EFK, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 132: Orientering om udstedelse af bekendtgørelse om systemansvarlig virksomhed og anvendelse af eltransmissionsnettet m.v.

Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2018-19 (1. samling)
EFK Alm.del Bilag 132
Offentligt

Energistyrelsen

Att. Evelyn Kozak

Amaliegade 44

1256 København K

Høringssvar til ændringsbekendtgørelse

om systemansvarlig virksomhed og

anvendelse af eltransmissionsnettet m.v.

Ørsted takker for muligheden for at kommentere på udkastet til ændrings-

bekendtgørelsen, som fastsætter rammerne for betaling ved anskaffelse af ydelser til

opretholdelse af elforsyningssikkerheden.

Energinet indkøber systemydelser på markedsvilkår

Ørsted ser det som en positiv udvikling, når ændringsbekendtgørelsen fastslår, at

markedsbaserede principper skal ligge til grund for driften af elsystemet, herunder

særligt at beordringer og tvangskørsler kun kan anvendes i kritiske nødstilfælde, samt

at betalingen for ydelser til opretholdelse af elforsyningssikkerheden i højere grad skal

afspejle de indtægter, som markedsaktører ville kunne forvente at modtage for at

levere disse ydelser i et økonomisk sundt marked.

Ørsted mener, at klare rammer og markedsregler er nødvendige for at bane vej for

investeringer i grønne teknologier. Disse er, sammen med transparens i Energinets

behov, vigtige for at sikre langsigtet elforsyningssikkerhed på en omkostningseffektiv

måde. Med denne ændringsbekendtgørelse kommer vi et skridt i den rigtige retning.

Det er vigtigt at udbuddet af systemydelser specificerer produktet, og ikke den teknologi

hvorfra ydelsen skal leveres.

Behov for flerårig behovsvurdering

Ørsted ser den begrundede og bindende 1-årige behovsvurdering som et positivt og

vigtigt skridt i retningen af mere transparente markeder. Vi mener dog, at den bør

suppleres af en langsigtet behovsvurdering. Den langsigtede behovsvurdering bør

være så detaljeret som muligt og indeholde beskrivelser af de hovedscenarier, som

Energinet har identificeret i deres planlægning. Dette ønske begrundes med, at

investeringer i de anlæg, som kan levere de efterspurgte ydelser, typisk rækker flere år

frem i tiden. 1 års varsel vil derfor i praksis ikke være tilstrækkeligt til, at

markedsaktørerne kan sikre tilstedeværelse af den for elforsyningssikkerheden

nødvendige kapacitet.

I den forbindelse kan det bemærkes, at vi som elproducenter er forpligtet til at indmelde

vejledende 6-års planer for vores produktionsanlæg. Da sådanne planer afhænger af

udsigten til at kunne levere ydelser i markedet, bør Energinet udarbejde en langsigtet

Ørsted Bioenergy & Thermal Power A/S Nesa Allé 1 2820 Gentofte Danmark Tlf. +45 99 55 11 11 orsted.com

Hovedkontor: Kraftværksvej 53, 7000 Fredericia, Danmark CVR-nr. 27 44 64 69

22. maj 2018

Vores ref. Jannick H. Buhl

Dok. nr. DE-018388-00004171

Dok. ansvarlig JABUH

Side 1/2

EFK, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 132: Orientering om udstedelse af bekendtgørelse om systemansvarlig virksomhed og anvendelse af eltransmissionsnettet m.v.

behovsopgørelse for en tidshorisont på minimum samme periode eller gerne længere,

f.eks. 10 år.

Som et konkret eksempel på konsekvenserne ved manglende offentliggørelse af

langsigtede behovsvurderinger kan der henvises til situationen i DK2, hvor Energinet

har måtte gennemføre årelange beordringer af kraftværksblokke på både

Kyndbyværket og Amagerværket. Frem for en beordring kunne en markedsløsning

have leveret en billigere løsning, og hvis behovsanalysen havde været kendt flere år ud

i fremtiden, ville dette have påvirket omkostningerne gunstigt.

Behovet beskrevet i §20 tolker Ørsted som et bruttobehov, men af hensyn til årelang

praksis hos Energinet bør dette præciseres. Dette vedrører Energinets egne anlæg

såvel som de anlæg, der har godkendte revisioner eller indmeldt langsigtede planer.

