Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2018-19 (1. samling)
EFK Alm.del Bilag 132
Offentligt
1995908_0001.png
Kontor/afdeling
FOR
Dato
13. december 2018
J nr.
2018 - 2460
/eko/kni/mhu
Høringsnotat vedrørende udkast til ændring af bekendtgørelse om
systemansvarlig virksomhed og anvendelse af eltransmissionsnettet m.v.
(markedsgørelse af systemydelser)
Udkast til ændring af bekendtgørelse nr. 891 af 17. august 2011 om
systemansvarlig virksomhed og anvendelse af eltransmissionsnettet m.v. har været
udsendt i ekstern høring fra den 24. april til den 22. maj 2018.
Baggrunden for ændringerne er lov nr. 704 af 8. juni 2018 om bl.a. Energinets
anvendelse af markedsbaserede metoder ved indkøb af ydelser samt
bestemmelser om betaling herfor.
Energistyrelsen har modtaget i alt 5 høringssvar, hvoraf følgende høringsparter har
fremsendt bemærkninger: Dansk Energi, Ørsted, Det Økologiske Råd,
Vindmølleindustrien/Foreningen af slutbrugere af energi/Danmarks
Vindmølleforening og Danske Commodities.
Følgende høringsparter har meddelt, at man ikke har bemærkninger til høringen:
Danske Revisorer, Datatilsynet, Aalborg Universitet, Dansk Byggeri og Dansk
Arbejdsgiverforening.
I det følgende gennemgås de væsentligste høringssvar. Kommentarer hertil er
anført i kursiv. Det skal bemærkes, at høringssvarene kun er gengivet i hovedtræk.
Ønskes detaljerede oplysninger om svarenes indhold, henvises til de fremsendte
høringssvar.
Udover de kommentarer som er sammenfattet i dette høringsnotat indeholder
høringssvarene en række mere tekniske og redaktionelle kommentarer til
ændringsbekendtgørelsen. Disse kommentarer vil blive indarbejdet i
ændringsbekendtgørelsen i fornødent omfang.
Der er foretaget en række mindre ændringer, herunder redaktionelle og lovtekniske
ændringer i ændringsbekendtgørelsen.
Derudover er der foretaget mindre justeringer i bekendtgørelsen af hensyn til EU’s
statsstøtteregler. Energistyrelsen er endvidere i høringsperioden blevet
Energistyrelsen
Amaliegade 44
1256 København K
T: +45 3392 6700
E: [email protected]
www.ens.dk
Side 1/6
EFK, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 132: Orientering om udstedelse af bekendtgørelse om systemansvarlig virksomhed og anvendelse af eltransmissionsnettet m.v.
1995908_0002.png
opmærksom på, at der er behov for en yderligere analyse af bestemmelser om
’best new entrant’, hvorfor Energistyrelsen forventer at arbejde videre med disse
bestemmelser i forbindelse med Markedsmodel 3.0.
1. Konkurrence og markedsbaserede principper
Dansk Energi, Det økologiske råd, Danske Commodities og Ørsted støtter op
omkring at driften af markedet skal ske ud fra markedsbaserede principper.
Vindmølleindustrien/Foreningen af slutbrugere af energi/Danmarks
Vindmølleforening anfører, at det må forventes, at der i mange situationer kun vil
være 1, 2 eller måske 3 leverandører af en ydelse i et område, hvorfor det findes
tvivlsomt, om der reelt vil kunne være tale om et velfungerende marked. Der kan
være betydelige problemer med konkurrencen på et marked med få leverandører.
Det Økologiske Råd anfører, at bekendtgørelsen kan se ud som om, at den baserer
sig for meget på den nuværende systemsammensætning, hvor der f.eks. stadig er
systembærende kraftvarmeværker. Det Økologiske Råd er bekymret for, at der vil
være en række tilfælde, hvor en tilstræbt markedsbaseret tilgang til indkøb af
systemydelser vil være med til at fastholde den eksisterende produktionsstruktur.
Energistyrelsens bemærkninger
Ved lov nr. 704 af 8. juni 2018 fastsættes bestemmelser om Energinets anvendelse
af markedsbaserede metoder ved indkøb af ydelser samt betaling herfor.
Bekendtgørelsen er en udmøntning af lovændringen.
