relation til

søtransport af farligt gods, herunder radioaktive materialer. Det fremgår af

bekendtgørelsen at før et skib med farligt gods forlader dansk havn og tilsvarende senest

når et skib forlader en havn udenfor EU på vej til Danmark skal oplysninger om lasten,

skibet, bestemmelsessted mm. fremsendes til Forsvarets Operationscenter, Maritime

Assistance Service (MAS). Endvidere skal skibsføreren indberette hvis der indtræder en

situation på havet som kan føre til forurening af danske kyster eller havområder. Såfremt

indberetningerne omhandler radioaktivt materiale orienterer Maritime Assistance Service

(MAS) SIS.

Transport af brugt reaktorbrændsel og radioaktivt affald fra de svenske kerne-kraftværker

sker ad søvejen med det svenske specialfartøj Sigrid (tidligere: SIGYN). Transporter fra

Ringhalsværket og Barsebäckværket sker som regel gennem Øresund til mellem- og

slutlagrene på den svenske Østersøkyst. Som følge af lukningen af Barsebäck

transporteres der dog ikke længere reaktorbrændsel herfra. Planer for sejladser med brugt

reaktorbrændsel meddeles på forhånd til SIS. Under sejlads observeres Sigrid

rutinemæssigt af Søværnets Operative Kommando, som videresender observationerne til

SIS.

Ligeledes er der igennem de danske stræder jævnligt transport af såvel nukleart som ikke-

nukleart radioaktivt materiale. Da der er uindskrænket gennemsejlingsret, har Danmark

kun i begrænset omfang mulighed for at skaffe information om art og omfang af disse

transporter.

Atomisbrydere, typisk bestykket med mindre nukleare reaktorer, passerer fra tid til anden

dansk farvand, i forbindelse med isbrydning i de indre dele af Østersøen. Disse fartøjer

observeres rutinemæssigt af Maritime Assistance Service (MAS), som videresender ob-

servationerne til relevante aktører herunder SIS og Nukleart Beredskab, Beredskabssty-

relsen.

Den uindskrænkede ret til at gennemsejle danske stræder betyder, at SIS kun har begræn-

set adkomst til oplysninger om last. EU-landenes myndigheder har dog, med etableringen

af det elektroniske netværk SafeSeaNet (SSN), imødekommet et behov for at myndighe-

derne i EU hurtigt kan fremskaffe pålidelige informationer om bl.a. skibes last af farligt gods,

antallet af ombordværende m.m., med henblik på at kunne udøve en effektiv redningsind-

sats og miljøbeskyttelse. Via SSN udveksles således maritimt relaterede informationer

mellem medlemslandene, baseret på indberetnings-forskrifterne i direktiv 2002/59/EF

(”overvågningsdirektivet”) med tillæg i direktiv 2009/17/EF. SSN systemet indeholder pt.

information om farligt gods, anløb af EU-havne, samt om hændelser eller ulykker til søs,

som medlemslandende i henhold til overvågningsdirektivet skal informere hinanden om.

EFK, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 135: Orientering om transport af radioaktive stoffer i 2017

Orientering om transport af radioaktive stoffer i 2017

Side 15/30

Med Bekendtgørelse 924 af 25. august 2011 om skibsmeldesystemet SOUNDREP, er der

fra 2011 indført særlige bestemmelser for meldepligt ved gennemsejling af Øresund. For-

målet med skibsmeldesystemet er at forbedre navigationssikkerhed og

–

effektivitet for sø-

eller luftfartøjer i/over Øresund, samt at indhente rapporter om eventuelle uheld bl.a. ved-

rørende farligt gods, med henblik på miljøbeskyttelsen i farvandet. Information om farligt

gods efterspørges i det omfang den ikke allerede er formidlet til rette myndighed gennem

SafeSeaNet, såfremt der er tale om transport fra en anden Europæisk stat.

