EFK, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 131: Energinet's Redegørelse for gasforsyningssikkerhed 2018

Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2018-19 (1. samling)
EFK Alm.del Bilag 131
Offentligt

REDEGØRELSE FOR

GASFORSYNINGS-

SIKKERHED

2018

EFK, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 131: Energinet's Redegørelse for gasforsyningssikkerhed 2018

REDEGØRELSE FOR GASFORSYNINGSSIKKERHED 2018

ORDFORKLARING

Graddage:

Graddage er et mål for, hvor koldt det har været. Et døgns

graddage er forskellen mellem døgnets gennemsnitstem-

peratur og 17 °C. Er døgnets gennemsnitstemperatur fx 4

°C, er der 13 graddage i det pågældende døgn. Døgn med en

gennemsnitstemperatur over 17 °C tæller ikke med. Årets

graddage findes ved at tage summen af de enkelte døgns

graddage.

Gasår:

Et gasår er defineret som perioden fra den 1. oktober til den

30. september.

Nm3:

Én Nm3 (normalkubikmeter) er den mængde gas, som ved

0 °C og et absolut tryk på 1,01325 bar, fylder 1 kubikmeter.

Normalår:

Normalåret er defineret som og udregnet til 3.113 graddage.

Bionaturgas:

Bionaturgas er opgraderet biogas tilført gasnettet.

Forsidebillede: Stenlille Gaslager

EFK, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 131: Energinet's Redegørelse for gasforsyningssikkerhed 2018

REDEGØRELSE FOR GASFORSYNINGSSIKKERHED 2018

INDHOLD

1.1

1.2

1.3

1.4

2.1

2.2

2.3

2.4

2.5

2.6

3.1

3.2

3.3

3.4

4.1

4.2

4.3

4.4

4.5

4.6

4.7

4.8

Gasforsyningssikkerhed .......................................................................................15

Gasforsyningssikkerhed i Danmark ..........................................................................15

Gasforsyningssikkerhedsforordningen ....................................................................15

Dokumentation af forsyningssikkerheden ..............................................................19

Beredskab .........................................................................................................................22

Det forgangne gasår 2017/2018 .........................................................................24

Forsyningssikkerhedshændelser ..............................................................................24

Anvendelse af transmissionsnettet...........................................................................27

Gasforbrug ........................................................................................................................29

Gasmarkedet ....................................................................................................................30

Gaskvalitet.........................................................................................................................30

Hændelser og øvelser ...................................................................................................31

Den kommende vinter 2018/2019 ......................................................................32

Kapacitetsbestillinger ....................................................................................................32

Kubikmetergrænsen ......................................................................................................34

Gaskvalitet i den kommende vinter ...........................................................................34

Distribution .......................................................................................................................34

Udvikling i det danske gastransmissionssystem .............................................36

Genopbygning af Tyra-komplekset 2019-2022......................................................36

Forventet anvendelse af gassystemet......................................................................37

Forbrugsudvikling i Danmark og Sverige ................................................................39

Gasmarkedsudvikling ....................................................................................................40

Langsigtet udvikling af den danske gasinfrastruktur ..........................................41

Infrastruktur i Europa ....................................................................................................44

Tariffer for brug af transmissionssystemet............................................................45

Informationssikkerhed ..................................................................................................46

EFK, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 131: Energinet's Redegørelse for gasforsyningssikkerhed 2018

REDEGØRELSE FOR GASFORSYNINGSSIKKERHED 2018

SAMMENFATNING

Der blev erklæret Early

Warning i Danmark i 2018

i en kold marts måned,

mens de danske gaslagre

var tæt på at være tømte.

Situationen blev håndteret

uden at hæve kriseniveauet

yderligere.

Gasforsyningssikkerhed er i stigende

grad noget der sikres over grænser.

Gassystemer udbygges for at diver-

sificere forsyningskilderne og sikre

adgangen til gas. Udbygningen af det

europæiske gassystem har betydet, at

aktørerne agerer på priserne rundt om

i Europa.

Det var også tilfældet, da Europa

oplevede en gaskrise i foråret 2018

grundet en sen kuldeperiode, som

medførte høje gaspriser i Europa.

Initialt var priserne markant højere

i Tyskland end i Danmark og mar-

kedsaktørerne eksporterede gas til

Tyskland. Eksporten førte til ubalance

i det danske system, hvilket udløste en

Early Warning i Danmark. Højt udtræk

fra de danske lagre og lav lagerfyldning

i samme periode medførte, at Early

Warning blev fastholdt i tre uger.

Gasforsyningen i EU kommer fra lande

uden for EU. Rusland alene forsyner

en tredjedel af det samlede forbrug.

Gasforsyningssikkerhed er derfor

et vigtigt emne i EU, der nu tager et

yderligere skridt med øget solidaritet

og styrket samarbejde mellem landene,

for at sikre at alle husholdningerne

altid kan forsynes med gas.

Den danske gasforsyningssikkerhed

bliver i stigende grad styrket af den

nationale biogasproduktion, hvor den

årlige andel af biogas forventes at

udgøre 8 % af det danske gasforbrug

i 2018. I sommeren 2018 blev der sat

rekorder for biogasafsætningen, hvor

den på en enkelt dag nåede op på 26 %

af gasforbruget.

Sen kuldeperiode i Europa udløser

Early Warning i Danmark

Efterspørgslen efter gas i Europa var

usædvanlig høj i starten af foråret

forårsaget af en sen kuldeperiode. Den

høje gasefterspørgsel fik priserne til at

stige hurtigt, hvilket gjorde det attrak-

tivt for aktører på det danske gas-

marked at eksportere gas til Tyskland.

Systemet blev udnyttet i en sådan grad,

at aktørerne eksporterede mere gas,

end de havde til rådighed i systemet.

Det skabte en negativ ubalance, og

EFK, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 131: Energinet's Redegørelse for gasforsyningssikkerhed 2018

REDEGØRELSE FOR GASFORSYNINGSSIKKERHED 2018

FOTO

Stenlille Gaslager

Energinet valgte derfor at erklære Early

Warning den 27. februar 2018.

Erklæringen af Early Warning var

nødvendig for at fjerne et prisloft på

balancegas. Prisloftet var lavere end

markedsprisen på gas, hvilket gav

transportkunderne incitament til at

transportere mere gas fra Danmark til

Tyskland, end de reelt havde til rådig-

hed. Ved erklæringen af Early Warning

blev prisloftet fjernet, hvilket fjernede

incitamentet, og balancen i systemet

blev genoprettet.

En konsekvens af den øgede eksport

til Tyskland var en øget risiko for, at de

danske gaslagre ville tømmes. Situa-

tionen blev forværret af høje priser og

højt lagerudtræk i Danmark i ugerne

efter erklæringen af Early Warning.

Derfor valgte Energinet at fastholde

Early Warning for at sende et signal til

markedet om, at der var risiko for at nå

Energinets nødlagerreserve og dermed

”I den kommende tid

kommer det danske gas-

marked og -system til at

udvikle sig endnu mere og

Danmark/Energinet skal i

endnu højere grad samar-

bejde med andre lande om

energi og forsyningssik-

kerhed over grænser”

Det danske gastransmissionssystem

vil den kommende vinter 2018/2019

fortsat være robust over for tekniske

hændelser – selv ved høj gasefter-

spørgsel, hvor der vil være adgang

til tilstrækkelige mængder gas fra

Nordsøen, Tyskland og gaslagrene.

Dertil kommer, at mængden af tilført

biogas fortsætter med at stige. I

takt med at denne andel stiger, be-

gynder biogas at bidrage mere til

forsyningssikkerheden.

Danmark bliver afhængig af

importeret gas de kommende 3 år

Danmark står overfor en periode på ca.

3 år, hvor gasleverancen fra Nordsøen

reduceres væsentligt. Årsagen er, at

Tyra-komplekset skal genopbygges i

perioden 2019-2022. Danmark bliver

dermed for første gang afhængig af

gasimport og gas på lager.

erklære Emergency. Early Warning blev

afblæst den 19. marts 2018.

Vurdering af den danske gasforsy-

ningssikkerhed

for den kommende vinter

Gasforsyningssikkerheden i Danmark

har i 2018 været høj – på trods af, at

det en enkelt gang var nødvendigt at

erklære Early Warning.

EFK, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 131: Energinet's Redegørelse for gasforsyningssikkerhed 2018

REDEGØRELSE FOR GASFORSYNINGSSIKKERHED 2018

"Gasforsyningen i EU

kommer fra lande uden for EU. Rusland

alene forsyner en tredjedel af det sam-

lede forbrug. Gasforsyningssikkerhed er

derfor et vigtigt emne i EU"

Danmark skal som følge af det for-

maliserede solidaritetsprincip indgå

mellemstatslige aftaler om levering af

gas på tværs af grænserne. Aftalerne

har til formål at sikre husholdningerne,

hvis den europæiske gasforsyning

bliver væsentligt reduceret. Anmodning

om solidaritet skal ske som sidste

udvej, og sandsynligheden for, at det

sker, er derfor lille. Danmark skal indgå

aftaler med Sverige og Tyskland.

Regionalt balancesamarbejde

Energinet samarbejder med den

svenske TSO, Swedegas, om at oprette

en fælles balancezone. Balancezonen

skal bl.a. gøre det lettere at handle gas

på tværs af grænsen og styrke den

regionale forsyningssikkerhed. Den

fælles balancezone implementeres i

2019.

Adgang til nye markeder i EU

Energinet og den polske TSO, GAZ-SY-

STEM, samarbejder om at etablere en

ny gastransportrute fra Norge gennem

Danmark til Polen, der forventes i drift

i 2022. Baltic Pipe-projektet vil være

positivt for de danske gaskunder, da

det medfører en væsentlig stigning

af gasmængder, der transporteres

i det danske system. Stigningen af

gasmængder forventes at være med

til at stabilisere tarifferne, selvom det

danske forbrug forventes at falde.

Den endelige investeringsbeslutning

forventes truffet inden december 2018.

Gastransmissionssystemet bliver i denne periode mindre

robust og fleksibel. Dette kan blive kritisk for forsyningen ved

fx usædvanlig høj efterspørgsel eller ved tekniske hændelser

i infrastrukturen. Markedsaktørerne vil kunne forsyne de

danske og svenske gaskunder med gas, hvis de udnytter

importkapaciteten fra Tyskland og gaslagrene optimalt.

Energinet udfører løbende analyser af forsyningssituationen

og gaslagrenes fyldning for at forebygge en krisesituation.

Vurderingen er, at det er afgørende, at markedsaktørerne

agerer målrettet under genopbygningen af Tyra, så risi-

koen for at afbryde gasforbrugerne reduceres. Energinet

monitorerer lagerfyldning og kapacitetsbookinger tæt. Da

de nuværende bookninger er forholdsvis lave overvejes

markedsmæssige tiltag, som kan øge markedsdeltagernes

anvendelse af kapaciteten i gassystemet.

Energinet Gas TSO samarbejder om energi over grænser

Det danske gasmarked er gennem årene blevet mere euro-

pæisk orienteret. I mange år har det været muligt at handle

gas på tværs af grænserne på virtuelle hubs og børser. Det

har haft betydning for udviklingen i den danske gaspris, der i

dag følger gaspriserne i Nordvesteuropa.

I den kommende tid kommer det danske gasmarked og

gassystem til at udvikle sig endnu mere og Danmark/Ener-

ginet skal i endnu højere grad samarbejde med andre lande

om energi og forsyningssikkerhed over grænser.

EU tager et yderligere skridt for at styrke solidariteten

Danmark er i 2018 påbegyndt forskellige arbejder for at

styrke solidariteten på tværs af EU og leve op til Gasforsy-

ningssikkerhedsforordningen, der kræver tæt samarbejde

med andre medlemsstater. Et af produkterne er de nye

regionale risikovurderinger, hvor Danmark indgår i tre.

Konklusionen for Danmark i risikovurderingerne er, at det

forventes, at forsyningen til størstedelen af gaskunderne vil

kunne opretholdes selv ved en europæisk forsyningskrise.

EFK, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 131: Energinet's Redegørelse for gasforsyningssikkerhed 2018

REDEGØRELSE FOR GASFORSYNINGSSIKKERHED 2018

EARLY WARNING

GASMARKEDET BLEV TESTET

INDEN TYRA-NEDLUKNINGEN

I februar og marts i år var

det danske gasmarked i

kriseniveauet Early

Warning. Lave temperaturer

for årstiden, reduktioner i

gasproduktionen på Nord-

søen og et stort træk på de

danske gaslagre var

årsagerne til, at Energinet

opretholdt kriseniveauet

Early Warning i ca. tre uger.

Early Warning var en lærerig general-

prøve for gasmarkedet og Energinet set

i lyset af de kommende år uden gas fra

Nordsøen.

Fra september 2019 frem til juli 2022

vil tilførslen af gas fra Tyra-feltet til

Danmark være lukket helt. I denne pe-

riode bliver gasforsyningssikkerheden

udfordret. Gassen vil komme fra Tysk-

land og de danske gaslagre, og derfor

er forsyningssikkerheden i perioden i

højere grad end normalt afhængig af, at

markedsaktørerne udnytter import- og

lagerkapacitet optimalt.

I 20 dage fra februar til marts i år fik

det danske gasmarked og Energinet en

forsmag på, hvad der kan vente under

genopbygningen af Tyra. Den uventede

generalprøve startede den 27. februar

2018 kl. 20:38. Her udsendte Energinet

en såkaldt Early Warning-meddelelse

til gasmarkedet. Signalet var klart:

hent mere gas til Danmark ellers kan

de danske gaskunder stå uden gas i

hanerne. Early Warning er det første

kriseniveau i den fælleseuropæiske

forsyningskriseskala. De næste trin er

Alert og Emergency.

En bidende kulde fra Sibirien havde lagt

sig over Danmark og det øvrige Nord-

vesteuropa. Kulden havde i ugerne op

til presset gaspriserne til at stige til ca.

det tredobbelte. Den store efterspørgsel

på gas i Europa fik flere gasaktører til

at transportere gas syd for grænsen.

”Vi stod i en situation, hvor balancen

i det danske system var udfordret.

Aktører kunne spekulere i en negativ

ubalance og salg af gas til Tyskland.

Det ville i værste fald medføre, at

forsyningssikkerheden i det danske og

svenske gassystem ville blive sat over

styr”, forklarer Christian Allan Ruther-

ford, cheføkonom i Energinet Gas TSO.

Ubalanceprisen i Danmark afspejlede

ikke den reelle værdi på gassen i

gassystemet. De europæiske gaspriser

oversteg således den danske ubalan-

cepris, hvilket gjorde det økonomisk

rentabelt at eksportere gas sydpå på

trods af ubalance i det danske system.

Fakta om

Early Warning

Den danske forsyningssikker-

hedsmodel skelner mellem tre

kriseniveauer: Early Warning,

Alert og Emergency.

I hvert kriseniveau har Ener-

ginet ét eller flere forsynings-

sikkerhedsværktøjer, som skal

øge sandsynligheden for, at

markedet forsat kan forsyne

forbrugerne.

EFK, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 131: Energinet's Redegørelse for gasforsyningssikkerhed 2018

REDEGØRELSE FOR GASFORSYNINGSSIKKERHED 2018

at lagerbeholdningen næsten var

begrænset til den mængde gas, som er

reserveret til det højeste kriseniveau:

Emergency.

Christian Allan Rutherford og hans

kollegaer i Energinet Gas TSO holdt et

skarpt øje med det danske gasmarked.

Fra lokalet Ragnarok, opkaldt efter den

nordiske mytologis dommedagsprofeti,

kommunikerede de dagligt med marke-

det om gaslagerets aktuelle beholdning

og forsyningssituationen.

Senioringeniør Helle Øgaard fra

Energinet Gas TSO var en af fire

bagvagter, der under Early Warning var

i tæt dialog med Energinets gaskontrol-

center og tilstødende systemer:

”EU’s forsyningssikkerhedsforordning

tildeler markedsaktørerne en betydelig

rolle i forhold til at opretholde forsy-

ningssikkerheden, og da Energinets

væsentligste opgave er at sikre gas i

hanerne, ja så er god kommunikationen

med markedet essentiel.”

Energinet skal som systemansvarlig

for naturgasområdet give markedet

løbende information, når der kan opstå

en kritisk forsyningssituation.

Energinet ønsker at fjerne

dansk prisloft

Den 19. februar kl. 13:00 afblæste

Energinet Early Warning-kriseniveauet

til det danske gasmarked. Mængderne

af gas, der blev hentet op fra de danske

gaslagre, var igen normaliseret. Mere

forårsagtige temperaturer havde ramt

Denmark, gassen fra Nordsøen var igen

begyndt at flyde, og prisudviklingen i

hele Europa var stabil.

”Early Warning-hændelsen har

gjort os mere opmærksomme på

vores overvågning af det europæiske

gasmarked. Men den væsentligste

læring er, at vi anbefaler at fjerne det

FAKTA OM TYRA

Tyra-anlæggene i Nordsøen skal genopbygges,

og vil blive lukket midlertidigt. Den danske

gasforsyning fra Nordsøen forventes kraftigt

reduceret i en periode mellem september 2019

til juli 2022.

Tyra-komplekset har siden 1987 været den

vigtigste forsyningskilde til danske og svenske

gasforbrugere.

Derfor udsendte Energinet Early Warning-meddelelsen til

gasmarkedet og samtidig fjernede Energinet Gas TSO det

prisloft på ubalancepriserne, som fjerner en del af markeds-

prissignalet. Herved forsvandt det økonomiske incitament for

at gå i ubalance i det danske gassystem.