Bekendtgørelsen søger at fremme konkurrencen på markedet, således at mere end
én virksomhed kan tilbyde en af Energinet efterspurgt ydelse. Dette sker bl.a. ved,
at Energinet hvert år skal offentliggøre behovet for energi og andre ydelser til
opretholdelse af forsyningssikkerheden for det kommende år. Hvis der kun er én
virksomhed, som kan tilbyde en af Energinet efterspurgt ydelse i et nærmere
bestemt tidsrum og geografisk område, skal Energinet søge at ændre definitionen
af rammerne for anskaffelse af den efterspurgte ydelse, med henblik på at flere
virksomheder kan tilbyde den efterspurgte ydelse, og at ydelsen kan tilvejebringes
omkostningseffektivt på sigt.
Hvis Energinet konstaterer, at der stadig kun er én virksomhed, der tilbyder den
efterspurgte ydelse, skal Energinet betale en reguleret pris, der i videst mulig
omfang svarer til, hvad en virksomhed ville blive betalt, såfremt der var
konkurrence.
For så vidt angår fastholdelse af eksisterende produktionsstruktur, følger det af de
nye bestemmelser, at Energinet skal sikre en omkostningseffektiv tilvejebringelse
af ydelser til sikring af elforsyningssikkerheden på langt sigt ved i videst muligt
omfang at skabe rammer for transparente, ikke-diskriminerende og
Side 2/6
EFK, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 132: Orientering om udstedelse af bekendtgørelse om systemansvarlig virksomhed og anvendelse af eltransmissionsnettet m.v.
1995908_0003.png
teknologineutrale markeder. Energistyrelsen er ikke enig i, at bekendtgørelsen
baserer sig på en bestemt produktionssammensætning i det danske energisystem.
Det er netop hensigten med bekendtgørelsen at understøtte, at Energinet også i
fremtiden kan sikre elforsyningssikkerheden på mest effektiv vis ved at de
systembærende enheder i dag i videst mulig omfang udsættes for konkurrence fra
nye aktører og teknologier gennem transparente, ikke-diskriminerende og
teknologineutrale markeder.
2. Betaling
Dansk Energi og Ørsted støtter op om, at betalingen fremover vil afspejle de
indtægter, man som markedsaktør vil kunne forvente at modtage for at levere
ydelser i et sundt økonomisk marked.
Dansk Energi anfører, at i tillæg til de angivne omkostningselementer i § 24, bør
det fremgå i bekendtgørelsen, at cost plus også bør omfatte omkostninger fra
spidslastanlæg, som påviseligt driftes i kraft af, at grundlast-kraftvarmeværker
underlagt tvangskørsel er nødt til at øge elproduktionen og reducere
varmeproduktionen.
Vindmølleindustrien/Foreningen af slutbrugere af energi/Danmarks
Vindmølleforening bemærker, at det bør vurderes, hvorvidt der er forudsætninger
for at skabe et marked med sund og meningsfuld konkurrence, førend der stilles
krav om markedsgørelse af prissætningen. Der udtrykkes desuden en bekymring
for, om elforbrugerne først vil skulle betale for etablering og drift af Energinets
ejede komponenter til levering af ydelser til opretholdelse af
elforsyningssikkerheden, for derefter igen at skulle betale for ydelserne gennem et
markedsbaseret indkøb.
Energistyrelsens bemærkninger
Det er i bekendtgørelsens § 24, stk. 1, nr. 2 tilføjet, at varme skal indgå som et
påviseligt omkostningselement, hvilket også omfatter eventuelle omkostninger fra
spidslastanlæg.
Lov nr. 704 af 8. juni 2018 søger at fremme konkurrencen ved at fastsætte, at
Energinet skal anvende markedsbaserede metoder ved indkøb af ydelser.
Bekendtgørelsen er en udmøntning af lovændringen. Bekendtgørelsen søger at
fremme konkurrencen ved at skabe forudsætninger for tilstedeværelsen af et
marked. Hvis Energinet konstaterer, at der kun er én virksomhed der tilbyder
ydelsen, skal Energinet betale en reguleret pris, der i videst mulig omfang bør
svare til, hvad en virksomhed ville blive betalt, såfremt der var konkurrence.