SIS modtager endvidere, i vidt omfang information om transport af særlige godstyper gen-

nem det tætte internationale samarbejde mellem strålebeskyttelsesmyndighederne; sær-

ligt de nordiske lande.

I 2017 modtog SIS 26 meddelelser vedrørende transport gennem dansk fravand af nukle-

are materialer.

Sejladser med dansk rederi

Sejlads med bestrålet reaktorbrændsel klassificeres som INF-transport (Irradiated Nuclear

Fuel) og skal gennemføres med skibe som er godkendt under INF-koden af Søfartsstyrel-

sen. Ved alle INF-transporter med dansk skib medfølger der efter krav fra SIS en stråle-

sagkyndig person udstyret med måleudstyr samt persondosimetre (anordning der bæres

på kroppen til måling af stråledosis til den enkelte person) til alle ombordværende.

SIS modtog ikke informationer om INF sejladser på dansk indregistrerede skibe i 2017.

Lufttransport

Transittransporter i Danmark forekommer også med mellemrum i forbindelse med mellem-

landinger i Kastrup eller Billund Lufthavn, ligesom der undertiden forekommer overflyvnin-

ger af dansk område inklusive Grønland og Færøerne. Dette er dog relativt sjældent, og

SIS modtog ikke i 2017 ansøgninger om tilladelse til lufttransport af hverken fissile eller

radioaktive materialer til, fra, gennem eller over dansk, grønlandsk eller færøsk territorium.

3.3. Transport af ikke-nukleare materialer

Vejtransport

SIS besigtiger med mellemrum transporter og transitopbevaringssteder for radioaktive stof-

fer. SIS evaluerer i den forbindelse arbejdsprocedurer og instrukser samt rådgiver chauf-

fører og personale, der er beskæftiget med transport, transitopbevaring og afsendelse af

radioaktive stoffer. Evalueringen omfatter også medicinske afdelinger, der modtager og

tilbagesender beholdere med radioaktive stoffer.

EFK, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 135: Orientering om transport af radioaktive stoffer i 2017

Orientering om transport af radioaktive stoffer i 2017

Side 16/30

I 2017 gennemførtes én vejtransport af kraftige Co-60 kilder til/fra et af landets to bestrå-

lingsanlæg. Fra 2005 har der jf. ADR været krav om særlige sikkerhedsplaner for transport

af kraftige strålekilder med det sigte at øge sikkerheden ved vejtransport. Der forelå bered-

skabs- og sikringsplaner for de pågældende transporter.

Også i 2016 medvirkede SIS med særlig rådgivning i forbindelse med enkeltstående eller

regelmæssige transporter af mindre kilder, typisk til medicinsk anvendelse, til forskellige

nationale eller internationale destinationer.

Vejtransport som særligt arrangement

Tilladelse til vejtransport som særligt arrangement udstedes i tilfælde hvor forsendelsen

ikke kan bringes helt i overensstemmelse med de relevante krav, men hvor et sæt admini-

strative og operative kompenserende foranstaltninger kan opveje manglen. I sådanne til-

fælde stiller SIS typisk krav om, at transportkøretøjerne skal eskorteres af en strålingskyn-

dig person i et separat køretøj udstyret med relevant strålingsmåleudstyr samt, at der skal

være mulighed for mobiltelefonkontakt mellem de to køretøjer.

I 2017 blev der givet en enkelt tilladelse til transport af en kilde som særligt arrangement

jf. transport-bestemmelserne. I dette tilfælde drejede det sig om en gammaradiografikilde

der var fjernet fra sin oprindelige afskærmning.

Søtransport

I lighed med informationer om gennemsejling af de danske stræder med nukleare materi-

aler, får SIS informationer om gennemsejlinger med radioaktivt, men ikke-nukleart materi-

ale. Således har SIS i 2017 modtaget 59 meddelelser vedrørende transport af ikke-nukleart

materiale gennem dansk farvand.

Lufttransport

I 2016 forekom der ikke lufttransporter af radioaktive stoffer i luftrummet over Danmark,

som kræver tilladelse eller forhåndsmeddelelse.