20 dage med et skarpt øje på gasmarkedet

Det danske gasmarked befandt sig i kriseniveauet Early

Warning i 20 dage, men allerede dagen efter udmeldingen

om Early Warning var markedet igen i balance. Når Energinet

opretholdt kriseniveauet i yderligere 19 dage, skyldes det et

enormt stort udtræk af gas fra de danske gaslagre.

”Vi har aldrig haft så lav en lagerbeholdning på denne tid af

sæsonen. Kurven for gas på lager var lodret nedadgående,

så vi opretholdt kriseniveauet, for at få markedet til at være

opmærksom på risikoen ved det store træk på lager og i

stedet importere gas fra Tyskland”, fortæller Christian Allan

Rutherford.

Markedsaktørerne havde i de første forårsmåneder trukket

så meget gas fra de danske gaslagre i Stenlille og Lille Torup,

EFK, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 131: Energinet's Redegørelse for gasforsyningssikkerhed 2018

REDEGØRELSE FOR GASFORSYNINGSSIKKERHED 2018

"Vi har aldrig haft så lav en lagerbeholdning på denne

tid af sæsonen. Kurven for gas på lager var lodret ned-

adgående, så vi opretholdt kriseniveauet, for at få mar-

kedet til at være opmærksom på risikoen ved det store

træk på lager og i stedet importere gas fra Tyskland”

EFK, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 131: Energinet's Redegørelse for gasforsyningssikkerhed 2018

REDEGØRELSE FOR GASFORSYNINGSSIKKERHED 2018

Helle Øgaard, senioringeniør, og Christian Allan Rutherford, cheføkonom i Energinet Gas TSO arbejdede tæt sammen under Early Warning i februar-marts 2018.

nuværende prisloft, som i situationer

som denne giver transportkunderne

en økonomisk fordel i at arbejde mod

systemets balance”, siger Christian

Allan Rutherford.

Energinet har sendt en metode-

anmeldelse til Energitilsynet, hvor

systemoperatøren anbefaler en

afskaffelse af ”cap”-regimet. Herudover

undersøger Energinet muligheden for

at forhøje prisen betragteligt på den

nødgas, som Energinet råder over i de

danske gaslagre.

En lille generalprøve på

Tyra-nedlukning

Når Total starter genopbygningen af

Tyrakomplekset i september 2019,

vender det danske gassystem tilbage

til en situation med én primær for-

syningskilde fra Tyskland suppleret

med mindre mængder fra Nordsøen,

opgraderet biogas og gas fra gaslagre-

ne. Det betyder, at markedsaktørerne

”Early Warning-hændel-

sen har gjort os mere

opmærksomme på vores

overvågning af det euro-

pæiske gasmarked. Men

den væsentligste læring

er, at vi anbefaler at fjerne

det nuværende prisloft,

som i situationer som

denne giver transportkun-

derne en økonomisk fordel

i at arbejde mod systemets

balance”

forsyningen blive udfordret. Derfor

var årets Early Warning en god læring

for os i Energinet og det danske

gasmarked, for den understreger, hvor

vigtigt det er, at vi samarbejder for at

opretholde gasforsyningssikkerheden

i Danmark”, siger Christian Allan

Rutherford.

Specielt i dagene mellem den 26.

februar og den 10. marts 2018 kom

kun halvdelen af den normale mængde

gas til Danmark fra Nordsøen. Dette

skyldes vedligeholdelsesarbejde på

Tyra-platformen.

Hvis der på trods af alle anstrengelser

og forberedelser viser sig en situation,

hvor markedet må kaste håndklædet

i ringen i forhold til at forsyne forbru-

gerne, har Energinet en forpligtelse

til at forsyne alle såkaldte beskyttede

gaskunder med gas i minimum 30

dage. Man er som almindelig dansk

forbruger en beskyttet gaskunde.

skal udnytte kapaciteten i gaslagrene

optimalt, hvis der skal være nok gas

til at forsyne det danske og svenske

gasmarked i de kolde måneder.

”Får vi nogle ekstra hårde vintre, kan

EFK, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 131: Energinet's Redegørelse for gasforsyningssikkerhed 2018

REDEGØRELSE FOR GASFORSYNINGSSIKKERHED 2018

90%

CA. 90% AF DEN DANSKE NATURGAS FRA NORDSØEN

KOMMER I LAND VIA ANLÆGGENE PÅ TYRA

FOTO: TOTAL

EFK, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 131: Energinet's Redegørelse for gasforsyningssikkerhed 2018

REDEGØRELSE FOR GASFORSYNINGSSIKKERHED 2018

BALTIC PIPE

DET DANSKE GASSYSTEM FÅR

NYE NABOER OG NYE BRUGERE

I 2022 bliver det danske

gassystem sandsynligvis

forbundet med gassyste-

merne i Norge og Polen. Det

giver fordele for forbruger-

ne i både Danmark, Polen

og den øvrige del af det øst-

lige Europa. Men først for-

står et stort anlægsarbejde

til lands og til vands.

Det skal være billigst muligt at bruge

det danske gassystem. Det gælder hvad

enten man er en familie eller en af

Danmarks store arbejdspladser. Det er

en vigtig målsætning for Energinet og

en væsentlig del af baggrunden for, at

Energinet i samarbejde med sit polske

modstykke GAZ-SYSTEM vil forbinde

det norske, danske og polske gassy-

stem med en ny rørledning: Baltic Pipe.

”Omkostningerne ved at anvende

det danske gassystem vil stige i de

kommende år, da nogle forbrugerseg-

menter skifter til andre brændsler.

Dermed er der færre til at dele den

fælles regning, der er ved at drive

gassystemet”, forklarer områdeleder i

gassystemansvar Jeppe Danø.

Udfordringen med stigende omkostnin-

ger ved anvendelse af gassystemet kan

mærkes af de ca. 400.000 husholdnin-

ger og erhvervskunder, der er bruger af

gassystemet. Særligt producenterne

af danskernes fødevarer og tilhørende

emballage er flittige brugere af

gassystemet. Det gælder eksempelvis

slagterier.

”Ved at knytte det norske, danske og

polske gassystem yderligere sammen

bliver der snart transporteret 3-4

gange så store mængder igennem

systemet. Og dermed deles omkostnin-

gerne bredere ud, så vi undgår stigende

priser, hvilket også gør, at vi kan bruge

gassystemet til at transportere biogas

fra land til by”, siger områdeleder Jeppe

Danø.

Et europæisk projekt

Ideen til Baltic Pipe-projektet kom op-

rindeligt fra Polen, der - i lighed med en

række andre central og østeuropæiske

lande - er udfordret af, at de er afhæn-

gige af russisk gas for at kunne holde

hjulene i gang og husene opvarmet. Det

opfatter de som en sikkerhedspolitisk

sårbarhed, som Baltic Pipe kan bidrage

til at afhjælpe. Derudover forventes

projektet at øge konkurrencen på det

europæiske gasmarked.

Baltic Pipe er samtidig en mulighed for

at få gjort et indhug i Østeuropas store

kulforbrug, der både skader klimaet og

den regionale luftkvalitet. I det omfang

at kul erstattes af gas kan CO

-udled-

ningen umiddelbart halveres. Samtidig

er gaskraftværkerne så fleksible, at de

kan bidrage til at understøtte de stigen-

de mængder fluktuerende vindenergi,

som der bygges mere af.

Da Baltic Pipe-projektet har en positiv

effekt på flere EU-lande er det udpeget

som et projekt af fælles europæisk

interesse. Det betyder, at EU bidrager

økonomisk til projektet.

Anlægsarbejde

Et af de største anlægsprojekter i

Danmark var, da det danske gassystem

blev etableret i 1980’erne. Med Baltic

Pipe er der behov for at foretage en

væsentlig opgradering af det eksiste-

rende gassystem for at kunne håndtere

de øgede mængder gas.

I Nordsøen skal der under vandet laves

en tilslutning til det eksisterende nor-

ske gassystem med en ny rørledning,

EFK, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 131: Energinet's Redegørelse for gasforsyningssikkerhed 2018

REDEGØRELSE FOR GASFORSYNINGSSIKKERHED 2018

Ved at knytte det norske, danske og polske

gassystem yderligere sammen bliver der snart

transporteret 3-4 gange så store mængder

igennem systemet. Og dermed deles omkostnin-

gerne bredere ud, så vi undgår stigende priser,

hvilket også gør, at vi kan bruge gassystemet til

at transportere

FOTO

biogas fra land til by

EFK, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 131: Energinet's Redegørelse for gasforsyningssikkerhed 2018

REDEGØRELSE FOR GASFORSYNINGSSIKKERHED 2018

FOTO

Bolette Ejsing Dahl, seniorprojektleder i Arealer og Rettigheder, og Jeppe Danø, områdeleder i gassystemansvar arbejder sammen i Baltic Pipe-projektet.

der ilandføres vest for Varde. Den nye

rørledning fortsætter fra kompressor-

stationen ved Egtved og over Fyn samt

på Sjælland til en kompressorstation

ved Næstved. Rørledningen fortsætter

ud i Østersøen, hvor den krydser over

til Polen og deres tilhørende udbyg-

ninger. I alt bliver det en strækning på

omkring 900 kilometer.

Selve udførelsen af anlægsprojektet er

i al væsentlighed ikke anderledes, end

da det eksisterende gassystem blev

etableret. Når rørledningen er over-

dækket vil det mest tydelige vidnesbyrd

om rørledningen være kompressor-

stationen på Sjælland. Det er derfra

gassen bliver drevet igennem rørled-

ningen og videre under Østersøen.

Hensyn til lodsejere

Et projekt af denne størrelse vil

uvægerligt påvirke en række lods-

ejere på de strækninger, hvor der

skal lægges nye rør, og der hvor

kompressorstationen skal stå. Det

har allerede fra projektets start været

afgørende at finde den ruteføring, der

skaber færrest mulige gener, hvorfor

anlægsarbejdet vil finde sted i områder,

der er relativt tyndt befolket.

”Vi har haft en gruppe af folk til at sidde

med detaljerede kort og planer, ligesom

vi har været i dialog med kommuner

og lodsejere for at finde den linjeføring,

der generer mindst muligt", forklarer

Bolette Ejsing Dahl, seniorprojektleder

i Arealer og Rettigheder. "Så samlet set

har vi en god løsning. Men det er klart,

at der nogle lodsejere, der vil ønske en

anden løsning”.

I forbindelse med projektet laves der

ligeledes en række undersøgelser af

forekomsten af dyr og planter, så de

generes mindst muligt, ligesom der

undersøges for arkæologiske fund

og evt. forekomster af ammunition

fra tidligere tider. Dermed skabes der

ny viden om lokalområderne, som

rørledningen krydser.

Projektgennemførelse

Projektet udføres under en stram

tidsplan, da det skal være færdigt i

2022, hvor polakkerne har behov for

gassen. De samlede investeringsom-

kostninger er ca. 12 milliarder kroner,

som deles ligeligt mellem Danmark

og Polen. Projektet er brugerbetalt,

hvilket betyder, at omkostningerne ikke

pålægges den danske stat.

Når projektet er afsluttet vil det danske

gassystem således både være blevet

naboer med Norge og Polen, ligesom

både danske og østeuropæiske forbru-

gere vil deles om omkostningerne ved

at bruge det.

EFK, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 131: Energinet's Redegørelse for gasforsyningssikkerhed 2018

REDEGØRELSE FOR GASFORSYNINGSSIKKERHED 2018

1. GASFORSYNINGSSIKKERHED

Naturgas er en vigtig del

af det danske energimiks

og anvendes både til privat

opvarmning, i industrien og

til produktion af el og fjern-

varme. En del af de danske

naturgaskunder er sårbare

overfor svigt i gasforsynin-

gen, fx private husholdnin-

ger på en kold vinterdag.

1.1 Gasforsyningssikkerhed i Danmark

Energinet Gas TSO har som transmis-

sionsselskab ansvaret for at varetage

gasforsyningssikkerheden i Danmark.

Mere specifikt har Energinet ansvaret

for, at der er tilstrækkelig kapacitet

til rådighed i transmissionssystemet:

kapacitet til udveksling af gas med det

europæiske marked, gas fra Nordsøen,

til og fra lagrene samt til og fra

distributionssystemerne.

Markedsaktørerne er ansvarlige for,

at der er tilstrækkelig gas til rådighed

på det danske marked til at forsyne de

danske gaskunder, både ved normalsi-

tuation og i krisesituationer. Energinet

reserverer nødlager for at sikre, at

den maksimale udtrækskapacitet er til

rådighed. Nødlagervolumen kan der-

udover, som en sidste udvej, udnyttes

til at forsyne de såkaldte beskyttede

gaskunder, hvis markedsaktørerne ikke

selv er i stand til at sikre tilgængelig-

hed af gas på markedet.

1.2 Gasforsyningssikkerheds-

forordningen

EU-landene har en fælles udfordring

ved at forbruge langt mere energi, end

der produceres i EU. Det er en strate-

gisk udfordring, der er blevet særligt

synlig i en periode, hvor der er an-

strengte politiske relationer til Rusland,

der er EU’s største forsyningskilde. I

2017 importerede EU ca. en tredjedel

af sit gasforbrug fra Rusland. Gasfor-

syningssikkerheden i EU har derfor

høj politisk prioritet, hvilket betyder, at

rammerne for gasforsyningssikkerhed

er defineret i europæisk lovgivning.

Gasforsyningssikkerhedsforordningen

om foranstaltninger til opretholdelse

af naturgasforsyningssikkerhed

(Gasforsyningssikkerhedsforordnin-

gen) danner rammen for det fælles

samarbejde.

Rammerne for gasforsyningssikkerhed

i Europa blev yderligere styrket i

november 2017 med ikrafttrædelse af

en revideret udgave af Gasforsynings-

sikkerhedsforordningen. Den revidere-

de forordning indførte et formaliseret

solidaritetsprincip: Under en ekstrem

forsyningskrise skal medlemsstaterne

indgå aftaler for at fordele den reste-

rende gas imellem hinanden for at

sikre, at alle husholdninger forsynes

med gas. Det kan få betydning for

eksempelvis små og mellemstore

virksomheder, der ikke er beskyttede

under solidaritetsprincippet.

Formålet med Gasforsyningssikker-

hedsforordningen er at understøtte,

at alle de nødvendige foranstaltninger

tages for at sikre gaskunderne en

konstant forsyning af gas på kolde

dage med usædvanligt højt gasforbrug

(den såkaldte 20-årshændelse) og i

tilfælde af afbrud i gassystemet. Et

af de grundlæggende elementer i

Gasforsyningssikkerhedsforordningen

er, at et velfungerende indre marked

skal opretholdes i situationer med

forsyningsknaphed. Dermed bidrager

markedet, på nationalt, regionalt og

europæisk plan, til at styrke forsynings-

sikkerheden i hele EU.

1.2.1 Solidaritet

EU har fokus på, at sårbare natur-

gaskunder skal være sikret gas i de

EFK, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 131: Energinet's Redegørelse for gasforsyningssikkerhed 2018

REDEGØRELSE FOR GASFORSYNINGSSIKKERHED 2018

DANSK OG EUROPÆISK LOVGIVNING

OM GASFORSYNINGSSIKKERHED

BEKENDTGØRELSE AF LOV OM NATURGASFOR-

SYNING (NATURGASFORSYNINGSLOVEN)

Energinets opgaver

Af Naturgasforsyningsloven, primært §12, stk. 1, fremgår det,

at et transmissionsselskab skal:

• I fornødent omfang tilslutte anlæg til opgradering af

biogas til naturgaskvalitet, distributionsnet og forbrugere,

• sikre kvaliteten af den naturgas, der leveres fra

transmissionsnettet,

• varetage forsyningssikkerheden i Danmark,

• samarbejde med andre transmissionsselskaber med

henblik på en effektiv udveksling af naturgas,

• udarbejde planer for det fremtidige behov for

transmissionskapacitet,

• sikre, at der er tilstrækkelige mængder naturgas i det

samlede naturgasforsyningssystem, så den fysiske

balance i nettet kan opretholdes.

Energinets beredskab

Energinet har i henhold til Naturgasforsyningsloven ansvar

for at have et passende beredskab. Det betyder, at Energinet

skal:

• Udarbejde risiko- og sårbarhedsanalyser.

• Forebygge, hvor det er muligt.

• Udarbejde beredskabsplaner.

• Øve de væsentlige elementer i beredskabet.

• Evaluere og lære af øvelser og hændelser.

Som transmissionsselskab har Energinet endvidere en

koordinerende rolle i sektoren både i dagligdagen og under

kriser.

• Overvåge naturgasforsyningssikkerheden. Til dette formål

udarbejder og indsender Energinet hvert år en forsynings-

sikkerhedsrapport til Energistyrelsen.

Beskyttede kunder

Bekendtgørelsen indeholder en beskrivelse af beskyttede

kunder i Danmark i henhold til forordning om foranstaltnin-

ger til opretholdelse af naturgasforsyningssikkerheden.

FORORDNING 2017/1938 OM FORANSTALT-

NINGER TIL OPRETHOLDELSE AF GASFORSY-

NINGSSIKKERHEDEN

Forordningen opstiller primært en retslig ramme for:

• Definition af beskyttede kunder og solidaritetsbeskyttede

kunder.

• Definition af infrastrukturstandard, forsyningsstandard og

kriseniveauer.