Formålet med bekendtgørelsen er, at behovet for ydelser gøres mere transparent
ved, at der gives prissignaler til markedet, således at ydelserne også på sigt
leveres på en omkostningseffektiv måde. Bekendtgørelsen skaber derfor rammerne
Side 3/6
EFK, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 132: Orientering om udstedelse af bekendtgørelse om systemansvarlig virksomhed og anvendelse af eltransmissionsnettet m.v.
1995908_0004.png
for større konkurrence, ved at flere aktører kan deltage i tilvejebringelsen af
ydelser, som er nødvendige for opretholdelsen af det ønskede niveau for
forsyningssikkerhed.
Energistyrelsen deler ikke bekymringen fra Vindmølleindustrien/Foreningen af
slutbrugere af energi/Danmarks Vindmølleforening vedrørende betaling af ydelser. I
et marked med konkurrence vil det sikres, at den billigste enhed leverer ydelsen.
Det betyder, at hvis Energinet kan købe ydelser på markedet der er billigere, end
de ydelser Energinets egne anlæg leverer, så vil dette være en besparelse for
Energinet og i sidste ende forbrugerne.
Det bemærkes endvidere, at kravet om markedsgørelse ikke er et nyt krav. Kravet
fremgår bl.a. af eksisterende bestemmelser i lov om elforsyning § 28, stk. 1, nr. 16
samt Kommissionens forordning om fastsættelse af retningslinjer for drift af
elektricitetstransmissionssystemer artikel 4, stk. 2, litra d.
3. Langsigtet planlægning, transparens og behovsvurdering
Dansk Energi og Ørsted finder det positivt, at der skal udarbejdes en begrundet
behovsvurdering, som er et positivt skridt mod et mere transparent marked.
Dansk Energi og Ørsted bemærker dog, at en behovsvurdering på et 1 år er for kort
tid, og at behovsvurderingen bør suppleres af en mere langsigtet behovsvurdering,
der sikrer at investeringsbeslutninger kan foretages på et så oplyst og transparent
grundlag som muligt. Det foreslås, at der udarbejdes en behovsvurdering for en
periode på mindst 6 år. Dansk Energi og Ørsted anfører endvidere, at de gerne ser
en åben og transparent proces ved Energinets metodeudarbejdelser.
Ørsted anfører desuden, at de tolker behovet beskrevet i § 20 i bekendtgørelsen
som et bruttobehov, men at det bør præciseres, at Energinets egne anlæg såvel
som de anlæg, der har godkendte revisioner eller indmeldt langsigtede planer, skal
indregnes i behovsvurderingen.
Det Økologiske Råd anfører, at der mangler en fastlæggelse af Energinets
muligheder for at sikre, at installationer til sikring af tilstedeværelse af
systemydelser er til stede mindst samtidig med, at de store centrale kraftværker
udfases. Samtidig anføres et savn af bestemmelser, der giver mulighed for at
udbud af ydelser kan være meddelt i et lavt antal MW eller tilsvarende mål, for at
muliggøre deltagelse af mindre markedsaktører. Desuden mener det Økologiske
Råd, at konkurrence på monopollignende ydelser også kan føre til væsentlig risiko
for tabte investeringer og dermed behov for en meget kort afskrivningstid, hvorfor
bestemmelser som sammenvejer betydningen for økonomien af en egentlig
aftaleperiode for indkøb af systemydelser med levetiden af den faktisk installation
savnes.
Energistyrelsens bemærkninger
Side 4/6
EFK, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 132: Orientering om udstedelse af bekendtgørelse om systemansvarlig virksomhed og anvendelse af eltransmissionsnettet m.v.
1995908_0005.png
Energistyrelsen anerkender, at en behovsvurdering med et sigte ud over en 1-årig
horisont, vil kunne understøtte markedsaktørenes grundlag for eventuelle
investeringsbeslutninger til levering af de efterspurgte ydelser. Dette har
Energistyrelsen håndteret i bekendtgørelse om ændring til bekendtgørelse om
systemansvarlig virksomhed og anvendelse af eltransmissionsnettet m.v. nr. 1217
af 15. oktober 2018, om Energinets udarbejdelse af redegørelse om
elforsyningssikkerheden. Det følger af disse ændringer, at vurderingen af den
fremtidige elforsyningssikkerhed, jf. § 27, stk. 2, nr. 2, i lov om elforsyning, skal
indeholde en prognose for effekttilstrækkelighed, som blandt andet skal udarbejdes
for DK1 og DK2 for mindst 10 år frem i tiden. Energistyrelsen fastholder på denne
baggrund den 1-årige udmelding af behovet i behovsvurderingen.