Det er væsentlig for planlægning af termiske såvel som vindproduktion, at få et

prissignal for alle indtægtskilder. Historisk har det ikke været muligt at få prissignaler for

systemydelser og dette opnås alene ved at få oplyst bruttobehovet. Energinet skal

således afholde sig fra at gætte på, hvad der er i drift, og efterspørge residual-behovet.

I stedet skal det samlede behov efterspørges.

Involvering af branchen i udarbejdelse af Cost+ metoden

Ørsted støtter principperne i ændringsbekendtgørelsen om, at afregning fremadrettet

skal ske til enten en reguleret pris eller til Cost+ metoden. Energinets implementering af

disse metoder er dog ikke uden udfordringer, idet begge metoder kræver stor teknisk

og/eller kraftværksøkonomisk forståelse. Ørsted ser derfor gerne en åben og

transparent proces, med høj grad af brancheinddragelse, således at der sikres en

fælles forståelse af både de forudsætninger, som lægges til grund for opgørelsen af en

reguleret pris, og de omkostninger, som anlægsejere har til levering af ydelser som

afregnes efter Cost+ metoden.

Dok. nr. DE-018388-00004171

Med venlig hilsen

Ørsted

Jannick H. Buhl

[email protected]

Tlf. +45 9955 8064

Side 2/2

EFK, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 132: Orientering om udstedelse af bekendtgørelse om systemansvarlig virksomhed og anvendelse af eltransmissionsnettet m.v.

9. maj 2018

Høringssvar

–

Ændring af bekendtgørelse for

systemansvarlig virksomhed og anvendelse af

eltransmissionsnettet mv.

Danmarks Vindmølleforening, Foreningen af slutbrugere af energi og

Vindmølleindustrien takker for muligheden for at afgive høringssvar til

udkastet til ændring af bekendtgørelse om systemansvarlig virksomhed

og anvendelse af transmissionsnettet.

Vi henviser til vores organisationers fælles høringssvar fra december

2017, hvor vi gjorde opmærksom på, at Energinet i en analyse fra

september 2017 har oplyst, at elnettet i sig selv i

normaldriftssituationer kan levere de nødvendige egenskaber til sikring

af forsyningssikkerheden i form af systembærende egenskaber. Derfor

er det i langt de fleste situationer ikke nødvendigt at gennemføre et

udbud, da egenskaberne vil være tilgængelige uanset afholdelsen af et

udbud.

Vores organisationer er bekymrede for om forslaget vil fordyre den

grønne omstilling, da det er vores opfattelse, at der er en risiko for, at

elforbrugerne først vil skulle betale for etableringen og driften af de

netkomponenter, der leverer de nødvendige ydelser, og derefter igen

vil skulle betale for ydelserne gennem de udbud, som bekendtgørelsen

vil pålægge Energinet. Udbud bør kun gennemføres når de nødvendige

ydelser ikke er tilgængelige i elsystemet.

Alle tre organisationer støtter etablering af markeder for de

egenskaber, der ikke automatisk leveres af netkomponenter eller ikke

leveres automatisk på grund af tilslutningskrav til elproducenterne. Det

er imidlertid vores bekymring, at et marked med få leverandører vil få

betydelige problemer med konkurrencen. Det må forventes at der i

mange situationer kun vil være 1, 2 eller måske 3 leverandører af

ydelsen i et område, hvorfor det er yderst tvivlsomt om der reelt vil

kunne være tale om et velfungerende marked. Vi er forundrede over at

man tilsyneladende insisterer på at ’markedsgøre’ prissætningen uden

at ulejlige sig med at vurdere, hvorvidt der er forudsætninger for at

skabe et marked med sund og meningsfuld konkurrence.

Vores organisationer bemærker, at Energistyrelsen oplyser i

høringsbrevet, at Energistyrelsen ikke har klarlagt, hvorvidt

EFK, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 132: Orientering om udstedelse af bekendtgørelse om systemansvarlig virksomhed og anvendelse af eltransmissionsnettet m.v.

betalingerne, som skal udmøntes på baggrund af bekendtgørelsen,

udgør statsstøtte. Dette gjorde vores

høringssvar

fra december 2017

opmærksom på, og det er bekymrende, at Energistyrelsen kan

fremsætte lovgivning uden, at dette afgørende forhold er afklaret.