• Ansvarsfordeling, solidaritet, planlægning og koordinering,

såvel hvad angår forebyggende tiltag som reaktionen på

konkrete afbrydelser af forsyningerne på medlemsstatsni-

veau, regionalt niveau og EU-niveau.

• Udarbejdelse af risikovurdering, forebyggende handlings-

plan og nødplan, herunder fastlæggelse af ekstraordinære

foranstaltninger, der kan indføres, når markedet ikke

længere kan levere de påkrævede gasforsyninger.

Dokumenterne skal opdateres hvert fjerde år.

• Velfungerende indre marked, selv i situationer med

forsyningsknaphed.

• Solidaritet ved forsyningskriser

BEKENDTGØRELSE OM VARETAGELSE AF

NATURGASFORSYNINGSSIKKERHEDEN

Energinets opgaver

• Varetage de overordnede planlægningsmæssige og

operative opgaver i forbindelse med varetagelsen af na-

turgasforsyningssikkerheden efter Europa-Parlamentets

og Rådets forordning om foranstaltninger til opretholdelse

af naturgasforsyningssikkerheden.

EFK, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 131: Energinet's Redegørelse for gasforsyningssikkerhed 2018

REDEGØRELSE FOR GASFORSYNINGSSIKKERHED 2018

tilfælde, hvor der ikke er adgang til tilstrækkelig gas. Det

har i den seneste udgave af Gasforsyningssikkerhedsfor-

ordningen ført til et formaliseret solidaritetskoncept mellem

landene i EU. Medlemsstaterne kan som sidste udvej i

Emergency anmode et naboland om solidaritet. Den med-

lemsstat, der anmoder om solidaritet, skal betale økonomisk

kompensation til de nabolande, der leverer gas under

solidaritet. Kompensationen beregnes blandt andet ud fra det

tab, som virksomhederne måtte lide som følge af afbrud af

deres gasforsyning.

Der skal i løbet af 2018 og 2019 forhandles mellemstatslige

aftaler til brug, når der anmodes om gas under solidaritet.

Danmark er forpligtiget til at indgå aftaler med Tyskland og

Sverige. Sverige er ifølge Gasforsyningssikkerhedsforordnin-

gen undtaget fra at yde solidaritet til Danmark, da Danmark

er den eneste forsyningskilde til Sverige.

1.2.2 Kriseniveauer

Når normalsituationen ikke kan opretholdes, og der er risiko

for, at der ikke er nok gas til at forsyne gaskunderne, så er

der tale om en krisesituation. Eskaleringen af en krisesitu-

ation er opdelt i tre kriseniveauer: Early Warning, Alert og

Emergency. Erklæringen af det enkelte kriseniveau afhænger

af, hvor meget gas der er tilgængeligt og om markedet selv

er i stand til at håndtere krisen.

Energinet kan erklære Early Warning og Alert, hvis

der er risiko for, at en hændelse fører til en forringet

forsyningssituation.

• Early Warning erklæres, hvis der er formodning om, at en

hændelse vil føre til en forringet forsyningssituation, som

kan føre til Alert eller Emergency.

• Alert erklæres ved en hændelse, som vil resultere i en

betydeligt forringet forsyningssituation, men hvor marke-

det selv er i stand til at håndtere situationen uden at der

anvendes ikke-markedsbaserede værktøjer.

I Early Warning og Alert er markedet selv i stand til at

håndtere krisesituationen, og Energinet kan gøre brug af en

række markedsbaserede værktøjer, der skal støtte markedet.

Forværres krisesituationen i en sådan grad, at markedet ikke

selv er i stand til at håndtere krisen, kan Energinet erklære

Emergency.

• Emergency erklæres ved en hændelse, hvor alle relevante

markedsbaserede værktøjer er blevet opbrugt, og hvor

gasforsyningen fortsat er utilstrækkelig til at opfylde

gasefterspørgslen.

”Når normalsituationen

ikke kan opretholdes, og

der er risiko for, at der

ikke er nok gas til at forsy-

ne gaskunderne, så er der

tale om en krisesituation”

I Emergency får Energinet adgang til

”ikke-markedsbaserede” værktøjer, der

skal hjælpe med at opretholde forsy-

ningen til beskyttede kunder.

1.2.3 Beskyttede kunder

Uanset kriseniveau er ”beskyttede

kunder” ifølge Gasforsyningssikker-

hedsforordningen sikret gasforsyning i

minimum 30 dage ved usædvanlig høj

efterspørgsel eller ved afbrud af den

største enkeltstående gasforsynings-

infrastruktur. I Danmark omfatter det

i dag brud på Tyra-Nybro-sørørlednin-

gen, som størstedelen af den danske

gasproduktion passerer igennem.

Perioden for forsyning af de beskyttede

kunder i Danmark er udvidet til 60

dage, hvilket er den forventede repara-

tionstid for sørørledningen. Danmark

har dermed en forhøjet forsyningsstan-

dard i henhold til Gasforsyningssikker-

hedsforordningen. Når Tyra-komplekset

skal genopbygges bliver rørledningen

i Ellund den største enkeltstående

gasinfrastruktur, og perioden, hvor

de beskyttede kunder skal forsynes,

nedsættes til de 30 dage.

Alle private kunder (husholdninger) er

beskyttede, men det er også muligt at

inkludere andre kundetyper. I Danmark

er det Energistyrelsen, der beslutter,

hvem der er beskyttede gaskunder. I

dag har væsentlige sociale tjenester

som sygehuse og uddannelsesinsti-

tutioner, små og mellemstore virk-

somheder og fjernvarmeinstallationer

status som beskyttede kunder. Hvilke

EFK, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 131: Energinet's Redegørelse for gasforsyningssikkerhed 2018

REDEGØRELSE FOR GASFORSYNINGSSIKKERHED 2018

virksomheder, der er beskyttede kunder, afhænger af kubik-

metergrænsen, som Energistyrelsen fastsætter hvert år.

Gaskunder, der ikke er beskyttede kunder, kan risikere at få

afbrudt deres gasforsyning i en krisesituation, hvor Energinet

erklærer kriseniveauet Emergency. Ikke-beskyttede kunder

er typisk store virksomheder. Behovet for afbrydelse af

ikke-beskyttede kunder vil afhænge af den konkrete situ-

ation og vil ske med minimum tre dages varsel for at give

virksomhederne en mulighed for kontrolleret nedlukning af

processer, der anvender naturgas.

Grundet den forskel i forsyningen,

som de forskellige kunder kan opleve

i Emergency, er der forskellige tariffer

relateret til forsyningssikkerhed. Én

tarif for de beskyttede kunder og en

lavere tarif for de ikke-beskyttede

kunder.

De beskyttede kunder omfatter ca.

400.000 privatkunder, offentlige

virksomheder, kraftvarme- og

DEN DANSKE

FORSYNINGSSIKKERHEDSMODEL

Gasmarkedet spiller en væsentlig rolle for den danske gasforsyningssikkerhed.

Energinet understøtter forsyningssikkerheden ved brug af den danske forsynings-

sikkerhedsmodel. Forsyningssikkerhedsmodellen er opbygget indenfor rammerne i

Gasforsyningssikkerhedsforordningen.

Modellen indeholder konkrete markedsbaserede og ikke-markedsbaserede værktøjer, som

Energinet kan anvende i de forskellige kriseniveauer. Anvendelsen af værktøjer afhænger i

høj grad af hvilken situation, der skal håndteres. Valg af værktøjer afhænger derfor både af

værktøjets effekt og omkostning. Derudover er det forskelligt, hvornår de enkelte værktøjer

må anvendes.

Det har naturligvis stor betydning for Energinets vurdering af situationen, under hvilke øvrige

omstændigheder hændelsen indtræffer. Det vil være mere alvorligt, hvis en hændelse opstår

om vinteren end om sommeren, da gasforbruget er meget temperaturafhængigt.

VÆRKTØJER I DEN DANSKE FORSYNINGSSIKKERHEDSMODEL

Kriseniveauer

Normal

Early Warning

Alert

Emergency

Bu er, Fordeling af udtræk mellem de to lagre, Afbrydelig kapacitet

i transit/entry punkterne, Reduceret kapacitet, Balancegas

Øget ubalancebetaling

Kommercielt afbrydelige kunder

Nødlager og nødudtræk,

Fyldningskrav, Hel eller

delvis afbrydelse af ikke-

beskyttede forbrugere

EFK, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 131: Energinet's Redegørelse for gasforsyningssikkerhed 2018

REDEGØRELSE FOR GASFORSYNINGSSIKKERHED 2018

fjernvarmeværker og mindre virksomheder, som tilsammen

står for ca. 80 pct. af forbruget. De ikke-beskyttede kunder

omfatter ca. 47 store industrivirksomheder og centrale

elværker, som tilsammen aftager ca. 20 pct. af det årlige

gasforbrug i Danmark.

1.2.4 Solidaritetsbeskyttede kunder

Solidaritetsbeskyttede kunder er en ny definition i den revi-

derede forordning og omfatter de kunder, der altid skal kunne

forsynes med gas selv under en ekstrem forsyningskrise,

hvor det er nødvendigt at bede nabolandene om gas under

solidaritet. Anmodning om solidaritet skal ske som sidste

udvej, og sandsynligheden for, at den nationale forsyning

reduceres ned til de solidaritetsbeskyttede kunders forbrug

er derfor lille. Alle husholdninger er solidaritetsbeskyttede.

Derudover er nogle væsentlige sociale tjenester som sygehu-

se (ikke uddannelsesinstitutioner) og nogle fjernvarmeinstal-

lationer, der leverer varme til husholdninger og væsentlige

sociale tjenester, også solidaritetsbeskyttede.

De gaskunder, der er beskyttede kunder, men ikke solidari-

tetsbeskyttede kunder, bør ifølge forordningen have adgang

til økonomisk kompensation for det tab de måtte lide som

følge af afbrud af deres gasforsyning. Det vil typisk være de

små og mellemstore virksomheder samt enkelte fjernvar-

meinstallationer og væsentlige sociale tjenester. De ikke-be-

skyttede kunder som allerede er blevet afbrudt i Emergency

har ikke krav på kompensation.

1.2.5 Europæisk eller regional forsyningskrise

Kriseniveauerne kan også anvendes af Europa-Kommissio-

nen, som træffer beslutning om kriseniveau ved europæiske

eller regionale forsyningskriser. Når Energistyrelsen har

modtaget besked fra Europa-Kommissionen, sendes beske-

den videre i det danske system. Herefter håndterer Energinet

situationen ud fra den danske forsyningssikkerhedsmodel.

Ved en erklæret krisesituation i EU eller regionalt vil for-

pligtelsen til at sikre gasforsyning til de danske beskyttede

gaskunder blive reduceret fra 60 til 30 dage i henhold til

Gasforsyningssikkerhedsforordningen.

Ved en national krisesituation kan der opstå kapacitetsbe-

grænsninger for at sikre gas til de beskyttede kunder. Ved

en forsyningskrise i EU eller regionalt må Danmark ikke

bruge værktøjer, der uberettiget indskrænker gasstrømmen

på det indre marked. Den europæiske solidaritet sikrer, at

gasstrømmene ikke uberettiget indskrænkes ved Emergency

i EU.

”De beskyttede kunder

omfatter ca. 400.000

privatkunder, offentlige

virksomheder, kraftvar-

me- og fjernvarmeværker

og mindre virksomheder,

som tilsammen står for ca.

80 pct. af forbruget”

1.3 Dokumentation af

forsyningssikkerheden

Gasforsyningssikkerhedsforordnin-

gen stiller krav om, at den enkelte

medlemsstat skal udarbejde en

række dokumenter til håndtering af

krisesituationer. Dokumenterne er med

til at sikre en ensartet håndtering af

forsyningskriser i EU. Dokumenterne

skal opdateres i 2018 og 2019 og

gælder i op til fire år, dvs. de dækker

perioden hvor Tyra-komplekset er

under genopbygning (2019-2022).

1.3.1 Risikovurdering

I risikovurderingen foretages en

vurdering af om gasinfrastrukturen

er dimensioneret til at kunne dække

den samlede gasefterspørgsel på en

dag med usædvanlig høj efterspørgsel

ved udfald af den største infrastruktur

(N – 1).

I henhold til Gasforsyningssikkerheds-

forordningen skal der foretages en

fuldstændig vurdering af de risici, som

påvirker gasforsyningssikkerheden i

Danmark. Den seneste risikovurdering

fra oktober 2018 gælder for perioden

2018-2022, som er den periode, hvor

Tyra-komplekset er under genopbyg-

ning, og Danmark og Sverige derfor

alene forsynes med gas fra Tyskland.

Forbindelsen i Ellund er samtidig

den største infrastruktur under

genopbygningen.

EFK, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 131: Energinet's Redegørelse for gasforsyningssikkerhed 2018

REDEGØRELSE FOR GASFORSYNINGSSIKKERHED 2018

FOTO

Egtved

Den opdaterede forordning sætter også

rammerne for regionalt samarbejde,

der skal munde ud i regionale risiko-

vurderinger. Det regionale samarbejde

baserer sig på definerede risikogrupper

i Gasforsyningssikkerhedsforordnin-

gen. Danmark er placeret i følgende

grupper: Danmark, Norge og Østersø-

området. Energistyrelsen koordinerer

risikogruppen Danmark, hvor der

udarbejdes en fælles risikovurdering

for det danske og svenske gasmarked.

Energistyrelsen har, som foreskrevet i

Gasforsyningssikkerhedsforordningen,

foretaget koordinering af den regionale

risikovurdering med myndighederne

i nabolandene, dvs. især det tyske

Bundesnetzagentur og den svenske

Energimyndighet men også Nederlan-

dene og Luxembourg. Den første fælles

risikovurdering gælder fra oktober

2018.

1.3.1.1 Den nationale risikovurdering

I risikovurderingen for Danmark for

2018-2022, der dækker perioden, hvor

forsyningen fra Nordsøen er reduceret

som følge af genopbygningen af

Tyra-komplekset, kan de scenarier, der

har størst konsekvens for forsyningen

opsummeres til:

• Hændelser, der påvirker forsyningen

til Danmark:

– Tekniske hændelser i det nord-

tyske gastransmissionssystem

– Europæisk forsyningskrise

• Hændelser, der påvirker driften af

det danske gastransmissionssystem:

– Stenlille gaslager

– Egtved kompressorstation

– Rørledningen fra Egtved til Dragør

På baggrund af den nationale risikovur-

dering kan følgende konkluderes:

• Leverancer fra Tyskland: Afbrud

af leverancer fra Tyskland kan

ske både som konsekvens af en

europæisk forsyningskrise (fx svigt

af leverancer fra Rusland) og ved

tekniske afbrud i det nordtyske

gastransmissionssystem. Den tyske

TSO Gasunie Deutschland har vur-

deret, at der med stor sandsynlighed

altid kan opretholdes mindst 65 %

af de forudsatte leverancer i Ellund

ved sænkning af det leveringstryk,

som Energinet vil kunne acceptere.

Samtidig med en udvidelse af

udtrækskapaciteten på Lille Torup

gaslager vil dette give tilstrækkelig

forsyningssikkerhed for det danske

gasmarked. Der er imidlertid en

lav sandsynlighed for, at det bliver

nødvendigt at erklære Emergency og

dermed få adgang til ikke-markeds-

baserede værktøjer.

• Stenlille gaslager: I tilfælde af et

nøddriftsstop på Stenlille gaslager

i en situation med usædvanlig høj

gasefterspørgsel, opstår der en

flaskehals i transmissionsnettet

mellem forsyningskilderne i vest og

gasforbrugerne i øst. Det kan i dette

EFK, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 131: Energinet's Redegørelse for gasforsyningssikkerhed 2018

REDEGØRELSE FOR GASFORSYNINGSSIKKERHED 2018

tilfælde blive nødvendigt at anvende de markedsbaserede

værktøjer i forsyningssikkerhedsmodellen, da der skal

reageres relativt hurtigt. I sidste ende kan det blive

nødvendigt at erklære Emergency og dermed få adgang til

ikke-markedsbaserede værktøjer.

I den nationale risikovurdering er indarbejdet resultaterne fra

risikovurderingerne i de regionale risikogrupper.

1.3.1.2 Den fælles risikovurdering

for risikogruppen Danmark

Scenarierne, der påvirker forsyningen i Danmark, vil også

påvirke forsyningen i Sverige. Årsagen hertil er, at Danmark

er eneste forsyningskilde til Sverige, og Sverige dermed

ligeledes er afhængig af, at der kan leveres gas i Ellund.

Desuden er det svenske gassystem lokaliseret øst for Egtved

kompressorstationen og de samme udfordringer med at

kunne sikre forsyningen til Østdanmark i situationer med

usædvanligt højt gasforbrug er relevante for Sverige.

I risikogruppen Danmark blev det besluttet at fokusere på

det mest sandsynlige scenarie for udfald af den største

infrastruktur for regionen (Ellund), som er en teknisk

hændelse på Quarnstedt kompressorstationen i Nordtysk-

land. Gasunie Deutschland har oplyst overfor risikogruppen,

at ved at udfald af kompressorstationen vil der stadig kunne

leveres 65 % af den uafbrydelige kapacitet i Ellund. Det vil

være tilstrækkeligt til at kunne forsyne både det danske og

svenske gasmarked.

1.3.2 Forebyggende handlingsplan

Den forebyggende handlingsplan indeholder en beskrivelse

af de værktøjer, som er nødvendige for at afbøde de konsta-

terede risici.