For så vidt angår ønsket om en åben og transparent proces ved Energinets
metodeudarbejdelser, fremgår det af de nye bestemmelser, at Energinet skal sikre
en omkostningseffektiv tilvejebringelse af ydelser på langt sigt ved i videst muligt
omfang at skabe rammer for transparente, ikke-diskriminerende og
teknologineutrale markeder. Derudover forventes, at Energinet i udarbejdelse af
metoder inddrager interessenter i videst muligt omfang. Derudover fremgår det af
bemærkningerne til § 73 a, i lov om elforsyning, som henviser til eldirektivet, at
metoder som godkendes efter § 73 a, skal offentliggøres, inden de træder i kraft.
Vedrørende behovet i § 20 i bekendtgørelsen fremgår det, at Energinet skal
udarbejde en begrundet behovsvurdering. Behovsvurderingen skal indeholde det
samlede forventede behov for energi og andre ydelser til opretholdelse af det
fastsatte niveau for elforsyningssikkerhed og omfatte behov, der kan dækkes af
Energinets egne anlæg. Dette betyder at godkendte revisioner og indmeldte
langsigtede planer også vil være omfattet af behovsvurderingen.
Datoen for den årlige offentliggørelse af behovsvurderingen ændres fra 1. juni til 1.
november. Behovsvurderingen offentliggøres dog første gang 1. februar 2019 for
året 2019. Det forventes, at den ændrede dato vil give Energinet mulighed for at
tage hensyn til oplysninger om markedsaktørenes foreløbige year-ahead planer for
tilgængelighed efter artikel 97 i Kommissionens forordning om fastsættelse af
retningslinjer for drift af elektricitetstransmissionssystemer.
Fastlæggelse af Energinets mulighed for at sikre, at installationer til sikring af
tilstedeværelse af systemydelser er til stede mindst samtidig med, at de store
centrale kraftværker udfases, håndteres ved, at behovet udbydes på transparent
vis og anskaffes gennem markedsbaserede metoder. Herved sikres, at der kan
gives prissignaler til investeringer, der på sigt kan levere de nødvendige
systemydelser, herunder især systembærende egenskaber.
Det fremgår af bekendtgørelsen, at Energinet ved manglende konkurrence skal
vurdere, hvorvidt produktdefinitionen, herunder for eksempel minimum størrelse af
Side 5/6
EFK, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 132: Orientering om udstedelse af bekendtgørelse om systemansvarlig virksomhed og anvendelse af eltransmissionsnettet m.v.
1995908_0006.png
buddet eller længden af kontraktperioden, kan ændres med henblik på at skabe
mere konkurrence, fx ved at også mindre markedsaktører kan deltage, og en
omkostningseffektiv tilvejebringelse af ydelser på sigt. Det er ikke hensigten med
bekendtgørelsen at definere ydelser eller rammerne for anskaffelse af ydelser
nærmere.
4. Dobbeltregulering
Vindmølleindustrien/Foreningen af slutbrugere af energi/Danmarks
Vindmølleforening mener, at driften af elsystemet er reguleret af Kommissionens
forordning om fastsættelse af retningslinjer for drift af
elektricitetstransmissionssystemer. Det samme gælder for indkøb af systemydelser
og indkøb af systembærende egenskaber samt håndtering af situationer med
havari- eller netproblemer. Gennemførelse af dansk lovgivning på dette område vil
derfor være dobbeltregulering. Der henvises til artikel 20-24,108 og 109 i nævnte
forordning.
Energistyrelsens bemærkninger
Kommissionens forordning om fastsættelse af retningslinjer for drift af
elektricitetstransmissionssysteme regulerer driftsmæssige forhold. Artikel. 20-24,
108 og 109 vedrører driftssikkerhed, herunder afhjælpende tiltag og tilgængelighed
af TSO’ens ressourcer, værktøjer og anlæg samt systemydelser.
I bekendtgørelsen er der alene fastsat regler om forhold, som ikke reguleres ved
forordningen, herunder bestemmelser om betaling i situationer, hvor der ikke opstår
en markedspris.
Side 6/6