EFK, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 133: Orientering om resultatet af COP24 i Katowice den 2.-14. december 2018

Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2018-19 (1. samling)
EFK Alm.del Bilag 133
Offentligt

Orientering af Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget om resultatet af COP24

i Katowice den 2.-14. december 2018

Kontor

Internationalt kontor

Dato

19. december 2018

J nr.

2018-265

/ MARSA

Den 24. partskonference (COP24) under De Forenede Nationers rammekonvention

om klimaændringer (UNFCCC) blev afholdt i Katowice, Polen, den 2.-14. december

2018.

De 196 parter til klimakonventionen blev på COP24 enige om det regelsæt, der

skal gøre Parisaftalen fra 2015 funktionsdygtig. Regelsættet vedrører blandt andet

regler for rapportering af parternes indsats inden for finansiering og klimatilpasning,

regler for fastsættelse, rapportering og evaluering af parternes klimabidrag samt

retningslinjer for udformningen af det globale stocktake. Danmark og EU arbejdede

i forhandlingerne for, at der blev opnået enighed om et robust regelsæt, der sikrer

transparens omkring alle parters klimaindsats og sikrer, at den globale indsats

øges over tid. På COP24 tog parterne også, via den såkaldte Talanoa-dialog, be-

stik af den globale klimaindsats. Dialogen skulle bl.a. på baggrund af IPCC’s

1,5

gradersapport informere parterne i udarbejdelse af deres kommende klimabidrag.

Vedtagelsen af regelsættet og de øvrige dele af COP24-beslutningen vurderes

samlet set at være et meget tilfredsstillende resultat, som i sidste ende blev mere

ambitiøst end forventet givet forløbet i forhandlingerne. Der var dog også elemen-

ter, som EU og Danmark ideelt set gerne havde set et mere ambitiøst udkom af,

herunder en stærkere anerkendelse af IPCC-rapporten og behovet for at øge den

globale klimaindsats. Grundet store uenigheder blev drøftelserne relateret til mar-

kedsmekanismer for handel med CO

-kvoter desuden skudt til hjørne til forhandling

i 2019. Ikke desto mindre markerer COP24 og vedtagelsen af regelsættet en suc-

ces for det polske COP-formandskab og for FN-systemet og understreger multilate-

ralismens fortsatte, centrale rolle i kampen mod de globale klimaforandringer.

Nedenfor beskrives de væsentligste resultater i regelsættet og øvrige dele af

COP24-beslutningen på de af Danmark prioriterede områder.

Retningslinjer for klimabidrag (NDC’er) og fælles tidsrammer

Danmark og EU kan overordnet siges at være tilfredse med resultatet af forhand-

lingerne om retningslinjerne for parternes klimabidrag (’Nationally Determined Con-

tributions -

NDC’er). Omend reglerne for opgørelse af parternes klimaindsats kunne

have været mere detaljerede, lykkedes det at fastsætte enslydende, kvantificerbare

regler, der gælder for alle, men med den nødvendige grad af fleksibilitet og støtte til

de mindst udviklede landes udarbejdelse af NDC’er og rapportering på klimaindsat-

sen.

Fsva. spørgsmålet om fælles tidsrammer for parternes NDC’er vedtog parter-

Side 1/3

EFK, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 133: Orientering om resultatet af COP24 i Katowice den 2.-14. december 2018

ne en kort processuel beslutning, hvor man enedes om at indføre fælles tidsram-

mer fra 2031, men ellers udskød enhver substantiel beslutning om længden af en

sådan tidsramme til et senere tidspunkt.