Den forebyggende handlingsplan indeholder: Resultaterne af

risikovurderingen; Definition af beskyttede kunder; Nødven-

dige værktøjer, mængder og kapaciteter, der skal til for at

"Gasunie Deutschland har

oplyst overfor risikogrup-

pen, at ved at udfald af

kompressorstationen vil

der stadig kunne leveres

65 % af den uafbrydelige

kapacitet i Ellund. Det vil

være tilstrækkeligt til

at kunne forsyne både

det danske og svenske

gasmarked"

opfylde infrastruktur- og gasforsy-

ningsstandarderne; Forpligtelser, som

naturgasvirksomhederne og andre er

pålagt; Beskrivelse af samarbejde med

andre medlemsstater; Oplysninger om

eksisterende og kommende infra-

struktur, som har betydning i krises-

ituationer; Oplysninger om offentlige

serviceforpligtelser, som vedrører

gasforsyningssikkerhed.

Fremover skal der i det enkelte lands

handlingsplan indarbejdes regionale

afsnit.

Den forebyggende handlingsplan skal

indeholde en beskrivelse af, hvorfor det

EFK, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 131: Energinet's Redegørelse for gasforsyningssikkerhed 2018

REDEGØRELSE FOR GASFORSYNINGSSIKKERHED 2018

er besluttet at udvide Lille Torup gaslagers udtrækskapacitet

inden genopbygningen af Tyra-komplekset, og hvorfor den

reserverede nødlagervolumen øges.

1.3.3 Nødplan

Nødplanen indeholder en beskrivelse af de foranstaltninger,

som skal træffes for at eliminere eller afbøde konsekvenser-

ne af en afbrydelse af gasforsyningen.

Nødplanen indeholder: Definition af roller og ansvarsområ-

der; Detaljerede procedurer og foranstaltninger, som skal

følges for hvert kriseniveau, herunder ordninger for infor-

mationsstrømme; Beskrivelse af værktøjer og samarbejde

med andre medlemsstater og naturgasvirksomheder for

hvert kriseniveau; Beskrivelse af de rapporteringsforplig-

telser, som pålægges naturgasvirksomheder på Alert- og

Emergency-niveauerne; Beskrivelse af mulige værktøjer, som

kan anvendes til at forsyne gaskunder i tilfælde af Alert og

Emergency.

Fremover skal der i det enkelte lands nødplan indarbejdes

regionale afsnit.

Ved Emergency vil der ikke automatisk ske en afbrydelse af

gas til de danske ikke-beskyttede kunder. Der kan anvendes

en model, hvor ikke-beskyttede kunder i Danmark og Sverige

kan afbrydes delvist (pro rata), såfremt der er gas i overskud

efter forsyning af de beskyttede kunder.

1.4 Beredskab

På energiområdet er beredskabets formål at sikre oprethol-

delse og videreførelse af de væsentligste dele af samfundets

energiforsyning i krisesituationer. Beredskab adskiller sig

dermed fra begrebet forsyningssikkerhed ved ikke at være

rettet mod normalsituationen og ved primært at være rettet

mod potentielle krisesituationer.

I gassektoren fokuserer beredskabet

også på sikkerheden for omgivelserne

og dermed ikke alene på opretholdelse

af forsyningssikkerheden. Naturgas kan

eksplodere og brænde, og det er vigtigt

for beredskabsarbejdet at forebygge

og reagere hurtigt, så ulykker kan

inddæmmes.

Beredskab i den danske el- og gassek-

tor er organiseret i forhold til sektoran-

svarsprincippet. Det betyder, at den

aktør, der til dagligt har ansvaret for en

given sektor, også har det i tilfælde af

en krise.

Beredskabshændelser er sjældne,

men kan få meget store konsekvenser

for samfundet, hvis der ikke reageres

hurtigt og hensigtsmæssigt. Bered-

skabshændelser kræver ofte samar-

bejde med andre uden for gasforsy-

ningssektoren, fx politi, brandvæsen og

beredskab.

EFK, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 131: Energinet's Redegørelse for gasforsyningssikkerhed 2018

REDEGØRELSE FOR GASFORSYNINGSSIKKERHED 2018

DET DANSKE GASSYSTEM

Station

Rørledning

Søledning

Gaslager

Kompressorstation

Gasbehandlingsanlæg

Platform

Ejet af andre

Eksisterende biogasopgraderingsanlæg

Mulige biogasopgraderingsanlæg

Nordsøen

• Transmissionsnettets længde: ca. 9.00 km.

• Distributionsnettets længde: ca. 17.000 km

• Transmissionsnettet er forbundet med distribu-

tionsnettene ved 43 M/R-stationer, der regulerer

trykket ned til niveauet i distributionsselskabernes

ledningssystemer.

• Antallet af gaskunder: ca. 400.000 hustande og

virksomheder

• Bygasnet: København, Frederiksberg og dele af

Aalborg

• Gastransmissionsselskab: Energinet

• Gasdistributionsselskaber: Dansk Gas Distribution og

HMN GasNet

• Lagerselskab: Gas Storage Denmark

EFK, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 131: Energinet's Redegørelse for gasforsyningssikkerhed 2018

REDEGØRELSE FOR GASFORSYNINGSSIKKERHED 2018

2. DET FORGANGNE GASÅR

2017/2018

Forsyningssikkerheden har

været høj i det forgangne år,

da der har været tilstræk-

keligt med gas til at forsyne

gasforbrugerne. Der blev

imidlertid erklæret Early

Warning i februar 2018.

2.1 Forsyningssikkerhedshændelser

I det forgangne år blev der erklæret

kriseniveauet Early Warning. Det er kun

tredje gang, at Energinet har erklæret

et kriseniveau. Der er blevet erklæret

Early Warning to gange tidligere. Begge

gange i 2013.

2.1.1 Erklæring af Early Warning

i februar 2018

Energinet erklærede Early Warning

tirsdag aften den 27. februar 2018.

Hændelsen blev udløst af kolde tempe-

raturer og eksport af gas til Tyskland,

der førte til stigende negativ ubalance i

det danske gassystem, jf. Figur 1.

Transportkundernes gasleveringer

(entry) og aftag (exit) i det danske sy-

stem skal være i balance per gasdøgn.

Når transportkunderne har en negativ

ubalance aftager transportkunderne

mere gas end de har tilført systemet

og Energinet kan være nødt til at købe

gas på den danske gasbørs, Gaspoint

Nordic, for at holde den samlede

systembalance. Transportkunderne, der

er i ubalance efter gasdøgnet, betaler

den marginale pris, som Energinet har

handlet til i løbet af gasdøgnet. Early

Warning illustrerede, at prisen for at

være i negativ ubalance i Danmark

ikke altid giver transportkunderne

incitament til at sikre gasbalancen i

Danmark. Det skyldes et prisloft på

Energinets pris på balancegas også

kaldet ubalanceprisen. Prisloftet betød,

at ubalanceprisen forblev lavere end

markedsprisen på gas i Danmark og

de tilstødende gasmarkeder. Ved at

erklære Early Warning blev det muligt

at fjerne prisloftet. Hermed blev de fak-

tiske markedspriser afspejlet i ubalan-

ceprisen og transportkunderne modtog

de rette prissignaler, der gav incitament

til at balancere deres portefølje. Dagen

efter erklæringen af Early Warning var

det danske gassystem atter i balance.

FIGUR 1: FORELØBIG (GRØN) OG ENDELIG (BLÅ) SYSTEMBALANCE I DET DANSKE

GASSYSTEM TIRSDAG DEN 27. FEBRUAR 2018

Mio. kWh

Positiv balance

-1

Balance

Negativ balance

27-02-2018 06:46

28-02-2018 11:22

EFK, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 131: Energinet's Redegørelse for gasforsyningssikkerhed 2018

REDEGØRELSE FOR GASFORSYNINGSSIKKERHED 2018

Energinet fastholdt erklæringen af Early Warning på trods af,

at systembalancen var genoprettet. Fastholdelsen skyldtes,

at der var risiko for, at der ikke ville være gas nok til at

forsyne gaskunderne. Årsagen hertil var, at leverancerne

fra Nordsøen var reduceret, og den kommercielle lagerbe-

holdning var ekstraordinært lav samtidig med, at der fortsat

var højt udtræk fra lager. Derudover var der koldt vejr i det

meste af Europa, og det danske gassystem var således i

konkurrence med resten af Europa i forhold til at tiltrække

gas til systemet.

I slutningen af Early Warning-forløbet steg temperaturer-

ne, lagerudtrækket stabiliseredes, der var ingen større

reduktioner af leverancer fra Nordsøen

og systembalancen var stabil. Forsy-

ningssituationen var således bedret.

Energinet afblæste Early Warning

mandag den 19. marts 2018.

Inden Early Warning havde Energinet

en drøftelse med markedsaktørerne,

om hvorvidt prisloftet skulle fjernes.

Under Early Warning blev det tydeligt,

at denne ændring var nødvendig.

Derfor har Energinet i starten af juli

fremsendt en metodeanmeldelse

TABEL 1: KAPACITETER OG UDNYTTELSE I TRANSMISSIONSSYSTEMET, 2015-2017

Maksimalt dagligt flow

Kapacitet

Mio. Nm

Nybro

Lille Torup Gaslager

Stenlille Gaslager

Exitzonen

Ellund

Dragør Border

Entry

Injektion/

Udtræk

Injektion/

Udtræk

Exit

Entry/Exit

Exit

32,4 2

3,6/8,0 3

4,8/8,2 3

25,5

10,8 4/20,0

8,6 1

2015

Mio. Nm

14,6

3,5/7,3

5,4/7,8

15,6

4,2/7,0

6,2

2016

Mio. Nm

13,2

3,7/7,5

4,8/6,8

17,5

4,8/9,3

6,0

2017

Mio. Nm

14,0

3,8/7,6

4,8/6,3

16,7

4,9/5,2

4,7

Noter: 1. Det svenske system kan dog ikke modtage disse mængder ved det forudsatte minimumstryk i Dragør på 44 bar. Den uaf-

brydelige kapacitet er angivet til 7,2 mio. Nm3/døgn.

2. Samlet kapacitet på modtagerterminalerne i Nybro. De mulige leverancer er i dag mindre, idet der er kapacitetsbergænsning i

Tyra-Nybro-ledningen på ca. 26 mio. Nm3/døgn, og der ikke kan leveres væsentlige mængder fra Syd Arne-ledningen.

3. Garanteret kapacitet. Det danske lagerselskab dimensionerer den kommercielle injektionskapacitet konservativt ift. tryk i trans-

missionsnettet. Når trykket i transmissionsnettet engang imellem stiger, så er det muligt at injicere mere gas i lagrene end den

angive injektionskapacitet.

4. Ved brændværdi på 11,2 kWh/Nm3

EFK, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 131: Energinet's Redegørelse for gasforsyningssikkerhed 2018

REDEGØRELSE FOR GASFORSYNINGSSIKKERHED 2018

DEN SENE KOLDE

VINTER I 2018

ILLUSTRERER MARKEDSAKTØRERNES

ÆNDREDE BRUG AF LAGER

Energinet Gas TSO erklærede Early

Warning d. 27. februar 2018. Det skete

i forbindelse med en kuldeperiode, der

indtrådte lidt sent i vinteren. På det

tidspunkt var fyldningen i gaslagrene

både i Danmark og i EU usædvanligt lav

for sæsonen. Kombineret med det kolde

vejr, som medførte en høj efterspørg-

sel efter gas, var konsekvensen, at

gaspriserne steg markant. Årsagen til

gaslagrenes relativt lave fyldning for

årstiden er, at lagerkunderne i stigende

grad afdækker deres position i gaslager

gennem det europæiske forwardmar-

ked. Dette gøres ved at købe gas til

levering om sommeren og sælge gas til

levering om vinteren på forwardmar-

kedet. Særligt salg af gas i januar og

februar er attraktivt, da der her opnås

den højeste pris på forwardmarkedet.

Det betyder til gengæld, at der ikke er

meget gas til levering i marts, da gas-

prisen i denne måned normalt er lavere

og markedsaktørerne ikke kalkulerer

med pludselig opståede kuldeperioder

eller andre forhold, der kan spille ind på

forsyningssikkerheden.

De danske lagerkunder har historisk

haft mere gas på lager i marts og april

end de havde i de samme måneder i

2018, da disse måneder er en del af

vinteren i Danmark. Forwardmarke-

det, der baserer sig på forholdene i

Tyskland og Holland, priser derimod

ikke marts og slet ikke april ind som

fuldgyldige vintermåneder. De danske

lagerkunder agerer således i stigende

grad på udviklingen i forwardmarkedet

for at sikre sig de bedste prisforhold. De

danske slutkunders behov for forsy-

ningssikkerhed er ikke et stort element

i denne prissætning.

Som følge af, at vintersæsonen 2017/

2018 sluttede med ekstraordinært

tomme lagre, har der været en større

efterspørgsel af gas i sommeren 2018,

da gaslagrene skal fyldes inden vinter.

Det har medvirket til en højere gaspris

over sommeren end sædvanligt. Vinter-

prisen på gas er ikke steget tilsvarende,

hvilket betyder, at forskellen mellem

forwardpriserne sommer og vinter er

faldet. I takt med, at prisforskellen er

faldet er værdien af at have gas i lager

faldet. Dette reducerer incitamentet til

at fylde lagrene helt op. Det betyder,

at kuldeperioden medfører et fald i

værdien af lager over fyldningssæso-

nen, hvilket er paradoksalt set i lyset af,

at de markedsaktører, der havde gas

på lager, var bedst sikret i en sådan

situation. Men det er en konsekvens af

markedsaktørernes nye adfærd, hvor

lager først og fremmest prissættes af

udviklingen i det nordvesteuropæiske

forwardmarked.

FYLDNINGSGRADER: GENNEMSNIT I PERIODEN 2006-2016 OG 2017

100

Maj

Jun.

Jul.

Aug.

Sep.

Middel

2017

Okt.

Nov.

Dec.

Jan.

Feb.

Mar.

Apr.

Minimum-maksimum

Ca. 50% fyldningsgrad i normalsituationer

Ca. 20% fyldningsgrad under Early Warning

EFK, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 131: Energinet's Redegørelse for gasforsyningssikkerhed 2018

til Forsyningstilsynet, med forslag om at fjerne prisloftet.

Samme metodeanmeldelse indeholder også en ny formel for,

hvad det skal koste at være i ubalance i Emergency. Med den

nye formel skabes der samtidigt et større incitament til at

holde gas i lager til senere på sæsonen, i stedet for at tømme

alt gas ud når prisen er høj.

2.1.2 IT-hændelser

Der har i det forgangne år ikke været nogen IT-hændelser i

gassystemet, som havde konsekvenser for gasforsyningen.

2.2 Anvendelse af transmissionsnettet

I 2017 var der ingen af de maksimale døgnmængder, der

nærmede sig kapacitetsgrænserne i transmissionssystemets

entry- og exit-punkter. Kun lager var med et udtræk på 7,6

mio. Nm3/døgn tæt på udtrækskapacitetsgrænsen i Lille

Torup på 8,0 mio. Nm3/døgn. Det var den 5. januar 2017, som

også var årets koldeste dag med en døgnmiddeltemperatur

på -6 °C. Under Early Warning i 2018 blev de kommercielle

udtrækskapaciteter på begge lagre udnyttet. Den 27. februar

2018 oversteg Lille Torup den kommercielle udtrækskapaci-

tet med et udtræk på 8,3 mio. Nm3. Den 28. februar 2018 var

døgnudtrækket fra Stenlille 8,2 mio. Nm3, altså den maksi-

male kommercielle døgnudtrækskapacitet.

2.2.1 Gasleverancer fra Nordsøen

Hovedparten af den gas, som leveres i Danmark, kommer

fra danske gasfelter i Nordsøen. Gassen føres i land i Nybro

igennem to sørørledninger og afsættes til forbrug i Danmark

og eksporteres til Sverige og Tyskland. Gassen kan også

eksporteres direkte fra Nordsøen til Holland. Danmark er

fortsat nettoeksportør af gas, men i perioder i løbet af året

vender flowet, og der importeres naturgas fra Tyskland.

Årsproduktion fordelt på forbrug og eksport er vist i Figur 2.

Leverancerne til Nybro var ca. 3.366 mio. Nm3 i 2017 og

oversteg dermed det samlede danske og svenske gasforbrug

på ca. 3.210 mio. Nm3. I de første seks måneder af 2018 har

leverancerne i Nybro været ca. 1.618 mio. Nm3 og leverancer-

ne forventes at blive ca. 3.500 mio. Nm3 for hele 2018.

2.2.2 Ellund

Flowretningen mellem Danmark og Tyskland (Ellund) har

henover vinteren 2017/2018 været nordgående. Kun under

Early Warning i februar/marts var flowet sydgående i Ellund.

2.2.2.1 Kapacitetsbestillinger ved Ellund

Som noget nyt er det nu et fælleseuropæisk krav, at kapacitet

ved såkaldte ”interconnection points” (ofte grænsepunkter),

som minimum udbydes fem år frem. Hos Energinet er dette

FIGUR 2: ÅRSNETTOPRODUKTION

FRA NORDSØEN FORDELT PÅ FLOW,

2013-2017

Mia. Nm

-1

2013

2014

2015

2016

2017

93%

77%

89%

97%

95%

Graddage i procent af normalår

Eksport til Holland

Eksport til Tyskland

Eksport til Sverige

Forbrug i Danmark

Import fra Tyskland

kun relevant for Ellund punktet mod

Tyskland, da Dragør-punktet mod

Sverige ikke længere vil blive betragtet

som et interconnection point, når den

fælles balancezone implementeres.