Det er vores organisationers opfattelse, at Energistyrelsen ikke bør

fremsætte lovgivning for folketinget, hvor det er uafklaret om forslaget

indeholder statsstøtte, da dette vil kunne få afgørende indvirkning på

udformningen af forslaget.

Det er derudover vores opfattelse, at de betalingsbestemmelser, som

bliver skitseret i bekendtgørelsen skal følge de europæiske

statsstøtteregler og sigte mod at undgå forvridende effekter for

prisdannelsen i elmarkedet. Dette vil i øvrigt være i tråd med den

eksisterende danske lovgivning på området.

Det er desuden vores organisationers vurdering, at driften af

elsystemet er reguleret af den europæiske lovgivning for det indre

marked

. Dette gælder også for indkøb af systemydelser og indkøb af

systembærende egenskaber og derudover er håndtering af situationer

med havari- eller netproblemer også inkluderet i den europæiske

lovgivning.

Gennemførelse af dansk lovgivning på dette område vil

derfor være dobbeltregulering.

På vegne af:

Vindmølleindustrien

Martin Risum Bøndergaard

[email protected]

Foreningen af slutbrugere af energi

Anders Plejdrup Houmøller

[email protected]

Danmarks Vindmølleforening

Søren Klinge

[email protected]

Forordning 2017/1485

åndtering af havari- og mangelsituationer i elnettet er reguleret i forordning 2017/1485

artikel 20-24. Indkøbet af systemydelser og systembærende egenskaber er reguleret i

artiklerne 108 og 109.

EFK, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 132: Orientering om udstedelse af bekendtgørelse om systemansvarlig virksomhed og anvendelse af eltransmissionsnettet m.v.

Energitilsynet

Kgs. Lyngby, 03.04.2018

Høringssvar på:

Høring over udkast til ændring af bekendtgørelse om systemansvarlig virksomhed

og anvendelse af eltransmissionsnettet m.v.

DC Generation takker for muligheden for at afgive høringssvar på denne

Høring over udkast til ændring af

bekendtgørelse om systemansvarlig virksomhed og anvendelse af eltransmissionsnettet m.v.

DC Generation ser meget positivt på de fremlagte ændringer, der har længe været et behov, at lave en

konkret instruks til Energinet om, at fremskaffelsen af systemydelser skal ske

Markedsbaseret

Langsigtet

Transparent

Det er således vores forhåbning, at vi får ryddet ud i de åbenlyse konflikter der er omkring disse krav:

TSO-TSO aftaler

TSO-TSO aftalen over SK4 omkring ensidig levering af primære og sekundære reserver. Dette er hverken

markedsbaseret eller langsigtet. Og først efter leveringen blev påbegyndt er det blevet lidt transparent.

Leveringen af special regulering

Her mangler aktørerne alvorligt transparens for, hvilket marked de byder ind i

–

aktørerne tror de byder

ind det nordiske regulerkraftmarked, men for nedreguleringsressourcerne i DK1 bliver de reelt, i over 80%

tilfældene, brugt som special regulering til ære for TenneT.

Det er meget positivt med grænseoverskridende produkter og de danske aktører har stor glæde af leve-

rancerne, og dermed er problemet heller ikke samarbejdet med TenneT. Problemet er derimod at aktø-

rerne ikke ved hvordan de bliver afregnet, når de melder ind.

Det må være et minimumskrav, at aktørerne ved hvordan deres leverede energi afregnes, når de tilbyder

den til markedet.

Da vi kan forstå på Energinet, det også fremover må forventes, at nordiske energileverancer afregnes ef-

ter marginalpris-princippet og leverancer til Tennet afregnes til pay-as-bid, må det være naturligt, hvis

Energinets indmeldingssystem afspejler disse to meget forskellige afregningsformer således, at systemet

giver aktørerne mulighed for at aktørerne kan indmelde deres reguleringskapacitet til to forskellige priser.

En pris hvis buddet skal afregnes til nordisk marginalpris og en anden pris, hvis buddet skal afregnes til

pay-as-bid. Dette burde være simpelt at implementere og bør ligge højst på agendaen.

