Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2018-19 (1. samling)
EFK Alm.del Bilag 132
Offentligt
1995907_0001.png
Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget
Christiansborg
1240 København K
Ministeren
Dato
2. januar 2019
J nr.
2017-2623
Orientering om udstedelse af bekendtgørelse
Til udvalgets orientering fremsendes høringsnotat, der sammenfatter høringssvar,
som er modtaget i forbindelse med høring af ændring af bekendtgørelse om
systemansvarlig virksomhed og anvendelse af eltransmissionsnettet m.v.
Ændringsbekendtgørelsen har været i høring i perioden 24. april 2018 til 22. maj
2018. Høringssvar har givet anledning til enkelte ændringer. Høringssvar og
eventuelle ændringer gennemgås i vedlagte høringsnotat. Høringssvar er ligeledes
vedlagt.
Baggrunden for ændringerne er lov nr. 704 af 8. juni 2018 om ændring af bl.a.
elforsyningsloven, hvor der blev fastsat regler om Energinets anvendelse af
markedsbaserede metoder ved indkøb af ydelser samt bestemmelser om betaling
herfor. Formålet er at fremme konkurrencen på markedet.
Bekendtgørelsen udmønter ministerens bemyndigelse til at fastsætte nærmere
regler om markedsbaserede metoder og om betaling herfor. I medfør af
bekendtgørelsen skal Energinet hvert år offentliggøre behovet for energi og andre
ydelser til opretholdelse af elforsyningssikkerheden for det kommende år. Hvis der
kun er én virksomhed, som kan tilbyde en af Energinet efterspurgt ydelse, skal
Energinet søge at ændre definitionen af den efterspurgte ydelse med henblik på, at
flere virksomheder kan tilbyde den efterspurgte ydelse.
Hvis Energinet herefter konstaterer, at der kun er én virksomhed, der kan tilbyde
den efterspurgte ydelse, skal Energinet betale en reguleret pris, der i videst mulig
omfang svarer til, hvad en virksomhed ville blive betalt, såfremt der var
konkurrence. Betalingen bør som minimum dække leverandørens faktiske direkte
og indirekte omkostninger til leverancen tillagt en rimelig fortjeneste (cost plus).
Ved at fremme konkurrencen på markedet forventes en reduktion af Energinets
brug af afhjælpende tiltag, såsom tvangskørsler af værker. Såfremt afhjælpende
tiltag alligevel bliver anvendt, skal Energinet yde en rimelig betaling for ydelsen,
som bør fastsættes efter metoden cost plus. Derudover fastsættes regler om, at
Energinet skal redegøre for betalinger for anvendelse af afhjælpende tiltag.
Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 2019
.
Med venlig hilsen
Lars Chr. Lilleholt
Energi-, Forsynings- og
Klimaministeriet
Stormgade 2-6
1470 København K
T: +45 3392 2800
E: [email protected]
Side 1/1
www.efkm.dk