Årsbestillingerne ved Ellund Entry har

i 2018 haft en særlig interesse. Det

skyldes dels, at kapaciteten er blevet

udbudt for de kommende fem år og

dermed dækker hele genopbygnings-

perioden for Tyra-komplekset, og dels,

at Gasunie Deutschland udbød 1 mio.

kWh/h ny kapacitet, udover den almin-

delige kapacitetsgrænse, fra 2019.

Udbuddet skete på årsauktion på den

fælleseuropæiske platform PRISMA

mandag den 2. juli 2018. Af Tabel

2 fremgår udbuddet og den solgte

bundlet kapacitet, dvs. samlet kapacitet

©¨ § ¦ x ¥ ¤ £¢ e

¡2

RE EGØREL

R Y I G

KKERHE

2018

EFK, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 131: Energinet's Redegørelse for gasforsyningssikkerhed 2018

i tysk Ellund Exit og i dansk Ellund Entry, mellem Energinet

og de to tyske TSO’er Gasunie Deutschland og Open Grid

Europe.

TABEL 2: UDBUDT OG SOLGT BUNDLET KAPACITET FRA

TYSKLAND TIL DANMARK 2018-2022

Mio. kWh/h

Ellund entry

Udbudt bundlet

kapacitet

Solgt bundlet

kapacitet

Gasår

2018

1,2*

Gasår

2019

Gasår

2020

Gasår

2021

Gasår

2022

2,1

0,3

0,7

0,4

*Kun kapacitet udbudt af den tyske TSO Gasunie Deutschland.

FIGUR 3: LAGERUDTRÆK OG -INJEKTION PR. MÅNED,

2017

Mio. Nm

200

100

-100

-200

Jan. Feb. Mar. Apr. Maj Jun. Jul. Aug. Sep. Okt. Nov. Dec.

Ll. Torup udtræk

Stenlille udtræk

Ll. Torup injektion

Stenlille injektion

)(' &

%$#

" !

D GØ

R A

R Y N NG

2018

Resultatet af auktionen af kapacitet

i Ellund blev, at kun en del af den

nuværende kapacitet blev solgt.

Gasunie Deutschland har imidlertid

besluttet at etablere den ekstra 1 mio.

kWh/h ny kapacitet, men den bliver

reserveret til Schleswig/Holstein. Den

nuværende kapacitet i Ellund vil fortsat

være til rådighed under perioden med

genopbygning af Tyra-komplekset.

2.2.3 Anvendelse af gaslager

De to danske gaslagre, Lille Torup og

Stenlille, har en samlet volumen på 890

mio. Nm3. Det svarer til ca. en tredjedel

af det danske årsforbrug. Energinet

vurderer, at efterspørgslen efter

udtrækskapacitet i normalsituationer

varierer mellem 12 mio. Nm3/døgn og

den nuværende maksimale udtrækska-

pacitet på godt 16 mio. Nm3/døgn.

Gasforbruget varierer over året og over

det enkelte døgn. Markedsaktørerne

kan anvende de danske gaslagre til at

lagre gas for at udnytte prisforskellene

på tværs af sæsoner og markeder, og

til at levere den nødvendige døgnkapa-

citet. Om sommeren, når gasforbruget

er lavt, injiceres gas i gaslagrene. Om

vinteren, når leverancerne fra Nordsø-

en ikke længere kan dække det danske

forbrug og eksporten til Sverige og

Tyskland, trækkes gassen ud af lagrene

igen, jf. Figur 3.

De to gaslagre kan desuden levere

lagerkapacitet til nødforsyning, fx hvis

der opstår større forsyningssvigt.

Gas Storage Denmark har besluttet at

øge udtrækskapaciteten på Lille Torup

gaslager fra 2019. Udtrækskapaciteten

i Lille Torup vil dermed stige fra 8,0 til

10,3 mio. Nm3/døgn, hvilket giver en

samlet lagerudtrækskapacitet på 18,3

mio. Nm3/døgn. Udvidelsen er et af de

tiltag Energinet har analyseret forud på

genopbygningen af Tyra-komplekset.

EFK, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 131: Energinet's Redegørelse for gasforsyningssikkerhed 2018

FIGUR 4: TILSLUTTEDE BIOGASANLÆG OG INSTALLERET

KAPACITET (AKKUMULERET), 2011-2018

” Gas Storage Denmark

har besluttet at øge ud-

trækskapaciteten på Lille

Torup gaslager fra 2019.”

Antal anlæg

2011

2012

2013

2014

2015

2016

2017

Mio. Nm

350

300

250

200

150

100

2018

gasforbrug fra nettet ved udgangen

af 2017 og forventes at nå 8 % ved

udgangen af 2018. Om sommeren når

gasforbruget er lavt udgør biogas en

endnu højere andel. I juli udgjorde bio-

gas i gasnettet 18,6 % af det samlede

danske forbrug i samme måned. På en

enkelt dag, den 28. juni 2018, nåede

andelen op på 26,4 %.

Energinet har kendskab til ca. 10-15

projekter som omfatter enten udvidelse

af eksisterende eller etablering af

nye biogasanlæg, som sandsynligvis

realiseres og tilsluttes det danske

distributions- eller transmissionsnet i

2018 og 2019. Samlet vil disse anlæg

øge den samlede tilslutningskapacitet

med ca. 150 mio. Nm3/år til ca. 450 mio.

Nm3/år.

2.3 Gasforbrug

Efter at have været faldende i mange

år, har gasforbruget siden 2014 været

svagt stigende, jf. Figur 2. I 2017 lå

gasforbruget på ca. 2.492 mio. Nm3,

og i 2018 forventes forbruget at ligge i

omegnen af 2.600 mio. Nm3.

2017 var lidt varmere end gennemsnit-

tet med fem procent færre graddage

end et normalår. 2018 tegner også til at

blive et varmt år. I de seks første måne-

der af 2018 har der været fire procent

færre graddage end i et normalår.

2.3.1 Maksimalt døgnforbrug

Temperaturen har stor betydning for

det maksimale døgnforbrug og dermed

for belastningen af transportsyste-

merne. I de seks første måneder i

2018 har det maksimale døgnforbrug

Antal tilsluttede anlæg

Installeret kapacitet

I Sverige har den svenske TSO, Swedegas, besluttet at

indstille driften af deres Skallen gaslager, dvs. at det ikke er

i kommerciel drift fra vinteren 2018/2019. Gaslageret, der

er det eneste i Sverige, kan dermed hverken anvendes i nor-

malsituationer eller nødsituationer. Det vil tage ca. en måned

at genoptage driften igen. Lageret har en totalvolumen på 10

mio. Nm3.

2.2.4 Biogas i nettet

Biogas opgraderes og tilføres i stigende grad gasnettet. Det

første demonstrationsanlæg blev tilsluttet i 2011 og det før-

ste kommercielle biogasanlæg blev tilsluttet ved udgangen af

2013. I dag er der tilsluttet 31 biogasanlæg til gasnettet.1 Et

enkelt anlæg er tilsluttet direkte til transmissionsnettet ved

Bevtoft, mens de øvrige anlæg er tilsluttet distributionsnettet.

Anlæggenes maksimale tilslutningskapacitet er på ca.

300 mio. Nm3/år. I 2017 udnyttede anlæggene ca. 72 % af

tilslutningskapaciteten.

Mængden af biogas ført ind i gassystemet har været stigen-

de. Tilført opgraderet biogas udgjorde 6,6 pct. af det danske

Pr. 1/10 2018

FE D C B A @ 98 7 6 5 4 3 1 v

RE EGØRE

R Y I G

KKERHE

2018

EFK, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 131: Energinet's Redegørelse for gasforsyningssikkerhed 2018

FIGUR 5: GASMÆNGDER SOLGT PÅ GASPOINT NORDIC,

GASÅR 2016/2017 OG 2017/2018

GWh

3.000

2.500

2.000

1.500

1.000

500

Okt. Nov. Dec. Jan. Feb. Mar. Apr. Maj Juni Juli Aug. Sep.

2017/18

2016/17

FIGUR 6: ILLUSTRATION AF GASKVALITETER FOR FOR-

SKELLIGE TYPER GAS

Relativ densitet (-)

1,0

0,8

0,6

0,4

0,2

Wobbe indeks (kWh/Nm )

Rå biogas (65% metan)

Opgraderet biogas (98% metan)

Russisk gas

Krav i Gasreglement

Typisk gas fra Tyskland

Gaskvalitet dansk nordsøgas

Brint

Gasregelementet særlig forsyning

Note: I fremtiden kan nye typer VE-gasser, fx brint, blive introduceret i det

danske gassystem. Energinet er i gang med at undersøge, i hvilken grad

gassystemet er parat til den gaskvalitet, der kendetegner nye VE-gasser.

T SR

Q P IH

REDEGØRELSE

SFORSY

GS KKERHED

2018

i Danmark været 15,6 mio. Nm3. Det

var den 28. februar 2018, dagen efter

der blev erklæret Early Warning, hvor

døgnmiddeltemperaturen var -7,3 °C.

I 2017 var det maksimale døgnforbrug

16,7 mio. Nm3.

2.4 Gasmarkedet

Den største hændelse på gasmarke-

det i 2018 var erklæringen af Early

Warning i februar. Early Warning-hæn-

delsen er beskrevet ovenover under

forsyningssikkerhedshændelser.

2.4.1 Handler på Gaspoint Nordic

Den handlede volumen på gasbørsen,

Gaspoint Nordic, er atter steget i

vinteren 2017/2018 efter at være faldet

sidste vinter, jf. Figur 5. På baggrund af

dette forventes den handlede volumen

for kalenderåret 2018 at ende på

niveau med 2016, som er det hidtil

bedste år for Gaspoint Nordic, hvor

over 60 % af det danske forbrug blev

handlet på børsen.

En af forklaringerne bag den øgede

handlede volumen er den kolde periode

fra slut-februar frem til midten af

marts, hvor Energinet havde erklæret

Early Warning. I denne periode blev

der sat flere rekorder for den handlede

volumen på en enkel dag i forhold til

alle tidligere år. I løbet af Early Warning

blev der handlet en volumen svarende

til godt 9 % af den samlede handlede

volumen i gasår 2017/2018.

2.5 Gaskvalitet

Energinet er til enhver tid ansvarlig for,

at den gas, der leveres fra gastrans-

missionssystemet, har en kvalitet, der

lever op til Regler for Gastransport og

Gasreglementet. Gassen kommer fra

forskellige forsyningskilder (Nordsøen,

via Tyskland, de danske gaslagre og

bionaturgas) med forskellig gaskvalitet.

Kravene under normale forsyningsfor-

hold er, at det øvre Wobbe-indeks for

EFK, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 131: Energinet's Redegørelse for gasforsyningssikkerhed 2018

FOTO

Lille Torup

naturgas skal være i intervallet 14,1

til 15,5 kWh/Nm3 (50,76 til 55,8 MJ/

Nm3). Den relative densitet af naturgas

må ikke være lavere end 0,555 og ikke

højere end 0,7.

Den transporterede gas overholdt

kvalitetskravene i 2017.

2.6 Hændelser og øvelser

Øvelser i gassystemet er tilrettelagt, så

de over en femårig periode øver alle

væsentlige elementer. Nedenstående

er eksempler på øvelser og hændelser

i 2017-2018. Herudover gennemføres

der jævnligt en række mindre test

og øvelser, som hver især øver

delelementer.

• Energinet gennemførte den 26.

oktober 2017 en omfattende øvelse

på Stenlille Gaslager. Øvelsen havde

fokus på inddragelse af og samarbej-

de med de lokale beredskabsmyndig-

heder. Øvelsens scenarie var brand i

”Øvelser i gassystemet er

tilrettelagt, så de over en

femårig periode øver alle

væsentlige elementer.”

centralanlægget på gaslageret.

• Dansk Gas Distribution gennemførte i

november og december 2017 mindre

øvelser med fokus på reparation af

distributionsnettet og reetablering af

drift ved nedbrud af distribution- og

regulatorstation.

• Energinet gennemførte torsdag den

25. januar 2018 gassektorøvelsen

Tyra 2019-2022. Øvelsen blev

gennemført som en workshop for

de centrale gastransportkunder

i det danske gassystem og for

udvalgte medarbejdere i Energinets

afdelinger for Gasmarkedsudvikling

og Systemdrift. Øvelsen var en del

d c ba

DEGØ

LSE

ASFO SY I GSSIKKE

2018

af forberedelsen til håndteringen af

forsyningssituationen under genop-

bygningen af Tyra-komplekset.

• Energinet Gas TSO og Teknik &

Anlæg gennemførte en større øvelse,

Starlight, ved Nyborg den 18.-19.

september 2018. Øvelsen gik ud på at

teste reparationstiden ved rørbrud,

for at verificere, at det er muligt at få

udbedret en skade indenfor to døgn.

I februar og marts 2018 var forsynings-

situationen meget anstrengt grundet

det senere kolde vejr og forskellige

hændelser i systemet. Energinet

udmeldte derfor Early Warning over

en længere periode. Hændelsen gav

anledning til en masse læring internt i

Energinet. Dette vil der blive fulgt op på,

ligesom der gør på øvelser.

EFK, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 131: Energinet's Redegørelse for gasforsyningssikkerhed 2018

3. DEN KOMMENDE VINTER

2018/2019

Der forventes at være til-

strækkelig kapacitet i syste-

met til at forsyne de danske

gasforbrugere, også hvis

den kommende vinter bliver

meget kold. Det samlede

forsyningsbillede i Euro-

pa tegner også godt forud

for den kommende vinter,

hvor der forventes, at være

tilstrækkelig fleksibilitet i

systemet.

3.1 Kapacitetsbestillinger

Transportkunder skal bestille kapa-

citet i nettet hos Energinet, når de vil

transportere gas i transmissionsnettet.

Kapacitet kan bestilles som års-,

kvartals-, måneds-, dags- og within

day-produkter.

Årsbestillinger for gasår 2018/2019:

• Ellund Exit, eksport af gas mod

Tyskland: Der er ikke blevet foretaget

nogle årsbestillinger for gasår

2018/2019. De seneste to år har

årsbestillingerne være tæt på nul, så

dette var ikke uventet.

• Ellund Entry, import af gas fra Tysk-

land: Der er for det kommende gasår

blevet solgt 0,3 mio. kWh/h som

bundlet årskapacitet, dvs. kapacitet

både i tysk Ellund Exit og kapacitet

i dansk Ellund Entry. Herudover er

der solgt ca. 3,1 mio. kWh/h fra de

lange Open Season-kontrakter2. Den

samlede kapacitet i Ellund Entry er

7,7 mio. kWh/h.

• Dragør Exit3, eksport af gas til

Sverige: Der er solgt årskapacitet på

ca. 0,7 mio. kWh/h. Det betyder at

årsbestillingen er faldet med ca. 0,4

mio. kWh/h siden gasåret 2016/2017.

Den samlede kapacitet til salg ved

Dragør Exit er ca. 3,7 mio. kWh/h.

• Nybro Entry: Der er bestilt ca. 3,6

mio. kWh/h på årskontrakter. Det

er en stigning sammenlignet med

forrige gasår, hvor årsbestillingen

var ca. 3,2 mio. kWh/h. Det kan være

et tegn på, at der vil blive transpor-

teret mere gas til Danmark end året

før, på bekostning af transport af gas

til Holland.

y wu

RE EGØREL

R Y I G

KKERHE

2018

• Exitzonen, levering af gas til danske

slutkunder (distributionsområderne):

Årskapacitet kan bestilles året rundt.

Generelt kan det dog siges at salget

af årskapacitet er faldet markant,

dels på grund af at de kortere

produkter er blevet billigere, relativt

til årskapaciteten, og dels så er

prisen for at transportere gas uden

at have kapaciteten meget lavere

end tidligere (overleverancegebyr).

Således var der i slutningen af 2016

årsbestillinger på ca. 6,3 mio. kWh/h,

men niveauet i september 2018 er på

ca. 2,5 mio. kWh/h.

• RES Entry, biogas opgraderet til

naturgaskvalitet ført ind i transmis-

sionssystemet: På samme måde

som med Exitzonen kan årskapacitet

ved RES Entry købes løbende over

året. Punktet har også gennemgået

samme udvikling som Exitzonen

mht. overleverancegebyr. Salget

af årskapacitet ved dette punkt er

nogenlunde det samme som sidste

år, over 0,2 kWh/h, på trods af at

produktionen af bionaturgas er i høj

vækst.

Energinet har udbygget transportforbindel-

sen fra Ellund i nordgående retning. Forud

på udbygningen udbød Energinet kapacitet i

en udbudsrunde (Open Season) for at fastslå

interessen for projektet. Under Open Season

skal selskaberne afgive økonomisk forpligtende

bud, og de kan dermed sikre sig kapacitet på

forbindelsen.

Punktet Dragør er forbundet til det svenske

transmissionssystem. Punktet anvendes

primært til eksport af gas til Sverige, men kapa-

citet kan også bestilles kommercielt i modflow,

fra Sverige mod Danmark.

EFK, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 131: Energinet's Redegørelse for gasforsyningssikkerhed 2018

REDEGØRELSE FOR GASFORSYNINGSSIKKERHED 2018

ENERGINETS WINTER OUTLOOK

Til vurdering af forsyningssituationen

foretages en robusthedsvurdering af

gassystemet. I denne vurdering ses der

på, hvorvidt kapaciteterne i systemet

er i stand til at sikre leverancerne til

forbrugerne på døgnniveau, dvs. en vur-

dering af entry-kapaciteterne inkl. lager

i forhold til forbrug. Winter Outlook-vur-

deringen ser på om systemet er i stand

til at levere den nødvendige kapacitet

til at dække et usædvanligt højt forbrug

baseret på en vinterdag med -13°C.