Energinet fremfører ofte argumentet om, at det er nødvendigt at afregne bud til Tennet efter pay-as-bid

princippet, da leverancer ud af Norden ikke må påvirke den nordiske regulerkraftpris, hvor det er aner-

kendt, at marginalprisprincippet giver de mest omkostningseffektive, langsigtede og transparente forhold

på regulerkraftmarkedet.

www.dtukvv.dk

Anker Engelunds Vej 411 | 2800 Kgs. Lyngby | Denmark

Side 1 af 2

03.04.2018

EFK, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 132: Orientering om udstedelse af bekendtgørelse om systemansvarlig virksomhed og anvendelse af eltransmissionsnettet m.v.

Det vi oplever i markedet er imidlertid, at de nordiske regulerkraftpriser påvirkes voldsomt af den massive

brug af specialregulering. De danske aktører indmelder nu næsten udelukkende deres nedreguleringsbud

ud fra en forventning om, at deres bud bliver aktiveret som specialregulering. Når forventningen er at bud

bliver afregnet til pay-as-bid, så tilføjer aktørerne selv deres dækningsbidrag til budprisen, modsat margi-

nalprisafregningen, hvor markedet sætter dækningsbidraget.

I de situationer, hvor nedreguleringsbud anvendes til nordisk regulering er der således en markant risiko

for at budprisen ikke afspejler aktørernes marginalpris, men derimod aktørens håb om dækningsbidrag.

Derved bliver omkostningerne til balancering væsentlig dyrere for danske/nordiske aktører end det behø-

ver være. Muligheden for at indmelde en pris til pay-as-bid og en anden pris til marginalpris markeder, vil

løse dette.

Der opfordres herved til, at der bliver lavet en undersøgelse af udviklingen i danske nedreguleringspriser

(marginalprisafregnet nordisk regulering) i forbindelse med den øgede leverance af special regulering til

Tennet.

Offentliggørelse af priser (transparens)

De frekvensstyrede reserver i DK2 indkøbs efter pay-as-bid princippet, har offentliggøres kun gennem-

snitspriser, det ville være passende med en offentliggørelse af hele budkurven

–

både afviste og accepte-

rede bud. Fx som det ses på Regelleistung.de

Tilsvarende offentliggørende af energipriser ved aktivering af special regulering (pay-as-bid). Ikke kun for

levering til Tennet, men også for leverancerne til Norden.

Offentliggørelse af priser på aktivering af

”Langsom

reserve i DK2” (se dog bedre løsning nedenfor)

Markedsgørelse af produkter, der findes markedsplatforme for

Energinet bør afskaffe indkøbet af Langsom reserve i DK2

–

dette er et bastard produkt, der bør afskaffes

omgående, da TSO’en indblanding med brug af systemydelser før intraday har gate closesure for timen er

en voldsom uskik. Ejere af langsomme anlæg kan blot tilbyde deres energi i intraday markedet, og der bli-

ver således ikke risiko for stranded assets.

Med venlig hilsen

Jakob Bendixen

Adm. direktør DC Generation A/S

[email protected]

+45 3114 8408

www.dtukvv.dk

Anker Engelunds Vej 411 | 2800 Kgs. Lyngby | Denmark

Page 2 of 2

03.04.2018

EFK, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 132: Orientering om udstedelse af bekendtgørelse om systemansvarlig virksomhed og anvendelse af eltransmissionsnettet m.v.

København den 15.5.2018

Det Økologiske Råds høringssvar til høring over udkast til ændring af bekendtgørelse om

systemansvarlig virksomhed og anvendelse af eltransmissionsnettet m.v.

Det Økologiske Råd har følgende bemærkninger til udkastet:

Det vil formentlig fremgå af relevant forordning og direktivet at bl.a. ydelser i el-nettet til sikring af

forsyningssikkerheden i stigende grad skal markedsgøres. Princippet herfor giver god mening, men

der er en række underliggende bekymringer, som dette udkast til bekendtgørelse kun delvist får

taget fat på.