Klimafinansiering

På COP24 opnåedes enighed om klare regler for opgørelse om tildelt og fremtidig

klimafinansiering, der skal skabe større gennemsigtighed i rapporteringen. Parterne

blev desuden enige om, at drøftelserne om et nyt finansieringsmål for perioden

efter 2025 skulle påbegyndes i 2020 med en klar reference til, at et nyt mål skal ses

i lyset af Parisaftalens langsigtede mål om, at finansieringsstrømme skal vendes

mod grønne løsninger (artikel 2.1.c)

–

et mål, som forpligter alle til at bidrage efter

evne. Fremover vil der desuden blive udarbejdet en rapport om ulandenes finansie-

ringsbehov til implementering af deres NDC’er. Endelig lykkedes det for EU at få

forankret Parisaftalens mål om at vende finansieringsstrømme mod grønne løsnin-

ger flere steder, herunder i forbindelse med opgørelse af klimafinansiering og i det

globale stocktake.

Det globale stocktake

På COP24 blev der opnået enighed om de operationelle retningslinjer for det globa-

le stocktake, som er en central del af Parisaftalens ambitionsmekanisme, der skal

sikre, at den globale klimaindsats øges over tid. Danmark fik sine væsentligste

prioriteter afspejlet heri. Det drejer sig om, at stocktaket bl.a. skal adressere Paris-

aftalens langsigtede mål om at vende finansieringsstrømme, at det både skal gøre

status over klimaindsatsen og sætte fokus på muligheder for at øge indsatsen

fremadrettet, samt at ikke-statslige aktører skal have mulighed for at bidrage med

input til processen. Ulandene havde i forhandlingerne særligt fokus på, at det glo-

bale stocktake også skulle adressere emner såsom tab og skader som følge af

klimaforandringerne (’loss and damage),

økonomiske og sociale konsekvenser af

modforanstaltninger til klimaforandringerne

(’response measures’)

og retfærdighed

(’equity’).

Dette blev ligeledes afspejlet i de endelige retningslinjer for stocktaket.

Klimatilpasning og tab og skader som følge af klimaforandringerne

Som en del af regelsættet vedtog man på COP24 korte, men klare, retningslinjer

for landenes rapportering af klimatilpasningsudfordringer og aktiviteter, og hvordan

disse vil indgå i det globale stocktake. De nye retningslinjer er ens for alle lande,

men bygger videre på de eksisterende retningslinjer for national rapportering, så

overlap og dobbeltarbejde kan undgås. EU spillede i slutfasen en vigtig rolle i at

finde det kompromis, som anderkender tab og skader som et emne i det globale

stocktake. Samtidig fik tab og skader et selvstændigt underafsnit under tilpasnings-

afsnittet i de nye retningslinjer for rapportering.

Klimavidenskaben og Talanoa-dialogen

Et af de større stridspunkter

i COP’ens første uge var, hvordan IPCC’s 1,5 graders-

rapport skulle anerkendes i COP-beslutningen. Det endelige kompromis indebar

Side 2/3

EFK, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 133: Orientering om resultatet af COP24 i Katowice den 2.-14. december 2018

formuleringen om, at man bød ’den rettidige færdiggørelse’ af IPCC’s rapport vel-

kommen, uden at man forholdt sig til rapportens konklusioner.

Med opbakning fra langt de fleste parter lykkedes det at få Talanoa-dialogen

adresseret i COP24-beslutningen, om end i bløde og processuelle vendinger. I den

fælles erklæring fra det fijianske COP23-formandskab og det polske COP24-

formandskab,

’Talanoa Call for Action’ er der dog en opfordring til

parterne om at

samarbejde med ikke-statslige aktører om at øge det globale ambitionsniveau se-

nest i 2020. Såvel COP24-beslutningen som den fælles erklæring henviser desu-

den til

FN’s

generalsekretærs klimatopmøde i september 2019, herunder med fo-

kus på øget ambition.

Næste møder

Parterne mødes næste gang til en forhandlingssession på embedsmandsniveau i

Bonn i juni 2019. COP25 afholdes i Chile i november 2019 med forudgående præ-

COP på Costa Rica. I Katowice blev det desuden offentliggjort, at både Italien og

Storbritannien har tilbudt at være værter for COP26 i 2020.

Side 3/3