Vurdering for den kommende vinter

2018/2019

Vurderingen viser, at der er tilstrække-

lig kapacitet i gassystemet til at opfylde

efterspørgslen på en meget kold dag.

Exitzonen: Forbruget i Danmark udgør

19,8 mio. Nm3/døgn. For Exitzonen

svarer aftaget til Energinets forventnin-

ger ved en døgnmiddeltemperatur på

-13°C.

Ellund: I Ellund importeres netto 10,3

mio. Nm3/døgn.

Dragør: I Dragør eksporteres 5,9 mio.

Nm3/døgn.

Lager: Det samlede lagerudtræk

forudsættes at udgøre 16,2 mio. Nm3/

døgn fordelt med 8,2 mio. Nm3/døgn

i Stenlille og 8,0 mio. Nm3/døgn i Lille

Torup. Der anvendes en fordeling af

lagerudtrækket som understøtter det

højest mulige tryk i nettet.

Nybro: Leverancerne i Nybro forudsæt-

tes at udgøre 8,8 mio. Nm3/døgn.

RES: Der leveres 0,3 mio. Nm3 biogas/

døgn ind i gassystemet

Vurdering for vinteren 2019/2020 –

første vinter uden Tyra i produktion

Vurderingen viser, at der er tilstrække-

lig kapacitet i gassystemet til at opfylde

efterspørgslen på en meget kold dag.

Danmark mister midlertidigt en vigtig

forsyningskilde når Tyra-komplekset

genopbygges, hvilket gør systemet

mindre fleksibelt.

Exitzonen: Forbruget i Danmark udgør

19,9 mio. Nm3/døgn. For Exitzonen sva-

rer aftaget til Energinets forventninger

ved en døgnmiddeltemperatur på -13°C.

Ellund: I Ellund importeres netto 10,3

mio. Nm3/døgn.

Dragør: I Dragør eksporteres 5,7 mio.

Nm3/døgn.

Lager: Det samlede lagerudtræk

forudsættes at udgøre op til 18,5 mio.

Nm3/døgn i normalsituationer fordelt

med 8,2 mio. Nm3/døgn i Stenlille og

10,3 mio. Nm3/døgn i Lille Torup. Der

anvendes en optimeret fordeling af

lagerudtrækket for at opnå det højest

mulige tryk i nettet.

Nybro: Leverancerne i Nybro, som alene

sker fra Syd Arne feltet, forudsættes at

udgøre 0,5 mio. Nm3/døgn.

RES: Der leveres 0,4 mio. Nm3 biogas/

døgn ind i gassystemet.

EFK, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 131: Energinet's Redegørelse for gasforsyningssikkerhed 2018

REDEGØRELSE FOR GASFORSYNINGSSIKKERHED 2018

3.2 Kubikmetergrænsen

Hvilke kunder der er beskyttede afgøres af den kubikme-

tergrænse, som Energistyrelsen hvert år fastlægger og

offentliggør forud for gasåret.

For gasåret 2018/2019 er grænsen for beskyttede kunder 3,2

mio. Nm3/år. Det betyder i praksis, at industrivirksomheder

og gasfyrede kraftvarmeværker er beskyttede, såfremt de

har et årligt gasforbrug på under 3,2 mio. Nm3/år.

3.3 Gaskvalitet i den kommende vinter

Energinet forventer, at gaskvaliteten den kommende vinter vil

være baseret på en blanding af gas fra Nordsøen, Tyskland

og bionaturgas.

Den kommende vinter forventer Energinet, at gaskvaliteten

varierer på følgende måde:

• Wobbe-indekset for den danske nordsøgas forventes at

variere fra 14,7 kWh/Nm3 til 15,5 kWh/Nm3.

• Wobbe-indekset for importeret gas fra Tyskland, forven-

tes at være lavere end for dansk nordsøgas. Energinet

skønner, at Wobbe-indekset for gassen fra Tyskland i

gennemsnit vil være 14,7 kWh/Nm3 med en variation fra

13,9 kWh/Nm3 til 15,5 kWh/Nm3.

• Wobbe-indekset for opgraderet biogas tilført gassyste-

met forventes at være lavere end for dansk nordsøgas.

Opgraderet biogas ligner kemisk naturgas og består typisk

primært af metan med mindre mængder af kuldioxid,

nitrogen og oxygen. Bionaturgas har typisk et Wob-

be-indeks, der ligger i den laveste halvdel af det tilladte

variationsrum i Gasreglementet, dvs. fra 14,1 kWh/ Nm3 til

14,8 kWh/Nm3.

3.4 Distribution

Leverancerne af gas til de enkelte forbrugere skal kunne

opretholdes i krisesituationer ved meget lave døgnmid-

deltemperaturer, hvor efterspørgslen forventes at være

usædvanlig høj. Derfor skal gassystemet dimensioneres,

så der er den nødvendige kapacitet til at kunne forsyne

distributionsområderne på alle tidspunkter. Dette sikres ved

vurdering af naturgasaftaget fra hver M/R-station. Vurderin-

gerne er foretaget af Energinet på baggrund af indmeldinger

fra distributionsselskaberne.

Gasmarkedet forandrer sig og generelt forventes et uændret

eller faldende gasforbrug kombineret med en øget produk-

tion af biogas. Den ændrede anvendelse af distributions-

systemerne skaber nye udfordringer i gasnettet, bl.a. som

følge af et behov for at kunne håndtere situationer, hvor den

"Gasmarkedet forandrer

sig og generelt forventes

et uændret eller faldende

gasforbrug kombineret

med en øget produktion af

biogas"

lokale produktion i distributionsnettet

overstiger forbruget i samme net.

Energinet og distributionsselskaberne

arbejder kontinuerligt med at finde

løsninger for at sikre et velfungerende

og effektivt gassystem.

3.4.1 Dansk Gas Distribution A/S

Energinet vurderer, at M/R-stationerne

og distributionssystemerne i Dansk

Gas Distributions (DGD) område har

tilstrækkelig kapacitet til at dække for-

syningsbehovet i vinteren 2018/2019.

Inden årets udgang i 2018 forventes,

at i alt 12 biogasopgraderingsanlæg

er tilsluttet distributionsnettet i DGD’s

område. Der vil herefter være tilsluttet

en samlet kapacitet på 16.000 Nm3/h,

svarende til en årskapacitet på 140

mio. Nm3. (I 2017 blev ca. 72 % af den

installerede kapacitet udnyttet.)

DGD, der er ejet af Energinet, overtog

NGF Nature Energy Distribution A/S i

maj 2018. Der er politisk lagt op til, at

der skal ske en fuld konsolidering af

distributionsnettet.

3.4.2 HMN GasNet P/S

Energinet vurderer, at M/R-stationerne

og distributionssystemerne i HMN

GasNets bevillingsområde har tilstræk-

kelig kapacitet til at dække forsynings-

behovet i vinteren 2018/2019.

EFK, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 131: Energinet's Redegørelse for gasforsyningssikkerhed 2018

REDEGØRELSE FOR GASFORSYNINGSSIKKERHED 2018

Inden årets udgang i 2018 forventes, at i alt 18 biogasopgra-

deringsanlæg er tilsluttet distributionsnettet i HMN Gasnets

område. Der vil herefter være tilsluttet en samlet kapacitet

på 16.850 Nm3/h, svarende til en

årskapacitet på 148 mio. Nm3.

RISIKOVURDERING AF DET

EUROPÆISKE

GASMARKED

To gange om året udarbejder det europæiske netværk af TSO’er for gas (ENTSOG) prog-

noser for forsyningssituationen i Europa for den kommende sommer og vinter (Summer

Supply Outlook og Winter Supply Outlook).

Herudover skal ENTSOG – som noget nyt med baggrund i den reviderede Forsynings-

sikkerhedsforordning – hvert fjerde år udarbejde en analyse af forsyningssikkerheden

i Europa, for at identificere hvor og hvornår, der kan opstå problemer med at forsyne

gasforbrugerne i de enkelte lande.

ENTSOGs prognose for den kommende vinter 2018/2019:

• Det europæiske gassystem vil være i stand til at modstå en kold vinter med tilstrækkelig

fleksibilitet i de fleste lande.

• Lagerfyldningen er pr. 1. oktober 2018 på det laveste niveau siden 2011. Det lave niveau

skyldes et ekstraordinært højt udtræk fra lagrene i februar/marts 2018 pga. den sene

kuldeperiode. Det høje lagerudtræk førte til, at lagerfyldningen var historisk lav i

foråret 2018. Der vurderes imidlertid at være tilstrækkelig fleksibilitet i det europæiske

gassystem forud for vinteren. Øget lagerfyldning frem mod vinteren vil imidlertid øge

fleksibiliteten.

ENTSOGs simulering af gasforsyningssikkerheden i Europa fra november 2017:

• Ved en kold vinter er ingen af de europæiske lande truet af forsyningssvigt.

• Ved en 2-ugers-periode og en enkelt dag med usædvanlig høj efterspørgsel i en kold

vinter kan Danmark og Sverige risikere at måtte afbryde nogle af gasforbrugerne.

• Ved udfald af Ellund og usædvanlig høj efterspørgsel i en 2-ugers-periode eller

en enkelt dag kan Danmark og Sverige risikere at måtte afbryde en større del af

gasforbrugerne.

Resultatet af ENTSOGs simulering kan ikke umiddelbart sammenlignes med Energinets

egne analyser. Årsagen hertil er, at ENTSOGs simulering løber over fire år og dermed

bygger på reducerede leverancer fra Nordsøen. Til gengæld tager simuleringen ikke højde

for, at der fra 2019 udbydes ekstra uafbrydelig kapacitet i OGE’s net i Ellund, og at forbruget

forventes at falde. Desuden er ENTSOGs simulering uden ekstra tiltag i Danmark og Sverige.

ENTSOGs simulering viser dermed et mere negativt billede end Energinets egne analyser,

som de vil blive beskrevet i forebyggende handlingsplan og nødplan i foråret 2019.

EFK, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 131: Energinet's Redegørelse for gasforsyningssikkerhed 2018

REDEGØRELSE FOR GASFORSYNINGSSIKKERHED 2018

4. UDVIKLING I DET DANSKE

GASTRANSMISSIONSSYSTEM

Den fremadrettede udvik-

ling af forsyningssituationen

analyseres for at vurdere

hvad, der kan påvirke for-

syningssikkerheden på

længere sigt

4.1 Genopbygning af Tyra-komplekset

2019-2022

Mærsk, og efterfølgende TOTAL, har

på vegne af DUC (Dansk Undergrunds

Konsortium) meldt ud, at Tyra-kom-

plekset skal genopbygges for at

sikre gasproduktionen i mange år

frem. Genopbygningen kommer til at

reducere produktionen og dermed

gasforsyningen til Danmark væsentligt,

da 90 pct. af den danske gasforsyning

kommer igennem Tyra-komplekset.

Mærsk har i en besked til markedet

(REMIT) den 24. november 2017

meddelt, at Tyra-komplekset lukker fra

den 1. november 2019, og at det forven-

tes, at der atter kommer gas fra den

1. juli 2022. Tidspunktet for, hvornår

Tyra lukker er senere blevet opdateret

til september 2019. Forsyningen

reduceres imidlertid gradvist fra marts

2019. Det er i en historisk kontekst

bemærkelsesværdigt, at en så stor del

af gasforsyningen til et marked tages

ud i en længere periode.

Under genopbygningen af Tyra-kom-

plekset bliver Danmark og Sverige

afhængige af importeret gas fra

Tyskland og udnyttelse af de danske

gaslagre. For at sikre forsyningen af

gas til de danske og svenske forbru-

gere er det nødvendigt, at markedsak-

tørerne udnytter importkapaciteten og

muligheden for at lagre gas. Energinet

monitorerer lagerfyldning og kapaci-

tetsbookinger tæt. Da de nuværende

bookninger er forholdsvis lave overve-

jes markedsmæssige tiltag, som kan

øge markedsdeltagernes anvendelse

af kapaciteten i gassystemet.

For at støtte markedsaktørerne følger

Energinet løbende forsyningssituatio-

nen og sikrer, at nye informationer om

udviklingen og forventningen til denne,

tilgår markedsaktørerne. På den måde

giver Energinet et fælles informati-

onsgrundlag til markedsaktørerne, der

kan tage de nødvendige forholdsregler

for at forebygge eventuelle kritiske

forsyningssituationer.

Den seneste analyse af forsynings-

billedet under genopbygningen af

Tyra-komplekset viser, at med den nu-

værende kapacitet fra Tyskland og de to

danske gaslagre vil danske og svenske

gasforbrugere fortsat kunne forsynes

med gas under genopbygningen af

Tyra-komplekset. Gassystemet bliver

imidlertid mere sårbart og mindre

fleksibelt i tilfælde af, at efterspørgslen

er usædvanlig høj eller at der ind-

træffer en teknisk hændelse, som kan

reducere forsyningen til forbrugerne.

Energinet Gas TSO forventer flere Early

Warning-erklæringer under genopbyg-

ning af Tyra-komplekset.

Energinet Gas TSO har siden den første

udmelding fra DUC i april 2016 arbejdet

med forberedelserne af gasmarkedet

og systemdriften til håndtering af

situationen. Der arbejdes fortsat på

forskellige typer af tiltag til forbedring

af forsyningssituationen.

Energinets kompressorstation i

Egtved bliver essentiel i hele perioden,

da der forventes konstant import

af gas fra Tyskland. For at sikre

maksimal oppetid på kompressor-

stationen er det besluttet at indkøbe

EFK, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 131: Energinet's Redegørelse for gasforsyningssikkerhed 2018

REDEGØRELSE FOR GASFORSYNINGSSIKKERHED 2018

FIGUR 7: FORVENTEDE RESERVER, 2018-2042

Mia. Nm

2018

markedsovervågning og incitaments-

regulerende markedstiltag. Konkret vil

der blive afholdt Emergency workshops

med markedsaktørerne for at styrke

viden om mekanismerne i en krisesi-

tuation. Energinet Gas TSO har afholdt

en Emergency workshop den 25. januar

2018 og forventer at afholde den næste

workshop i foråret 2019. I Ellund vil der

blive indført forbedrede kommercielle

produkter og mekanismer. Herudover

arbejdes med at tilpasse og supplere

Energinets nødforsyningsværktøjer og

-produkter.

2042

2022

2026

2030

2034

2038

Forventede reserver

Teknologiske reserver

Efterforskningsreserver

Note: Figuren er baseret på data fra Energistyrelsen. Det forventede forløb er

en prognose for indvinding fra eksisterende felter og fund med eksisterende

teknologi. De teknologiske ressourcer er et skøn over indvindingspotentialet

ved anvendelse af ny teknologi. Efterforskningsressourcerne er et skøn over

indvindingen fra kommende nye fund som følge af de igangværende efter

forskningsaktiviteter og kommende nye udbudsrunder.

og lagerføre kritiske reservedele samt at fremrykke visse

vedligeholdelsesarbejder.

Sammen med Gas Storage Denmark er det besluttet, at Lille

Torup lagerets fysiske udtrækskapacitet forøges med ca. 2

mio. Nm3/døgn inden genopbygningen af Tyra-komplekset.

Der vil således være ekstra udtrækskapacitet til rådighed ved

eksempelvis afbrydelse af leverancer fra Tyskland.

I juli 2018 gennemførte Gasunie Deutschland en auktion på

PRISMA-platformen, hvor de tilbød en mulig ekstra kapacitet

fra 1. oktober 2019 på 1 GWh/h udover den nuværende

kapacitet i tysk Ellund mod Danmark. Der kom imidlertid

ingen bud på denne ekstra kapacitet. Gasunie Deutschland

har imidlertid besluttet at foretage udbygningen, men

kapaciteten er reserveret til Schleswig-Holstein.

Andre tiltag vil være styrket information til og dialog

med markedsaktørerne, fx regelmæssig systeminfor-

mation, som de kan agere på samt mulighed for tættere

4.2 Forventet anvendelse af

gassystemet

De primære forsyningskilder til det

danske gasmarked er egenproduktion

i Nordsøen og import fra Tyskland.

Derudover udgør biogasproduktionen

en mindre, men stigende andel af

gasforsyningen i Danmark. Genopbyg-

ningen af Tyra-komplekset igangsættes

i 2019 og forsyningen af gas fra

Nordsøen vil gradvist blive reduceret

fra marts 2019. Tyskland bliver dermed

den primære forsyningskilde til

Danmark og Sverige i løbet af 2019 og

indtil Tyra-komplekset er genopbygget.

Efter genopbygningen vil der igen være

transport af gas fra Nordsøen med

mængder, der vil være mere lig med de

historiske mængder.

4.2.1 Nordsøproduktionen

De samlede reserver for både olie og

gas er generelt opskrevet fra 2022,

hvilket skyldes ændrede risikovurde-

ringer og flere forventede udbygninger.

De forventede reserver er væsentligt

opskrevet, men bidraget fra teknologi-

ske reserver og efterforskningsbidraget

er reduceret.4

Energistyrelsens rapport om olie- og gasaktivi-

teter fra 2018.

EFK, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 131: Energinet's Redegørelse for gasforsyningssikkerhed 2018

Naturgasleverancerne til Danmark er bestemt af, hvor meget

af Nordsøproduktionen, der eksporteres til henholdsvis

Holland (via Nordsøen) og Tyskland (via Danmark). Fordelin-

gen afgøres af markedsaktørerne.