Den nødvendige systemiske omlægning af det danske energisystem er stadig i sin spæde start. En

egentlig nyordning af energisystemet vil efter alt at dømme medføre, at både produktionsstruktur og

forbrugsstruktur vil blive markant anderledes

–

samt at nye elementer som konvertering og lagring

vil stige voldsomt i omfang.

Dette vil have betydeligt indflydelse på, hvilke og hvor de nødvendige systemydelser kan og skal

indkøbes, samt i hvilket omfang, der skal ske tidlig handling for at opretholde forsyningssikkerheden i

denne systemiske forandringsperiode.

Det er derfor fornuftigt at tage fat på at fastlægge, hvorledes de nødvendige ydelser, som skal sikre

opretholdelsen af forsyningssikkerheden både under og efter systemskiftet. Desværre kan det se ud

som om det foreliggende udkast til bekendtgørelse baserer sig lidt for meget på den nuværende

systemsammensætning, hvor der f.eks. stadig er systembærende kraftvarmeværker, som dog i

øjeblikket overgår til varmekraftværker, hvor systemydelserne ikke fortsat er nødvendige for det

primære formål som varmeproducenter.

Det Økologiske Råd forventer derfor, at der vil være en række tilfælde, hvor en tilstræbt

markedsbaseret tilgang til indkøb af systemydelser vil være med til at fastholde den eksisterende

produktionsstruktur alt for længe og dermed sinke den nødvendige systemiske omlægning af det

danske energisystem mod 100 % vedvarende energi med en meget lille andel af biomasse, som

anvendes til el og varmeproduktion.

Vi har derfor behov for definitioner af, hvornår Energinet skal have mulighed for at indkøbe

systemydelser til sikring af forsyningssikkerheden uafhængigt af den eksisterende

udfasningsnødvendige struktur og i god tid til at kunne understøtte et systemisk anderledes

energisystem, som ikke er baseret på tung central biomasseafbrænding.

Vi mangler derfor f.eks. en fastlæggelse af Energinets muligheder for at sikre, at installationer til

sikring af tilstedeværelse af systemydelser er til stede mindst samtidig med, at de store centrale

kraftværker udfases.

Vi mangler bestemmelser, som sammenvejer betydningen for økonomien af en egentlig

aftaleperiode for indkøb af systemydelser med levetiden af den faktisk installation. For det er jo ikke

alle tilfælde, hvor konkurrence fører til de billigste priser. Konkurrence på monopollignende ydelser

EFK, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 132: Orientering om udstedelse af bekendtgørelse om systemansvarlig virksomhed og anvendelse af eltransmissionsnettet m.v.

kan også føre til væsentlig risiko for tabte investeringer og dermed behov for en meget kort

afskrivningstid.

Det ”klassiske” og eget o talte ekse pel er E ergi et’s ege i vesteri g i sy kro ko pe satorer,

som jo har en meget lang levetid. Markedet kunne naturligvis have investeret i disse, men på grund

af en begrænsning i aftaleperiode på maks. 5 år, så ville en privat investering ultimativt skulle

afskrives over disse 5 år. På grund af dette sammenfald mellem hensyn ville et privat udbud af

synkronkompensation sandsynligvis være blevet meget dyrere for det samlede system end en

investering via Energinet.

Vi savner endvidere bestemmelser, som skal sikre, at også mindre udbydere af systemydelser kan

deltage meningsfuldt på markedet for ydelser til sikring af forsyningssikkerheden. Her kunne der

indsættes mulighed for at udbud af ydelser kan være neddelt i et lavt antal MW eller tilsvarende mål,

for at muliggøre deltagelse af mindre markedsaktører.

Endelig ser vi behov for en række investeringer i ydelser på tværs af energisektorerne, f.eks. lagring

af rigelig el i højtemperaturlagre med mulighed for at gendanne el og anvende overskudsvarmen til

opvarmningsformål. Sådanne ydelser ligger ikke direkte i forslaget til bekendtgørelse, men bør

overvejes inddraget, da der også her kan ligge væsentlige hensyn til at sikre forsyningssikkerheden i

en omlægningsfase og efter omlægning til 100 % VE med meget lidt biomasse.

Med venlig hilsen

Søren Dyck-Madsen

Det Økologiske Råd

EFK, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 132: Orientering om udstedelse af bekendtgørelse om systemansvarlig virksomhed og anvendelse af eltransmissionsnettet m.v.