EFK, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 135: Orientering om transport af radioaktive stoffer i 2017

Orientering om transport af radioaktive stoffer i 2017

Side 17/30

4. Omfanget af transport af radio-

aktive stoffer

I dette afsnit gives en opgørelse af omfanget af transport af radioaktive stoffer i Dan-

mark.

For samtlige tabeller i kapitel 4 gælder, at kun oplysninger fra de seneste 5 år er medtaget.

For data fra forudgående år henvises til tidligere udgaver af redegørelsen/orienteringen.

Da det efter gældende regler er de færreste transporter af radioaktive stoffer, der kræver

godkendelse eller forhåndsmeddelelse, er nogle af disse baseret på estimater. Det gælder

data i Tabel 1, men data i Tabellerne 2, 3 og 4 er baseret på transporter der kræver god-

kendelse, orientering eller på anden måde involverer SIS.

På basis af blandt andet SIS’ kendskab til indkøb af radioaktive stoffer er der i

Tabel 1

givet en vurdering af omfanget af transporter til sygehuse, industri, forskning m.v. Vurde-

ringen er justeret i forhold til vurderingen i den første transportredegørelse fra 1993. Af de

ca. 35.000 årlige transporter af type A kolli udgøres størstedelen af transporter af åbne

radioaktive kilder til sygehuse og forskningslaboratorier. De ca. 5.000 årlige transporter af

type B kolli drejer sig med ganske få undtagelser om transport af gammaradiografiudstyr

(B(U) kolli). Blandt undtagelserne er transporterne fra Canada med skib og lastbil af nye

radioaktive kilder til de tre danske bestrålingsanlæg og transport retur af brugte kilder. Om-

fanget af disse transporter er vist i Tabel 2.

Omfanget af transittransporter af nukleare materialer gennem Danmark på vej opgjort som

antallet af køretøjer, er vist i Tabel 3.

Endelig er der i Tabel 4 for perioden 2013 - 2017 vist antallet af forhåndsmeddelelser, som

SIS har modtaget i henhold til transportbestemmelserne, antallet af givne transporttilladel-

ser fra danske myndigheder samt antallet af beholdergodkendelser givet af SIS. Forhånds-

meddelelserne omfatter blandt andet de transporter, hvortil der er givet tilladelser. Den

enkelte forhåndsmeddelelse kan omfatte mere end et enkelt køretøj ved vejtransport, lige-

som en enkelt tilladelse kan omfatte flere transporter.

EFK, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 135: Orientering om transport af radioaktive stoffer i 2017

Orientering om transport af radioaktive stoffer i 2017

Side 18/30

Tabel 1. Transporter af radioaktive stoffer til sygehuse, industri m.v.

Forsendelsestype

Undtagelseskolli

Type A kolli

Type B kolli

Total

Antal kolli pr. år

(overslag)

15.000

35.000

5.000

55.000

Tabel 2. Transporter af radioaktive stoffer til/fra danske bestrålingsanlæg

Materiale

Antal transporter

2013

2014

2015

2016

Co-60

2017

EFK, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 135: Orientering om transport af radioaktive stoffer i 2017

Orientering om transport af radioaktive stoffer i 2017

Side 19/30

Tabel 3. Vejtransporter af nukleart materiale i transit gennem Danmark, opgjort på antal lastbiler

Materiale

Kolli-

type

Antal lastbiler

2013

2014

2015

2016

2017

Bestrålet

brændsel

(herunder prøver)

Ubestrålet

brændsel

Uranhexafluorid

(ubestrålet)

EFK, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 135: Orientering om transport af radioaktive stoffer i 2017

Orientering om transport af radioaktive stoffer i 2017

Side 20/30

Tabel 4. Forhåndsmeddelelser, transporttilladelser og godkendelser i henhold til transportbestemmelser. "Valide-

ringer" blev omtalt som "beholdergodkendelser” i tidligere transportorienteringer. SIS har ikke modtaget ansøg-

ninger om transporttilladelser, jf. transportreglerne, i flere år.