4.2.2 Biogasproduktion

Hidtil har bidraget til forsyningssikkerhed fra biogas været

lavt, da andelen i naturgasnettet har været meget lille, og der

er rigelig mulighed for naturgasleverancer fra Nordsøen og

Tyskland. Produktionen af opgraderet biogas forventes i 2019

at passere 10 pct. af det foregående års gasforbrug og med

en forventet stigning til ca. 15 pct. i 2020 begynder bidraget

til forsyningssikkerhed at være mere mærkbart. I det første

år under genopbygningen af Tyra-komplekset bidrager

biogas i samme størrelsesorden som Syd Arne-feltet til

forsyningssikkerheden.

4.2.3 Gaslagerkapacitet

Transportkunderne har ansvaret for at balancere deres

porteføljer og dermed sikre forsyning af deres tilknyttede

danske forbrugere (via gasleverandører). De har dermed

ansvaret for at sikre adgang til nok gas i systemet til, at

der ikke erklæres Emergency. Derfor er det væsentligt for

gasforsyningssikkerheden, at transportkunderne fylder til-

trækkeligt med gas på lager til at sikre forsyningen af deres

tilknyttede danske forbrugere – selv under længerevarende

og usædvanlig kulde.

Energinet indkøber gas til lager (nødlager) for at kunne sup-

plere forsyningen af de beskyttede kunder i Emergency-situ-

ationer. I dag er nødlageret bestemt af den gasmængde, der

skal til, for at sikre den maksimale lagerudtrækskapacitet

og en situation, hvor Tyra-Nybro svigter i 60 dage, men hvor

forsyningen kan erstattes med leverancer fra Tyskland. Når

Tyra genopbygges, bliver nødlagerets volumen bestemt af en

situation, hvor der hverken kommer gas fra Tyra-Nybro eller

fra Tyskland. Markedet skal i stedet kunne forsyne de beskyt-

tede kunder fra lagrene og de gasleverancer, der kommer fra

j ih g f e d

D GØ

R A

RSY I GSSIKK RH D

2018

Syd Arne ledningen og RES. I perioden,

hvor Tyra-komplekset er ude af drift,

forventes indkøbet af nødlager derfor

at blive forøget fra de nuværende ca.

100 mio. Nm3 til ca. 170 mio. Nm3.

Under genopbygningen af Tyra,

bliver lagrene en forudsætning for,

at forsyningen af markedet kan

følge med sæsonefterspørgslen og at

gasforbrugerne kan forsynes med gas

i tilfælde af udfald af Ellund. Energinet

skal sikre forsyningen af beskyttede

kunder i op til 30 dage ved svigt af den

største forsyningskilde, jf. Gasforsy-

ningssikkerhedsforordningen, under

genopbygningen af Tyra.

Lagrene bliver i 2020-2022 fyldt

med gas fra Tyskland med en lavere

brændværdi end gas fra Nordsøen. Det

vil svare til, at arbejdsvolumen i lagrene

vil falde i størrelsesordenen 10-12 pct.,

svarende til ca. 100 mio. Nm3, i forhold

til i dag.

4.2.4 Forsyningsbilledet 2018-2040

Forsyningsbilledet5 under genopbyg-

ningen af Tyra-komplekset i perioden

2019-2022 kræver særlig opmærksom-

hed, og Energinet opdaterer løbende

forventningerne til forsyningsbilledet.

Forsyningsbilledet 2018-2040 er baseret på

Energistyrelsens Analyseforudsætninger 2018

og nordsøprognose fra 2018.

EFK, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 131: Energinet's Redegørelse for gasforsyningssikkerhed 2018

REDEGØRELSE FOR GASFORSYNINGSSIKKERHED 2018

FIGUR 8: FORSYNINGSBILLEDET, 2018-2040

Mia. Nm

2018

I dag er gasforsyningssikkerheden

meget høj, og efter genopbygningen af

Tyra-komplekset i 2022 vil forsynings-

sikkerheden forventeligt være lige så

høj som i dag.

4.3 Forbrugsudvikling i

Danmark og Sverige

Det samlede naturgas-, biogas- og

bionaturgasforbrug i Danmark, undta-

get egetforbruget i Nordsøen, forventes

at falde til ca. 1.700 mio. Nm3 i 2030. I

Danmark forventes naturgasforbruget

at falde til ca. 1.300 mio. Nm3 i 2030.

Forbruget af biogas og bionaturgas

forventes at vokse fra det nuværende

niveau på ca. 300 mio. Nm3 til ca. 400

mio. Nm3 i 2030.

4.3.1 Udvikling på forbrugssegmenter

Gasforbrug til el- og varmeproduktion

forventes fortsat at falde. Det faldende

gasforbrug drives primært af bortfaldet

af grundbeløbet til decentral kraftvar-

me ved udgangen af 2018, der forven-

tes at føre til lukning eller konvertering

af kraftvarmeværker til biomasse eller

varmepumper.6

Forbruget til individuel opvarmning

forventes reduceret med ca. 33 pct.

frem mod 2030 som følge af energi-

besparelser og konvertering til andre

opvarmningsformer og yderligere med

66 pct. frem mod 2040. Erhvervenes

gasforbrug forventes at være stort

set uændret i en årrække, men vil

begynde at falde inden 2030 som følge

af energieffektiviseringer. Industriens

anvendelse af gas er følsom over for

konjunkturer og kan variere på grund af

konvertering eller ændring i antallet af

produktionsvirksomheder.

2022

Forbrug Danmark

Eksport Sverige

Eksport Tyskland

2026

2030

2034

2038

Nordsøen (Nybro), import

Tyskland og bionaturgas

Nordsøen (Nybro) inkl.

Trym og bionaturgas

Bionaturgas

Note: Forbrug Danmark og forsyning er inkl. bionaturgas.

Forsyningsbilledet er Energinets bedste vurdering af,

hvordan forsyningssituationen kan blive. Det er et skøn med

usikkerheder.

Det danske gassystem bliver mere sårbart, når Tyra-kom-

plekset skal genopbygges. Det er imidlertid udbygget med

tilstrækkelig kapacitet mellem Tyskland og Danmark, hvilket

sammen med gaslagrene, giver den nødvendige fleksibilitet i

systemet til at forsyne de danske og svenske gasforbrugere.

Det er imidlertid en forudsætning at markedsaktørerne

udnytter kapaciteten på gaslagrene og Ellund optimalt i

genopbygningsperioden.

Energinet har opdateret analysen af forsyningsbilledet med

Energistyrelsens nye prognose for det danske gasforbrug

i perioden 2018-2040 (Analyseforudsætninger 2018). Det

fremgår af Analyseforudsætninger 2018, at forbruget

er reduceret med 200-300 mio. Nm3/år i perioden, hvor

Tyra-komplekset genopbygges, i forhold til Analyseforudsæt-

ninger 2017. Det giver en forbedring af forsyningsbilledet

i genopbygningsperioden sammenlignet med Energinets

analyse af forsyningsbilledet fra august 2017.

Fremskrivningen for el- og fjernvarmesektoren,

individuel opvarmning, erhverv og transport er

fra Energistyrelsens Analyseforudsætninger

2018.

EFK, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 131: Energinet's Redegørelse for gasforsyningssikkerhed 2018

REDEGØRELSE FOR GASFORSYNINGSSIKKERHED 2018

FIGUR 9: FORVENTET GASFORBRUG FORDELT PÅ ANVEN-

DELSER, 2018-2040

Mia. Nm

2,5

2,0

1,5

1,0

0,5

2018

4.3.2 Følsomheder på gasforbruget

Vurderingen af det fremadrettede

gasforbrug er behæftet med usikker-

hed. Udfaldsrummet for gasforbruget

er bl.a. vurderet ud fra Energinets

Energiperspektiv 2035 scenarier for

2035 og 2050, som beskriver en række

alternative udviklingsforløb for hele

energisystemet med forskelligt fokus

for grøn omstilling samt anvendelse af

el og gas i forskellige sektorer.

Vurderingen er, at gasforbruget i et

normalår i 2030 kan variere med +/-

250 mio. Nm3 i forhold til den centrale

vurdering. Det giver et udfaldsrum på

ca. 500 mio. Nm3.

Tendenser, der kan give et lavere

gasforbrug: En større andel gasfyrede

kraftvarmeværker ændrer drifts-

mønster eller lukker; Omstilling til

biomasse og el i proces-industrien;

Hurtigere reduktion af naturgasfor-

bruget til opvarmning; Lavkonjektur og

udflagning af industri.

Tendenser, der kan give et større

gasforbrug: Langsommere reduktion

af gasforbrug til opvarmning af boliger;

Hurtigere udbredelse af gas i trans-

portsektoren, fx skibsfart og transport;

Bedre vilkår for gasfyret kraftvarme, fx

højere CO

- og elpriser.

4.4 Gasmarkedsudvikling

4.4.1 Fælles balancezone

med Sverige i 2019

Energinet og den svenske gas-TSO

Swedegas har i 2018 besluttet at

sammenlægge de danske og svenske

balanceområder fra 1. april 2019. Det

sker efter grundige analyser af forud-

sætninger for balancering og handel.

Projektet er i tråd med EU’s bestræ-

belser på at harmonisere markederne

og så vil det øge den regionale forsy-

ningssikkerhed i Danmark og Sverige,

da det er en forudsætning, at linepack i

2021

2024

2027

2030

2033

2036

2039

Husholdning

Erhverv

Transport

El og fjernvarme

Usikkerhed

Note: Øvre brændværdi 12,1 kWh/m3. Erhverv er inklusive serviceerhverv og

indeholder gas til opvarmning og procesvarme.

Transportsektorens gasforbrug forventes at stige langsomt

i hele perioden frem mod 2040. Væksten i gasforbruget

forventes dog at være mindre i slutningen af perioden som

følge af øget elektrificering. I forhold til Redegørelse for

gasforsyningssikkerhed 2017 er forventningen til væksten

af gas i transportsektoren mere beskeden. Den forventede

udvikling er imidlertid behæftet med stor usikkerhed.

Det svenske forbrug af naturgas er alene baseret på

leverancer fra Danmark og en lille andel svenskproduceret

biogas. Det planlægges at bygge en LNG-modtagerterminal i

Göteborg, men det forventes, at Danmark forbliver Sveriges

primære naturgasforsyningskilde.

Naturgasforbruget i Sverige forventes maksimalt at blive ca.

800 mio. Nm3 i 2018. I perioden 2018-2025 vurderes forbru-

get at udgøre ca. 900 mio. Nm3 om året. Efter 2025 forventer

Energinet, baseret på Energistyrelsens Analyseforudsætnin-

ger 2018, at naturgasforbruget i Sverige falder i takt med det

danske forbrug.

EFK, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 131: Energinet's Redegørelse for gasforsyningssikkerhed 2018

det svenske gassystem øges. Dermed vil der være mere gas

til rådighed i systemet til at forsyne de danske og svenske

gaskunder.

Transportkunderne har været inddraget grundigt undervejs i

processen, og de støtter udviklingen. Forsyningstilsynet skal

godkende metoden for den fælles balancezone og træffer

beslutning i 1. kvartal af 2019.

4.4.2 Markedstiltag under genopbygningen

af Tyra-komplekset

I løbet af 2017 og 2018 har Energinet via en række User

Groups og bilaterale møder drøftet, hvordan gasleverancerne

til markedet kan sikres når gasproduktionen fra Tyra stopper

i efteråret 2019, og først forventes at være operationel igen i

midten af 2022.

Det har helt grundlæggende været markedsdeltagernes

holdning, at markedet så vidt muligt skal kunne agere som

i dag, og at eventuelle mere indgribende markedstiltag kun

skal komme i spil i en krisesituation. Denne grundlæggende

holdning er i høj grad afspejlet i de af Energinet besluttede

markedstiltag, hvor de fleste tiltag kan betragtes som

almindelige forbedringer.

Markedstiltagende kan grupperes i 3 kategorier:

• Kommunikation

– Dag-til-dag visning af forsyningsbilledet for den

relevante sæson i en fast graf online (kaldet Minimal

Storage Filling)

– Afholdelse af såkaldte Emergency Workshops, hvor

krisesituationer diskuteres aktivt med

markedsdeltagerne

– Øget fokus på generel markedsanalyse og markeds

overvågning, i samarbejde med Forsyningstilsynet

• Kapacitetsudnyttelse – Ellund

– Indførelse af nye muligheder for at handle kapacitet

sekundært på PRISMA blandt transportkunderne

– Indførelse af en ”over-nominerings” mekanisme, så

transportkunder kan nominere, uden først at booke

kapacitet

– Fokus på flaskehalshåndtering, afhængigt af

konkurrencesituationen

• Balancering

– Fjernelse af prisloft/bund for at sikre at balanceprisen

altid afspejler den aktuelle forsyningssituation

– Ny metode til at beregne ubalancepris, hvis hele

markedet er i ubalance en given dag

– Ny mekanisme for at beregne ubalanceprisen i en

nødforsyningshændelse

Derudover ser Energinet på en eventuel

ny metode for indkøb af kommer-

cielle afbrydelige forbrugere, samt et

eventuelt nyt koncept for indkøb af

fyldningskrav, i samarbejde med Gas

Storage Denmark.

4.5 Langsigtet udvikling af den danske

gasinfrastruktur

I Energinet Gas TSO arbejdes der med

netplanlægning for at udvikle trans-

missionssystemet samfundsøkonomisk

effektivt og med fokus på løsninger, der

kan bruges nu og på længere sigt. Der-

til er det vigtigt, at de valgte løsninger

skaber mest mulig værdi for gassyste-

met. For at sikre en rettidig og effektiv

udvikling af transmissionssystemet er

der også behov for at fokusere på det

samlede gassystem.

4.5.1 Internationale

infrastrukturprojekter

Energinet Gas TSO arbejder på to inter-

nationale projekter: Baltic Pipe-projek-

tet og North Sea Wind Power Hub-pro-

jektet, som er et udviklingsprojekt.

4.5.1.1 Baltic Pipe

Energinet er sammen med den polske

TSO, GAZ-SYSTEM, påbegyndt arbejdet

med det såkaldte Baltic Pipe-projekt.

Baltic Pipe-projektet er en ny gastrans-

portrute, der gør det muligt at trans-

portere op til 10 mia. Nm3 gas om året

fra Norge gennem Danmark til Polen.

Projektet medfører en udbygning af det

eksisterende gassystem i Danmark, så

det er muligt at transportere de store

mængder gas igennem Danmark.

Energinets bestyrelse godkendte i

marts 2018 business casen for Baltic

Pipe-projektet. Den danske energi-, for-

synings- og klimaminister forventes at

træffe den endelige investeringsbeslut-

ning for projektet inden 1. december

2018. Projektet skal i givet fald være

færdigt inden oktober 2022.

q po

REDEGØRELSE

R ASFORSY I GSSIKKE

2018

EFK, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 131: Energinet's Redegørelse for gasforsyningssikkerhed 2018

REDEGØRELSE FOR GASFORSYNINGSSIKKERHED 2018

Eksisterende gastransmissionsledning

Eksisterende kompressorstation

Ny gastransmissionsledning

Ny kompressorstation

Udbygning af modtageterminal

BALTIC PIPE VIL OMFATTE

FØLGENDE TEKNISKE ANLÆG OG

INSTALLATIONER:

• En 120 km offshore rørledning i Nordsøen fra

den norske sørørledning Europipe II i Nordsøen,

og en modtageterminal med målefaciliteter

nord for Varde

• Udbygninger af det danske transmissionssy-

stem med ca. 220 km ny rørledning mellem

Egtved i Jylland og Sydøstsjælland

• En sørørledning i Østersøen mellem Sydøst-

sjælland og Polen

• En kompressorstation på Sydøstsjælland tæt

ved ilandføringen af gasrøret i Østersøen

• Udbygninger i det polske transmissionssystem

yxwv

Danmarks interesse i Baltic Pipe-

projektet er bl.a. at sikre lave og

stabile gastariffer i årene fremover. I

de kommende år forventes det danske

gasforbrug at falde. Det betyder, at der

langsomt bliver færre forbrugere til

at dække omkostningerne til drift og

vedligehold af gasnettet. Realiseres

projektet, er det forventet, at gasflowet

i de danske rør firedobles, hvilket vil

medføre, at tarifferne kan holdes i ro

eller reduceres. Det vil bl.a. medvirke til

at fastholde muligheden for at trans-

portere de stigende mængder biogas i

det danske gasnet.

Adgangen til norsk gas er positivt

for Polen og andre lande i Central-og

Østeuropa, som i dag er overvejende

afhængige af gas fra Rusland. Baltic

Pipe vil foruden norsk gas også give

Danmark indirekte adgang til det

globale marked for flydende naturgas

(LNG) via den polske modtagerterminal

for LNG.

Baltic Pipe-projektet har opnået status

som projekt af fælles europæisk inte-

resse (PCI-projekt), da det bl.a. bidrager

til diversificeringen af den europæiske

gasforsyning og integrationen af de

europæiske markeder. PCI-projekter

skal prioriteres nationalt og de kan

modtage økonomisk støtte fra EU til

bl.a. forberedende arbejder. Projektet

har allerede draget nytte af dette.

Gasforsyningssikkerhedsforordningen

er blevet revideret med henblik på bl.a.

at styrke solidaritetsprincippet. Der

afventer fortsat afklaring af principielle

forhold. Følgende denne afklaring skal

det undersøges, hvordan Danmark

bedst håndterer forsyningssikkerheden

i relation til Polen.