Energistyrelsen

Amaliegade 44

1256 København K

[email protected], [email protected]

Dok. ansvarlig: CAC

Sekretær:

Sagsnr: s2015-671

Doknr: d2018-8786-5.0

14. maj 2018

Høringssvar til ændringsbekendtgørelse om systemansvarlig virksom-

hed og anvendelse af eltransmissionsnettet m.v.

Dansk Energi takker for muligheden for at afgive kommentarer til bekendtgørelsen, der fast-

sætter rammerne for betaling ved anskaffelse af ydelser til opretholdelse af elforsyningssik-

kerhed.

Dansk Energi støtter den klare retning, der sættes med lovforslaget og bekendtgørelsen,

hvor driften af elsystemet fremover skal ske ud fra markedsbaserede principper, hvor beor-

dringer og tvangskørsler alene kan forekomme i kritiske nødstilfælde, og hvor betalingen for

ydelser til opretholdelsen af elforsyningssikkerheden i langt højere grad afspejler de faktiske

omkostninger for markedsaktører i at levere disse ydelser.

Behovsopgørelse flere år frem i tiden

Dansk Energi bifalder den begrundede behovsvurdering for det kommende kalenderår som

et vigtigt skridt i at skabe en ramme for transparente markeder

–

som foreskrevet i paragraf

19. Stk. 3.: ”Energinet

skal sikre en omkostningseffektiv tilvejebringelse af ydelser på lang

sigt ved i videst mulig omfang at skabe rammer for transparente, ikke-diskriminerende og

teknologineutrale markeder”.

Dansk Energi mener, at den 1-årige konkrete behovsvurdering bør suppleres af en opgørel-

se af det forventede behov flere år frem i tiden. Mange af de investeringsbeslutninger, der

påvirker muligheden for at kunne levere efterspurgte ydelser rækker flere år frem i tiden, og

derfor bør disse investeringsbeslutninger kunne træffes på et så oplyst og transparent grund-

lag som muligt.

En sådan opgørelse vil naturligvis være forbundet med større usikkerheder end den kortsig-

tede vurdering. Men elproducenter er forpligtede til at indmelde vejledende 6-års planer for

produktionsanlæg. Sådanne planer afhænger af udsigten til at kunne levere ydelser i marke-

det, og derfor bør Energinet udarbejde en vejledende behovsopgørelse, der som minimum

har samme tidshorisont. Markedsaktører oplever især svingende udmeldinger om behovet

for ydelser til opretholdelse af elforsyningssikkerheden i DK2, og derfor er der her en skær-

pet efterspørgsel for transparens i behovet for ydelser frem mod kraftvarmekravets foreslåe-

de ophør i de centrale områder i 2030, som angivet i regeringens udspil til en energiaftale.

EFK, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 132: Orientering om udstedelse af bekendtgørelse om systemansvarlig virksomhed og anvendelse af eltransmissionsnettet m.v.

Metodeudarbejdelse med involvering af branchen

Dansk Energi støtter overordnet set principperne for metoden til fastsættelse af den regule-

rede pris og processen til fastsættelse af Cost+ betalingen. Cost+ betalingen bør omfatte alle

relevante direkte og afledte omkostninger, og der ligger en vigtig opgave i metodeudarbej-

delsen med at definere, hvad dette konkret indebærer. I tillæg til de angivne omkostnings-

elementer i paragraf 24 bør det fremgå i bekendtgørelsen, at cost+ også bør omfatte om-

kostninger fra spidslastanlæg, som påviseligt driftes i kraft af, at grundlast-kraftvarmeværker

underlagt tvangskørsel er nødt til at øge elproduktionen og reducere varmeproduktionen.

Vi forstår anmeldelsen af disse metoder til Forsyningstilsynet som, at metoderne kommer i

offentlig høring inden Forsyningstilsynet kan træffe afgørelse. Vi vil dog opfordre til, at Ener-

ginets metodeudarbejdelse bliver en åben og transparent proces, hvor både Energistyrelsen

og markedsaktører inddrages med henblik på at sikre, at principperne følges i højst mulig

grad.

Med venlig hilsen

Dansk Energi

Carsten Chachah