Antal

Forhåndsmeddelelser/

Orienteringer/

Godkendelser af transportkolli

2013

2014

2015

2016

Forhåndsmeddelelser og

orienteringer om transport

Orienteringer om SIGRID-

sejladser

Godkendelser af transportkolli

Indeholder ikke orienteringer og sejladser med SIGYN/SIGRID

Skibet SIGYN blev i 2013 afløst af skibet SIGRID.

2017

EFK, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 135: Orientering om transport af radioaktive stoffer i 2017

Orientering om transport af radioaktive stoffer i 2017

Side 21/30

5. Stråledoser ved transport af ra-

dioaktive stoffer

Det væsentligste formål med transportbestemmelserne er at beskytte personer mod virk-

ningen af ioniserende stråling. Danske og udenlandske erfaringer fra mere end 40 års

transportvirksomhed viser, at dette mål er nået med meget stor margin. Denne konklusion

er baseret på målte stråledoser til transportpersonale, på beregninger af stråledoser til

transportpersonale og til befolkning fra den rutinemæssige transport af radioaktive stoffer

samt på gennemgang af rapporterede uheld under transport af radioaktive stoffer.

Der er i Danmark meget få personer, der som hovedbeskæftigelse udfører transport af

radioaktive stoffer, og for hvem der er stillet krav om brug af persondosimeter. Disse er

hovedsagligt beskæftigede med transport af radioaktive lægemidler til og fra hospitalerne.

I 2017 blev der registreret persondoser op til 3,9 mSv (millisievert) akkumuleret over ét år,

hos dosisovervågede personer i transportbranchen. Alle ligger således væsentligt under

dosisgrænsen for stråleudsatte arbejdstagere på 20 mSv pr. år. Der iværksættes dog ar-

bejdsrutine-undersøgelser med henblik på at reducere persondosis når disse ligger over

en tredjedel af dosisgrænsen. Denne praksis er international og har også i Danmark ført til

lavere maksimale individuelle doser pr. år.

Der er desuden en del personer, som under deres arbejde med radioaktive strålekilder

bærer persondosimeter, og som selv foretager transport med bil af apparatur der indehol-

der strålekilder. Dette gælder blandt andet operatører, der udfører gammaradiografi. De

individuelle stråledoser til disse personer fra transporterne er meget lave i forhold til dosis-

grænsen og er en lille del af den samlede erhvervsmæssige bestråling.

Enkeltpersoner i befolkningen er generelt i langt større afstand fra de radioaktive forsen-

delser end transportarbejderne og modtager derfor en betydeligt mindre stråle-dosis fra

transporterne end transportarbejderne, og dermed også en meget lille brøkdel af dosis-

grænsen for befolkningen på 1 mSv pr. år.

Der er ikke i Danmark gennemført beregninger over befolkningens eller transport-perso-

nalets stråleudsættelse som følge af den almindelige transport af radioaktive stoffer. Uden-

landske beregninger bekræfter imidlertid ovenstående og vil, under hensyntagen til væ-

sentlige forskelle i omfang af transporter i landene, også kunne overføres til danske forhold.

Undersøgelser foretaget i Storbritannien blev publiceret i 2003 og 2005 og er refereret i

2006 udgaven af transportorienteringen hvortil der henvises.

EFK, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 135: Orientering om transport af radioaktive stoffer i 2017

Orientering om transport af radioaktive stoffer i 2017

Side 22/30

6. Uheld ved transport af radioak-

tive stoffer

6.1. INES skalaen

The International Nuclear Event Scale (INES skalaen) blev udviklet i 1989 af en internati-

onal gruppe af eksperter samlet af IAEA og the Nuclear Energy Agency fra Organisation

for Economic Co-operation and Development (OECD/NEA). INES skalaen blev oprindeligt

udviklet for at opnå en hurtig og præcis kommunikation til offentligheden og til øvrige be-

rørte landes myndigheder af den sikkerhedsmæssige betydning af uheld på nukleare an-

læg. »Uheld« dækker i denne sammenhæng hele spektret fra sikkerhedsmæssigt betyd-

ningsløse hændelser til alvorlige ulykker.