4.5.1.2 North Sea Wind Power Hub

North Sea Wind Power Hub-udvik-

lingsprojektet (NSWPH) omfatter både

el- og gastransmissionssystemerne

og herunder mulige synergieffekter

mellem de to samt i forhold til det

overordnede energisystem. Der er

oprettet et konsortium, der har til

formål at undersøge potentielle nye

havvindløsninger ved kombination af

nettilslutning af havvindmøller med

udlandsforbindelser via såkaldte hubs

mellem Nordsølandene. Energinet

Elsystemansvar har deltaget i konsor-

tiet siden marts 2017 sammen med

den hollandske og tyske el-TSO TenneT.

Ultimo 2017 valgte Energinet Gas TSO,

den hollandske gas-TSO Gasunie og

Rotterdam Havn også at indtræde i

konsortiet. Andre aktører i Nordsøregi-

onen har udtrykt interesse for at blive

en del af konsortiet.

Energinet deltager i udviklingsprojektet

af primært to grunde. For det første for

at undersøge, hvordan en mangedob-

ling af havvind i Nordsøen frem mod

2040 kan integreres i det danske og

europæiske energisystem på en måde,

der både er betalbar for samfundet og

EFK, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 131: Energinet's Redegørelse for gasforsyningssikkerhed 2018

fastholder en høj forsyningssikkerhed. For det andet for at

vurdere perspektiver for en eventuel dansk el-transmissi-

onsforbindelse til en vind-hub i Nordsøen og hvilke positive

effekter en kobling til gastransmissionsnettet, via Power to

Gas (PtG), kan have fx i form af reducerede infrastrukturom-

kostninger og den grønne omstilling i fx den tunge industri

og transporten. Samarbejdet i dets nuværende form løber til

og med juni 2019 og er uforpligtende i forhold til et eventuelt

fremtidigt anlægsprojekt. Beslutning om et eventuelt fortsat

samarbejde og engagement fra Energinets side efter juni

2019, vil skulle tages på baggrund af de samlede analyser og

beregninger og de perspektiver, der tegnes heri.

4.5.2 Grøn omstilling

I takt med, at der etableres flere biogasanlæg, som tilsluttes

distributionsnettet, er der tilfælde, hvor produktionen af

biogas overstiger det lokale gasforbrug, fx om sommeren,

hvor gasforbruget generelt er på et lavt niveau. Dette

håndteres i nogle tilfælde ved at forbinde distributionsnet,

mens der i andre tilfælde er behov for at kunne tilbageføre

gas til transmissionsnettet, så biogassen kan anvendes i et

større område. Det betyder en helt ny måde at drive gassy-

stemet på, idet overskydende gas i distributionssystemet

skal komprimeres til højt tryk (fra 40 til 80 bar) for at kunne

transporteres i transmissionssystemet.

I dag er der etableret tilbageførselsanlæg ved Aalborg og St.

Andst M/R-stationer. Det forventes, at der bliver behov for

tilbageførsel ved yderligere tre M/R-stationer: Midtfyn, Viborg

og Terkelsbøl. Hvert projekt gennemføres i tæt samarbejde

med distributionsselskaberne.

4.5.2.1 Samarbejde med distributionsselskaberne

Energinet Gas TSO og distributionsselskaberne har oprettet

et samarbejde, der har til formål at se på tværs af det

danske gassystem; fra tilkobling af gasproducenter til drift af

Energinets transmissionssystem. Derudover fokuseres der

på ændringer i omverdenen, der påvirker gassystemet, for at

sikre at det kan håndtere de problemstillinger og udnytte de

muligheder, som det vil stå over for i fremtiden.

Et af de emner, der fylder meget i samarbejdet, er det øgede

behov for tilbageførelse af gas til transmissionsnettet.

Tilbageførelsen af gas skaber nye

udfordringer. For eksempel stiger

mængden af ilt i gassystemet, når der

tilføres mere biogas til gasnettet. Der-

udover medfører tilbageførelse af gas

til transmissionsnettet et behov for at

kunne fjerne odorant7 fra gassen inden

den føres ind i transmissionsnettet.

Fjernelse af odorant er meget omkost-

ningstungt i både investering og drift.

Det er Energinets ansvar at udvikle

nettet, så biogas indpasses effektivt

og bidrager til en samfundsøkonomisk

grøn omstilling af gassystemet.

En tendens, som Energinet Gas TSO

skal inddrage i det fremadrettede

samarbejde er, at udviklingen i gas-

forbruget har været faldende over de

sidste ti år. Det faldende gasforbrug,

kombineret med at mængden af

bionaturgas i gassystemet stiger, gør at

mange af Energinet Gas TSO’s aktiver

er ved at nå et punkt, hvor kapaciteten

er for stor i forhold til det behov, som

de skal dække. Det er derfor vigtigt, at

det analyseres, hvilke behov gassyste-

met skal opfylde fremadrettet, således

at der ikke bruges ressourcer på at

vedligeholde og drive et net, som ikke

står mål med det faktiske behov.

4.5.2.2 Ilt fra biogas i gasnettet

Opgraderet biogas, som bliver ført

ind i det danske gasnet, indeholder et

højere niveau af ilt relativt til naturgas.

Ilt er et biprodukt fra svovlfjernelse i

opgraderingsprocessen af biogas. Det

tilladte iltindhold i gasnettet reguleres

primært via nationale regler og til dels

standarder, hvorfor kravene kan variere

mellem forskellige lande.

I Danmark er det et krav at iltindholdet

i bionaturgas, som tilføres gasnettet,

højst må være 0,5 %. Krav til iltindhold i

tysk lovgivningen afhænger af trykni-

veau og om, der på et pågældende

transmissionsnet findes følsomme

installationer, herunder gaslagre, hvor

Odorant er et lugtstof, som tilsættes gassen, når denne ledes fra Energinet.

dks måler- og regulatorstationer ud i distributionssystemet. Odorant til-

sættes af sikker-hedsmæssige årsager, så eventuelle gasudslip hurtigt kan

registreres af personer, der er i nærheden.

~ }

D GØ

R ASFORSY I GSSIKK RH D 018

| {z

EFK, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 131: Energinet's Redegørelse for gasforsyningssikkerhed 2018

REDEGØRELSE FOR GASFORSYNINGSSIKKERHED 2018

FORBRUG OG PRODUKTION

I EU PÅ LÆNGERE SIGT

Efterspørgsel

Forbrug af naturgas i EU har været faldende frem

til 2014, men har været svagt stigende siden 2015.

Udviklingen i efterspørgslen er imidlertid forskellig

fra land til land – fx er Danmark et af de lande, der

har kraftigst faldende efterspørgsel. Den forventede

udvikling i det samlede gasforbrug i EU vil være

i omegnen af eller lavere end gennemsnittet for

perioden 2010-2016.

Produktion og import i Europa

Forsyningen i Europa sikres gennem landenes egen-

produktion, import fra især Rusland og Norge, import

af LNG og gas i lagrene. Det antages i TYNDP 2017, at

den europæiske egenproduktion af naturgas udgør

knap 110.000 mio. m

i 2018. Egenproduktionen

forventes at falde til godt 40.000 mio. m

i 2040. Det

øger formentlig behovet for import til det europæiske

gasmarked.

ilt i gassen potentielt kan give forhøjet

risiko for korrosion i de dele af gas-

anlægget, hvor der er flydende vand. I

dag, hvor mængden af bionaturgas i det

danske gassystem er stødt stigende,

giver de forskellige krav en udfordring

for gas eksporteret til Tyskland, hvor

nordtyske gaslagre ikke vil modtage

gas med et iltindhold, der overskrider

de 0,001 % (10 ppm).

Efter idriftsættelsen af Tyra-kom-

plekset i 2022 bliver det med den

forventede tilbageførsel af gas svært

at holde iltindholdet i den eksporterede

gas under de tyske krav. Energinet

arbejder derfor, i samarbejde med

europæiske partnere, på at finde

en fleksibel europæisk løsning for

gaskvalitet, som sikrer den fortsatte

udbygning af grønne gasser uden at gå

på kompromis med de velfungerende

indre gasmarkeder i EU. Sideløbende

undersøger Energinet diverse operatio-

nelle løsninger i tæt dialog med danske

interessenter og den nordtyske TSO,

Gasunie Deutschland.

4.6 Infrastruktur i Europa

ENTSOG udgiver hvert andet år en

tiårig netudviklingsplan (Ten Year

Network Development Plan, TYNDP).

Planen giver et overblik over de

langsigtede udfordringer for det

europæiske gassystem frem til 2035. I

TYNDPen analyseres forsyningssikker-

heden og udviklingen i det europæiske

gasmarked.

Den seneste netudviklingsplan blev

udgivet i april 2017 (TYNDP 2017).

ENTSOG er allerede nu i gang med

den kommende plan (TYNDP 2018),

da ENTSOerne for el og gas (ENTSO-E

og ENTSOG) fremover skal følge den

samme tidsplan for TYNDP.

Forud for den kommende TYNDP for

hhv. el og gas har ENTSOerne arbejdet

sammen om at udvikle fælles scenarier

FORBRUG OG PRODUKTION I EU

TWh

6.000

5.000

4.000

3.000

2.000

1.000

2020

2025 CBG 2025 GBC

2030 ST

2030 DG

Forbrug elproduktion

Forbrug transport

Forbrug industri

Forbrug husholdninger og erhverv

Historisk gennemsnitligt forbrug

Import Norge

Egenproduktion EU

Bionaturgas produktion

Note: Figuren er baseret på data fra ENTSO-ernes TYNDP 2018

Scenario Report fra 2017. Søjlerne henviser til forskellige scenarier:

CBG Coal Before Gas, GBC Gas Before Coal, ST Sustainable Transi-

tion og DG Distributed Generation.

EFK, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 131: Energinet's Redegørelse for gasforsyningssikkerhed 2018

REDEGØRELSE FOR GASFORSYNINGSSIKKERHED 2018

(TYNDP 2018 Scenario Report), der skal bruges i analyserne i

TYNDP 2018.

ENTSOGs TYNDP indeholder ét dansk projekt, Baltic Pi-

pe-projektet, der også har PCI-status.

4.7 Tariffer for brug af

transmissionssystemet

Energinets økonomi er baseret på et

hvile-i-sig-selv-princip. Det betyder, at

indtægter og udgifter skal balancere.

Differencer i indtægter og udgifter

kaldes over- eller underdækning,

og overføres som hovedregel til det

kommende års budget. Hovedparten

af indtægterne bliver opkrævet via

tarifferne.

Transporttarifferne fastsættes, så de

dækker omkostninger til drift af trans-

missionssystemet og netudbygning og

består af en fast del (kapacitetstarif)

og en variabel del (volumentarif).

Transporttarifferne opkræves hos

transportkunderne, som anvender

Energinets gastransmissionsinfra-

struktur. Foruden transporttarifferne

opkræves en nødforsyningstarif, som

dækker Energinets omkostninger til

gasforsyningssikkerhed. Denne opkræ-

ves via distributionsselskaberne direkte

hos slutkunderne på gasmarkedet.

4.7.1 Transporttarif

– den nuværende metode

Energinet fik i 2016 godkendt en

justering af tarifmetoden, der trådte

i kraft med gasåret 2017/2018.

Kapitalomkostningerne ved Ellund-Egt-

ved-udvidelsen fordeles således på de

forskellige punkter:

• En tredjedel af kapitalomkostnin-

gerne for kompressoren pålægges

Ellund Entry.

• En tredjedel af kapitalomkostninger-

ne for kompressoren og to tredjedele

af rørdubleringen pålægges Exitzo-

nen og Dragør Exit.

• En tredjedel af kapitalomkost-

ningerne for kompressoren

og rørdubleringen allokeres til

nødforsyningstariffen.

I de seneste år er transporttarifferne

steget. Det skyldes indregning af

TRANSMISSIONSNETTETS

TILSTAND

Gassystemets tilstand vurderes til at være god

men grundet dets alder, må der forventes stigende

udgifter til vedligeholdelse i årene fremover.

I 2016 blev Energinet Gas TSO certificeret under

ISO 55001 Asset Management-system og skal

recertificeres i 2018. For at være certificeret skal

Energinet Gas TSO kunne fremvise et effektivt

ledelsessystem til at opretholde en ensartet,

høj standard omkring styringen af ens assets.

Certificeringen medfører, at Energinet Gas TSO

årligt bliver auditeret af eksterne certificerede

auditorer. Asset Management skal være med til at

sikre, at vi styrer vores fysiske aktiver effektivt fra

idriftsættelse til bortskaffelse med de lavest mulige

levetidsomkostninger.

Det betyder, at vi ud over at overholde gældende

lovkrav til vedligehold har en tilstandsbaseret

tilgang til vedligehold af vores aktiver. Sidstnævnte

indebærer en risikobaseret tilgang, fordi tekniske

fejl i anlæg kan have store konsekvenser for

systemdriften. Tilstandsvurderingen tager afsæt

i anlæggenes tilstand, alder og betydning for

systemdriften.

På denne måde sikres det, at der til en hver tid

foretages investeringer på baggrund af nettes

tilstand og krav til forsyningssikkerhed.

EFK, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 131: Energinet's Redegørelse for gasforsyningssikkerhed 2018

REDEGØRELSE FOR GASFORSYNINGSSIKKERHED 2018

mindre overdækning sammenlignet med tidligere år og

mindre mængder af transporteret gas. På længere sigt

forventes transporttarifferne fortsat at stige, hvis de trans-

porterede gasmængder fortsætter med at falde. Hvis Baltic

Pipe-projektet bliver realiseret, vil større mængder gas i

det danske gassytem, bidrage til at stabilisere forbrugernes

transporttariffer.

4.7.2 Nødforsyningstariffer

Slutkunderne opkræves en nødforsyningstarif som betaling

for de værktøjer Energinet stiller til rådighed under en kri-

sesituation. Der er to forskellige tariffer, én for de beskyttede

kunder og en lavere tarif for ikke-beskyttede kunder, da der

er forskel på sikkerheden i leverancen til de to kundegrupper

under Emergency.

De samlede omkostninger til værktøjer, som kan anvendes

under Emergency, bliver fordelt i et 80/20-forhold mellem

beskyttede og ikke-beskyttede kunder. Der vil fortsat være

forskellige nødforsyningstariffer for de to kundetyper. I gasår

2017/2018 var den vægtede nødforsyningstarif 0,00047 kr./

kWh, og i 2018/2019 er den 0,00324 kr./kWh.

4.7.3 Transporttarif – den kommende metode

Den fælles europæiske tarifnetværkskode blev offentliggjort

medio marts 2017. Målsætningen er at styrke det indre

gasmarked ved harmonisering af tarifmetoder på tværs af

landegrænserne, øge transparensen og sænke transaktions-

omkostningerne for brugerne. Tarifmetoden vil fortsat under-

støtte et konkurrencedygtigt dansk gastransmissionssystem.

I 2018 har Energinet udviklet den nuværende tarifmetode, så

den opfylder betingelserne i den europæiske netværkskode.

Energinet Gas TSO forventer at anmelde en ny tarifmetode

til Forsyningstilsynet inden årets udgang, hvori det foreslås,

at tarifferne bliver uniforme, hvilket vil sige at alle punkter

koster det samme. Den nye metode ventes implementeret

den 1. oktober 2019.

4.8 Informationssikkerhed

Øget anvendelse af IT har skabt store

udviklingsmuligheder i energisektoren

både forretningsmæssigt og tekno-

logisk. Anvendelsen af IT er en af de

væsentlige forudsætninger for at drive

et energisystem omkostningseffektivt

og forsyningssikkert. Den større

afhængighed af IT betyder også, at gas-

systemet bliver mere sårbart, hvis der

opstår IT-forstyrrelser, fejl i systemerne

og cyberangreb.

Informationssikkerhed defineres som

alle de sikkerhedsforanstaltninger,

der har til formål at beskytte infor-

mationsaktiver, hvad enten det er

fysiske, elektroniske eller mundtlige

informationer.

Energinet har tre mål for

informationssikkerhed:

• Tilgængelighed: Systemer, data og

informationer er tilgængelige, når

der er brug for det.

• Integritet: Data og informationer

er fuldstændige, troværdige og er

ikke blevet forvansket af utilsigtede

ændringer.

• Fortrolighed: Data og informationer

kan have en fortrolighed, der

kræver, at de skal beskyttes mod

uvedkommende.

Alle tre mål er vigtige. Særligt er

dataintegritet og tilgængeligheden af

kritiske styringssystemer afgørende for

forsyningssikkerheden.

EFK, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 131: Energinet's Redegørelse for gasforsyningssikkerhed 2018

REDEGØRELSE FOR GASFORSYNINGSSIKKERHED 2018

Egtved

Historisk set har brister i informati-

onssikkerhed eller IT-oppetid ikke haft

alvorlige konsekvenser for den danske

gasforsyning. Informationssikkerhed er

en strategisk indsats, og Energinet har

igennem flere år haft særligt fokus på

at sikre forsyningskritiske IT-systemer

og træne beredskabssituationer, hvor

systemerne er utilgængelige. Der er

løbende foretaget forskellige former

for test af systemerne, kontrollerede

hackerangreb og informationskampag-

ner internt i Energinet.

EFK, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 131: Energinet's Redegørelse for gasforsyningssikkerhed 2018

Tonne Kjærsvej 65

7000 Fredericia

Tlf. 70 10 22 44

[email protected]