INES skalaen anvendes nu af omtrent 70 lande til klassificering af uheld med radioaktive

stoffer. INES skalaen er efterfølgende yderligere udvidet til også at omfatte klassifikation

af uheld ved transport af radioaktive stoffer. Dette arbejde blev afsluttet i 2008 således at

den nu forbedrede og videreudviklede skala blandt andet tager hensyn til, at virkningen på

miljø eller personer i befolkningen kan være lokal eller regional.

Lande, der deltager i INES netværket, er forpligtet til at udnævne en national INES officer.

INES officeren har ansvaret for så hurtigt som muligt (målet er indenfor 24 timer) at sende

en officiel meddelelse til alle lande, der deltager i netværket, om den sikkerhedsmæssige

betydning af et nationalt uheld, det vil sige en indplacering på INES skalaen. Nukleart Be-

redskab i Beredskabsstyrelsen varetager denne opgave i Danmark. Kommunikationen til

netværket foregår i praksis ved, at den nationale INES officer kommunikerer via IAEA’s

»INES Information Service«, der er døgnbemandet, og som herefter sørger for kommuni-

kationen til de øvrige i netværket.

Kriterierne for, hvornår et uheld skal kommunikeres til netværket, er følgende:

uheld der klassificeres 2 eller højere, jf. nedenfor

uheld der har den internationale offentligheds interesse

Skalaens anvendelse er beskrevet i manualen »The International Nuclear and Radiological

Event Scale, User’s Manual, 2008 Edition«, udsendt af IAEA og OECD/NEA hvori der også

findes vejledninger, forklaringer og eksempler i brugen af INES og således også til anmel-

delse og klassificering af uheld.

Herunder beskrives kort den del af anvendelsen, der er relevant for transport af radioaktive

stoffer. Uheld med radioaktive stoffer klassificeres på INES skalaen ved et af de 7 niveauer

som er vist på Figur 1. De øverste fire niveauer 4–7 beskriver »ulykker«, niveauerne 1

–

EFK, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 135: Orientering om transport af radioaktive stoffer i 2017

Orientering om transport af radioaktive stoffer i 2017

Side 23/30

beskriver »hændelser«. Det laveste niveau 0 ligger uden for skalaen og beskriver »afvigel-

ser uden sikkerhedsmæssig betydning«.

INES skalaen

I transportbestemmelserne anvendes et trinopdelt system for begrænsning af radioaktivi-

tetsindhold i kolli. Den transporterede aktivitet kan relateres til A2-værdien, som er den

maksimale aktivitet for et givet radioaktivt stof, der må transporteres i et Type A kolli, når

indkapslingen af det radioaktive materiale ikke er konstrueret som det, der i transportsam-

menhæng benævnes »speciel form«.

INES klassifikationer for transportuheld baseres som udgangspunkt på den transporterede

radioaktivitetsmængde udtrykt i forhold til A2-værdien i Tabel 5.

EFK, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 135: Orientering om transport af radioaktive stoffer i 2017

Orientering om transport af radioaktive stoffer i 2017

Side 24/30

Tabel 5 dækker den øverste del »uheld«, som ikke involverer en egentlig trafikulykke men

situationer, hvor kolli ikke opfylder transportbestemmelserne (f.eks. forkert kollitype, man-

gelfuld afskærmning), eller situationer hvor kolli bortkommer eller stjæles under transport.

Sikkerhedsbarrierer skal i denne sammenhæng forstås som den række af specifikke krav,

der er fastsat i transportbestemmelserne for f.eks. indeslutning og afskærmning af det ra-

dioaktive stof, afmærkning og transportpapirer for det pågældende kolli. Den nederste del

af tabellen dækker klassifikation af egentlige trafikulykker, hvor et kolli er ubeskadiget (klas-

sifikation 0), eller hvor kolliet i varierende omfang kan have fået forringet én eller flere sik-

kerhedsbarrierer.

Er der tale om en alvorlig transportulykke med væsentlig frigørelse af radioaktive stoffer

eller bestråling af personer opgraderes klassifikationen svarende til Figur 1.

Tabel 5. Klassifikation af uheld under transport efter INES skalaen

Reduktion af

sikkerheds-

barrierer

Uheld som ikke

involverer en

trafikulykke

Kun én

resterende

sikkerheds-

barriere

Ingen resterende

sikkerheds-

barriere

Bortkommet/stjål

et kolli

Uheld som

involverer en

trafikulykke

Ingen forringelse

af sikkerheds-

barrierer

Betydelig

forringelse af

sikkerheds-

barrierer (kun én

eller ingen

sikkerheds-

barriere resterer)

Transporte-

ret aktivitet i

kolliet er

mindre end

Transporte-

ret aktivitet i

kolliet er

mellem A

og 100xA

Transporte-

ret aktivitet

er større end

100xA

EFK, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 135: Orientering om transport af radioaktive stoffer i 2017

Orientering om transport af radioaktive stoffer i 2017

Side 25/30

6.2.

IAEA’s alarm og responssystem

IAEA opererer det såkaldte »Incident and Emergency Centre

« (IEC) der fungerer som et

forenet og koordineret responssystem i forbindelse med hændelser og ulykker. IEC inkor-

porerer funktionerne fra det tidligere »Emergency Response Centre« (ERC) samt INES og

informationssystemet »Nuclear Events Web-based System« (NEWS).

6.3. Uheld ved transport af radioaktive stoffer i Danmark.

Der er aldrig i Danmark sket transportulykker eller transportuheld, som har givet anledning

til spredning af større mængder radioaktive stoffer eller til alvorlig stråle-eksponering af

personer. Der er heller ikke i Danmark sket egentlige trafikulykker med transportmidler,

hvor forsendelser med radioaktive stoffer har været involveret. Uheld er indtruffet eller er

blevet erkendt i forbindelse med håndtering og omladning af sådanne forsendelser. Antal-

let af denne type uheld varierer fra år til år og optræder, som man måtte kunne forvente

især på steder, hvor det største antal radioaktive forsendelser håndteres og omlades, ek-

sempelvis i Københavns Lufthavn.

SIS er ikke bekendt med hændelser relateret til transport af radioaktive stoffer i Danmark i

2017.

http://www-ns.iaea.org/tech-areas/emergency/incident-emergency-centre.htm

EFK, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 135: Orientering om transport af radioaktive stoffer i 2017

Orientering om transport af radioaktive stoffer i 2017

Side 26/30

7. Nationalt samarbejde

I betænkning nr. 1128 om transport af farligt gods fra 1988 blev det anbefalet at der, for at

sikre fortsættelsen af et nært samarbejde mellem de involverede myndigheder, etablere-

des et stående kontaktudvalg mellem repræsentanter for de berørte myndigheder. Dette

kontaktudvalg blev oprettet samme år og består nu af repræsentanter for følgende myn-

digheder:

Beredskabsstyrelsen, Forebyggelseskontoret

Beredskabsstyrelsen, Kemisk Beredskab

Arbejdstilsynet

Trafikstyrelsen- og Byggestyrelsen

Miljøstyrelsen

Rigspolitiet, Færdselssektion

Sikkerhedsstyrelsen

Sundhedsstyrelsen, Strålebeskyttelse

Søfartsstyrelsen

EFK, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 135: Orientering om transport af radioaktive stoffer i 2017

Orientering om transport af radioaktive stoffer i 2017

Side 27/30

8. Internationalt samarbejde

8.1. IAEA

Transport Safety Standards Committee

I IAEA opretholdes »løbende arbejdsgrupper« og komitéer relateret til transport, hvor samt-

lige medlemslande kan deltage. Komiteernes arbejdsperiode er tre år. SIS har siden 2002

deltaget som korresponderende medlem af komitéen for transportsikkerhedsstandarder,

Transport Safety Standards Committee (TRANSSC). Fra 2005 til 2010 deltog SIS med en

person i komitéen, ligesom SIS deltager med én person i indeværende arbejdsperiode

(2015-2017).

TRANSSC har siden oprettelsen udviklet og harmoniseret samtlige planlagte standarder

indenfor en relativt kort årrække, herunder:

SSR-6 2012 Edition - Regulations for the Safe Transport of Radioactive Material

(publiceret 2012)

TS-G-1.1

–

Advisory Material for the IAEA Regulations for the Safe Transport of

Radioactive Material (publiceret 2002)

TS-G-1.2

–

Planning and Preparing for Emergency Response to Transport Acci-

dents Involving Radioactive Material (publiceret 2002)

TS-G-1.3

–

Radioactive Protection Program for the Transport of Radioactive Ma-

terial (publiceret 2007)

TS-G-1.4

–

The Management System for the Safe Transport of Radioactive Mate-

rial (publiceret 2008)

TS-G-1.5

–

Compliance Assurance for the Safe Transport of Radioactive Material

(publiceret 2009)

TS-G-1.6

–

Schedules of Provisions of the IAEA Regulations for the Safe

Transport of Radioactive Material (publiceret i 2014)

Standarderne udgør et stærkt og sammenhængende redskab for aktører og myndigheder

på området. Med TS-G-1.6,

der indeholder de såkaldte ”schedules” som har været anvendt

tidligere, forventes standarderne endvidere at blive mere brugervenlige. ”Schedules” om-

fatter en række flowdiagrammer som på en overskuelig og tilgængelig måde gør det nem-

mere for speditører, afsendere og transportører af radioaktive materialer at overholde

transportbestemmelserne.

EFK, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 135: Orientering om transport af radioaktive stoffer i 2017

Orientering om transport af radioaktive stoffer i 2017

Side 28/30

Denial of Shipment

Begrebet ”Denial of shipment”, dvs. at transportører

nægter at tage forsendelser indehol-

dende radioaktive materialer, har en direkte effekt på flere landes evne til at opretholde

evne til f.eks. at behandle patienter og til at sterilisere hospitalsudstyr. Det har dog ikke

været et problem i Danmark. Tilfældene findes i særlig grad inden for lufttransport, idet

radioaktive lægemidler med meget kort halveringstid ofte transporteres med fly. Internati-

onal Federation of Airline Pilots’ Associations (IFALPA) er opmærksom på problemet og

deltager blandt andet derfor i såvel TRANSSC som møder i IATA, ICAO og UN.

En database til rapportering af Denial of Shipment er endvidere oprettet i IMO/IAEA regi

med henblik på at opnå et bredere indtryk af problemets omfang. Medlemsstaterne opfor-

dres til at udbrede kendskabet til databasens eksistens.

EFK, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 135: Orientering om transport af radioaktive stoffer i 2017

Orientering om transport af radioaktive stoffer i 2017

Side 29/30

EFK, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 135: Orientering om transport af radioaktive stoffer i 2017

Orientering om transport af radioaktive stoffer i 2017

Side 30/30

Rådgivning om strålebeskyttelse

Sundhedsstyrelsen

Strålebeskyttelse

Knapholm 7

2730 Herlev

Tlf.: 44 54 34 54

Tlf.: 44 94 37 73 (døgnvagt)

Fax: 72 22 74 17

E-post: [email protected]

Web:

www.sis.dk

Spørgsmål vedrørende persondosimetri

Sundhedsstyrelsen

Strålebeskyttelse

Persondosimetri

Knapholm 7

2730 Herlev

Tlf.: 44 54 34 56

Fax: 72 22 74 21

E-post: [email protected]

Web: www.sis.dk